Vækstredegørelse for VÆKSTmidt program 1. januar november 2009.

Transkript

1 4. juni 2010 Rapport Vækstredegørelse for VÆKSTmidt program 1. januar november Udarbejdet af DAMVAD til Væksthus Midtjylland viden skaber muligheder

2 Indhold RESUME INDLEDNING VÆKSTmidt program Målgruppen for VÆKSTmidt programmet Resultatkrav for VÆKSTmidt-deltagerne Tidligere målinger af VÆKSTmidt METODE OG DATAINDSAMLING FOR DELTAGERNE I VÆKSTMIDT Evalueringsmetode Grupper af virksomheder Definitioner Matchning af data hos Danmarks Statistik VIRKSOMHEDER I VÆKSTMIDT-PROGRAMMET Antal rådgivne virksomheder fordelt på kommuner Virksomhedernes branchefordeling Virksomhedernes aldersfordeling Virksomhedernes størrelsesfordeling Virksomhedernes selskabsform Deltagerkarakteristik på tilbudsniveau ØKONOMISK PROFIL AF DELTAGERNE I VÆKSTMIDT Virksomhedernes gennemsnitlige omsætning Andelen af virksomheder med eksport Antal beskæftigede hos programdeltagerne Virksomhedernes gennemsnitlige værditilvækst per ansat EFFEKTMÅLING Virksomhedernes omsætning Virksomhedernes eksport Virksomhedernes beskæftigelse Virksomhedernes gennemsnitlige værditilvækst per ansat Effekt og resultatkrav Sammenligning med Vækstredegørelse KONKLUSION OG ANBEFALINGER Rammer VÆKSTmidt målgruppen? Anbefalinger Opnår virksomhederne en effekt af at deltage? Anbefalinger

3 Resumé Med denne vækstredegørelse gennemføres den første samlede effektmåling af VÆKSTmidt programmets aktiviteter siden opstarten 1. januar Resultaterne for vækstredegørelsen kan kort sammenfattes til: VÆKSTmidt programmet når sin målgruppe ud fra de opstillede kriterier for branche, alder og virksomhedsstørrelse. Desuden når programmet ud til virksomheder i alle regionens kommuner. Det har ikke været muligt vurdere, om de rådgivne virksomheder har vækstudfordringer, en operativ vækststrategi eller om de afsætter ud af regionen. De rådgivne virksomheder opnår en effekt af deres deltagelse i VÆKSTmidt programmet. De præsterer en mindre negativ vækst på parametrene eksport, beskæftigelse og værditilvækst end kontrolgruppen, jf. nedenstående oversigtstabel. Den økonomiske krise gør dog, at de rådgivne virksomheder ikke lever op til resultatkravene for VÆKSTmidt programmet, som ovenstående tabel viser. To tredje dele af de rådgivne virksomheder lever op til et eller flere af de opstillede resultatkrav. 7 pct. af de rådgivne virksomheder lever op til samtlige vækstkrav. Parameter Resultatkrav VÆKSTmidt08 Kontrolgruppe Vejledte virksomheder Omsætning + 10 % -22,0% -20,5 % -9,0% Eksport + 10 % -11,1% -24,3 % -8,1% Beskæftigelse Positiv vækst -9,2 % -13,0 % -18,8 % Værditilvækst + 10 % -3,4 % -9,8% N/A Kilde: EBST 2010 og egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik udført af estatistik.dk. Anm: Tallene for værditilvækst for de vejledte virksomheder indgår ikke i EBST effektevalueringen af vejledte virksomheder, hvorfor tallene ikke er tilgængelige. 3

4 Rammen for vækstredegørelsen Vækstredegørelsen består af en effektevaluering af VÆKSTmidt programmet og har til formål at afdække to centrale spørgsmål for initiativet VÆKSTmidt: Relevans mål: Rammer VÆKSTmidt målgruppen? Effektmål: Virker programmet efter hensigten - oplever virksomhederne en effekt af at deltage? Og lever virksomhederne op til de opstillede resultatkrav mellem Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland. Der forventes at være en sammenhæng mellem de to spørgsmål, idet initiativet efterspørges pga. en forventet effekt. Desuden vil resultaterne af de to centrale spørgsmål være med til at dokumentere og synliggøre, hvorvidt initiativet skaber effekt hos virksomheder med vækstpotentiale, herefter kaldet vækstvirksomheder. Vækstredegørelsen er en kvantitativ effektmåling. Den bygger således alene på kvantificerbare faktorer. Med vækstredegørelsen er det derfor ikke muligt at sige noget om det organisatoriske set up for VÆKSTmidt programmet. Derimod kan vækstredegørelsen dokumentere relevansmålet for deltagerne, samt om deltagerne oplever en effekt af deres deltagelse. Formålet med den kvantitative effektevaluering er en dokumentation af vækstskabelse og beskæftigelse samt læring i forhold til igangsættelse af nye programaktiviteter. En yderligere målsætning med redegørelsen er at se på, hvor mange virksomheder, der opfylder programmets vækstmålsætninger på 10 pct. vækst blandt VÆKSTmidt programdeltagerne. Relevans mål: Programdeltagerne er fra en målgruppe, der er afgrænset som følger: Branchemæssigt: Virksomhederne skal tilhøre de private byerhverv 1, men der er dog enkelte tilføjelser som bl.a. dækker maskinstationer, anlægsgartnerier samt servicevirksomhed inden for agerbrug og husdyravl. I Region Midtjylland er omkring virksomheder placeret inden for de private byerhverv. 1 De private byerhverv består af groft sagt af: Fremstilling og råstofudvinding, bygge og anlæg, handel, hotel og transport, IKT og erhvervsservice. Brancher som landbrug og fiskeri, finansiering og holdingselskab samt offentlig virksomhed er ikke omfattet af de private byerhverv. 4

5 Virksomhedsstørrelse: Hér er der et primært fokus på virksomheder med mellem 10 og 250 ansatte, mens der er et sekundært fokus på virksomheder med mindre end 10 ansatte. I Region Midtjylland har knap virksomheder mellem 10 og 250 ansatte. Der er tilsvarende knap virksomheder med mindre end 10 ansatte. Virksomhederne skal være mindst 3 år gamle. Det er desværre ikke muligt at opgøre et præcist tal for, hvor mange virksomheder i Region Midtjylland, der er mindst 3 år gamle. Virksomhederne skal have vækstudfordringer inden for områderne: strategi og ledelse, globalisering og/eller IKT. Det er med denne effektevaluering ikke muligt at angive, hvor mange virksomheder i Region Midtjylland, der er omfattet af denne afgrænsning. Vækstredegørelsen dækker de virksomheder, der er blevet rådgivet under VÆKSTmidt programmet. I 2008 var der tale om 149 virksomheder, mens det i 2009 var 86 virksomheder frem til 16. november. Samlet set betyder det, at denne effektmåling dækker 235 virksomheder. I programperioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2009 er der et resultatkrav om minimum 223 kontrakter om specialiseret rådgivning og netværksforløb. Resultatkrav For VÆKSTmidt programmet er der opstillet følgende resultatkrav for de deltagende virksomheder i forhold til en effektevaluering, jf. resultatkontrakten mellem bevillingsgiveren, Region Midtjylland, og operatøren, Væksthus Midtjylland: Omsætningen skal stige med mere end 10 pct. om året. Eksportomsætningen skal stige med mere end 10 pct. om året. Værditilvæksten skal stige med mere end 10 pct. om året. Væksten i beskæftigelsen skal være positiv. Resultaterne opdeles dels på de brancher, som virksomhederne repræsenterer, men også på de tilbud, som udbydes under VÆKSTmidt programmet. Det er dog kun de individuelle programmer under VÆKSTmidt, der er mulighed for at opdele på. Det er ingen data for virksomheder, der har deltaget i de kollektive forløb. Vækstmålingen bygger på udviklingen for økonomiske nøgletal hos virksomhederne som en samlet opgørelse per 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009, dvs. at målingerne dækker udviklingen fra et år til det næste. 5

6 Rådgivningerne pågår løbende henover året og kategoriseres til at være enten i året 2008 eller i året Med en sådan inddeling betyder det, at det er muligt at gennemføre en egentlig effektmåling for de virksomheder, der har modtaget rådgivning i Det betyder også, at det ikke er muligt at effektmåle virksomheder, der har modtaget rådgivning i For virksomheder, der har modtaget rådgivning i 2009, vil resultaterne vise, hvordan virksomhederne har klaret sig op til den modtagende rådgivning. Nedenstående figur viser, hvordan effektmålingstidspunktet hænger sammen med rådgivningstidspunktet. VÆKSTmidt 2008 VÆKSTmidt 2009 Rådgivningstidspunkt: 1/1-08 1/ /12-09 Udgangspunkt i tiden T effektpunkt i tiden T+1 Effektmålingstidspunkt: 1/1-08 1/ /1-09 1/10-09 Kilde: DAMVAD 2010 Der er potentielt en forskel i resultaterne, afhængig af hvornår på året en virksomhed har modtaget rådgivning. Hvis en virksomhed har modtaget rådgivning i januar 2008 vil effekten potentielt indtræde f.eks. i april eller maj Med andre ord vil noget af den oplevet effekt være fanget i udgangspunktet. Alternativt kunne vi se på, hvornår virksomheden var blevet rådgivet og med udgangspunkt i et givent kvartal, da det er muligt at opgøre resultaterne på kvartalsbasis. Med den løsning vil man dog blive udfordret af de sæsonudsving, der er for alle virksomheder i alle brancher og som er uens. Derfor er metoden, præsenteret i ovenstående figur, valgt. Kontrolgruppe og benchmarkgruppe Resultaterne for de rådgivne virksomheder sammenlignes med en kontrolgruppe af vejledte virksomheder i Væksthus Midtjylland og en særligt defineret kontrolgruppe bestående af andre små- og mellemstore virksomheder, som matcher målgruppen for VÆKSTmidt programmet. Således omhandler rapporten 3 grupper af virksomheder: 1. VÆKSTmidt programdeltagere. Programdeltagerne dækker de 235 virksomheder, der i 2008 og 2009 har modtaget rådgivning i forbindelse med VÆKSTmidt programmet. Disse benævnes de rådgivne virksomheder eller VÆKSTmidt deltagere. 2. Vejledte virksomheder: Vejledte virksomheder i Væksthuset. EBST udarbejder en effektmåling, der dækker vejledte virksomheder i Væksthus 6

7 Midtjylland. Resultaterne fra denne effektmåling indgår som en benchmarkgruppe i forhold til resultaterne fra de rådgivne virksomheder. 3. Kontrolgruppe: bestående af andre SMV-virksomheder i de private byerhverv i Region Midtjylland. Virksomhederne er udvalgt på baggrund af: o At de er etableret i 2004 eller tidligere o At de falder inden for størrelsesafgrænsningen på 250 ansatte o At de stadig er aktive i tredje kvartal Hvem har deltaget i VÆKSTmidt? I alt 235 virksomheder har modtaget specialiseret rådgivning i forbindelse med VÆKSTmidt programmet. Virksomhedernes fordeling på branche præsenteres i nedenstående tabel og sammenlignes med virksomhederne generelt i Region Midtjylland. Tabellen viser, at der er en forholdsvis høj andel af fremstillingsvirksomheder blandt de rådgivne virksomheder. Hvis der er særlige brancher, som generelt er inde i en positiv vækst, kunne det være relevant at opnå en overrepræsentation af virksomheder herinde for. F.eks. har IKT og videnservice over en længere periode haft en kraftig vækst, hvorfor det kunne være attraktivt at søge en overrepræsentation af disse. Samtidig indikerer tabellen, at der ikke er nogen målsætning om en branchemæssig fordeling blandt de rådgivne virksomheder. Tabel 1 Deltagere i Vækstmidt. Parameter Byerhverv i Region Målsætning VÆKSTmidt Midtjylland Fremstilling 10 % N/A 49 % Bygge og anlæg 16 % N/A 5 % Handel, hotel og transport 41 % N/A 27 % IKT og videnservice 15 % N/A 15 % Øvrige erhverv 19 % N/A 4 % Antal observationer (antal arbejdssteder) * Kilde: DAMVAD 2010 Anm: * Det er muligt at identificere brancher for 225 af de 235 rådgivne virksomheder. Øvrige erhverv består af primære erhverv, ejendomshandel og -udlejning, rengøring, rejsebureauer og anden operationel service. Resultaterne fra Vækstredegørelsen Effektmåling Virksomhederne opnår generelt en effekt af at deltage i VÆKSTmidt programmet. De klarer sig, med undtagelse af omsætning, markant bedre end kontrolgruppen. I 7

8 forhold til virksomhedernes omsætning viser en opdeling på brancheniveau, at det er virksomheder i IKT og videnservice samt handel, hotel og transport, der gør effekterne mindre negative. Tabel 2 viser væksten for de fire effektmål for perioden 3. kvartal 2008 til 3. kvartal Det er tydeligt, at virksomheder, der har modtaget rådgivning i 2008, klarer sig mindre dårligt end kontrolgruppen. Således har de en væsentlig mindre tilbagegang i eksporten og beskæftigelsen end kontrolgruppen. Tabel 2 Vækst i perioden 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009 for effektmål fordelt på rådgivne virksomheder i 2008 og kontrolgruppe. Parameter Resultatkrav VÆKSTmidt08 Kontrolgruppe Vejledte virksomheder Omsætning + 10 % -22,0% -20,5 % -9,0% Eksport + 10 % -11,1% -24,3 % -8,1% Beskæftigelse Positiv vækst -9,2 % -13,0 % -18,8 % Værditilvækst + 10 % -3,4 % -9,8% N/A Kilde: EBST 2010 og egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik udført af estatistik.dk. Anm: Tallene for værditilvækst for de vejledte virksomheder indgår ikke i EBST effektevalueringen af vejledte virksomheder, hvorfor tallene ikke er tilgængelige. Resultaterne dækker over, at der blandt de rådgivne virksomheder er en meget stærk repræsentation af fremstillingsvirksomheder. Fremstillingserhvervet har været meget hårdt ramt af den økonomiske krise. På nationalt plan falder den samlede omsætning for fremstillingserhvervet med 20 pct. Tilsvarende falder den samlede produktion og bundlinje med hhv. 19 pct. og 13,5 pct. Det viser nationale tal fra Danmarks Statistik for udviklingen i perioden 3. kvartal 2008 til 3. kvartal Derfor er der foretaget en opsplitning af de rådgivne virksomheder på brancher. De brancheopdelte resultater viser, at rådgivne virksomheder inden for de to branchegrupperinger handel, hotel og transport samt IKT og videnservice klarer sig væsentligt bedre end kontrolgruppen. Det gælder især de rådgivne virksomheder inden for IKT og videnservice. Figur 1 viser væksten for de tre effektmål for perioden 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009 fordelt på fire branchegrupperinger. De rådgivne virksomheder inden for IKT og videnservice præsterer næsten en 0-vækst, hvilket er markant bedre end kontrolgruppen. F.eks. fastholder de rådgivne virksomheder inden for IKT og videnservice omsætningen, mens den tilsvarende kontrolgruppe mister 16 pct. af sin omsætning. 8

9 Figur 1 Vækst i perioden 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009 for effektmål fordelt på rådgivne virksomheder i 2008 og kontrolgruppe. 0% -10% Alle virksomheder i gruppen Udviklingen i virksomhedernes omsætning Fremstilling Handel, hotel og transport -9% Informationstjenester og vidensservice 0% Øvrige erhverv (primære erhverv, bygge- og anlæg, transport, øvrige serviceerhverv mv.) -20% -30% -22% -21% -27% -24% -17% -16% -24% -40% -38% -50% VÆKSTmidt08 Kontrolgruppe 30% 20% Alle virksomheder i gruppen Udviklingen i virksomhedernes eksport Fremstilling Handel, hotel og transport Informationstjenester og vidensservice Øvrige erhverv (primære erhverv, bygge- og anlæg, transport, øvrige serviceerhverv mv.) 24% 10% 0% -10% -20% -11% -14% -2% -6% -1% -30% -24% -25% -24% -26% VÆKSTmidt08 Kontrolgruppe 10% Alle virksomheder i gruppen Udviklingen i virksomhedernes beskæftigelse Fremstilling Handel, hotel og transport IKT og videnservice 4% Øvrige erhverv (primære erhverv, bygge- og anlæg, transport, øvrige serviceerhverv mv.) 0% -10% -20% -30% -9% -13% -14% -19% VÆKSTmidt08-4% -11% -4% Kontrolgruppe -2% -11% Kilde: Egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik udført af estatistik.dk. Anm: * indikerer at der er tale om udviklingen opgjort fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal

10 Den økonomiske krise gør, at virksomhederne ikke lever op til de resultatkrav, der er opstillet i forbindelse med igangsættelsen af VÆKSTmidt programmet. Effektmålingerne er opgjort på det tidspunkt, hvor resultaterne giver det formentligt dårligste resultat; udgangspunktet er ved afslutningen af højkonjunkturen, og der sammenlignes med en periode, hvor den økonomiske krise er slået fuldt igennem. Resultaterne er således et billede af en sammenligning mellem højkonjunktur og lavkonjunktur, hvilket naturligvis har en kraftig påvirkning af resultaterne. Dermed omhandler resultaterne ikke, hvem der har klaret sig bedst, men derimod om hvilke grupper af virksomheder, der har klaret sig mindst dårligt. Andel af rådgivne virksomheder, der lever op til resultatkravene En alternativ måde at anskue effektmålingen er ved at se på, hvor stor en andel af de rådgivne virksomheder der lever op til resultatkravene. Resultaterne følger naturligt nok resultaterne fra ovenstående figur. 7 pct. af de rådgivne virksomheder har vækstrater på alle parametrene, der opfylder resultatkravene og 66 pct. af virksomhederne har vækst på mindst én af parametrene. Sammenlignet med kontrolgruppen præsterer de rådgivne virksomheder stadig markant bedre. Således viser tabel 3, at mens 33 pct. af de rådgivne virksomheder oplever en vækst på mere end 10 pct. i omsætning, så gælder det for 16 pct. af virksomhederne i kontrolgruppen. Væksten i beskæftigelsen er også markant bedre, hvor 39 pct. af de rådgivne virksomheder lever op til resultatkravet om positivt beskæftigelsesvækst, er det beskedne 13 pct. blandt virksomhederne i kontrolgruppen. Tabel 3 Andel af rådgivne virksomheder, der oplever vækst på de økonomiske parametre, der lever op til resultatkravene. VÆKSTmidt 08 Kontrolgruppe 10 pct. vækst i omsætning 33 % 16 % 10 pct. vækst i eksport 27 % 9 % Positiv vækst i beskæftigelse 39 % 13 % 10 pct. vækst i værditilvækst 48 % 27 % Opfylder alle parametre 7 % N/A Opfylder mindst én parameter 66 % N/A Antal observationer 146 N/A Kilde: Egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik udført af estatistik.dk og DAMVAD. En anden interessant analyse vil være at opdele ovenstående resultater på de tilbud, der er under VÆKSTmidt. Her viser resultaterne, at det er virksomheder 10

11 under programmerne tjek på teknologi og it til vækst, der præsterer bedst. Her lever 18 pct. af virksomhederne op til alle resultatkravene. Samtidig lever halvdelen af virksomhederne op til resultatkravene for vækst i omsætning og vækst i eksport og 77 pct. opfylder mindst én parameter. Tabel 4 Antal rådgivne virksomheder, der oplever vækst i perioden 3. kvartal kvartal 2009, fordelt på tilbud under VÆKSTmidt. Tjek på teknologi Udviklings- Vækst- Global og It til kompas Chef til leje sparring guide vækst 10 pct. vækst i omsætning 36 % 27 % 33 % 20 % 50 % 10 pct. vækst i eksport 26 % 18 % 25 % 33 % 50 % Positiv vækst i beskæftigelse 36 % 44 % 58 % 20 % 36 % 10 pct. vækst i værditilvækst 43 % 45 % 42 % 47 % 68 % Opfylder alle parametre N/A 5 % N/A N/A 18 % Opfylder mindst én parameter 69 % 62 % 67 % 60 % 77 % Antal observationer Kilde: Egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik udført af DAMVAD. Relevans mål Generelt viser resultaterne, at VÆKSTmidt programmet når sin målgruppe ud fra de opstillede kriterier. Konkret viser resultaterne at: VÆKSTmidt programmet når bredt ud til samtlige kommuner i Region Midtjylland. Der er dog en forholdsvis stor forskel i vejledningshyppigheden i forhold til antallet af tusinde virksomheder på tværs af de enkelte kommuner. Branchefordelingen viser, at målgruppen generelt imødekommes. 96 pct. af deltagerne falder inden for målgruppen. Fremstillingsvirksomheder er meget stærkt repræsenteret blandt de rådgivne virksomheder. Halvdelen af VÆKSTmidt deltagerne er fremstillingsvirksomheder mod omkring 10 pct. generelt i Region Midtjylland. Overrepræsentationen giver anledning til lavere forventninger til vækstmålene, da især fremstillingsvirksomhederne har været udsat for den økonomiske krise. 11

12 Virksomhederne er hovedsageligt mere end 3 år, og dermed rammes målgruppen. En oversigt over virksomhedernes alder viser, at 2 ud af 3 af de rådgivne virksomheder er veletablerede virksomheder, som er mere end 10 år gamle. Dog er 8 pct. af virksomhederne 3 år eller derunder. Generelt matcher de rådgivne virksomheder målgruppen, når der fokuseres på virksomhedens størrelse. Den primære målgruppe er virksomheder med ansatte, mens den sekundære målgruppe dækker mikro-virksomheder med mindre end 10 ansatte. 75 pct. af de rådgivne virksomheder har mellem 10 og 250 ansatte, mens 25 pct. har mindre end 10 ansatte. De rådgivne virksomheder er generelt større end smv erne i Region Midtjylland. Sammenligning med Vækstredegørelsen 2008 Vækstredegørelsen 2008 var den første samlede effektmåling af Væksthus Midtjyllands aktiviteter siden opstarten 1. januar Målingen er fuldstændigt dækkende for Væksthus Midtjyllands aktiviteter for perioden 1. januar 2007 til 30. juni Vækstredegørelsen dækkede de vejledte virksomheder, dvs. både vækstvirksomheder og iværksættervirksomheder samt programdeltagerne under STARTmidt og VÆKSTmidt. Resultaterne i Vækstredegørelsen dækker således både vejledte virksomheder, STARTmidt- og VÆKSTmidt-deltagere. Vækstredegørelsen præsenterer gennem deskriptiv statistik en række karakteristika for virksomhederne i de tre grupper. For VÆKSTmidt deltagerne viste karakteristikken, at 78 pct. af deltagerne havde mere end 10 ansatte, 73 pct. var et aktieselskab og godt 90 pct. var placeret inden for de private byerhverv. Det blev således konkluderet, at VÆKSTmidt i høj ramte målgruppen. Endvidere blev det konkluderet, at der burde være fokus på at sikre en større geografisk og branchemæssig spredning af VÆKSTmidt programdeltagerne. I Vækstredegørelsen for 2008 blev der desuden gennemført en måling af de vejledte virksomheders udvikling på centrale økonomiske parametre. Resultaterne fra sidste års vækstredegørelse gav nogle meget flotte væksttal for de vejledte virksomheder. Derfor kan der med rette forventes flotte væksttal for de virksomheder, der har modtaget specialiseret rådgivning. 12

13 Tabel 3 Effektmål for vejledte virksomheder for perioden Vækst i omsætning Vækst i værditilvækst Vækst i eksport Vækst i beskæftigelse per ansat + 8,5 % + 8,1 % + 9,8 % + 0,9 % Kilde: Vækstredegørelse 2008 for Væksthus Midtjylland. De flotte væksttal for de vejledte virksomheder var bedre end kontrolgruppen, og dermed var de med til at understrege, at Væksthus Midtjylland havde fat i den rigtige målgruppe af virksomheder. Men de flotte væksttal dækker også over en højkonjunktur, som gav gode vækstbetingelser for virksomheder. Resultaterne for de virksomheder, der har modtaget specialiseret rådgivning i 2008, viser nogle negative væksttal. Virksomhederne har med andre ord været inde i et vækstforløb, men de er, som andre danske virksomheder, blevet hårdt ramt af den økonomiske krise. Konjunkturerne er dermed kraftigt styrende for effektmålingens resultater. Hvilket er med til at understrege, at der også skal fokuseres på resultaterne for de rådgivne virksomheder sammenlignet med kontrolgruppen. 13

14 1 Indledning Effektevalueringen af VÆKSTmidt programmet har til formål at afdække to centrale spørgsmål for initiativet VÆKSTmidt: Relevans mål: Rammer VÆKSTmidt målgruppen? Effektmål: Virker programmet efter hensigten - oplever virksomhederne en effekt af at deltage? Der forventes at være en sammenhæng mellem de to spørgsmål, idet initiativet efterspørges pga. en forventet effekt. Desuden vil resultaterne af de to centrale spørgsmål være med til at dokumentere og synliggøre hvorvidt initiativet skaber effekt hos virksomheder med vækstpotentiale, herefter kaldet vækstvirksomheder. Rapporten skal dokumentere hvorvidt disse forventninger opfyldes. 1.1 VÆKSTmidt programmet VÆKSTmidt programmet har som formål at fremme vækstorienterede virksomheders udviklingsmuligheder. Det sker bl.a. ved at videreføre best practice fra lignende typer af programmer som eksempelvis VIVA i Viborg Amt og FUTURA i Ringkøbing Amt. Et mål med programmet er bl.a. at understøtte en indsats for øget internationalisering af regionens virksomheder, dvs. at hente værdi til regionen via eksport. VÆKSTmidt programmet henvender sig til en bestemt type af virksomheder i regionen. Hvor et andet erhvervsudviklingsprogram, STARTmidt, fokuserer på vækstiværksættervirksomheder, så fokuserer VÆKSTmidt på vækstvirksomheder. Programmerne har fokus på virksomheder, der befinder sig i brancherne inden for de private byerhverv, dvs. bl.a. fremstillingsindustrien samt handels- og serviceindustrien. Yderligere er programmerne hovedsagligt møntet på små og mellemstore virksomheder. Disse virksomheder udgør en kerne i beskæftigelsesgrundlaget i regionen, og de fungerer som underleverandører for regionens store internationale koncerner. Derfor er udviklingen og facilitering af forholdene for disse virksomheder vigtige for den økonomiske udvikling i regionen. VÆKSTmidt programmet er specialiseret rådgivning til virksomheder. Det er sidste led i, hvad der kaldes erhvervsservicetragten, som beskriver tanken bag det enstrengede erhvervsservicesystem i Region Midtjylland. Set med en virksomheds øjne betyder et enstrenget system, at risikoen for en såkaldt wrong door 14

15 minimeres. Virksomheden skal kun henvende sig et sted for i princippet at få adgang til alle ydelser og muligheder inden for vejledning og specialiseret rådgivning. Tragten er beskrevet i figur 1.1. Figur 1.1: Erhvervsservicetragten i Region Midtjylland. Virksomheder Specialiseret vejledning (Væksthus Midtjylland) VÆKSTmidtprogram Problemløsning (private rådgivere og kapitalformidlere) Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af information fra Væksthus Midtjylland De enkelte værktøjer under VÆKSTmidt programmet dækker følgende områder: Strategi og ledelse Globalisering Teknologi og innovation Fokus for strategi- og ledelsesværktøjerne er først og fremmest at fremme virksomhedernes innovation og konkurrenceevne. Globaliseringen er rettet mod virksomhedernes internationalisering og deres eksport, et for mange mindre virksomheder uoverskueligt område, men yderst vigtigt for virksomhedernes muligheder for ekspansion. Det sidste område, teknologi og innovation, handler især om at fremme virksomhedernes teknologiske udvikling og produktinnovation. 15

16 Værktøjerne kan deles op i individuelle og kollektive forløb. Denne evaluering fokuserer alene på de individuelle forløb, da der ikke er datagrundlag for de kollektive forløb. Fordelingen af forløbene er skitseret i tabel 1.1. Tabel 1.1: Oversigt over værktøjer i VÆKSTmidt. Individuelt Kollektivt Strategi og ledelse: Strategi og ledelse: Chef til leje Plato Udviklingskompas Vækstsparring Globalisering og eksport: Globalisering og eksport: Global guide Globus Teknologi og innovation: Teknologi og innovation: It til vækst Tjek på teknologi Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af information fra Væksthus Midtjylland 1.2 Målgruppen for VÆKSTmidt programmet Målgruppen for VÆKSTmidt programmet kan derfor sammenfattes til at dække følgende gruppe af virksomheder, der skal være placeret i Region Midtjylland: Tabel 1.2: Målgruppen for VÆKSTmidt programmet. Brancher Private byerhverv Udvalgte brancher Virksomhedsstørrelse Små og mellemstore virksomheder Vækstudfordringer og operativ vækststrategi inden Virksomhedsalder for: Minimum 3 år Strategi og ledelse Globalisering IKT Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af information fra Væksthus Midtjylland Nationalt / internationalt potentiale Virksomheder med afsætningspotentiale ud af regionen. De private byerhverv dækker som udgangspunkt de brede branchegrupper: Fremstilling Bygge og anlæg Handel, hotel og transport IKT Erhvervsservice 16

17 I forlængelse af de private byerhverv er målgruppen for VÆKSTmidt desuden: Udvalgte brancher inden for landbrug, jagt og skovbrug, som bl.a. dækker maskinstationer, anlægsgartnerier samt servicevirksomhed inden for agerbrug og husdyravl. Anden servicevirksomhed uden nærmere angivelse. For de små og mellemstore virksomheder er der et primært fokus på virksomheder med mellem 10 og 250 ansatte. Det vil sige, at såkaldte mikrovirksomheder med mellem 0 og 9 ansatte er en sekundær målgruppe. Målgruppens virksomheder skal være mere end 3 år gamle. Der findes andre programmer under den regionale erhvervsservice, der er målrettet nyere virksomheder. I målgruppen er desuden virksomheder, som har en operativ vækststrategi, der rækker udenfor Region Midtjylland og samtidig kan vurderes at have et udviklingspotentiale. Dette kan dog ikke måles. 1.3 Resultatkrav for VÆKSTmidt-deltagerne For VÆKSTmidt programmet er der opstillet følgende resultatkrav for virksomhederne i forhold til en effektevaluering, jf. resultatkontrakten mellem bevillingsgiveren, Region Midtjylland, og operatøren, Væksthus Midtjylland: Omsætningen skal stige med mere end 10 pct. om året. Eksportomsætningen skal stige med mere end 10 pct. om året. Værditilvæksten skal stige med mere end 10 pct. om året. Væksten i beskæftigelsen skal være positiv. 1.4 Tidligere målinger af VÆKSTmidt Der er tidligere gennemført flere målinger af Væksthus Midtjyllands aktiviteter i forhold til de rådgivne virksomheder. Der er tale om 3 statusrapporter og en vækstredegørelse, der sammenfatter de 3 statusrapporter og perspektiverer resultaterne. 17

18 Statusrapport 1 fra november 2007 indeholder et statistisk billede af vejledte / visiterede virksomheder i Væksthus Midtjylland. Statusrapport 2 fra marts 2008 indeholder tillige en nulpunktsmåling mens 3. statusrapport fra august 2008 indeholder en effektmåling af de vejledte / visiterede virksomheder. I forlængelse af vækstredegørelsen er der foretaget en nulpunktsmåling af VÆKSTmidt deltagerne. Resultaterne fra vækstredegørelsen og 3. statusrapport tegnede et positivt billede af de vejledte virksomheders vækst i perioden De vejledte virksomheder havde generelt højere væksttal sammenlignet med øvrige små og mellemstore virksomheder. Resultatet var en indikation af, at Væksthus Midtjylland vejledte en gruppe af virksomheder, der var inde i et positivt vækstforløb. De meget positive resultater for perioden fra 2007 til 2008 kan i vid udstrækning tilskrives en højkonjunktur, der sluttede i efteråret Derfor er det forventeligt, at resultaterne fra denne rapport kommer til at vise forventelige negative / knap så positive udviklingstendenser. 18

19 2 Metode og dataindsamling for deltagerne i VÆKSTmidt I det følgende præsenteres det metodemæssige grundlag for effektmålingen. Metoden omhandler evalueringsmetode, de forskellige grupperinger af virksomheder der indgår i effektmålingen, de forskellige definitioner samt datagrundlaget, herunder en bortfaldsanalyse på programdeltagerne under VÆKSTmidt. 2.1 Evalueringsmetode Effektevalueringen af VÆKSTmidt programmet har til formål at afdække to centrale spørgsmål for initiativet VÆKSTmidt: Relevans mål: Rammer VÆKSTmidt målgruppen? Effektmål: Virker programmet efter hensigten - oplever virksomhederne en effekt af at deltage? Relevans mål Det er muligt at give en vurdering af, om VÆKSTmidt deltagerne matcher målgruppen. Der findes en række kriterier for afgræsningen af målgruppen for VÆKSTmidt. Kriterierne er nærmere beskrevet i det foregående afsnit. Alle målene er kvantitativt operationaliserbare via statistik på de deltagende virksomheder, dog med undtagelse af vurderingen af virksomhedernes vækstpotentiale og om virksomhederne har en operativ vækststrategi. Hvorvidt virksomhederne falder inden for målgruppens brancher afgøres ved hjælp af en branchekarakteristik. Målgruppens alder afgøres via virksomhedernes etableringsår. Hvorvidt der er tale om SMV er afgøres ved antallet af beskæftigede i virksomheden. Slutteligt afgøres vurderingen af virksomhedernes vækstpotentiale via deres selskabsform. For virksomheder, der har modtaget rådgivning i 2009, er det desuden muligt at se på deres vækstprofil fra 2008 til 2009, og dermed afgøre om de er inde i et vækstforløb. Relevans målet afgøres således ud fra, om karakteristikken af virksomhederne matcher kriterierne for målgruppen på baggrund af statistiske opgørelser. 19

20 Effektmål Effektmålene fokuserer på, om virksomhederne oplever en effekt af at deltage. De væksttal, der benyttes i Vækstredegørelsen, er for de rådgivne virksomheder udregnet ved at tage udgangspunkt i deres situation i 3. kvartal 2008 og se hvad deres økonomiske aktivitet var indtil da. Herefter sammenlignes resultatet med virksomhedernes aktiviteter frem til og med 3. kvartal Der arbejdes altså med en vækstperiode på et år fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal Følgende formel viser dette matematisk: Y = n, m n, m X j, i,2009 j, i,2008 j, i=! j, i=! n, m j, i=! X X j, i,2008 Hvor j er en kommune eller branche og i er den enkelte virksomhed. X dækker den økonomiske aktivitet og Y er væksten. 2.2 Grupper af virksomheder Der arbejdes i Vækstredegørelsen med 3 typer af virksomheder: VÆKSTmidt deltagere Vejledte virksomheder i Væksthuset Kontrolgruppe VÆKSTmidt programdeltagere. Programdeltagerne dækker de virksomheder, der i 2008 og 2009 har modtaget rådgivning i forbindelse med VÆKSTmidt programmet. For Vækstmidtvirksomhederne er eneste krav, at de er etableret i 2004 eller tidligere og fortsat er aktive i tredje kvartal Vejledte virksomheder i Væksthuset. EBST udarbejder en effektmåling, der dækker vejledte virksomheder i Væksthus Midtjylland. Resultaterne fra denne effektmåling indgår som benchmark for resultaterne fra de rådgivne virksomheder. De rådgivne virksomheder indgår i denne gruppe. Væksthuset har ønsket en sammenligning af udviklingen i de to populationer med udviklingen i SMV er generelt i Regionen. Sammenligningen tager afsæt i databasen over små og mellemstore virksomheder i regionen. Databasen er 20