UNDERSØGELSE AF INDUSTRIENS KOMPETENCEBEHOV MARTS 2011

Transkript

1 UNDERSØGELSE AF INDUSTRIENS KOMPETENCEBEHOV MARTS 2011 Resultater af spørgeskema udsendt til LUU, UU, UG, Faglige Udvalg og skuemestre hos industriens uddannelser 1

2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT OM BESVARELSERNE SVARPERSONERNES BRANCHETILHØRSFORHOLD GENERELLLE UDVIKLINGSTENDENSER UDVIKLINGSTENDENSER FOR ARBEJDETS ORGANISERING FORVENTNINGER TIL BRUGEN AF AMU I DE KOMMENDE ÅR VURDERING AF BEHOVET FOR MARKEDSFØRING AF AMU I SÆRLIGE UDDANNELSESPAKKER PLASTINDUSTRI PROCESINDUSTRI METALINDUSTRI KØLEINDUSTRI MONTAGEINDUSTRI ELEKTRONIKINDUSTRI OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI SVEJSNING SMEDEOMRÅDET VÆRKTØJS- OG MASKINBRANCHEN AUTOMATIK OG PROCESTEKNISKE OMRÅDE DATA OG KOMMUNIKATIONSTEKNISKE OMRÅDE ANDEN INDUSTRI

3 1. GENERELT OM BESVARELSERNE Industriens Uddannelser udsendte i februar måned 2011 spørgeskemaet til i alt 926 svarpersoner, som sidder i centrale udvalg, udviklingsudvalg, lokale uddannelsesudvalg eller arbejder som skuemestre. Ved udsendelse blev det konstateret, at 49 af kontaktpersonerne ikke havde de angivne kontaktoplysninger. Disse blev derfor taget ud af undersøgelsen, således at den samlede population som kunne svare blev 877 personer. I alt 433 personer har svaret på spørgeskemaet. Dette svarer til, at 49 % af de adspurgte (da i alt 877 modtog spørgeskemaet) har svaret. Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen blev stillet en række lukkede spørgsmål, hvor svarkategorierne var afgrænset på forhånd. Derudover blev deltagerne stillet en række åbne spørgsmål, hvor der alene var fritekstfelter. Omkring 50 % af spørgsmålene i spørgeskemaet havde lukkede svarkategorier, mens de resterende 50 % af spørgsmålene alene kunne besvares ved fri tekst, dvs. svarpersonernes egne formuleringer. I dataoparbejdningen har sekretariatet valgt at kategorisere de frie tekster, i det omfang det har været muligt. Der er således foretaget en kodning af svarene, således at hvert svar er blevet henført til en bestemt kategori. For at kunne gøre dette er der blevet foretaget en fortolkning af svarene. De svar, som har været for utydelige til at tolke er blevet sat i særlig kategori kaldet ikke muligt at kategorisere. Formålet med at kategorisere fritekstbesvarelserne har været at se, om der er væsentlige tendenser i de angivne svar. I det følgende er de lukkede svarkategorier afrapporteret med normal skrift, mens de kategoriserede fritekstbesvarelser er afrapporteret med kursiveret skrift. 2. SVARPERSONERNES BRANCHETILHØRSFORHOLD Svarpersonerne har i spørgeskemaet kunnet angivet tilhørsforhold til flere brancher. Det betyder, at nogle af respondenterne har svaret på mere end én branches udviklingsbehov. Vi kan af svarene se, at mange har angivet metalindustrien som branche, i alt 39 % af svarpersonerne. Herudover er der en væsentlig del, nemlig 19 %, som har angivet smedeområdet, som det brancheområde de arbejder med. Alle brancheområder er repræsenteret i et rimeligt omfang med minimum 7-15 %, som angiver at de arbejder med dette område. Det er alene køleindustrien, som har en meget lav repræsentation, idet kun 2 % angiver at arbejde med dette område. Den meget lille population i forhold til køleindustrien gør, at resultaterne kan være behæftet med en større usikkerhed, end hvad der gælder for de andre områder. En større del af de personer, som har besvaret spørgeskemaet, nemlig 105 personer, har angivet anden industri som et område de arbejder med. Vi har her bedt disse svarpersoner om at angive, hvilken anden industri de arbejder med. Ud fra en kategorisering af fritekstsvarene kan vi se, at en stor del arbejder med mekaniker/autobranchen, nemlig i alt 29 % af dem, som svarer anden industri. Derudover er der ingen andre markante underbrancher i anden industri, feltet spreder sig meget. Svarpersonernes branchetilknytninger er illustreret i figur 1 og gengivet i tabel 1 samt 1A. 3

4 Figur 1: Svarpersonernes branchetilknytninger: Hvilke områder arbejder du med? (Afkryds gerne flere svar) Arbejdets organisering i industrien Plastindustri Procesindustri Metalindustri Køleindustri Montageindustri Elektronikindustri Overfladebehandling Svejsning Smedeområdet Værktøjs- og maskinbranchen Automatik- og procestekniske område Kommunikations- og informationsteknologi Anden industri/branche 12% 7% 13% 2% 12% 13% 7% 15% 19% 12% 11% 9% 24% 39% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Tabel 1: Svarpersonernes branchetilknytninger Hvilke områder arbejder du med? (Afkryds gerne flere svar) Procent Antal Arbejdets organisering i industrien 12% 51 Plastindustri 7% 29 Procesindustri 13% 58 Metalindustri 39% 167 Køleindustri 2% 10 Montageindustri 12% 50 Elektronikindustri 13% 55 Overfladebehandling 7% 32 Svejsning 15% 67 Smedeområdet 19% 83 Værktøjs- og maskinbranchen 12% 53 Automatik- og procestekniske område 11% 48 Kommunikations- og informationsteknologi 9% 38 Anden industri/branche total (uddybes i tabel 1A) 24% 105 4

5 Tabel 1A: Anden industri specifikation af brancher (105 personer) Mekaniker/autobranchen 30 29% Emballageindustri 5 5% Beklædningsområdet 4 4% Lastvognsmekaniker 4 4% Teater/udstilling 4 4% Teknisk Designer 4 4% Bil, fly og andre transportmidler 3 3% Data/it 3 3% Entreprenørmaskiner 3 3% Forsyningsindustri 3 3% Fremstilling af bygningstilbehør 3 3% Luftfart/reparation af fly 3 3% Vindmølleindustri 3 3% Beslagsmed 2 2% Bådebygger/skibstømrer 2 2% Digital media 2 2% Fødevareindustri 2 2% Motorcykelmekaniker 2 2% Lager og logistik 2 2% Organisationsrepræsentant 2 2% Post 2 2% Produktør og Industrioperatør 2 2% VVS service 2 2% Cykelmekaniker 1 1% Fotograf 1 1% Guld og sølv 1 1% Kommune 1 1% Landbrugsmaskiner 1 1% Ledig 1 1% Låsesmed 1 1% Reparation af hjælpemidler 1 1% Robotindustri 1 1% Rådgivende ingeniørfirma 1 1% Sejlmager 1 1% Service af kontormaskiner 1 1% Under uddannelse som maskinmester 1 1% Total % 3. GENERELLLE UDVIKLINGSTENDENSER Alle svarpersoner i spørgeskemaet skulle forholde sig til spørgsmål om, hvordan de vurderede en række generelle udviklingstendensers indflydelse på behovet for AMU. De fire væsentligste udviklingstendenser, som vil give behov for nye AMU-kurser er ifølge svarpersonerne: 5

6 1) Krav til mere optimering af produktions- og arbejdsprocesser 2) Arbejdet med kvalitet og kvalitetsstyring 3) Flere miljø og energihensyn i produktionen 4) Overholdelse af flere standarder pga. kundekrav/myndighedskrav. De samlede resultater af spørgsmålet vedr. generelle udviklingstendenser er gengivet nedenfor i tabel 2 og 2A. Tabel 2: Vurdering af nye AMU-kurser som følge af generelle udviklingstendenser I hvilken grad vurderer du, at der vil være behov for nye AMU-kurser som følge af? Overholdelse af flere standarder pga. kundekrav/ myndighedskrav Arbejdet med kvalitet og kvalitetsstyring I høj grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Procent Antal 55% % 147 2% 10 9% % % % 126 1% 4 6% % 433 Mere samarbejde med udenlandske medarbejdere 27% % % 49 13% % 433 Mere samarbejde med kunder 39% % 184 9% 38 10% % 433 Flere miljø- og energihensyn i produktionen 55% % 153 3% 14 7% % 433 Mere arbejde i tværfaglige teams 38% % 198 7% 29 9% % 433 Mere projektledelse 30% % % 47 12% % 433 Flere opgaver med ansvar for intern oplæring 46% % 175 4% 18 10% % 433 Kommunikation på engelsk 48% % 163 7% 30 7% % 433 Krav til mere innovation i det daglige arbejde 49% % 152 5% 21 11% % 433 Krav til mere optimering af produktions og arbejdsprocesser 66% % 103 3% 13 7% % 433 Ingen nye behov 9% 38 16% 69 31% % % 433 ANDET (uddybes i tabel 2A) 13 (personer) Tabel 2A: ANDET (13 personer) Mangler kendskab til AMU 2 Der vurderes ikke at være noget behov 2 Problemer med afholdelse hindrer brug af AMU 2 Behov for kursus som giver medarbejdere forståelse for hvad globaliseringen betyder for deres arbejde 1 Behov for kursus i kommunikationsteknikker 1 Er en meget afgrænset branche med specifikke behov 1 AMU skal bruges til at undgå fyringer 1 Svensker 1 Ledig 1 Ved ikke 1 Total 13 6

7 4. UDVIKLINGSTENDENSER FOR ARBEJDETS ORGANISERING Alle personer i spørgeundersøgelsen blev spurgt om, hvilke behov for AMU-kurser de ser i forhold til forskellige arbejdsorganisatoriske emner. Svarpersonerne vurderer, at særligt tre arbejdsorganisatoriske emner vil give behov for nye AMU-kurser: 1) Kvalitetsstyring 2) Innovation 3) Gennemførelse af audit kvalitet og miljø. De samlede resultater af spørgsmålene vedr. arbejdsorganisatoriske udviklingstendenser er gengivet nedenfor i tabel 3 og 3A. Tabel 3: Vurdering af behov for nye AMU-kurser inden for det arbejdsorganisatoriske område Vurderer du, at der er behov for nye AMU-kurser inden for følgende emner? Ja Nej Ved ikke Procent Antal Lean 55% % 96 23% % 433 Gennemførelse af audit kvalitet og miljø 60% % 89 20% % 433 Forretningsforståelse 52% % % % 433 Kvalitetsstyring 74% % 66 11% % 433 Innovation 62% % 75 21% % 433 Outsourcing 36% % % % 433 ANDET (uddybes i tabel 3A) 7 (personer) Tabel 3A: ANDET (7 personer) Mangler kendskab til AMU 2 Bruger intern oplæring/kursus 2 Behov for kursus i selvledelse, ansvar, teamkultur 2 Behov for kursus i kvalitetsstyring i forhold til standarder 1 Total 7 I spørgeundersøgelsen blev alle personer også bedt om at vurdere, i hvor høj grad de anvender de eksisterende arbejdsorganisatoriske kurser. De svarpersoner, som har angivet at de kun anvender AMU-kurser inden for arbejdets organisering i mindre grad eller slet ikke er blevet bedt om at angive årsager til, at de ikke anvender kurserne. Der er 225 personer, som har angivet at de benytter de arbejdsorganisatoriske AMU-kurser i mindre grad, mens 85 personer angiver at de slet ikke benytter disse kurser. Samlet set giver ovenstående, at der er 310 personer, som AMU-kurser i begrænset omfang. De 310 personer er blevet bedt om at give begrundelser for, hvorfor de ikke anvender AMU i større omfang. Vi ser her, at den mest udbredte begrundelse for ikke at benytte de arbejdsorganisatoriske kurser er, at virksomheden anvender interne kurser i stedet. Men generelt er begrundelserne for, hvorfor man ikke anvender AMU-kurserne meget forskellige, der er ikke et markant mønster 7

8 som peger i retning af en dominerende grund. De samlede resultater af spørgsmålene omkring brugen af de arbejdsorganisatoriske AMU-kurser er gengivet i tabel 4 og 4A. Tabel 4: Brugen af nuværende AMU-kurser inden for arbejdets organisering I hvilket omfang benytter din virksomhed sig af de nuværende AMUkurser Procent Antal inden for arbejdets organisering? (dvs. Lean, kvalitet, miljø og energi, produktionsgrupper, medarbejderudvikling m.m.) I stort omfang 18% 80 I mindre omfang 52% 225 Slet ikke 20% 85 Ikke relevant 10% 43 Total 100% 433 Tabel 5: Begrundelser for hvorfor virksomheden ikke bruger de eksisterende kurser inden for arbejdets organisering i større omfang end tilfældet? (310 personer) Bruger intern oplæring/kursus 41 13% AMU-kurser mangler relevans 24 8% Tidspres/travlhed/"produktionen først" 25 8% Der vurderes ikke at være noget behov 23 7% Bruger importør/forhandlerkurser/andre kursusudbydere 18 6% Manglende prioritering af efteruddannelse fra ledelsen 16 5% Mangler kendskab til AMU 14 5% Presset økonomi/"for dyrt" 15 5% For lille mandskab til at sende på AMU 13 4% AMU ikke specifik nok i fht. arbejdsopgaver 9 3% Problemer med planlægning af uddannelse på virksomheden 8 3% Er organisationsrepræsentant og kan ikke svare 7 2% AMU skaber ikke den fornødne effekt 4 1% Der er ikke efterspørgsel 4 1% AMU ikke på tilstrækkeligt højt niveau 4 1% Har ikke tradition for uddannelse generelt 4 1% Problemer med afholdelse (afstand, aflysninger, ikke kurser når vi har brug for det) 4 1% Mangler ressourcer 2 1% Har kursusstop på virksomheden 2 1% Der er ikke kurser til pågældende fagområde 2 1% For dårligt samspil med ledelsen, når kursisterne kommer tilbage fra AMU 1 0% Mangler kompetenceafklaring 1 0% Ved ikke 46 15% Ikke muligt at kategorisere 23 7% Total % 5. FORVENTNINGER TIL BRUGEN AF AMU I DE KOMMENDE ÅR Alle svarpersoner blev spurgt til forventningerne omkring brugen af AMU i de kommende år. Et flertal forventer en stigning i brugen af AMU i de kommende år. Dette er gengivet i tabellen og figuren nedenfor: 8

9 Tabel 6: Forventninger til brugen af AMU i de kommende år Hvordan vurderer du, at efterspørgslen på AMU-kurser generelt vil være i de kommende år? Procent Antal Stigende 43% 185 Uændret 33% 145 Aftagende 15% 65 Ved ikke 9% 38 Total 100% 433 Figur 2: Forventninger til brugen af AMU i de kommende år Hvordan vurderer du, at efterspørgslen på AMU-kurser generelt vil være i de kommende år? Stigende 43% Uændret 33% Aftagende 15% Ved ikke 9% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 6. VURDERING AF BEHOVET FOR MARKEDSFØRING AF AMU I SÆRLIGE UDDANNELSESPAKKER Alle svarpersoner blev bedt om at vurdere behovet for markedsføring af AMU-kurser i særlige uddannelsespakker. Et stort flertal vurderer, at der er behov for markedsføring af særlige uddannelsespakker. 9

10 Tabel 7: Vurdering af behovet for markedsføring af AMU-kurser i særlige uddannelsespakker Mener du, at der er behov for at markedsføre AMU-kurser i særlige "uddannelsespakker", som er målrettet forskellige jobområder i industrien? Procent Ja 78% 337 Nej 10% 42 Ved ikke 12% 54 Total 100% 433 Antal Figur 3: Vurdering af behovet for markedsføring af AMU-kurser i særlige uddannelsespakker Mener du, at der er behov for at markedsføre AMU-kurser i særlige "uddannelsespakker", som er målrettet forskellige jobområder i industrien? Ja 78% Nej 10% Ved ikke 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 7. PLASTINDUSTRI I alt 29 personer har svaret, at de arbejder med plastindustrien. Disse 29 personer har fået særlige spørgsmål omkring plastindustriens uddannelsesbehov. Det fremgår af besvarelserne i tabel 8, at svarpersonerne ser forskelligt på behovet for at udvikle nye AMU-kurser inden for kvalitetsstyring ved fremstilling af produkter i hærdeplast samt i forhold til arbejde med nye plastmaterialer, som f.eks. bioplast. Lidt over 1/3 af svarpersonerne mener at der i høj grad er brug for AMU-kurser inden for disse områder, mens en tilsvarende del svarer, at der mindre grad er et behov. Endelig er der ca. 1/3 som angiver, at de ikke ved om der et behov. I tabel 9 er svarpersonerne blevet bedt om at angive, om de kender til andre efteruddannelsesbehov inden for plast industrien, som ikke dækkes af de nuværende AMU-kurser. 6 ud af de 29 personer, svarende til 21% af populationen, svarer, at de kender til behov, som ikke dækkes af AMU i dag. I tabel 9A har vi bedt disse 6 personer om at angive, hvilken kurser de synes at mangle. Det fremgår af tabellen, at de 6 svarpersoner ser forskellige behov. Der er ikke nogen dominerende tendens i svarene. 10

11 Tabel 8: Behov for ny AMU-kurser særligt rettet mod plastindustrien I hvilken grad vurderer du, at der er behov for nye AMU-kurser inden for følgende områder? Kvalitetsstyring ved fremstilling af produkter i hærdeplast Arbejde med nye plastmaterialer f. eks bioplast I høj grad I mindre grad Ved ikke Procent Antal 31% 9 31% 9 38% % 29 38% 11 34% 10 28% 8 100% 29 Tabel 9: Kendskab til behov inden for plastindustrien, som ikke dækkes af de nuværende AMU-kurser Har du kendskab til andre behov for efteruddannelse inden for plastindustrien, Procent Antal som ikke dækkes af de nuværende AMU-kurser? Ja (uddybes i tabel 9A) 21% 6 Nej 52% 15 Ved ikke 28% 8 Total 100% 29 Tabel 9A: Vurdering af hvilke kurser der mangler inden for plastindustrien (6 personer) LAUS 1 Værktøjskurser 1 Proces - og materialekendskab 1 Maskinreparation kurser 1 Arbejde med kompositkonstruktioner 1 Teknisk sprøjtestøbning 1 Total antal personer 6 Svarpersonerne inden for plastindustrien er også blevet bedt om at vurdere, i hvor høj grad de anvender de eksisterende plast kurser. De svarpersoner, som har angivet at de kun anvender AMU-kurser inden for plast i mindre grad eller slet ikke er blevet bedt om at angive årsager til, at de ikke anvender kurserne. Der er 11 personer, som har angivet at de benytter plast kurserne i mindre grad, mens 8 personer angiver at de slet ikke benytter disse kurser. Dette giver et total på 19 personer, som ikke anvender AMU-kurser i noget særligt omfang. De 19 personer er blevet bedt om at give begrundelser for, hvorfor de ikke anvender plast kurserne i større omfang. Det fremgår af tabel 10A, at begrundelserne for, hvorfor man ikke anvender AMUkurserne er meget forskellige, der er ikke et markant mønster som peger i retning af en dominerende grund. De samlede resultater af spørgsmålene omkring brugen af plastkurserne er gengivet i tabel 10 og 10A. Tabel 10: Omfang af brugen af AMU-kurser i plastindustrien I hvilket omfang benytter din virksomhed sig af de nuværende AMUkurser Procent Antal inden for plast? I stort omfang 14% 4 I mindre omfang (svar uddybes i Tabel 10A) 38% 11 Slet ikke (svar uddybes i Tabel 10A) 28% 8 Ikke relevant 21% 6 Total 100% 29 11

12 Tabel 10A: Begrundelser for manglende brug af AMU-kurser i plastindustrien (19 personer) AMU-kurser mangler relevans 3 16% Mangler kendskab til AMU 2 11% Tidspres/travlhed/"produktionen først" 2 11% Der vurderes ikke at være noget behov 2 11% AMU ikke på tilstrækkeligt højt niveau 2 11% AMU ikke specifik nok i fht. arbejdsopgaver 1 5% Bruger intern oplæring/kursus 1 5% Problemer med afholdelse (afstand, aflysninger, ikke kurser når vi har brug for det) 1 5% Manglende prioritering af efteruddannelse fra ledelsens side 1 5% Er organisationsrepræsentant og kan ikke svare 1 5% Ved ikke 2 11% Ikke muligt at kategorisere 1 5% Total % 8. PROCESINDUSTRI I alt 58 personer har svaret, at de arbejder med procesindustrien. Størstedelen af svarpersonerne arbejder både med ikke-faglærte og faglærte i procesindustrien, jf. tabel 11. Tabel 11: Svarpersonernes uddannelsesområder inden for procesindustrien Hvilke uddannelsesområder inden for procesindustrien arbejder du med? Procent (Afkryds gerne flere svar) Ikke-faglærte i procesindustrien 81% 47 Faglærte procesoperatører 69% 40 Antal Andre uddannelsesområder inden for procesindustrien (uddybes i Tabel 11A) 7% 4 Tabel 11A: Andre uddannelsesområder inden for procesindustrien (4 personer) Værktøjsmager 1 Organisationsrepræsentant 1 Industrioperatør 1 Automatikmekaniker 1 Total 4 De 58 personer, som arbejder med procesindustrien, har fået særlige spørgsmål omkring procesindustriens uddannelsesbehov. Det fremgår af besvarelserne i tabel 12, at svarpersonerne særligt ser behov for AMU-kurser inden for følgende tre områder: 1) energieffektivisering for operatører 2) Kontinuert produktion 3) El-sikkerhed ved fejlfinding og reparation for operatører 12

13 Tabel 12: Vurdering af behov for nye AMU-kurser inden for procesindustrien I hvilken grad vurderer du, at der er behov for nye AMU-kurser inden for følgende områder? Drift og betjening af destillationskolonner El-sikkerhed ved fejlfinding og reparation for operatører I høj grad I mindre grad Ved ikke Procent Antal 19% 11 38% 22 43% % 58 47% 27 31% 18 22% % 58 BUS-systemer for operatører 16% 9 28% 16 57% % 58 Produktion af bioethanol 28% 16 31% 18 41% % 58 Energieffektivisering for operatører 57% 33 29% 17 14% 8 100% 58 HACCP brush up 16% 9 28% 16 57% % 58 Kontinuert produktion 48% 28 29% 17 22% % 58 Produktionsforståelse i kemisk industri 28% 16 33% 19 40% % 58 I tabel 13 er svarpersonerne blevet bedt om at angive, om de har forslag til andre nye AMUkurser til procesindustrien. 4 ud af de 58 personer svarer, at de har forslag til nye AMU-kurser. I tabel 13A har vi bedt disse 4 personer om at angive, hvilken kurser de forslår. Det fremgår af tabellen, at de 4 svarpersoner ser forskellige behov. Der er ikke nogen dominerende tendens i svarene. Tabel 13: Forslag til andre nye AMU-kurser til procesindustrien Har du forslag til andre nye AMU-kurser til procesindustrien? Procent Antal Ja (uddybes i tabel 13A) 7% 4 Nej 93% 54 Total 100% 58 Tabel 13A: Hvilke nye kurser foreslås? (i alt 4 personer) Enhedsoperationer i filtrering og krystallation 1 Mindre reparationer af udstyr 1 Robotteknologi/processer 1 Ekstruderingsteknik 1 Total 4 I tabel 14 er procesindustriens svarpersoner blevet bedt om at angive, i hvor stort omfang de anvender de nuværende AMU-kurser inden for procesindustrien. 28 personer angiver, at de benytter procesindustriens kurser i mindre grad, mens 8 personer angiver at de slet ikke benytter disse kurser. Dette giver et total på 36 personer, som ikke anvender AMU-kurser i noget særligt omfang. De 36 personer er blevet bedt om at give begrundelser for, hvorfor de ikke anvender procesindustriens kurser i større omfang. Det fremgår af tabel 14A, at begrundelserne for, hvorfor man ikke anvender AMU-kurserne er meget forskellige, der er ikke et markant mønster som peger i retning af en dominerende grund. De samlede resultater af spørgsmålene omkring brugen af procesindustriens kurser er gengivet i tabel 14 og 14A. 13

14 Tabel 14: Omfang af brugen af AMU-kurser i procesindustrien I hvilket omfang benytter din virksomhed sig af de nuværende AMU-kurser inden for procesindustrien? Procent Antal I stort omfang 29% 17 I mindre omfang (uddybes i tabel 14A) 48% 28 Slet ikke (uddybes i tabel 14A) 14% 8 Ikke relevant 9% 5 Total 100% 58 Tabel 14A: Begrundelser for manglende brug af AMU-kurser i procesindustrien (i alt 36 personer) Der vurderes ikke at være noget behov 4 11% Manglende prioritering af efteruddannelse fra ledelsen 3 8% Tidspres/travlhed/"produktionen først" 3 8% Presset økonomi/"for dyrt" 3 8% AMU ikke på tilstrækkeligt højt niveau 3 8% AMU-kurser mangler relevans 2 6% AMU ikke specifik nok i fht. arbejdsopgaver 2 6% Bruger intern oplæring/kursus 2 6% Problemer med afholdelse (afstand, aflysninger, ikke kurser når vi har brug for det) 2 6% For lille mandskab til at sende på AMU 1 3% Der er ikke efterspørgsel 1 3% Er organisationsrepræsentant og kan ikke svare 1 3% Mangler kendskab til AMU 1 3% Ved ikke 3 8% Ikke muligt at kategorisere 5 14% Total % 9. METALINDUSTRI I alt 167 personer har svaret, at de arbejder med procesindustrien. Omkring 1/3 af disse svarpersoner arbejder både med ikke-faglærte i metalindustrien og faglærte CNC teknikere/assistenter, jf. tabel 15. En meget stor andel, nemlig 100 af de 167 svarpersoner angiver, at de også arbejder med andre uddannelsesområder inden for metalindustrien. Blandt dem er der omkring 25% som angiver at arbejde med smedeområdet, 18% som angiver at arbejde med automekanikere og 15% som angiver at arbejde med industriteknikere. Derudover er der ingen klar tendens i, hvad svarpersonerne arbejder med af andre uddannelsesområder. Tabel 15: Svarpersonernes uddannelsesområder inden for metalindustrien Hvilke uddannelsesområder inden for metalindustrien arbejder du med?(afkryds gerne flere svar) Procent Antal Ikke-faglærte i metalindustrien 35% 59 Faglærte CNC teknikere/assistenter 34% 57 Andre uddannelsesområder inden for metalindustrien (uddybes i tabel 15A) 60% 100 Total 129%

15 Tabel 15A: Andre uddannelsesområder inden for metalindustrien (100 svarpersoner) Smed (klejnsmed, rustfast, faglært smed) 25 25% Automekaniker 18 18% Industritekniker 15 15% Faglærte i metalindustrien 3 3% Automatikteknikere 3 3% Flytekniker 3 3% Teknisk Designer 3 3% Landbrugsmaskinmekaniker 3 3% Karosserismed 2 2% Produktør og Industrioperatør 1 1% Auto/transport 1 1% Elektrikere 1 1% Erhvervsuddannelser 1 1% Værktøjsuddannet 1 1% Entreprenørmaskiner 1 1% Skibsindustrien 1 1% Industrioperatør 1 1% Støberi 1 1% Motorcykler/knallerter 1 1% Dataområdet 1 1% Lastvognsmekaniker 1 1% Guldsmed 1 1% Overfladebehandler 1 1% Beslagsmed 1 1% Maritime håndværksfag 1 1% Gørtler 1 1% VVS rør 1 1% Ved ikke 2 2% Ikke muligt at kategorisere 5 5% Total % I tabel 16 er svarpersonerne inden for metalindustrien blevet bedt om at vurdere, hvorvidt en række faglige områder har behov for nye AMU-kurser. Særligt to områder vurderes at have behov for nye AMU-kurser: 1) Udarbejdelse af dokumentation i forhold til miljø, kvalitet mm. samt 2) Tværfagligt samarbejde med f.eks. teknikere og ingeniører, jf. tabel 16. Det fremgår af tabel 16, at 4 svarpersoner har angivet andet som et område, hvor der er behov for nye AMU-kurser. Tabel 16A viser, at de fire svarpersoner peger på meget forskellige områder, hvor der er behov for AMU-kurser, nemlig grønne kurser, fremstilling af komposit, robotslibning samt kursus i anvendelse af robot. Endvidere er svarpersonerne i tabel 16 blevet bedt om at angive, om de ser behov for et introduktionskursus til jern- og metalindustrien. De personer, som har svaret, at de i høj grad eller i mindre grad ser behov for et introduktionskursus er blevet bedt om at specificere, hvad de mener sådant et kursus skal indeholde. Disse fritekster er blevet kategoriseret i tabel 16B. Det fremgår her, at omkring 10 svarpersoner mener at introduktionskurset skal være appetitvækker 15

16 til unge mennesker. Derudover er der mange andre forskellige forslag, men ingen entydige tendenser. De samlede resultater omkring kompetencebehov i metalindustrien er gengivet i tabel 16, 16A og 16B nedenfor. Tabel 16: Vurdering af behov for nye AMU-kurser inden for metalindustrien I hvilken grad vurderer du, at der er behov for AMU-kurser inden for følgende områder? I høj grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Procent Antal Produktion og montage af brændselsceller Produktion og montage af solceller Prober og andet perifert udstyr til CNC maskiner Opmåling af værktøjer i EZet/Zoller Udarbejdelse af dokumentation i forhold til miljø, kvalitet mm. Fremstilling af produkter i aluminium Tværfagligt samarbejde med f.eks. teknikere og ingeniører Konventionel metalbearbejdning Kurser som kobler konventionel metalbearbejdning til CNCs bearbejdning Introduktionskursus til jernog metalindustrien (uddybes i tabel 16B) ANDET (uddybes i tabel 16A) 16% 26 28% 46 8% 13 49% % % 56 21% 35 5% 9 40% % % 49 23% 39 2% 4 45% % % 27 19% 31 5% 8 60% % % 78 31% 51 2% 3 21% % % 53 31% 51 3% 5 35% % % 74 28% 47 2% 3 26% % % 39 49% 81 5% 9 23% % % 65 31% 51 4% 6 27% % % 46 31% 51 9% 15 33% % (personer) Tabel 16A: ANDET (4 personer) "Grønne" kurser 1 Fremstilling af produkter i andre materialer, f.eks. Komposit 1 Robotslibning 1 Kursus i muligheder for anvendelse af robot 1 Total 4 Tabel 16B: Du har svaret, at der er behov for introduktionskursus til jern- og metalindustrien. Har du forslag til, hvad kurset skal indeholde? (82 personer) Appetitvækker til unge mennesker 10 12% En masse af de positive ting, der er forbundet med jern og metalindustrien og "karriereveje" 5 6% Ting fra grundforløbet for smedeuddannelsen/anden relevant teknisk grundforløb 4 5% Synliggøre de specifikke krav der er til jern - og metalindustrien 4 5% 16

17 Materialelære 3 4% Innovation og det tværfaglige samarbejde i virksomheden 2 2% Ophæftning efter tegning, lidt svejsning og skæring 1 1% Miljøkrav, ergonomi mm 2 2% Grundlæggende færdigheder i måleteknik, tegningsforståelse og svejsning 2 2% Appetitvækker for ikke-faglærte 1 1% Appetitvækker til folk som ønsker brancheskift 1 1% Grundlæggende viden om metal og montage 1 1% Fra råstof til produkt 1 1% Tegningsforståelse og IT 1 1% Materialeforståelse og ellære 1 1% Sikkerhed, samarbejde og kvalitet 1 1% Praktisk arbejde, evt. i en virksomhed 1 1% Kvalitet, måleteknik, introduktion til arbejdet i industrien, arbejdsmiljø, miljø, seriebearbejdning, 1 1% samarbejde, kulturforståelse og konflikthåndtering Grundviden og mulighederne inden for branchen 1 1% Introduktion til de forskellige metalfag 1 1% Introduktion til spåntagende bearbejdning 1 1% Har ikke specificeret indholdet 28 34% Ikke muligt at kategorisere 9 11% Total % Svarpersonerne inden for metalindustrien er også blevet bedt om at angive, om de har forslag til andre AMU-kurser til metalindustrien. I alt 22 af 167 svarpersoner har svaret, at de har forslag til nye AMU-kurser til metalindustrien, jf. tabel 17. Det fremgår af tabel 17A, at de 22 svarpersoner har meget forskellige forslag til, hvilke nye AMU-kurser der bør være. Der er ingen entydig tendens. Tabel 17: Forslag til andre nye AMU-kurser til metalindustrien Har du forslag til andre nye AMU-kurser til metalindustrien? Procent Antal Ja (uddybes i tabel 17A) 13% 22 Nej 87% 145 Total 100% 167 Tabel 17A: Hvilke nye kurser til metalindustrien? (22 personer) Kursus om hvordan man reducere CO2 forbrug i produktion 2 Opsætning af "grønne" løsninger til privatkunder 1 Foretningsforståelse 1 Mere teoretisk viden til de faglærte 1 Udbygning af eksisterende kursus om intern oplæring 1 Bukning og svejsning i aluminium 1 CNC kurser på højt niveau 1 Kørsel med autotransporter 1 Kurser i massebevarende teknologier, pres og stræk i stål 1 Onlineprogrammering af forskellige automatisk udstyr 1 17

18 IT og sprog 1 Opstart af selvstyrende teams 1 Udvidet it/elektronisk udstyr 1 Robotteknologi og betjening af robotter 1 Kursus som kobler Lean og Innovation 1 Længerevarende kursusforløb som svarer til industriteknolog over 2 eller 3 år 1 Kursus i rundslibning 1 Alternativ energi til transportsektoren 1 Aircondition - miljø og fejlfinding 1 Kurser i informationssøgning og projektstyring 1 Kurser til beslagsmede 1 Total 22 I tabel 18 er svarpersonerne blevet bedt om at vurdere, i hvilket omfang de anvender de nuværende AMU-kurser inden for metalindustrien. De personer, som har svaret i mindre omfang eller slet ikke er blevet bedt om at give en begrundelse for, hvorfor de ikke anvender AMU-kurserne. I alt 94 personer, svarende til 54% af alle svarpersoner inden for metalindustrien angiver, at de kun bruger AMU I mindre omfang, mens 18 personer, svarende til 11%, angiver at de slet ikke bruger de nuværende AMU-kurser inden for metalindustrien. Dette giver i alt, at 112 personer, svarende til 67% af populationen inden for metalindustrien, anvender de nuværende metalindustrielle AMU-kurser i et begrænset omfang, jf. kolonnerne markeret med grønt i tabel 18. Svarpersonernes begrundelser for, hvorfor de ikke anvender kurserne er kategoriseret i tabel 18A. Det fremgår af tabellen, at den mest udbredte begrundelse for ikke at anvende kurserne er at der vurderes ikke at være noget behov. Presset økonomi/ for dyrt angives også af en del svarpersoner. Herudover er begrundelserne meget forskelligartede, der er ikke andre entydige tendenser i svarene. Tabel 18: Omfang af brugen af AMU-kurser i metalindustrien I hvilket omfang benytter din virksomhed sig af de nuværende AMUkurser inden for metalindustrien? Procent Antal I stort omfang 20% 34 I mindre omfang (uddybes i tabel 18A) 56% 94 Slet ikke (uddybes i tabel 18A) 11% 18 Ikke relevant 13% 21 Total 100% 167 Tabel 18A: Begrundelser for manglende brug af AMU-kurser i metalindustrien (112 personer) Der vurderes ikke at være noget behov 14 13% Presset økonomi/"for dyrt" 12 11% Bruger intern oplæring/kursus 9 8% Bruger importørkursus/forhandlerkursus/andre kursusudbydere 8 7% 18