1 FORORD: Infrastruktur og digitalisering i verdensklasse INFRASTRUKTUR Fremskridt i forhold til analyser af konkurrencen på

Transkript

1 1 FORORD: Infrastruktur og digitalisering i verdensklasse INFRASTRUKTUR Fremskridt i forhold til analyser af konkurrencen på telemarkedet Undersøgelse af TDC s forretningsgange Forsyningspligten Netneutralitet Bredbåndskortlægningen Telehalvårsstatistik Prisregulering af mobiltelefoni International roaming Krydsportabilitet Kommunal rådgivning om master Ny frekvenslov og ny model for opkrævning af frekvensafgifter Digital-tv og digital dividende Internetdomænet.dk Vejledning om ministeriernes it-strategier OIO Serviceorienteret infrastruktur NemHandel Digitalisér.dk Open source software i det offentlige Referencearkitektur for sags- og dokumentområdet (ESDH-systemer) Åbne standarder er slået igennem i det offentlige It-arkitekturkonferencen 2008 blev større end nogensinde skarpe til digitalisering af Danmark FÆRDIGHEDER Borgernes it-færdigheder E-Læring: It bidrager til at udvikle danskernes kompetencer It-tilgængelighed SIKKERHED Styrket bekæmpelse af it-relaterede seksuelle krænkelser af børn Netsikker nu! Afstemning og debat menighedsrådsvalg Privatlivets beskyttelse sat på dagsordenen Digital signatur Anvendelse af DS 484 (Dansk standard for informationssikkerhed) i staten INDHOLD It-borger.dk Teleguide og bredbåndsmåler Digitalisering af idrætsområdet Borger.dk version GRØN IT Handlingsplan for grøn it i Danmark Oversigt over styrelsens hjemmesider

2 1 FORORD: Infrastruktur og digitalisering i verdensklasse IT- og Telestyrelsen har i 2008 arbejdet intensivt med visionen om at skabe fundamentet for digitaliseringen af Danmark. Det er derfor med glæde, at jeg præsenterer denne årsberetning, som er et katalog over de opnåede resultater og over dem, der er på vej. Realiseringen af visionen sker gennem en målrettet indsats efter fem strategiske pejlemærker: Infrastruktur: Danmark får en elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse Færdigheder: Danskerne opnår de fornødne kompetencer til at udnytte denne infrastruktur optimalt Sikkerhed: Danskerne føler sig sikre og trygge ved at anvende infrastrukturen Indhold: Danskerne bruger infrastrukturen i praksis, fordi der via den udbydes indhold, som giver værdi og nytte Grøn it: IKT-anvendelsen bidrager til at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i Danmark Denne årsberetning beskriver, hvordan IT- og Telestyrelsen i løbet af 2008 har arbejdet med udgangspunkt i de fem strategiske pejlemærker. Eksempelvis har styrelsen afholdt en international konference om netneutralitet, arbejdet med at få nedsat priserne for international roaming, udbud af.dk-domænet og lancering af borger.dk version 2. Arbejdet med grøn it er et meget væsentligt arbejdsområde. Grøn it bidrager til, at Danmark kan reducere miljøbelastningen samtidig med, at vi ruster os til internationalt at konkurrere om grønne teknologier. Det er særligt vigtigt set i lyset af de makroøkonomiske udfordringer, som blandt andet Danmark står overfor. Beretningsdelen er et katalog over, hvad IT- og Telestyrelsen har beskæftiget sig med og kan for den interesserede læser bidrage til at give et godt overblik over vores aktiviteter. Den tilhørende bilagsdel giver flere detaljer og rummer de væsentligste afgørelser, der i periodens løb er truffet på teleområdet. Der henvises mange steder til vores hjemmeside, itst.dk. Jeg ønsker alle god læselyst og velkommen på vores hjemmeside Jørgen Abild Andersen Direktør for IT- og Telestyrelsen 2

3 2. INFRASTRUKTUR 2.1 Fremskridt i forhold til analyser af konkurrencen på telemarkedet Det er et langsigtet mål med telepolitikken at sikre en sund, effektiv og afbalanceret konkurrence. I takt med at målsætningerne nås, skal den sektorspecifikke konkurrencefremmende regulering gradvist fjernes, indtil det er muligt helt at fjerne den sektorspecifikke regulering. IT- og Telestyrelsen analyserer løbende de forskellige dele af telemarkedet for konkurrenceproblemer med henblik på at tilpasse reguleringen til markedssituationen. Hvis der er konkurrenceproblemer, kan udbydere på markedet, som har en dominerende markedsposition, for eksempel blive pålagt at sælge et produkt til en reguleret pris. Markedsundersøgelserne, som disse analyser kaldes, gennemføres på baggrund af retningslinjer fra Europa-Kommissionen. Europa-Kommissionen fastlægger, hvilke markeder der som udgangspunkt er egnet til den fremadrettede regulering. IT- og Telestyrelsen havde ved udgangen af 2008 analyseret de i alt 18 markeder, som var beskrevet i Europa-Kommissionens oprindelige retningslinjer. IT- og Telestyrelsen har på ni ud af de 18 markeder konkluderet, at konkurrencen er så velfungerende, at eventuel sektorspecifik regulering kan fjernes. I løbet af 2008 har IT- og Telestyrelsen konkluderet, at konkurrencen på engrosmarkedet for centrallinjesegmenter (marked 14) er så velfungerende, at der ikke længere er behov for at opretholde den sektorspecifikke regulering på dette område. Et andet eksempel på et marked, hvor der ifølge IT- og Telestyrelsens vurdering ikke længere er behov for sektorspecifik regulering er engrosmarkedet for mobilaccess- og originering (marked 15). Det vil blandt andet betyde, at TDC og Telenor ikke længere vil være forpligtet til at indgå aftaler om national roaming. Europa-Kommissionen udsendte i december 2007 en ny henstilling, der udpegede syv markeder i stedet for de tidligere 18. Umiddelbart herefter indledte IT- og Telestyrelsen arbejdet med at undersøge disse markeder. I 2008 har styrelsen blandt andet offentliggjort udkast til afgørelser vedrørende de markeder, der danner grundlag for udbud af bredbånd til forbrugerne (engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). I arbejdet med engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastruktur er især udfordringerne i forbindelse med TDC s udbygning af kobberaccessnettet adresseret. Det afspejler sig i, at de alternative udbydere i medfør af styrelsens afgørelse vil få forbedrede muligheder for at flytte bredbåndsudstyr længere ud i nettet og dermed blive i stand til at tilbyde kunderne bredbåndsforbindelser med høje hastigheder på linje med TDC. Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) omfatter bredbåndstilslutninger baseret på henholdsvis kobber, fiber og kabel-tv net. TDC er allerede i dag pålagt en række forpligtelser på kobbernettet. I udkastet til afgørelse på marked 5 pålægges TDC lignende forpligtigelser på kobbernettet, og der lægges op til at udvide reguleringen til også at omfatte adgang til kabel-tv net. Dette skal muliggøre, at selskaber får adgang til at levere bredbåndstilslutninger baseret på TDC s kabel-tv net, således som det i dag er muligt via TDC s kobbernet. Læs mere om markedsundersøgelser her: Undersøgelse af TDC s forretningsgange IT- og Telestyrelsen traf den 7. november 2007 afgørelse om, at TDC har handlet i strid med ikkediskriminationsforpligtelsen i teleloven ved at have implementeret og fulgt forskellige forretningsgange for levering af rå kobber og bredbånd til andre teleudbydere. Baggrunden for sagen var en klage fra en teleudbyder over, at TDC afviste bestillinger på etablering af rå kobber-forbindelser, 3

4 som senere viste sig at kunne etableres som bredbåndsforbindelser baseret på Bit Stream Access. Teleklagenævnet har efterfølgende stadfæstet IT- og Telestyrelsens afgørelse. På baggrund af sagen fandt IT- og Telestyrelsen, at der var behov for at få belyst, om TDC forskelsbehandler selskabets eksterne kunder på engrosmarkedet i forbindelse med bestilling, levering m.v. af rå kobber og bredbånd. Særligt fandt styrelsen det væsentligt at få belyst, om der er forskelle mellem TDC's eget detailsalg og eksterne engroskunder i forbindelse med levering af produkterne. Til brug for undersøgelsen af TDC s forretningsgange har IT- og Telestyrelsen indhentet konsulentbistand fra Teknologisk Institut. Teknologisk Institut fremlagde i december 2008 en rapport om sin undersøgelse af TDC s forretningsgange. I rapporten har Teknologisk Institut peget på en række områder, hvor der ses at være forskelle i forbindelse med levering af rå kobber og bredbånd til TDC s eget detailsalg og eksterne kunder på engrosmarkedet. Teknologisk Institut konkluderer blandt andet, at de konstaterede forskelle drejer sig om forskelle i kommunikation og brugen af informationssystemer. På baggrund af rapporten fra Teknologisk Institut traf IT- og Telestyrelsen i juni 2009 afgørelse om, at TDC på ét af de områder, der var blevet undersøgt, handlede i strid med pligten om ikkediskrimination. Endvidere pålagde IT- og Telestyrelsen TDC at ændre de standardaftaler, som selskabet skal tilbyde dets engroskunder, på to punkter. Endelig gav undersøgelsen IT- og Telestyrelsen anledning til at anmode TDC om fremadrettet at give styrelsen oplysninger om selskabets leveringstider for de samtrafikprodukter, der var omfattet af undersøgelsen. Læs mere her: Forsyningspligten Forsyningspligten omfatter i Danmark basal telefoni, ISDN, visse faste kredsløb, særlige handicaptjenester, nummeroplysningstjenester samt radiobaserede nød- og sikkerhedstjenester i Danmark og Grønland. I 2008 blev bekendtgørelse om forsyningspligtydelser (bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008) revideret med henblik på, at forsyningspligten pr. 1. januar 2009 skulle opdeles i fire forskellige områder, der potentielt kunne varetages af forskellige virksomheder. Bekendtgørelsen blev også tilpasset den teknologiske og markedsmæssige udvikling. Forsyningspligten blev opdelt i følgende pakker: 1. Basale taletelefonitjenester, ISDN-tjenester eller elektroniske kommunikationstjenester med minimum samme grundlæggende funktioner, teksttelefontjenesten samt en nærmere defineret bredbåndsforbindelse til nærmere afgrænsede grupper af handicappede. 2. Faste kredsløb eller elektroniske kommunikationstjenester med minimum samme grundlæggende funktioner. 3. En nummeroplysningstjeneste til nærmere afgrænsede grupper af handicappede, en landsdækkende nummeroplysningstjeneste og en udtømmende nummerfortegnelse. 4. Radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester i farvandene omkring Grønland og Danmark. 4

5 IT- og Telestyrelsen iværksatte derfor den 3. juli 2008 en interessetilkendegivelsesrunde vedrørende de fire forsyningspligtpakker med henblik på at fastslå, om der i markedet var interesse for at varetage forsyningspligten, samt om der skulle iværksættes udbud på visse af pakkerne. Resultatet af interessetilkendegivelsesrunden blev, at TDC A/S blev udpeget som forsyningspligtudbyder om basale taletelefonitjenester m.v. og faste kredsløb (pakke 1 og 2). Forsyningspligten for nummeroplysningstjenesterne, herunder 118-tjenesten (pakke 3), blev sendt i offentligt udbud, da der var mere end én virksomhed, der tilkendegav interesse for at varetage forsyningspligten. Udbudsrunden blev afsluttet med, at TDC A/S som den eneste virksomhed afgav et tilbud på varetagelse af forsyningspligten, og TDC A/S blev dermed udpeget som forsyningspligtudbyder vedrørende nummeroplysningstjenester. Da der ikke var nogen virksomhed, der tilkendegav interesse for at varetage forsyningspligten for de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester (pakke 4) udpegede IT- og Telestyrelsen TDC A/S på baggrund af selskabets kvalifikationer på området. Forsyningspligtperioden trådte i kraft den 1. januar 2009 og løber til den 31. december 2014 med mulighed for forlængelse. Det er således TDC A/S, der i denne periode vil varetage forsyningspligten for alle fire pakker. Læs mere om forsyningspligt her: Netneutralitet Diskussionen om netneutralitet handler overordnet set om, hvilke grundlæggende principper internettet skal udvikle sig efter. Skal internettet være et sted, hvor alle informationer kan strømme frit, eller skal det være muligt for internetudyderne at prioritere i nettet således, at noget trafik glider hurtigere end andet. Diskussionen om netneutralitet har hidtil overvejende været et amerikansk fænomen, men den er nu begyndt at dukke op i Europa i takt med, at kapaciteten på internettet svinder ind og de tekniske muligheder for prioritering forøges. Spørgsmålet om, hvorvidt nettet kan forblive neutralt, eller om der skal foregå prioritering af trafikken på nettet fra internetudbydernes side, er vigtig, da prioritering både kan bruges til at sikre kvalitet og fremkommelighed på internettet, men også kan skævvride konkurrence, markedsadgang og innovation. Videnskabsministeriet ved IT- og Telestyrelsen arrangerede den 30. september 2008 en velbesøgt konference, hvor den internationale debat om netneutralitet blev adresseret. Konferencen tiltrak talere fra hele Europa og USA, og satte netneutralitet på dagsordenen i en europæisk sammenhæng. Europa-Kommissionen arbejder også på adressere netneutralitet på europæisk plan et arbejde som IT- og Telestyrelsen følger nøje og bidrager aktivt til. Læs mere om netneutralitet her: Bredbåndskortlægningen IT- og Telestyrelsen har siden 2001 udarbejdet en årlig kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark. Formålet er at undersøge, om den markedsbaserede strategi (bredbåndsstrategien) i tilstrækkeligt omfang fremmer og sikrer en høj tilgængelighed og anvendelse af bredbånd i alle regioner af Danmark. Bredbåndskortlægningen giver en visuel dokumentation af status gennem en række danmarkskort, der viser tilgængelighed og anvendelser af forskellige typer bredbånd. Derudover belyses også udviklingen i hastigheder og priser. Tilgængeligheden af bredbånd i Danmark består hovedsageligt 5

6 af (x)dsl, kabelmodem, trådløse forbindelser og fiberoptiske kabler, som tilsammen dækker over 99 procent af befolkningen. I Bredbåndskortlægning 2008 rettes fokus især på priser og hastigheder. De politiske ambitioner er, at forbrugerne vil kunne opnå lavere priser og højere hastigheder. Nyt i dette års kortlægning er også et danmarkskort opdelt efter regioner. Bredbåndskortlægningen 2008 konkluderer blandt andet: At der er fortsat vækst i bredbåndsdækningen i Danmark. På landsplan er antallet af husstande og virksomheder uden bredbåndsdækning faldet til cirka , hvilket svarer til under én procent af befolkningen. At den stigende udbygning af det mobile bredbåndsnet gør det sandsynligt, at der i dag er flere steder i landet, hvor mobilt bredbånd dækker husstande og virksomheder, som ikke dækkes af de traditionelle faste bredbåndsforbindelser. At mobilt bredbånd vurderes at være tilgængeligt i 89 procent af landet målt arealmæssigt. At 2 Mbit/s forbindelser i dag er tilgængelige for 96 procent af alle husstande og virksomheder. 68 procent af alle danske husstande og virksomheder har adgang til en 10 Mbit/s forbindelse. At den billigste 2 Mbit/s (X)DSL-forbindelse i oktober 2008 kostede 169 kr. I oktober 2007 var prisen for samme forbindelse 328 kr. Prisen er således faldet med omkring 48 procent på et år. Læs mere om Bredbåndskortlægning 2008 og hent hele rapporten her: Telehalvårsstatistik IT- og Telestyrelsen udarbejder og offentliggør statistik og dokumentation om en række forhold inden for telesektoren. Formålet er at sikre slutbrugerne mulighed for at overskue og sammenligne de mange forskellige teleydelser, som tilbydes af de forskellige markedsaktører. Desuden anskueliggør statistikken udviklingen på markedet med hensyn til prisniveau, produktudbud og kvalitet. Formålet er at give videnskabsministeren, Folketinget og telekommunikationsbranchen et samlet overblik over konkurrenceudviklingen på telemarkedet. IT- og Telestyrelsen udgav i 2008 telestatistikkerne for andet halvår 2007 og første halvår Den halvårlige telestatistik indeholder primært tal for udviklingen på abonnementsforhold og trafik med hensyn til fastnettelefoni, mobiltelefoni og bredbånd. Telestatistikkerne publiceredes på itst.dk i hhv. april 2008 og november IT- og Telestyrelsen er i løbende dialog med branchen om, hvordan halvårsstatistiken i både fokus og metode svarer til den gældende konkurrencesituation og anvendte teknologier. Læs mere om telestatistik generelt, herunder involveringen af branchen på: Prisregulering af mobiltelefoni Markedet for mobiltelefoni er generelt præget af en livlig konkurrence på detailniveau. Fire udbydere driver eget mobilnet, og andre tjenesteudbydere køber sig adgang til disse udbyderes net, hvil- 6

7 ket skaber grobund for kraftig konkurrence på detailniveau. Der er dog stadig en udfordring på engrosmarkedet i forhold til at sikre et velfungerende mobilmarked. Denne udfordring bunder i fastsættelsen af engrosprisen for opkald til mobiltelefoner - også kaldet mobiltermineringsprisen. Den pris mobilselskaberne tager for at modtage et opkald i mobilnettet fra en anden udbyder. Mobiltermineringsprisen har indflydelse på både konkurrencen på mobilmarkedet og de priser, som mobilkunder og fastnetkunder betaler for opkald til mobiltelefonnumre. På den baggrund har IT- og Telestyrelsen i 2008 fortsat udbygget den eksisterende regulering af mobilterminering, der trådte i kraft i Selskabet Hi3G blev i 2008 underlagt prisregulering efter bedste praksis 3 -princippet (BP3- princippet). Også Barablu, der har særstatus som såkaldt MVNO (mobil virtuel netoperatør) på markedet, blev underlagt prisregulering efter BP3-princippet. I 2008 færdiggjorde IT- og Telestyrelsen arbejdet med at udvikle en såkaldt LRAIC-mobil-omkostningsmodel, der afspejler selskabernes langsigtede omkostninger ved mobilterminering, og pålagde TDC, Sonofon, Telia og Hi3G regulering efter LRAIC-princippet fra Før de omtalte reguleringer trådte i kraft, lå termineringspriserne generelt på cirka 1 kr. pr. minut. Hi3G og Barablu blev i 2008 underlagt et prisloft for termineringsprisen på 92 øre pr. minut samt et prisloft på 74 øre pr. minut pr. 1. maj TDC, Sonofon og Telia har siden 2006 fået reguleret deres termineringspris gradvist ned. Prisloftet i IT- og Telestyrelsens prisafgørelse fra juni 2008 bragte prisloftet for disse selskaber ned på 54 øre pr. minut pr. 1. maj Styrelsens regulering har til formål at bibeholde en høj udbredelse af mobiltelefoni samt at sikre selskaberne en forrentning af den investerede kapital, der understøtter langsigtede investeringer i branchen. Endvidere har reguleringen til formål at beskytte forbrugerne mod en prisstruktur, der ikke afspejler de reelle omkostninger. Et eksempel på dette er tidligere tiders høje priser for at ringe til mobiltelefonnumre. Endelig har reguleringen til formål at sikre den langsigtede konkurrence på mobilmarkedet. Læs mere om processen i relation til omkostningsbaserede priser samt de forskellige principper og metoder for prisregulering i bilagsdelen af denne årsberetning 2.8 International roaming I 2007 vedtog EU den såkaldte roaming-forordning, der betyder, at forbrugerne nu betaler markant mindre for at tale i mobiltelefon, når denne benyttes i andre EU-lande (international roaming). Der er tale om besparelser på omtrent 50 procent. Regelsættet vedrørte imidlertid kun taletelefoni og altså ikke sms og datatjenester. Europa-Kommissionen offentliggjorde den 23. september 2008 et ændringsforslag til roamingforordningen blandt andet med henblik på, at de besparelser og forbrugerbeskyttende mekanismer, som allerede er sikret for taletelefoni, også skulle gælde for sms og datatjenester. Der blev lagt op til, at både engros- og slutbrugerpriserne for sms-beskeder blev sænket markant, mens der kun blev foreslået regulering af engrospriserne for datatjenester, men ikke af slutbrugerpriserne. Dog foreslog Europa-Kommissionen at pålægge teleudbyderne at tilbyde en række faciliteter for slutbrugerne med henblik på at øge gennemsigtigheden for dataforbruget samt at beskytte mod uventede høje regninger. Danmark har i hele 2008 arbejdet målrettet på, at sms og datatjenester bliver omfattet af EUreguleringen. Blandt andet har IT- og Telestyrelsen udarbejdet en dybdegående analyse af de priser og omkostninger, som mobilselskaberne har i forbindelse med at levere sms, mms og datatjenester, når disse benyttes i udlandet. Europa-Kommissionen har ved flere lejligheder kvitteret for 7

8 det store arbejde, Danmark har udført i forbindelse med analysen, som har været et vigtigt bidrag for Europa-Kommissionens arbejde. Indsatsen fra dansk side har også bevirket, at IT- og Telestyrelsen i høj grad har været med til at præge det arbejde, der løbende har fundet sted i De Europæiske Tilsynsmyndigheders Gruppe (ERG). ERG afgav et høringssvar til Europa-Kommissionen, som blandt andet indeholdt et forslag til prisregulering af sms-beskeder, beregnet på baggrund af metoden i den danske analyse. Europa-Kommissionen valgte at medtage de foreslåede prisniveauer, da den fremsatte sit forslag. Rådet og Europa-Parlamentet vedtog den reviderede forordning i juni I de sidste forhandlinger blev der justeret let på prisniveauerne i forhold til Europa-Kommissionens udspil, men ellers blev hovedelementerne i det oprindelige forslag fastholdt. En konsekvens heraf er blandt andet, at prisen for at sende sms er i andre EU-lande nu maksimalt må koste én krone alt inklusive mod en tidligere gennemsnitspris på cirka 2,5 kr. 2.9 Krydsportabilitet Krydsportabilitet skal give brugerne mulighed for eksempelvis at tage et fastnettelefonnummer med til et mobilabonnement og omvendt. Indtil 2005 var dette et krav i teleloven, der betød, at teleselskaberne skulle give deres kunder mulighed for at krydsportere deres telefonnumre inden en nærmere angivet tidsfrist. Fristen for at indføre krydsportabilitet var på det tidspunkt allerede blevet udskudt flere gange, da de tekniske forudsætninger for krydsportabilitet ikke var til stede. Kravet om krydsportabilitet blev endeligt fjernet fra teleloven i 2005, men Videnskabsministeriet skulle fortsat følge udviklingen på området og senest i 2008 foretage en analyse og vurdering af mulighederne for at indføre krydsportabilitet i en ny form. IT- og Telestyrelsen udarbejdede derfor en rapport til videnskabsministeren, der konkluderede, at de to væsentlige forudsætninger for at indføre krydsportabilitet endnu ikke er til stede. For det første er forskellene i takster for opkald til henholdsvis fastnet og mobilnet stadig betydelige. For det andet er der ikke indført en international standard for udveksling af takstoplysninger, således at udenlandske teleselskaber kan afregne korrekt, selvom det kaldte telefonnummer er krydsporteret. IT- og Telestyrelsen konkluderede derfor, at krydsportabilitet ikke kan indføres i Danmark uden risiko for forringelse for forbrugerne. Eksempelvis er der risiko for, at teleselskaber i udlandet vil hæve prisen for opkald til Danmark, fordi udbyderne ikke på forhånd kan vide, om takseringen af alle opkald skal ske til en forholdsvis lav fastnettakst eller en højere mobiltakst. I værste fald er der risiko for, at teleselskaber i udlandet af samme årsag vil undlade at dirigere opkald til Danmark hvorved eksempelvis danskere i udlandet ikke vil kunne ringe hjem til Danmark. Videnskabsministeren har på baggrund af rapporten og efter indstilling fra styrelsen besluttet, at der ikke genindføres et lovkrav om krydsportabilitet i dansk lovgivning inden et eventuelt tilsvarende krav er indført i EU-regi. Der er dog flere teleselskaber der på eget initiativ har indført tjenester med samme virkning som krydsportering. Der er således teleselskaber, der giver forbrugerne mulighed for på andre måder at bruge deres gamle fastnetnumre på mobiltelefonen. Rapporten om krydsportering kan findes her: 8

9 2.10 Kommunal rådgivning om master Opsætning af master og antennesystemer er en vigtig forudsætning for at opbygge en elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse. For at udbygge 3G-nettene og andre trådløse net har teleselskaberne behov for at opsætte mange nye master og antennesystemer. Hver enkelt mast og antennesystem kræver byggetilladelse i den pågældende kommune. De kommunale myndigheder skal varetage planlovsmæssige og miljømæssige hensyn ved behandlingen af disse sager. Undervejs i den kommunale beslutningsproces kan der opstå lokal modstand mod bestemte placeringer af master og antennesystemer, som ellers ville være hensigtsmæssige i forhold til den radiodækning, selskaberne ønsker. På den baggrund kan selskaberne undertiden opleve kommuners behandling af disse sager som langvarig. I det seneste år har IT- og Telestyrelsen derfor afholdt møder med forskellige kommuner for at vejlede i generel sagsbehandling på masteområdet. Det er ligeledes blevet undersøgt hvilke informationer, der vil gøre sagsbehandlingen mere smidig, set fra såvel sagsbehandlerens side som fra teleselskabernes. Dette er sket i samarbejde med KL og med Telekommunikationsindustrien. IT- og Telestyrelsen har sørget for, at en forklarende pjece om master og lovgivningen herom er opdateret i forhold til gældende lovgivning, og de findes nu i mere tilgængelige formater end tidligere. Rådgivning af kommunerne vedrører flere tiltag, såsom: Telefonisk rådgivning af kommunale sagsbehandlere. Udtalelser om radiotekniske forhold. Opsøgende arbejde, hvor der afholdes møde med kommunen med henblik på vejledning af masteloven og rådgivning om masteforhold. Der arbejdes på, i samarbejde med KL, at afdække typiske problemstillinger, som opsætning af master kan give i kommunerne. IT- og Telestyrelsen holder jævnligt møder med Telekommunikationsindustrien for at analysere de udfordringer, som industrien oplever som væsentlige i selskabernes samarbejde med kommunerne. Du kan læse mere om master her: Ny frekvenslov og ny model for opkrævning af frekvensafgifter I 2007 indgik videnskabsministeren en politisk aftale med medlemmerne af teleforligskredsen (RV, S, SF samt V og K) om at indføre en række nye, overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark. Et enigt Folketing vedtog i foråret 2009 forslag til lov om radiofrekvenser, og den ny frekvenslov træder i kraft den 1. januar Telebranchen er i forbindelse med udarbejdelsen af loven blevet inddraget gennem temamøder og en høring over udkast til lovforslaget. Med loven øges mulighederne for, at markedsaktørerne i videst muligt omfang selv skal kunne bestemme, hvad radiofrekvenserne skal anvendes til. Desuden øges mulighederne for at overdrage tilladelser til at anvende radiofrekvenser, og procedurerne for tildelingen af tilladelser bliver mere smidige. Den politiske forankring af frekvensadministrationen opretholdes, idet videnskabsministeren fastsætter et frekvenspolitisk rammemandat for frekvensadministrationen og træffer beslutning om valg af tildelingsmetode, hvor der foreligger knaphed på radiofrekvenser, og hvor der i forbindelse med udstedelsen af tilladelser til at anvende de pågældende radiofrekvenser skal varetages væsentlige samfundsmæssige hensyn. 9

10 IT- og Telestyrelsen har som forberedelse til lovens vedtagelse afholdt et branchemøde om udmøntningen af den nye frekvenslov i det frekvenspolitiske rammemandat. Rammemandatet indeholder de overordnede målsætninger for IT- og Telestyrelsens frekvensadministration samt en række generelle principper, specifikke strategier og konkrete aktiviteter på frekvensområdet. Under hensyntagen til branchens bemærkninger på mødet udarbejdede IT- og Telestyrelsen et udkast til rammemandat, som blev sendt i bred høring. De nye principper for frekvensadministrationen, der indføres med den kommende frekvenslov, nødvendiggør en ny model for opkrævning af frekvensafgifter. Der er derfor blevet udarbejdet en ny model for opkrævning af frekvensafgifter, som vil træde i kraft samtidig med den nye lov. Frekvensafgifterne vil fremover fastsættes ud fra, hvor stor en båndbredde en tilladelse omfatter og den relative værdi af det relevante frekvensbånd. Læs mere om frekvensadministration her: Digital-tv og digital dividende I 2008 har IT- og Telestyrelsen arbejdet for at skabe grundlaget for overgangen til det nye tvsignal den 1. november Det gjorde det muligt at slukke for det analoge sendenet, således at der udelukkende blev sendt digital-tv fra 1. november Overgangen til det nye tv-signal (digital-tv, DVB-T) betyder, at borgere, der modtager tv med tageller stueantenne, kan modtage et langt større udbud af såvel public-service-tv som betalings-tv. Det nye tv-signal, der kan modtages med en almindelige stue- eller tagantenne, vil også tilføre yderligere konkurrence til markedet for digital-tv, der også omfatter digital-tv via parabol, kabeltv, fiber og bredbånd. I forbindelse med overgangen til det nye tv-signal er det styrelsens opgave at sikre, at alle aftaler er på plads med de 13 nabolande, som potentielt forstyrres af de danske tv-sendere. For hvert af de fem landsdækkende digitale sendenet, der tages i brug 1. november 2009, skal IT- og Telestyrelsen sikre sig nabolandenes accept af op til cirka 50 sendere. Det indebærer, at IT- og Telestyrelsen skal sikre sig i alt cirka 1700 accepter af danske tv-sendere fra nabolandene. I juli 2009 var det lykkedes for IT- og Telestyrelsen at indhente næsten alle de påkrævede accepter fra nabolandene. Aftaler med vores nabolande, særligt de nærmeste naboer, er væsentlige for at sikre, at det nye tv-signal dækker bedst muligt i hele Danmark, således at borgerne vil opleve det nye tv-signal som en robust og konkurrencedygtig platform for digital-tv. Overgangen til det nye tv-signal vil frigøre nogle attraktive frekvensressourcer (kaldet den digitale dividende ), der kan anvendes til nye innovative tjenester eller til at øge tv-udbuddet yderligere. I Danmark er sendemulighederne efter en beslutning truffet af teleforligskredsen og medieaftalekredsen blevet fordelt til digital-tv, mobil-tv og i en kort periode til forsøg. Der er i øjeblikket en betydelig interesse blandt en række af vores nabolande og fra Europa- Europa-Kommissionens side for at anvende en del af den digitale dividende til andre formål end tv, for eksempel mobilt bredbånd. Der er således en generel opfattelse af, at den digitale dividende vil vise sig at være en væsentlig frekvensressource i forbindelse med at sikre det stadigt stigende behov for mobilt bredbånd med en god dækning og hastighed. På den baggrund har videnskabsministeren og kulturministeren efter drøftelse med henholdsvis 10

11 medieaftalekredsen og teleforligskredsen den 22. juni 2009 besluttet, at frekvensområdet MHz skal anvendes til andre formål end tv, herunder særligt mobilt bredbånd. Før det kan ske, skal der imidlertid gennemføres forhandlinger med en række nabolande om koordinering af frekvensanvendelsen og identificeres andre frekvenser til brug for trådløse mikrofoner. Når disse forhold er afklaret, vil IT- og Telestyrelsen indstille til videnskabsministeren, hvordan og hvornår frekvensbåndet kan tildeles. Denne indstilling forventes at foreligge i løbet af Internetdomænet.dk IT- og Telestyrelsen igangsatte i slutningen af 2007 udbuddet af administrationen af.dk-domænet. Målet var at få udpeget en administrator, der kan være med til at fremme en dynamisk, kvalitetspræget udvikling i det danske internetsamfund. Fristen for at afgive tilbud var 1. april 2008, og styrelsen modtog to tilbud. Det ene tilbud var fra Dansk Internet Forum (DIFO), som siden 1999 har administreret.dk efter aftale med Videnskabsministeriet. Det andet tilbud var fra foreningen dotdk, som samarbejder med det irske aktieselskab Afilis Limited (Afilias), der administrerer internationale internetdomæner som.org og.info. De to tilbud blev evalueret i slutningen af juni 2008, og styrelsen udpegede dotdk som vinder af udbuddet. De to tilbudsgivere lå meget tæt, og evalueringen afspejlede både styrker og svagheder ved begge tilbud. Samlet set førte evalueringen til, at dotdk blev udpeget som den, der havde givet det bedste tilbud, særligt på grund af tilbuddets dynamiske og innovative indhold. Inden IT- og Telestyrelsen kunne udstede administratortilladelsen til dotdk, skulle dotdk imidlertid vise, at foreningen havde en bred repræsentation af deltagere fra det danske internetsamfund, herunder private brugere, professionelle brugere og internetbranchen (leverandører). Vinderen af udbuddet skulle således dokumentere en bred støtte fra det danske internetsamfund i form af underskrevne støtteerklæringer. Styrelsen vurderede imidlertid, at dotdk ikke opfyldte udbudsmaterialets krav om bred repræsentation, og administratortilladelsen kunne derfor ikke udstedes til dotdk. Dette betød, at IT- og Telestyrelsen skulle udstede tilladelsen til nummer to DIFO under forudsætning af, at DIFO kunne opfylde de samme betingelser. DIFO skulle senest i slutningen af januar 2009 betale IT- og Telestyrelsens omkostninger samt dokumentere, at DIFO havde støtte fra en bred repræsentation af deltagere fra det danske internetsamfund efter samme kriterier, som dotdk blev vurderet efter. IT- og Telestyrelsen vurderede, at DIFO opfyldte kravet om bred repræsentation og udstedte i forlængelse heraf administratortilladelsen til DIFO i starten af februar DIFO gennemgik i løbet af foråret 2009 et test- og prøveforløb, der var beskrevet i udbudsmaterialet, for at dokumentere, at DIFO opfyldte udbudsmaterialets krav om sikker og stabil drift. Idet forløbet var tilfredsstillende er de administrative tilladelser nu udstedt. Læs mere om domæneudbuddet her: 11

12 2.14 Vejledning om ministeriernes it-strategier It er en integreret del af ministeriernes evne til at fungere som moderne organisationer, og it spiller en kritisk rolle i forhold til varetagelsen af administrative og politiske opgaver. Det er topledelsens ansvar at udvikle og anvende it med afsæt i klare prioriteringer og målsætninger, og it-strategien er et vigtigt redskab til dette formål. På den baggrund er Statens It-råd etableret med henblik på at bidrage til at sætte dagsordenen for en offensiv anvendelse af it i den offentlige sektor. Målet er både at bidrage med initiativer til regeringens it-politik samt at facilitere en løbende tværministeriel drøftelse af den statslige it-politik med henblik på at geare statens administration til at opfylde regeringens politiske mål. Alle ministerier er repræsenteret på ledelsesniveau i Statens It-råd. IT- og Telestyrelsens direktør, Jørgen Abild Andersen, er på vegne af Videnskabsministeriet formand for Rådet, som sekretariatsbetjenes af styrelsen. Rådet rapporterer til videnskabsministeren. Som et led i sit arbejde udarbejdede Statens It-råd i 2008 et oplæg til vejledning om ministeriernes it-strategier. Vejledningen blev udsendt af videnskabsministeren i oktober 2008, og den afløser tidligere vejledninger fra 2001 og Formålet med en it-strategi er at understøtte ministerområdets samlede strategi og udvikling. Udgangspunktet er derfor først og fremmest en vurdering af, hvordan it og digitalisering kan understøtte realiseringen af ministerområdets samlede politiske mål. Derfor handler arbejdet med itstrategier om at fastsætte mål for it-anvendelsen, de ønskede effekter af den, og hvordan organisationsudviklingen sikres herigennem. It-strategien skal således også sikre gennemførelsen af regeringens digitaliseringsstrategi og 2012-målet om digital kommunikation med det offentlige. Det er hensigten, at it-strategien danner grundlag for en prioriteret styring af arbejdet med it. Ministeriet bør fastlægge mål og løbende udvikle styringsmetoder, så det er de rigtige it-projekter, der gennemføres, og så de gennemføres på den rigtige måde. It-strategien skal sikre, at beslutningerne baseres på et solidt og oplyst grundlag ud fra en klar erkendelse af den ønskede udvikling og på baggrund af velovervejede principper. Formålet med vejledningen er at bistå ministerierne med at håndtere de strategiske og praktiske udfordringer i arbejdet med it-strategier. Det sker ved at synliggøre de mange hensyn og aktiviteter, der indgår i at forberede, udarbejde og forankre strategien og komme med anbefalinger til, hvorledes de bør håndteres. Læs mere her: OIO Serviceorienteret infrastruktur Målet med OIO Serviceorienteret Infrastruktur er at etablere en sammenhængende offentlig infrastruktur, som blandt andet gør det muligt at digitalisere den lange hale af services, som har så lav en volumen, at de ikke enkeltvis kan betale sig at digitalisere, men som tilsammen udgør en meget stor del af den samlede antal transaktioner i det offentlige. IT- og Telestyrelsen har i 2008 etableret fælles infrastruktur og open source-løsninger, der gør det billigt og hurtigt at digitalisere forskellige services. I arbejdet er der blevet fokuseret på hele løsninger frem for enkeltstående tekniske standarder I foråret 2008 publicerede IT- og Telestyrelsen Implementeringsmodel for forretningsservices. Implementeringsmodellen henvender sig til it-arkitekter, udviklere og tekniske projektledere. Målet er at bistå offentlige myndigheder og private virksomheder med deres valg af webserviceprofil. Dette er vigtigt i forbindelse med eksponering af services og registre samt udveksling af forret- 12

13 ningsdokumenter, hvor de valgte standarder skal kunne fungere i en dansk serviceorienteret infrastruktur. Med udgivelse og vedligeholdelse af implementeringsmodellen ønsker IT- og Telestyrelsen at koordinere udviklingen af webserviceprofiler i Danmark. Implementeringsmodellen vil løbende blive opdateret i takt med at der kommer nye standarder til. Standardiseringsarbejdet er fortsat åbent for alle, og information om deltagelse vil blive publiceret på itst.dk. Den næste udgave af implementeringsmodellen vil også dække brugerstyringsområdet NemHandel NemHandel-teknologien gør det muligt at sende elektroniske forretningsdokumenter, for eksempel fakturaer, nemt og sikkert ved hjælp af internettet, og sikrer samtidig, at dokumenterne kan læses af modtagerens it-systemer. Siden IT- og Telestyrelsen åbnede NemHandel for de første brugere i efteråret 2007, har virksomheder ved udgangen af 2008 benyttet sig af NemHandel og sendt over elektroniske dokumenter. En række udbydere af økonomisystemer og faktureringsløsninger har allerede bygget NemHandelstandarderne ind i deres egne kommercielle løsninger, og der er således et udvalg af produkter med NemHandel-understøttelse på markedet udover de gratis løsninger, som IT- og Telestyrelsen har etableret. De nuværende brugere af NemHandel er fordelt mellem at benytte forskellige kommercielle løsninger og de gratis offentlige løsninger. NemHandel-infrastrukturen, som løbende har været under udvikling, har nu været afprøvet i praksis af de første brugere og er parat til en større tilgang af brugere. Derfor blev en national informations-kampagne om NemHandel gennemført over for virksomheder i foråret Digitalisér.dk I oktober 2008 lancerede IT- og Telestyrelsen den første version af netstedet Digitaliser.dk. Formålet med Digitaliser.dk er, at det skal være nemt at debattere og bidrage til den fællesoffentlige digitalisering med udspring i naturlige samarbejdsformer på nettet og ikke nødvendigvis i formelle processer. Den overordnede målgruppe for Digitaliser.dk er defineret som it-professionelle i Danmark med interesse for digitaliseringen af det offentlige. Målgruppen inkluderer således både offentlige og private aktører. På Digitaliser.dk er det muligt at udstille, formidle og ikke mindst samarbejde om tekniske og forretningsmæssige ressourcer, der er relevante i forbindelse med digitalisering af Danmark og den offentlige sektor. Ressourcer kan være alt fra tekniske standarder over arkitekturdiagrammer til vejledninger og artikler. Digitaliser.dk afløser InfoStrukturBasen og OIO-kataloget, men kan indeholde tekniske og forretningsmæssige ressourcer af enhver art. Disse ressourcer ejes af grupper, som får stillet værktøjer til rådighed, som muliggør samarbejde og faglige diskussioner om ressourcerne. Alle kan oprette en gruppe på Digitaliser.dk, og det er muligt at have både lukkede og åbne grupper. Det vil også være muligt at etablere netværk af grupper Open source software i det offentlige Videnskabsministeriet har ved IT- og Telestyrelsen, i forlængelse af regeringens softwarestrategi, udgivet Open source software i det offentlige med principper for anvendelse af open source i den offentlige sektor. Initiativet er med til at sætte fokus på, at en strategisk anvendelse af open source 13

14 understøtter innovation og øget konkurrence på softwaremarkedet og kan bruges strategisk som motor for digitalisering. Open source betragtes som et pragmatisk værktøj, som bør anvendes dér, hvor det giver værdi, og et af principperne i Open source software i det offentlige er derfor, at software skal vælges på baggrund af en vurdering af en samlet business case. Samtidig skal softwareleverandører på lige vilkår kunne tilbyde deres it-ydelser til det offentlige Referencearkitektur for sags- og dokumentområdet (ESDH-systemer) IT- og Telestyrelsen har i 2008 udarbejdet en referencearkitektur for sags- og dokumentområdet et område, der tidligere oftest er omtalt som elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer (ESDH-systemer). Referencearkitekturen er en forståelsesramme. Den fremstiller en model af de enkelte dele af et system, der understøtter opgaver i forbindelse med håndtering af sager, dokumenter og arkiv i en virksomhed. Denne arkitektur samler og udtrykker en række forretningsmæssige mål og valg, der generelt skal træffes for udarbejdelsen af et ESDH-system til det offentlige. Kort fortalt består arkitekturen af de byggeklodser, der som logiske elementer med deres indbyrdes sammenhænge og afhængigheder udgør kernen i et ESDH-system. Referencearkitekturen er skabt i en åben proces med KL og IT- og Telestyrelsen som hovedkræfter i samarbejde med en række af både offentlige myndigheder og leverandører af ESDHsystemer. Referencearkitekturen indgår i grundlaget for kravspecifikationen af det såkaldte FESD II-projekt, som danner ramme for udvikling af nye ESDH-systemer til det offentlige. Læs mere her: Åbne standarder er slået igennem i det offentlige Den 1. januar 2008 trådte en række konkrete krav om brug af åbne standarder i kraft. Det skete på baggrund af de politiske aftaler om anvendelse af obligatoriske åbne standarder for software i det offentlige. Det langsigtede mål er gennem standardisering at fremme et konkurrencepræget marked for software og medvirke til, at offentlige it-systemer, uanset valg af software, kan udveksle informationer på tværs. IT- og Telestyrelsen har i løbet af året gjort status på indførelsen af de åbne standarder i det offentlige. En undersøgelse afsluttet i oktober 2008 viste, at forståelsen for brug af obligatoriske, åbne standarder er særdeles udbredt i offentlige myndigheder og at krav herom typisk indgår i kravspecifikationer ved offentlige udbud. Mindst lige så vigtigt viser undersøgelsen, at myndighederne også fastholder kravene efter kontraktindgåelsen. Et eksempel på ovennævnte er forpligtelsen per 1. januar 2008 til, at offentlige myndigheder skal kunne modtage tekstbehandlingsdokumenter i de to åbne dokumentformater ODF og OOXML samt understøtte mindst ét af de to formater i nye it-løsninger. I forlængelse heraf nedsatte videnskabsministeren i juni 2008 et uafhængigt ekspertudvalg til at vurdere implementeringen af obligatoriske, åbne dokumentformater. Sekretariatsbetjeningen af udvalget varetages i IT- og Telestyrelsen. IT- og Telestyrelsen gennemførte i januar 2008 en undersøgelse af ti standardiseringsorganisationers åbenhed. Formålet var at bidrage til en kvalificeret og nuanceret debat om, hvad der skal til for, at en standard og en standardiseringsorganisation kan siges at være åben. De ti standardiseringsorganisationer er: CEN, ECMA, ETSI, IETF, ISO, ITU, NIST, OASIS, OMG og W3C. 14

15 Læs undersøgelsen her: It-arkitekturkonferencen 2008 blev større end nogensinde Under overskriften Arkitektur i praksis, Sammenhængende it-understøttelse og forpligtende samarbejde efter reformerne gennemførte Videnskabsministeriet ved IT- og Telestyrelsen for femte år i træk It-arkitekturkonferencen i Århus den april Konferencen bedømtes som både den hidtil største og mest vellykkede. Der var 900 deltagere, 135 oplægsholdere og i alt 59 sessioner og tutorials. Konferencens tema var som tidligere år arkitekturløsninger for digitalisering af offentlig forvaltning. I 2008 var hovedvægten lagt på dels det praktiske arkitekturarbejde, dels en opsamlende status på mange af de digitaliseringsinitiativer og -projekter det offentlige har startet i de senere år. Forretnings- og it-arkitektur har efter kommunalreformen fået en helt afgørende betydning for arbejdet med nye it-strategier i kommuner, regioner og statslige myndigheder. Læs mere om denne og tidligere It-arkitekturkonferencer her: skarpe til digitalisering af Danmark 15 skarpe til digitalisering af Danmark er titlen på en samling konkrete anbefalinger af best practice for it-arkitektur, som IT- og Telestyrelsen lancerede i september Samlingen henvender sig til projektfolk og professionelle, der arbejder med digitalisering i det offentlige. Her er det gennemgående tema helhed og sammenhæng i det offentliges løsninger. Der er ikke tale om nye erkendelser; det er i højere grad en opfordring til reflekteret brug af enkle og velafprøvede metoder best practices. Det er praktiske rettesnore fra hverdagen, som hver især har stået prøven i praksis og givet værdi for de involverede myndigheder. De 15 skarpe best practice-anbefalinger og it-arkitekturprincipperne er formuleret som et initiativ under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for På baggrund af de 15 best practice-anbefalinger udsendte styrelsen i slutningen af 2008 et debatoplæg for det fremtidige it-arkitekturarbejde. Resultatet af debatten om anbefalingerne blev præsenteret på It-arkitekturkonferencen den april 2009 i Århus. Læs mere her: 3. FÆRDIGHEDER 3.1 Borgernes it-færdigheder Informations- og kommunikationsteknologi giver fordele og kvalitet for borgere, virksomheder og den offentlige sektor. Derfor er det vigtigt, at alle danskere har tilstrækkelige it-færdigheder til at kunne få glæde af de digitale muligheder nu og i fremtiden. IT- og Telestyrelsen har i 2008 arbejdet målrettet med udmøntningen af de initiativer til styrkelse af borgernes it-færdigheder, der i december 2007 blev offentliggjort i udspillet Danskernes it- 15

16 færdigheder en målrettet indsats. Initiativerne udmøntes under samlebetegnelsen Lær mere om it. Med It-barometeret blev det årlige billede af niveauet for danskernes it-færdigheder beskrevet i Med it-barometeret indhentes information om niveauet for borgernes it-færdigheder. Målingen i 2008 viste, at tre ud af fem danskere har gode it-færdigheder. Målingen blev foretaget første gang i 2007, og seneste måling blev offentliggjort i foråret Der er i 2008 etableret et netværkssamarbejde med en lang række organisationer i Danmark om at tilbyde it-undervisning for at styrke borgernes it-færdigheder. Netværket består af IT- og Telestyrelsen, KL, Ældremobiliseringen, Dansk IT, Dansk Metal, Danmarks Biblioteksforening, Styrelsen for bibliotek og medier, Bibliotekschefforeningen, Borgerservice Danmark, AOF Danmark og Bibliotekarforbundet. Netværket kaldes Lær mere-netværket. Samarbejdet omfatter blandt andet uddannelse af it-undervisere fra netværket, udbud af it-undervisning og udvikling af undervisningsmaterialer. Læs mere her: E-Læring: It bidrager til at udvikle danskernes kompetencer Efter- og videreuddannelse er helt afgørende for Danmark som helhed og for den enkelte i særdeleshed. Den fortsatte udvikling af danskernes kompetencer har stor betydning for Danmarks fremtidige konkurrenceevne og den offentlige sektors og virksomhedernes digitalisering. For den enkelte er det forbundet med store fordele at udvikle sine kompetencer, idet denne kompetenceudvikling forbedrer den enkeltes mulighed for at opnå og fastholde ansættelse. E-læring kan anvendes til at styrke og supplere de eksisterende tilbud om kompetenceudvikling. E- læring kan tilbyde øget fleksibilitet i undervisningen, muligheden for hurtig udbredelse og opkvalificering af medarbejderne, samt effektivisering af medarbejdernes tid. Med den store udbredelse af mobiltelefoner, computere og internetadgang har Danmark gode forudsætninger for at styrke kompetenceudvikling via e-læring. Med afsæt i ønsket om at udnytte dette potentiale har IT- og Telestyrelsen i 2008 arbejdet med at gennemføre yderligere e- læringsprojekter i forbindelse med regeringens National strategi for IKT-støttet læring fra juni I 2008 har IT- og Telestyrelsen udbudt en støttepulje på 7,5 mio. kr. til udviklingen af konkrete e- læringsprojekter på universiteterne. Ni projekter har fået støtte, og de første e-læringskurser blev gennemført i starten af Flere af kurserne udbydes internationalt som ren fjernundervisning og vil således medvirke til at styrke danske universiteters konkurrenceevne på det globale marked. Andre projekter har til formål at styrke efter- og videreuddannelsesudbuddet i Danmark. Se mere på: IT- og Telestyrelsen har endvidere indgået en rammeaftale med fem e-læringsleverandører. Under rammeaftalen, der har en økonomisk ramme på cirka 17,5 mio. kr., vil styrelsen indkøbe en række e-læringsforløb, der blandt andet skal medvirke til at udvikle borgernes it-færdigheder og styrke deres forudsætninger for at bruge digital selvbetjening. Det første projekt blev udbydt i starten af

17 IT- og Telestyrelsen har herudover fået evalueret en række tidligere støttede projekter, der har anvendt mobile enheder (for eksempel mobiltelefoner og mp3-afspillere) som platform for e-læring. Evalueringen viser, at der er store potentialer ved at anvende især mobiltelefonen til e-læring, fordi det er en meget udbredt teknologi, som gør det muligt at tilbyde kompetenceudvikling direkte i arbejdssituationer, hvor læring er nødvendig. Resultaterne af evalueringen bearbejdes og offentliggøres, så de er anvendelige for praktikere, der selv ønsker at gennemføre mobil e-læring. Læs mere her: It-tilgængelighed Den 1. januar 2008 trådte en obligatorisk standard vedrørende offentlige myndigheders hjemmesiders tilgængelighed for personer med handicap i kraft. Tilgængelighedsstandarden er en af de syv obligatoriske åbne standarder, som regeringen, KL og Danske Regioner i oktober 2007 indgik aftale om at anvende på it-området. Ifølge aftalen forpligtes offentlige myndigheder til at sikre et standardiseret højt tilgængelighedsniveau på deres hjemmesider, når de efter den 1. januar 2008 indkøber nye eller foretager større ændringer af deres hjemmesider. Kompetencecentret IT for Alle (KIA) i IT- og Telestyrelsen vejleder myndighederne om indførelsen og brugen af tilgængelighedsstandarden. Med afsæt i den obligatoriske standard gennemførte IT- og Telestyrelsen i foråret 2008 en kortlægning af tilgængeligheden af de offentlige hjemmesider. Formålet med kortlægningen og offentliggørelsen af resultaterne var dels at sikre en referencemåling for udviklingen og dels at skærpe myndighedernes fokus på tilgængelighed for at fremme udviklingen. Kortlægningens resultater blev offentliggjort og viste, at der var god plads til forbedring. Udviklingen i tilgængeligheden vil blive fulgt med lignende kortlægninger i 2010 og Kortlægningen gav anledning til, at IT- og Telestyrelsen i et samarbejde med KL, Danske Regioner og Danske Handicaporganisationer i starten af 2009 igangsatte en større informationsindsats målrettet ledelse, it-chefer, og webmastere i stater, regioner og kommuner samt de Kommunale Handicapråd. Formålet med informationsindsatsen er at sikre yderligere fokus på tilgængelighed og at give praktiske råd til sikring af tilgængelighed i hjemmesidernes daglige drift. Herudover har IT- og Telestyrelsen i samarbejde med Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Velfærdsministeriet i 2008 udarbejdet en fælles strategi om at styrke og øge opmærksomheden om tilgængeligheden af it-baserede arbejdsværktøjer på de offentlige arbejdspladser. Læs mere her: 4. SIKKERHED 4.1 Styrket bekæmpelse af it-relaterede seksuelle krænkelser af børn Borgerne skal føle sig sikre, når de anvender den digitale infrastruktur. Det er både en forudsætning for Danmarks digitalisering og et vedvarende og vigtigt indsatsområde for IT- og Telestyrelsen. Ulovligt indhold som børneporno skal bekæmpes, og børn og unge skal trygt kunne færdes på internettet og andre sociale netværkstjenester. Den nuværende danske indsats på området er stærk, men IT- og Telestyrelsen arbejder med at gøre indsatsen endnu bedre. På den baggrund tog IT- og Telestyrelsen i 2007 tiltag til at nedsætte et tværministerielt embedsmandsudvalg med fokus på styrket bekæmpelse af it-relaterede seksuelle krænkelser af børn. 17

18 Embedsmandsudvalget udarbejdede en rapport, som systematisk kortlægger samtlige aktiviteter og tiltag på området. Rapporten blev offentliggjort i november Se rapporten her: Indsatsen på området er både tværgående og omfattende. Rapportens statusbillede udgør derfor et solidt videngrundlag for en målrettet styrkelse af indsatsen. Desuden indeholder rapporten konkrete forslag til nye initiativer, herunder etableringen af et nyt tværministerielt kontaktudvalg. Udvalget vil få til opgave at følge områdets udvikling nationalt og internationalt og dermed sikre en koordineret og helhedsorienteret national indsats for at bekæmpe it-relaterede seksuelle krænkelser af børn. Kontaktudvalget vil samtidig blive det centrale kontaktpunkt for alle henvendelser om regeringens indsats på området. IT- og Telestyrelsen vil anvende kontaktudvalget til at styrke samarbejdet mellem de involverede aktører, så bekæmpelsen af it-relaterede krænkelser af børn fortsat har en høj prioritet og adresseres effektivt. 4.2 Netsikker nu! 2008 Videnskabsministeriet afviklede i oktober 2008 for fjerde gang kampagnen netsikker nu! Det skete i samarbejde med 31 virksomheder og organisationer. Kampagnen er en borgerrettet kampagne, der arbejder for, at danskerne skal blive mere fortrolige med it-sikkerhed. Den satte fokus på aktuelle it-sikkerhedsproblemer, som man kan risikere at møde i sin færden på internettet, og formålet med kampagnen var at give gode råd til sikker adfærd på internettet. Kampagnen blev udmøntet i 125 kampagneaktiviteter, herunder undervisning, seminarer og materialer, som blev arrangeret og udarbejdet af kampagnens samarbejdspartnere. Netsikker nu! 2008 havde fokus på at hjælpe netbrugere med at blive mere kritiske i forhold til de oplysninger, man offentliggør på nettet. Kampagnen havde tre fokusområder, som var beskyttelse af privatliv, opdatering af PC og misbrug og mistillid på nettet. Områderne blev valgt med baggrund i en hastig stigning i brugen af online netværkstjenester og en stadig stigende tendens til at dele ud af personfølsomme data på nettet. Netsikker nu! 2008 var omtalt 174 gange i medierne, og mere end mennesker deltog i kampagnens fysiske og onlinebaserede aktiviteter. En kendskabsmåling viste, at 31 % af befolkningen havde kendskab til kampagnen. Læs mere om netsikker nu! 2008 her: Afstemning og debat menighedsrådsvalg 2008 Området for e-demokrati er under hastig udvikling. Den udbredte anvendelse af it giver de offentlige myndigheder øgede muligheder for at udøve demokratiet i form af både åbenhed, information, dialog og debat samt digitale afstemninger. IT- og Telestyrelsen støtter udviklingen af e-demokrati og e-valg. Danmarks første egentligt bindende og sikre e-valg blev gennemført i forbindelse med menighedsrådsvalget i efteråret I perioden fra tirsdag den 21. oktober til fredag den 31. oktober 2008 kunne vælgere med en digital signatur afgive stemme over internettet med adgang fra borger.dk i stedet for at møde op på valgstederne den 11. november

19 Grundlaget for e-valgsløsningen er afstemnings- og debatmodulet på borger.dk, som er videreudviklet i IT- og Telestyrelsen i et samarbejde med Kirkeministeriet, der har ansvaret for menighedsrådsvalget. E-valgportalen, som den blev kaldt, blev forud for valget underkastet en revision af statsautoriserede revisorer, således at afstemningen kunne foregå sikkerhedsmæssigt betryggende vælgere valgte at stemme elektronisk, mens der til sammenligning blev afgivet brevstemmer via folkeregistrene. I alt stemte medlemmer af folkekirken til menighedsrådsvalget. IT- og Telestyrelsen vil i 2009 udarbejde en samlet redegørelse med de værdifulde erfaringer, der er indvundet ved det elektroniske menighedsrådsvalg. Disse vil sammen med andre e- valgserfaringer indgå i de videre overvejelser om e-demokrati i en dansk kontekst. Læs mere om evalget til menighedsrådene her (Kirkeministeriets hjemmeside): Læs mere om afstemnings- og debatmodulet her: Privatlivets beskyttelse sat på dagsordenen Den sociale netværkstjeneste Facebook er sammen med andre tjenester som for eksempel Arto, Myspace og LinkedIn blevet den store trend blandt danskerne i procent af befolkningen har en profil på Facebook, hvilket gør Danmark til det land med flest brugere på Facebook i forhold til indbyggerantallet. En af de største udfordringer ved netværkstjenesterne er beskyttelse af borgernes privatliv og personoplysninger. Blandt andet derfor nedsatte videnskabsministeren i april 2008 Itsikkerhedskomiteen, der har til formål at styrke it-sikkerheden i Danmark ved at fremme debatten om it-sikkerhed og være brobygger mellem de, som har viden, og de som har behov for viden. ITog Telestyrelsen yder sekretariatsbistand for denne komité. I efteråret 2008 havde It-sikkerhedskomiteen fokus på emner i relation til sociale netværkstjenester, og i november var komiteen vært for en konference Privatliv på profilen og havde inden da gennemført to undersøgelser foretaget af analysefirmaet Megafon om danskernes brug af disse tjenester. It-sikkerhedskomiteen har også holdt en workshop, som belyste mulighederne for at udstede et såkaldt ungdomsbevis. Der blev i den forbindelse udarbejdet et notat om tekniske muligheder for at beskytte børn og unge på sociale netværkstjenester. Mere generelt har IT- og Telestyrelsen i 2008 fulgt udviklingen på området og beskæftiget sig med emner såsom falske profiler og beskyttelse af børn og unge. På den baggrund udsendte styrelsen i oktober måned en analyse om børn og unges sikkerhed på internettet. Læs It-sikkerhedskomiteens redegørelse 2008 her: Læs mere om komiteens konference og undersøgelser her: Digital signatur Den digitale signatur er fundamentet for, at borgere, myndigheder og virksomheder kan kommunikere sikkert med hinanden. Samtidig er signaturen en væsentlig forudsætning for, at globaliseringsstrategiens målsætninger om digital forvaltning kan indfries. Den digitale signatur er med til at fremme en sikker tilgang til data, når der udvikles nye digitale løsninger i den offentlige sektor. Den 19

20 er således et centralt element i realiseringen af digitaliseringsstrategien, der fremhæver vigtigheden af en fortsat sikker og tryg håndtering af data i den offentlige sektor. Antallet af danskere med en digital signatur er støt stigende, og flere offentlige myndigheder og private virksomheder understøtter den digitale signatur i selvbetjenings-, it- og mail-systemer. Ved udgangen af 2008 var der udstedt mere end personsignaturer, medarbejdersignaturer, virksomhedssignatur og 350 funktionssignaturer. Den eksisterende løsning giver således et godt udgangspunkt for den næste version af digital signatur. Den nye digitale signatur giver øget sikkerhed, brugervenlig og mobilitet, så den vil kunne anvendes fra alle computere med internetadgang. Samtidig forventes udbredelsen markant forøget, hvilket vil sikre en nemmere adgang til et stadig stigende antal digitale services. "IT i praksis 2008", der udgives af Rambøll Management, fremhæver således: "Der bør ikke længere være nogen undskyldning for ikke at tilbyde nye services, der tager udgangspunkt i den digitale signatur". I 2008 har IT- og Telestyrelsen gennemført et offentligt udbud om drift og udvikling af næste generation af digital signatur. På baggrund af udbuddet kunne videnskabsministeren i august 2008 indgå en fællesoffentlig aftale med det PBS-ejede selskab DanID. Aftalen sikrer en fælles løsning med finanssektoren, således at signaturen kan anvendes både i netbankerne og til de offentlige digitale services. Borgerne vil som hidtil få mulighed for at få den nye digitale signatur gratis, mens danske virksomheder tilbydes op til tre gratis medarbejdersignaturer. Den nye digitale signatur skal kunne tages i anvendelse i sommeren 2010 og kunne bestilles via en offentlig hjemmeside, netbankerne, borgerservicecentrene samt ambassader og konsulater i udlandet. Læs mere om digital signatur på Anvendelse af DS 484 (Dansk standard for informationssikkerhed) i staten Dansk standard for informationssikkerhed DS 484 blev 1. januar 2008 en af de obligatoriske åbne standarder, dog kun for staten. Standarden har fået et solidt fodfæste i statens institutioner og har bidraget til modning af it-sikkerhedsprocesser såvel som andre it-processer i mange organisationer. IT- og Telestyrelsen fortsatte i 2008 arbejdet med at følge og udbrede brugen af DS 484, blandt andet ved hjælp af nyt materiale på itst.dk. Herudover ydede IT- og Telestyrelsen rådgivning i forbindelse med forarbejdet til etablering af Statens It og samarbejdede med kommuner og regioner om muligheden for at bruge DS 484 i det lokale sikkerhedsarbejde. 5. INDHOLD 5.1 It-borger.dk Teleguide og bredbåndsmåler Portalen it-borger.dk, som IT- og Telestyrelsen driver, kan være med til at forbedre danskernes IKT-færdigheder og viden. Indholdet og værktøjerne på it-borger.dk skal derudover medvirke til at skabe gennemsigtighed for borgerne på et komplekst it- og telemarked. Et af de værktøjer, portalen indeholder, er en teleguide. Teleguiden er en velbesøgt guide, hvor borgerne kan sammenligne priser og tjenester for mobil, fastnet, bredbånd, mobilt bredbånd, bredbånds- og udlandstelefoni. 20