Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Transkript

1 Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1

2 Indledning I 2010 forfattede Thomas Hammer og Erik Berg Evalueringskriterier for udsættelse af pop/rocksang. Der havde indtil da hersket nogen uklarhed omkring de præcise bedømmelseskriterier for denne disciplin. Evalueringskriterier blev modtaget med begejstring, og mange musiklærere rundt om i landet følte sig nu mere sikre i både hvordan de skulle undervise i, og hvordan de skulle bedømme denne eksamensdisciplin. Nærværende skrift er en jazz-udgave af føromtalte Evalueringskriterier for udsættelse af pop/rock -sang. Selvom der måske ikke har hersket lige så stor uenighed om bedømmelseskriterierne for jazz-opgaven, kunne en jazzudgave af førnævnte skrift, dog være en kærkommen mulighed for at finde en endnu højere grad af fælles konsensus for censorer og undervisere. For at lette tilegnelsen af dette skrift, har udgangspunktet for arbejdet været, at bruge samme opbygning som i Evalueringskriterier for udsættelse af pop/rock-sang. I Vejledningen for Musik A, 2010 står der om jazz-opgaven: For denne opgavetype gælder stort set alle forhold nævnt under pop/rock, herunder den progressive opbygning af indlæringen og bevidsthed om stemmeføring, overgange, slutninger, breaks og lifts. Jazzmusikken er af natur meget liftet, og det er centralt at eleverne forstår og kan anvende den ofte synkoperede melodik og rytmik. Derfor vil der også i dette skrift være fokus på arrangementsarbejdet og satsteknikkerne, mindre på fejlene. Der vil også her være bud på, hvilken løsning der er til og 02. Nu kan man jo løse jazzopgaven på mange måder, men eftersom stort set alle undervisere arbejder 1) ud fra Brynjolf s koncept med solovokal, 4.st. blandet kor, bas og trommer, vil langt den overvejende del af de viste eksempler være for dette instrumentarium. De enkelte arrangementsværktøjer, der vil blive gennemgået, er næsten identiske med pop/rockudgaven: Bas Kor Prosodi Close harmony Trommer Modstemme 1) Niels Brynjolf: Jazz-arrangement, Systime

3 Bas, 2-beat Bas, 2-beat til 02 Basstemmen er en ren grundtonebasstemme. Der er godt nok varieret mellem halvnoder og punkterede fjerdedele, men der er ingen forbindelse til melodien. Eleven har desuden ikke opdaget, at melodien har lang optakt. Helnoden i t. 7 medfører manglende markering af 3-slaget. Takt 8 skifter ikke til 4-beat som signal til nyt formafsnit. Men stemmen fungerer. Heller ikke her fornemmes optakt til A-stykket. Der er gjort små forsøg på udfyldning, men de forekommer tilfældige og uden at forholde sig til melodien. Fjerdedels-triolen i t. 3 er ikke tilladt sammen med swing-triolen i melodien. Der er spring til og fra akkordfremmed tone (også 8-parall.) t. 4. Heller ikke her er der 4-beat i t. 8 som signal til nyt formafsnit. 3

4 Bas, 2-beat til 7 Klar optaktsfornemmelse, udfyldning i t. 1, 3, 5, 7 i relation til melodiens rytme. Manglende fortegn i t. 3, spring fra akkordfremmed tone t. 5, uheldig samklang ved liftet t. 6. Lidt fantasiløs treklangsbrydning t. 7. Ellers udmærket variation i bassens rytmer. Klar optaktsfornemmelse. Ensformig rytme i punkterede fjerdedele t. 1-6, korrekte noder, men stemmen forholder sig ikke til melodien. Uheldig samklang ved liftet t. 6. 4

5 Bas, 2-beat til 12 En 2-beat bas-løsning med stor variation i rytmen. God vekslen mellem trinvis og springvis bevægelse. Hullerne i melodien er fint fyldt ud. Der er tilstræbt modbevægelse med melodien. Klar optaktsfornemmelse. I alt en stemme der forholder sig til melodien. En løsning med samme kvaliteter som ovenstående. 5

6 Bas, 4-beat Bas, 4-beat til 02 Følgende nodeeksempel er temmelig konstrueret, men hvis man på kun 8 takter skal give et bud på en 4-beat basstemme til 02 uden for mange grundtonefejl, er eksemplet repræsentativt for mange af de almindeligste fejl. Bas-signalet i takten før B-stykket skal være 4-beat. Spring til og fra akkordfremmed tone t. 9, 13, 15. Umelodisk bevægelse t. 10 og 13. Foregriben af ny grundtone t Der mangler 2- slagsmarkering t. 14. Ustillistisk oktavomlægning t.15-16,1-3-1, bedre: Bas, 4-beat til 7 En pæn løsning, men 5-parallellerne t klinger ikke godt og kunne være undgået. Oktavparallellerne er under alle omstændigheder ikke tilladte. Tonen D t. 11 er for dyb. Derudover er der spring til og fra akkordfremmed tone t

7 Bas, 4-beat til 12 En basstemmes vigtigste opgave er at bekræfte akkorderne. I dette eksempel er alle akkorder forberedt gennem ledetone, trinvis bevægelse eller gennemgang fra kvinten. Om man skal det ene eller det andet, afhænger af hvilken samklang det giver til melodien. Her er der skabt gode samklange. De 2 chassé-trin (2 ottendedele) i t. 12 og 16 sikrer, at 4-beat-stemmen ikke tramper hele vejen. (De små chassé-trin betragter vi som ekstra-guf. De skal dog bruges med måde). Der er så vidt muligt skabt modbevægelse til melodien. Kor Det forventes at eleven kan udtyde de ca fir og femklange som en typisk jazzopgave indeholder. Disse akkorder skal så arrangeres med følgende virkemidler: Flydekor, medstemmer og korsvar. Stemmerne kan ligge tæt eller i drop2 position, eller en blanding. Koret skal hele satsen igennem have en korrekt tekstbetoning, også i afsnit med flydestemmer skal der lægges en tekst (f.eks. du-ah), som følger taktens betoninger. Hvor koret har medstemmer skal der laves korrekte lift sammen med melodien, og ved korsvar, hvor koret låner rytme fra melodien, skal melodiens lift (hvis der et sådant) bruges i korsvaret. Afsnit med flydestemmer er gode til at skille medstemmeafsnit og korsvar ad, så man undgår tekstsammenstød. 7

8 Kor til 2-4 Teach me Tonight (2011/1) Dette er en absolut minimumsløsning. Men hvis alle akkorder er korrekt udtydet, stemmerne bevæger sig efter flydekorets regler og er forsynet med en sangbar tekst, er det svært at argumentere for at løsningen kan give mindre end 4. Men hvis en sådan minimumsløsning indeholde stemmeføringsfejl og forkerte akkorder, nærmer karakteren sig 02. 8

9 Kor til 7 Som det ses er det den samme sats, der ligger til grund, blot er der tilføjet medstemmer, takt 4 et lille korsvar, som rytmisk er placeret, så det har samme trykfordeling i teksten som melodien, takt 1 samt et lidt længere korsvar, hvor melodiens lift er bevaret, takt 7-8 Endelig er flydekoret rytmiseret med punktering og lift i takt 5 Eleven har lært, hvad hun skulle, og der kan godt accepteres enkelte fejl til et 7-tal. Er satsen helt fejlfri er det tæt på et 10-tal. 9

10 Kor til 12 Den dygtige elev er i stand til at gennemskue opgavemelodiens muligheder, og kan disponere sine virkemidler, så satsen virker helstøbt. Bruger man drop2 beliggenhed også i A-stykkerne afvekslende med tæt, giver det mulighed for en mere varieret stemmeføring. En sådan sats indeholder så mange satsmæssige kneb, at man godt kan acceptere enkelte slåfejl og alligevel give 12 Teach me Tonight (2011/1) 10

11 Prosodi Hvad angår prosodi, er problemstillingen ikke anderledes end beskrevet i Bedømmelseskriterier for udsættelse af pop/rock-sang. Da der i jazzopgaver ofte optræder mange korsvar, er det vigtigt at korsvaret lægges rytmisk rigtigt. Korsvarets betoninger er vendt om i forhold til melodiens Close harmony Arrangementsværktøjet Close harmony Blokstil Thickened line, eller hvad man nu foretrækker at kalde det, anser vi for at være så vanskeligt at arbejde med, at har man lært teknikken, uden at lave alt for mange tekniske fejl, har man som minimum klaret denne del til 7. Teknikken indebærer stillingtagen til mange akkorder på kort tid, og harmonisering eller ikke harmonisering af akkordfremmede toner. Derfor vil de følgende eksempler være til bedømmelsen Close harmony til 7 Løsningen til 7 er løst i tæt beliggenhed hele vejen uden hensyntagen til store spring i melodien. Der forekommer liftfejl, ellers er akkorderne korrekt udtydet. Tenor og bas er i t.2 1-slaget placeret over deres ambitus. 11

12 Også her er akkorderne korrekt udtydet, men der er voicingsfejl: Parallelle sekunder i T+B t. 1-2, umelodisk forst. 2 i A t.1-2, alt for store spring t. 3 4 til 4og. Close harmony til 10 (12) Her er der anvendt en vekslen mellem tæt beliggenhed og drop-2 teknik for at give bedre voicing, hvor melodien foretager store spring. På Gm7 i t. 3 er meloditonen opfattet som udvidelsestonen 11. Som udgangspunkt er løsningen her drop-2, men det store spring på 4-slaget i t. 3, kræver spredt til tæt beliggenhed. Der er dog stadig på dette sted store spring i A (ikke godt) og T. 12

13 Close harmony til 12 (+) I denne løsning er der i særlig grad tænkt i god kor-voicing (parallelføring med melodien i bassen i t. 1). Den lidt usædvanlige drop 2+3 løsning på 1-slaget i t. 2, giver også en roligere voicing. De voicingsmæssige problemer med forstørrede intervaller, er her løst. Med udgangspunkt i tæt beliggenhed, dannes der er smuk modbevægelse til melodien. De store spring fra før på 4-slaget til 4og i t. 3, er løst ved drop 2+3 på 4-slaget. Desuden er der foretaget en reharmonisering af A7 til den langt mere fyldigere A9. Nogle hold når at få lært den mere avancerede close harmony-teknik med udharmonisering af akkordfremmede toner med dim-akkorder, diatoniske gennemgangsakkorder eller kromatisk nabo-akkorder. Hvis dette gøres korrekt, anser vi det for at være langt over det stillede krav. Eftersom eleven ikke kan opnå mere end karakteren 12, vil en avanceret close harmony bøde for evt. mindre gode passager i opgaven. 13

14 Trommer Traditionelt lægger trommerne i et jazz-arrangement sig tæt op ad bassen. Spiller bassen 2-beat, spiller trommerne almindeligvis på tirsdag -rytme på hi-hat eller med whiskers på lilletrommen. Spiller bassen 4-beat, spilles på tirsdag på ride-bækken. Om stortrommen så skal markere 1+3- slaget og lilletrommen 2+4-slaget, er der delte meninger om. Stortrommen i jazz bruges bedst til at markere nye formdele (sammen med crash-bakkenet), og som støtte for karakteristiske rytmer i arrangementet. Lilletrommen gør sig i grundfigurerne bedst som kantslag enten på 2+4 eller kun på 4. Trommer til 02 En sådan trommestemme må være et absolut minimum for at få 02. Stemmen er korrekt noteret, men består kun af en (tung) grundrytme + et standard-fill. Stemmen har ingen forbindelse til arrangementet. En bedre minimumsløsning, dog stadig uden forbindelse til arrangementet, ville være: En højere bedømmelse end 02, ville afhænge af, i hvor høj grad trommestemmen støtter markante rytmer i arrangementet, f.eks.: Lifts, fjerdedelstrioler, shots, fills. En god trommestemme vil dog altid tage udgangspunkt i en gennemgående grundfigur der på særlig udvalgte steder udvides med støtterytmer. Trommestemmen må aldrig få overtaget ved hele tiden at byde ind med markeringer. Der er selvsagt en forudsætning for en god trommestemme, at arrangementet indeholder markante rytmer. Et godt arrangement vil starte forsigtigt, øge intensiteten og slutte mere aktivt. 14

15 Trommer til 7 15

16 Trommenoderne er korrekt noteret. Der er gode fills i optakten (dog rigelig voldsom i.f.t. den lange optakt) og i næstsidste takt. Et for-fill i 3. sidste takt virker OK da der ikke foregår så meget i den takt. Ellers findes kun trommestøtte i A2 t.1. Korstemmen giver heller ikke megen inspiration til støtte i trommerne. Trommer til 12 (+) 16

17 Denne trommestemme har en meget aktiv korstemme at spille op til. Det giver gode muligheder for shot-støtte og lift-støtte. Crash-slaget + stortrommen på 1. slag i A2, støtter forminddelingen. Stortromme- fjederen i A2 t. 20 lægger op til off-beat-liftet efterfølgende. En trommestemme der i særlig grad forholder sig til arrangementet. 17

18 Modstemme En modstemme (en-stemmig, instrumental) i et jazzarrangement er typisk en stemme, der har et selvstændigt liv, bygger på riffs og har ikke, på samme måde som i et poparrangement, karakter af udfyldningsstemme der hvor melodien har huller. Den vil også typisk bygge på melodiens akkordforløb i stedet for at afspejle temaets melodiske forløb. I vores eksamensrettede jazz-stil ser vi dog gerne, at den i hvert fald afspejler melodiens rytmiske forløb, således at den byder ind med komplementærrytmik i forhold til melodien. Samtidig gælder her, at modstemmen selvfølgelig også skal tilpasses basstemmen, så der ikke kommer f.eks. parallelle oktaver og dårlige samklange. Man skal også passe på, at stemmen ikke bare jagter den sidste tone i en treklang. I Brynjolfs jazzarrangement-koncept er der ikke lagt op til en en-stemmig modstemme. Skulle nogle, i andre arrangementsformer, lave en modstemme, kunne det gøres på baggrund af de halv og hel-tonetrin, der naturligt ligger i akkordfølgen. En såkaldt ledetone-stemme. Modstemme til 2-4 Denne modstemme virker tilfældig, der er ingen melodisk idé. Samklangene mellem modstemme og melodi er det meste af vejen OK. Der er stemmeføringsfejl t.1-2. Rytmen i sidste halvdel er rodet. 18

19 Modstemme til 7-10 Her er der en klar melodisk idé (noderne med ring om), og stemmen fungerer individuelt fornuftigt. De parallelle oktaver i t. 4 og 5 trækker ned, og samklangene er ikke alle steder gode. Der afrundes her fint til 1. takt i B-stykket. Modstemme til 12 Denne modstemme har gode samklange, har melodisk struktur og indeholder stilliske træk som lifts, komplementærrytmik og kromatik. Også her afrundes stemmen fint til 1. takt i B-stykket. 19