Opsamling på møde 1. Hjortegården Fremtidssikring af Hjortegården. Sag nr. 269 HJG

Transkript

1 Dato Mødereferat Hjortegården Fremtidssikring af Hjortegården Sag nr. 269 HJG Emne Dialogmøde 2 Projektering og udførelse Mødested Hjortegårdens Fælleshus, Dildhaven 11 B, 2730 Herlev Dato Ref. Hildur Hansen Deltagere Per Bro Ionee Skovgaard Frederik Anders Pedersen Mogens Tanderup Jesper Bjerne Andersen Mogens Lyck Nicolai Kragh-Hansen Andreas Kragh Erik Vibe Pedersen Brian Hasfeldt Sofie Hugo Henrik Goldscmidt Niels Haldor Bertelsen Søren Nielsen Thomas Nybo Rasmussen Hildur Hansen Vivian Johman Iver Pedersen 3B 3B A+K Adserballe og Knudsen BNS EEK a/s Enemærke og Petersen HHM a/s Hoffmann MTHøjgaard NCC NCC Kuben Management (mødeleder) Kuben Management SBI Wissenberg Wissenberg Opsamling på møde 1 Sofie Hugo bød velkommen og gav ordet til Søren Nielsen, som opsummerede fra sidste møde; økonomien, som dels er omfattet af skema A og dels af tilvalg, truffet individuelt eller per opgang. Opdeling af projektet i tre hovedområder; klimaskærmen, bad og installationer, samt udearealer. side 1 af 5

2 Optimering Boligforeningen ønsker at optimere processen hvad angår økonomi, kvalitet og beboerhåndtering. Som oplagte emner for optimering nævnte SN følgende: Mængderabatter Gentagelseseffekt Nedbringelse af fejl Rationaliseringsgevinst Reduceret tidsforbrug (aht. beboerne) Industrialisering Præfabrikation Højere kvalitet Oplæringseffekt Evaluering af processtyring SN lagde ud med en historie fra det virkelige liv. Han fortalte, at hans kone ca. hvert 7. år køber en ny Citroen. Og for hvert køb er det et bedre fartøj, med ekstra komfort. Hos producenten alene samles de enkelte dele. Al produktionen kommer udefra; et vidt forgrenet net af højt specialiserede firmaer leverer de forskellige dele, alt fra dørhåndtag til maskindele. Denne naturlige kvalitetsstigning, ønskede han at kunne genkende i byggeriet. Det var selvfølgelig grov forenkling og provokation, som SN selv gjorde opmærksom på, men satte gang i debatten om, hvorvidt byggebranchen evt. kan lære noget af bilbranchen. Hvilke dele kan gøres til genstand for industrialisering? Selvom vi har indarbejdet nogle gode rutiner i et sjak, kan det bringes endnu videre? Kan de gode sjak lære fra sig? Er der optimeringsmuligheder for alle aktiviteter? Hvordan får man en gentagelseseffekt industrialiseret? Hvordan kan tilrettelæggelse af projekteringen imødekomme bygherrens ønsker? Entreprenørerne påpegede, at fejl ikke er noget man kalkulerer med, og når de sker, er man bagud og skal indhente det tabte. Sammenlignet med Citroen-modellen er prøveblokken at betragte som en prototype. Efter den kender vi udfaldskravene. Det er vigtigt, at økonomien først fastlåses efter opførelsen af prøveblokken, mindsker risikoen. I forhold til bilindustrien, blev det også påpeget, at når prototypen er godkendt og der er trykket på knappen, kører produktionen. De har ikke irriterende rådgivere over sig, der side 2 af 5

3 blander sig helt indtil leveringen. Hvor meget kan vi som rådgivere blande os, efter opførelse/ evaluering af prøveblokkene? Overordnet er det flow, konstant bemanding og læring, der er afgørende under udførelsen. Derefter går man ned i detaljen. Øvrige emner kan være kommunikation og forventningsafstemning, beboerglæde, interesse fra begge parter, ærligt spil og bevarelse af åben økonomi. Optimering af selve byggeproduktionen; kan man være der? Giv bygningsproduktionen plads. Fjern evt. et fag fra en bygningsdel. Vælg design på industriens præmisser. Fabriksmæssig produktionstilrettelæggelse. Risiko spiller en stor rolle. Det er umuligt at gennemskue alt. Definér hvilken risiko og hvornår. Jo mere risikofri en entreprenør kan være, jo bedre er betingelserne for optimering. En bredside til rådgiverne, som ikke kan tegne bygbart og sjældent gennemtænker projektet i forhold til produktion; med ønsker om pæne spartlede kanter, ignorering af tolerancer etc. Her har entreprenøren viden om udførelse og kan bidrage til tegningerne ved dialog med rådgiverne. Valg af løsninger er et kernepunkt i projekteringen. Styr på processen og organisationen er det primære. Optimering kommer efterfølgende. Andre led end håndværkerydelser kan også optimeres; f.eks. rådgiveres timeforbrug, tilsyn og beboerhåndtering. Bygbarhed omhandler produkt, proces og det bestående. Det er altafgørende at have styr på basis. Evt. hindringer såsom adgang til boliger, projektafklaring etc. skal elimineres. Incitamentsstruktur; når vi første gang støder på et problem/ løsning, overvej om det er den bedste løsning, for ikke at gentage det 15 gange. Tilpas projektet løbende, én bold ad gangen. Afstem hvordan vi bærer os ad sammen. Der er strukturelle udfordringer i projektet. Aht. skema B, er vi nødt til at have en pris på et tidligt tidspunkt. Alle skal have en fornuftig sag. Løft risici af, vær åben for at omprojektere. Der skal mængder i tilbudslisten, så smider entreprenørerne gerne kalkuler på bordet. Men bygherre er skal også være rede til at påtage sig risiko. side 3 af 5

4 Mock-ups, digitale og fysiske Iver Pedersen introducerede emnet og påpegede, at Hjortegården netop er et eksempel på højt industrialiseret byggeri. Er entreprenørbranchen moden til at arbejde med digital modellering af processer og produkter? Er der interesse og/eller behov for, at bygherren stiller ressourcer til rådighed til udførelse/anvendelse af digitale mock-ups. Hvilke bygningsdele og arbejdsgange kan optimeres gennem mock-ups? Fordele, ulemper og evt. alternativer til mock-ups som middel til optimering Så mange fysiske mock-ups som muligt, hvilket kræver mere viden. Skal kunne vise finish både for os og for beboerne. Det er vigtigt, at beboeren kan komme ind og se udfaldskravene i prøveboligerne. Ved komplicerede bygningsdele skal der gennemføres tidlige kollisionstests af f.eks. rør. Mange byggeskader handler om vand. Derfor er det oplagt at opføre mock-ups af de bygningsdele, der kommer i berøring med vand. Det er vigtigt at det er de samme mennesker, som udfører prøveblokken, der fortsætter med det videre arbejde. Hvordan sikrer man denne kontinuitet? Fagspecialister på prøveblokken er fra bygherres side et højt ønske. Kan det lade sig gøre i forhold til tidsplanen? Det er marginalt dyrere, men måske også billigere på sigt at låse underentreprenøren. Prøveblokkene (én etageblok og én rækkehusblok) skal være en tilpas stor produktion til, at man kan fastholde nogle fagentrepriser til opgaven. Man kan evt. starte i fraflyttede lejligheder, for at kunne binde dem endnu tidligere. Hvis ikke det er den samme udførende, hvordan sikrer vi den videre erfaringsoverførsel? Både bygherreorganisation og rådgivere skal være med under hele processen, under opførelsen og efterfølgende, når modellen står færdig. Det er til stor inspiration og læring for alle og lejlighed til at komme med friske indspark. Huse er ikke ens. Det er typisk, især i renoveringssager, at selvom bygningerne ligner hinanden til forveksling, er der forskellige varianter af både etagedæk, facader og vinduer. Det er vigtigt at kunne stole på plangrundlag/ mock-up. Bygherren skal i førersædet, med krav fra start af. Der skal være plads til læring på små delaktiviteter undervejs. Tiden skal lægges ind. Pas på stilstand. Tidlig indtræden er ensbetydende med risiko for entreprenøren. side 4 af 5

5 IKT Boligforeningen har et ønske om at anvende digitale løsninger som optimeringselement til drift og vedligeholdelse. Ionee Skovgaard fortalte om en ny bekendtgørelse fra 2013 og et nyt program 10040, som boligforeningen og dermed parterne i byggesagen er blevet pålagt. 3B skal kunne trække informationer ud af modellen. Men de er også åbne overfor forslag til, hvordan man gør det. Ionee påpeger, at man fra bygherrens side vil have fokus på de elementer i IKT-systemet, som der vil kunne anvendes fremadrettet under driften. Arkitektens optionsgevinst er 3D modellering via en BIM model. Her kan man bl.a. få mængdeudtræk og udføre kollisionsprøver og Sigma bliver anvendt som en kalkulationsmodel. Erfaringer med anvendelse af IKT til digital styring af projekt og udførelse, herunder tidsoptimering. Erfaringer med digital mangelgennemgang og aflevering. Vico Tec blev nævnt som et godt værktøj til byggestyring, tidsplan og risikovurdering. Kunne en digital proces mock-up direkte koblet til en BIM model være anvendelig? Er det et urimeligt krav? Revit-modeller er velkendt blandt entreprenørerne, men deres fokus er et andet sted. Fokus er ude på pladsen, på den fysiske model. Digital mock-ups er gode til arealfordeling og mængder/ materialebestilling. Men 90% af BIM er værdiløs. Hvis der stilles for store digitale krav, bliver de mindre entreprenører væk. Programmet Vico Control fremhæves for at kunne sikre flow i tidsplanen, rytme i udførelsen. Håndværkerne tilegner sig det hurtigt, byggelederne halter efter. Vi er klar, vi skal være klar! Næste møde Næste møde bliver afholdt onsdag den 19. marts 2014 kl i Hjortegårdens Fælleshus. Sandwich fra side 5 af 5