KRONISK SYG? EU, BORGERNE OG DEMOKRATIET
|
|
- Ingeborg Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EU S DILEMMAER KRONISK SYG? EU, BORGERNE OG DEMOKRATIET AF CAROLINE GRØN, ANNA DE KLAUMAN OG ANNE METTE VESTERGAARD
2 02 KRONISK SYG? EU, BORGERNE OG DEMOKRATIET AF CAROLINE GRØN, ANNA DE KLAUMAN OG ANNE METTE VESTERGAARD Det europæiske demokrati har det ikke for godt. Det er mange politikere og borgere enige om. En stor del af EU-borgerne føler, at der er for langt til Bruxelles, og de identificerer sig ikke med EU. Spørgsmålet er, hvordan EU s demokrati kan komme i bedre form. Hvilken medicin skal der ordineres? Skal der satses på flere hormoner til EU s eneste direkte folkevalgte organ, Europa-Parlamentet? Skal de nationale parlamenter og regeringerne, som er tættest på borgerne, have mere indflydelse? Skal patienten have en blandingsmedicin? Eller skal alternativ medicin, i form af deltagelsesdemokrati, tages i brug? I gennemsnit stemte kun 45,7 procent af borgerne ved det seneste valg til Europa-Parlamentet 1. Det er blot et af en række klare tegn til politikere og embedsmænd om, at borgerne ikke er så engagerede i EU, som de kunne ønske sig. Politikerne har ellers gennem de seneste år arbejdet intenst på at bringe EU og borgerne tættere på hinanden. Det var blandt andet et af formålene med det forslag til en ny forfatningstraktat, som EU s statsog regeringschefer efter lange forhandlinger underskrev den 29. oktober Konventet om Europas Fremtid, som begyndte arbejdet på traktaten i 2002, skulle blandt andet forsøge at svare på spørgsmålet Hvordan kommer EU tættere på borgerne?. EU s regeringsledere håbede og troede måske også at den nye forfatningstraktat var svaret på det spørgsmål. Men et flertal af vælgerne i Frankrig og Holland stemte nej til traktaten, hvilket var et klart signal om, at problemerne endnu ikke var løst. Spørgsmålet om borgerne og EU kom allerede på politikernes dagsorden, da den danske befolkning stemte nej til Maastricht-traktaten i Kort efter stemte den franske befolkning knebent ja, men også det vakte bekymring, fordi den franske opbakning til samarbejdet var blevet taget for givet. Da irerne i 2001 stemte nej til Nice-traktaten, blev det for alvor slået fast, at spørgsmålet om borgernes utilfredshed med EU var kommet for at blive. I den seneste tids debat om EU og borgerne er mindst tre diagnoser blevet stillet, når talen falder på EU s manglende popularitet: Nogle mener, at EU kun kan bringes tættere på borgerne, hvis EU bliver bedre til at levere konkrete svar på borgernes bekymringer. Borgerne er ligeglade med lovgivningspro-
3 03 Når demokratiet i EU er til diskussion, bruges ordet legitimitet ofte. Legitimitet kan defineres som den grad af accept, beslutninger fra et politisk system har. Hvis vi accepterer de love, der bliver vedtaget i Folketinget, også selvom vi ikke er enige, kan man sige, at det danske politiske system er legitimt. Hvis vi derimod ikke mener, at det er rimeligt, at politikerne på Christiansborg laver regler, som vi skal overholde, kan man sige, at vi ikke har et legitimt system. BOKS A: HVAD ER LEGITIMITET? Man taler om demokratisk legitimitet. Det skyldes, at en af måderne, man kan sikre, at et politisk system er legitimt, er gennem demokrati. Borgerne føler, at de har indflydelse på de beslutninger, der træffes, og at de bliver repræsenteret. Man kan godt forestille sig legitime stater, der ikke er demokratier, f.eks. kan legitimitet skabes igennem traditioner, men det vil nok være svært i vores del af verden i dag. Derfor bruger vi tit demokrati og legitimitet som synonymer, selvom det ikke nødvendigvis er det samme. En anden måde at forbedre et politisk systems legitimitet på er ved at sikre sig, at det leverer noget, som borgerne faktisk har brug for. Et politisk system kan være nok så demokratisk indrettet, men hvis det ikke kan træffe beslutninger, borgerne synes er nyttige, vil det miste sin legitimitet. At forbedre EU s legitimitet handler altså ikke kun om, hvilke institutioner der har hvilke beføjelser, men også om, hvorvidt der er politisk vilje til at indgå aftaler om konkret politik. KILDE: PER MÅNSON: MAX WEBER. I: ANDERSEN, HEINE OG LARS BO KASPERSEN (RED.): KLASSISK OG MODERNE SAMFUNDSTEORI. HANS REITZELS FORLAG, HER FINDES EN DANSK UDLÆGNING AF WEBERS KLASSISKE LEGITIMITETSTYPOLOGI. ORIGI- NALVÆRKET ER: MAX WEBER: ECONOMY AND SOCIETY. 3 VOLS. TOTOWA N.J: BEDMIN- STER PRESS, cedurer og institutioner; de vil have fast arbejde og økonomisk tryghed. EU skal øge sin legitimitet ved at levere varen (se boks A). Andre mener, at EU allerede leverer masser af konkrete svar. Men EU skal blive bedre til at fortælle borgerne om det. Den enkelte borger skal vide, at det, EU laver, har betydning i hverdagen. EU skal blive bedre til at kommunikere. En tredje gruppe mener, at det er EU s dårlige demokratiske tilstand, der er årsagen til den manglende popularitet i befolkningerne. Ifølge en Eurobarometer-meningsmåling, som EU-Kommissionen foretog i 2005, er kun 49 procent af borgerne i EU tilfredse med demokratiet i EU blandt danskerne er 60 procent tilfredse. Til sammen-
4 04 ligning er 53 procent af alle borgerne i EU tilfredse med deres nationale demokrati, og den absolutte højdespringer er Danmark, hvor 92 procent af borgerne er tilfredse med det nationale demokrati 2. Kort sagt kan tre diagnoser stilles: EU leverer ikke varen, EU fortæller ikke, når den rent faktisk leverer varen, og det, der leveres, er ikke vedtaget på demokratisk vis. Denne tekst beskæftiger sig primært med den sidstnævnte årsag til EU s upopularitet EU s demokratiske tilstand. Hensigten er at se nærmere på nogle af de dilemmaer, politikerne står over for, når de skal forsøge at kurere patienten. Afslutningsvis vil der dog også kort blive set på, hvad kommunikationen til borgerne betyder for demokratiet i EU. (Se boks B). HVILKEN SLAGS MEDICIN BORGERNE ELLER STATERNE? Vi må have en detaljeret diskussion om, hvordan man får involveret Europas folk. Afstanden er blevet for stor fra systemet til manden på gaden. Sådan sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen ifølge Berlingske Tidende den 17. juni Og EU s kommissær for presse og kommunikation, Margot Wallström, er enig. Det europæiske projekt kan kun overleve, hvis borgerne føler, at det er deres projekt, udtalte hun i en artikel på EUobserver den 2. februar Men hvad kan EU så gøre for at sikre, at borgerne føler, at EU er deres projekt? BOKS B: BORGERNES DAGSORDEN To ud af de fem spørgsmål, Folketinget har stillet som led i den danske debat om EU s fremtid, kaldet Borgernes Dagsorden, handler om EU, borgerne og demokratiet: Hvordan skal debatten om Europas fremtid og en eventuel ny traktat organiseres for at sikre bredde, dybde og legitimitet? Hvordan styrker vi borgerdeltagelsen i EU? I demokratiske nationalstater gælder princippet: én borger, én stemme. I Danmark kan alle mennesker over 18 år stemme til Folketinget, og alle stemmer er lige meget værd. Når nationalstater samarbejder i internationale organisationer, gælder derimod princippet ét land, én stemme. Det er f.eks. hovedreglen i internationale organisationer som FN. EU er hverken en nationalstat eller en international organisation. Den tidligere kommissionsformand Jacques Delors kaldte EU for en UPO, et uidentificerbart politisk objekt. Det betyder, at EU på nogle områder minder om en nationalstat og på andre områder om en international organisation. Det er også tilfældet, når vi kigger på de demokratiske spilleregler. Som borgere bliver vi repræsenteret i EU på to måder: direkte og indirekte. For det første bliver vi repræsenteret som i nationalstaterne direkte via de politikere, vi stemmer ind i Europa-Parlamentet (se boks C og figur 1). For det andet bliver vi som i internationale organisationer indirekte repræsenteret via de politikere, vi stemmer ind i Folketinget, og som giver de danske ministre et mandat, når de rejser til Bruxelles for at forhandle med de andre EU-landes ministre. Når vi repræsenteres indirekte, er det staterne, der tæller, og når vi repræsenteres direkte, er det princippet om én borger, én stemme, der tæller. Hvad der er mest demokratisk, er der langt fra enighed om det afhænger bl.a. af, i hvilken retning man ønsker, at EU skal bevæge sig. Styrkes det direkte demokrati, går EU i retning af en stat. Styrkes det indirekte demokrati, går EU i retning af en traditionel international organisation. BOKS C: FORFATNINGS- TRAKTATEN OM DIREKTE OG INDIREKTE DEMOKRATI I Traktaten om en Forfatning for Europa optræder både direkte og indirekte demokrati: Unionens funktionsmåde bygger på det repræsentative demokrati (art. I-46, stk. 1) Borgerne repræsenteres direkte på EU-plan i Europa- Parlamentet (art. I-46, stk. 2) Debatten om indførelse af direkte valg til Europa-Parlamentet viser, at der allerede i 1970 erne langt fra var enighed om, i hvilken retning EU skulle bevæge sig. Europa- Parlamentets forløber, Forsamlingen, blev oprettet i begyndelsen af 1950 erne, men først i 1979 blev det første direkte valg gennemført. Indtil da kom medlemmerne fra de nationale parlamenter. Modstanderne af direkte valg frygtede, at EU ville blive me-
5 05 FIGUR 1 re overnational (se boks D) og udvikle sig til en rigtig stat. I et direkte valgt parlament gælder netop princippet om én borger, én stemme, som også gør sig gældende i en nationalstat. Tilhængerne argumenterede for, at direkte valg ville gøre EU mere demokratisk, fordi EU-lovgivning i højere grad ville blive vedtaget af et direkte demokratisk organ. DELTAGELSESDEMOKRATI OG REPRÆSENTATIVT DEMOKRATI Når vi i denne tekst taler om demokrati, er både den direkte og den indirekte form for demokrati eksempler på repræsentativt demokrati. Dette er vigtigt at præcisere, fordi man tit skelner mellem deltagelsesdemokrati og repræsentativt demokrati. I det gamle Athen, 800 til 500 år før vor tidsregning, mødtes alle borgere og diskuterede deres fælles anliggender. Det kaldes ofte deltagelsesdemokrati. Hver borger møder op og repræsenterer sig selv. I stedet for at mødes på torvet vælger vi i dag nogle mennesker til at repræsentere os. Det kaldes repræsentativt demokrati. Der er argumenter for, at både det direkte og det repræsentative demokrati er det mest demokratiske. Tilhængerne af deltagelsesdemokrati vil mene, at borgerne bedst kan repræsentere sig selv. Samtidig bliver borgerne klogere, når de selv skal træffe en lang række beslutninger og ikke bare afgive en stemme f.eks. hvert fjerde år. Demokratiets fremmeste mål er at sikre gode beslutninger, men det er mindst lige så vigtigt at sikre, at borgerne udvikler sig og bliver klogere. Omvendt mener tilhængerne af repræsentativt demokrati, at vore samfund er alt for store og komplekse til, at alle borgere skal tage stilling til alle ting. I stedet kan vi en gang imellem tage stilling til, hvem vi synes, vil kunne repræsentere os bedst. Dem, vi vælger, kan så bruge al deres tid på at sætte sig ind i de mange komplicerede sager, man skal tage stilling til i et moderne samfund. Det primære mål for demokratiet er her at sikre gode beslutninger, der sikrer den enkelte borgers frihed 3.
6 06 I et EU med 456 millioner borgere og 20 officielle sprog er det ikke muligt at skabe et direkte demokrati som det klassiske i Athen. Deltagelsesdemokrati kan ikke erstatte det repræsentative demokrati hverken på nationalt plan eller i EU. For at træffe beslutninger bliver vi nødt til at vælge nogle repræsentanter. Derfor fokuserer denne tekst på to for- To ord, der går igen i debatten om EU, er overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde. Et mellemstatsligt samarbejde er et samarbejde, der er kendetegnet af, at alle de beslutninger, der træffes, skal godkendes i de nationale parlamenter, inden de får virkning for borgerne. Staten kommer til at stå som led mellem de beslutninger, der træffes i EU, og borgeren. I et overstatsligt samarbejde har beslutningerne direkte virkning for borgeren. Der er altså ikke noget led mellem borgeren og EU. Selv hvis Danmark har stemt imod en beslutning i Ministerrådet, vil beslutningen gælde for danske borgere. Det er vigtigt at bemærke, at overstatsligt samarbejde ikke er det samme som, at der skabes en føderation. Man kan altså sagtens samarbejde overstatsligt, uden at der skabes en ny stat. I EU træffes beslutninger enten mellemstatsligt eller overstatsligt. Tabellen her viser forskellene på de to beslutningsmetoder. BOKS D: MELLEM- STATSLIGT OG OVER- STATSLIGT SAMARBEJDE OVERSTATSLIGT OG MELLEMSTATSLIGT SAMARBEJDE I EU Beslutningsmetode EF (overstatslig) EU (mellemstatslig) Retsakter Forordninger (direkte Konventioner, fælles virkning for borgerne) aktioner, fælles holdninger Direktiver (ofte direkte virkning) Beslutningsprocedure Kvalificeret flertal Enstemmighed i Ministerrådet (hovedregel) Europa-Parlamentets rolle Fælles Begrænset høring som medlovgiver beslutningsprocedure Hvem tager initiativ EU-Kommissionen Delt eller kun medlemsstater til lovgivning har monopol Finansiering Fælles budget Medlemsstater Domstolen Fuld prøvelse Afhænger af den enkelte retsakt KILDE: TABELLEN ER INSPIRERET AF EN LIGNENDE TABEL I LYKKE FRIIS OG PETER BIERING: FORFATNINGS- TRAKTATEN EUROPAS PHILADELPHIA?, LINDHARDT OG RINGHOF, 1998, P.86.
7 07 mer for repræsentativt demokrati, selvom man sagtens kan forestille sig, at nogle af de elementer, man typisk tillægger deltagelsesdemokratiet, også kan bruges. F.eks. kan mere debat og inddragelse af borgerne sagtens være et godt supplement til det repræsentative demokrati 4. PATIENTENS TILSTAND Inden for EU er der i dag eksempler på begge former for repræsentativt demokrati, både direkte og indirekte. Der er også eksempler på, at begge former er blevet styrket. På den ene side har Europa-Parlamentet med hver ny traktattekst fået mere og mere lovgivningsmagt, og på mange områder er parlamentet blevet ligestillet som lovgiver sammen med Ministerrådet. Det gælder f.eks. inden for det indre marked og miljøpolitik. På den anden side er der stadig mange vigtige politikområder, hvor Europa-Parlamentet står på sidelinjen, og hvor medlemsstaterne bestemmer suverænt. Det er f.eks. tilfældet inden for forsvarspolitik, asylpolitik og i alt overvejende grad den økonomiske politik. (Se boks E). Ud over denne formelle opdeling af ansvarsområder eksisterer der også en mere uformel kamp om magt og ansvar mellem Europa-Parlamentet, medlemslandene og EU-Kommissionen. Et eksempel er Europa-Parlamentets såkaldte forfatningskamp. Parlamentet har løbende tiltaget sig mere magt, end det ifølge traktaterne er berettiget til. Det gjaldt senest ved udnævnelsen af EU-Kommissionen i Ifølge traktaten har Europa-Parlamentet beføjelser til at afvise den samlede EU-Kommission, men ikke de enkelte kommissærer. I 2004 lykkedes det dog Europa-Parlamentet at skabe så meget utilfredshed om italieneren Rocco Buttiglione, som var tiltænkt en kommissærpost for retlige og indre anliggender, at Italien måtte finde en ny mand til posten. Buttiglione havde bl.a. udtalt sig negativt om homoseksuelle, hvilket Europa-Parlamentet ikke ville acceptere. Medlemsstaterne ønsker også en stærk rolle i EU-samarbejdet. Det ses f.eks. ved, at medlemslandenes ledere tøver med at udpege en alt for stærk Kommissionsformand, der kan sætte en dagsorden for EU og banke medlemmerne på plads, hvis de ikke overholder EU s regler. Da den nuværende formand for EU-Kommissionen blev udpeget, skrev flere aviser, at udpegelsen var udtryk for laveste fællesnævner. Landene kunne ikke blive enige, og derfor valgte de en formand, som de mente, de kunne kontrollere. Vi vil i de følgende afsnit give eksempler på, hvordan dilemmaet mellem direkte og indirekte demokrati kan ses i dagens danske debat om, hvad EU er i dag, men også i diskussionen af, hvor EU er på vej hen. (Se boks F). ER EU EN STAT? [Min] [h]ovedopgave i parlamentet er at modarbejde de igangværende initiativer til at udbygge EU til Europas forenede Stater og forvandle Danmark til en delstat i en europæisk superstat. Det er meget afgørende skridt hen imod forbundsstaten, der forberedes i disse år. Tilsvarende vigtigt er det at styrke EU-modstanden, skrev Europa-Parlamentsmedlem for Folkebevægelsen mod EU, Ole Krarup, den 30. januar 2006 på Folkebevægelsens hjemmeside. Og Ole Krarup er ikke ene om at advare om en glidebane hen i mod Europas forenede stater. Flere tilsvarende røster deltager i debatten om, i hvilken retning EU skal bevæge sig i. Det er en omfattende debat, som ikke kun BOKS E: LANDBRUGSPOLITIKKEN: OVERSTATLIG ELLER MELLEMSTATSLIG? Det kan forvirre, at der også findes mellemformer. Den fælles landbrugspolitik er et eksempel på en politik, der både har overstatslige og mellemstatslige elementer. På den ene side træffes stort set alle beslutninger, der vedrører medlemslandenes landbrugspolitik, i Bruxelles, og Kommissionen har eneret til at komme med forslag til nye love. På den anden side har Europa-Parlamentet ingen direkte indflydelse på landbrugspolitikken. Landbrugspolitikken er altså et eksempel på en overstatslig politik, men hvor parlamentet ikke har magt. Træder forfatningstraktatens bestemmelser en dag i kraft, bliver landbrugspolitikken en ren overstatslig model, fordi Europa-Parlamentet vil blive fuldt ud inddraget. BOKS F: HVOR ER EU PÅ VEJ HEN? Traktaten om Den Europæiske Union, art. 1.: Denne traktat udgør en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk, hvor beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt. Traktaten om en forfatning for Europa, art. 1.: Ved denne forfatning, der er inspireret af de europæiske borgeres og staters vilje til at skabe en fælles fremtid, oprettes Den Europæisk Union, som medlemsstaterne tildeler kompetencer for at nå deres fælles mål. Unionen samordner de politikker, medlemsstaterne fører for at nå disse mål, og udøver på fællesskabsgrundlag de kompetencer, medlemsstaterne tildeler den.
8 08 handler om, hvorvidt EU skal være mere demokratisk eller ej, men også på hvilken måde, EU i givet fald skal gøres mere demokratisk. Hvis man synes, at EU skal trækkes i en mere mellemstatsligt retning, så er det ikke nødvendigvis en forbedring at indføre et præsidentvalg eller på andre måder styrke Europa-Parlamentet eller gøre Kommissionen mere demokratisk, fordi alle disse initiativer vil gøre samarbejdet mere overstatsligt. Hvis man derimod synes, at EU skal trækkes i en mere overstatslig retning, er det tilsvarende ikke nødvendigvis en god idé at styrke de nationale parlamenters rolle i EU s beslutningsprocedure eller give mere magt til Ministerrådet. Samtidig kan vi ikke ignorere, hvordan EU allerede har udviklet sig, fordi det på mange måder er med til at danne rammen om, hvordan EU kan udvikle sig fremover. (Se boks G). Det er ikke kun de europæiske politikere, der på livet løs diskuterer, hvad EU er. Også blandt forskerne er der stor uenighed. På den ene side hævder nogle forskere, at EU i dag løser så mange opgaver og har så stor betydning for borgerne, at EU må leve Der er givet mange bud på, hvad en stat er, og hvad den gør. Professor i statskundskab Tim Knudsen har opstillet en række kriterier, der kan bruges til at vurdere, hvor meget EU egentlig minder om en stat: HVAD GØR EN STAT? HVAD GØR EU? BOKS G: ER EU ALLEREDE EN STAT? Fører landets udenrigspolitik Trykker penge Laver love Har voldsmonopol f.eks. politi og hær Opkræver skatter Har tit en forfatning, der regulerer forholdet mellem borgerne og staten Der er et forsvars- og udenrigspolitisk samarbejde i EU, men det er mellemstatsligt og fungerer kun, så længe alle lande kan blive enige I 12 EU lande bruges den fælles mønt euroen EU laver også love, der gælder over nationale love EU har samarbejde om retslige og indre anliggender EU opkræver ikke skat EU har ingen forfatning, men udkast til en mellemting mellem en traktat og en forfatning: forfatningstraktaten Tabellen viser, at EU på en række områder har opgaver, der svarer til de opgaver, en stat traditionelt har. På andre områder minder EU langt fra om en stat. Det er altså svært at påstå, at EU er en stat, men omvendt er det heller ikke rigtigt, at EU slet ikke minder om en stat. KILDE: TIM KNUDSEN: STAT I TIM KNUDSEN (RED.): KERNEBEGREBER I POLITIK. FORLAGET THOMSON, 2004, P. 199.
9 09 op til de samme krav som staterne 5. Med den optik minder EU allerede så meget om en stat, at man også må sørge for, at det europæiske demokrati kommer til at minde om demokratiet i medlemsstaterne. På den anden side hævder andre, at de virkelig vigtige beslutninger stadig træffes af stats- og regeringscheferne med enstemmighed. Derfor er indirekte demokrati nok til at gøre EU til et demokrati. Professor i statskundskab Andrew Moravcsik taler ligefrem om EU s demokratiske overskud 6. EU s institutioner lever, ifølge Moravcsik, fuldt ud op til de krav, man kan stille til industrialiserede demokratier som f.eks. EU s medlemsstater. Oven i det kommer, at stats- og regeringscheferne, der træffer alle de virkeligt vigtige beslutninger, medbringer et indirekte demokratisk mandat. EU er altså både direkte og indirekte demokratisk 7. Bertel Haarder præsenterer et andet argument om det demokratiske overskud, nemlig at EU gør, at staterne kan handle med større effekt, end de ville have kunnet, hvis EU ikke havde eksisteret. EU giver staterne mulighed for sammen at reagere på nogle af de problemer, som globaliseringen medfører, som de ellers bare måtte have accepteret (Vestergaard 2004:109). Derfor øger EU de nationale demokratiers rækkevidde. EU kan ses som staternes redning. PRÆSIDENTENS MÆND Vi har alle sammen set det i fjernsynet: Tv-dueller mellem USA s to præsidentkandidater med et hav af hujende mennesker, bannere og farverig konfetti. Præsidentvalg det er noget, der kan rydde forsider og skabe diskussion på arbejdspladser og i hjemmene. Det kunne bringe EU tættere på borgerne. Så hvorfor ikke indføre præsidentvalg i EU? EU s borgere kunne vælge formanden for EU-Kommissionen (se boks H). Enten ved direkte valg eller ved en afstemning i Europa-Parlamentet. Det vil øge interessen for at stemme til parlamentet og give mere debat om de opstillede kandidater. Samtidig vil det give borgerne i EU en følelse af at have indflydelse på, hvad der sker i Bruxelles, og det vil betyde, at alle borgere i EU diskuterer de samme emner på samme tid. Det lyder umiddelbart som en yderst demokratisk ide. Det er det også, hvis man tager udgangspunkt i, at EU skal have direkte demokratisk legitimitet. Hvis man derimod ønsker, at staterne skal blive ved med at have fat i den lange ende af samarbejdet, er det måske ikke den bedste strategi. En folkevalgt formand for EU-Kommissionen, valgt ved noget der minder om et præsidentvalg, vil være stærk. Han eller hun vil repræsentere de europæiske borgere. I dag siger Europa-Parlamentet, at det repræsenterer borgerne i EU, men oftest er det de nationale politikere, der gør krav på at have det vigtigste folkelige mandat, fordi de er tættest på borgerne, og fordi valgdeltagelsen ved valgene til Europa-Parlamentet er så lav (se boks I). Kort sagt: En stærk præsident med opbakning fra folket vil kunne gøre krav på den samme indflydelse som de nationale politikere. Derved er vi ved kernen af et centralt EU-dilemma: Et præsidentvalg vil styrke EU s direkte demokrati, men samtidig gøre EU mere overstatslig. Faktisk er det præcis det dilemma, EU-landene har stået i, hver gang man har valgt at styrke Europa-Parlamentet. Det har på én gang styrket det direkte demokratiske element i EU og derved gjort samarbejdet mere overstatsligt, hvilket nogle EU-borgere er imod. BOKS H: FORMANDEN FOR EU-KOMMISSIONEN I den gældende EU-traktat står der om udnævnelse af formanden for Kommissionen: Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer indstiller med kvalificeret flertal den person, som det foreslår udnævnt til formand for Kommissionen; indstillingen godkendes af Europa-Parlamentet. Traktaten om Det Europæiske Fællesskab, art. 214, stk. 2. I forfatningstraktaten er der marginalt mere indflydelse til Europa-Parlamentet, men der lægges ikke op til de store forandringer: Under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høring foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen. Denne kandidat vælges af Europa-Parlamentet med flertal af dets medlemmer. Hvis denne kandidat ikke opnår et sådant flertal, foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal inden en måned en ny kandidat, der vælges af Europa-Parlamentet efter samme procedure. Traktaten om en forfatning for Europa art. I-27, stk. 1.
10 10 ER FOLKEAFSTEMNINGER DEMOKRATISKE? Forfatningen leverer ikke de nødvendige løsninger, men rummer en del kilder til problemer. Derfor sagde flertallet nej. Så enkelt er det faktisk, og det smukke er: Demokratiet talte jo i Frankrig og Holland! Debatten var enestående. Sådan skrev Trine Pertou Mach, talsperson for Udfordring Europa, i en kommentar i Berlingske Tidende den 3. juni Et nej ved en folkeafstemning skulle altså være udtryk for, at borgerne trækker i den demokratiske nødbremse. Folkeafstemninger har de seneste år fået større og større betydning for EU-samarbejdet. Siden begyndelsen af 1990 erne har folkeafstemninger sat sit præg på debatten om EU, borgerne og demokratiet. Særligt processen omkring gennemførelsen af Maastricht-traktaten i gjorde det klart for politikerne, at de skulle ændre strategi, hvis borgerne skulle overbevises om EU-projektets fordele. Helt konkret gav utilfredsheden sig til udtryk i, at danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten, mens den franske regering slap med skrækken, da den franske folkeafstemning endte med et snævert ja. Da irerne derefter sagde nej til Nice-traktaten, svenskerne vendte ryggen til den fælles mønt, og hollænderne og franskmændene sagde nej til forfatningstraktaten, var det slået fast med syvtommersøm, at borgerne ikke ubetinget støtter EU. Men er folkeafstemninger en gevinst for det europæiske demokrati? Også på dette punkt afhænger svaret af, om det er staterne eller borgerne, der tæller, når graden af demokrati i EU skal måles. FOLKEAFSTEMNINGER HVIS DU VIL VIDE MERE? Folkeafstemninger er en måde at få folk til at interessere sig for politik. Og de tvinger politikerne til at tage borgerne alvorligt. På den måde er folkeafstemninger den mest direkte måde at inddrage borgerne på. Det er et populært argument, at danskerne har en meget stor viden om EU, netop fordi der ofte afholdes folkeafstemninger i Danmark. Folkeafstemninger tvinger hr. og fru Danmark op af sofaen og hen på posthuset for at hente traktaten. Når de har tygget sig igennem den, kan de udføre deres demokratiske pligt og stemme til folkeafstemningen med god samvittighed. Folkeafstemninger tvinger også politikerne til allerede i forhandlingsprocessen at tænke over, hvad vælgerne vil acceptere. Der er jo ikke megen ide i at sætte noget til folkeafstemning, som man er sikker på, ikke vil blive vedtaget. Imidlertid er der ikke noget direkte bevis for, at borgerne i de lande, der holder folkeafstemninger, ved mere end borgerne i de lande, der ikke gør, eller at vidensniveauet skulle stige omkring en folkeafstemning. Det varierer fra land til land. Danskerne ved generelt meget og har ofte haft folkeafstemninger. Irerne derimod har også ofte haft folkeafstemninger men ved ikke mere end borgerne i så mange andre EU-lande. Det viser tal fra Eurobarometer nr , der dækker årene Nogle mener derfor, at folkeafstemninger om store, komplicerede emner er en fejltagelse. Erik Holm, tidligere chefrådgiver for EU-Kommissionen, siger f.eks. ifølge Information den 17. juni 2005: Som Giscard d Estaing også har sagt, var det [folkeafstemningerne] en stor fejl. Og det handler ikke om at undervurdere befolkningerne. Men folk har andet at lave end at læse 500 siders juridisk tekst. Det er det, de har sat politikerne til at lave og tage stilling til.
11 11 VALGDELTAGELSE TIL EUROPA-PARLAMENTSVALG Danmark EU-gennemsnit ,8% 63,0% ,4% 61,0% ,2% 58,5% ,9% 56,8% ,5% 49,6% ,89% 45,7% BOKS I: VALGDELTAGELSE TIL EUROPA- PARLAMENTS- VALG KILDE: FOLKETINGETS EU-OPLYSNING: FOLKEAFSTEMNINGER EN DEMOKRATISK FORBEDRING? Folkeafstemninger foregår i dag i medlemsstaterne. I nogle lande, som Danmark, findes en lang tradition for at afholde folkeafstemninger, mens det i andre lande, som Tyskland, er forbudt. Det er derfor ikke alle lande, der benytter sig af muligheden for folkeafstemning, ligesom folkeafstemningen jo kun fastsætter det enkelte lands politik. Fordi det afgøres internt i staterne (af regeringer, parlamenter eller forfatninger) om der skal være folkeafstemning, bliver det også i staterne, at nøglen til borgernes indflydelse skal findes. Man kan sige, at når franskmændene siger nej til traktaten, så svarer det til, at det kun er passagererne i en af togvognene, der synes, at toget skal stoppe. Men når én vogn trækker nødbremsen, så stopper alle de andre vogne som bekendt. Man kan sige, at det er udemokratisk, at ca. 76,9 millioner hollændere og franskmænd kan stoppe forfatningen, når 238,5 millioner andre EU borgere har godkendt den. Man kan kalde det mindretallets diktatur. Sådan vil man argumentere, hvis man synes, EU skal have direkte demokratisk legitimitet. Hvis folkeafstemninger skal forbedre demokratiet i EU optimalt ud fra denne synsvinkel, skal alle lande holde folkeafstemninger, helst samtidig, og derefter skal stemmerne deles i to bunker: Dem, der siger ja, og dem, der siger nej, uden at tage hensyn til, om det er en dansker, en franskmand eller en tysker, der har sagt ja eller nej. Hvis det indirekte demokrati derimod skal styrkes, så kan folkeafstemninger, som de anvendes i dag, være med til at forbedre demokratiet. De franske vælgere kontrollerer deres regering og kan nedlægge veto over for det forhandlingskompromis, regeringen har indgået. Derefter kan de medlemslande i EU, der allerede har godkendt traktaten, ikke påtvinge franskmændene den mod deres vilje. HVOR ER DET EUROPÆISKE FOLK? Diskussionen om folkeafstemninger 8 og EU s demokrati kommer tit til at kredse om, hvor og om der er et europæisk folk. Nogle hævder, at et europæisk folk ikke findes, og at et egentlig demokrati derfor heller ikke eksisterer i EU. Da Trine Pertou Mach var kandidat til Europa-Parlamentet for JuniBevægelsen, sagde hun for eksempel i
12 12 bogen Fra ælling til svane? 10 skarpe om Europa-Parlamentet (p. 102): EU-Parlamentet er en del af det demokratiske islæt i EU, men det er ikke nok i sig selv, end ikke hvis EU omdannedes til et føderalistisk system fordi der ikke er et europæisk folk, en fælles europæisk offentlighed eller et europæisk sprog. Citatet er et eksempel på den ene lejr i diskussionen: den lejr, der hævder, at uden et folk kan der ikke eksistere demokrati. På den anden side står de, der hævder, at man godt kan have et politisk fællesskab og demokrati uden at tilhøre samme folk. Et klassisk eksempel på et land, der er et demokrati på trods af flere forskellige folk, er Schweiz. I forlængelse heraf argumenteres der for, at man godt kan være både schweizer og fransktalende og på samme måde kan være både dansker og europæer. Grundlæggende drejer uenigheden sig om hvor meget, man skal føle, man har tilfælles, for at have et politisk fællesskab. Nogle mener, at uden fælles sprog, fælles politiske diskussioner og en fælles identitet, kan demokrati ikke eksistere, mens andre vil mene, at det kan det godt. Nogle vil tilføje, at der allerede er fælles værdier i Europa i dag, som f.eks. blev opregnet i forfatningstraktaten. De vil mene, at vi ikke er på helt bar bund, men at der allerede eksisterer et grundlag for et fællesskab. DEMOS OG ETNOS I debatten om, hvorvidt der er grundlag for et demokrati i EU, kommer to begreber ofte på banen: demos og etnos. Demokratiteoretikere definerer demos som det politiske fællesskab, der danner grundlag for demokratiet, mens etnos kan siges at være et kulturelt fællesskab. Man kan altså sige, at demos og etnos er to elementer af dét at være et folk. Begge begreber betyder da også folk på græsk. Hvorvidt et demokrati kan eksistere uden demos og etnos, er derfor en vigtig del af debatten. Et klassisk argument er, at demos nok kan skabes på europæisk niveau, men at det ikke gælder for etnos, og derfor må vi stille os tilfredse med at have etnos i nationalstaterne og demos på EU-niveau. Trine Pertou Mach stiller større krav; hun mener, at der både skal være demos og etnos altså både et politisk og kulturelt fællesskab, før demokrati kan eksistere 9. Politologen Michael Zürn har lavet en oversigt over, hvilke enkelte dele demos består af, for derudfra at kunne diskutere, om der findes et demos i EU. Han nævner følgende elementer: rettigheder, f.eks. ytringsfrihed, tillid, fællesskabsfølelse, fælles diskussion og solidaritet 10. Ud fra Zürns bud på en liste kan man sige, at EU delvist har et demos. Men om det er nok, er stadig til diskussion. KAN MAN STYRKE BÅDE FOLKETINGET OG EUROPA-PARLAMENTET?...forskellen på demokrati i Danmark og i EU er som at sammenligne bananer og kartofler. Det er godt nok fødevarer, og gode begge to, men bruges sjældent til det samme. Sådan sagde Christel Schaldemose om demokratiet i Danmark og EU, da hun i 2004 var kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, ifølge bogen Fra ælling til svane? 10 skarpe og Europa-Parlamentet (p.103). Og der er i hvert fald noget om, at det er svært at sammenligne de to demokratiformer og dermed også svært at bruge samme behandling, hvis demokratiet i henholdsvis nationalstaterne og EU skal forbedres. Den foretrukne medicin, når EU s demokratiske problemer har været under behandling, har indtil nu været mere magt til Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet har langsomt men sikkert fået mere magt, dels i form af traktatændringer, dels i form af kompetencer, som Europa-Parlamentet har tilkæmpet sig udenom traktaterne. Det
13 13 eneste, man hidtil har kunnet være sikker på, når der blev indkaldt til regeringskonference, var, at Europa-Parlamentet ville blive styrket i den næste traktat. Også med den nye forfatningstraktat ville Parlamentet have fået udvidet sine beføjelser. Bl.a. ville Parlamentet have fået kompetence til at vælge formanden for EU-Kommissionen, dvs. godkende eller afvise den kandidat, medlemsstaterne foreslår. Samtidig ville Europa-Parlamentet som hovedregel være blevet medlovgiver på al ny EU-lovgivning. I debatten om en ny forfatningstraktat indgik også spørgsmålet om de nationale parlamenters rolle i EU. På trods af, at Europa-Parlamentet som før nævnt er blevet tildelt mere og mere indflydelse, er der stadig langt mellem borgerne og EU. Noget nyt måtte derfor gøres. Ofte høres det, at befolkningerne i medlemslandene skulle føle sig tættere på de folkevalgte i deres nationale parlamenter end på de folkevalgte i Bruxelles. Derfor skal de nationale parlamenters rolle i EU-samarbejdet styrkes. Som formand for Europanævnet Claus Larsen-Jensen siger: Der er nationale parlamentarikere i et EU med 25 lande. De har den tætte daglige kontakt med deres befolkninger. De er den direkte adgang til at sikre, at EU-politikken integreres på lige fod med national lovgivning i parlamenterne og indgår i den politiske debat med befolkningen. De godt 700 Europaparlamentarikere har ikke den samme rækkevidde. 11 Forfatningstraktaten ville styrke de nationale parlamenters indflydelse i EU på flere områder. Som noget nyt ville de nationale parlamenter ifølge traktatteksten få mulighed for at overvåge og kontrollere, at nærhedsprincippet bliver overholdt, når EU lovgiver (se boks J). Denne nye mulighed til de nationale parlamenter kaldes populært det gule kort. Det går ud på, at hvis et nationalt parlament finder, at nærhedsprincippet også kaldet subsidaritetsprincippet overtrædes, kan det sende en såkaldt begrundet udtalelse til EU-Kommissionen. Der vil dog være mere politisk slagkraft bag udtalelsen, hvis en tredjedel af EU s 25 nationale parlamenter kan blive enige om, at der er et problem. I det tilfælde er Kommissionen ikke bare forpligtet til at tage hensyn til udtalelsen; den er forpligtet til at genoverveje lovforslaget. Årsagen til, at man siger, at de nationale parlamenter kan give EU et gult kort og ikke et rødt kort, er netop, at Kommissionen kun er forpligtet til at tage hensyn til eller genoverveje lovforslaget. I princippet kan Kommissionen derfor ignorere de nationale parlamenters henvendelse. Politisk er det dog svært at forestille sig, at Kommissionen vil insistere på et forslag, som en tredjedel af parlamenterne finder problematisk. BOKS J: SUBSIDARITETS- PRINCIPPET Artikel 5 i EF-traktaten: Fællesskabet handler inden for rammerne af de beføjelser og mål, der er tillagt det ved denne traktat. På de områder, som ikke hører ind under dets enekompetence, handler Fællesskabet, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet handler kun i det omfang, det er nødvendigt for at nå denne traktats mål. De nationale parlamenters rolle som kontrolinstans skulle også forbedres. Forfatningstraktaten forpligter EU-institutionerne til at sende nye lovforslag direkte til de nationale parlamenter. I den nuværende situation er det de nationale regeringer, der modtager lovforslagene og videresender dem til det nationale parlament. Ændringen vil betyde, at parlamenterne får længere tid til at forholde sig til de ofte omfangsrige dokumenter fra EU. I debatten og måske også i denne tekst kommer det ofte til at fremstå, som om de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet er i indbyrdes konkurrence om magt og indflydelse. Det kan synes som om, der er en fast mængde indflydelse, som man kan vælge at give enten til Europa-Parlamentet eller de nationale parlamenter. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter udfylder imidlertid to forskellige roller i EU-beslutningsprocessen, og derfor er der ikke noget i vejen for, at begge institutioner kan styrkes. De nationale parlamenter har til opgave at styrke demokratiet på nationalt niveau, mens Europa-Parlamentet styrker demokratiet på europæisk niveau.
14 14 Man kan altså godt sige, at på dette punkt kan både det direkte og det indirekte demokrati styrkes i forhold til Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. DEN DANSKE MODEL De nationale parlamenters opgave er bl.a. at kontrollere de respektive regeringer, når de tager beslutninger i Ministerrådet. I Danmark har politikerne valgt en model, hvor regeringen skal indhente et mandat i Folketingets Europaudvalg, inden en minister deltager i møder i Ministerrådet. På den måde ønsker Folketinget at sikre, at den pågældende minister handler i overensstemmelse med Folketingets vilje. Dette sker for at øge den indirekte legitimitet. Selv om flere af EU s nationale parlamenter har udviklet denne type kontrolsystemer, bl.a. med Danmark som forbillede, så er også Europa-Parlamentet gradvist blevet styrket. Selv om en minister følger mandatet fra det nationale parlament, når han eller hun stemmer i Ministerrådet, kan ministeren nemlig risikere at komme i mindretal. Flere og flere sager afgøres ved kvalificeret flertal i Ministerrådet, og i et tilfælde, hvor en minister bliver stemt ned, er der brug for et andet organ end det nationale parlament til at legitimere den pågældende beslutning. Som nævnt indledningsvist handler demokratisk legitimitet i et politisk system netop om også at acceptere de beslutninger, man er imod. Derfor er der også på EU-niveau skabt en demokratisk institution, der kan legitimere de politiske beslutninger. Af samme årsag har Europa-Parlamentet typisk indflydelse på de politiske områder, hvor medlemsstaterne kan blive stemt ned, fordi Ministerrådet træffer beslutninger ved kvalificeret flertal. Mere indflydelse til Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter kan rent praktisk sagtens gå hånd i hånd. Det er således et politisk valg om retningen for EU, om man ønsker at styrke de nationale parlamenter, Europa-Parlamentet eller begge dele. UDVIKLING AF NY MEDICIN: KOMMUNIKATIONSCHEFEN I Storbritannien var der flere mennesker, der stemte på Big Brother-programmet end til Europa-Parlamentsvalget. Det er dybt foruroligende. Sådan er den tidligere formand for Europa-Parlamentet Pat Cox citeret i bogen Fra ælling til svane? 10 skarpe om Europa-Parlamentet (p. 32). Og det er ikke alle, der har lige stor tiltro til EU s evne til at gøre noget ved problemerne: Længe kørte man videre på den samme gamle smøre, lavede mindre ændringer enkelte steder, og mente at det demokratiske underskud kunne klares med lidt mere magt til EU-Parlamentet [...] Standardsvaret på manglende folkelig opbakning var længe at øge informationsbudgetterne, altså at producere flere tegneserier om EU, eller trykke små farverige foldere, der skulle forklare borgerne Unionens lyksaligheder, udtalte formand for JuniBevægelsen Hanne Dahl i det politiske nyhedsmagasin Ræson, den 14. september Ja, bekymringer er der nok af, når det gælder demokratiet i EU, og i mange år er de samme midler blevet udskrevet for at kurere problemet: Mere magt til Europa-Parlamentet har stået øverst på recepten, når demokratiet skulle forbedres (se figur 2). Men kuren har ikke haft den ønskede effekt. Borgerne synes stadig ikke, demokratiet i EU lever op til deres krav. Nu er bl.a. EU-Kommissionen kommet til den konklusion, at alle de gode initiativer ikke hjælper meget, hvis ikke borgerne opdager dem.
15 15 Indflydelse op og stemmetal ned Stemmeprocent til EP-valg 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andel beslutninger med EPindflydelse Årstal Valgdeltagelse EP-indflydelse FIGUR 2 Selv når Europa-Parlamentet får mere og mere magt, og de nationale parlamenter inddrages mere, øges borgernes begejstring ikke, hvis ingen fortæller dem, hvad det er, der sker. Derfor er kommunikation kommet på dagsordenen. Det er, ifølge Niels I. Meyer fra Minoritetspartiet ikke første gang: Margot Wahlström [er] nu gået ud med et budskab om, at politikerne har glemt at gå i dialog med folket. Det hørte man også efter danskernes Nej til Maastricht-traktaten i Dengang glemte man det hurtigt igen (Minoritetspartiets ugebrev, den 11. juli 2005). I forsøget på at forbedre EU s dårlige image og gøre EU mere nærværende for borgerne har EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, udpeget Margot Wallström til kommissær for presse og kommunikation i Wallström skal fungere som en slags kommunikationschef for EU-Kommissionen. I sin tid som kommunikationschef har Wallstrom lanceret en Plan D for demokrati, dialog og debat (se boks K). Derudover har hun udarbejdet en handlingsplan for at reformere EU-kommissionens egne kommunikationsaktiviteter. Og senest har hun præsenteret en hvidbog om en europæisk kommunikationspolitik (se boks L). Med disse initiativer forsøger Wallström og Kommissionen dels at sikre, at borgernes interesser i højere grad afspejles i de politiske beslutninger. Dels skal initiativerne sikre, at de politiske resultater synliggøres over for borgerne. Initiativerne handler således om at lade borgerne komme til orde og om at blive bedre til at fortæller borgerne, hvad der rent faktisk sker i EU. Kommunikation er først og fremmest et spørgsmål om demokrati, som Margot Wallström udtrykker det i den pressemeddelelse, der præsenterede hvidbogen (se boks M). Men der er også rejst kritik af denne nye form for medicin. Frygten er, at i stedet for at lave konkrete ændringer og forbedringer satser man hovedsagligt på at fortælle, hvad der allerede er gjort. Selvom demokrati også handler om, hvordan det opfattes af borgerne, er det vigtigt, at der er nogle reelle politiske resultater at kommunikere. Ellers risikerer de, der forsøger at kommunikere, at miste troværdigheden. Dertil kommer, at de nye kommunikationsstrategier og Plan D kritiseres for at indeholde for mange ukonkrete ord og for lidt handling. Det er vigtigt for EU s legitimitet, at det nye kommunikationsfremstød ikke bliver set som hverken et reklamefremstød eller propaganda. BOKS M: HVAD ER EN HVIDBOG? En hvidbog er et dokument fra Kommissionen, der fremlægger en detaljeret politik til drøftelse og politisk afgørelse. En hvidbog fungerer ofte som en handlingsplan forud for forslag til konkrete retsakter.
16 16 Formålet med Plan D, der blev fremsat i oktober 2005, er at finde ud af, hvilke problemer borgerne mener, EU skal tage sig af. Kommissionen vil gerne blive bedre til at fremsætte politiske forslag, der i højere grad er i overensstemmelse med borgernes interesser og bekymringer. På den måde håber Kommissionen at bidrage til at vende den faldende opbakning til EU-samarbejdet. Kommissionen håber, at debatten udløst af Plan D kommer til at handle om, hvordan EU håndterer konkrete politiske spørgsmål. Kommissionen foreslår selv tre overordnende emner: BOKS K: PLAN D 1. Europas grænser og dets rolle i verden, 2. Europas økonomiske og sociale udvikling, 3. Holdningen til Europa og EU s opgaver. Kommissionen foreslår en række konkrete initiativer for at realisere Plan D: Kommissionen skal blive bedre til at bruge internettet, når der skal debatteres med borgerne. Der skal laves flere fokusgrupper. Der skal udvikles såkaldte borgerpaneler, så borgerne kan blive en del af beslutningsprocessen, og højtstående embedsmænd og kommissærerne skal besøge medlemslandene og debattere i stedet for kun at opholde sig i Bruxelles. KILDE: EUROPEAN COMMISSION: THE COMMISSION S CONTRIBUTION TO THE PERIOD OF REFLECTION AND BEYOND: PLAN-D FOR DEMOCRACY, DIALOGUE AND DEBATE. EUROPEAN COMMISSION, ROPA.EU.INT/COMM/COMMISSION_BARROSO/WALLSTROM/PDF/COMMUNICATION_PLAND_EN.PDF DELTAGELSESDEMOKRATI GOD ALTERNATIV BEHANDLING ELLER UTOPI? EU er et stort politisk fællesskab. Der er mange borgere, mange sprog og mange forskellige politiske offentligheder. Alene på grund af størrelsen træffes beslutninger igennem et system, der er repræsentativt. Spørgsmålet er, om det er på tide, at den klassiske repræsentative medicin, patienten har fået indtil nu, suppleres med alternative behandlingsformer: eksempelvis et forsøg på at forbedre deltagelsesdemokratiet i EU? Formand for Europanævnet Claus Larsen-Jensen argumenterer for, at EU s problemer ikke bare er et spørgsmål om kommunikation: Det handler mere om at skabe en demokratisk model for fremtidens Europa, som befolkningerne kan relatere sig til, end det handler om at dynge folk til med stadig flere informationer. 11 Det er ikke kun afstemningsprocedure, magtfordeling mellem institutioner og domstolskontrol, der kendetegner et demokrati (se boks N). Også borgernes følelse af at tilhøre et demokrati og deltage i demokratiske diskussioner mv. spiller en vigtig rolle. Derfor er der på det seneste fremsat en række forslag til, hvordan borgerne i EU kan blive involveret mere i det europæiske demokrati (se boks O). Både fra officielt hold, BOKS N: DELTAGELSESDEMOKRATI Også f.eks. Kommissionens åbenhed overfor civilsamfundet er kommet på dagsordenen som et element, der kan forbedre demokratiet i EU: Institutionerne giver på passende måde borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt. Institutionerne fører en åben, gennemsigtigt og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet. Traktaten om en Forfatning for Europa, Art. I-47, stk. 1-2 om deltagelsesdemokrati i EU.
17 17 Kommunikationsstrategien handler om, at Kommissionen skal forbedre sine evner til at kommunikere EU s politikker ud til borgerne. Kommissionen skal have en mere moderne tilgang til kommunikation. Der er tre elementer i strategien: Kommissionen skal lytte til borgerne, ikke bare informere. Kommissionen skal gennem kommunikation fortælle borgerne, hvordan EU s politikker påvirker borgernes hverdagsliv. Og endelig skal budskaberne tilpasses den lokale kontekst i de forskellige medlemslande. BOKS L: KOMMU- NIKATIONS- STRATEGIERNE I forlængelse af Kommissionens egen kommunikationsstrategi har Margot Wallström lavet en hvidbog om en fælles europæisk kommunikationspolitik, der skal inddrage både medlemslandene og EU s institutioner i en fælles indsats for bedre kommunikation. Kommissionen har oprettet en hjemmeside, som hedder Have your say!, hvor borgerne i høringsfasen kan komme med kommentarer og ideer relateret til hvidbogen. I hvidbogen foreslår Kommissionen fem fælles indsatsområder: 1. Fælles principper for kommunikationsaktiviteter om europæiske spørgsmål 2. Magt til borgerne 3. Medier og ny teknologi 4. Bedre analyser af, hvad borgerne mener om EU 5. Mere samarbejde KILDER: EUROPEAN COMMISSION: WHITE PAPER ON A EUROPEAN COMMUNICATION POLICY. EUROPEAN COMMISSION, HAVE YOUR SAY! : ACTION PLAN TO IMPROVE COMMUNICATING EUROPE BY THE COMMISSION, 20/7 2005: men også fra grupper i civilsamfundet. Som et eksempel kan nævnes initiativet Next Generation Democracy, der er fremsat af en række europæiske grupper i civilsamfundet, heriblandt den danske Nyt Europa. Heri foreslås det, at der hvert år afholdes Citizens Colleges, der skal give unge europæere mulighed for at mødes på tværs af landegrænserne og diskutere EU-relaterede emner. Tanken er, at mødet mellem unge fra forskellige EU-lande kan forbedre den gensidige forståelse mellem EU s borgere og dermed forbedre demokratiet nedefra. Denne type forslag er et forsøg på at kombinere det repræsentative demokrati med deltagelsesdemokrati for på den måde at forbedre demokratiet i EU. EU DEMOKRATI PÅ EN HELT NY MÅDE? EU er ikke en stat, men EU er heller ikke ligesom andre samarbejder mellem stater. Vi har i denne tekst præsenteret forskellige forsøg på at behandle EU s demokratiske
18 18 svagheder. Disse behandlinger afspejler imidlertid, hvordan vi er vant til at tænke demokrati, nemlig i stater. Hvis vores succeskriterium for demokrati i EU er, at det kommer til at minde mest muligt om det demokrati, vi allerede kender, så kan demokratiet i EU aldrig blive en succes i hvert fald ikke i alle medlemslande. Der er stor forskel på de demokratiske traditioner i de forskellige EU-lande: I Danmark holder vi folkeafstemninger, i Tyskland er det forbudt. I Tyskland har man en meget stærk forfatning og en forfatningsdomstol; det har man ikke i Storbritannien. Vi har haft formelt demokrati i Danmark siden 1848; i Polen har der været demokrati siden Der er mange forskellige opskrifter på demokrati i Europa, og af naturlige årsager kan EU ikke leve op til dem alle sammen. Når vi tager diskussionen om EU og demokratiet, er det vigtigt at huske, at der ikke nødvendigvis behøver at være nogen sammenhæng mellem, hvor mange områder man synes EU skal inddrages i, og hvorvidt man foretrækker direkte eller indirekte demokrati. Man kan altså godt gå ind for EU-samarbejde på stadig flere områder og samtidig synes, at EU primært skal have indirekte demokratisk legitimitet. Tilsvarende kan man gå ind for mere direkte demokrati i EU og samtidig synes, at EU skal blande sig i færre ting. BOKS O: EN MILLION UNIONSBORGERE Et antal unionsborgere på mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af forfatningen.... (Traktaten om en Forfatning for Europa, Art. I-47, stk. 4) PÅ VEJ MOD HELBREDELSE? Behandlingen har været lang og intensiv patienten ligger stadig i koma. Sådan kunne den korte diagnose anføres i den syge unions journal. Og nu vil de pårørende, borgerne i EU, naturligvis gerne vide, hvordan chancerne er for, at patienten bliver helt rask. Det kan lægen ikke give noget klart svar på. Det kommer nemlig helt an på, hvad de pårørende tænker på, når de siger helt rask, og de pårørende, EU-borgerne, er langt fra enige om, hvad det vil sige at have en sund, rask og demokratisk union. Så længe der ikke er enighed om det, vil demokratiet altid være utilfredsstillende for nogen. Forsøger man at styrke det overnationale, f.eks. ved at gøre valget af EU- Kommissionen mere demokratisk, vil nogen opfatte det som medicin, mens andre snarere vil opfatte det som gift. Om demokratimedicinen forbedrer patientens tilstand, afhænger af, hvem man spørger. Det er kort sagt et politisk spørgsmål. Vi når aldrig det endelige svar, men diskussionen er vigtig.
19 19 KILDELISTE 1) Se oversigt over deltagelse i valg til Europa-Parlamentet hos Folketingets EU-oplysning på 2) Eurobarometer (2005): Eurobarometer 63. Public Opinion in the European Union. The European Commission, Brussels. Pp ) Der findes to klassiske danske bøger, der argumenterer for henholdsvis deltagelses- og repræsentativt demokrati: Hvorfor demokrati? af Alf Ross, der argumenterer for repræsentativt demokrati, og Hvad er demokrati? af Hal Koch, der argumenterer for betydningen af deltagelsesdemokrati. Alf Ross: Hvorfor demokrati?. Nyt Nordisk ForlagArnold Busck, Hal Koch: Hvad er demokrati?. Gyldendal, 1945 og senere. 4) Der findes også andre tilgange til demokrati. F.eks. fokuserer en række forskere på betydningen af borgernes individuelle rettigheder og EF-domstolens forsvar af disse. For en dansk udlægning se: Malene Wind: Den europæiske forfatningskamp Europa hvad nu?. GAD/Thomson, ) David Beetham og Christopher Lord: Legitimacy and the European Union. Longman, ) Andrew Moravcsik: In Defence of the Democratic Deficit. Reassessing Legitimacy in the European Union I: Journal of Common Market Studies, vol. 40 issue 4, 2002, pp ) Thomas D. Zweifel:... Who is without sin cast the first stone. The EU s democratic deficit in comparison, I: Journal of European Public Policy, vol. 6 no. 5, 2002, pp , argumenterer for, at EU, sammenlignet med andre føderale stater, USA og Schweitz, ikke har et demokratisk underskud. 8) Argumenter for og imod folkeafstemninger kan findes i Palle Svenssons Folkets røst. Demokrati og folkeafstemninger i Danmark og andre europæiske lande. Magtudredningen, Aarhus Universitetsforlag, Yderligere argumenterer imod folkeafstemninger kan findes i Tøger Seidenfadens Saving Europe from the tyranny of referendums i: Europe s World, nr. 2, Mens argumenterer for folkeafstemninger kan findes i Erik Boels Ingen vej uden om EU-folkeafstemninger, i Kristeligt Dagblad den 17. maj ) For en dansk diskussion af demos og etnos se: Ove Korsgaard: Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år. Gyldendal, 2004, pp ) Michael Zürn: Democratic Governance Beyond the Nation State: The EU and Other International Institutions. I: European Journal of International Relations, Vol. 6, No. 2, 2000, pp , pp Zürns opstilling er selvfølgelig kun en blandt mange. 11) Claus Larsen-Jensen: EU og demokrati, i Per Stig Møller m.fl.: Danmark 30 år i EU. Et Festskrift. København. Gyldendal, 2003, p. 275.
20 20 FAGLITTERATUR Morten Kelstrup: Demokratisk Union. Europabevægelsens tænketank, En dansk introduktion til en række demokratiproblemer i EU samt et bud på, hvad der skal til for, at noget kan kaldes demokratisk. Rebecca Adler-Nissen, og Rasmus Vanggard Knudsen: Forenet i mangfoldighed? EU s forfatningstraktat i demokratiteoretisk perspektiv. København: Jurist- og økonomforbundets forlag, En demokratiteoretisk analyse af forfatningstraktaten. Anne Mette Vestergaard: Fra ælling til svane? 10 skarpe om Europa-Parlamentet. København: DIIS, David Beetham og Christopher Lord: Legitimacy and the European Union. Longman: London, Den klassiske diskussion om EU s legitimitet. Andrew Moravcsik: In Defence of the Democratic Deficit : Reassessing Legitimacy in the European Union I: Journal of Common Market Studies, vol. 40 issue 4, 2002, pp Niels I. Meyer, Jacob Erle, Niels Ersbøll og Ole Krarup: Europa hvorhen?. København: Forlaget Vindrose/Notat, En dansk bog om fire scenarier for EU s fremtid herunder demokratiet i EU. LINKS Folketingets EU-oplysning: Europa-Kommissionens hjemmeside om kommunikationsstrategien Have your say! : Borgernes dagsorden:
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark
ZA4453 Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Public at large God morgen
Læs mereAPRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv
APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU
Læs mereEn undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri
tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 18. maj 2016 Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16 vedr. forhandlingsoplæg på forslag om
Læs mereLANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:
1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant i Bruxelles Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. november 2008 Skolefrugtordningen behandlet
Læs mereHvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?
Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)
Læs mereBedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten
P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereZA4454. Flash Eurobarometer 189b White Paper on Communication - Decision Maker. Country Specific Questionnaire Denmark
ZA4454 Flash Eurobarometer 189b White Paper on Communication - Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Godmorgen/godaften, mit navn er..., og jeg
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU
Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)
DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke
Læs mereEuropæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:
Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om
Læs mereDET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. oktober 2014 Europaudvalget (EUU) Europaudvalget holder normalt møde om fredagen kl. 10.00 eller kl.
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereNotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 68 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevarepolitisk kontor/2.1 Den 9. januar 2008 FVM 480 Notat til Folketingets
Læs mereFindes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet
Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?
Læs mereDIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?
DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige
Læs mereJens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner
EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner 1 VEDTAGELSE AF EU-FORFATNINGEN Medlemslandene skal vedtage forfatningen enstemmigt på en regeringskonference, IGC (det vil sige, at hvert land har garanteret
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.
EUROPA-PARLAMENTET 2009 2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.2013 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag
Læs mereBrexit konsekvenser for UK og EU
Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereIndre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:
Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder
Læs mere19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk
19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ
Læs mereDagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45
HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande
Læs mereHvis demokratiet skal begrænses
Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,
Læs mereCitat 1: Jens Rohde om Lissabontraktaten:...spillereglerne for borgerne forbedres, (Ny EU grundlov styrker dine rettigheder, Politiken, 01.12.2009).
MATRIX De indsamlede citater er blevet placeret i et matrixskema for at skabe overblik. Citaterne er blevet indsat efter det tidsinterval, de blev udtalt i, og dernæst efter hvilken overordnet holdning
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereForslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mere5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. marts 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0398 (COD) 5560/14 ADD 1 AVIATION 15 ENV 52 CODEC 149 UDKAST TIL RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets førstebehandlingsholdning
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.
Læs mereLars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)
Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereEuropaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 9.12.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (33/2010) Om: Begrundet udtalelse fra Sejmen i Republikken Polen om forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets forordning
Læs mereEuropaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008
Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/8/EF
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereAnalyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen
Analyse 3. december 15 EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? Og hvad koster de? Af Julie Hassing Nielsen D. 3. december stemmer danskerne om, hvorvidt retsforbeholdet skal omdannes til en
Læs mereIndenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk
Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane
Læs mereREKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB
REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 141 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 141 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. februar 2015 Sagsnr.: 99 FVM 374./. Vedlagt fremsendes
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereLige muligheder for mænd og kvinder
Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,
Læs mereEU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk
EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU
Europaudvalget EU-note - E 7 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Fri konkurrence for posttjenester
Læs merePatienter skal frit kunne vælge sygehus i hele EU
Author: Kristine Jul Andersen National nominee for Denmark Media: Dagbladet, Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske, 01/11/2008 Patienter skal frit kunne vælge sygehus i hele EU Alle borgere i EU skal have
Læs mereEuropaudvalget 2012 KOM (2012) 0788 Bilag 5 Offentligt
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0788 Bilag 5 Offentligt Hr. José Manuel Barroso Formand for Europa-Kommissionen Rue de la Loi 200 B-1049 Bruxelles Det Internationale Sekretariat Christiansborg DK-1240 København
Læs mereNotat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne
Læs mereKommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
Læs mereByrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen
Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs mereSpørg om EU. Folketingets
Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNION
DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Strasbourg, den 11. juli 2007 (OR. en) 2006/0183 (COD) LEX 804 PE-CONS 3620/3/07 REV 3 TRANS 169 CODEC 531 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV OM EFTERMONTERING
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2004 SEK(2004) 204 endelig 2004/0046 (CNB) Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære
Læs mere(Det talte ord gælder)
+HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereSTRAM IMPLEMENTERING SKADER DANSKE PATIENTRETTIGHEDER
STRAM IMPLEMENTERING SKADER DANSKE PATIENTRETTIGHEDER Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mens de danske politikere endnu en gang diskuterer offentlig versus privat
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. oktober 2008 /jlh Forslag til Rådets direktiv om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European
Læs mereTIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE
TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET
Læs mere10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge:
10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 1) Jean Monnet 2) Konrad Adenauer 3) Jacques Delors 4) Charles de Gaulle 5) Helmut Kohl 6) Margaret Thatcher 7)
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsministeriet
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 276 Offentligt D ELEGERET RE TSAKT - NOTAT 13. marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Notat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der supplerer
Læs mereNår forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet
Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereTeorier om europæisk integration/ integrationsteorier
Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Neofunktionalisme: Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg. Spill-over mekanismen
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereHarald Børsting 1. maj 2014
Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs mereDanmark og EU i Europa
Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 22. februar 2016 Nye EU-forslag om
Læs mereÆgteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev
Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål FORELØBIG 2002/2243(INI) 4. februar 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål til Udvalget om Beskæftigelse
Læs mereAftale om Danmark i Europol
Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som
Læs mereÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning
ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange
Læs mereNu gider vi ikke mere snakke om krumme agurker
Nu gider vi ikke mere snakke om krumme agurker Tid til at tænke forfra side 03 Hvem træffer beslutningerne? side 08 02 PROFILAVIS NR 01 Europas fremtid DEN RIGTIGE HISTORIE OM DE KRUMME AGURKER Krumme
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.8.2013
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.8.2013 C(2013) 5405 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.8.2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011
Læs merelønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0151 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund-og nærhedsnotat om direktivforslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier,
Læs mereKlassisk magtdelingslære:
EU s politiske system I (12. februar 2007) Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love)
Læs mereGrund- og nærhedsnotat
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereNotat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg
MILJØstyrelsen Jord & Affald MST/dokca 9. juli 2008 GRUNDNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereEU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg
EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien
Læs mereSag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sag T-241/01 Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence aftale luftfart forordning (EØF) nr. 3975/87 anmeldte aftaler aftale, der overskrider rammerne for
Læs mereDerfor foreslår Enhedslisten at:
Der tales ofte om at beskytte vores demokrati mod udefrakommende farer, men vi glemmer, at demokratiet ikke er kommet af sig selv, men er noget, som generationer før os har tilkæmpet sig. Enhedslisten
Læs mereSamlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 124 Offentligt 2. februar 2009 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts
Læs mere