En jam-session er mål i sig selv; det skal føles godt, det skal lyde godt og der skal være et element af overraskelse, noget unikt.
|
|
- Erik Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 POP-ROCK Af Ole Barnholdt Om arbejdet med sammenspil, udsættelse og evaluering af pop-rocksatser. I de seneste par år har der fra centralt hold været søsat flere projekter i forhold til pop-rockopgaven til den skriftlige studentereksamen. Evalueringskriterier og evalueringsbeskrivelser af groovedelen har været i fokus. Der har været behov for at få fast grund under fødderne både i det daglige arbejde med pop-rock og i evalueringen af den. Denne artikel er et forsøg på at argumentere for, at denne eksklusiv-opmærksomhed på groove er ude af trit med pop-rockmusikkens reale udtryk. Pop-rock historien har nemlig givet talrige eksempler på kunstnere og numre der er mere profileret på sound end på groove. Hvis vi fortsætter med at prioritere groove-delen, risikerer vi at udvikle en praksis, hvor besvarelser der vægter groove højt, vurderes højt mens klangorienterede besvarelser med enkel rytmik vurderes lavt. Min hensigt er at pege på det næste - nødvendige - trin i udviklingen af evalueringskriterier og evalueringsbeskrivelser hvis altså disse skal omfatte hele pop-rockmusikkens væsen. Præmis I en halv-fugtig, overophedet øvekælder på Østerbro står 5 gutter og giver den gas. For den uindviede er det hele lidt stillestående i bedste fald, og i værste fald larmer de! For den indviede er der imidlertid tale om noget helt andet: der eksperimenteres, figurer prøves af, stemmer varmes op. Én leger alfahan, og de andre følger trop. Pludselig er det en anden, der er alfahan Historien illustrerer den særlige form for musikalsk samvær, der hedder jam. Alle udøvende rytmiske musikere kender til fænomenet, og det er ikke kun fra svedige amatørlokaler til professionelle rehearsal studios man har trangen. Også strømlinet pop som f.eks. et Britney Spears-nummer er normalt opbygget som jammede loops, men i stedet for at være foregået som jam mellem musikere i et øvelokale er det her foregået imellem en producer og højteknologisk indspilningsgrej. Så hvad laver man, når man jammer? Hvad går det ud på? Man lytter og orienterer sig, i forhold til det de andre musikere foretager sig. På denne baggrund og på baggrund af ens egen tekniske formåen og erfaring byder man ind med kommenterende spil eller helt nye inputs til den fælles musikalske kommunikation. De ord, der her er kursiverede, er essensen af jam. Fra en partiturmæssig synsvinkel kan man tale om en lodret orientering omkring nu et og at tiden og dermed formen i musikken - er midlertidigt sat på stand by. En jam-session er mål i sig selv; det skal føles godt, det skal lyde godt og der skal være et element af overraskelse, noget unikt. Men disse mål er
2 2 samtidigt et overordnet værdisæt for pop- og rockmusik. Produceren Pharrell Williams har udtrykt det således: The song is meant to evoke just energy, and just What the fuck?, but I love it, but what the fuck?. You know what I m saying? like: What is that?... That s incredible. I want it to feel incredible and sound incredible (DR2: Hip Hop Nutidens pop, ). PW udtrykker her på rammende vis den totaloplevelse der er på spil og det, der er musikkens inderste væsen: man ønsker at indfange lytteren i et frapperende og utroligt - ja nærmest ubegribeligt - rytmisk og klangligt landskab. Og klangbegrebet skal her forstås bredt. Det vil sige, det handler om valget af instrumentation, valget af voicings, valget af kombinationer af instrumentale og vokal stemmer og valget af sound for de enkelte stemmer. I det følgende bruges sound for dette udvidede klangbegreb. En jamsession er altså et middel til at nå de endelige mål; jammen bliver til værkstedet, hvor man udvikler, retter til, tager ud osv. indtil den ér der. Når den er der, går man videre til sangens næste afsnit, og på den måde bygges et nummer op af en række øjebliksbilleder eller snapshots af rytmer, lyde og voicings. Størstedelen af den rytmiske musik vi omgiver os med, er blevet til på den måde; i en kommunikativ proces i et øvelokale, studie eller computer. Kravet om at musikken skal føles godt, lyde godt, være overraskende og unik, er pop-rockmusikkens egenart, og derfor sammenspillets, udsættelsens og evalueringens præmis. Al designarbejdet tager udgangspunkt i denne præmis og udmønter sig i groove, sound, effekter og kontrapunkt. Kontrapunkt forstås her som modstemmer; stemmer der har sit eget liv rytmisk, melodisk og klangligt. Sound og groove - en lodret kommunikativ proces Tager man et Policenummer som Every Breath You Take, har man et godt eksempel på et nummer der er prægnant ved sin sound og sine stabile, pulsunderstøttende ottendedele. Det man kender dette nummer på, er den mutede sound, den stabile ottendedelsrytmik og så add9-effekten: & # 4 ä G Î ø ø ø (Chorus) Lad toner klinge Jø øj Em ø ø øø j øj ø ø j Gtr1 & # 4 ä (Mute) øøøøø ø øøøøø ø øøøøø ø øøøøø ø Gtr2?# 4 ä øøøøøøøø øøøøøøøø (low Eb) øøøøøøøø øøøøøøøøøø Elbas Ö 4 Éøë J ø øøø ø ø øøø ø ø øøø ø ø øøø ø Trommer ø ø Jø øj øø j ø
3 3 I kontraststykket bliver ottendedelsmotoren afløst af totakters klangklumper i guitar og keyboard. Ottendedelene ligger der stadig, men klangændringen er radikal: & # (Em) Îä Eb 41 bb bb (Distortion) w Gtr1 & # úb (Piano + Synth) Kbd?# (low Eb) øøøøøøøøø ø b øø bø øøø øø bø bøø ø øø ø ø Elbas À + À + ëé ø øøà ø À À À À À ø øøøøøø À À À Trommer bøø b w F nw ú ú ú nøøn ø øøø øø Ö ø øøø ÎÎ ø ø ø øøø øø À ø øøø À À øø À w bú ú n n øø ø ø øøøø ø À ø øøøøøø À À À Et tilsvarende eksempel, men nyere finder man i Maroon 5 hittet Won t Go Home Without You. Her er det rytmiske endnu mere simpel og det klanglige endnu mere avanceret (kan evt. tjekkes på YouTube). s I den følgende illustration af Maroon 5 hittet If I Never See Your Face Again ser man tydeligt den omhyggelighed og opmærksomhed arbejdet med de klanglige lag har fået. -ideen er tydeligt udfoldet mellem kor, 6 tangentlag, 5 guitarlag og 4 percussionlag der hyppigt tages ud og ind i de forskellige snapshots, så hvert snapshot kommer til at fremstå som nyt og friskt. Det er utænkeligt, at en professionel musiker/producer/band ikke forholder sig specifikt til en given sangs særlige melodiske, rytmiske, harmoniske og formmæssige kendetegn. I vores undervisningsverden er forholder sig til synonymt med analyse af. Analyse af et melodiforlæg er f.eks. klart
4 4 eksemplificeret i Thomas Hammers artikel om grooveevaluering i Musikbladet nr. 4, 2007, og er også systematisk beskrevet i Arrangør (kapitel 1). I det vellykkede sammenspil eller den vellykkede udsættelse er det altså musikkens nu, der er det centrale, der er ligeværdighed mellem de rytmiske og klanglige elementer, og nu et er i centrum, ved at der sker en kommunikativ proces i rummet, eller ved at der er arbejdet med en lodret orientering i partituret. Yderligere er det gode pop- rocksammenspil/udsættelse karakteriseret ved tydelige faste mønstre både rytmisk og klangligt og ved en ligeså tydelig melodi- og formkommentering. I den følgende figur er sammenspil og det skriftlige satsarbejde forsøgt sat skematisk op i forhold til de afgørende fænomenologiske sider ved poprockmusik. For sammenspillet er kun pkt.1 relevant. 1. Præmis Udmøntes i: Det skal føles godt Groove Det skal lyde godt, Sound være overraskende, unikt. Effekter Kontrapunkt A B A B C Fokuser på ét snapshot ad gangen Sammenspil, kommunikation, lodret opmærksomhed, byde ind med KARAKTERROLLER Melodisk rolle Akkordrolle Basrolle Rytmisk rolle Underdelingsbevidst Periodebevidst Aktivitetsbevidst Komplementærbevidst Forgrund Mellemgrund Baggrund Fjern baggrund Effekt / gimmick Kontrapunkt 2. Kode Man skal kende den gængse notationspraksis indenfor den alm. nodelære, rytmelære, akkordlære etc. 3. Håndværk / teknik Håndværket består i at kende de gængse voicings og forskellige typiske spillemåder og teknikker for instrumenter og vokalstemmer.
5 5 Hitte-på-modellen I det følgende vil jeg præsentere en model, der både understøtter musikkens præmis og proces, og som med lige stort udbytte kan bruges både i sammenspil og i det skriftlige arbejde. Man kan arbejde med modellen på et rent rytmisk niveau, et klangligt niveau eller med rytmik og klang kombineret. Modellens begreber er veldefinerede i vores faglitteratur (Rockmusik i tid og rum, Groovy, Arrangør osv.). Modellens navn afslører dens gavn: man bruger den som inspiration, til at finde på, hvad man skal spille ind med, til forskellige roller man kan tage. Modellens styrke er først og fremmest, at den gennemtvinger den kommunikerende og lodrette orientering i hhv. sammenspillet og den skriftlige sats. Den er pædagogisk at arbejde med fjerner jam-angst og angst for hvide og gabende tomme nodelinjer. Man kan både bruge modellen til at introducere begreberne med, eller begreberne kan være introduceret på forhånd og yderligere trænet/bevidstgjort gennem modellen. Min erfaring er, at begreberne sætter sig bedre hos eleverne, hvis de introduceres gennem modellen fra første færd. Modellen fungerer lige godt til rent percussive sessions, som til pædagogiske (teknisk simple) kirketonale lydbilleder med ganske få toner, som til harmonisk avancerede modale eller funktionstonale forløb. På en enkelt lektion kan alle begreberne være introduceret, låget af groovedåsens mystik være løftet på klem og det rytmiske spil og satsarbejde være sat på skinner! Hitte-på modellen rytme Underdeling: Ingen Langsom Hurtig Periode: Kort Mellem Lang Aktivitet: Lav Mellem Høj Komplementaritet: Ingen Lav Høj
6 6 Eksempel på brug af modellen Et helt hold tager spilletøjet på. Én påtager sig en dirigentrolle (i begyndelsen er denne rolle lærerens, men meget hurtigt kan og skal det blive et elevdomæne). På baggrund af modellen finder dirigenten på roller, som uddelegeres til enkeltelever eller grupper af elever. Dirigentens rolle er at hitte på og uddelegere rollerne: Lav en rolle med langsomme underdelinger og lang periode, en rolle med: høj aktivitet og hurtige underdelinger i begyndelsen af takten i en mellem-lang periode, en rolle med: lav aktivitet, kort periode og uden underdelinger osv. Modellen sikrer altså en proces, hvor der fyldes på efter de tidligere omtalte kommunikative principper. Klang Hitte-på-modellen er nu udstyret med klang-begreber, der også er veldefinerede i faglitteraturen og igen kan den bruges til at introducere begreberne eller til yderligere træning/bevidstgørelse af begreber, der allerede er introduceret. Hitte-på modellen klang Fokus: Baggrund Forgrund Mellemgrund Fjern baggrund Basisroller: Melodisk Rolle Akkord- Rolle Bas- Rolle Rytmisk rolle Gimmick/effekt : Ingen Diskret Tydelig Kontrapunkt: Ingen Enkel Kompleks Eksempel på brug af modellen Igen er det dirigentens rolle, at hitte på og uddelegere roller til musikerne og sangerne: Tag en guitar og påtag dig en rytmisk rolle, kom med et rytmisk indspil på orglet, der ligger som mellemgrund I tre sangere laver en anonym akkordrolle som baggrund, og når jeg tæller til fire laver I rollen om til en melodiskrolle i mellemgrunden etc. I arbejdet med fokus vil man efterhånden opbygge en erfaring omkring de velkendte teknikkers teksturelle egenskaber. Basisteknikkernes teksturelle
7 7 egenskaber er udførligt beskrevet i Arrangør, men kan kort listes i en tekstur-model: Tekstur-modellen Forgrund Mellemgrund Baggrund Fjern baggrund lead vokal solo (blokstil) pauser rytmisering melodi ind og ud VOICINGS: medstemmer modstemmer svar kontrapunkt thumblines rytmeostinater klangostinater riffs blokstil sparsom pauser ingen eller lidt rytmisering sparsom melodi VOICINGS: flydestemmer pads enkel ensemble og koralstil arpeggio rumtekstur neutral topnode minus pauser ingen rytmisering flydestemmer pads modulationstekstur Eksempel på brug af modellen i det skriftlige arbejde Modellen kan bruges på tilsvarende måde i det skriftlige satsarbejde. Opgaverne skal naturligvis gradueres op/ned i sværhedsgrad, så de passer til elevens niveau. Det følgende kunne være eksempel på en opgaveformulering til en elev med en vis træning:
8 8 Lav en akkordrolle til Morgen i april i rolige halv- og helnoder (baggrund) i en 4-takts periode. Lav en basrolle over en 2-takts periode med høj aktivitet i første takt og lav aktivitet i anden takt. Lav en rytmisk rolle i elguitar der supplerer bassen og som ligger lidt fremme (mellemgrund). Lav en rolig akkordrolle med underdelinger i en westernguitar. Lav to rolige rytmiske roller i percussion der supplerer hinanden. Lead Akkordrolle Basrolle Rytmisk rolle Akkordrolle Perc 1 Perc 2 Áª {äø ø ø øøøø & # 4 j Em & # 4 {?# 4 { &# 4 { El guitar & # 4 { Western gtr. Ö 4 { Ö 4 { Nu sluk-kes nattens øj - Morgen i April Em6 ø ø Î ne, Steffen Brandt Em7ø Î ø j ø Î F#7 ø ø øj by - en er brændtud Devices Alle rytmiske musikere spiller på baggrund af et katalog af kneb (devices). Det som f.eks. bassisten eller trommeslageren rent faktisk spiller, bygger i høj grad på standardfraser og hans katalog af devices. Knebene dukker op overalt i musikerens fraseforråd fra nummer til nummer. Når det kommer til producer-/arrangør arbejdet er der også ofte tale om et bagkatalog af afprøvede grooves man véd, fungerer. Nævn hvilken producer-/arrangør der ikke altid har et par afprøvede pop-grooves, dancegrooves, rockballade-grooves osv. liggende (på disken). Afprøvede og færdige groove-løsninger eksisterer altså i høj grad som hyldevarer og lader sig medbringe hjemmefra. Og ved at afgrænse grooveparameteren som en selvstændig parameter for bedømmelse, er der risiko for, at censorerne blive endnu mere ilde stedt end nu, idet der skal tages stilling til materiale, der måske i højere og højere grad medbringes hjemmefra.
9 9 Hvis man sætter tingene lidt på spidsen, er det lige før, at evnen til at lave et velfungerende groove er en selvfølgelighed og højst kan blive indgangsbønnen til at lægge arm med pop-rock opgaven. Det, der er oppe til diskussion er, i hvor høj grad det lykkes for eleven at få de måske medbragte - velkendte og standardiserede groovestrukturer til at assimilere den givne sangs særlige melodiske, rytmiske, harmoniske og formmæssige kendetegn. Et andet spørgsmål er, om vi ikke stadig tænker pop-rocksatsen for meget som en vandret disciplin ; vi håber og tror på med let nervøsitet fordi vi godt aner, at det er urealistisk at vi i lighed med koralen kan udpege og beskrive et endeligt antal teknikker og derpå funderede love og regler, hvormed vi med sikkerhed kan udforme let håndterbare og gennemskuelige evalueringskriterier. Men som formuleret i groove-evalueringsudvalgets resolution og som denne artikel yderligere forsøger at underbygge, er vejen frem, at man opgiver det normative til fordel for en dybere indsigt, forståelse og respekt for denne del af den rytmiske musik. Denne artikel kan frit downloades som pdf-fil fra min hjemmeside ( og bruges i undervisningen. Fremstil gerne modellerne (men med behørig kreditering, tak) i planche-format, og hæng dem op i jeres lokaler, OG SPIL FRA PLANCHEN. Har du eller din faggruppe behov for et hurtigt men effektivt kursus i disse modeller afholdt på egen skole, kan der bestilles et kursus på denne link: (med kurset følger en komplet opgavesamling, der rækker til mere end de tre år på A- niveau! Hvert opgavesæt leveres som introduktionsopgaver (4t), øvelsesopgaver (8t) og som delopgaver (16t) i henh. pdf-, midi- og musicator-format).
OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006
OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt
Læs mereKomponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg
Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til
Læs mereLidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet
Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund
Læs mereÅrsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse
Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereSpil efter mønstre i kendte numre
Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse
Læs mereUndervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt
Læs mereMusik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben
Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen
Læs mereOverordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereSpil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog
1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:
Læs mereSkriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement
Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede
Læs mereTrinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin
UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt
Læs mereRåd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012
Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers
Læs mereBorderline Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting
Støttet af Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting Indhold 3 Til kontaktlæreren 4 Praktiske oplysninger 5 Koncertplakat til ophængning på skolen 6 Undervisningsmaterialet
Læs mereMusik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013
Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008
Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt
Læs mereOPDAG. bibliotekerne i Odense. Bibliotekstilbud til 0.-10. klasse 2015/16
OPDAG bibliotekerne i Odense Bibliotekstilbud til 0.-10. klasse 2015/16 www.odensebib.dk OPDAG biblioteket Kære lærer Vi vil gerne invitere dig og dine elever indenfor på bibliotekerne i Odense. Hvert
Læs mereVox pop undersøgelse i Portalen
Vox pop undersøgelse i Portalen En undersøgelse af et udvalg af koncertgængere til L.O.C. s Rødt Lys åbningskoncert d.16. Oktober 2014 Interviewer : Kasper Raaby Abrahamsen () Før koncerten Anna (15) og
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse
Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereGuitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereHerefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.
1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereMålet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!
Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer
Læs mereLisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal
Lisbeth Fruensgaard Det er nu eller aldrig Få mere tid og overskud til familien Arbejdsbog Gyldendal Del I Vend tiden på hovedet "#$%&'($)*+,-"#$%#&%'(%#))#&%*)+&,-.%/0%1#&#%$,+%2-%23#&45(+%$,)%6*1,),#'%
Læs mereForløb i swingdans. Vores erfaring er ofte, at mange klapper i marchtakt (1 og 3) fremfor den rytmiske version (2 og 4).
Forløb i swingdans Vi vil på de to dage, vi skal have jer, gennemgå: rytmik, bounce og swingdansene: 20 er Charleston, 30 er Charleston og Lindy Hop (Street Lindy). RYTMIK og Bounce er mere eller mindre
Læs mereVINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011
VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereEleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse
Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for
Læs mereTegn på læring sådan gør I
Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres
Læs mereNES?tjek 1. Nødvendig, Enkel og Sikker? fornyelse af ledelsesfornuft
NES?tjek 1. Nødvendig, Enkel og Sikker? fornyelse af ledelsesfornuft er en værktøjskasse med mange slags erfaringsbaserede værktøjer. I kan bruge dem hver for sig eller i praktisk talt ubegrænset mange
Læs mereLæseplan for MUSIK 0. til 7. klasse
Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel
Læs mereCENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK
PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets
Læs mereKURSET: PRAKSIS: copyright all rights reserved hamsa yoga studio
KURSET: Teknik bliver til kunst når den udvider ens potentiale. På Hamsa Yoga Studio er det ultimative mål med teknik er at forøge effekten af yogaen, så som stress reduktion, forbedret søvnkvalitet og
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereSololinje. 1. Teknik og repertoire
1. Teknik og repertoire Værkstedslinje (2.-3. klasse) Eleven indføres i grundlæggende tekniske færdigheder. Hvordan holder man på guitaren, på plektaret, hvordan sidder man på en stol, hvordan stemmer
Læs mereMGP i Sussis klasse.
Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereOverordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereMålgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere
Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade
Læs mereMusikskole 2009-2010
Musikskole 2009-2010 Velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og solofagstimerne og håber på mange hyggelige og musikalske timer i løbet af
Læs mereVedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk
Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold E15 F16 Favrskov Gymnasium stx Musik C Hanne Kragelund Hjort 1muC1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel
Læs mereTips og Tricks 2. Indholdsfortegnelse. 1. De væsentligste features i Fantom-G s sequencer...2. 2. Brug af Sequenceren...3. 3. Audio Track demo...
Tips og Tricks 2 Indholdsfortegnelse Side 1. De væsentligste features i Fantom-G s sequencer...2 2. Brug af Sequenceren...3 Optag Trommer, Bas og Keyboard Brug af Arpeggio og Chord Memory 3. Audio Track
Læs mereForskole. Babybongo er et tilbud til de 0-2 årige dagplejebørn og deres forældre eller bedsteforældre. Musikalsk legestue
Forskole Disse hold er to familietilbud til børn og voksne, der vil være sammen i musikkens forunderlige verden. Begge dyrker den umiddelbare glæde ved musik i gennem sang, rytme, puls, periodefornemmelse,
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereSlutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse
MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereUndervisningsplan musik.4 klasse 16/17.
Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereDim-akkorder og sange på swingrundgang.
Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereGUITAR Instrumentalt hovedfag
(1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.
Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var
Læs mereI de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold.
21. oktober 2011 Kære medlemmer Hvordan få de rigtige musikere - på de rigtige pulte? I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold. Nu går vi til et mere
Læs mereDet at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.
Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereJa, selvfølgelig må du hoppe på klaveret!!
Ja, selvfølgelig må du hoppe på klaveret!! Vi spoler lige tiden tilbage til 1988, hvor Tom Hanks i filmen Big spiller på et lysende gulvklaver sammen med legetøjsbutikkens ejer. De slutter af med at rutsje
Læs mereUVMs Læseplan for faget Musik
UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings
Læs mereUndervisningsplan musik 5.klasse 16/17.
Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereKonservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.
Musik til livet Velkommen til en dag, hvor Aarhus Musikskole vil fylde Musikhuset Aarhus og Det Jyske Musikkonservatoriums lokaler med aktiviteter fra morgen til aften. Her er chancen for at høre musik
Læs mere4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer
4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket
Læs mereEksamensbestemmelser 1hf Herlev Gymnasium og HF 2014
Skriftlig eksamen 1hf, årgang 2013 Maj-juni 2014 Dato Tidsrum Eksamen / prøve Mandag 2. juni kl. 9.00-12.00 Skriftlig eksamen, hf: matematik C Mødetid ved den skriftlige eksamen er kl. 8.45. Dørene åbnes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 10/11 Institution Thisted Gymnasium og HF-Kursus Uddannelse Stx Fag og niveau Musik C Lærer(e) Jacob
Læs mereHvordan ting kan vokse op nedefra!
Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Musik
Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:
Læs mereMere frihed til at arbejde, som du vil
Mere frihed til at arbejde, som du vil Se, hvor langt du kan nå med det videreudviklede GN 9120 headset Global innovator in headsets Hvornår havde du sidst kun én ting, der skulle gøres? Du arbejder hurtigere
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereSådan bruger du Spor. Schultz
Sådan bruger du Spor Schultz Hvad kan jeg bruge Spor til? Spor hjælper dig, når du skal vælge uddannelse og job. Først skal du svare på, hvad du vil, og hvad du kan. Resultatet er en liste med job, der
Læs mereKlaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.
Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom
Læs mereVÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereI Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det
Læs mereHar du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole
Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.
Læs mereTANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA
H E K S E N E S M A R A L D A TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA AF TINA BUCHHOLTZ Heksen Esmaralda med sin lille ven; Den tunesiske hattehund FEZ Østerlarsvej 13 8 2 1 0 Å r h u s V T: 2 6 8 2
Læs mereSe teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling
Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig
Læs mereLydklip i PP elevøvelse (uden installation af Audacity) Side 1. Dette er en papirudgave af opgaven www.frborg-gymhf.dk/gj/genre
Lydklip i PP elevøvelse (uden installation af Audacity) Side 1 Lyd-klip i PP Genre-øvelser - uden at installere Audacity Dette er en papirudgave af opgaven www.frborg-gymhf.dk/gj/genre Dette er en øvelse
Læs mereEleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereUnge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen
Unge Piger Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008 Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen SC. 1 INT. PIGEVÆRELSE DAG Pigeværelse med seng. Tøj er smidt ud over det hele. Scene skifter mellem
Læs mereSåledes også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning v. Jørgen Brogaard Nielsen, Undervisningsministeriet Om amukvalitet og kvalitetsarbejde. Verdens første evaluering: Skabelsesberetningen, om aftenen på den 6 dag: Gud så alt, hvad han havde
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereKasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?
Læs mereFrivillig musikundervisning
Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår
Læs mereIdékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag
Idékatalog Børnekonventionens 24-års fødselsdag Til lærerne: Dette materiale er et oplæg til de klasser på 6.-9. klassetrin, som ønsker at fejre Børnekonventionens fødselsdag onsdag den 20. november 2013.
Læs merePRÆDIKEN JULEDAG 2011 Tekster: Es. 9,1-6a; 1.Joh.4,7-11; Joh.1,1-14 Salmer: 99,100,118,123,103
PRÆDIKEN JULEDAG 2011 Tekster: Es. 9,1-6a; 1.Joh.4,7-11; Joh.1,1-14 Salmer: 99,100,118,123,103 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst Hold selv I os din julefest! Da skal med Davids-harpens klang Dig takke højt
Læs mereMusikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!
Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereHøringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.
Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereStorebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet
Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs mereWORKSHOP. med stomp, rap og dans. v/ Jesper Falch. Workshop for mellemtrin Praktiske informationer, præsentation & øvelseshæfte
Støttet af WORKSHOP med stomp, rap og dans v Jesper Falch Indeholder: Praktisk info vedr. workshoppen Præsentation af Jesper Falch Øvelseshæfte (efterbehandling) Workshop for mellemtrin Praktiske informationer,
Læs mereHarmonika og højskole
2016 Harmonika og højskole Uge 31 31/7 7/8 2016 Side 2 Send harmonikaen på højskole Livsstilshøjskolen i Gudum inviterer til et fuldstændig fantastisk harmonikakursus, hvor harmonikaen er i centrum. Vi
Læs merebogstav musikanterne www.bogstavmusikanterne.dk
bogstav musikanterne 1. Nu skal du høre! 2. Startsang 3. Bogstavmusikanterne 4. Bogstavsang 5. Vokaler 6. Vokalsang 7. Stavelsesleg 8. Læbesang 9. Skelneleg 10. Fortungesang 11. Forlydsleg 12. Bagtungesang
Læs mere