Musikteori på video v. Anders Aare

Transkript

1 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse af følgende sang for en besætning, som ud over opgavemelodien skal bestå af mindst tre stemmer (vokale/instrumentale) og rytmegruppe bestående af trommer og bas. Besvarelsen skal indeholde arrangementsteknikker inden for korsvar/modstemme, medstemme og groove. Udsættelsen skal afspejle sangens harmoniske, rytmiske og melodiske struktur. Det er tilladt at foretage ændringer i becifringer og tempo" Krav - melodi må ikke ændres - tempo og becifring må ændres - partiturorden (oppe fra): Opgavemelodi Kor (stemmetyper?) Andre melodiinstrumenter (type?) Akkordinstrumenter (type?) Bas Trommer (evt. perc.) - satsteknikker: Flydestemmer, evt. delvist rytmiceret i et samspil med melodien Medstemmer, herunder gerne treklangskor (f.eks. i omkvæd) Modstemmer, kontrapunktiske eller som fill/korsvar

2 2 Analyse Form, melodik: - AAB ( t.) - register, kontur - frasering, melodipauser - gentagelseselementer (motiver) Harmonik: - toneartens akkorder - afvigelser - harmonisk univers Import og indstillinger i Primus Import af xml-filer: - importér filen "M2-opgave-3.xml" i et nyt Primus-dokument - sammenlign med nodeforlæg - redigér "Titel" og andre dokumentdata Indstillinger: - visning og værktøjer - spilmuligheder - backups og advarselslyd

3 3 Partitur i Primus Opsætning: - indstil antal takter pr. system - tilføj systemer og navngiv stemmerne - overfør valgt bjælkegruppering til alle stemmer - vælg de rigtige nøgler og transponeringsindstillinger til hver stemme - vælg lyde - indstil evt. toneomfang og udnyt fejladvarsler - skriv polyfont i trommestemmen - gem en startfil

4 4 Opgaveretning Fejltyper: L - Layout L1 - Udgivelsesdata (mangler) L2 - Instrumentation L3 - Partituropstilling (rækkefølge) L4 - Dobbeltstreg (mangler) L5 - Sangtekst (mangler) N - Notation N1 - Fortegnsfejl N2 - Rytmisk notation N3 - Bjælkegruppering N4 - Taktlængde N5 - Pausetegn N6 - Bindebue (mangler) R - Register R1 - Ambitusoverskridelse R2 - Oktaveringsfejl T - Tonevalg T1 - Voicingfejl T2 - Stemmeføring T3 - Becifringsfejl T4 - Gennemgangstone (valg af) T5 - Foregribelse (fx af grundtone) K - Konflikt ml. stemmer K1 - Stemmekryds (rækkefølge ml. stemmer) K2 - Stemmeantal K3 - Tekstbetoning K4 - Afslutning (mangler)

5 5 2) Voicing Flydestemmer - treklange Akkordlægning - treklange: - trestemmig (vokal) - lange nodeværdier - tæt beliggenhed - begrænset ambitus (omkring nøglehuls-c) Stemmeføring: - fællestoner bliver liggende i samme stemme - andre stemmer går nærmeste vej (gerne trinvist) - ledetoner opløses hensigtsmæssigt Flydestemmer - firklange Akkordlægning -firklange: - trestemmig (vokal) - lange nodeværdier - tæt beliggenhed (obs på sekundsammenstød) - begrænset ambitus (omkring nøglehuls-c) Stemmeføring: - fællestoner bliver liggende i samme stemme - andre stemmer går nærmeste vej (gerne trinvist) - ved firklange udelades grundtone eller kvint - spændingstoner opløses hensigtsmæssigt

6 6 Rytmiceret voicing Rytmiceret voicing: - trestemmig tæt voicing som i flydestemme - vælg rytmisk motiv - undgå rytmisk konflikt med melodien - gerne aktivitet i melodipauser Rytmiceret kor: - vælg sangbare ord og lyde - brug evt. ord fra melodien - evt. kombination af med- og modstemmer til melodien Reharmonisering 1 Parallelakkorder: F-dur: F-Dm, Bb-Gm, C-Am - bruges som erstatning for I, IV og V for at skabe variation - bruges for at undgå uheldige akkordforbindelser, f.eks. V-IV og evt. for at prioritere kvintforbindelser Forudholdsakkorder: F-dur: F/c, Csus, C11 - bruges som forudhold eller uden opløsning Bidominanter: F-dur: D7, E7, F7, G7, A7 - kan bruges som spændingsakkord før hver af toneartens akkorder (især før V. trin = vekseldominant)

7 7 Reharmonisering 2 Udvidelser: F-dur I F IIm Gm (11) IIIm Am 7 b9 (11) IV Bb V C * 13 VIm Dm 7 9 (11) VII E 7 * C11 udelader altid tertsen (smlgn. C7sus), og C13 udelader altid 11'er Alterationer: F-dur Især på trin V7 - f.eks. C7(b5) C7(#5) C7(b9) C7(#9) C9(13) C9(#11) 3) Medstemmer Overstemme Medstemmer - overstemme: C9(11) C7(b9) C7(9) - følger melodien rytmisk - terts-, sekst-, el. evt. kvartafstand - over- eller understemme (afh. af melodiens register) - bedst, når melodien ikke springer for meget - vælg normalt akkordtone, når melodien har akkordtone (undt. v. septim) - tjek medstemmens sangbarhed (spec. v. bidominanter C9(13)

8 8 Understemme Medstemmer - understemme: - følger melodien rytmisk - terts-, sekst el. evt. kvartafstand - over- eller understemme (afh. af melodiens register) - bedst, når melodien ikke springer for meget - vælg normalt akkordtone, når melodien har akkordtone (undt. v. septim) - tjek medstemmens sangbarhed (spec. v. bidominanter) Justeringsmuligheder: - vælg akkordtone i kvartafstand - udelad ledetonen (hexatont) eller opløs til enklang - skift ml. terts- og sekstafstand - udvid becifringen, så en ønsket medstemmetone bliver akkordtone Treklangsmedstemmer Treklangsmedstemmer: - over- eller understemmer (afh. af melodiens register og valg af stemmetyper) - bedst, når melodien ikke springer for meget - vælg normalt akkordtone, når melodien har akkordtone (undt. v. septim) - helst rene treklange i tæt beliggenhed - helst samtidig bevægelse i alle stemmer - tjek medstemmernes sangbarhed (spec. v. dominanter) Justeringsmuligheder: - udnyttelse af akkordernes udvidelsesmuligheder - accept af flere spændingsakkorder - evt. foregribelse af tonalitetsfremmede toner

9 9 Statisk medstemme / modbevægelse Statisk medstemme: - stemmen følger melodien rytmisk, men bliver liggende på samme tone, mens melodien ændrer tonehøjde - liggetonen er en akkordtone, udvalgt så stemmekryds undgås - enklang, sekunder, kvinter og septimer vil forekomme Modbevægelse: - stemmen følger melodien rytmisk, men bevæger sig tonehøjdemæssigt i modsat retning af melodien - vælg normalt akkordtone, når melodien har akkordtone - enklang, sekunder, kvinter og septimer vil forekomme 4) Modstemmer Korfills enstemmige Korfills - enstemmige: - placeres i melodipauser (markeret med grønt) - udnyt tonevalg og rytmik i melodiens motiver - undgå store spring i stemmerne fra frase til frase - sangbarheden prioriteres - tekstlægningen skal have naturlig prosodi og gerne supplere og kommentere sangteksten Tips: - kan kombineres med flydestemme og medstemme - instrumentalfills kan laves efter tilsvarende principper

10 10 Korfills i treklange Korfills i treklange: - følg principperne for treklangsmedstemmer - undgå store spring i stemmerne fra frase til frase - sangbarheden prioriteres i alle stemmer Tips: - optakter behøver ikke harmoniseres - unisone fraser giver afveksling (evt. oktavering) - instrumentalfills kan laves efter tilsvarende principper Kontrapunkt Kontrapunkt: - er aktiv samtidig med melodien, men med sin egen rytme - størst aktivitet, når melodien er mindre aktiv - tonevalg og rytmik skal tage hensyn til melodien - tekstlægges med lyde eller uddrag fra eller kommentarer til melodiens tekst Tips: - kan kombineres med flydestemme, fills og medstemme - kan være instrumental og kan undertiden minde om en akkompagnementsfigur

11 11 5) Basstemmen Standardbas Standardbas: - grundrytme med rytmisk udfyldning/variation sidst i takten - grundtone ved akkordskift (på 1-slaget, evt. hyppigere) - ambitus = E1-c - husk at bassen klinger en oktav dybere end noteret Variationsmuligheder: - trinvis (evt. kromatisk) gennemgang til næste grundtone - akkordbrydning - rytmisk variation (f.eks. 8.-dele) - gerne melodisk fill/signal ved formovergange - evt. støtte til markante lifts i melodien Basostinater Basostinat: - gentagelse af melodisk/rytmisk figur - grundtone ved akkordskift - transponeres med becifringen - primært pentatont tonevalg - variationer og fills som for standardbas

12 12 6) Trommestemmen Standardtrommer Standardtrommer: - hihat og bækkener noteres som overstemme (1) med halsene opad - stortromme, lilletrommer og tam'er noteres som understemme med halsene nedad - hihat/bækken støtter puls og underdelinger - stortrommen orienterer sig mest mod 1- og 3-slaget og lilletrommen mod 2 og 4 Variationsmuligheder: - der kan indlægges ekstra slag i hihat og bækkener og hihatten kan åbnes på udvalgte steder - der kan indlægges ekstra slag i stortromme, lilletromme og tam'er - fællesmarkeringer støttes med evt. optakt og crashbækken - gerne fills ved formledsovergange Trommefigurer Trommefigurer: - overstemmen i hihat/bækkener spiller underdelinger (evt. off-beat) - understemmen i stor- og lilletromme spiller grundrytme og er ofte komplementære (lilletromme på afterbeat) - bas og stortromme følges ofte ad - variationer, fills og fællesmarkeringer efter behov

13 13 7) Arrangement Groove - akkordinstrument Akkordinstrument: - rytmiceret voicing, akkordbrydning el. ostinat - beat eller modrytme - komplementaritet (i forhold til bas) - guitar noteres en oktav højere end den klinger Arrangement 1 dur, hurtigt tempo Valg: - medium tempo 120, 8-dels-underdelt - grundrytmen synkoperer hveranden takt - dur-tonal, primært firklange, enkelte gennemgange tilføjet - primært medstemmer i korstemmen - primært fills og modstemmer i blæserstemmen Gennemspilninger: - melodi + piano - bas + trommer - guitar + bas - melodi + kor - melodi + kor + blæsere - hele arrangementet - midi - hele arrangementet - studieindspilning

14 14 Arrangement 2 modal, langsomt tempo Valg: - langsomt tempo 88, 16-dels-underdelt - bas og stortromme: grundrytme - komplementaritet ml. bas og guitar, flydestemme i pad - reharmoniseret modalt (smlgn. original) - firklange, modulerende skred mod slutning - medstemmer, fills og modstemme i kor og blæsere Gennemspilninger: - trommer + bas (melodi, pad) - bas + guitar - guitar + sax - melodi + kor + sax - hele arrangementet - midi - hele arrangementet - studieindspilning