Nyhedsbrev for vuggestuen

Transkript

1 Nyhedsbrev for vuggestuen Januar 2015 Kære forældre Fastelavn Mandag den 16. februar fejrer vi fastelavn. Arrangementet foregår om formiddagen, og det er kun børnene, der deltager. Børnene må meget gerne komme udklædt, men ingen masker, da det kan være meget uhyggeligt. Vi deler børnene i tre grupper. De ældste børn slår katten af tønden på gul stue. De mellemste børn slår katten af tønden på gangen. De mindste børn hygger sig med sang på rød stue. I nærmeste fremtid kommer der opslag op på dørene. Personale Helene stopper som studerende på grøn stue den 31/1. I stedet starter Rikke som vikar på grøn stue. Hun skal være der frem til midten af marts, hvor Janni, der er medhjælper, vender tilbage fra orlov. På blå stue stopper Peter og i stedet starter Anne den 1/2. Anne er studerende i 3. praktikperiode. Clara er gået på barsel. Vi har ansat Mariann som pædagog i barselsvikariatet. Hun starter den 2. februar. Læreplanstema Som tidligere nævnt arbejder vi i øjeblikket med vores læreplanstemaer ud fra en model der hedder Resultatbaseret styring. Modellen vil vi bruge til at evaluere og dokumentere det pædagogiske arbejde. Vores læreplanstemaer har indtil nu indeholdt en formålsbeskrivelse samt 3 mål indenfor hvert læreplanstema. Med den nye model kan vi i højere grad dykket ned i, hvordan vi arbejder rent pædagogisk med målene samt hvilke resultater og effekter vi får ud af det. I dette Nyhedsbrev vil jeg dykke ned i læreplanstemaet Krop, bevægelse og kost for at give jer en større indsigt i, hvordan vi arbejder rent pædagogisk. Krop, bevægelse og kost Ved at styrke børnenes udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for generelt at udvikle sig. I vuggestuen er der mange rammer og mangfoldige muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig.

2 Ved at bruge sin krop og være kendt med sin krops muligheder og formåen, får barnet selvtillid og lyst til at udforske verden. I vuggestuen har måltidet høj prioritet. Her serveres hver dag et sundt, varieret og næringsrigt måltid. Måltidet skal være en sanseinspiration for barnet her opleves gennem syn, duft og smag. Måltidet er ofte det sted, hvor den moderne familie mødes, så vi vægter kulturen omkring måltidet højt. At lære sunde madvaner er et vigtigt element i dagligdagen i vuggestuen. Mål: 1. Børnene skal opleve glæden ved at spise sundt og varieret 2. Børnene skal opleve glæde ved at bevæge sig og dermed styrkes i motoriske færdigheder 3. Børnene skal lære selvhjulpenhed og tilfredsstillelsen ved at mestre selv Jeg vil kort beskrive, hvad de forskellige overskrifter i nedenstående model indeholder. I Ressourcer har vi beskrevet, hvilke ressourcer, vi som personalegruppe besidder for at arbejde med læreplanstemaet. Aktiviteter er den pædagogik der udspiller sig i dagligdagen og som vi mener understøtter læreplanstemaet. De umiddelbare resultater er de resultater vi vil opnå undervejs i løbet af barnets vuggestuetid. De langsigtede resultater er de resultater, som vi vil opnå inden vi sender barnet i børnehave. Effekterne er de værdier som vi ønsker at have været med til at danne børnene ind i. I det følgende beskrives ressourcerne først. Derefter er læreplanstemaet delt op i og dernæst for at gøre det mere overskueligt. Ressourcer Vi har et motorisk udfordrende inde- og udemiljø. Vi har en stor opdateret viden inden for børns motoriske udvikling. Vi har en uddannet motorikpædagog. Vi voksne og de større børn er rollemodeller. Vi har et budget, der muliggør indkøb til motorisk udfoldelse. Vi har et kosttilbud, der omfatter både morgenmad og frokost. Vi har Carsten, en dygtig køkkenleder, der laver sund, varieret kost og han introducerer til stadighed nye madvarer. Aktiviteter Vi skaber løbende nye udfordringer i vores inde/udemiljøer. Vi giver det enkelte barn god tid til afprøvelse, øvelse og udfordringer. Vi støtter barnets nye tiltag. Vi laver aldersopdelte aktivitetsgrupper (vi arbejder bl.a. med fin- og grovmotorik). Vi laver aldersintegrerede motoriske aktiviteter, hvor alle kan deltage på eget niveau (inklusion). Vi opfordrer til og støtter motoriske lege børnene imellem. Vi opfordrer og giver god tid til selvhjulpenhed.

3 Vi krammer, kildrer, slåsser, aer, synger fagtesange om ansigt og krop, masserer osv. Vi opfordrer til toiletbesøg. Umiddelbare resultater Børn der er glade for at bevæge sig. Børn der øver og finpudser motoriske færdigheder og udfordrer sig selv med nye, så de er i stadig motorisk udvikling. Børn der viser interesse for kroppen, dens formåen og funktion samt benævnelsen af de enkelte lemmer. Børn der hele tiden opnår stadig større stabilitet og muskelstyrke. Børn der finder glæde ved motoriske lege med andre børn. Børn der viser interesse for toiletbesøg. Langsigtede resultater Børn der er glade for at bevæge sig, både selv og sammen med andre. Børn hvis motorik er alderssvarende og i stadig udvikling. Børn der er i stand til at lege alderssvarende motoriske lege med jævnaldrende. Børn der oplever glæde og tilfredshed ved at mestre selv. Børn der har viden om egen krops formåen, køn og forskellighed fra det andet køn. Børn der er renlige. Effekter Unge mennesker der er glade for at bevæge sig, både selv og med andre. Unge mennesker der viser glæde og tilfredshed med egen krop og har det godt i den. Unge mennesker med en god udviklet kropsbevidsthed og kropsfornemmelse. Unge mennesker der, via indsigt og viden, kan tage vare på egen krop og være i stand til at ændre og justere. Aktiviteter Vi forbereder børnene positivt på måltidet Nu skal vi ha Carstenmad! eller vi synger Carstenmad-sangen. Vi har gode ritualer i forbindelse med måltidet: vasker hænder inden, synger mens vi venter. Under måltidet tilstræber vi en god stemning, stort og småt bliver vendt på enten et barns eller en voksens initiativ. Vi giver god tid og venter på hinanden, bliver siddende til flertallet er færdig. Efter måltidet får børnene klude til mund og hænder. Vi taler med børnene om råvarerne i maden. De bliver bedt om at smage på al slags mad på tallerkenen.

4 Vi gør børnene opmærksomme på fællesskabet både til frokost og eftermiddagsmad synger om de enkelte, lader et barn dele madpakker ud, snakker om hvem, der mangler osv. Vi taler om mæt kontra sulten at vi bliver tilfredse i maven, når sulten stilles. De mindste hjælper vi med at forstå f. eks et sultbehov ved at sætte ord på, opfylde behovet og efterfølgende igen sætte ord på mæthedsfornemmelsen. Pause i måltidet mærke efter mæt eller mere sulten? Carsten kommer rundt på stuerne. Umiddelbare resultater Børn med glædelige forventninger til måltiderne. Børn der viser interesse for og lyst til mad og viser tilfredshed ved at få det. Børn der har lyst til at smage nyt. Børn der viser interesse for fællesskabet ved måltiderne. Langsigtede resultater Børn der har smagt et bredt udvalg af fødevarer. Børn der har lyst til og mod på at smage nyt. Børn der kan mærke sult og vide at mad tilfredsstiller behovet. Børn der sætter pris på fællesskabet under måltidet, føler sig godt tilpas og er deltagende. Effekter Unge mennesker der har et sundt og naturligt forhold til mad. Unge mennesker med gode og sunde spisevaner og en bevidsthed om madvarers effekt på kroppen. Unge mennesker der har en bevidsthed om madvarernes produktionsmåder og dermed konsekvenser for både naturen og kroppen. Unge mennesker der værdsætter et måltid som omdrejningspunkt for et fællesskab. Jeg håber, at ovenstående har givet jer et indblik i, hvad der foregår i dagligdagen, hvilke pædagogiske tanker der ligger bag og hvilke resultater vi opnår. Vinterferie Hvis I allerede nu ved, at jeres barn holder fri i uge 7 eller dele af uge 7, så må I meget gerne give besked til personalet på stuen. Noget af personalet holder ferie i denne uge - og det vil være ærgerligt at sætte vikarer på, hvis det ikke er nødvendigt. Pædagogik på hjemmesiden Vi har fået lavet et punkt på hjemmesiden under vuggestuen, der hedder Pædagogik. Her vil vi løbende ligge dokumenter ind, der beskriver de pædagogiske

5 tanker bag specifikke emner. Det gør vi for at tydeligegøre overfor jer forældre, hvordan vi arbejder rent pædagogisk. Pt. ligger der dokumenter der omhandler aktivitetsgrupper, selvhjulpenhed, motoriske udvikling, hoppeheste og strategi for brug af pædagogiske it. Skolebyggeriet I kan hente informationer om skolebyggeriet på hjemmesiden For alle interesserede er der hver torsdag kl. 15 et informationsmøde om byggeriet og om hvad der skal ske i den kommende tid. Mødet afholdes på den gamle skole i Kroghsgade. Fredag formiddag kan man på ovenstående hjemmeside læse om de informationer der blev givet på torsdagsmødet. Venlig hilsen Anja Kæmp Fagernæs, Pædagogisk leder