EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Transkript

1 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 19. juni 2009 kl Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica udlånes af fagområdet Dette opgavesæt består af 5 nummererede sider. Efterse venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Besvarelserne skal gives på det udleverede, specielle besvarelsesark inkl. kopier. Flere sider kan fås hos eksamensvagten. Der må kun skrives med kuglepen. Skriv så tydeligt som muligt. Husk, at påtegne samtlige besvarelsesark med eksamensnummer, fag, dato og sidetal. Ved bedømmelsen vil alle delspørgsmål blive vægtet ligeligt. 1

2 Følgende termer anvendes i opgaveformulering Angive (eller anføre): Beregne: Beskrive: Beskriv kort:: Definere: Gør rede for: Gør kort rede for: Karakterisere: Klassificere: Markere, indtegne: Nævne (eller benævne, navngive): Opdele eller inddele: Skitsere: Tegne: En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder, hvor det er relevant. -fx angiv en muskels virkning. -fx angiv størrelsen af det normale blodvolumen. En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser. -fx beregn den samlede cirkulerende blodmasse for en normal person i hvile. En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. -fx beskriv forløbet af en udførselsgang. Anvendes også, hvor man ønsker en faktuel fremstilling af fysiologiske sammenhænge uden inddragen af årsags-virkningsmekanismer. -fx beskriv galdesyrekredsløbet og betydningen af galde i fordøjelsesprocesserne. Detaljer udelades. En kort beskrivning af begrebets eller strukturens væsentligeste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. -fx definér et perifert ganglion. -fx definér kolloidosmotisk tryk. En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsags-virkningsmekanismer og eventuelle forløb i tid (embryonale udviklingsforløb eller aldersvariationer). -fx gør rede for udviklingen af septum interatriale eller galdeblærens funktion. -fx gør rede for virkningen af insulin på glykose- og glykogenomsætningen. Detaljer udelades. En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle). -fx karakterisér et organ i forhold til peritoneal beklædning. Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser. -fx klassificér trådkomponenter i hjernenerver. Ofte på en skematisk tegning. -fx markér klapperne i hjertets ostier eller relationer til naboorganer. En simpel opremsning af anatomiske navne. -fx nævn hjernenerverne. Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne. -fx tyndtarmens inddeling i duodenum. jejunum, ileum. Anvendes, når man ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. -fx skitsér compliancekurver for en isoleret lunge under oppustning og udtømning. Anvendes, når man ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse. -fx tegn en ekspirationskurve for forceret eksiratorisk volumen. 2

3 Opgave 1: En 35-årig EDB-operatør, har fået stillet diagnosen type-1 diabetes mellitus. En måde at påvise diabetes er ved at lade pt. indtage en sukkerdrik (typisk 75 g glukose i 300 ml vand) og derefter bestemme koncentrationen af glukose i blodet på nogle bestemte tidspunkter efter indtagelse, og sammenligne disse værdier med værdien før indtagelsen. Nedenstående figur viser det kontinuerlige resultatet af et sådant glukose-belastningsforsøg for en patient og en i denne henseende normal person. 1. Beskriv forskellen mellem de to kurveforløb og forklar hvorfor diabetikerens belastningskurve er så forskellig fra normalpersonens. 2. Angiv hvor og hvordan sukrose nedbrydes, og beskriv hvordan nedbrydningsprodukterne optages. 3. Angiv i hvilket organ fruktose omsættes og skitsér de forskellige omsætningsveje. Koncentrationen af frie fedtsyrer i blodet hos en diabetiker er signifikant højere end hos en ikkediabetiker. 4. Redegør for årsagen hertil. Ved indgift af insulin normaliseres ovenstående divergenser mere eller mindre. 5. Gør rede for hvorledes insulin initierer sin virkning intracellulært. 6. Angiv årsagen til at en ubehandlet type-1 diabetiker typisk udvikler ketotisk acidose. Han begynder at generes af synssvækkelse. Han har svært ved at læse skærmtekst, og det kniber med afstandsbedømmelse i trafikken. Synsstyrkebestemmelse viser normalt visus. Ved oftalmoskopi ses diabetisk retinopati, kendetegnet ved lokaliserede udposninger på de små 3

4 arterier (mikroaneurismer), udsivning fra karrene, nydannelse af kar og småblødninger. Oftalmoskopien på højre øje er vanskeliggjort af, at linsen er uklar som tegn på begyndende katarakt ( grå stær ). 7. Angiv - gerne ved hjælp af en tegning - den generelle opbygning af retina, og beskriv kort forskellene i opbygning og receptor celleindhold mellem perifere og centrale dele af retina. 8. Beskriv kort de to receptorcelletyper som findes i retina og beskriv kort deres funktion i synsprocessen. 9. Beskriv forløbet af de centrale synsbaner fra retina til den primære synscortex med angivelse af den topografiske fordeling af synsfeltet på synscortex. Patienten har et par monozygote tvillinger på 5 år, hvoraf den ene har insulinkrævende diabetes. Under graviditeten henvendte han og konen sig til en klinisk genetisk afdeling for at få rådgivning vedrørende børnenes risiko for at få insulinkrævende diabetes. De fik oplyst at mens risikoen for at få sygdommen er ca. 0,5% i befolkningen generelt, har børn af forældre med diabetes en risiko for at udvikle sygdommen på 5-6%. Efter at den ene tvilling fik diabetes har de fået oplyst, at risikoen for at den anden udvikler sygdommen, er ca. 50%. 10. Angiv, hvilken arvegang, der er mest sandsynlig og begrund svaret. 11. Definér begreberne konkordans og diskordans. Opgave 2: En 22-årig kvindelig teologistuderende, som bor til leje på et værelse hos en enkefrue, vågner ud på morgenen med kulderystelser, sting i den ene side af brystkassen og smertefuld tør hoste. Aftenen før havde hun følt sig sløj, men regnede det for en begyndende forkølelse. Hun mener nu, at det må dreje sig om influenza og holder sengen. Om aftenen tilses hun af værtinden, der finder hende højfebril og hostende. Ved telefonisk henvendelse til lægevagten oplyses det, at der er mange tilfælde af influenza med høj feber, og at ventetiden er lang, men at hun er velkommen til selv at henvende sig hos lægevagten på det nærmeste sygehus. Senere på aftenen tilkalder den bekymrede værtinde sin broder, som kører studenten til sygehuset. Ved ankomsten er hun urolig og klager over smerter i brystet. Vejrtrækningen er hurtig og overfladisk. Temperaturen måles til 41 C. Ved stetoskopi høres gnidningslyde og dæmpet perkussionslyd over et område af brystkassen. Hun indlægges akut. Efter røntgenoptagelse af thorax, som viser fortætning i en afgrænset del af den ene lunge, stilles diagnosen lungebetændelse, der typisk er begrænset til en enkelt lungelap. 1. Angiv de nederste pleura- og lungegrænser projeceret ud på legemsoverfladen i henholdsvis medioclaviculær- midtaxillær- og angulærlinien. 2. Beskriv kort pleuras sensoriske innervation. 3. Beskriv den histologiske opbygning af alveolesepta (blod- luftbarrieren) med navngivning af de forskellige celletyper og deres funktion. 4. Redegør for de elementer, der indgår i den normale temperatur-regulering og for ændringerne i temperaturreguleringen under feber. 4

5 5. Skitser en model, der beskriver de vigtigste elementer, der indgår i respirationsstyringen. 6. Beskriv kort hosterefleksen. 7. Beskriv kort, hvorledes patientens vejrtrækningsmønster influerer på den alveolære ventilation. Da patienten er svært alment påvirket påbegyndes antibiotisk behandling inden dyrkningssvar foreligger. På mistanke om infektion med streptococus pneumoniae gives initialt en intravenøs injektion af penicillin G (benzylpenicillin), IE. Penicillin G's proteinbinding i plasma er ca. 65%, eliminationen sker udelukkende i nyrerne og den totale clearance er normalt 30 l/time. Fordelingsvolumen er 28 liter. 8. Beregn penicillin G's eliminationshalveringstid, og redegør kort for de processer, der indgår i penicillins renale udskillelse. Ved samtidig indgift af et andet lægemiddel, som hedder probenecid, nedsættes penicillin G's clearance til 5 l/time mens fordelingsvolumen er uændret. 9. Angiv mulige forklaringer herpå. I klinisk mikrobiologi finder polymerase kædereaktion (PCR) teknik stigende anvendelse til hurtig påvisning af patogene mikroorganismer. 10. Redegør kort for princippet i PCR-teknikken. 5