Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/ for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Transkript

1 Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser, levevilkår og teknik, og samspillet herimellem. Natur/teknik bygger på elementer fra både biologi, fysik/kemi, geografi og teknik. et er, at den studerende tilegner sig: Viden om, hvordan arbejdet med natur/teknik i skolen kan bidrage til, at børn udvikler naturfaglig erkendelse, lyst til udforskning og ansvarlighed over for miljøet, praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde, samt opnår handlekompetence. Viden om, hvordan elever gennem oplevelser, erfaringer og undersøgelser i omverdenen udvikler tanker, sprog og begreber. Bred faglig og punktvis dybdegående indsigt i naturfaglige og tekniskefænomener og sammenhænge med særlig relevans for skolefaget natur/teknik, herunder menneskets samspil med naturen. Fortrolighed med naturfaglige undersøgelsesmetoder og betragtningsmåder samt praktiske og eksperimenterende arbejdsformer. Evnen til at sætte delelementerne fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til det at undervise i skolefaget natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. Skolefaget natur/teknik i det samlede skolebillede og overvejelser om progression i faget, herunder sammenhænge med de øvrige naturfag. Forholde sig til naturfaglige begreber og konkrete og tankemæssige modeller i relation til planlægning og gennemførelse af undervisning. Kriterier for stofudvælgelse, samt principper for planlægning, gennemførelse og evaluering af læreprocesser, der tilgodeser naturfaglig almendannelse og de udviklingsmuligheder, som ligger i faget natur/teknik. Undervisningsmidler, herunder informations- og kommunikationsteknologi som et fagligt/pædagogisk værktøj. Arbejdsmåder og tankegange I faget arbejder de studerende med at: iagttage, undersøge, læse, tænke samt foretage praktisk og eksperimentielt arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur gennemføre ekskursioner og feltarbejde samt bygge enkle apparater foretage en risikovurdering i forbindelse med undervisningen og kunne handle fornuftigt i forbindelse med uheld.

2 Emner/temaer Materialer, stoffer, fænomener og apparater fra hverdagen. Dyr, planter og mikroorganismer, deres livsbetingelser, levesteder og tilpasninger, samt eksempler på biotoper og biodiversitet. Kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og livskvalitet. Centrale sammenhænge i naturen - som f.eks. energistrømme og stofkredsløb. Den atomare og molekylære verden, solsystemet og verdensrummet Teorier om universets, jordens og livets opståen og udvikling, herunder verdensbilleder. Regionale og globale mønstre - f.eks. klimazoner og plantebælter, landskaber og fordeling af land og hav, samt eksempler på forskellige typer af regioner i vor egen og andre verdensdele. Ressourceudnyttelse, teknik, produktion og miljøproblemer i nære og fjerne samfund - samt relationen til begrebet bæredygtighed; forskellige natursyn og interessemodsætninger i forhold til naturanvendelse. Samfundet og den enkeltes brug af teknik. Naturvidenskabelige arbejdsmetoder og modeller som redskab til produktion af viden og udvikling af erkendelse. Samspil Gennem natur/tekniks naturvidenskabelige grundspørgsmål bliver udgangspunktet for faget hovedsageligt tværfagligt. Natur/tekniks fokus på emner/temaer frem for fag giver en indre sammenhæng, som både knytter de enkelte elementer af faget sammen og muliggør samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag. Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser, levevilkår og teknik, og samspillet herimellem. Natur/teknik bygger på elementer fra både biologi, fysik, kemi, geografi og teknik. De studerende skal opnå en bred faglig og punktvis dybdegående indsigt i naturfaglige og tekniske fænomener. Gennem natur/tekniks naturvidenskabelige grundspørgsmål bliver udgangspunktet for faget hovedsageligt tværfagligt. Natur/tekniks fokus på emner/temaer frem for fag giver en indre sammenhæng, som både knytter de enkelte elementer af faget sammen og muliggør samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag.

3 Studietemaer Introduktion, fagforståelse og sikkerhedskursus At den studerende tilegner sig forståelse for fagets begrundelse, indhold og historiske udvikling, herunder hvordan skolefaget kan praktiseres i dagens skole i forhold til gældende bestemmelser og sikkerhedsforanstaltninger. Viden om, hvordan arbejdet med natur/teknik i skolen kan bidrage til, at børn udvikler lyst til udforskning og ansvarlighed over for miljøet og udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til at kunne samarbejde. Natur/teknikfaget i det samlede skolebillede, og sammenhæng med og progression til de øvrige naturfag. Obligatorisk sikkerhedskursus med eksperimentelt arbejde med anvendelse af naturfaglige arbejdsformer i laboratoriet samt teoretisk arbejde med gældende sikkerhedsbestemmelser for folkeskolen og for studerendes eget arbejde i laboratoriet. Læreroplæg, eksperimentelle og teoretiske øvelser, studiegruppearbejde, inddragelse af IT og diskussion. Dokumentation Godkendt sikkerhedskursus. Faghæfte 13 (natur/teknik) og fælles mål. Natur/teknik fag og undervisning Jens Christensen m. fl., GO, 2000 eller Natur/teknik i folkeskolen hvorfor og hvordan, Veje, Malling Beck, Sikkerhedskursus i natur/teknik, Eget mat., Carsten Maack og Beth Andersen, En lokalitet i Danmark At den studerende tilegner sig viden om centrale sammenhænge i naturen, i både den nære og den fjerne omverden. Begrebet naturanvendelse og bæredygtighed indgår som del af emnet. Dyr, planter og mikroorganismer, deres livsytringer, livsbetingelser, levesteder og tilpasninger, samt eksempler på forskelligartede biotoper og mangfoldigheden i naturen. Stofkredsløb, geografiske, biologiske og kemiske beskrivelser.

4 Regionale og globale mønstre fordeling af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter. Eksempler på forskellige typer af regioner i vores egen og andre verdensdele. Forskellige natursyn og interessemodsætninger i forhold til naturanvendelse. Forsøg og eksperimenter med enkelt udstyr i felten og i laboratoriet under hensynstagen til evt. risikomomenter. Organisering af feltundersøgelser og ekskursioner. Hvordan kan man arbejde med lokalområder i natur/teknik undervisningen i folkeskolen. Ekskursionen og de pædagogiske muligheder i undervisningen. Læreroplæg, eksperimentelle og teoretiske øvelser, studiegruppearbejde, inddragelse af IT, ekskursioner og diskussion. Dokumentation Aktiv deltagelse i forløbet, samt deltagelse i planlagte ekskursioner og egne undersøgelser i felten (udenfor undervisningslokalet), ekskursioner. Mennesket, krop og sundhed At den studerende tilegner sig viden om menneskets krop og sundhed i relation til livsstil, levevilkår og livskvalitet. Mennesket som evolutionær skabning. Menneskekroppens funktion og som forståelsesramme for menneskelig adfærd. Kroppen og kosten set udfra et kemisk synspunkt. Krop og energi. Forsøg og eksperimenter med enkelt udstyr i laboratoriet. Forsøg og eksperimenter med mennesket under hensyntagen til gældende bestemmelser om sikkerhed og uden form for risici for deltageren. Etiske overvejelser indgår ligeledes i planlægning/gennemførelse. Læreroplæg, eksperimentelle og teoretiske øvelser, studiegruppearbejde, inddragelse af IT, ud af huset aktiviteter og diskussion. Dokumentation:

5 Den studerende fører logbog over studiegruppearbejde og laboratorielogbog over praktiske gennemførte øvelser. Energi og energiomdannelser At den studerende tilegner sig viden om energi og energiomdannelser. Energi og bevægelse. Energi og kemiske reaktioner, f.eks. afbrænding af fossile brændstoffer. Ressourcer, teknik, produktion og miljø, f.eks. samfundets fremstilling af elektricitet, elforsyning og distribution. Forskellige former for alternativ energi. Forskellige natursyn og interessemodsætninger i forhold til samfundets ressourceudnyttelse. Forsøg og eksperimenter med enkelt udstyr i laboratoriet. Læreroplæg, eksperimentelle og teoretiske øvelser, studiegruppearbejde, inddragelse af IT, ud af huset aktiviteter og diskussion. Dokumentation: Den studerende fører logbog over studiegruppearbejde og laboratorielogbog over praktiske gennemførte øvelser. Universets, jordens og livets opståen og udvikling At den studerende tilegner sig viden om Universets og solsystemets opbygning, dannelse og udvikling, samt livets opståen og udvikling. Universet, vort solsystem og de tilhørende planeter. Jordens opbygning og kontinentaldrift.

6 Menneskets opfattelse af verden gennem historien, herunder det naturvidenskabelige verdensbillede. Livets opståen og udvikling. Evolutionen som grundlæggende begreb i vor forståelse af livets udvikling. Naturfaglige begreber og konkrete og tankemæssige modeller til brug for en sammenhængende beskrivelse af verden. Læreroplæg, eksperimentelle og teoretiske øvelser, studiegruppearbejde, inddragelse af IT, ud af huset aktiviteter og diskussion. Dokumentation: Den studerende fører logbog over studiegruppearbejde og laboratorielogbog over praktiske gennemførte øvelser. Vand At den studerende tilegner sig viden om vand som fysisk/kemisk stof og vand som del af centrale kredsløb. Viden om vand som grundlag for liv. Vands kredsløb i naturen, herunder vands tilstandsformer. Vand som opløsningsmiddel beskrevet med begreber fra den atomare og molekylære verden. Vand som ressource og energikilde. Vandforsyning. Afledning og rensning af brugt vand. Grundvand og overfladevand, herunder afstrømning til salte og ferske vande. Livet i salt- og ferskvand. Forsøg og eksperimenter i laboratoriet og den omgivende natur, samt design og konstruktion af enkle apparater. Læreroplæg, eksperimentelle og teoretiske øvelser, studiegruppearbejde, inddragelse af IT, ud af huset eksperimenter og diskussion. Dokumentation:

7 Den studerende fører logbog over studiegruppearbejde og laboratorielogbog over praktiske gennemførte øvelser. Teknik og teknologiens udvikling At den studerende opnår kompetencer i at inddrage tekniske emner i natur/teknikundervisningen. At den studerende kan arbejde med teknologi som en vigtig del af samfundsudviklingen. Tekniske hjælpeforanstaltninger når menneskets sanser ikke fungerer, eller når sanserne ikke er tilstrækkelige. Eksempelvis mht. lys, farver og farveforståelse. Farveblandinger hhv. additiv og subtraktiv. Lyd og øret. Design og konstruktion af apparater og modeller. Bygningsværker og brug af forskellige konstruktionsprincipper og materialer mhp. på isolation, styrke etc. Samfundets teknologiske udvikling, herunder udviklingen indenfor kommunikation. Den teknologiske udvikling i forskellige del af verden og konsekvenserne heraf. Samfundets produktion af affald og affaldsbehandling. Læreroplæg, eksperimentelle og teoretiske øvelser, studiegruppearbejde, inddragelse af IT, ud af huset aktiviteter og diskussion. Dokumentation: Den studerende fører logbog over studiegruppearbejde og laboratorielogbog over praktiske gennemførte øvelser.

8 Undervisningsforløb og tværgående temaer At den studerende gennem fordybelse tilegner sig viden inden for selvvalgte områder, samt viser kompetencer til begrundet planlægning af undervisning i faget. Selvstændigt arbejde med faglige områder, herunder udvælgelse af egnet materiale, informationssøgning, valg og gennemførelse af eksperimentelt arbejde. Hvordan børn gennem oplevelser, erfaringer og undersøgelser i omverdenen udvikler tanker, sprog og begreber. Kriterier for stofudvælgelse og principper for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læreprocesser i skolefaget natur/teknik, herunder inddragelse af informations- og kommunikationsteknologi som et fagligt/pædagogisk værktøj. Studiearbejde evt. i grupper, eksperimentelt arbejde og inddragelse af IT, fremlæggelse og efterfølgende diskussion. Dokumentation Godkendelse af tværfaglig opgave. 3 ECTS. Afhængigt af emne. Praktik i folkeskolen i faget natur/teknik At den studerende sammen med seminariefaglærer og praktiklærer i folkeskolen udvikler den studerendes praksisforståelse. Forarbejde på seminariet om den forestående praktikperiode. Samarbejde med praktiklæreren før selve praktikperioden. Gennemførelse af praktikken, herunder deltagelse af seminarielærer og praktiklærer i trekantsamtaler og evt. overværelse af enkelte undervisningsforløb. Efterbehandling af praktikken på seminariet. Refleksion og metakognition over egne og medstuderendes praktikoplevelser. Inddragelse og diskussion af egne praktikoplevelser. Det er linjefagsholdet, der er udgangspunkt for arbejdet på seminariet.

9 Det er den studerende, der er initiativtager til etablering af samarbejdet mellem praktikskole og seminarium. Dokumentation Ugentlig elektronisk praktiklogbog med fokus på den givne periodes tema samt inddragelse af holdets fokuspunkter i praktikken. Afsluttende praktiklogbog med evaluering og ny praksiserkendelse. 2 ECTS points. Praktikstudiehåndbog samt relevant fagdidaktisk materiale. Deltagelsespligt Den studerende skal deltage i det obligatoriske sikkerhedskursus, i studieuger, i de tværfaglige forløb, samt i holdets ekskursioner. Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen på holdet og de studerende skal alene eller i grupper fremlægge et undervisningsforløb i mindst et af modulerne. Mundtlig og praktisk prøve Som udgangspunkt for prøven udarbejder den studerende fire opgaver, hver på max. 5 sider. Opgaverne nummereres 1-4. Hver enkelt af de 4 opgaver skal indeholde: 1) Et kortere undervisningsforløb der tilgodeser studietemaerne 2) En fagdidaktisk begrundelse for det skitserede forløb 3) Faglige elementer/faglig teori i undervisningsforløbet Hertil udarbejdes en samlet oversigt, der viser hvordan undervisningsforløbenes samlede dækning er af folkeskolefagets CKF'ere. Tilsammen skal undervisningsforløbene være bredt dækkende for folkeskolens CKFére og fordeles over Klassetrin. 1. april. Oversigten skal være godkendt af underviseren 1. maj. Opgaverne (1-4) indbindes særskilt og afleveres i 2 eksemplarer til studiekontoret og der foretages lodtrækning. Den udtrukne opgave danner udgangspunktet for prøven og studiekontoret fremsender denne opgave til censor. Den studerende får oplyst resultatet af lodtrækningen dagen før prøven. Prøvens indhold: 1. Den studerende begrunder og uddyber undervisningsforløbet og de fagdidaktiske overvejelser, der ligger til grund herfor.

10 2. Den studerende viser praktisk eksperimentelt arbejde der knytter sig til undervisningsforløbet. Det valgte praktisk/eksperimentelle arbejde kan enten være beregnet på undervisning af elever i folkeskolen eller kan vise eksperimenter på seminariefagligt niveau. Ved prøven vælger den studerende selv om der startes med de didaktiske overvejelser eller det praktisk/eksperimentelle arbejde. Der afsættes ligelig fordeling af tiden mellem den praktiske/eksperimentelle del og den fagdidaktiske/teoretiske del. I bedømmelsen vægtes det praktisk/eksperimentelle og det fagdidaktiske/teoretiske ligeligt Bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige og praktiske prøve.