PENSAM PÅ VEJ PenSam er en virksomhed, der tilbyder attraktive finansielle

Transkript

1 7

2 PENSAM PÅ VEJ PenSam er en virksomhed, der tilbyder attraktive finansielle produkter. Vi har tætte relationer til vores kunder og leverer produkter og service, der er målrettet den enkelte, skaber interesse, giver valgmuligheder og sikrer indflydelse. Vores kompetente og engagerede medarbejdere sikrer gennem effektivitet og professionalisme et konkurrencedygtigt afkast til vores kunder og ejere. PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr Hjemsted Furesø, Danmark Moderselskab: PenSam Holding A/S CVR-nr Hjemsted Furesø, Danmark 2

3 Indholdsfortegnelse Budskab fra ledelsen... 4 Ledelsesberetning Hovedresultater... 5 Femårsoversigt... 6 Forretningsområde... 8 Udvikling og strategi Årets resultat Risikostyring Koncernforhold Selskabsledelse Ledelse, revision og ansvarshavende aktuar Repræsentantskabet Ledelseshverv m.v Årsregnskabet Ledelsespåtegning Revisionspåtegninger Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Egenkapitalopgørelse Noter På findes en række supplerende oplysninger: Udvikling i kundebestanden Oversigt over selskaber, der er investeret i Oversigt over selskaber, der er udelukket Oversigt over investeringsejendomme Ordforklaring 3

4 Budskab fra ledelsen Vores kunder har gennem de seneste år sammenlagt fået en af de højeste kontorenter i branchen. Det har de, selv om kontorenten for 2007 er forsigtigt fastsat begrundet i udviklingen på de finansielle markeder og et mindre tilfredsstillende investeringsafkast i alle andre i pensionsordningen, som får større pension. Også samfundet vinder. I 2007 viste vi med projektet 'HOLD FAST i dit arbejde', at det nytter. I de kommende år står vi over for en række udfordringer. Den vedtagne ændring af pensionsafkastbeskatningsloven vil medføre en stor opgave med ændring af it-systemer til at håndtere en individuel pensionsafkastbeskatning. Samtidig forventes nye regler for solvens fra EU, som vil indebære nye beregningsregler og nødvendiggøre yderligere systemmæssige tilpasninger. Sideløbende med disse opgaver er det vores mål på få år at udvikle og konsolidere PenSam Liv som en del af en finansiel virksomhed, der har kunderne i centrum og leverer en service, der er målrettet kundernes behov. Vi arbejder løbende på at videreudvikle information og rådgivning, der er målrettet og tilpasset den enkelte kunde. Derved ønsker vi at opnå, at vore kunder oplever såvel åbenhed som gennemsigtighed. Vi ønsker at være en ansvarlig investor ved systematisk at overvåge og påvirke de selskaber, vi investerer i. Vi har derfor også i 2007 underskrevet FN's principper for ansvarlig investering (UNPRI). En anden måde at sikre de bedst mulige pensioner er ved forebyggelse. Det er en vej, der betyder, at alle vinder. Den enkelte, som ikke blev invalid, og PENSAM'S VISION ER: Vi kender kunderne, og de kender os. Vi leverer en service, der er målrettet kundernes behov. Det betyder, at vi holder, hvad vi lover. Vi har korte ekspeditionstider og udbetaler til tiden. Vi er nemme at komme i kontakt med. Vi har enkle og relevante produkter og strategisk handlefrihed på produktsiden. Vi eksisterer i en styrket markedsposition efter eget valg og bevarer derved et aktivt handlerum. Vi er en organisation, som konsekvent når de resultater, vi har sat os for. 4 BUDSKAB FRA LEDELSEN

5 Hovedresultater UDVALGTE HOVEDTAL FOR PENSAM LIV I 2007 Afkastet af investeringerne udgør -0,2% før pensionsafkastskat. Præmieindtægterne var mio. kr. Administrationsomkostningerne var 181 mio. kr. Kunderne har i 2007 fået en andel af det realiserede resultat, inklusive særlige bonushensættelser, svarende til en forrentning af deres opsparing på 2,6%. Egenkapitalen har fået en andel af det realiserede resultat, der svarer til en forrentning på 5,6% før skat. Kundernes andel af det realiserede resultat, inklusiv forrentning af de særlige bonushensættelser, svarer til en forrentning af deres opsparing på 2,6%. Dette tal er højere end nøgletallet for forrentning af kundernes midler, efter omkostninger men før skat, som er på 0,9%. Nøgletallet afspejler primært investeringsafkastet, mens kundernes andel af det realiserede resultat også medtager risiko- og omkostningsresultatet. Kundernes andel af det realiserede resultat bliver derfor større, omregnet til en forrentningssats, når det positive risiko- og omkostningsresultat medregnes. I 2007 opnåede PenSam Liv et investeringsafkast på -0,2% før skat. Det er mindre tilfredsstillende i forhold til markedsudviklingen. Administrationsomkostningerne på 181 mio. kr. svarer til 561 kr. pr. forsikret. Det samlede beløb er på samme niveau som i 2006, men da antallet af forsikrede er steget, er omkostninger pr. forsikret faldet med 48 kr. PenSam tilstræber at holde et fornuftigt niveau for administrationsomkostningerne, hvor der sigtes mod en afbalancering af konkurrencedygtige priser i forhold til et serviceniveau, der afspejler kundernes ønsker om betjening, kvalitet og tidssvarende produktudvikling. LEDELSESBERETNING 5

6 Femårsoversigt I mio. kr. Resultatopgørelse * 2003 Præmier for egen regning (f.e.r.) Forsikringsydelser f.e.r Investeringsafkast før pensionsafkastskat Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt Ændring i livsforsikringshensættelser f.e.r Ændring i kollektivt bonuspotentiale Ændring i særlige bonushensættelser Årets tilskrevne bonus Pensionsafkastskat Overført investeringsafkast Forsikringsteknisk resultat Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring Egenkapitalens investeringsafkast Resultat før skat Skat Årets resultat Balance * 2003 Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt Kollektivt bonuspotentiale Særlige bonushensættelser Egenkapital, i alt Aktiver, i alt *) Med henvisning til 147, stk. 8, i bekendtgørelsen af 13. december 2006 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er nøgletal forud for 2004 ikke omregnet i overensstemmelse med den nugældende bekendtgørelse. 6 LEDELSESBERETNING

7 Nøgletal i pct * 2003 Afkast før pensionsafkastskat -0,2 3,8 14,0 11,6 5,8 Afkast efter pensionsafkastskat -0,3 3,3 12,0 10,0 5,0 Omkostningsprocent af præmier 5,0 5,4 6,1 5,8 6,7 Omkostningsprocent af hensættelser 0,6 0,7 0,8 0,8 1,0 Omkostninger pr. forsikret i kr Omkostningsresultat -0,03-0,07 0,40 0,14-0,16 Forsikringsrisikoresultat 0,72-0,32 0,34 0,90-2,13 Bonusgrad 7,5 10,9 13,8 10,5 5,5 Kundekapitalgrad 3,2 3,1 3,0 2,8 2,5 Ejerkapitalgrad 4,8 5,0 5,5 5,5 5,6 Overdækningsgrad 4,1 3,2 3,8 3,6 3,2 Solvensdækning 220,8 172,9 183,8 178,8 169,3 Egenkapitalforrentning før skat 8,7 6,9 15,7 17,1 12,6 Egenkapitalforrentning efter skat 8,4 5,0 11,1 12,8 8,6 Forrentning af kundernes midler efter omkostninger før skat 0,9 3,2 15,6 11,1 5,4 Forrentning af særlige bonushensættelser af type B før skat 8,1 9,9 17,9 16,8 10,5 Nøgletal for syge- og ulykkesforsikring * 2003 Bruttoerstatningsprocent 70,7 82,4 106,8 97,0 98,6 Bruttoomkostningsprocent 12,4 12,3 17,6 33,4 21,6 Combined ratio 83,1 94,8 124,6 130,7 120,4 Operating ratio 100,7 91,5 127,5 55,2 78,0 Relativt afløbsresultat 26,8 8,9 10,7 27,4 25,9 *) Med henvisning til 147, stk. 5, i bekendtgørelsen af 13. december 2006 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er nøgletal forud for 2004 ikke omregnet i overensstemmelse med den nugældende bekendtgørelse. Ordningen for syge- og ulykkesforsikring er nedlagt pr Nøgletallene for 2007 er beregnet for perioden LEDELSESBERETNING 7

8 Forretningsområde PENSAM LIV ER ET LIVSFORSIKRINGSAKTIESEL- SKAB PenSam Liv er et livsforsikringsaktieselskab, der udbyder arbejdsmarkedspensionsordninger til lønmodtagere aflønnet efter overenskomster eller aftaler indgået af FOA Fag og Arbejde og Leder- Forum. Herudover leverer PenSam Liv livsforsikringsprodukter til sine kunder. PenSam Liv leverer desuden administration til øvrige selskaber i PenSam gruppen. PenSam Liv er et 100% ejet datterselskab af PenSam Holding og en del af PenSam koncernen. Pædagogmedhjælpernes pensionsselskab PMF Pension er et 100% ejet datterselskab af PenSam Liv. Koncernstrukturen er gengivet under 'Koncernforhold'. PenSam Liv blev stiftet i 1990 med det formål at kunne tilbyde mere fleksible pensionsprodukter til arbejdsmarkedspensionskunderne i PenSam. Ved oprettelsen af selskabet blev kunderne sikret indflydelse på pensionsordningerne gennem forbrugergrupper. PenSam Liv har i arbejdsmarkedspensionskunder og gruppeforsikringskunder. PENSAM LIV LEVERER ATTRAKTIVE PENSIONS- ORDNINGER PenSam Liv administrerer pensionsordninger og videreudvikler løbende kundernes valgmuligheder og indflydelse, så pensionsordningerne bedst muligt opfylder kundernes behov. PENSAM LIV SIKRER KUNDERNE TRYGHED Pensionsordningerne i PenSam Liv sikrer den enkelte kunde - eller dennes efterladte - tryghed i form af en økonomisk dækning ved alderspensionering, ved førtidspension, ved alvorlig sygdom eller ved død. Pensionsordningernes drift er baseret på stordriftsfordele. Det gør det muligt at sikre alle i kundegruppen og samtidig får den enkelte stor indflydelse og individuelle valgmuligheder. Vi sikrer kunderne den størst mulige værdi af deres obligatoriske pensionsordning i PenSam ved at tilbyde produkter, der lever op til den enkelte kundes behov, og som er fleksible og gennemskuelige. PenSam sætter kunden i centrum med en målrettet rådgivning og kommunikation, der skaber en tæt relation til den enkelte kunde. PRODUKTER I PENSAM LIV Alderspension Invalidepension Dødsfaldssum Gruppelivssum Ægtefælle-/samleverpension/ugiftesum Børnepension 8 LEDELSESBERETNING

9 Ophørende livrente med garantiperiode Livsvarig livrente med garantiperiode Livsvarig livrente Kapitalpension Ratepension INDFLYDELSE I PENSIONSORDNINGERNE Kunderne i PenSam Liv er sikret indflydelse gennem forbrugergrupper. Den enkelte har mulighed for at deltage i valget af forbrugergrupper - og kan selv opstille til valg - og derigennem få sine synspunkter repræsenteret. Forbrugergrupperne har indflydelse på hvilke produkter, der skal indgå i pensionsordningerne i optil halvdelen af pensionsbidragene, samt indflydelse på hvilken investeringsstrategi der skal vælges. Nedenfor illustreres opbygningen af forbrugergrupper i i PenSam Liv med antal medlemmer pr Pensionsordningen for social- og sundhedsgrupper Pensionsordningen for portører Trafikfunktionærernes Pensionsordning Pensionsordningen for amtsvejmænd m.fl. Pensionsordningen af Pensionsordningen for den pædagogiske sektor Pensionsordningen for ledere medlemmer medlemmer medlemmer medlemmer medlemmer medlemmer medlemmer Forbrugergruppe 210 medlemmer Forbrugergruppe 75 medlemmer Forbrugergruppe 28 medlemmer Forbrugergruppe 30 medlemmer Forbrugergruppe 202 medlemmer Forbrugergruppe 10 medlemmer Forbrugergruppe 15 medlemmer Forbrugergruppeledelse 22 medlemmer Forbrugergruppeledelse 4 medlemmer Forbrugergruppeledelse 3 medlemmer Forbrugergruppeledelse 3 medlemmer Forbrugergruppeledelse 23 medlemmer Forbrugergruppeledelse 4 medlemmer Forbrugergruppeledelse 3 medlemmer Koordinerende forbrugergruppe 62 medlemmer Repræsentantskabet 58 medlemmer Bestyrelse Generalforsamling LEDELSESBERETNING 9

10 Udvikling og strategi STRATEGI 2010 I efteråret 2006 vedtog PenSam Strategi en strategiplan for perioden I planen opererer vi med fire strategiske fokusområder: Kunderne Produkterne Markedet Organisationen Vi har i 2007 gennemført aktiviteter inden for alle områderne med særlig vægt på kunderne og organisationen. I de senere år er der kommet øget politisk fokus på hele pensionsområdet. Der stilles krav om åbenhed, gennemsigtighed og til, at branchen leverer optimale produkter og relevant rådgivning til deres kunder. PenSam skal kunne opfylde kundernes forventninger. Det indebærer, at PenSam skal have en samlet produktstrategi, der sikrer kunderne enkle og relevante produkter kombineret med rådgivning af høj faglig kvalitet. Der skal bygges videre på de opnåede resultater fra Strategi 2007 og den øgede strategiske modenhed, der karakteriserer koncernen. Vi forventer, at der vil ske en konsolidering i branchen, og at der vil opstå utraditionelle strategiske alliancer og blive dannet nye forretningsmodeller. Det er derfor vigtigt, at PenSam har strategisk handlefrihed på produktsiden. Det er samtidigt vigtigt, at vi styrker vores markedsposition og bevarer et aktivt handlerum, så vi kan træffe vores egne valg. Det skal ske gennem en målrettet indsats, hvor især kunderne og PenSam's organisation er i fokus. Kendskabet til PenSam skal øges, ekspeditionstiderne skal reduceres, og den skriftlige og elektroniske kommunikation skal yderligere forbedres. Samtidig skal vi fastholde medarbejdernes motivation og gøre de strategiske mål nærværende og vedkommende for den enkelte. I den forbindelse er det en fordel, at medarbejdermålinger tyder på en høj loyalitet over for PenSam, og at holdningen til PenSam's værdisæt er meget positiv. En væsentlig del af strategiarbejdet har bestået i at udbygge og systematisere rapporteringen i forhold til de strategiske mål, så den kan indgå som et væsentligt strategisk styringsredskab. Bestyrelsen får på hvert møde forelagt de senest opnåede resultater, og rapporteringen er gjort tilgængelig for alle koncernens medarbejdere via PenSam's intranet. I 2007 har vi udarbejdet og vedtaget en separat strategi, der ud fra PenSam Liv's markedsmæssige situation beskriver, hvordan PenSam Liv konkret skal bidrage til PenSam's koncernstrategi. DET KOSTER, NÅR ARBEJDSMARKEDET FORLA- DES PÅ GRUND AF SYGDOM Hver dag bliver 3 af PenSam's kunder førtidspensioneret. Det bliver til førtidspensionister om året. 10 LEDELSESBERETNING

11 Årligt antal nye førtidspensionister i PenSam Antal 400 forebyggelse for at få nedbragt antallet af kunder, der må forlade arbejdsmarkedet i utide på grund af sygdom år år år år år år år år Risikoen for at komme på førtidspension stiger med alderen. Figuren viser, at de fleste af de nye førtidspensionister er over 50 år. De økonomiske omkostninger er derimod større, jo tidligere pensionen bliver tilkendt, da kunden får udbetalinger gennem længere tid. FOREBYGGELSE BETALER SIG PenSam har et overordnet mål om at sikre, at vores kunder ikke bliver oftere førtidspensioneret end andre i samfundet. Alle undersøgelser og erfaringer viser, at langt de fleste mennesker trives bedst ved at være tilknyttet arbejdsmarkedet. Det har samtidig en gavnlig effekt både for den enkeltes økonomi og for samfundet som helhed. Derfor er det vigtigt med en målrettet indsats, der kan minimere risikoen for, at mennesker forlader arbejdsmarkedet ufrivilligt i en for tidlig alder. Førtidspensionering er dyrt både for den sygdomsramte, for pensionsordningerne i PenSam og for samfundet. FØRTIDSPENSION GØR INDHUG I ALDERSPEN- SIONEN Når en kunde i PenSam får tilkendt førtidspension, skal vi hensætte et beløb til at dække pensionsudbetalingen, så længe pensionisten lever. De seneste år har PenSam årligt hensat ca. 400 mio. kr. til nye førtidspensionister. Den dyreste førtidspensionist kostede 2,2 mio. kr. i Omkostningen pr. førtidspensionist afhænger af, hvor gammel vedkommende er, når han eller hun forlader arbejdsmarkedet. Hver eneste krone, PenSam kan spare i førtidspension, resulterer i et større beløb til alderspension til vores kunder. Derfor arbejder PenSam målrettet med I perioden gennemførte PenSam projekt 'HOLD FAST i dit arbejde' med fokus på at bevare kundernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Fundamentet var den såkaldte PenSam-model, der har som formål at minimere antallet af personer, der er i risiko for at komme på førtidspension. PenSam-modellen består i at stille en personlig coach med stor socialfaglig ballast til rådighed for kunderne. Coachen har med udgangspunkt i den enkeltes situation og i fællesskab med kunden fundet løsninger og udformet planer for at bevare kundens tilknytning til arbejdsmarkedet. Der har i den forbindelse også været adgang til at få betalt for relevante behandlinger i form af fysioterapi, psykologhjælp m.m. Resultaterne af projekt 'HOLD FAST i dit arbejde' er dokumenteret i en rapport fra Center for Alternativ SamfundsAnalyse (CASA). Projektdeltagernes forløb er sammenlignet med en kontrolgruppe, og rapporten viser, at projektet har været en succes i for- LEDELSESBERETNING 11

12 hold til at fastholde deltagerne i arbejde. Kun 3% af kunderne i projektgruppen har været nødsaget til at søge førtidspension, mens 17% i kontrolgruppen er ophørt på arbejdsmarkedet. I alt har 78% af projektdeltagerne opnået et succesfyldt resultat, mens det kun er tilfældet for 46% i kontrolgruppen. RESULTATER AF PROJEKT 'HOLD FAST I DIT ARBEJDE' Konkret har projekt 'HOLD FAST i dit arbejde' sparet PenSam for 34 førtidspensioner. Det har givet PenSam en besparelse på 8 mio. kr., sammenholdt med omkostninger til projektet på 3 mio. kr. Det vil sige en nettogevinst på 5 mio. kr., som vi kan give tilbage til kunderne. Hertil kommer en beregnet besparelse for det offentlige på hele 50 mio. kr. I PenSam evaluerer vi erfaringerne fra projektet og overvejer, hvordan erfaringerne kan blive implementeret i den daglige kontakt med de kunder, der er i fare for at glide ud af arbejdsmarkedet. Endvidere har vi fokus på, hvordan omverdenen kan få gavn af de erfaringer og metoder, der er nævnt i rapporten. PenSam har overrakt rapporten om Hold Fast-projektet til tidligere socialminister Eva Kjer Hansen. Den nuværende velfærdsminister Karen Jespersen har sendt rapporten videre til forligspartierne bag førtidspensionsreformen. Rapporten indgår derfor nu i det materiale, der danner grundlag for kommende politiske beslutninger på området. Efter medieomtale af rapporten fik PenSam besøg af statsminister Anders Fogh Rasmussen i november Situation 1 år efter projektdeltagelse Projekt deltagere Kontrolgruppe Succes: Samme arbejde/samme arbejdsplads 35% 21% Nye opgaver/samme arbejdsplads 9% 5% 56 aftale 4% 1% Samme opgaver/ny arbejdsplads 1% 0% Nye opgaver/ny arbejdsplads 7% 2% A-kasse 5% 5% Revalidering 17% 12% Samlet succes 78% 46% Betinget succes: Fleksjob 11% 17% Sygemeldt 8% 20% Samlet betinget succes 19% 37% Fiasko: Førtidspension 3% 17% Kilde: 'HOLD FAST i dit arbejde'. Analyse af effekter. Af Flemming Jakobsen, Mette Koustrup og Henning Hansen. CASA, LEDELSESBERETNING

13 2007, som under valgkampen ønskede at høre mere om PenSam's erfaringer og råd i forbindelse med at bevare medarbejderes tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover har en række lokale beslutningstagere vist interesse for projektet med henblik på at bruge erfaringerne direkte i kommunerne. KÆMPE SAMFUNDSMÆSSIG GEVINST I 2007 udgav PenSam rapporten 'Det koster, når arbejdsmarkedet forlades på grund af sygdom'. I rapporten præsenterer vi et beregningseksempel, der viser de samlede omkostninger ved en førtidspensionering både for førtidspensionisten selv, for pensionsordningen og for samfundet. Beregningerne viser, at hvis en 42-årig social- og sundhedsassistent rammes af sygdom, og forløbet fører til, at hun må forlade arbejdsmarkedet og ender på førtidspension, så koster det hende selv 1 mio. kr. frem til pensionsalderen i tabt indtægt. Den samfundsmæssige udgift vil være 3 mio. kr., og hertil kommer PenSam's omkostninger til førtidspension på 1,2 mio. kr. oveni. De samlede omkostninger ved førtidspensionering af en 42-årig social- og sundhedsassistent er dermed 5,2 mio. kr., hvorimod udgiften til et vellykket revalideringsforløb kun er på 1,4 mio. kr. PENSAMCUP I mere end 10 år har PenSam beskæftiget sig med forebyggelseskampagner. Det skyldes, at PenSam's kunder har en større risiko for overinvaliditet end befolkning som helhed. Derfor gik PenSam forrest i branchen ved at introducere forebyggelse som en måde at kombinere forretningsmæssige principper med omsorg for kunderne. I begyndelsen var forebyggelsesarbejdet primært rettet mod skader i ryg og bevægeapparat, som er blandt de hyppigste årsager til førtidspensionering i PenSam. I de senere år er fokus flyttet til et mere holistisk syn. Formålet er fortsat at minimere antallet af kunder, der kommer på førtidspension og dermed sikre mere i alderspension til kunderne. I 2007 gennemførte vi for andet år i træk en PenSam- Cup, hvor vores kunder ude på arbejdspladserne dy- OMKOSTNINGER VED ET AFBRUDT ARBEJDSLIV I mio. kr. Individet Samfundet PenSam I alt Revalidering til andet job lykkes efterløn fra det 62. år 0,3 1,1 0,0 1,4 Revalidering lykkes ikke - fleksjob i 5 år derefter førtidspension 0,9 3,2 0,8 4,9 Revalidering lykkes ikke - fleksjob indtil det 62. år 0,7 3,4 0,0 4,1 Førtidspension efter afklaringsforløb 1,0 3,0 1,2 5,2 Kilde: 'Det koster, når arbejdsmarkedet forlades på grund af sygdom', PenSam Beregningsforudsætninger: Forskellige forløb som konsekvens af, at en 42-årig social- og sundhedsassistent rammes af sygdom sammenholdt med en situation, hvor hun havde fortsat med at arbejde inden for sit fagområde, indtil hun fylder 62 år. I udgifterne for samfundet indgår udgifter til revalidering og ydelser, der erstatter lønindkomsten (sygedagpenge, revalideringsydelse, ledighedsydelse, fleksydelse, efterløn og førtidspension). Samfundsmæssige omkostninger til eventuel behandling og sygehusophold indgår ikke. LEDELSESBERETNING 13

14 stede i en hold-konkurrence deltagere gik tilsammen millioner skridt, smed overflødige kilo og kvittede cigaretter. PenSam- Cup fortsætter i re for vores kunder at forstå tilkendelsesproceduren. For at lette kommunikationen har vi samtidigt omdøbt vores invalidepension til 'PenSam Førtidspension'. SAMARBEJDE MED FOREBYGGELSESFONDEN Som en udløber af PenSamCup har vi sammen med Odense Universitetshospital søgt Forebyggelsesfonden om støtte til et 3-årigt projekt, der har til formål at aktivere og højne sundheden blandt de ansatte og derigennem nedbringe antallet af sygedage. Et højt sygefravær øger risikoen for nedslidning, og derfor er det vigtigt at stoppe denne glidebane mod en eventuel førtidspensionering. Ved at fokusere på at have det godt i dagligdagen skal den enkelte erkende behovet for, at det kan betale sig at tage ansvar for eget helbred. Det tager tid at indarbejde nye vaner, og derfor er det væsentligt, at projektet løber over 3 år. Ophør af syge- og ulykkesforsikring Nogle af invalidedækningerne i PenSam Liv har hidtil været tegnet som syge- og ulykkesforsikringer. Men Finanstilsynet har meddelt, at det offentliges tilkendelseskriterium, som PenSam skiftede til i 2007, ikke kan indføres for sådanne forsikringer. Disse syge- og ulykkesforsikringer er derfor ophørt og erstattet af invalideforsikringer, der er tegnet som såkaldt komplementære forsikringer til livsforsikring. Ændringen har ikke nogen praktisk betydning for kunderne, som har de samme dækninger på de berørte invalidesummer og gruppeinvalidesummer. Konkret vil projektet arbejde med temaerne: rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet gennem undervisning, vidensdeling og med mulighed for personlig støtte og rådgivning på de nævnte områder. Et vigtigt formål med projektet er at afdække mulighederne for at udbrede erfaringerne til andre arbejdspladser. ÆNDRET KRITERIUM FOR TILKENDELSE AF FØR- TIDSPENSION Den 1. juli 2007 gik PenSam Liv over til at benytte arbejdsevnekriteriet ved tilkendelse af førtidspension, hvor vi tidligere foretog en selvstændig vurdering efter erhvervsevnetabskriteriet. Ved at bruge samme kriterium som i det offentlige, har vi forenklet sagsbehandlingen, så ekspeditionstiden normalt kan holdes inden for få uger. Det er samtidig lette- FOKUS PÅ TILFREDSE KUNDER Kunderne er i centrum i PenSam's Strategi Vores målsætning er at have tætte relationer til tilfredse kunder. Vi holder derfor nøje øje med kundetilfredsheden. I løbet af 2007 er målingerne af kundetilfredsheden blevet systematiseret med halvårlige målinger, der giver viden om, hvor tilfredse kunderne er, hvordan udviklingen har været, og på hvilke områder vi har udfordringer. Ved den seneste måling i 2007 er godt to tredjedele af PenSam's kunder 'tilfredse' eller 'meget tilfredse', og kun få procent er utilfredse. Blandt vores største udfordringer er en lav kendskabsgrad, både til PenSam og til den enkeltes pensionsordning. 14 LEDELSESBERETNING

15 I løbet af 2007 har vi gennemført en lang række projekter og aktiviteter med fokus på kundetilfredsheden. Vi har udbygget vores viden om kunderne, herunder hvem de er, og hvilke ønsker og behov de har. Derigennem har vi udpeget tre kundesegmenter, som er grundlaget for kommunikationen med kunderne, der på den måde bliver mere målrettet og relevant. Samtidig har vi gennemført et uddannelsesforløb, hvor alle medarbejdere med kundekontakt er blevet undervist i bedre rådgivning og behovsafdækning. Vores standardbreve er blevet omskrevet, så de er blevet lettere at forstå. Sprog og indhold er gjort mere nærværende og imødekommende. Især PenSam's velkomstmateriale - som er det første indtryk kunderne får af os - har gennemgået en større forandringsproces. samarbejdspartnere gennem medierne. Det er vigtigt for PenSam at være synlig i offentligheden og til stede i folks bevidsthed, så flest muligt ved, hvad PenSam er, og hvad PenSam kan bidrage med. MEDARBEJDERTILFREDSHED Ligesom kundetilfredshed indgår medarbejdertilfredshed som et af målene i Strategi PenSam er fokuseret på medarbejdertilfredshed af flere grunde. Helt grundlæggende tror vi, der er en sammenhæng mellem tilfredse medarbejdere og tilfredse kunder. Medarbejdere er generelt mere motiverede til at yde en god og målrettet service over for kunderne, når de selv er glade for deres arbejde. Når kunderne er glade, har det som regel en positiv afsmittende effekt på bundlinjen. Det er endvidere vigtigt, at medarbejderne trives i forhold til de interne relationer på arbejdspladsen og i forhold til at agere som ambassadører over for omverdenen. Introduktion af et nyt telefonomstillingssystem i 2007 har gjort det lettere for kunderne hurtigt at komme igennem til den rette medarbejder. I 2007 blev PenSam's nye hjemmeside introduceret. Hjemmesiden har fået et mere tidssvarende udtryk og er målrettet kunder og andre interessenter. Formålet har været at efterkomme særligt kundernes behov for målrettet information og at sikre, at alle interesserede kan få et godt og hurtigt indblik i, hvad PenSam er for en organisation, og hvad PenSam står for. Hjemmesiden har fået positive reaktioner fra brugerne og har oplevet et stabilt antal besøgende på mellem og om måneden. PenSam har endvidere arbejdet endnu mere målrettet med at kommunikere til kunder og andre af vores Vi gennemførte i 2006 for første gang en undersøgelse af medarbejdertilfredsheden i PenSam. Den blev fulgt op med en ny undersøgelse i Overordnet bliver der målt på arbejdsglæde og loyalitet via parametre som omdømme, overordnet ledelse, nærmeste leder, samarbejde, det daglige arbejde, løn og ansættelsesforhold samt faglig og personlig udvikling. I juni 2007 blev arbejdsglæden målt til en fremgang i forhold til Generelt vidner undersøgelsen om, at de aktiviteter, der er blevet gennemført som en opfølgning på undersøgelsen i 2006, har haft en positiv effekt. I 2008 gennemfører vi en ny tilfredshedsundersøgelse for at følge med i den fortsatte udvikling. LEDELSESBERETNING 15

16 ANSVARLIGE INVESTERINGER PenSam underskrev i 2007 FN's principper for ansvarlig investering (UNPRI). Principperne forpligter PenSam til at tage højde for miljø, sociale forhold og god virksomhedsledelse i investeringsprocessen. Ved at være en del af et FN-initiativ viser PenSam, at vi trækker i samme retning som FN og en lang række andre institutionelle investorer. PenSam er en af de første danske investorer på pensionsområdet, der tilslutter sig principperne. resulterede i et mindre antal påbud og en risikooplysning - alt af administrativ karakter. Finanstilsynet tilkendegav ved rapporteringen, at de ønsker en skærpet kontrol af, at der ikke sker omfordeling mellem kunderne ved tildeling af bonus. Formålet med dette er at sikre, at kunderne får proportional andel i overskuddet i forhold til, hvordan bonusmidlerne er opbygget. Vi er derfor gået i dialog med Finanstilsynet. Vi ser tilslutningen til principperne for ansvarlige investeringer som en videreudvikling af PenSam's etiske retningslinjer for investering. En udvikling, der går fra at udelukke selskaber, som ikke overholder vore retningslinjer, til i højere grad at tage aktivt stilling til udviklingen i selskaberne og forsøge at påvirke selskaberne ved en direkte dialog samt for eksempel stemmeafgivelse på generalforsamlinger. INVESTERINGSPRIS TIL PENSAM I november 2007 fik PenSam international anerkendelse for arbejdet med etiske investeringer. PenSam modtog prisen IPE Award i kategorien SRI/Corporate Governance som bedste pensionsinstitut i Europa inden for dette felt. INDIVIDUEL PENSIONSAFKASTBESKATNING Siden begyndelsen af 1980'erne er afkastet af pensionsopsparingen blevet beskattet. Til gengæld for pensionsafkastskatten har alle pensionsindbetalere ret til et skattefradrag. Dette skattefradrag har dog hidtil kun været gældende, hvis man indbetaler til et selskab i Danmark. EF-Domstolen underkendte i 2007 de danske regler for pensionsbeskatning. De blev anset for at være en hindring for den fri konkurrence mellem udenlandske og danske selskaber. Den danske stat skulle derfor ændre beskatningsreglerne for pension, så der også gives fradragsret for indbetalinger til pensionsordninger i udenlandske selskaber. I motiveringen blev det fremhævet, at PenSam er en aktiv ejer, der er i dialog med de selskaber, som PenSam investerer i. Desuden blev PenSam's medlemsindflydelse fremhævet. Det sikrer sammenfald mellem PenSam's og kundernes værdisæt, at det er forbrugergrupper, der beslutter de retningslinjer, som investeringerne vurderes ud fra. BESØG AF FINANSTILSYNET I november 2007 gennemførte Finanstilsynet en rutinemæssig inspektion i PenSam Liv. Inspektionen Da det ikke ville være muligt at pålægge udenlandske selskaber at betale pensionsafkastskat, risikerede den danske stat at miste en stor skatteindtægt. Folketinget har derfor vedtaget en ændring til skattereglerne. Med virkning fra 2010 bliver det den enkelte pensionskunde, der betaler en individuel pensionsafkastskat, i stedet for at skatten betales på selskabsniveau som hidtil. På den måde kan Danmark overholde EU-kravene, samtidig med at staten fortsat er sikret det provenu, der kommer ind via skatten på pensionsafkast. 16 LEDELSESBERETNING

17 Ændringen fra selskabs- til individbeskatning er umiddelbart en teknisk foranstaltning. Det kommer ikke til at betyde noget direkte for kunderne. Beskatningen er ens, men den bliver beregnet og betalt på en anden måde. For PenSam Liv vil det til gengæld betyde, at der skal ske en række tilretninger af it-systemerne. hvor nogle dækker her og nu, for eksempel dækning ved invaliditet, andre giver ret til en ydelse senere, for eksempel alderspension. Nogle af indbetalingerne går derfor til løbende betaling af risikodækninger og administration, mens resten af indbetalingerne spares op til de senere dækninger. Lovændringen indebærer desuden, at afkastet af visse ejendomme samt indeksobligationer, som hidtil har været undtaget for beskatning, fremover bliver beskattet. PenSam Liv har enkelte sådanne investeringer, og vores kunder bliver derfor omfattet af de kompensationsregler, der er vedtaget. Reglerne indebærer, at kunderne kan få værdien af det mistede skattefradrag udbetalt. Vi vil skrive til kunderne og oplyse beløb og valgmuligheder i forbindelse med udbetalingen. KONTRIBUTION - hvordan hænger indbetalinger sammen med udbetalinger? Fra tid til anden bliver der via medierne rejst tvivl, om kunderne altid får det udbetalt, som de burde få i forhold til deres pensionsindbetalinger. Spørgsmålet opstår, fordi det er sværere at holde øje med en pensionsopsparing end for eksempel med bevægelserne på en bankbog. Et af problemerne i forhold til at forstå sammenhængen er ofte, at pensionsopsparing bliver fremstillet som og sammenlignet med en almindelig opsparing på en bankbog. Kunderne har ofte flere forskellige forsikringsprodukter samlet i én pensionsordning. Formålet er at sikre forsørgelse for kunden selv eller familien i tilfælde af sygdom, invaliditet, alderdom eller dødsfald. Indbetalingerne går til alle disse produkter - Den enkelte kunde vil aldrig få udbetalinger, der præcis er lig med indbetalingerne. Det vil, som ved al anden forsikring, afhænge af forsikringsbegivenhederne. Det vil sige, at det afhænger af, om man bliver invalid og af, hvor gammel man bliver. Lovgivningen kræver, at forsikringsselskaber er forsigtige, når prisen for de enkelte delprodukter beregnes, så der er stor sikkerhed for, at der er penge nok i forhold til de ydelser kunderne stilles i udsigt. Når prisen beregnes ud fra sandsynlighederne for eksempelvis invaliditet og død og ud fra forudsætning om forrentning af indbetalingerne, skal der udvises forsigtighed i valget af antagelser. Derfor opstår der ofte et overskud. Den lovgivning, som kræver denne forsigtighed, kræver også, at overskuddet fordeles på rimelig vis. I første omgang bliver overskuddet mellem ejere og kunder fordelt efter på forhånd fastsatte og offentliggjorte regler. Herefter fordeles kundernes andel mellem de enkelte kunder ud fra, hvordan overskuddet er opstået. Skyldes overskuddet, at investeringsafkastet har været højere end den forudsatte forrentning, kan der gives en højere kontorente. Skyldes overskuddet, at der er blevet færre invalide end forudsat, kan vi give risikobonus i forhold til den del af de indbetalte præmier, som skulle dække invaliderisikoen. LEDELSESBERETNING 17

18 Pensionsopsparing er nok et af de mest regulerede områder inden for den finansielle sektor. Der burde derfor ikke være tvivl om, at de enkelte kunder får, hvad de skal have. Det kan være vanskeligt at overskue de indviklede pengestrømme. Det komplicerer sagen yderligere, at overskuddet ikke nødvendigvis bliver givet tilbage straks efter, det opstår, fordi man i gode år gemmer til mindre gode år. Dette sker for at mindske risikoen for økonomiske problemer og for at sikre en stabil udvikling i pensionerne. Det er typisk i gode år, hvor der bliver lagt penge til side, at der bliver rejst tvivl om overskudsfordelingen. I mindre gode år, hvor kunderne får mere, end årets indtjening giver anledning til, stilles der normalt ikke tilsvarende spørgsmål. Et fuldt overblik over overskudsfordelingen kræver, at man ser på mange forskellige pengestrømme over flere år. Derfor er det svært at gøre denne information enkel, men vi arbejder hele tiden på at forbedre informationen til kunderne. UDFORDRINGER DE KOMMENDE ÅR Som omtalt i forskellige afsnit i denne årsrapport er der gang i forskellige tiltag på mange fronter. Via vores Strategi 2010 har vi fokus på kunder, produkter, markedet og organisationen, hvor vi for eksempel har en fælles interesse med kunderne om at arbejde på at undgå førtidspensioneringer, hvor dette er muligt. Ændringen af tilkendelseskriteriet ved førtidspensionering er også et tiltag, der har haft til formål at forenkle sagsbehandlingen til fælles fordel, men overgangen kræver naturligvis ressourceanvendelse til tilpasning af rutiner og systemer m.v. før frugten af arbejdet kan høstes. Den vedtagne ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, der medfører, at pensionsafkastskatten nu skal opgøres individuelt, vil være en meget stor opgave med ændringer af it-systemer og indberetning til skattemyndighederne af skatten pr. kunde. Samtidig skal også kunderne have information om disse individuelle skatteoplysninger. Inden overgangen til den ny beskatning skal der endvidere håndteres en udbetaling af kompensationsbeløb fra staten til alle kunderne som følge af, at skattefritagelse for afkastet af visse ejendomme og indeksobligationer bortfalder med den nye lov. Branchens initiativer vedrørende åbenhed og gennemsigtighed stiller også kunderne i udsigt, at der vil blive givet yderligere og forbedret information vedrørende udviklingen i pensionsdepoterne og de fremtidige pensionsydelser. Finanstilsynets ønsker i relation til påbuddet om en redegørelse om resultatfordelingen mellem kunderne trækker i samme retning. Fra EU's side forventes der fra 2012 nye regler for solvens. Dette vil ikke kun indebære nye beregningsregler og hermed yderligere systemmæssige tilpasninger. De nye regler forventes også at stille nye krav til den interne risikostyring. Alt i alt er der tale om udfordringer, der hver især er spændende. Den virkelige udfordring er dog at samle trådene og planlægge og prioritere, så indsatsen kan foregå koordineret, sådan at der samtidig undgås ressourcemæssige udfordringer. 18 LEDELSESBERETNING

19 Årets resultat RESULTAT Årets resultat er 128 mio. kr. mod 72 mio. kr. i 2006, hvilket er på niveau med det forventede. Investeringsafkastet før pensionsafkastskat blev på -90,5 mio. kr. svarende til -0,2%, hvilket ikke er tilfredsstillende i forhold til et forventet afkast på mellem 2% og 3%. Årsagen skal primært findes i relativt store kurstab på aktier og ejendomme i 2. halvår Som en konsekvens af det negative afkast blev der i 2007 tilskrevet kontorente på 3% mod et forventet niveau mellem 4% og 5%. Administrationsomkostninger på 181 mio. kr. er på niveau med forventningerne, og omkostninger pr. forsikret på 561 kr. er, som følge af en tilgang af forsikrede, under forventninger til Selskabet har været i grønt lys hele året, jævnfør Finanstilsynets risikoscenarier. Der foreslås udloddet 4,5 mio. kr. i udbytte til ejeren, PenSam Holding. REALISERET RESULTAT OG DETS FORDELING Årets realiserede resultat efter Lov om finansiel virksomhed udgjorde 392 mio. kr., som er fordelt med 71 mio. kr. til egenkapitalen og 321 mio. kr. til kunderne. Fordelingen af det realiserede resultat følger den regel, der er anmeldt til Finanstilsynet. Reglen indebærer, at egenkapitalen og de særlige bonushensættelser tildeles en andel af det realiserede resultat (før skat og pensionsafkastskat), der er 3%-point højere end den andel, som det kollektive bonuspotentiale og livsforsikringshensættelserne tildeles (hvor sidstnævnte andel er tillagt grundlagsforrentning). Egenkapitalen tildeles herudover resultatet af gruppelivsforsikring. Herfra trækkes skat, hvorefter resultatet på de 128 mio. kr. opnås. De 321 mio. kr. til kunderne er fordelt med 271 mio. kr. til det kollektive bonuspotentiale og 50 mio. kr. til de særlige bonushensættelser. Samlet betyder risikoforrentningen til egenkapitalen og de særlige bonushensættelser, at kundernes forrentning er 0,10% mindre, end hvis resultatet blev fordelt helt forholdsmæssigt, det vil sige uden risikoforrentning. Som det blev beskrevet i årsrapporten for PenSam Liv i 2004, finder vi, at ovennævnte udregning er mere oplysende end regnskabsnøgletallene for egenkapitalforrentning, forrentning af kundernes midler og forrentning af de særlige bonushensættelser. Vi finder også, at det er mere oplysende end de oplysninger, der skal gives, hvis man har anmeldt regler efter Finanstilsynets 'Markedsdisciplinvejledning'. Da vi ønsker gennemsigtighed, skal det dog oplyses, at nøgletallet for risikoforrentning til egenkapitalen - udregnet efter vejledningen - er på 0,22%, mens den tilsvarende risikoforrentning til de særlige bonushensættelser er på 0,15%. USIKKERHED VED INDREGNING OG MÅLING Ved udarbejdelsen af årsrapporten er der foretaget en række skøn og vurderinger over fremtidige forhold, der har indflydelse på værdierne af aktiverne og forpligtelserne. Disse forudsætninger kan påvirke i både positiv og negativ retning og har indflydelse på målingen. LEDELSESBERETNING 19

20 På investeringsaktiverne ligger usikkerheden primært på de unoterede investeringer, men det vurderes, at det er usikkerheden på hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, der har den væsentligste effekt på regnskabet. De anvendte skøn og vurderinger er baseret på forudsætninger, som findes forsvarlige, men som er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og der kan opstå uventede begivenheder. Det er derfor vanskeligt at foretage disse skøn, da disse involverer dødelighed og invaliditetshyppighed. I note 30 vises usikkerheden ved renteændringer, fald i aktiernes og ejendommenes værdi samt påvirkningen ved ændring i vurderingen af dødelighed og invalidehyppighed. PRÆMIER OG YDELSER Årets præmieindtægt er mio. kr., hvilket er en stigning på 7% i forhold til Stigningen skyldes dels stigningen i antal kunder, dels generelle overenskomstmæssige lønstigninger. De udbetalte forsikringsydelser er 937 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til 2006 på 10%. BONUS Kundernes forrentning udgør 873 mio. kr., hvilket medfører, at kunderne får en forrentning på 3%. Ud over kontorenten er der tildelt risikobonus på 644 mio. kr. og omkostningsbonus på 67 mio. kr. Kunder med opsparing friholdt for pensionsafkastbeskatning har for denne del af opsparingen fået yderligere 0,5% i forrentning. ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER Administrationsomkostningerne er på 181 mio. kr., hvilket stort set er uændret i forhold til Omkostninger pr. forsikret udgør 561 kr., hvilket er et fald på 8% i forhold til 2006 som følge af stigningen i antallet af forsikrede. Dette er særdeles tilfredsstillende, idet de faktiske omkostninger er lavere end finansieringen fra beregningsgrundlaget. Det betyder, at der også i 2007 kan udbetales omkostningsbonus. HENSÆTTELSER OG BALANCE Generelt bemærkes det, at såvel livsforsikringshensættelserne som særlige bonushensættelser er steget. Der er to årsager til, at livsforsikringshensættelserne er steget. Den ene er, at præmieindtægterne overstiger forsikringsydelserne. Den anden er den bonus og forrentning, kunderne har fået. De særlige bonushensættelser er steget, idet forrentning og henlæggelser overstiger udbetalingerne. Det kollektive bonuspotentiale er faldet, fordi forrentning og bonustilskrivning overstiger andelen af resultatet. Samlet er balancen steget med 2,6 mio. kr. eller 7% i forhold til INVESTERINGSSTRATEGIER I PenSam Liv's investeringsstrategi er det overordnede mål at sikre, at vores kunder får den bedst mulige købekraft af deres fremtidige pension. På grund af vores kunders lange opsparingsperiode vurderer vi først og fremmest investeringerne ud fra det forventede langsigtede afkast. 20 LEDELSESBERETNING

21 Vi forsøger at nå målet ved at sammensætte investeringerne, så vi får det højest mulige afkast efter skat - men under hensyntagen til en rimelig investeringsrisiko. Samtidig sørger vi for at have en finansiel stødpude, der kan modvirke en negativ udvikling på dele af de finansielle markeder. Renteafdækningsinstrumenterne er erhvervet for at afdække renterisikoen på de forsikringsmæssige hensættelser. Afkastet på børsnoterede aktier udgør -1,0%. Til sammenligning gav benchmark et afkast på 2,2%. Både danske og udenlandske børsnoterede aktier gav i 2007 et afkast, der var lavere end benchmark. Bestyrelserne for hver af PenSam's enheder beslutter en investeringsstrategi, der er tilpasset enhedens forhold, og som lever op til disse overordnede målsætninger. AFKAST Investeringsafkastet blev i 2007 på -90,5 mio. kr. svarende til et afkast på -0,2% før pensionsafkastskat. Efter pensionsafkastskat udgør afkastet -0,3%. Afkastet er mindre tilfredsstillende i forhold til udviklingen på de finansielle markeder og den valgte risikoprofil. Afkastet på obligationer og renteafdækningsinstrumenter er påvirket af kurstab som følge af en stigende rente. I % Andel Afkast Danske nominelle obligationer 78,5 1,2 Udenlandske obligationer 15,2-2,7 Emerging Market obligationer 6,3-0,3 I alt 100,0 0,5 Renteafdækningsinstrumenterne er i 2007 faldet med 213 mio. kr. I % Andel Afkast Danske børsnoterede aktier 16,6-1,9 Udenlandske børsnoterede aktier 83,4-0,9 I alt 100,0-1,0 Afkastet på ejendomme udgør -10,5%. Investeringerne i udenlandske ejendomme består primært af børsnoterede europæiske ejendomsaktier, der i 2007 var hårdt ramt af et usikkert europæisk ejendomsmarked og stigende renter. I % Andel Afkast Danske ejendomme 44,6-7,0 Udenlandske ejendomme 55,4-13,7 I alt 100,0-10,5 Afdækning af valutarisici på udenlandske investeringer har givet et positivt afkast på 430 mio. kr. Dette afkast er ikke opdelt på hver af de enkelte aktivtyper, hvor der er foretaget investeringer i andre valutaer, da valutarisici håndteres på baggrund af en overordnet vurdering af den samlede valutaeksponering. LEDELSESBERETNING 21

22 ÅRETS KONTORENTE Kontorenten for 2007 blev på 3% efter pensionsafkastskat, hvilket er højere end årets investeringsafkast. For at kunne give denne kontorente er der derfor trukket på nogle af de reserver, der er opbygget af tidligere års investeringsafkast. Trods en forsigtigt fastsat kontorente for 2007 har kunderne gennem de seneste år sammenlagt fået en af de højeste kontorenter i branchen. men det forventes ikke, at der også kommer recession i disse regioner. Den lavere eller endda negative vækst vil betyde, at obligationsrenten bliver lavere i 2008, og at PenSam's afkast på obligationsbeholdningen vil blive positivt. Derimod forventes kun et svagt positivt aktieafkast. Bliver den globale afmatning værre, og strækker den sig ind i 2. halvår, kan det betyde, at aktieafkastet bliver negativt. Ordninger med grundlagsrente =0% >0% ,00 3, ,00 6, ,00 7, ,25 4, ,00 4,00 FORVENTNINGER TIL 2008 PenSam Liv forventer fortsat vækst i præmieindtægter og kundetilgang. Årets resultat vil afhænge meget af udviklingen på de finansielle markeder, og afkast af investeringerne forventes at ligge under niveauet for de senere år. Den første periode af 2008 er startet med store kursfald på de globale aktiemarkeder. Den globale vækst forventes at blive noget lavere end i I USA er der risiko for en negativ vækst i 1. halvår 2008, hvilket vil betyde recession. I 2. halvår forventes en bedring i den amerikanske økonomi, hvor væksten ventes at blive svagt positiv. Hvis USA får recession, vil det få en afsmittende virkning på den globale økonomi. Væksten i Europa og Asien vil blive lavere, Det aktuelle renteniveau samt usikkerhed på de finansielle markeder betyder, at der for 2008 forventes en kontorente på 3%. Den endelige kontorente fastsattes på bestyrelsesmødet i december måned 2008 på baggrund af årets faktiske investeringsafkast. Ud over kontorenten forventes der at blive tildelt en risiko- og omkostningsbonus, der vil ligge på niveauet for Der forventes en mindre stigning i de samlede administrationsomkostninger i 2008 i forhold til Samtidig forventes en stigning i antallet af kunder, hvorfor omkostninger pr. forsikret for 2008 vil udgøre ca. 590 kr., hvilket er på niveau med 2007, når der tages højde for effekten efter nedlæggelse af ordningen for syge- og ulykkesforsikring. BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN Der er i tiden fra til regnskabets underskrivelse ikke indtruffet forhold, som efter ledelsens opfattelse har væsentlig påvirkning på selskabets økonomiske stilling. 22 LEDELSESBERETNING

23 Risikostyring TILSTRÆKKELIG BASISKAPITAL OG INDIVIDUELT SOLVENSBEHOV I 2007 trådte der nye regler i kraft for opgørelse af nødvendig basiskapital for forsikringsselskaber og pensionskasser. Formålet er at øge sikkerheden for, at selskaberne har en basiskapital af en størrelse, som er passende til at dække selskabets risici. Efter de nye regler skal selskaberne foruden det hidtidige solvenskrav også opgøre et individuelt solvensbehov, der skal opfange eventuelle selskabsspecifikke risici, som ikke er dækket i samme omfang af det generelle solvenskrav. Reglerne trådte i kraft pr , men skal første gang anvendes til solvensindberetningerne til Finanstilsynet i foråret Bestyrelsen har godkendt en model og metode til opgørelse af det individuelle solvensbehov efter de nye regler. Den interne revision er desuden blevet udpeget til at foretage en uafhængig vurdering. Modellen indebærer, at vi vurderer det individuelle solvensbehov på baggrund af 16 risikokilder, hvoraf de største er markedsrisici, kredit- og modpartsrisici, biometriske risici samt operationelle risici. Strategiske risici, øvrige forsikringsmæssige risici, kontrolrisici samt omdømmerisici indgår også, men er alle risikokilder af mindre betydning. Samlet giver det et udtryk for, hvor stort et tab selskabet mener, at det skal være i stand til at kunne imødegå. Der er i den forbindelse valgt et niveau, så selskabet kan klare en ret ugunstig, men dog ikke helt usandsynlig, udvikling. MARKEDSRISICI Markedsrisici omfatter risici knyttet til renteændringer - både i forhold til aktiverne og passiverne - samt risici knyttet til aktie- og ejendomsinvesteringer og risici forbundet med ændringer i valutakurser. Det er nettorisikoen, vi opgør. Det vil sige risikoen efter, at der er sket en eventuel afdækning af renteog aktiekursrisici, for eksempel ved hjælp af finansielle instrumenter. Markedsrisici overvåges og rapporteres løbende. Der anvendes dels Finanstilsynets risikoscenarier dels overbygninger på disse. I de seneste år har der ligeledes foregået udvikling af en såkaldt ALM-model i PenSam gruppen. Det er en model til blandt andet styring af risikoen på aktiverne og passiverne. I 2007 er det blevet muligt at foretage beregninger helt ned på enkeltpoliceniveau på passivsiden samt stokastiske beregninger på aktivsiden. I 2007 er ALM-modellen blandt andet brugt i forbindelse med fremregninger, der indgår i aktuarens beretning for 2006, i valideringen af bonusindstillingen for 2007 samt ved udformning af investeringsstrategien for Arbejdet med tilpasning af ALM-modellen fortsætter i 2008, hvor modellen vil blive indarbejdet som PenSam gruppens økonomiske rammemodel. KREDIT- OG MODPARTSRISICI Kredit- og modpartsrisici er risici, der er forbundet med, at en investerings markedsværdi ændres som følge af forhold, der er relateret til den enkelte udsteder. LEDELSESBERETNING 23

24 Kredit- og modpartsrisici overvåges og rapporteres løbende. De opgøres igennem Finanstilsynets risikoscenarier samt overbygninger på disse. Risiciene styrer vi gennem risikospredning og i henhold til vores investeringspolitik, der fastsætter, at brug af afledte finansielle instrumenter kræver ISDA- og Collateralaftaler med passende grænser for minimumsoverførselsbeløb. BIOMETRISKE RISICI Biometriske risici drejer sig om usikkerhed omkring de fremtidige forsikringsmæssige ydelser, som følge af ændringer i dødelighed og invaliditet. øvrige risici styres primært ved hjælp af forretningsgange, funktionsadskillelse samt interne kontroller. Vi har i løbet af de sidste par år igangsat aktiviteter og projekter med henblik på udformning og revidering af forretningsgange, procesbeskrivelser og interne kontroller samt implementering af en helhedsorienteret risikostyring (Enterprise Risk Management). I første kvartal 2008 gennemfører vi et pilotprojekt med henblik på at indhente erfaringer til generel implementering af disse aktiviteter. Vi overvåger og rapporterer løbende de biometriske risici. Der bliver løbende udarbejdet analyser af udviklingen i invaliditet og dødelighed i selskabet. I fremtiden vil vores ALM-model også blive anvendt til at belyse disse risici samt konsekvenserne af risikostyringstiltag. OPERATIONELLE RISICI Operationelle risici vedrører risici knyttet til for eksempel menneskelige fejl, brud på forretningsgange, systemfejl og udefra kommende begivenheder. De operationelle risici kvantificerer vi i forbindelse med opgørelsen af individuelt solvensbehov. Herudover styrer vi disse risici ved hjælp af blandt andet forretningsgange, funktionsadskillelse samt interne kontroller. ØVRIGE RISIKOKILDER De øvrige risikokilder er af mindre betydning i forhold til markedsrisici, kredit- og modpartsrisici, biometriske risici samt de operationelle risici. Disse 24 LEDELSESBERETNING

25 Koncernforhold PenSam Liv er en del af PenSam koncernen, som har denne struktur: KONCERNSTRUKTUR PenSam Holding A/S 250 mio. kr. PenSam Bank A/S 60 mio. kr. PenSam Liv forsikringsaktieselskab 125 mio. kr. PenSam Skade forsikringsaktieselskab 25 mio. kr. Bymose Hegn ApS 0,140 mio. kr. PMF Pension forsikringsaktieselskab 80 mio. kr. LEDELSESBERETNING 25

26 Selskabsledelse GOD SELSKABSLEDELSE God selskabsledelse er et dynamisk begreb, der løbende udvikler sig i takt med de samfundsmæssige tendenser. Fra politisk hånd er hvervet som bestyrelsesmedlem sat under lup. Det er blandt andet kommet til udtryk ved de offentliggjorte rapporter med anbefalinger om god selskabsledelse, som bestyrelsen har drøftet. EU har også markeret sig indenfor området, og der vil sandsynligvis i nær fremtid blive fremsat nye regler og anbefalinger for bestyrelsesarbejde. Bestyrelsen har i 2007 forholdt sig til, at der er sat fokus på hvervet som bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen har i 2007 løbende drøftet udviklingen i god selskabsledelse, samt kravene til bestyrelsesmedlemmers kompetencer og virksomhed. I 2007 har PenSam's overordnede værdisæt haft stor indflydelse på bestyrelsens beslutninger. Det er blandt andet kommet til udtryk ved, at god selskabsledelse har været centreret om værdierne ansvar og udvikling. ANSVAR PenSam og bestyrelsen har igennem længere tid arbejdet målrettet med at få implementeret og videreudviklet de etiske principper, der danner grundlag for PenSam's investeringer. Det er vigtigt for bestyrelsen, at selskabet handler som en ansvarlig virksomhed og en ansvarlig investor. I 2007 er bestyrelsen gået et skridt videre og har godkendt retningslinjer for udøvelse af ejerbeføjelser. Bestyrelsen ønsker ikke blot at udelukke selskaber, der ikke overholder internationale konventioner, men at påvirke selskaberne til at ændre adfærd og overholde de internationale konventioner. Forebyggelsesinitiativer er et andet område, hvor PenSam prioriterer at være en ansvarlig virksomhed. Igen i år har bestyrelsen stået bag iværksættelse af forebyggelseskampagner, der ikke alene gavner PenSam's kundegrupper, men også har en markant samfundsmæssig effekt. UDVIKLING Fastlæggelse af selskabets strategi er et af de områder, bestyrelsen prioriterer meget højt. Indenfor rammerne af koncernstrategien har bestyrelsen fastlagt selskabets strategi. Bestyrelsen fastlægger de mål, som selskabet skal opfylde over en 3 års periode for at opfylde koncernstrategiens mål og følge udviklingen i de forudsætninger, som strategimålene bygger på. Som led i strategiarbejdet er bestyrelsen endvidere begyndt at forholde sig til selskabets strategiske risici. I 2007 har bestyrelsen også haft fokus på at identificere de finansielle og operationelle risici, som er kendetegnende for selskabet. Det har blandt andet resulteret i, at PenSam har udviklet en model, der kan sikre en effektiv styring af selskabets risici. I 2006 traf bestyrelsen beslutning om, at der i løbet af 2007 skulle udarbejdes principper for at sikre regelefterlevelse i PenSam. Som led i en generel bestræbelse på at kvalitetssikre virksomheden, arbejdes der på at etablere risikostyring på virksomhedens strategiske risici, driftsmæssige risici, finansielle risici og compliance risici. Arbejdet med udvikling af et koncept for interne kontroller og kvalitetssikring vil fortsætte i LEDELSESBERETNING

27 Evaluering og uddannelse Bestyrelsen har i 2007 besluttet på ny at gennemføre evaluering og selvevaluering af bestyrelse og direktion. Resultatet af evalueringen skal danne grundlag for dialog og løbende forbedringer af bestyrelsens arbejde. PenSam's program for bestyrelsesuddannelse vil fortsætte i 2008 i form af temadage, hvor bestyrelsesmedlemmerne får lejlighed til at gå i dybden med udvalgte emner, som bestyrelsen selv er med til at vælge. LEDELSESBERETNING 27

28 Ledelse, revision og ansvarshavende aktuar BESTYRELSE Nomineret af Danske Regioner Folketingsmedlem Orla Hav (formand) indtil Regionsrådsformand Ulla Astman fra den Regionsrådsmedlem Knud Andersen Borgmester Jan Boye indtil Regionsrådsmedlem Kent Kirk fra Fhv. amtsrådsmedlem Bente Nielsen indtil Nomineret af Kommunernes Landsforening Borgmester Johannes Stensgaard fra Nomineret af FOA Fag og Arbejde Forbundsformand Dennis Kristensen (næstformand) Næstformand Mona Striib Sektorformand Karen Stæhr Sektorformand Jakob Sølvhøj Valgt af repræsentantskabet Sygehjælper Margrethe Andersen Hjemmehjælper Maja Strandberg indtil Biblioteksbetjent Marinus Nielsen fra Valgt af medarbejdere i PenSam Liv Ekspeditionssekretær Lotte Staack Christensen Sektionschef Sidsel Hansen Ekspeditionssekretær Peter Kraunsøe indtil Ekspeditionssekretær Peter Kristensen Økonomisk konsulent Jan Reinmark DIREKTION Palle Olsen Helen Kobæk ØVRIGE LEDENDE MEDARBEJDERE Benny Buchardt Andersen Hanne Frederiksen Bjørn From Jan Hagemann Klaus Kvorning Hansen Kirsten Mathiasen Lotte Mollerup Claus Asger Olsen Elisabeth Rosenstand Charlotte Stokkebye Peter Østergaard EKSTERN REVISION Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Stockholmsgade 45, 2100 København Ø INTERN REVISION Revisionschef Grethe Jørgensen ANSVARSHAVENDE AKTUAR Jens-Peder Vinkler Ulla Astman Knud Andersen Kent Kirk Johannes Stensgaard Dennis Kristensen Mona Striib Karen Stæhr Jakob Sølvhøj Margrethe Andersen Marinus Nielsen Lotte Staack Sidsel Hansen Peter Kristensen Jan Reinmark Christensen 28 LEDELSESBERETNING

29 Repræsentantskabet På generalforsamlingen i PenSam Liv den blev følgende medlemmer valgt til repræsentantskabet: PENSIONSORDNINGEN FOR SOCIAL- OG SUND- HEDSGRUPPER Jens Lund Folkersen (formand) Margrethe Andersen * Jonna Abrahamsson Rita Skovsende Andersen Jørgen Arentoft Karen Bertelsen Frands Bærentsen Hans Enevoldsen Karen Jensen Lone Skou Jensen Jette Jørgensen Allan Kjærgaard-Pedersen Per W. Knudsen Søren Larsen Sonja Lund Susanne Mertz Erik Mikkelsen Simone Mouritsen Annelise Pedersen Marianna Pedersen Jesper Priskorn Steen Rasmussen PENSIONSORDNINGEN FOR PORTØRER Ebbe Dalsgaard (formand) John Christiansen Palle Cyril Rasmussen** Dennis Vagtborg TRAFIKFUNKTIONÆRERNES PENSIONSORDNING Bjarne Hansen (formand) Arne Johansen Børge Brink Rasmussen PENSIONSORDNINGEN FOR AMTSVEJMÆND M.FL. Flemming Bøgvad (formand)** Niels Jørgen Jensen Ole Sten Svit PENSIONSORDNINGEN AF Kurt Ove Bentsen (formand) John Abildgaard Karen Munk Andersen Tove Andersen Vibeke Andersen Niels Jørgen Brink Stig Brandt Dalkvist Ilse Gaarde Lotte Hansen Thomas Hansen Edel Jepsen Ayo Karlsson Bente Malmberg Jørgen Markussen Lise Lotte Mortensen Anders Møller Marinus Nielsen* Inge-Lise Pedersen Lis Udengaard Rasmussen Ole Refsgaard Marianne Røgen Marianne Schlie Maja Strandberg PENSIONSORDNINGEN FOR DEN PÆDAGOGISKE SEKTOR Bo Bjerregaard (formand) Anne Grete Nielsen Ellis Ann-Brit Petersen Poul Rasmussen PENSIONSORDNINGEN FOR LEDERE Grethe Guldager Møldrup (formand) Per Simonsen John Kristensen Søby * udtrådt af repræsentantskabet efter valg til PenSam Liv's bestyrelse ** udtrådt af repræsentantskabet efter valg som suppleant til PenSam Liv's bestyrelse LEDELSESBERETNING 29

30 Ledelseshverv m.v. DIREKTION Palle Olsen Født Direktør i PenSam Liv forsikringsaktieselskab, PMF Pension forsikringsaktieselskab, PenSam Skade forsikringsaktieselskab, PenSam Holding A/S, PenSam Bank A/S (tiltrådt ), pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter, pensionskassen for portører, pensionskassen for trafikfunktionærer ved Hovedstadsområdets Trafikselskab samt pensionskassen for amtsvejmænd m.fl. Bestyrelsesnæstformand i Bymose Hegn ApS. (Bestyrelsesformand fra ). Bestyrelsesnæstformand i Skjoldenæsholm Skovbrug ApS og i Skovselskabet Vesterskoven ApS (tiltrådt ). Bestyrelsesmedlem i PenSam Bank A/S (fratrådt ), PenSam Investering ApS, PenSam Ejendomme ApS samt en række ejendomsselskaber i PenSam gruppen. Helen Kobæk Født Direktør i PenSam Liv forsikringsaktieselskab, PMF Pension forsikringsaktieselskab, PenSam Skade forsikringsaktieselskab, PenSam Holding A/S, PenSam Bank A/S (tiltrådt ), pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter, pensionskassen for portører, pensionskassen for trafikfunktionærer ved Hovedstadsområdets Trafikselskab og pensionskassen for amtsvejmænd m.fl. Bestyrelsesformand i Skjoldenæsholm Skovbrug ApS og i Skovselskabet Vesterskoven ApS (tiltrådt ). Bestyrelsesmedlem i Bymose Hegn ApS. (Bestyrelsesnæstformand fra ). Bestyrelsesformand i Det Danske Selskab for Forsikringsret (AIDA), bestyrelsesmedlem i PenSam Bank A/S (fratrådt ), PenSam Investering ApS, PenSam Ejendomme ApS samt en række ejendomsselskaber i PenSam gruppen. BESTYRELSE, GENERALFORSAMLINGSVALGTE OG NOMINEREDE Ulla Astman Født Regionrådsformand i Region Nordjylland. Bestyrelsesformand i PenSam Liv forsikringsaktieselskab (indtrådt ). Bestyrelsesmedlem i Regionsvaskeriet A/S. Bestyrelsessuppleant i pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter (indtrådt ). Organisationsposter og -opgaver: Bestyrelsesmedlem i Helse - Familiens Lægemagasins Fond, Formand for Væksforum i Region Nordjylland samt medlem af bestyrelsen og forretningsudvalget i Danske Regioner. Indtrådt i bestyrelsen : Valgperioden udløber Orla Hav Født Folketingsmedlem. Bestyrelsesformand i PenSam Liv forsikringsaktieselskab (fratrådt ). Bestyrelsesformand i pensionskassen for portører (fratrådt ). Bestyrelsessuppleant i pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter (fratrådt ). 30 LEDELSESBERETNING

31 Dennis Kristensen Født Forbundsformand i FOA Fag og Arbejde. Bestyrelsesformand i PenSam Skade forsikringsaktieselskab, PenSam Holding A/S samt i PenSam Bank A/S. Bestyrelsesnæstformand i PenSam Liv forsikringsaktieselskab, pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter samt i pensionskassen for portører. Bestyrelsesmedlem i Fagbevægelsens Erhvervsinvestering A/S. Organisationsposter og -opgaver: Hovedbestyrelsesmedlem i FOA Fag og Arbejde, formand for Offentligt Ansattes Organisationer, medlem af LO's daglige ledelse samt medlem af LO's hovedbestyrelse. Indtrådt i bestyrelsen : Valgperioden udløber Knud Andersen Født Regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden. Bestyrelsesformand i pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter. Bestyrelsesmedlem i pensionskassen for portører (tiltrådt ). Bestyrelsessuppleant i pensionskassen for trafikfunktionærer ved Hovedstadsområdets Trafikselskab (fratrådt ) og pensionskassen for portører (fratrådt ). Organisationsposter og -opgaver: Medlem af bestyrelsen i Danske Regioner og EU's regionsudvalg. Indtrådt i bestyrelsen : Valgperioden udløber Margrethe Andersen Født Sygehjælper. Organisationsposter og -opgaver: Formand for social- og sundhedssektoren, FOA Fag og Arbejde, Viborg afdeling, faglig sekretær, FOA Fag og Arbejde, Viborg afdeling samt bestyrelsesmedlem i SoSuskolen i Skive. Indtrådt i bestyrelsen : Valgperioden udløber Jan Boye Født Borgmester i Odense. Fratrådt bestyrelsen Kent Kirk Født Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark. Direktør i Vestjysk Partnership A/S, K. & K. Kirk Holding A/S samt i Sædding Erhvervspark A/S. Bestyrelsesformand i Estool 2000 Holding A/S, Esbjerg Safety Consult A/S (fratrådt ), Esbjerg Oiltool A/S, West-Marine A/S, Jette Kristine E 727 ApS samt i Pamci Networks Denmark ApS. Bestyrelsesmedlem i Vestjysk Partnership A/S, K. & K. Kirk Holding A/S, Esvagt A/S, Essi Konsumfisk A/S (fratrådt ), ESE Holding A/S, Sædding Erhvervspark A/S, Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab (tiltrådt ), Hjerting Laks A/S (fratrådt ) samt Dralle A/S. Bestyrelsessuppleant i Pensionskassen for ergoterapeuter og fysioterapeuter, pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter (tiltrådt ), pensionskassen for trafikfunktionærer ved Hovedstadsom- LEDELSESBERETNING 31

32 rådets Trafikselskab (tiltrådt ) samt pensionskassen for portører (tiltrådt ). Indtrådt i bestyrelsen : Valgperioden udløber Bente Nielsen Født Fhv. amtsrådsmedlem. Fratrådt bestyrelsen Marinus Nielsen Født Biblioteksbetjent. Organisationsposter og -opgaver: Sektorformand i teknik- og servicesektoren FOA Fag og Arbejde, Holstebro afdeling. Indtrådt i bestyrelsen : Valgperioden udløber Johannes Stensgaard Født Borgmester i Viborg kommune. Bestyrelsesmedlem i pensionskassen for trafikfunktionærer ved Hovedstadsområdets Trafikselskab. Organisationsposter og -opgaver: Næstformand i bestyrelsen i Karup Lufthavn, medlem af Væksforum for Region Midtjylland, medlem af KL's Kommunekontaktråd Region Midtjylland, medlem af det regionale Kontaktudvalg, medlem af repræsentantskabet for Naturgas Midt-Nord, medlem af bestyrelsen for Agro Business Park samt medlem af bestyrelsen for Gråbrødre Kloster. Indtrådt i bestyrelsen : Valgperioden udløber Maja Strandberg Født Hjemmehjælper. Fratrådt bestyrelsen Mona Striib Født Næstformand i FOA Fag og Arbejde. Bestyrelsesnæstformand i PenSam Skade forsikringsaktieselskab. Bestyrelsesnæstformand i PenSam Bank A/S. Bestyrelsesmedlem i PenSam Holding A/S og i PenSam Liv forsikringsaktieselskab. Organisationsposter og -opgaver: Hovedbestyrelsesmedlem i FOA Fag og Arbejde. Medlem af AOF's repræsentantskab, medlem af Forbrugerstyrelsen, medlem af Kvinderådets repræsentantskab, medlem af Forbrugsforeningen af 1886's repræsentantskab, medlem af repræsentantskabet i Kommunalt Nordisk Samarbejde (KNS), medlem af KTO's bestyrelse og repræsentantskab, medlem af LO's hovedbestyrelse og organisationspolitisk udvalg, medlem af LO's beskæftigelsespolitiske udvalg, medlem af forretningsudvalget i Offentligt Ansattes Organisationer, medlem af kontaktgruppen om det rummelige arbejdsmarked, medlem af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), medlem af repræsentantskabet for Arbejdernes Landsbank samt repræsentant i beskæftigelsesrådet. Indtrådt i bestyrelsen den : Valgperioden udløber Karen Stæhr Født Sektorformand i FOA Fag og Arbejde. Indtrådt i bestyrelsen : Valgperioden udløber Jakob Sølvhøj Født Sektorformand i FOA Fag og Arbejde. Indtrådt i bestyrelsen : Valgperioden udløber LEDELSESBERETNING

33 BESTYRELSE, MEDARBEJDERVALGTE Lotte Staack Christensen Født Ekspeditionssekretær. Indtrådt i bestyrelsen : Valgperioden udløber maj Sidsel Hansen Født Sektionschef. Indtrådt i bestyrelsen : Valgperioden udløber maj Peter Kraunsøe Født Ekspeditionssekretær. Fratrådt bestyrelsen Peter Kristensen Født Ekspeditionssekretær. Indtrådt i bestyrelsen : Valgperioden udløber maj Jan Reinmark Født Økonomisk konsulent. Bestyrelsesmedlem i PenSam Holding A/S. Indtrådt i bestyrelsen : Valgperioden udløber maj ENGAGEMENTER M.V. Selskabet har ikke haft engagementer med og sikkerhedsstillelser fra bestyrelsesmedlemmer og direktører eller med selskaber, hvori de nævnte personer er direktører eller bestyrelsesmedlemmer. LEDELSESBERETNING 33

34 Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2007 for PenSam Liv forsikringsaktieselskab. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Endvidere er det vor opfattelse, at årsrapporten indeholder en retvisende gennemgang af udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold samt en gennemgang af de væsentlige risici og usikkerhedsfaktorer, som selskabet kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Farum den 6. marts 2008 DIREKTION Palle Olsen Helen Kobæk BESTYRELSE Ulla Astman formand Dennis Kristensen næstformand Knud Andersen Margrethe Andersen Lotte Staack Christensen Sidsel Hansen Kent Kirk Peter Kristensen Marinus Nielsen Jan Reinmark Johannes Stensgaard Mona Striib Karen Stæhr Jakob Sølvhøj 34 LEDELSESPÅTEGNING

35 Revisionspåtegninger INTERN REVISION Vi har revideret årsrapporten for PenSam Liv forsikringsaktieselskab for regnskabsåret 1. januar december 2007, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter Lov om finansiel virksomhed. DEN UDFØRTE REVISION Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner og efter danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen er endvidere udført i henhold til den arbejdsdeling, der er aftalt med ekstern revision. Revisionen har omfattet vurdering af etablerede forretningsgange og interne kontroller, herunder den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici. Ud fra væsentlighed og risiko har vi endvidere stikprøvevis efterprøvet grundlaget for beløb og øvrige oplysninger i årsrapporten, herunder undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen har omfattet stillingtagen til den anvendte regnskabspraksis og til de regnskabsmæssige skøn, der er udøvet af ledelsen. Vi har deltaget i revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder, og det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. KONKLUSION Det er vores opfattelse, at de etablerede forretningsgange og interne kontroller, herunder den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod koncernens og moderselskabets rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici, fungerer tilfredsstillende. Det er tillige vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2007 i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed. Farum den 6. marts 2008 Grethe Jørgensen revisionschef REVISIONSPÅTEGNING 35

36 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Til aktionærerne i PenSam Liv forsikringsaktieselskab Vi har revideret årsrapporten for PenSam Liv forsikringsaktieselskab for regnskabsåret 1. januar december 2007, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter Lov om finansiel virksomhed. LEDELSENS ANSVAR FOR ÅRSRAPPORTEN Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. REVISORS ANSVAR OG DEN UDFØRTE REVISION Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. KONKLUSION Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2007 i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed. København den 6. marts 2008 Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Erik Stener Jørgensen, statsautoriseret revisor Ejner Larsen, statsautoriseret revisor 36 REVISIONSPÅTEGNING

37 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for PenSam Liv er aflagt i overensstemmelse med reglerne i Lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Årsrapporten er aflagt i t. kr. GENERELT OM INDREGNING OG MÅLING De væsentligste principper vedrørende indregning og måling er beskrevet nedenfor. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at de fremtidige økonomiske fordele vil tilfalde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. TRANSAKTIONER MED NÆRTSTÅENDE PARTER Ved transaktioner mellem selskaber i PenSam Holding koncernen og de fire pensionskasser tilknyttet PenSam sker afregning i overensstemmelse med indgåede aftaler på markedsvilkår eller på omkostningsdækkende vilkår. OMREGNING AF FREMMED VALUTA Transaktioner i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter transaktionsdagens kurs. Investeringer, tilgodehaven der og gæld i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter balancedagens kurs. Realiserede og urealiserede va lutakursavancer og -tab medtages i resultatopgørelsen un der 'Kursreguleringer'. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtel sens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost neden for. RESULTATOPGØRELSE Indregning af indtægter Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finan sielle akti ver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. I resultatopgørelsen indregnes ligele des alle omkost ninger, der er afholdt for at opnå årets ind tjening. Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. KONTRIBUTIONSPRINCIP Selskabet har anmeldt regel for egenkapitalforrentning, hvorefter selskabet tildeler egenkapitalen og særlige bonushensæt telser en andel af det realiserede resultat, der forholdsmæssigt overstiger den andel, der tilfalder livsforsikringshensættelserne og det kollektive bonuspotentiale med et tillæg, der er fastsat til 3%-point. Bruttopræmier Bruttopræmier omfatter løbende præmier og kapitalindskud (engangsindskud) og medtages i resultatopgørelsen på for faldstidspunktet. Genforsikringsandelen af præmierne fradrages. Indtægter fra tilknyttede og associerede virksomheder Indeholder selskabets andel af de tilknyttede og associerede virksomheders driftsresultat og værdiregulering. ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS 37

38 Der er foretaget reklassifikation mellem indtægter fra tilknyttede og associerede virksomheder. Dette har medført, at der er foretaget en ændring af sammenligningstallene for 2006 på t. kr., som er flyttet fra 'Indtægter fra tilknyttede virksomheder' til 'Indtægter fra associerede virksomheder'. Indtægter af investeringsejendomme Omfatter overskud eller underskud ved drift af selskabets investeringsejendomme. Beløbet opgøres efter fradrag af udgifter til ejendomsadministration. Regulering af investeringsejendommes værdi er indeholdt i posten 'Kursreguleringer'. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed Indeholder handelsomkostninger i forbindelse med værdipapirhandler, depotgebyrer samt omkostninger til forvaltning af in vesteringsaktiver. Pensionsafkastskat Pensionsafkastskatten beregnes med en sats på 15%. Pensionsafkastskat resultatføres med det beløb, der beregnes af regnskabsårets opgjorte beskatningsgrundlag samt eventuelle reguleringer fra tidligere år. Renteindtægter og udbytter m.v. Indeholder årets renter af værdipapirer og udlån, rentebetalinger vedrørende afledte finansielle instru menter samt udbytte af kapitalandele med fradrag af uden landsk udbytteskat. Forsikringsydelser for egen regning Forsikringsydelser for egen regning omfatter årets udbetalte ydelser reguleret for årets ændring i erstatningshensættelser og efter fradrag af genforsikringens andel. Kursreguleringer Omfatter årets værdiregulering af kapi talandele, investeringsforeningsandele, obligationer og investeringsejendomme samt realiserede gevinster og tab ved salg af kapitalandele, investeringsforeningsandele, ob ligationer og investeringsejendomme. Endvidere indgår va lutakursregulering samt realiserede og urealiserede gevin ster og tab vedrørende afledte finansielle in strumenter. Renteudgifter Indeholder renter på lån og øvrig gæld. Ændring i livsforsikringshensættelser Omfatter årets ændring i livsforsikringshensættelserne brutto med fradrag af genforsikringens andel. Bonus Omfatter årets tilskrevne bonus samt ændring i kollektivt bonuspotentiale og særlige bonushensættelser. Administrationsomkostninger Selskabet varetager den daglige administration af selskaberne i PenSam gruppen. Omkostningerne til de respektive selskaber og pensionskasser reguleres i resultatopgørelsen under denne post. 38 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

39 Administrationsomkostninger omfatter periodiserede omkostninger vedrørende forsikringsdriften. Overført investeringsafkast Repræsenterer den del af det samlede investeringsafkast, der vedrører egenkapitalen. For den del af virksomhe den, som er omfattet af kontributionsbekendtgørelsen, overføres den andel, som kan henføres til egenkapitalen på grundlag af fordelingen af det realiserede resultat. For gruppeordningerne er det en forholdsmæssig fordeling af afkastet på grundlag af egenkapitalens og forsikringshensættelsernes størrelse primo og ultimo året. For sygeog ulykkesforsikring er det den for sikringstekniske rente, der er beskrevet nedenfor. Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring Resultatet af syge- og ulykkesforsikring indgår i en særskilt hovedpost i resultatopgørelsen og specificeres i en note. Præmieindtægter for egen regning medtages i resultatopgørelsen på forfaldstidspunktet. Præmieindtægter, der opgøres efter fradrag for skadesuafhængige rabatter m.v. og afgivne forsikringspræmier, er periodiseret. Forsikringsteknisk rente, der er et beregnet renteafkast af de gennemsnitlige forsikringsmæssige hensætter for egen regning, overføres fra investeringsafkastet. Beløbet beregnes ud fra den af Københavns Fondsbørs offentliggjorte effektive gennemsnitsobligations rente før beskatning for obligationer med restløbetid på 3 år. Den del af forøgelsen af de forsikringsmæssige hensættelser i syge- og ulykkesforsikringen, der kan henføres til diskontering, overføres fra de respektive poster til modregning i den forsikringstekniske rente. Erstatningsudgifter indeholder årets udbetalte erstatninger, inklusive omkostninger i forbindelse med skadesbehandling re guleret med ændringen i erstatningshensættelser, herunder gevinst eller tab på tidligere års erstatningshensættelser (afløbsresultat). I erstatningsudgifter for egen regning er modregnet genforsikringens andel af bruttoerstatningsudgifterne. Investeringsafkast indeholder årets afkast af de investeringsaktiver, som tilhører syge- og ulykkesforsikringen samt kursregule ring som følge af ændrede diskonteringssatser. Pensionsafkastskat er den del af skatten, der påhviler syge- og ulykkeforsikringens investeringsafkast. Syge- og ulykkesforsikring er ophørt pr Skat Skat af årets resultat, der består af årets aktuelle skat, for skydning i udskudt skat samt eventuelle reguleringer vedrørende tid ligere år, indregnes i resultatopgørelsen. Betalbar skat og udskudt skat indregnes under gældsforpligtelser. Forskydning i udskudt skat, som følge af ændringer i skattesatserne, indregnes i resultatopgørelsen. Moderselskabet PenSam Holding fungerer som administrationsselskab. Den samlede skat af PenSam koncernens sel skabers skattepligtige indkomster ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS 39

40 betales af PenSam Holding. Skatteeffekten af sambeskatningen i koncernen fordeles til de enkelte selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster. De sambeskattede sel skaber indgår i acontoskatteordningen. BALANCEN Immaterielle aktiver Immaterielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akku mulerede af- og nedskrivninger. Afskrivning foretages lineært over aktivernes forventede brugstid, der sædvanligvis er fra 3 til 5 år. Udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, gager og afskrivninger, der kan henføres til virksomhedens udviklingsaktiviteter. Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificer bare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad og udviklingsmulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det er hensigten at anvende projektet, indregnes som immaterielle anlægsaktiver. Øvrige udvik lingsom kostninger indregnes i resultatopgørelsen, efterhånden som omkostningerne afholdes. Aktivernes restværdi og brugstid vurderes og reguleres om nødvendigt ved hver balancedag. Materielle aktiver Driftsmidler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Afskrivninger beregnes på grundlag af akti vets restværdi fratrukket akkumulerede nedskrivninger. Afskrivninger på driftsmidler foretages lineært over den for ventede økonomiske levetid. Afskrivningsperioderne er fastsat til 2-10 år. Omkostninger medgået til reparation og vedligeholdelse indregnes direkte i resultatopgørelsen. Tab eller gevinster i forbindelse med salg eller øvrig afhæn delse af et materielt aktiv måles som forskellen mellem af hændel sesprisen og bogført værdi. Tab eller gevinst indreg nes i resultatopgørelsen som enten 'Andre indtægter' eller 'Andre omkost ninger'. Aktivernes restværdi og brugstid vurderes og reguleres om nødvendigt ved hver balancedag. Hvis aktivets restværdi oversti ger den bogførte værdi, ophører afskrivningen. Investeringsejendomme Investeringsejendomme måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres med udgangspunkt i en systematisk vurdering, foretaget af eksterne eksperter, af hver en kelt ejendom baseret på dennes forventede afkast. Dagsværdien er opgjort ved at kapitalisere det forventede afkast, hvor ka pitaliseringsfaktoren afhænger af ejendom mens art og beliggenhed. Ejendomme ejet af ejendomsanpartsselskaber indgår i posten 'Kapitalandele i tilknyttede virksomheder'. Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder indregnes og måles til virksomhedens regnskabsmæssige indre værdi. Virksomhedens indre værdi opgøres efter den regnskabsaflæggende virksomheds egen regnskabspraksis. Der er foretaget reklassifikation mellem kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder. 40 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

41 Dette har medført, at der er foretaget en ændring af sammenligningstallene for 2006 på t. kr., som er flyttet fra 'Kapitalandele fra tilknyttede virksomheder' til 'Kapitalandele fra associerede virksomheder'. Kapitalandele Kapitalandele indregnes som hovedregel i balancen til dagsværdi og indregnes på afregningsdatoen. Børsnoterede finansielle instrumenter måles til dagsværdi på basis af lukkekursen på balancedagen. Unoterede kapitalandele måles som hovedregel til dagsværdi. Hvis dagsværdien ikke kan måles pålideligt, måles unoterede kapitalandele til kostpris med fradrag af nedskrivninger. Investeringsforeningsandele Noterede investeringsforeningsandele måles til dagsværdi. Unoterede investeringsforeningsandele måles til den af udbyder beregnede kurs, der bygger på de underliggende værdipapirers dagsværdi. Obligationer, pantsikrede udlån og andre udlån Obligationer, pantsikrede udlån og andre udlån måles til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter Børsnoterede og unoterede afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, og reguleringer indregnes løbende i resultat opgørelsen under 'Kursreguleringer'. Positive dagsværdier indregnes i balancen under 'Afledte finansielle instrumenter', og negative dagsværdier indregnes i balancen under 'Anden gæld'. Der er foretaget reklassifikation af konvertible obligationer. Dette har medført, at der er foretaget en ændring af sammenligningstallene for 2006 på t. kr., som er flyttet fra 'Afledte finansielle instrumenter' til 'Andre udlån'. For afledte finansielle instrumenter, der ikke er børsnoterede, anvendes almindeligt anerkendte værdiansættelsesteknikker af hængig af instrumenttype. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til dagsværdi, hvilket normalt svarer til pålydende værdi med fradrag af eventuel nedskrivning. Midlertidig overtagne aktiver Midlertidig overtagne aktiver er investeringer, som forventes at være afviklet inden for en årrække. De er optaget til laveste værdi af enten indre værdi eller dagsværdi med fradrag af omkostninger ved salg. Aktuelle skatteaktiver/forpligtelser Aktuelle skatteaktiver/forpligtelser består af forskellen mellem acontobetalt skat og betalbar skat. Likvide beholdninger Likvide beholdninger indregnes og måles i balancen til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter Under periodeafgrænsningsposter indregnes betalinger vedrørende indtægter/udgifter i de efterfølgende år. ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS 41

42 Præmiehensættelser Hensættelsen vedrører syge- og ulykkesforsikringer, og er hensættelser til dækning af forøget risiko, der følger af forsikrings tagernes stigende alder, der ikke dækkes af tilsvarende stigning i præmien over forsikringens løbetid. Livsforsikringshensættelser Hensættelser opgøres på basis af det til Finanstilsynet anmeldte tekniske grundlag for beregning af livsforsikringshensættelser. Livsforsikringshensættelserne opdeles i 'Garanterede ydelser', 'Bonuspotentiale på fremtidige præmier' og 'Bonuspotentiale på fripoliceydelser'. Summen af 'Garanterede ydelser' og 'Bonuspotentiale på fremtidige præmier' udgør mindstebeløbet for livsfor sikringshensættelserne efter markedsværdireglerne. Garanterede ydelser og bonuspotentiale på fremtidige præmier Nutidsværdierne opgøres ved diskontering med en nulkuponrentestruktur. De af Finanstilsynet offentliggjorte løbetidsaf hængige diskonteringssatser pr er anvendt ved opgørelsen. Forudsætninger vedrørende dødelighed og invaliditet er fastlagt på baggrund af erfaringer fra bestanden i PenSam, justeret under hensyntagen til en forventning om stigende leveal der. Forudsætninger vedrørende de fremtidige administrationsomkostninger er baseret på erfaringer i PenSam vedrørende omkostninger pr. medlem. Garanterede ydelser Garanterede ydelser opgøres som nutidsværdien af de fremtidige forsikringsydelser med tillæg af nutidsværdien af de fremti dige administrationsudgifter og med fradrag af nutidsværdien af de aftalte fremtidige præmier. Nutidsværdierne opgøres efter markedsforudsætningerne. Hertil lægges et risikotillæg, et eventuelt tillæg for garanterede tilbagekøbsværdier og tillæg til dækning af fremtidige ydelser foranlediget af indtrufne forsikringsbegivenheder. Risikotillægget er opgjort som forskellen mellem hensættelserne beregnet ved diskontering af de fremtidige ydelser og præmier med de af Finanstilsynet offentliggjorte diskonteringssatser og hensættelserne er beregnet, hvor disse satser er reduceret med 5%. Bonuspotentialet på fremtidige præmier defineres som markedsværdien af forpligtelser til at yde bonus vedrørende aftalte fremtidige præmier. Da der er tale om markedsværdien, vil størrelsen ændre sig ved ændrede markedsforhold. Bonuspotentiale på fripoliceydelser Bonuspotentialet på fripoliceydelser defineres som markedsværdien af forpligtelser til at yde bonus vedrørende de allerede indbetalte præmier m.v., og størrelsen vil ændre sig ved ændrede markedsforhold. Bonuspotentialet på fripoliceydelser kan i et vist omfang anvendes til at dække tab. Erstatningshensættelser Erstatningshensættelser indeholder ubetalte, forfaldne forsikringsydelser, inklusive et skøn over forsikringsydelser for endnu ikke anmeldte forsikringsbegivenheder, der ville være forfaldne i regnskabsåret, hvis sagen havde været anmeldt og færdig behandlet. Skønnet over endnu ikke anmeldte skader er baseret på det konstaterede mønster i efteranmeldelser. Erstatnings hensættelserne er ikke 42 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

43 diskonteret. For forsikringer under syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed indgår skøn for omkostninger ved skadesbehandling i de skønnede forsikringsydelser. Kollektivt bonuspotentiale Under kollektivt bonuspotentiale opføres den akkumulerede del af det realiserede resultat, der endnu ikke er fordelt til de en kelte policer i form af bonus. Hensættelser til bonus- og præmierabatter Hensættelsen, der vedrører syge- og ulykkesforsikring, udgør de beløb, der forventes tilbageført til forsikringstagerne under hensyntagen til det tekniske forløb for disse forsikringer. Hensættelsen er opgjort diskonteret ud fra forventet tilbageførsel og ved anvendelsen af de af Finanstilsynet offentliggjorte diskonteringssatser. Udskudte skatteforpligtelser Udskudt skat opgøres ud fra gældsmetoden på alle midlertidige forskelle mellem regnskabs- og skattemæssige værdier på ak tiver og forpligtelser. Udskudt skat indregnes i balancen under posterne 'Udskudte skatteaktiver' og 'Udskudte skatteforplig telser' på grundlag af gældende skattesatser. Skatteaktiver vedrørende uudnyttede underskud og skattefradrag indeholdes alene i udskudt skat, hvis det er sandsynligt, at sådanne underskud og skattefradrag kan udnyttes. Skyldig skat indgår i regnskabsposten 'Skatteforpligtelser'. Tilgodehavende skat indgår i regnskabsposten 'Aktuelle skatteaktiver'. Øvrige forpligtelser Øvrige forpligtelser, som omfatter gæld til kreditinstitut ter, gæld til tilknyttede og associerede selskaber og anden gæld, må les til dagsværdi, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. Særlige bonushensættelser Særlige bonushensættelser indeholder andele af overskud, der tilfalder forsikringsbestanden, og som kan medregnes i selska bets basiskapital på samme vilkår som egenkapitalen. De særlige bonushensættelser modtager samme forrentning som egenkapitalen og kan dække tab på lige fod med egenkapitalen. Særlige bonushensættelser udbetales til forsikringstagerne som ekstra bonusbeløb, når forsikringerne er under udbetaling, eller når der sker tilbagekøb. ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS 43

44 Resultatopgørelse 1. januar december I t. kr. Note Bruttopræmier Afgivne forsikringspræmier Præmier for egen regning, i alt Indtægter fra tilknyttede virksomheder Indtægter fra associerede virksomheder Indtægter af investeringsejendomme Renteindtægter og udbytter m.v Kursreguleringer Renteudgifter Administrationsomkostninger i forbindelse 4 med investeringsvirksomhed Investeringsafkast, i alt Pensionsafkastskat Investeringsafkast efter pensionsafkastskat Udbetalte ydelser Modtaget genforsikringsdækning Ændring i erstatningshensættelser Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser Udbetalinger fra særlige bonushensættelser Forsikringsydelser for egen regning, i alt Ændring i livsforsikringshensættelser Ændring i genforsikringsandel Ændring i livsforsikringshensættelser for egen regning, i alt Årets tilskrevne bonus Ændring i kollektivt bonuspotentiale Ændring i særlige bonushensættelser Bonus, i alt Administrationsomkostninger Forsikringsmæssige driftsomkostninger for egen regning, i alt Overført investeringsafkast Forsikringsteknisk resultat RESULTATOPGØRELSE

45 Note Transport Forsikringsteknisk resultat Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring Egenkapitalens investeringsafkast Resultat før skat Skat Årets resultat Disponeret Foreslået udbytte Overført resultat Disponeret, i alt Fordeling af realiseret resultat RESULTATOPGØRELSE 45

46 Balance pr. 31. december Aktiver I t. kr. Note Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle aktiver, i alt Driftsmidler Materielle aktiver, i alt Investeringsejendomme Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Kapitalandele i associerede virksomheder Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder, i alt Kapitalandele Investeringsforeningsandele Obligationer Pantesikrede udlån Andre udlån Afledte finansielle instrumenter Andre finansielle investeringsaktiver, i alt Investeringsaktiver, i alt Genforsikringsandele af livsforsikringshensættelser Genforsikringsandele af erstatningshensættelser Genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter, i alt Tilgodehavende pensionsafkastskat Andre tilgodehavender Tilgodehavender, i alt Midlertidigt overtagne aktiver Aktuelle skatteaktiver Likvide beholdninger Andre aktiver, i alt Tilgodehavende renter samt optjent leje Andre periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, i alt Aktiver, i alt BALANCE

47 Balance pr. 31. december Passiver I t. kr. Note Aktiekapital Overkurs ved emission Overført resultat Foreslået udbytte Egenkapital, i alt Præmiehensættelser Garanterede ydelser Bonuspotentiale på fremtidige præmier Bonuspotentiale på fripoliceydelser Livsforsikringshensættelser, i alt Erstatningshensættelser Kollektivt bonuspotentiale Hensættelser til bonus og præmierabatter Særlige bonushensættelser Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt Udskudte skatteforpligtelser Andre hensættelser Hensatte forpligtelser, i alt Gæld til kreditinstitutter Gæld til tilknyttede virksomheder Pensionsafkastskat Anden gæld Gæld, i alt Periodeafgrænsningsposter, i alt Passiver, i alt Selskabets beregnede basiskapital udgør mio. kr., og kapitalkravet er mio. kr. 26 Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser 27 Afkast til regnskabsmæssig værdi 28 Tilknyttede og associerede virksomheder 29 Aktiebeholdning procentvis fordelt på brancher og regioner 30 Følsomhedsoplysninger BALANCE 47

48 Egenkapitalopgørelse I t. kr. Foreslået Overkurs udbytte Aktie- ved Overført for regn- Egenka- Egenkapital kapital emission resultat skabsåret pital i alt Saldo 1. januar Regulering som følge af kriterieskift *) Årets resultat Udbetalt udbytte Henlagt udbytte Saldo 31. december Saldo 1. januar Årets resultat Udbetalt udbytte Henlagt udbytte Saldo 31. december Aktiekapitalen er ikke opdelt i flere aktieklasser og består af aktier på nominelt 100 kr. eller multipla heraf. Antal Aktier Selskabet er ejet 100% af PenSam Holding, der har hjemsted i Furesø. Selskabet indgår således i PenSam Holding's koncernregnskab. *) Tilbageførsel af korrektion i EGENKAPITALOPGØRELSE

49 Noter I t. kr. NOTE 1 Bruttopræmier Løbende præmier Engangspræmier Arbejdsmarkedsbidrag Bruttopræmier i alt for selskabet Overført til syge- og ulykkesforsikring NOTE 3 Kursreguleringer Investeringsejendomme Kapitalandele Investeringsforeningsandele Obligationer Pantesikrede udlån Afledte finansielle instrumenter Valutakursregulering I alt I alt Alle præmier vedrører direkte forsikringer, der er tegnet som: Led i et ansættelsesforhold Gruppeforsikringer Forsikringer med bonusordning Præmier fordeler sig på: Danmark Andre EU-lande Øvrige lande Antal forsikrede, der er dækket af forsikringer, der er tegnet som: Antal Antal Led i et ansættelsesforhold Gruppeforsikringer NOTE 2 Renteindtægter og udbytter m.v Renter af obligationer Renter af pantesikrede udlån Udbytte, kapitalandele og investeringsforeningsandele Renter af: Øvrige finansielle investeringsaktiver Kreditinstitutter m.m NOTE 4 Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed Handelsomkostninger, obligationer Handelsomkostninger, aktier Depotafgift Formueforvaltning, fordelte fællesomkostninger Anden formueadministration I alt NOTE 5 Pensionsafkastskat Afregnet a conto for året Beregnet betaling for året Regulering vedr. tidligere år Regulering, skatterevision I alt Af det afgiftsbelagte afkast er 0,36% friholdt for pensionsafkastskat, da det vedrører opsparing før 1982 eller ikke skattepligtige forsikringsprodukter. I 2006 var 0,23% friholdt. I alt NOTER 49

50 Noter I t. kr. NOTE 6 Udbetalte ydelser Forsikringssummer ved død Forsikringssummer ved invaliditet Forsikringssummer ved udløb Pensions- og renteydelser Tilbagekøb Kontant bonus Regulering af fond for midlertidig økonomisk bistand Skadeforebyggende omkostninger Udbetalte ydelser i alt for selskabet Overført til syge- og ulykkesforsikring I alt NOTE 7 Forsikringsmæssige driftsomkostninger Erhvervelsesomkostninger 0 0 Samlede omkostninger til administration af PenSam gruppen Refusion fra tilknyttede virksomheder Overført til syge- og ulykkesforsikring Forebyggende virksomhed overført til udbetalte ydelser NOTE 7 (FORTSAT) Forsikringsmæssige driftsomkostninger Personaleomkostninger: Løn Pensionsbidrag Lønsumsafgift Andre omkostninger til social sikring Gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede Vederlag til direktion Heraf pensionsbidrag Direktionens vederlag omfatter PenSam Liv, PenSam Holding, PMF Pension, PenSam Skade samt de fire pensionskasser tilknyttet PenSam. Vederlag til bestyrelse De årlige honorarer udgør: Bestyrelsesformand Næstformand Medlem af bestyrelsen Revisionshonorar: Samlede honorar til revisorer Heraf andre ydelser end revision Omkostningerne fordeles således: Adminstrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed Adminstrationsomkostninger vedrørende livsforsikring Administrationsomkostninger, i alt NOTER

51 NOTE 8 Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring Bruttopræmier Afgivne forsikringspræmier Ændring i præmiehensættelser Præmier f.e.r., i alt Forsikringsteknisk rente Diskontering af hensættelser Forsikringsteknisk rente, netto Udbetalte bruttoerstatninger Ændring i erstatningshensættelser Erstatningsudgifter f.e.r., i alt Bonus og præmierabatter Administrationsomkostninger Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt Investeringsafkast Pensionsafkastskat Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser Resultat af syge- og ulykkesforsikring NOTE 9 Skat Årets aktuelle skat Ændring i udskudt skat Regulering, skatterevision Regulering vedrørende tidligere år Lempelse udenlandsk skat I alt NOTE 9 (FORTSAT) Skat Årets skatteomkostning afstemmes således: Årets resultat før skat Skat heraf Ændring i skatteprocent Regulering af værdier Regulering vedrørende tidligere år Regulering, skatterevision Lempelse udenlandsk skat I alt NOTE 10 Fordeling af realiseret resultat Selskabet har anmeldt regel for egenkapitalforrentning, hvorefter selskabet tildeler egenkapitalen og særlige bonushensættelser en andel af det realiserede resultat efter kontributionsbekendtgørelsen, der forholdsmæssigt overstiger den andel, der tilfalder livsforsikringshensættelserne og det kollektive bonuspotentiale med et tillæg, der er fastsat til 3%. Realiseret resultat, jf. kontributionsbekendtgørelsen Fordelt til Kollektivt bonuspotentiale Særlige bonushensættelser I alt til forsikrede Egenkapitalen Fordelt, i alt Gruppeforsikringerne er ikke omfattet af kontributionsbekendtgørelsen, hvilket er årsagen til, at selskabets resultat før skat ikke er identisk med egenkapitalens andel i ovenstående fordeling. NOTER 51

52 Noter I t. kr. NOTE 11 Immaterielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar Tilgang Afgang Anskaffelsessum 31. december Afskrivninger 1. januar Årets afskrivninger Afskrivninger afhændede aktiver Afskrivninger 31. december Saldo 31. december NOTE 12 Driftsmidler Kostpris 1. januar 87 0 Tilgang Afgang 39 0 Kostpris 31. december Afskrivninger 1. januar 0 0 Årets afskrivninger Afskrivninger 31. december Saldo 31. december NOTE 13 Investeringsejendomme Dagsværdi 1. januar Årets værdiregulering til dagsværdi Saldo 31. december På pensam.dk vises en oversigt over investeringsejendomme. Det vægtede gennemsnit af forrentningskravet, der er lagt til grund ved fastsættelsen af ejendommenes dagsværdi, udgør 3,05% og udgjorde 2,79% i Investeringsejendomme i det storkøbenhavnske område er værdisat med hjælp fra 2 uafhængige eksperter. NOTE 14 Kapitalandele På pensam.dk vises en oversigt over de selskaber, der er investeret i. NOTE Afledte finansielle Positiv Negativ instrumenter Hovedstol værdi værdi Rentekontrakter Swaps Løbetid 0-10 år Løbetid >20 år I alt Optioner Løbetid 0-10 år Løbetid år Løbetid >20 år I alt Valutakontrakter Terminskontrakter Saldo 31. december Alle rentekontrakter er indgået i Euro. Alle indgåede valutakontrakter har løbetid på mindre end 2 måneder. Positive dagsværdier indgår i aktiverne. Negative dagsværdier indgår i passiverne under Anden gæld Positiv Negativ Hovedstol værdi værdi Rentekontrakter Swaps Løbetid 0-10 år Løbetid >20 år I alt NOTER

53 NOTE 15 (FORTSAT) Afledte finansielle Positiv Negativ instrumenter Hovedstol værdi værdi Optioner Løbetid 0-10 år Løbetid år Løbetid >20 år I alt Valutakontrakter Terminskontrakter Saldo 31. december Alle rentekontrakter er indgået i Euro. Alle indgåede valutakontrakter har løbetid på mindre end 2 måneder. Positive dagsværdier indgår i aktiverne. Negative dagsværdier indgår i passiverne under 'Anden gæld'. NOTE 16 Præmiehensættelser Saldo 1. januar Primoregulering Reguleret saldo 1. januar Regulering Saldo 31. december NOTE 17 NOTE 17 (FORTSAT) Livsforsikringshensættelser Regulering som følge af kriterieskift Bruttopræmier Rentetilskrivning Forsikringsydelser Omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus Risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus Andet Retrospektive hensættelser, ultimo Akkumuleret værdiregulering, ultimo Saldo 31. december Fordelingen af livsforsikringshensættelser Garanterede ydelser udgør: Primo Ultimo Bonuspotentiale på fremtidige præmier udgør: Primo Ultimo Bonuspotentiale på fripoliceydelser udgør Primo Ultimo Livsforsikringshensættelser Livsforsikringshensættelser, primo Akkumuleret værdiregulering, primo Retrospektive hensættelser, primo NOTER 53

54 Noter I t. kr. NOTE 17 (FORTSAT) Livsforsikringshensættelser Garanterede Bonuspotentiale på Bonuspotentiale på Bruttolivsforsikringshensættelser ydelser fremtidige præmier fripoliceydelser I alt Forsikringer tegnet på fælleskønsgrundlag (blandet af 1 police) 0,0% Forsikringer tegnet på kønsopdelt grundlag (blandet af 1 police) 1,5% (blandet af 2 policer) 2,5% (blandet af 3 policer) 3,0% Gruppeforsikringer I alt NOTE 18 Erstatningshensættelser Saldo 1. januar Primoregulering Reguleret saldo 1. januar Regulering Saldo 31. december Bruttoerstatningshensættelserne er opgjort uden fradrag for værdien af aktiver eller rettigheder, da der ikke er overtaget eller forventes overtaget sådanne. Afløbsresultat vedrørende syge- og ulykkesforsikring, vedrører skader indtruffet i tidligere regnskabsår. Udbetalte erstatninger i regnskabsåret Resterende erstatningshensættelser Erstatningshensættelser, primo Afløbsresultat, brutto for egen regning NOTE 19 Kollektivt bonuspotentiale Saldo 1. januar Primoregulering Reguleret saldo 1. januar Andel af realiseret resultat Andel af pensionsafkastskat Bonus Overført til særlige bonushensættelser Gruppeforsikringer Andet Årets regulering Saldo 31. december NOTE 20 Hensættelser til bonus og præmierabatter Saldo 1. januar Primoregulering Reguleret saldo 1. januar Regulering Saldo 31. december NOTER

55 NOTE 21 Særlige bonushensættelser Saldo 1. januar Regulering Udbetalt Regulering tidligere år Saldo 31. december NOTE 22 Udskudte skatteforpligtelser Saldo 1. januar Regulering tidligere år Ændring i hensættelser Saldo 31. december Udskudte skatteforpligtelser fordelt på hovedposter: Immaterielle aktiver Materielle aktiver Investeringsejendomme Andre finansielle investeringsaktiver Andet I alt NOTE 23 Andre hensættelser Hensættelsen vedrører fond for midlertidig økonomisk bistand, der kan benyttes til forsikrede, der er syge, men ikke berettiget til invalidepension. NOTE 24 Anden gæld Deposita vedrørende udlejningsejendomme Gæld vedrørende udlejningsejendomme Feriepengeforpligtelser A-skat Skyldig pensionsbidrag m.v Lønsumsafgift m.m Øvrig gæld vedrørende løn Skyldig moms Gæld til vareleverandører Diverse afgifter Finansielle kontrakter Gæld i øvrigt I alt Alle gældsposter forfalder indenfor 5 år fra balancetidspunktet. NOTE Basiskapital og kapitalkrav (mio. kr.) (mio. kr.) Egenkapital 31. december Fradrag af foreslået udbytte -4-4 Særlige bonushensættelser Fradrag for immaterielle aktiver Fradrag for datterselskab Basiskapital 31. december Selskabets kapitalkrav udgør NOTER 55

56 Noter I t. kr. NOTE 26 Sikkerhedsstillelser og even tualforpligtelser (mio. kr.) (mio. kr.) Registrerede aktiver stillet til sikkerhed for selskabets hensættelser Sikkerhedsstillelse for afledte finansielle instrumenter Uudnyttet tilsagn om investering i ejendomsfonde Uudnyttet tilsagn om investering i private equity fonde Selskabet er sambeskattet med de øvrige selskaber i koncernen med PenSam Holding som skattemæssig administrationsselskab. Selskabet hæfter solidarisk for eventuelle sambeskatningsreguleringer opstået før Selskabet har indgået en aftale med Dan-Ejendomme A/S om administration af ejendomme. Aftalen løber frem til udgangen af Forpligtelsen andrager 18 mio. kr. Selskabet har ikke påtaget sig kautions-, garanti- eller andre forpligtelser ud over de i regnskabet anførte. 56 NOTER

57 NOTE 27 Afkast til regnskabsmæssig værdi I skemaet vises afkastprocenter for 2007 fordelt på investeringskategorier Afkast i % før pensions- Netto- afkastskat og Regnskabsmæssig værdi investeringer selskabsskat Primo Ultimo 1.1 Grunde og bygninger, der er direkte ejet ,6 1.2 Ejendomsanpartselskaber ,4 1. Grunde og bygninger i alt ,1 2. Andre dattervirksomheder ,1 3.1 Børsnoterede danske kapitalandele ,9 3.2 Unoterede danske kapitalandele ,5 3.3 Børsnoterede udenlandske kapitalandele ,9 3.4 Unoterede udenlandske kapitalandele ,9 3. Øvrige kapitalandele i alt ,3 4.1 Statsobligationer (Zone A) ,5 4.2 Realkreditobligationer ,2 4.3 Indeksobligationer ,0 4.4 Kreditobligationer investment grade ,2 4.5 Kreditobligationer non investment grade samt emerging markets obligationer ,3 4.6 Andre obligationer ,0 4. Obligationer i alt ,5 5. Pantesikrede udlån Øvrige finansielle investeringsaktiver Afledte finansielle instrumenter til sikring af nettoændring af aktiver og forpligtelser De viste afkast i procent er for de enkelte aktivtyper beregnet som et tidsvægtet afkast. Værdien af valutaafdækningsinstrumenter indgår i punkt 6. Der beregnes ikke tidsvægtet afkast for 'Pantesikrede udlån', 'Øvrige finansielle investeringsaktiver' og 'Afledte finansielle instrumenter til sikring af nettoændringer af aktiver og forpligtelser', da en sådan beregning for disse aktivklasser ikke er mulig. NOTER 57

58 Noter I t. kr. NOTE 28 Tilknyttede og associerede virksomheder Kapitalandele i tilknyttede virksomheder PenSam Liv's Virksomandel af hedens Virksomaktiekapital egen- hedens i procent kapital resultat Retsform Hjemsted Aktivitet Fåmandsforeningen PenSam Invest 67, Forening København Investering PMF Pension forsikringsaktieselskab 100, A/S Furesø Pension Østergade 12, Randers, PenSam 100, ApS Furesø Udlejning Kapitalandele i associerede virksomheder Skjoldenæsholm Landbrug 45, ApS Ringsted Landbrug Skjoldenæsholm Skovbrug 25, ApS Ringsted Skovdrift Skovselskabet Skov-Sam II 64, ApS Furesø Skovdrift Biobrænd- Aalborg Energi Technic 45, A/S Aalborg selsanlæg Irish Forestry Investment Holding 33, A/S København Skovdrift PenSam Ejendomme 46, ApS Furesø Udlejning NOTE 29 Aktiebeholdning procentvis fordelt på brancher og regioner Øvrige Nord- Syd- Øvrige Øvrige Ikke Danmark Europa amerika amerika Japan Fjernøsten lande fordelt Energi 0,1 2,2 3,3 0,0 0,1 0,2 0,9 0,0 Materialer 0,2 2,3 2,0 0,4 0,8 0,3 1,3 0,0 Industri 5,3 3,2 1,7 0,0 1,5 1,2 0,7 0,0 Forbrug 0,4 2,3 3,0 0,0 1,7 0,5 0,3 0,0 Konsument 1,1 1,3 2,4 0,0 0,2 0,3 0,3 0,0 Sundhed 3,1 1,3 3,9 0,0 0,2 0,0 0,1 0,0 Finans 3,0 11,1 9,7 0,4 1,1 1,9 2,5 0,0 It 0,7 1,1 5,8 0,0 1,7 0,8 0,0 0,0 Telekom 0,0 2,7 0,9 0,1 0,1 0,5 0,5 0,0 Forsyning 0,0 1,3 0,7 0,0 0,2 0,2 0,1 0,0 Ikke fordelt 1,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,3 I alt 15,4 28,8 33,4 0,9 7,6 5,9 6,7 1,3 Fordelingen er foretaget på baggrund af markedsværdier på børsnoterede og unoterede kapitalandele, svarende til gruppe 2 og 3 i note NOTER

59 NOTE 30 Følsomhedsoplysninger Maksimum påvirkning af bonuspotentiale på fripoliceydel- Maksimum Maksimum ser før ændring i påvirkning af Minimum påvirkning af anvendt bonus- anvendt bonuspåvirkning af kollektivt potentiale på potentiale på Hændelse i mio. kr. basiskapitalen bonuspotentiale fripoliceydelser fripoliceydelser Rentestigning på 0,7%-point -103, , ,1 0,0 Rentefald på 0,7%-point 60, , ,9 0,0 Aktiekursfald på 12% -103, ,9 0,0 Ejendomsprisfald på 8% -11,1-212,2 0,0 Valutakursrisiko (VaR 99,5%) -7,3-138,0 0,0 Tab på modparter på 8% -12,1-232,9 0,0 Fald i dødelighedsintensiteten på 10% -2,5-45,2-349,0 0,0 Stigning i dødelighedsintensiteten på 10% 1,6 30,3 420,0 0,0 Stigning i invalideintensiteten på 10% 0,0-0,5-129,0 0,0 Negativt fortegn dækker over en reduktion af det pågældende regnskabstal NOTER 59

60 39