EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Transkript

1 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 10. juni 2005 kl Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica udlånes af fagområdet Dette opgavesæt består af 7 nummererede sider. Efterse venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Besvarelserne skal gives på det udleverede, specielle besvarelsesark inkl. kopier. Flere sider kan fås hos eksamensvagten. Der må kun skrives med kuglepen. Skriv så tydeligt som muligt. Husk, at påtegne samtlige besvarelsesark med eksamensnummer, fag, dato og sidetal. Ved bedømmelsen vil alle delspørgsmål blive vægtet ligeligt. 1

2 Følgende termer anvendes i opgaveformulering Kernepensum juni 2005 Angive (eller anføre): Beregne: Beskrive: Beskriv kort:: Definere: Gør rede for: Gør kort rede for: Karakterisere: Klassificere: Markere, indtegne: Nævne (eller benævne, navngive): Opdele eller inddele: Skitsere: Tegne: En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder, hvor det er relevant. -fx angiv en muskels virkning. -fx angiv størrelsen af det normale blodvolumen. En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser. -fx beregn den samlede cirkulerende blodmasse for en normal person i hvile. En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. -fx beskriv forløbet af en udførselsgang. Anvendes også, hvor man ønsker en faktuel fremstilling af fysiologiske sammenhænge uden inddragen af årsags-virkningsmekanismer. -fx beskriv galdesyrekredsløbet og betydningen af galde i fordøjelsesprocesserne. Detaljer udelades. En kort beskrivning af begrebets eller strukturens væsentligeste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. -fx definér et perifert ganglion. -fx definér kolloidosmotisk tryk. En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsagsvirkningsmekanismer og eventuelle forløb i tid (embryonale udviklingsforløb eller aldersvariationer). -fx gør rede for udviklingen af septum interatriale eller galdeblærens funktion. -fx gør rede for virkningen af insulin på glykose- og glykogenomsætningen. Detaljer udelades. En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle). -fx karakterisér et organ i forhold til peritoneal beklædning. Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser. -fx klassificér trådkomponenter i hjernenerver. Ofte på en skematisk tegning. -fx markér klapperne i hjertets ostier eller relationer til naboorganer. En simpel opremsning af anatomiske navne. -fx nævn hjernenerverne. Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne. -fx tyndtarmens inddeling i duodenum. jejunum, ileum. Anvendes, når man ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. -fx skitsér compliancekurver for en isoleret lunge under oppustning og udtømning. Anvendes, når man ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse. -fx tegn en ekspirationskurve for forceret eksiratorisk volumen. 2

3 Opgave nr årig fysisk inaktiv og overvægtig mand indlagt akut med svære brystsmerter. 1. Beskriv kort hjertets arterieforsyning (arteriernes navne, forløb og forsyningsområder). 2. Beskriv kort forløbet af smertefibre fra hjertet til rygmarven. 3. Benævn den coronararteriegren der okkluderes (lukkes) ved et forvægsinfarkt (infarkt af venstre ventrikels forvæg/septum). Ved ankomst til hospitalet optages elektrokardiogram (EKG) 4. Beskriv hvorledes EKG registreres i standardafledninger (ekstremitetsafledninger). 5. Definer den elektriske akse for ekstremitetsafledninger samt højre- og venstresidig aksedeviation. 6. Redegør for hvordan de signaler opstår, som danner et elektrokardiogram (EKG). 7. Redegør i store træk for den information, som ved måling af EKG kan indhentes vedrørende hjertets impulsledningssystem og ventriklernes funktion. 8. Angiv navnet på den komponent, X, hvis deponering forklarer hans overvægt. 9. Denne komponent findes også i hans muskler. Gør rede for, hvorledes X kan dannes ud fra kosten a) når denne hovedsageligt består af fedt, og b) når den udelukkende består af protein. 10. Angiv navnet på 3 regulatoriske enzymer, der virker i omdannelsen af glukose til X. 11. Gør kort rede for hvert af disse enzymers regulering. 3

4 For at undersøge om han har diabetes type 2, fortages en glukosebelastning. Testen består i, at han indtager 100 ml vand indeholdende 1g glukose pr. kg legemsvægt. Hans blodsukker måles som funktion af tiden. Værdierne heraf er plottet ind i nedenstående og forbundet (graf 2). Graf 1 for en tilsvarende belastningskurve hidrørende fra en i denne henseende rask person er også angivet. Tiden 0 er tiden for glukoseindgiften. 12. Gør rede for de mekanismer, der forklarer normalkurvens udseende. 13. Gør rede for det anderledes forløb af patientens glucosebelastningskurve og gør kort rede for om patienten har diabetes mellitus. 14. Gør rede for de cellulære mekanismer, der leder til insulinsekretion fra pankreas beta celler og for hvordan neurale og humorale faktorer modulerer insulinsekretionen. Nedenfor ses angivet risikoen for at udvikle Type 2 diabetes, hvis man ikke har slægtninge med sygdommen (prevalensen i befolkningen), og hvis man har henholdsvis en enægget tvilling eller en 1 o slægtning med sygdommen. Befolkning Risiko Risiko prævalens >40 år 1. gradsslægtning enægget tvilling 5-6% 40% 60% 15. Angiv betegnelsen for en mulig arvegang for Type 2 diabetes og begrund svaret. 16. Angiv betegnelsen for den teoretiske model, man forklarer denne arvegang med, og beskriv modellen, evt. med en skitse. 4

5 På grund af slidgigt i ryggen har patienten i en årrække været i behandling med den selektive cyklooxygenase 2 hæmmer, rofecoxib (Viox), som nu er trukket tilbage fra markedet på grund af risikoen for akut myokardieinfarkt 17. Angiv prostaglandiners virkninger på organismen. 18. Angiv syntesevejene fra arachidonsyre for prostaglandiner, tromboxan og leukotriener. 19. Angiv mulige virkningssteder for lægemidler inklusive rofecoxib, der påvirker eicosanoidernes biosyntese. 5

6 Opgave nr årig skizofren kvinde indlægges med akut opstået halvsidig lammelse. Ved neurologisk undersøgelse ca. 6 uger efter findes følgende motoriske og sensoriske udfald: a) Spastisk lammelse af venstre over- og underekstremitet, inkl. hyperrefleksi, let muskelatrofi og positiv Babinski s tegn. b) Deviation af tungen mod venstre, når den rækkes frem. c) Let deviation af uvula til højre ved inspektion af svælg. d) Lammelse af mimiske ansigtsmuskulatur på hele højre side, nedsat spyt- og tåresekretion på højre side, tab af smagssans svarende til forreste totrediedele af tungen på højre side og manglende stapediusrefleks på højre side. e) Højre øje devierer mod næsen i hvile, og der er manglende evne til at rette blikket (begge øjne samtidigt) mod højre. f) Tab af stillings- og bevægesans, 2-punktsdiskrimination og vibrationssans svarende til venstre kropshalvdel og ekstremiteter på venstre side. Der er ikke tab af smerte- og temperatursans svarende til krop og ekstremiteter eller tab af sansekvaliteter svarende til ansigtet. 1. Angiv for hver af de nævnte symptomer/udfald de involverede nervebaner/nervekerne/nerver. 2. Angiv den sandsynlige placering af den afgrænsede læsion i nervesystemet, der har givet de nævnte symptomer, og begrund placering og afgrænsning ud fra berørte og intakte strukturer. 3. Angiv hvilke(t) kar der sandsynligvis er involveret i skaden, og angiv i blodstrømmens retning arterierne fra aorta til de(t) berørte kar. 4. Gør rede for hvorfor nogle personer med facialis-parese (ansigtslammelse) kan rynke panden på den ellers lammede side, mens andre ikke kan. Kvinden har været alkoholiker i mange år. Hun har udviklet fedtlever, dvs. der er deponeret unormalt meget triglycerid i levervævet. 5. Gør rede for hvorledes dette triglycerid er dannet ud fra etanol og eventuelt andet, der måtte være nødvendigt for denne proces. 6. Angiv hvilke fedtsyrer, der typisk vil være i dette triglycerid og begrund det. 7. Forklar hvordan en rask lever skiller sig af med triglycerid. 6

7 Ved målinger findes, at hendes vitaminstatus er normal med hensyn til biotin, thiamin, niacinamid og riboflavin. 8. Angiv for hvert af disse vitaminer en enzymatisk reaktion, hvori vitaminet indgår (evt. i en modificeret form). Hun indbringes ofte til skadestuen med hypoglykæmi. 9. Giv en begrundelse for denne tendens til hypoglykæmi. Patienten er i behandling med det antipsykotiske lægemiddel olanzapin (Zyprexa), som er en antagonist for dopamin D2 receptorer og serotonin 5HT2 receptorer 10. Redegør for den lokalisationen af dopamin og dopaminreceptorer i organismen. 11. Redegør kort for, hvorledes lægemidler kan påvirke dopaminsystemet og giv farmakeksempler herpå. Olanzapins fordelingsvolumen er 1000 L og eliminationshalveringstiden er 30 timer. Efter peroral indgift er tiden til opnåelse af maximal plasmakoncentration 8 timer. 12. Angiv en definition på fordelingsvolumen og redegør for sammenhængen imellem olanzapins clearance, fordelingsvolumen og halveringstid. 13. Redegør for faktorer der har betydning for absorption af lægemidler efter peroral indgift. 7