Mænds sundhed kan det lade sig gøre?

Transkript

1 Mænds sundhed kan det lade sig gøre? Om mænds større sygelighed og dødelighed 1 2 1

2 De særlige udfordringer ved mænds sundhed og sygdomme Opfattelsen af mænd Mænds opfattelse af sig selv Mænds sundhedsadfærd og psykologi Sundhedsvæsnets evne til at møde manden i service og kommunikation 3 Hvordan er mænd? 4 2

3 Mænd er et problem i de fleste væsner Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af børn Bandekriminalitet Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel 5 Sådan mand! 6 3

4 Han lever 7 år kortere end hende! 7 8 4

5 Program 1. Mænds større sygelighed og dødelighed 2. Mænd og psykiske problemer 3. Manden som patient 9 Middellevetid i hundrede år 10 5

6 De sidste ca. 25 år 11 Voksende skel blandt mænd Udvikling i middellevetid for 4 forskellige indkomstgrupper 12 6

7 Udvikling i middellevetid for 4 forskellige indkomstgrupper Mænd Kvinder års forskel i Ålborg DR: Bor man i Aalborg Øst lever man i gennemsnit 13 år kortere, end hvis man bor i det mere velhavende kvarter, Hasseris, syv kilometer derfra. 14 7

8 Men 90 8 år 81 2 år Øst Vest Mænd Kvinder 15 Men: 16 års forskel mellem mændene 16 år Øst Vest Mænd 16 8

9 Og 10 år mellem kvinderne år Øst Vest Mænd Kvinder år! år Øst Mænd Vest Kvinder 18 9

10 Hvad betyder det for livslængden? Det koster 14 % af kvinders liv at bo i Øst Det koster 25 % af mændenes liv 19 Økonomi og køn: 13 års forskel næsten 20% af livet ,5 år ,5 år Mænd, 25% laveste indkomst Kvinder, 25 % højeste indkomst 20 10

11 Uddannelse og restlevetid 84 82, , ,3 79, ,1 Mænd Kvinder 74 74, Lang Mellem Kort 21 Det kønnede Danmarkskort 22 11

12 Enlige 45 pct. at ufaglærte mænd er single 23 Når der ikke er nogen til at sende dem Mænd Kvinder 24 12

13 Når der ikke er nogen at sende dem til Ledige stillinger for praktiserende læger 25 Læger og syge mennesker Ledige stillinger for praktiserende læger 26 13

14 27 Unge mænds sundhed og trivsel 28 14

15 Unge mænds tidlige død 29 Ulykkerne 30 15

16 De kommer galt af sted

17

18 Arbejdsulykker 35 MEN: Årlige kræftdødsfald 36 18

19 Hjertesygdomme 37 Selvmord 38 19

20 Hvad dør de af? årige Sygdomme 25% Ulykker 50% Selvmord 25% Danmarks Statistik 39 Mænds overdødelighed til sidst 40 20

21 Truslen Christensen, K, m.fl. (2006): Kend din krop, mand 41 Diabetes: Et samfundsproblem 42 21

22 Livsstil Er der køn i det? 43 Langt flest mænd er overvægtige 44 22

23 Usundt kostmønster 45 Er det maskulint? 46 23

24 Ikke kun fast føde 47 Alkohol (5+ genstande om ugen) 48 24

25 Alkoholmisbrug (diagnose) 49 Forekomst og dødelighed af diabetes Forekomsten: Mænd har ca. 20 procent større risiko for at få diabetes (1) Dødelighed: Mænds dødelighed er ca. 98 procent større end kvinders (2) (Aldersstandardiseret). (1) Det Nationale Diabetesregister (2012): Nye diabetikere (incidens), : diabetikere incidens xls (2) Sundshedsdatastyrelsen (2016) Dødsårsagsregistret:

26 Dødsårsagsregisteret Forekomst og dødelighed af diabetes Forekomsten: Mænd har ca. 20 procent større risiko for at få diabetes Dødelighed: Mænds dødelighed er ca. 98 procent større end kvinders (Aldersstandardiseret). Altså 5 gange så stor som den burde være 52 26

27 Mænds udfordringer i forhold til Diabetes Viden om symptomer Reaktion på symptomer risikoadfærd Gå til lægen Få diagnosen Være patient passe behandlingen: livsstil + medicin Rehabilitering Livet med kronisk sygdom 53 Forekomst versus dødelighed af sygdomme 54 27

28 Kræftforekomst i DK Mænd i DK har 7 % større forekomst 55 Kræftdødsfald i Danmark Mænd har 28 % større dødelighed 56 28

29 Kræft uligheden Mænd i DK har 7 procent større risiko for at udvikle kræft MEN: Men 28 procent større dødelighed af kræft Altså 4 gange større dødelighed, end den burde være! 57 Lungekræft uligheden Mænd i DK har 1 procent større risiko for at udvikle lungekræft MEN: Men 20 procent større dødelighed af lungekræft Altså 20 gange større dødelighed, end den burde være! 58 29

30 59 Modermærkekræft forekomst 30 Forekomst af modermærkekræft Mænd Kvinder Aldersstandardiseret på

31 Modermærkekræft dødelighed 3,5 Dødelighed af modermærkekræft 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Mænd Kvinder Aldersstandardiseret på Hvad så med hjertesygdommene? 62 31

32 Hjertesygdommene forekomst 800 Forekomst af IHD Pr Mænd Kvinder 63 Virkelig? 64 32

33 Mon dog? Dødelighed af ISKÆMISKE HJERTEKARSYGDOMME pr Aldersstandardiseret , , Mænd Kvinder 65 Mon dog? Dødelighed af ANDRE HJERTESYGDOMME pr Aldersstandardiseret 70 63, , Mænd Kvinder 66 33

34 Kønsuligheden i hjertesygdomme Mænd i DK har 60 procent større risiko for at udvikle hjertesygdomme MEN: Men 120 procent større dødelighed af hjertesygdomme Altså dobbelt så stor dødelighed, som den burde være

35 Udfordringer i f.t. alle sygdomme Mænd kommer dårligst ud mht.: 1. Viden om symptomer 2. Reaktion på symptomer 3. Risikoadfærd 4. Gå til lægen 5. Få diagnosen 6. Være patient 7. Passe behandlingen: livsstil + medicin+ Rehabilitering 69 Mænd er underinformerede 70 35

36 Får de mon sundhedsviden her? 71 Udfordringer i f.t. alle sygdomme Mænd kommer dårligst ud mht.: 1. Viden om symptomer 2. Reaktion på symptomer 3. Risikoadfærd 4. Gå til lægen 5. Få diagnosen 6. Være patient 7. Passe behandlingen: livsstil + medicin+ Rehabilitering 72 36

37 Mænd og sundhedsopfattelser Underforbrugere af forebyggende tiltag Sundhed er eget ansvar egen sag Vil helst være fri for bekymring egen og andres Vil ikke tage sorger på forskud Vil ikke have moraliseren og formaninger Har oftere risikoadfærd 73 Den glade mand. Christensen, K, m.fl. (2006): Kend din krop, mand 74 37

38 Udfordringer i f.t. alle sygdomme Mænd kommer dårligst ud mht.: 1. Viden om symptomer 2. Reaktion på symptomer 3. Risikoadfærd 4. Gå til lægen 5. Få diagnosen 6. Være patient 7. Passe behandlingen: livsstil + medicin+ Rehabilitering

39

40 79 Udfordringer i f.t. alle sygdomme Mænd kommer dårligst ud mht.: 1. Viden om symptomer 2. Reaktion på symptomer 3. Risikoadfærd 4. Gå til lægen 5. Få diagnosen 6. Være patient 7. Passe behandlingen: livsstil + medicin+ Rehabilitering 80 40

41 Mænd er ofte sendt til lægen og kommer ofte for sent 81 Udfordringer i f.t. alle sygdomme Mænd kommer dårligst ud mht.: 1. Viden om symptomer 2. Reaktion på symptomer 3. Risikoadfærd 4. Gå til lægen 5. Få diagnosen 6. Være patient 7. Passe behandlingen: livsstil + medicin+ Rehabilitering 82 41

42 Brug af egen læge I Du får et lille bitte splitsekund til at forklare dig i, og det kan man ikke. Da jeg kom til lægen første gang, der var det nakken, og jeg er endnu ikke nået til at tale med hende om resten af kroppen, for det har hun ikke tid til. Man må ikke snakke om mere end en ting ad gangen hos lægen, og så er man et helt liv om at finde ud af, hvad der er galt. Altså det går jo ikke. Bjarne, arbejdsløs, i 50 erne 83 Brug af egen læge II jeg har nu selv døjet med noget her i et årstid, hvor jeg har været dårlig til at gå ned med noget celle forandring Ja, hvor jeg havde sår og sådan noget. Og jeg ved sgu godt, at jeg ikke har slået hovedet, men jeg tog mig selv i at sige til min kone derhjemme, at jeg havde slået hovedet, og jeg har jo heller ikke så meget hår. Og hvorfor fanden gør jeg det, selvom jeg tænkte det, så gjorde jeg stadig ikke noget ved det. Torben, automekaniker, i 40 erne 84 42

43 Brug af egen læge III Hvis man på en eller anden måde kunne sætte det i system, så det allerede nu var bestemt at 3. august der har du en tid ved lægen. Så får man det jo gjort. Jeg har ikke noget problem med, at for eksempel min tandlæge sender brev til en og ham går jeg jo til. Og hvis jeg ikke kan, så ringer jeg og får en anden tid. det tror jeg faktisk kunne være en rigtig god ting. Preben, automekaniker, i 60 erne 85 Udfordringer i f.t. alle sygdomme Mænd kommer dårligst ud mht.: 1. Viden om symptomer 2. Reaktion på symptomer 3. Risikoadfærd 4. Gå til lægen 5. Få diagnosen 6. Være patient 7. Passe behandlingen: livsstil + medicin+ Rehabilitering 86 43

44 Manden som patient 87 Kønsforskelle i utilfredshed med hospital Kilde: Madsen, S.Aa. (2015) Men as patients. Trends in Urology and Men s Health, Volume 6, Issue 3, pages 22 26, May/June 88 44

45 Utilfredshed hos kræftpatienter Kvinder 1. Ventetid på behandling 2. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, hjælp i ventetiden 3. Savn af vejledning, støtte, rådgivning under behandling 4. Angst 5. Nedtrykthed 6. Savn af vejledning, støtte, rådgivning, i f.t. symptomer 7. Ventetid på hospital 8. Kontakt med for mange læger 9. Kontakt med for mange sygeplejersker 10. Tvivl om mulighed for henvendelse, sygdom og behandling 11. Sygeplejerskernes kommunikation 12. Personalets interesse for patientens tilstand 13. Personalets interesse for overvejelser om liv og død 14. Ikke at blive set som individ 15. Menneskelig omsorg 16. Vejledning alternativ behandling 17. Ej drøftet alternativ behandling 18. Tilbud om praktisk hjælp 19. Interesse for pårørende 20. Vejledning pårørende 21. Manglende kontrol Mænd 1. Ventetiden har forværret sygdom 2. Mindre lyst til sex efter diagnose 3. Manglende tilbud om genoptræning 4. Info om hjælp 5. Kontakt med andre patienter 6. Sygdomsforståelse kolleger 7. Forbedret livskvalitet Kilde: Madsen, S.Aa. (2015) Men as patients. Trends in Urology and Men s Health, Volume 6, Issue 3, pages 22 26, May/June 89 To forskellige patient strategier? Kvinderne forholder sig primært til det, der foregår på hospitalet og til at være i behandling. Er diabetespatienter, kræftpatienter, hjertepatienter. Mændene er ikke primært optaget af de ansatte, sygehuset eller sygdom og behandling. De fastholder den identitet, de har før sygdommen. Er ikke først og fremmest patienter, men en mand med en sygdom. Kilde: (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 90 45

46 Udfordringer i f.t. alle sygdomme Mænd kommer dårligst ud mht.: 1. Viden om symptomer 2. Reaktion på symptomer 3. Risikoadfærd 4. Gå til lægen 5. Få diagnosen 6. Være patient 7. Passe behandlingen: livsstil + medicin+ Rehabilitering 91 Mænd forsømmer at tage deres medicin Risikoen for at glemme at tage sin medicin efter udskrivelse fra hospitalet er stor især for mænd uanset alder. Det viser en ny undersøgelse af medicinadfærden hos borgere, der har været patienter. Vedr. den medicin, man skal tage i forbindelse med en behandling på hospitalet: Mange glemmer at tage medicinen det gælder især borgere i den erhvervsaktive alder og mænd uanset alder

47 Rehabilitering Dallund 85 % kvinder 15 % mænd Center for kræft og sundhed, København 67 % kvinder 33 % mænd 93 Udfordringer i f.t. alle sygdomme Mænd kommer dårligst ud mht.: 1. Viden om symptomer 2. Reaktion på symptomer 3. Gå til lægen 4. Få diagnosen 5. Passe behandlingen: livsstil + medicin+ xxx 6. Rehabilitering 94 47

48 TRE EKSEMPLER 1. DIABETES 2. KRÆFT 3. DEPRESSION DIABETES Kilde: Krag, M.Ø., Hasselbalch, L., Siersma, V. et al. (2016) The impact of gender on the long term morbidity and mortality of patients with type 2 diabetes receiving structured personal care: a 13 year follow up study. Diabetologia 59:

49 Godt forsøgt personer m. type 2 diabetes fulgt i 13 år. Begge køn modtog seks års personligt tilpasset behandling. Kvinderne opnåede i de 13 år ca. 25 procent lavere dødelighed sammenlignet med kvinder, som modtog standardbehandling. Men mændene opnåede ingen effekt. Krag, M.Ø., Hasselbalch, L., Siersma, V. et al. (2016) The impact of gender on the long term morbidity and mortality of patients with type 2 diabetes receiving structured personal care: a 13 year follow up study. Diabetologia 59: Det uopdagede køn Årsagerne er komplekse sociale og kulturelle problemstillinger, der har med køn at gøre. Krag, M.Ø., Hasselbalch, L., Siersma, V. et al. (2016) The impact of gender on the long term morbidity and mortality of patients with type 2 diabetes receiving structured personal care: a 13 year follow up study. Diabetologia 59:

50 2. KRÆFT 99 Dejlig udvikling 350 Diagramtitel Mand Kvinde

51 Forskellen mellem mænd og kvinder er øget M/K ,37 M/K ,39 Mænds overdødelighed steget fra 37% til 39 % DEPRESSION Man regner med, at % af alle kvinder og 7 12 % af alle mænd får en behandlingskrævende depression i løbet af livet

52 Selvmord og depression 103 Gotland erfaringen 1 Journal of Affective Disorders 62 (2001) Preventing suicide and premature death by education and treatment Wolfgang Rutz M.D. Ph.D The program was successful in reducing suicide rates by 60%. This was accompanied by reduction of different indices measuring depressive morbidity. the decrease in suicides on Gotland was mainly a decrease in suicides in patients who were in contact with general practitioners, in suicides with a diagnosis and history of major depression, in suicides with a strong intention and in suicides linked to seasonality but mostly and almost exclusively in females. In addition we found that 80% of the many males committing suicide on Gotland during the 1980s were not known to the medical system

53 Gotland erfaringen 2 Mænds vanskeligheder ved at opfatte problemer som psykiske Mænds brug af hjælp Vanskeligheder ved opdagelse af psykiske problemer hos mænd Særlige karakteristika ved mænds psykiske tilstande 105 Mænd med psykiske problemer

54 ALENE OM MENTAL SUNDHED Dobbelt effekt på mænd Forventet restlevetid fra 15 år med psykisk lidelse

55 Selvrapporteret mental sundhed 1 ALENE OM MENTAL SUNDHED Nervøs stresset 18 Nervøs eller stresset % Mænd Kvinder ALENE OM MENTAL SUNDHED

56 Stress og køn Højt stressniveau alle aldre % Mænd Kvinder ALENE OM MENTAL SUNDHED Spørgsmål om stress (Sæt ét X i hver linje) Er du blevet oprevet over noget, der skete uventet? Aldrig Næsten aldrig En gang imellem Ofte Meget ofte Har du følt, at du ikke kunne kontrollere de betydningsfulde ting i dit liv? Har du følt dig nervøs og stresset? Har du følt dig sikker på din evne til at klare dine personlige problemer? Har du følt, at tingene gik, som du gerne ville have det? Har du følt, at du ikke kunne overkomme alle de ting, du skulle? Har du været i stand til at håndtere dagligdags irritationsmomenter? Har du følt, at du havde styr på tingene? Er du blevet vred over ting, som du ikke havde indflydelse på? Har du følt, at dine problemer hobede sig så meget op, at du ikke kunne klare dem? ALENE OM MENTAL SUNDHED

57 113 Selvrapporteret mental sundhed 2 ALENE OM MENTAL SUNDHED

58 Traditionelle depressionssymptomer Nedsat stemningsleje Manglende glæde og interesse Uoverkommelighedfølelse og træthed Manglende koncentrationsevne Rådvildhed og uro Hæmning Nedsat selvværdsfølelse og følelse af skyld Sortsyn Selvmordstanker 115 ALENE OM MENTAL SUNDHED 2018 Man regner med, at % af alle kvinder og 7 12 % af alle mænd får en behandlingskrævende depression i løbet af livet ALENE OM MENTAL SUNDHED

59 Alkohol vs. Depression 117 ALENE OM MENTAL SUNDHED 2018 Druktur/Binge drinking

60 Andet misbrug 119 Anden afhængighed Ludomani: 83 % mænd 17 % kvinder

61 Mænds diagnoser? Påstand: Mænd bliver lettere opdaget/diagnosticeret for noget de gør en adfærd end for, hvordan de har det 121 Mænds særlige symptomer ALENE OM MENTAL SUNDHED

62 Traditionelle depressionssymptomer Nedsat stemningsleje Manglende glæde og interesse Uoverkommelighedfølelse og træthed Manglende koncentrationsevne Rådvildhed og uro Hæmning Nedsat selvværdsfølelse og følelse af skyld Sortsyn Selvmordstanker 123 ALENE OM MENTAL SUNDHED 2018 Mandlige reaktioner 1 Vredesudbrud Aggressivitet Svag impulskontrol Irritabilitet Destruktiv tankegang Lav stresstærskel Rastløshed Misbrug 124 ALENE OM MENTAL SUNDHED

63 Mandlige reaktioner 2 Tilbagetrækning fra relationer benægtes eventuelt Overworking besættelse Benægtelse af smerte Bl.a. sorg og savn Rigide krav om autonomi Ser relationer som en del af problemet i stedet for en ressource Afvisning af hjælp Voldsom selvkritik 125 ALENE OM MENTAL SUNDHED 2018 Mænds reaktionsmåder Påstand: Depressive mænd, der er udadreagerende eller har tilbagetrækningstilstande, bliver ikke så let opdagede og får ikke hjælp for deres psykiske problemer ALENE OM MENTAL SUNDHED

64 Mænd og selvmord 127 ALENE OM MENTAL SUNDHED 2018 Selvmord vs. Depression Selvmord ALENE OM MENTAL SUNDHED

65 Over 5 gange så mange selvmord blandt de ældste mænd 60 Per 100, Male Female Age 129 Alene om mental sundhed 2018 Mænds selvmord Påstand: Den overvældende større forekomst af selvmord blandt mænd er udtryk for, at mænds depressioner ikke bliver godt nok opfanget. ALENE OM MENTAL SUNDHED

66 Mænds fødselsdepressioner Her beskrev vi i 2002, hvordan også mænd kan få fødselsdepression 131 Hvad ved vi i dag? Omkring 7 8 pct. fædre og pct. mødre får årligt en fødselsdepression Med fødsler er det ca fædre og mødre = forældre Antal familier ca Antal børn ca (+ søskende)

67 Mænds fødselsdepressioner Påstand: Maksimalt en fjerdedel af mænd med fødselsdepressioner bliver opdagede og får relevant behandling. 133 Mænds brug af praktiserende læge Antal kontakter år år år år år år år år år 90 år ALMEN LÆGE I ALT Mænd Kvinder

68 Hvem diagnosticeres hos praktiserende læge? Var den seneste patient, du gav diagnosen depression en mand eller kvinde? FEMALE MALE DON'T KNOW 3% 4% 23% 27% 32% 68% 68% 73% HAVE NOT HAD ANY SUCH PATIENT 1% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Sweden (n=103) Denmark (n=108) Norway (n=100) 135 Om at få hjælp til psykiske problemer jeg tænker bare, så skal jeg ind og sige til min chef, at jeg har noget psykisk ting liggende som jeg godt kunne tænke mig at få bearbejdet, og det er et tabu, så det ligger stadig lidt og lurer det her med, at det er et tabu at gå til psykolog. Troels, ufaglært ALENE OM MENTAL SUNDHED

69 Om at tale om psykiske problemer I forhold til mit arbejde f.eks. når man har de her problemer, som jeg har, så har man den her facade på. Alle hernede ved jo godt, at jeg kan mit arbejde til fingerspidserne. Der er ikke nogen hernede der ser, at de dage, hvor jeg har det dårligt, der sidder jeg ude på toilettet og spiser min madpakke i stedet for at gå ind i kantinen. (Lennart, ufaglært arbejder i 40 erne). ALENE OM MENTAL SUNDHED Mænd og kvinder henvist til psykolog 138 ALENE OM MENTAL SUNDHED

70 Mænds (manglende) brug af hjælp Påstand: Det overvældende mindre antal mænd i behandling og færre behandlingsydelser til mænd er udtryk for problemer med rekruttering af mænd, med kommunikation og med udformning af tilbud ALENE OM MENTAL SUNDHED Mænds psykiske problemer Påstand: Kun halvdelen af de mænd, der har depressioner bliver opfanget og får behandling for det = ca Og det gælder nok også for stress ALENE OM MENTAL SUNDHED

71 Særligt ved mænd og det psykiske Mænds måder at opfatte psykiske problemer på Mænds måder at reagere på Mænds forhold til at søge hjælp De professionelles opdagelse af mænd med psykiske problemer Rekruttering til hjælp og behandling 141 ALENE OM MENTAL SUNDHED 2018 Forskellige fortællinger I legen: Pigerne organiserer relationer og taler om dem Drengene organiserer handlinger ikke relationer I parforholdet: Kvinden specialist i at tale om, hvordan vi har det Manden ofte stum m.h.t. forholdets tilstand 142 ALENE OM MENTAL SUNDHED

72 Opmærksomhedspunkter Tilbagetrækningen fra nære relationer At skynde sig væk fra smerte Tendens til udadreageren At have overvældende følelser Omdrejningspunkt: Ambivalens imellem tilknytning og autonomi 143 ALENE OM MENTAL SUNDHED 2018 Tilbagetrækning fra relationer Mange mænd har en forestilling om, at løsningen på deres problemer ligger i tilbagetrækning fra relationer, især nære familierelationer Hvis jeg bare kunne være i fred Mange mænd har forestilling om en løsning på den psykiske smerte i en distancering fra andre mennesker Ingen kan hjælpe, det er noget jeg selv må klare 144 ALENE OM MENTAL SUNDHED

73 Hurtigt væk fra smerte og svaghed! Mindre tendens til at dvæle ved problemer og forblive udforskende i smertefulde tilstande. Optimistisk forestilling om, at problemer går over af sig selv og hvis ikke: Tendens til at handle sig hurtigt ud af disse følelser ved hjælp af: Benægtelse, Dulme igennem bedøvelse Bagatellisering af problemer og modstand imod at overreagere. At have problemer fylder mange mænd med en følelse af svaghed, som kan give en følelse af kaos og lammelse, som igen kan føre til meget irrationelle handlinger. 145 ALENE OM MENTAL SUNDHED 2018 Tendenser til at udadreagere Kaos og lammelse kan hos mange mænd medføre udadagerende tilstande fx den depressive mands vredesudbrud desperation, vold, ekstreme handlinger, fx at han kører som en sindssyg i trafikken skrider fra det hele 146 ALENE OM MENTAL SUNDHED

74 Overvældende følelser Det er almindeligt at tænke, at mænd ikke har så stærke følelser, eller at de ikke føler så meget. Men somme tider er mænds følelser så stærke, at de har svært ved at kapere dem, at de oplever, de må forsvare sig over for dem, fordi de ikke kan udholde dem. 147 ALENE OM MENTAL SUNDHED 2018 Ambivalens mellem autonomi og tilknytning Nærhed, Tilknytning, Omsorg Frihed, Autonomi, Kontrol Ofte livslangt tema skærpes ved krise og depression Ofte en essentiel problemstilling i psykoterapi

75 Læs mere: 149 Dialog med manden som patient

76 Godt gået! 151 Hvordan synes de så selv det går? Levetid Godt og Meget godt helbred Mænd Kvinder årige Mænd Kvinder 74 Middellevetid i Danmark

77 To forskellige patient strategier? Kvinderne forholder sig primært til det, der foregår på hospitalet og til at være i behandling. Er diabetespatienter, kræftpatienter, hjertepatienter. Mændene er ikke primært optaget af de ansatte, sygehuset eller sygdom og behandling. De fastholder den identitet, de har før sygdommen. Er ikke først og fremmest patienter, men en mand med en sygdom. Kilde: (2014) Mænds Sundhed og Sygdomme. Samfundslitteratur 153 Barrierer imod at søge hjælp Behov for selvbestemmelse og autonomi God evne til at skubbe bekymringer væk imod at overreagere Manglende viden Svært ved at være åben om problemer Behov for nogen der sender dem

78 ALENE OM MENTAL SUNDHED Mange mænd er uden nære relationer Alt for mange mænd har ingen nære relationer For mænd er partneren deres vigtigste/eneste nære relation Men rigtig mange mænd har ingen partner Kortuddannede, arbejdsløse, single mænd og mænd med lav indkomst har sjældnere nære relationer til andre mennesker. ALENE OM MENTAL SUNDHED

79 ALENE OM MENTAL SUNDHED Oplever at være uønsket alene

80 Har aldrig/næsten aldrig nogen at tale med 159 Social isolation og sundhed Mennesker med gode sociale relationer har 50% større sansynlighed for at overleve sammenlignet med isolerede mennesker. Julianne Holt Lunstad, Timothy B. Smith, J. Bradley Layton PLO Medicine, July 27, 2010 Data for personer fulgt i gns. 7,5 år

81 Barrierer imod at få hjælp Tilgængelighed bl.a. åbningstider Arbejdstider Arbejdspladskultur Ukendskab til hjælpesystemer mv Manglende tilpassede tilbud De professionelles kommunikation 161 Dialog med manden Barrierer Reaktioner Professionelles handlemuligheder Kommunikationen

82 Guide 1 Gå nøgternt til samtalen Spørg ikke om følelser først Vær tilbageholdende Hold pause efter hans udsagn måske kommer der tilføjelser Accepter, hvis han ikke vil snakke! 163 Guide 2 Stille konkrete spørgsmål om hvad, hvornår, hvor meget, hvor ofte.. Fokusere på optimisme og muligheder Give råd og opstille valgmuligheder Lægge op til at manden styrer selv Stå til rådighed, hvis de bliver spurgt vente og lytte

83 Eksempler 1 F.eks.: Hvor mange gange skal du op og tisse om natten Bliver du forpustet, når du går op ad en trappe Har din vægt ændret sig pludseligt Er du sommetider svimmel Er der noget på din hud der har ændret sig 165 Eksempler 2 Hvilke ting i dit liv synes du ikke du kan gøre nu, fordi du har kræft/diabetes/stomi? Hvad tror du andre mennesker tænker om dig, hvis de ved du har kræft? Hvordan påvirker det dit syn på dig selv som menneske/mand? Vent og lyt Accepter hvis han ikke vil tale om det!

84 Eksempler 3 Kan du falde i søvn om aftenen? Ligger du og spekulerer? Hvornår var du sidst sammen med andre? Har du snakket med dine kone/børn/venner om hvordan det er at have kræft/diabetes/stomi? så begynder han måske at tale om, hvad han går og tænker på vent og lyt!! 167 Undervisning af de professionelle

85 Arbejdspladsens rolle 169 Særlige målrettede tilbud!

86 Nye fællesskaber

87 ALENE OM MENTAL SUNDHED Nye veje til manden

88

89 Ny viden om mænd

90 Den kommende sundhedspolitik i landet Forum for Mænds sundhed kommer politikerne til hjælp! 179 WHO har vedtaget en strategi for mænds sundhed Tænk køn ind i sundhedspolitikker og strategier for fysisk og mental sundhed og trivsel hos mænd Prioriter at gøre noget ved de forhold, der udsætter mænd for sundhedsrisici og som giver dem så stor dødelighed Indret sundhedssystemet så tjenesterne også passer til mænd i alle aldre

91 Indhold i en sundhedspolitik for mænd Viden om symptomer nye veje til informationer Opdage og reagere på symptomer helbredstjek mv. Gå til lægen bedre adgang, opsøgende Få diagnosen tid og dialog Passe behandlingen nye måder Rehabilitering fx for mænd alene, nye steder, nye måder 181 Læs gerne mere:

92 Se: