EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Transkript

1 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Mandag den 14. juni 2004 kl Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica udlånes af fagområdet Dette opgavesæt består af 7 nummererede sider. Efterse venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Besvarelserne skal gives på det udleverede, specielle besvarelsesark inkl. kopier. Flere sider kan fås hos eksamensvagten. Der må kun skrives med kuglepen. Skriv så tydeligt som muligt. Husk, at påtegne samtlige besvarelsesark med eksamensnummer, fag, dato og sidetal. Ved bedømmelsen vil alle delspørgsmål blive vægtet ligeligt. 1

2 Følgende termer anvendes i opgaveformulering Angive (eller anføre): Beregne: Beskrive: Beskriv kort:: Definere: Gør rede for: Gør kort rede for: Karakterisere: Klassificere: Markere, indtegne: Nævne (eller benævne, navngive): Opdele eller inddele: Skitsere: Tegne: En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder, hvor det er relevant. -fx angiv en muskels virkning. -fx angiv størrelsen af det normale blodvolumen. En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser. -fx beregn den samlede cirkulerende blodmasse for en normal person i hvile. En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. -fx beskriv forløbet af en udførselsgang. Anvendes også, hvor man ønsker en faktuel fremstilling af fysiologiske sammenhænge uden inddragen af årsags-virkningsmekanismer. -fx beskriv galdesyrekredsløbet og betydningen af galde i fordøjelsesprocesserne. Detaljer udelades. En kort beskrivning af begrebets eller strukturens væsentligeste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. -fx definér et perifert ganglion. -fx definér kolloidosmotisk tryk. En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsagsvirkningsmekanismer og eventuelle forløb i tid (embryonale udviklingsforløb eller aldersvariationer). -fx gør rede for udviklingen af septum interatriale eller galdeblærens funktion. -fx gør rede for virkningen af insulin på glykose- og glykogenomsætningen. Detaljer udelades. En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle). -fx karakterisér et organ i forhold til peritoneal beklædning. Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser. -fx klassificér trådkomponenter i hjernenerver. Ofte på en skematisk tegning. -fx markér klapperne i hjertets ostier eller relationer til naboorganer. En simpel opremsning af anatomiske navne. -fx nævn hjernenerverne. Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne. -fx tyndtarmens inddeling i duodenum. jejunum, ileum. Anvendes, når man ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. -fx skitsér compliancekurver for en isoleret lunge under oppustning og udtømning. Anvendes, når man ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse. -fx tegn en ekspirationskurve for forceret eksiratorisk volumen. 2

3 52-årig overvægtig kvinde med BMI på 28 kg/m 2. BMI, body mass index, er legemsvægten (kg) divideret med kvadratet på legemshøjden (m). Patienten er 165 cm høj. På basis af øvrige legemskarakteristika vurderes, at patientens idealvægt svarer til et BMI på 23 kg/m Beregn størrelsen af det vægttab (kg), som skal til for at bringe patienten ned på idealvægten. (PB) Størrelsen af dette vægttab betegnes nu som overvægten. 2. Definér begreberne energiomsætningshastighed (EOH) og standardenergiomsætningshastighed (SEOH eller basal metabolic rate, BMR). (PB) Under standardomstændigheder måles iltoptagelsen ved spirometri. Resultatet er 245 ml O 2 (STPD) per minut. 3. Definér iltens kaloriske ækvivalent og beregn med denne som basis SEOH per døgn. (PB) Overvægten antages at bestå alene af fedtvæv. Udover fedt består fedtvæv af 30 % vand, små mængder protein og negligeable mængder kulhydrat. Efterfølgende beregninger kan foretages under antagelse af, at fedtvæv alene består af fedt og vand. Forbrænding af fedt frigør energi svarende til 9,4 kcal/g (1 kcal = 4,19 kj). 4. Beregn den kaloriske værdi (forbrændingsværdien) af overvægten. (PB) Sultperioder er uegnede som middel til nedbringelse af legemsvægten, men et skøn over relationen mellem overvægten og SEOH illustrerer overvægtens omfang. 5. Beregn det tidsrum, i hvilket basalstofskiftet (SEOH) teoretisk set ville kunne dækkes alene ved nedbringelse overvægten til 0. (I tilfælde af at spørgsmål 1 ikke er besvaret, kan beregning udføres på basis af et skøn over overvægtens størrelse). (PB) Patienten indtager sædvanligvis 1 til 1,5 liter sodavand hver dag. Læskedrikke indeholder typisk 10 % sukker (vægt/volumen procent, f.eks. gram solut per 100 ml opløsning). Forbrænding af sukker frigør energi svarende til ca. 4,1 kcal/g. 3

4 Det antages, at patientens energibehov hovedsageligt dækkes via andre fødeemner, og at indtagelsen af sodavand derfor udgør overflødige kalorier. 6. Beregn en cirkaværdi for tilvæksten i legemsvægt, der ville opstå, såfremt al den energi, som tilføres ved daglig indtagelse af 1 liter sodavand, aflejres som fedtvæv. Resultatet angives i kg/år. (PB) En skive rugbrød med leverpostej, rødbede og agurk indeholder i sædvanlig kantineversion 44 gram brød, 46 gram leverpostej og 6 gram smør. Pynten kan antages at indeholde 5% af dette måltids samlede energi. Indholdet af omsættelig energi i rugbrød og leverpostej er henholdsvis 1000 og 1150 kj/100 g. Smør (usaltet) består af ca. 82% fedt og ca. 18% vand og indeholder ikke andre komponenter i nævneværdigt omfang. 7. Beregn indholdet af energi i et stykke rugbrød med usaltet smør, leverpostej og pynt. (PB) Moderat fysisk aktivitet f.eks. en spadseretur med hastigheden 5 km/time, øger energiomsætningen med ca. 180 Watt. 8. Beregn den gangdistance, for hvilken merarbejdet (energiforbruget til gang) kan dækkes ved indtagelse af ovennævnte stykke med leverpostej. (PB) Kvinden har for 3 måneder siden været indlagt med dyb venetrombose (årebetændelse), hvorfor hun er i antikogaulansbehandling med marevan, som er en K-vitamin antagonist. 9. Definer et vitamin. (Osa) Vitaminer inddeles normalt i to grupper 10. Angiv disse to grupper og angiv 3 vitaminer, der tilhører samme gruppe som K-vitamin. (Osa) 11. Anfør kort for hver af disse 3 vitaminer deres respektive biokemiske/fysiologiske betydning. (Osa) 4

5 Warfarin (Marevan )-molekylet indeholder et kiralt center og administreres i praksis som et racemat. Den aktive enantiomer, S-warfarin, metaboliseres næsten udelukkende af CYP2C9. I CYP2C9 genet forekommer to hyppige enkeltnukleotid polymorfier (singlenucleotide polymorphisms, SNP), hver med en frekvens omkring 10%. 12. Angiv definitionen på farmakogenetik. (KB) 13. Redegør for den kliniske betydning af genetisk polymorfi i lægemiddeloksidation. (KB) Kvinden har gennem nogen tid haft tilfælde med turvise smerter under højre kurvatur efter at have spist. I løbet af den seneste uge er smerterne taget til i hyppighed og styrke. De er fortsat lokaliseret under højre ribbenskurvatur, men stråler nu ud mod højre skapula. Hun er blevet tiltagende træt og appetitløs, og hendes mand har bemærket, at hun er blevet gul i øjnene. Selv har hun bemærket, at urinen er mørk. Kvinden indlægges akut på kirurgisk afdeling, hvor man finder, at hun er universelt ikterisk, og at hun har flere store blå mærker på huden. 14. Hvad er navnet på det stof, der er årsag til, at kvinden er blevet gul i bl.a. øjnene? (Osa) 15. Bortset fra hos spædbørn trænger det pågældende stof ikke ind i hjernevævet, men kun i plexus choroideus. Angiv den strukturelle baggrund for denne udelukkelse. (Zimmer) Det gule farvestof er det terminale nedbrydningsprodukt af en bestemt forbindelse. 16. Angiv navnet på denne forbindelse og skitser nedbrydningen heraf med angivelse af, hvor denne typisk finder sted. Angiv endvidere hvor og hvordan det terminale nedbrydningsprodukt normalt udskilles. (Osa) Den ovenfor nævnte bestemte forbindelse optræder som prostetisk gruppe i en række proteiner. 17. Angiv 3 af disse og forklar deres fysiologiske/biokemiske funktion. (Osa) 5

6 Kvinden har en døgndiurese på 1.5 liter, en plasmakreatinin-koncentration på 0,1 mm og en urinkreatinin-koncentration på 10 mm. 18. Beregn den glomerulære filtrationshastighed. (OSk) Det gule farvestof, som er nævnt ovenfor, har en molekylvægt på 584 g/mol og findes i kvindens plasma i en koncentration på 0,15 mm og i urinen i en koncentration på 4 mm. I plasma er 75% af stoffet bundet til albumin. 19. Gør rede for hvordan stoffet behandles i nyren. (Osk) En del fremmedstoffer elimineres via galdevejen efter en fase 2 reaktion i leveren. 20. Gør kort rede for forskellen mellem fase l og fase 2 reaktioner. (JBN) 21. Gør kort rede for entero-hepatisk cirkulation med udgangspunkt i eksemplet metylkviksølv. (JBN) 22. Angiv hovedkilden til human metylkviksølveksponering og redegør kort for denne kviksølvforms målorgan/er, toksiske effekter samt særligt sårbare populationsgrupper. (JBN) Kviksølv findes også som metallisk kviksølv og som uorganiske salte. 23. Redegør kort for de relevante målorganer for disse kviksølvformer. (JBN) 24. Definer begrebet kritisk organ. (JBN) 25. Gør kort rede for konsekvenserne af en toksisk påvirkning på (a) oligodendroglia og (b) hippocampus. (Zimmer) Kvinden opereres for galdesten. 26. Angiv komponenter i galden, der har særlig betydning for udnyttelsen af kostens indhold af fedt og redegør kort for de mekanismer der indgår heri. (Osa) 6

7 Efter operationen får kvinden en højresidig lungebetændelse, der inddrager både de konduktive og respiratoriske afsnit af lungerne. 27. Angiv hvad der forstås ved henholdsvis de konduktive og respiratoriske afsnit af lungerne. (JCh) 28. Beskriv kort diffusionsbarrieren mellem blod og luft, hvor denne er tyndest. (JCh) 29. Beskriv kort de væsentligste histologiske forskelle på en bronkie og en bronkiole. (JCh) 30. Benævn den celletype, der under normale forhold er ansvarlig for, at den respiratoriske del af lungerne holdes steril. (JCh) 7