Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
|
|
|
- Kirsten Jepsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor matematiklærerne kan inspirere hinanden på det fagpersonlige plan. at imødegå faglig ensomhed at øge matematiklærernes ansvarlighed for udvikling af faget på skolen Definition af fagteam Fagteamet består at 1 matematiklærer fra hvert årgangsteam/storteam, dvs. ca. 10 personer. Udgangspunktet for fagteamets møder er den faste dagsorden, udarbejdet af alle skolens matematiklærere i fællesskab. Alle matematiklærere indkaldes 2 gange årligt, for henholdsvis at beslutte og evaluere årets indsatsområde(r). Desuden vedtages den faste dagsorden til årets møder i fagteamet, med udgangspunkt i fagteamets mål. Denne dagsorden revideres årligt. Forslag til dagsorden 1. Nyt i matematikken materialer, tendenser, mv. 2. Nyt fra teamene erfaringer, inspiration, mv. 3. Fagpersonlige problemstillinger råd, faglig sparring, kollegavejledning, mv. 4. Arbejde med årets indsatsområde. 5. Evt. Forslag til timeudmelding alle mat. lærere: ca. 20 lærere x 3 t = 60 t fagteam: ca. 10 lærere x 10 t = 100 t ialt = 160 t Side 1
2 Matematikfagteam på Gistrup Skole: -(godkendt af skolens ledelse) Formål Et udvalg, som er forum for en faglig dialog, som går ud fra fagets kerne, og som på baggrund af CKF-erne, læseplaner og fagets teori debatterer, hvordan fagligheden bliver til lokalt forankret daglig praksis. Indhold Arbejde ud fra ckf-erne faglighed (didaktik, kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksmåder) Matematiske kompetencer Matematik i projektarbejder Hvert år sit gennemgående tema - fx algoritmer, perspektivtegning m.m. Anvendelse af IT i matematikundervisningen Differentiering af svage/dygtige elever Indkøb af bøger og nye materialer Praktiske områder 1 matematiklærer fra hver årgang er medlem af udvalget 10 timer pr. år til 5 møder fagformand/mødeleder skal desuden holde kontakt til Skoleforvaltningen og matematiklærerforeningen 20 timer referat fra møder tilgår skolens ledelse På årets 1. møde tilrettelægges årets gang og der aftales hvilke områder, fagudvalget skal arbejde med Det er udvalgets opfattelse, at matematik fortsat bør have sit selvstændige fagudvalg. Side 2
3 Fagudvalg på Gug Skole Mål for fagudvalget er at udvikle og fremme faget på skolen gennem dialog og debat at skabe et forum, hvor faglærerne kan inspirere hinanden på det fagpersonlige plan at imødegå faglig "ensomhed" at øge faglærernes ansvarlighed for udvikling af faget på skolen Indhold i fagudvalgets arbejde Arbejde ud fra CKF & faghæfter; Klare Mål med faglighed (didaktik, kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer) Se på kompetencer, almene/faglige Projektarbejder Anvendelse af IT i faget Beskrivelse af fagudvalgsformandens arbejde Formidle nyheder inden for faget Holde sig ajour med faget, herunder læseplaner, vejledninger, bekendtgørelser Vurdere nye systemer Indsamle materialer/undervisningsforløb i idékatalog/konference Koordinere, indhente og fremsætte forslag til indkøb Bestilling af bøger og nye materialer Lave dagsorden og skrive referat til fagudvalgsmøder Rekvirere kurser Deltage i 2 årlige materialeudvalgsmøder Deltage i 1 årligt møde for fagudvalgsformænd på Gug Skole Side 3
4 Kompetenceudviklende fagteam på Klarup Skole Status Folkeskolens opgave er bl.a. at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Vores fælles bærende værdisætning lyder: Her på Klarup Skole er alle værdifulde led i et trygt og forpligtende fællesskab, hvor vi bevarer lysten til at lære og giver rum for faglig og personlig udvikling. Folkeskoleloven foreskriver som bærende princip en vekselvirkning mellem faglighed og tværfaglige problemstillinger, hvilket peger på vigtigheden af koordination af undervisningens tilrettelæggelse og progression. Denne arbejdsform kræver, at der findes kompetenceudviklende fagteam. Fagteam, hvor skolens lærere arbejder med mål, indhold og udvikling af relevant faglighed. Årgangsteam arbejder på tværs af årgangene. Fagteam arbejder på langs og kan sikre den faglige progression i skoleforløbet. Formål og mål Formålet er at fagteamet med udgangspunkt i de(t) nye faghæfte(r) og i overensstemmelse med folkeskolens formål, En skole på vej, skolevæsenets målsætning, den nye skolestartspolitik Godt på vej, Klarup Skoles værdier og målsætning samt skoleplanens handleplaner og indsatsområder styrker kvaliteten i den faglige og tværfaglige undervisning på Klarup Skole. Målet er at: fagteamet opstiller den faglige progression fagteamet kvalificerer fagets medvirken i tværfaglige problemstillinger og projektarbejder fagteamet fungerer som fagdidaktisk dialogforum og dermed imødegår faglig ensomhed fagteamet sikrer at deltagende lærere reflekterer over og anvender de erfaringer, der udvikles, fremadrettet i egne klasser fagteamet arbejder bevidst med egen kultur samt indbyrdes relationer fagteamet dokumenterer løbende resultaterne fagteamet bidrager således til at fremme den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Handlingsplan Skolen definerer fagteam/fagområder. Der afholdes fagteammøder hen over året. På fagteammøderne arbejdes med mål, indhold og udvikling i undervisningen med henblik på elevernes alsidige personlige udvikling. På fagteammøderne gøres didaktiske overvejelser for fagets deltagelse i tværfagligt emne- og projektorienteret arbejde, som tager højde for den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. I fagteamet støtter man udviklingen af de faglige og tværfaglige årsplaner for årgangene. Side 4
5 Der arbejdes med faglige mål, som udfordrer teamet til udvikling af faglig kompetence. Kollegial vejledning/supervision anvendes i fagteamet. På fagteammøderne evalueres konkrete undervisningsforløb. Alle er forpligtede til at referere fra faglige kurser, ligesom der tages stilling til at rekvirere kurser til skolen. Fagteamformændene sørger for, at der til hvert møde udarbejdes dagsorden og referat, også referat til ledelsen. Alle deltagerne anvender og videreudvikler de indhøstede erfaringer i deres undervisning. En konference på DAKS oprettes til lokal faglig debat. Fagteamformændene og pædagogisk servicecenter deltager i fyraftensmøder med konsulenten på forvaltningen. Succeskriterier Medlemmerne ser frem til møderne i fagteamet. Medlemmerne inspirerer hinanden ved fagteammøderne. Medlemmerne får overblik over/indsigt i den faglige og tværfaglige progression. Medlemmerne oplever konstruktiv kollegavejledning. Medlemmerne får forståelse for fagets bidrag til den alsidige personlige udvikling Fagets lærere deltager konstruktivt og kvalificeret i tværfaglige emner og problemstillinger. Spørgsmål til drøftelse og afklaring i fagteamet: Hvem skal være medlem af disse fagteam? Er det muligt at deltage forpligtende i flere fagteam? Hvor mange møder pr. år? Foregår en del af arbejdet i faglige afdelingsteam? Kan afdelingernes kursuspulje bidrage til fagteamets specielle kursusopgaver? Side 5
6 Matematikfagteam på Skansevejens Skole 1. Baggrund Et ønske om: en udvikling fra fag- og materialeudvalg til fagteam (faggruppe) en faglig dialog og kontinuitet på tværs af afdelingerne 2. Mål Målet er at: faggruppen med udgangspunkt i CKF og faghæfte arbejder med faglige forventninger, faglig progression, undervisningsmål og læringsmål faggruppen relaterer læseplanen til skolens praksis og opstiller mål for kundskaber og færdigheder ved overgangen fra en afdeling til en anden og ved skoleforløbets afslutning faggruppen fungerer som et fagdidaktisk dialogfora, hvor bl.a. erfaringer i forbindelse med efteruddannelse udveksles faggruppen evaluerer konkrete undervisningsforløb med henblik på, at de deltagende lærere reflekterer over og anvender de erfaringer, der udvikles, fremadrettet i egne klasser faggruppen holder sig ajour med, diskuterer og evaluerer nye materialer til matematik faggruppen støtter de matematikfaglige årsplaner for årgangene og søger at kvalificere matematiks medvirken i tværfaglige emner og projekter 3. Handlingsplan Faggruppen består af 4 personer: 1 repræsentant fra hver af de tre afdelinger, valgt på afdelingsmøde. Formanden vælges blandt de tre kandidater, og den afdeling formanden repræsenterer vælger et nyt menigt medlem. Faggruppen afholder 2 møder af 3 timer samt 3 møder af 2 timer hen over året. Faggruppeformanden får udover de 12 timer til møder 35 timer til sit arbejde. Faggruppeformanden indkalder til faggruppemøderne, udsender dagsorden og skriver referat fra møderne Faggruppeformanden er ansvarlig for at faggruppen arbejder ud fra formålsbeskrivelsen Faggruppeformanden udsender information, nyheder, links o. lign på matematikkonferencen (Skal andre også have adgang til den????) Faggruppeformanden deltager i fyraftensmøder med matematikkonsulenten på forvaltningen, hvor skolerne udveksler ideer 4. Succeskriterier Medlemmerne ser frem til møderne i matematikfaggruppen Medlemmerne inspirerer hinanden ved faggruppemøderne Medlemmerne får overblik over faglig progression Side 6
7 Medlemmerne anvender de indhøstede erfaringer i deres undervisning Medlemmerne formidler arbejdet i matematikfaggruppen til alle matematiklærere samt resten af kollegiet 5. Evaluering Side 7
8 Fagteam på Vestbjerg skole: Til ledelsen Ang. nedsættelse af et naturvidenskabeligt udvalg. Vedlagt vores udkast til begrundelse for at oprette et naturvidenskabeligt fagudvalg. Vi foreslå at alle fag (fysik, natur/teknik, biologi, geografi og matematik) skal være repræsenteret i udvalget. Derudover skal det sikres, at hver klynge er repræsenteret. Det samme gælder pædagogisk servicecenter. Det vil styrke de naturvidenskabelige fag at kunne udveksle viden, ideer og erfaring, få øget indblik i andre naturvidenskabelige fags stofområder samt at sammenhængen mellem teori og anvendelse vil kunne komme til at fremstå tydeligere for eleverne, og disse aspekter vil også styrke fagene i tværfaglige forløb. De naturvidenskabelige fag benytter de samme arbejdsformer : den eksperimenterende og undersøgende naturvidenskabelige metode, hvor eleverne øves i at Forudsige / opstille hypoteser, Observere / beskrive / tilrettelægge undersøgelser og Forklare / systematisere / begrunde - også kaldet FOF. Natur / teknik har brug for en form for lokal "læseplan", hvis vi skal leve op til folkeskolelovens krav om, at dette fag skal indeholde elementer fra de naturvidenskabelige fag, som skal forberede eleverne til fysik / kemi, biologi og geografi, samt at den viden, eleverne tilegner sig, skal disse fag kunne bygge videre på, således at der opbygges en progression i læringen. Dette kræver en vis systematik i undervisningen, og det burde være en opgave for et naturvidenskabeligt udvalg at udarbejde denne læseplan, der skulle bygge på folkeskoleloven, faghæfter samt erfaring fra lærere, der har arbejdet med natur/ teknik. (jfr. artikel fra folkeskolen.dk, vedlagt som bilag 1). Et eksempel på en sådan progression indenfor el er vedlagt som bilag 2. At være igangsætter af naturvidenskabelig festival i efteråret 2002 ( At være igangsætter af erhvervelse af Grønt Flag Energi i kalenderåret At skaffe sig viden om nettes tilbud til de naturvidenskabelige fag (f.eks. ), således at en skolelicens bliver realistisk, når flere fag går sammen om indkøb. At være sparingspartner i forbindelse med flytning af biologi/geografilokalet til klynge 1. Udarbejdelse af plan for indendørs arbejdspladser og depotforhold. Sikre en koordinering af de forskellige fags ønsker til budgettet. Side 8
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven
Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 [email protected] www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene
Prøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Teamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Lær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn
Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Uddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009
2009 Uddannelsesplan Kværs Tørsbøl Børnegård Marts 2009 Velkommen til Kværs Tørsbøl Børnegård! Med denne uddannelsesplan vil Kværs Tørsbøl Børnegård gerne byde DIG velkommen. Vi håber at kunne give dig
Udvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Praktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Tlf.nr.: Email: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Aldersgruppe: Antal børn/unge/voksne: Antal stuer/afdelinger: Institutionens
Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Slotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110. Dorthe Carlsen ([email protected]) UCSyddanmark og Læremiddel.dk
LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110 Dorthe Carlsen ([email protected]) UCSyddanmark og Læremiddel.dk SKOLEBIBLIOTEKETS DAG 2010 - LÆREMIDLERNE OG SKOLENS LÆRINGSCENTER [ ét enkelt af spørgsmålene.]:
Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer
Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Avnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
At være tilsynsførende
Konference om pædagogikum på hhx og htx maj 2012 At være tilsynsførende v. tilsynsførende Mona Rask Langerhuus, Campus Vejle Tilsynsførendes opgaver Ministeriets repræsentant Fører tilsyn med pædagogikumforløbet
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
De femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?
Faglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Modellering med Lego education kran (9686)
Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Synlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
MANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Skabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx
50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Naturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata
Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet
Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler
BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.
Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.
Skole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
Læseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE
SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE - rammerne for samarbejdet Udvikling 2003-2006 GENTOFTE KOMMUNE SKOVSHOVED SKOLE 1721 Om denne folder Formålet med denne folder er så kortfattet som muligt, at give et indblik
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
