Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Biologi klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet

Transkript

1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Biologi klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2005

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Formål for faget biologi side 3 Centrale kundskabs- og færdighedsområder side 3 Læseplan side 4 Indhold i undervisningen side 5 Første fase: 7. og 8. klassetrin side 6 Anden fase: 9. og 10. klassetrin side 8 Tredje fase: 9. klassetrin i hovedskolen side 10 Biologi og almendannelse side 11 Perspektivering af indholdet side 11 Arbejdsformer og arbejdsmåder i faget biologi side 12 Biologi og sproget side 12 Biologi og IT side 12 Biologi og skolebiblioteket side 13 Feltbiologi side 13 Bedømmelse og dokumentation side 13 Læseplan for faget biologi Side 2 af 2

3 Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Stk.2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne iagttagelser, oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Stk.3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Der arbejdes med sammenhænge og samspil mellem organismer indbyrdes og mellem organismer og den omgivende natur. Dette sker på baggrund af oplevelser i naturen og aktiviteter, der fremmer glæden ved at undersøge og eksperimentere. De biologiske sammenhænge skal ses i et økologisk og udviklingsmæssigt perspektiv. Disse sammenhænge er ofte præget af menneskelige aktiviteter, og i denne forbindelse skal der inddrages et værdimæssigt og samfundsmæssigt perspektiv. Det gælder også, når undervisningen direkte handler om miljø- og sundhedsforhold samt om anvendelse af biologi i samfundet. Disse fire perspektiver: Det økologiske Det udviklingsmæssige Det værdimæssige Det samfundsmæssige er fagets vigtigste grundlag for at forstå, at tage stilling og at handle. Derfor arbejdes der med flere forskellige kundskabs- og færdighedsområder i relation til de emner, der undervises i. De levende organismer og deres omgivende natur Udvalgte planter, dyr og mikroorganismer samt deres livsytringer og livsbetingelser Udvalgte danske, tyske og udenlandske biotoper med deres biologiske mangfoldighed Planters og dyrs tilpasninger til forskellige livsbetingelser Opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme Arvelighed, variation og naturlig udvælgelse. Læseplan for faget biologi Side 3 af 3

4 Miljø og sundhed Aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur Menneskets kropsfunktioner og sundhed Menneskets brug og opfattelse af naturen. Biologiens anvendelse Genteknologi samt dens anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen De nye bioteknologiers anvendelse på mennesket Biologiske processer i fødevareproduktionen Biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten og deres muligheder og begrænsninger. Færdigheder, som eleverne skal lære i arbejdet med kundskabsområderne Iagttage og beskrive levende organismer og deres miljø Erkende, formulere og undersøge biologiske problemstillinger Planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet Færdes i naturen med udbytte, fortrolighed og ansvarlighed Kunne afdække værdier og interessemodsætninger og forholde sig etisk til problemstillinger med biologisk indhold og handle derefter Anvende informationsteknologi i biologiundervisningen. Læseplan Læseplanen er opdelt i tre faser. Fase I omfatter: 7. og 8. klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet. Fase II omfatter: 9. og 10. klassetrin i realskolen, fællesskolen og gymnasieskolet. Fase III omfatter: 9. klassetrin i hovedskolen. I biologi arbejdes der med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspil herimellem udgør det kernefaglige arbejdsområde. Praktiske og undersøgende aktiviteter, der giver plads til, at lyst, nysgerrighed og fortrolighed udvikler sig, kombineres med biologiske teorier og forklaringer. Læseplan for faget biologi Side 4 af 4

5 Der arbejdes også med problemstillinger, der giver stof til at overveje, hvordan vi forholder os til natur og miljø, medmennesker, fostre og fremtidige generationer. Her arbejder eleverne med egne og andres opfattelse af ansvarlighed og engagement. Indhold i undervisningen Undervisningen i biologi bygger videre på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har opnået i natur/teknik. Hovedparten af indholdet er valgt inden for fire temaer: Naturområder Menneske og sundhed Erhverv baseret på levende natur Miljøforhold. Hvert tema rummer mulighed for at arbejde med konkrete emner og med emner, der går på tværs af temaerne. Hvert tema er beskrevet, så det tager hensyn til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområde. Naturområder Der arbejdes med den biologiske mangfoldighed i et naturområde. Enkeltorganismer, sammenhænge og sammenligninger til andre naturområder står centralt. Arbejdet omfatter eksempler på, hvordan tilpasning og samspil er resultat af en dynamisk udviklingsproces. Desuden arbejder eleverne med at vurdere menneskets produktive og rekreative udnyttelse af naturområdet. Menneske og sundhed Der arbejdes med eksempler på sammenhænge mellem kropsfunktioner, arvelighed, sundhed, livsstil og levevilkår. Arbejdet omfatter eksempler på de nye bioteknologiers anvendelse på mennesker. Der lægges vægt på faglige muligheder, visioner og begrænsninger samt etiske problemer i forbindelse med bioteknologiens anvendelse Erhverv baseret på levende natur Der arbejdes med det biologiske grundlag for produktionen og konsekvenser af indgreb i de naturlige systemer. Arbejdet inddrager forskellige bioteknologiers betydning for disse forhold. Desuden arbejder eleverne med at vurdere etiske spørgsmål i forbindelse med valg af produktionsformer. Miljøforhold Der arbejdes med at identificere og beskrive lokale, nationale og globale miljøproblemer og deres konsekvenser for natur, miljø og mennesker. Arbejdet omfatter aktiviteter, hvor eleverne afdækker interessemodsætninger mellem mennesker vedrørende udnyttelse af naturgrundlaget. Elevernes vurdering, stillingtagen og handlemuligheder i forbindelse med miljøproblemerne står centralt. Læseplan for faget biologi Side 5 af 5

6 Fase I Omfatter 7. og 8. klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet. Der arbejdes med: 1. Cellen - Cellens organeller - Cellen som funktionsenhed i planter og dyr - Cellens deling - mitose - Virus. 2. Planter - Opbygning og funktion af forskellige væv/organer - Stofskifte - Formering - Tilpasning til levesteder - Menneskets udnyttelse af planter - Fotosyntesen. 3. Hvirvelløse dyr - Klassificering af hvirvelløse dyr - Eksempler tages fra: Huldyr (polypdyr, gopler, koraldyr) Ledorme Leddyr Bløddyr Pighuder. 4. Hjemlige/europæiske biotoper Der vælges mindst fire forskellige biotoper fra denne gruppe: De ferske vande Havet Kysten - vadehavet Skoven Engen Mosen Heden. Læseplan for faget biologi Side 6 af 6

7 I arbejdet med de udvalgte biotoper fokuseres på: - Abiotiske faktorer - Biotiske faktorer - Primærproduktion - Fødekæder - Stofkredsløb og forstyrrelser - Menneskets stilling og indgreb i økosystemet. 5. Produktion og produktionsformer - Planteavl - Dyrehold - Vækstbetingelser, herunder klima- og jordbundsforhold - Fordele og ulemper ved brug af kemikalier - Bioteknologi - Etiske forhold. 6. Sundhed og sygdom På 7. klassetrin lægges vægten især på arbejdet med: - Kost og ernæring - Motion - Hygiejne - Rygning, alkohol og stoffer. På 8. klassetrin perspektiveres disse elementers betydning i forbindelse med sundhed og sygdom, misbrug og afhængighed. 7. Menneskets seksualitet - Puberteten: De anatomiske, fysiologiske og psykologiske ændringer, den medfører befrugtning og de fysiologiske forudsætninger svangerskabet: fosterets udvikling, ernæring og fødsel barnets opvækst prævention og uønsket svangerskab. Læseplan for faget biologi Side 7 af 7

8 Fase II Omfatter 9. og 10. klassetrin i realskolen, fællesskolen og gymnasiet. Der arbejdes med: 1. Kroppens vigtigste organer og organsystemer deres funktioner og samspil - Blodkredsløb, lungerne - Stofoptagelse og udskillelse, fordøjelseskirtler - Sanseorganer - Nervesystemet - Hormoner, lukkede kirtler - Skelettet og muskler. 2. Sundhed, sygdomme og deres forebyggelse Ernæringens betydning herunder: - Mængden og sammensætningen af proteiner kulhydrater fedtstoffer vitaminer mineraler - Sundhedspræparater fordele og ulemper - Immunsystemet - Sundhedsproblemer, der knytter sig til livsstil og levevilkår - Motion og dens betydning på længere sigt - Epidemier konsekvenser og bekæmpelse Mikroorganismer - Bakterier - Virus - Svampe. Der arbejdes med følgende områder: Stofskifteformer Sygdomme herunder levnedsmiddelbårne Hygiejne Konservering Nyttevirkning og anvendelse. Læseplan for faget biologi Side 8 af 8

9 4. Genetik Der arbejdes især med: - Kromosomer og geners opbygning og funktion - DNA s opbygning og funktion - Enzymers og aminosyrers betydning - Meiosen og mitosen - Mendels love, eksempler på mendelsk nedarvning i humangenetikken - Analyse af arvegangen - Mutationer og genetisk rådgivning - Arv og miljø - Gensplejsning fordele og ulemper - Bioteknologi. 5. Medfødte og tillærte adfærdsformer hos mennesket Der arbejdes i korte træk med det 0 til 6 årige barns adfærdsmæssige udvikling. 6. Udviklingslære Argumenter for en evolution: Direkte iagttagelser af arters forandring Fossiler Slægtskab vist ved homologier Biokemisk slægtskab - Evolutionens teorier - herunder den naturlige selektion Menneskets evolution Livets opståen. 7. Økosystemer fra andre klimazoner Der vælges forskellige økosystemer med hovedvægten på: - Karakteristiske abiotiske faktorer - Karakteristiske biotiske faktorer - Primærproduktion - Fødekæder - Stofkredsløb og forstyrrelser - Menneskets stilling og indgreb i økosystemet. Læseplan for faget biologi Side 9 af 9

10 8. Aktuelle miljømæssige problemfelter Der arbejdes med eksempler fra det lokale, regionale, nationale og/eller globale plan med vægten på: - Naturforvaltning og lovgivning - Bæredygtig udvikling - Produktion - Naturkatastrofer og deres følger - Vand- og luftforurening og rensningsforanstaltninger - Stofkredsløb i atmosfæren - Havenes tilstand. Fase III Omfatter 9. klassetrin i hovedskolen. Der arbejdes med: 1. Genetik Der arbejdes i korte træk med: - Den genetiske kode, herunder dannelse af proteiner - Mutationer og genetisk rådgivning - Kønsbestemmelse - Arvelige sygdomme - Arv og miljø. 3. Udviklingslære Der arbejdes i korte træk med: - Livets opståen - Evolutionsteorier - Menneskets evolution. 4. Bioteknologi og det betydning Der arbejdes med eksempler fra: - Mennesker - Dyr - Planter. Læseplan for faget biologi Side 10 af 10

11 5. Kroppens vigtigste organer og deres funktioner - Lunger - Hjerte - Fordøjelsesorganer - Lunger - Hjerte - Fordøjelsesorganer - Skellet og muskler - Nervesystemet. 6. Sygdomme og forebyggelse Der arbejdes i korte træk med betydningen af: - Bakterier, virus, svampe og deres livscyklus - Rengøring og hygiejne - Livsstil - Seksualadfærd - Misbrug og rådgivning. Biologi og almendannelse Skolefaget biologi udnytter stof fra de discipliner, som videnskabsfaget biologi arbejder med. Disciplinerne rummer de redskaber, som videnskaben kan analysere og bidrage med til forståelse af de levende systemers komplekse forhold. I faget biologi i skolen skal eleverne opnå en betragtelig faglig viden. Den erhverves ikke gennem videnskabsfagets systematiske opdeling, men gennem arbejdet med emner og problemstillinger, der har udgangspunkt i forhold, eleverne kender eller føler eller er betydningsfulde for dem. Man kan derfor tale om en viden, som kan anvendes i hverdagens sammenhæng, og på den måde yder faget sit bidrag til skolens almendannende opgave. Opgaven er altså at tilbyde det solide faglige grundlag, som skal til, for at kunne tage stilling og deltage i den demokratiske meningsdannelse. Perspektivering af indholdet Det enkelte emne ses altid i en biologisk sammenhæng. En stor del af de biologiske problemstillinger kan imidlertid ikke adskilles fra menneskers aktiviteter. I de tilfælde arbejdes der også med samfundsmæssige og etiske betragtninger. Derfor omfatter undervisningen så vidt mulig et økologisk, et udviklingsmæssigt, et værdimæssigt og et samfundsmæssigt perspektiv. Perspektiveringen sker bedst ved, at eleverne arbejder med spørgsmål, der kan sætte i gang, fokusere på et bestemt biologisk fænomen, inddrage filosofiske elementer eller se på mulighederne for at ændre bestående tilstande og forhold. Læseplan for faget biologi Side 11 af 11

12 Arbejdsformer og arbejdsmåder i faget biologi I biologi indtager feltarbejde og naturoplevelser en central plads. Denne del af undervisningen finder sted dels omkring skolen, i lokalsamfundet og på længere ekskursioner. Der lægges vægt på, at eleverne på egen hånd iagttager og beskriver den levende natur og formulerer konkrete biologiske problemstillinger. Der arbejdes desuden i klassen, laboratoriet og andre faglokaler med undersøgelser og eksperimenter. Alle typer resultater beskrives, forklares og vurderes. I dette arbejde anbefales det, at hver elev fører logbog og portefølje, så ny fagviden og nye problemstillinger fastholdes. Der arbejdes med at beskrive, forklare og vurdere problemer indenfor miljø, sundhed, bioteknologi og naturforvaltning. I den sammenhæng skal det biologisk faglige indhold ses i tæt forbindelse med de forskellige værdiforestillinger, interessemodsætninger og handlemuligheder, eleverne har eller får kendskab til via samfundsdebatten. Der skabes mulighed for, at eleverne bliver klar over, at biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser og tolkning af data. Desuden arbejdes der med deres forståelse af, at biologiske modeller også IT-baserede er forenklinger og en hjælp til at overskue den biologiske virkelighed. Biologi og sproget Målene og handleplanerne for Sprog og læsning skal tilgodeses i biologiundervisningen. Dette forudsætter, at man anvender alderssvarende faglitteratur. Derudover skal der skabes mulighed for, at eleverne selv kan hente deres viden via selvstændig læsning. Der skal således være adgang til forskellige opslagsværker og internettet. Den biologifaglige begrebsdannelse støttes ved at fortsætte arbejdet fra natur/teknik med at indføre og anvende gængse faglige begreber, hvis mængde og kompleksitet tiltager jo ældre eleverne bliver. Brugen af logbogen er også her med til at sikre, at nye begreber fæstnes og anvendes i elevens daglige fagsprog. Først når der bruges tid på at fremlægge, diskutere og debattere mellem elever og lærere får eleverne sammenhæng i deres viden og sprog på deres oplevelser, og først når eleverne får mulighed for at forklare sig grundigt, kan deres forestillingsverden træde tydeligt frem. Derfor får disse aktiviteter særlig betydning i tilegnelse af det danske sprog, og således bliver biologilæreren også sproglærer. Biologi og IT Informationsteknologien inddrages i arbejdet med emnerne, når den tilfører undervisningen nye kvaliteter. Dette kan være: Bearbejdning af resultater og større datamængder Brug af dynamiske simulationsmodeller Læseplan for faget biologi Side 12 af 12

13 Visualisering af processer og fænomener, som kan være svære at iagttage Søgning og udveksling af informationer og aktuelle oplysninger. Biologi og skolebiblioteket I biologi er et righoldigt materiale til inspiration og faglig fordybelse af stor betydning. Faget rummer ikke kun naturvidenskabelige, men også humanistiske, etiske og socialvidenskabelige elementer, hvorfor det er naturligt, at der også arbejdes i tværfaglige forløb. Dette kræver et godt overblik over tilgængelige materialer til dette brug. Biologilæreren bør derfor i samarbejde med skolebibliotekaren og kollegerne i natur/teknik, geografi, kemi og fysik løse denne opgave. Til støtte herfor kan skolens lærere trække på medarbejderne på Centralen for Undervisningsmidler og fagkonsulenterne. Feltbiologi Da elevernes naturoplevelser er særdeles forskellige - afhængige af bosted, interesse og fritidstilbud - har biologi en dobbelt opgave. Dels skal alle elever tilbydes mulighed for at opleve dele af den lokale og regionale natur, dels skal faget tilføre perspektiv og viden til de oplevelser, som eleverne får både hjemme og i skolen. Det feltbiologiske arbejde er derfor af stor betydning i biologiundervisningen. Feltbiologien dækker traditionelt over et meget bredt arbejdsområde fra turer, indsamling og bestemmelse til undersøgelser og konfrontation med forskellige biologiske problemstillinger. Feltbiologisk arbejde kan dog også rumme mulighed for at arbejde med mennesket og samfundets udnyttelse af naturgrundlaget samt de konsekvenser, det har for planter, dyr og omgivelser. Det er vigtigt at være opmærksom på, at feltbiologiske aktiviteter ikke står alene, men indgår i læseplanens emner på en relevant måde. Bedømmelse og dokumentation I biologi bygger bedømmelsen af eleverne på forskellige undervisningselementer. Der lægges vægt på, at både elevens tilegnelse af de centrale kundskabs- og færdighedsområder, arbejdet med tilegnelsen af et fagligt begrebsapparat og hendes/hans aktive medvirken i undervisningen bedømmes, ligesom elevens indstilling til forskellige arbejdsformer, organisations- og kreativitetstalent samt mundtlige og skriftlige opgaver indgår i bedømmelsen af elevens standpunkt. Tværfaglige undervisningsforløb indgår i bedømmelsen, sammen med emnearbejder udarbejdet af eleverne i grupper eller enkeltvis samt en halvårlig skriftlig prøve. Læseplan for faget biologi Side 13 af 13