headspace Danmark 2013
|
|
|
- Pia Minna Schmidt
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 headspace Danmark 2013 Et Civilsamfundsprojekt et resumé om etablering af headspace Danmark Udgave - November 2013
2 INDHOLD UNG I DANMARK IKKE LET FOR SÅRBARE...3 Fakta...3 Brug for en helt ny indsats...3 Inspiration fra Australien...3 En dansk udgave...4 CIVILSAMFUNDET DEN NYE BROBYGGER...4 Værdierne...4 Et før-kommunalt initiativ...4 Målgruppen...4 Formålet...5 Ledelsen...5 DET NATIONALE HEADSPACE CENTER...5 DE LOKALE HEADSPACE CENTRE...6 Opgaverne...6 Frivillige og faste medarbejdere...6 Samarbejdet med kommunen...6 Lokale konsortier og partnerskaber...7 Headspace indefra...7 VISIONEN
3 UNG I DANMARK IKKE LET FOR SÅRBARE Ethvert ungt menneske i Danmark har naturligvis ret til et godt liv som ung med alt hvad det indebærer. Men det er ikke alle forundt. Desværre oplever mange unge i dag så store mentale problemer, at det bliver en blokering i det daglige liv. Også pårørende og venner er berørte. Fakta Fra danske undersøgelser blandt årige ved vi, at: 22 % af de unge har mentale problemer, i større eller mindre udstrækning 50 % af unge med stofmisbrug er forinden ramt af psykiske problemer Mentale problemer og stofmisbrug tegner sig alt i alt for % af unge årige, som har det dårligt Samlet set er unge i alderen år ramt af mentale problemer i varierende udstrækning For de helt unge årige er tallene også alt for store: 20 % fortæller om psykisk mistrivsel 15 % er ensomme og isolerede I alt har over børn og unge årige det rigtig dårligt indeni Og tendensen er stigende. Flere børn og unge rammes hvert år af: Usikkerhed, lavt selvværd, stress, angst, depression, selvmordstanker, misbrugsproblemer. Og så er barrieren næsten uoverkommelig høj for at gennemføre en uddannelse op mod 80 % af de mange unge, der dropper ud af en erhvervsuddannelse, har psykisk orienterede problemer. Det meste grundlægges i barndom og ungdom: 75 % af alle psykiske lidelser begynder før det 25. år. Brug for en helt ny indsats Der er brug for en helt ny tilgang i Danmark, som kan give unge reelle muligheder for at få tidlig, hurtig og relevant hjælp. Før den unge bliver syg nok og skal have diagnoser, og før den unge bliver en sag. Men den nye indsats må nødvendigvis organiseres uden for de offentlige systemer, fordi den rækker udover og kommer før det traditionelle klient/sagsbehandler- og patient/ læge-forhold. Ellers får vi simpelthen ikke fat i de unge i tide. Inspiration fra Australien I Australien har man, ud fra ønsket om at hjælpe unge til selv at komme tilbage på sporet af deres eget liv, udviklet et nationalt tilbud, kaldet headspace. Det startede i 2007 og vil være udbygget til 90 centre ud over hele det store land i Grundidéen er, at hjælpen skal være der på de unges præmisser og i deres univers ikke på systemets. Sådan skal de sårbare opleve headspace - ellers får vi ikke kontakt og samtale i gang. Sammenhæng, lokal tilgængelighed og samarbejde på tværs af systemerne er nøglen til at hjælpe de unge sårbare i headspace. Det er en banebrydende indsats, og der er allerede nu evidens for en stor succes med klare, positive resultater for de unge
4 Det Sociale Netværk (DSN) har studeret de australske erfaringer nøje. Vi har herigennem indhentet dokumentation, viden og inspiration til at oprette headspace i Danmark, som det første land i Skandinavien. Der arbejdes også lige nu på at få headspace etableret i Staten New York, Irland og Storbritannien. Danmark kommer således med i et globalt netværk af headspace lande. En dansk udgave Der bliver på ingen måde tale om en 100 % kopi af australiernes måde at gøre tingene på. Headspace-idéen og selve konceptet vil i Danmark blive integreret i vores særlige civilsamfund. Den danske udgave vil blive baseret på vore egne erfaringer under opbygningen af foreningen Det Sociale Netværk. CIVILSAMFUNDET DEN NYE BROBYGGER I det danske velfærdssamfund er det et offentligt ansvar at hjælpe børn og unge, der har behov. Men i den nye tid med risiko for stigende marginalisering af sårbare unge, er det også en opgave for civilsamfundet. Deri er ingen modsætning: Civilsamfundet i Danmark er stærkere og bredere funderet end i de fleste andre lande. Og tilgangen af unge og ældre til det frivillige arbejde i Danmark er stigende år for år. Vi ser civilsamfundet som den nye brobygger til de sårbare unge: Vi kan bygge bro over systemhuller, som mange unge ellers falder i, fordi der mangler samarbejde på tværs. Fordi det offentliges 18-årsskel ikke afspejler hvornår og hvilken hjælp nutidens unge dem uden aldersskel - har brug for. Vi kan bygge bro over de unges egne barrierer for at søge hjælp og bygge bro over dem contra os. Værdierne Headspace-initiativet er båret af de samme værdier, som foreningen Det Sociale Netværk: Vi må indføre en ny kultur, der fremmer håb og optimisme og giver den unge sårbare mulighed for at komme sig og nå sine mål. Din dårlige tilstand eller diagnose er ikke dig det er en overfrakke. Indenunder er vi alle mennesker. Og alle har vi ret til et ordentligt liv. Der skal være plads til at være ung på egne præmisser. Og der skal være reel mulighed og ret til hurtig hjælp når behovet er der. Et før-kommunalt initiativ Headspace Danmark er uafhængig af kommuner, regioner og stat. Det er ikke en konkurrent til det offentlige, men et tilbud, der kan agere og hjælpe tidligere, mere fintmasket og lydhørt. I headspace sørger vi for at få fat i de unge helst før den unge bliver syg. Før de får brug for diagnoser, og før de bliver syge nok til at komme ind i det offentlige system. Headspace har et naturligt samarbejde med kommunen i lokalsamfundet især i de tilfælde, hvor den unge har problemer, der er så massive, at vi ikke kan hjælpe fyldestgørende inden for centrets rammer. Målgruppen Unge år med behov for nogen at tale med om; Praktiske problemer Søge SU, finde bolig, gå til læge, søge job - 4 -
5 Sociale og relationelle problemer Mobning, økonomi, uddannelse, arbejdsløshed, kærestesorg Familierelaterede problemer Konflikter i familien, forældres misbrug/sygdom/død Psykiske problemer Angst, ensomhed, lavt selvværd, depression, spiseforstyrrelse, selvmordstanker Misbrug eller på vej ud i misbrug og hvad de nu ellers kommer med Forældre og andre pårørende Formålet At forbedre unges mentale og sociale sundhed livskvaliteten og hjælpe den unge til at komme tilbage på ret spor i eget liv. Det er formålet. Hjælpen skal være klar her og nu og uden forhåndsbetingelser. Headspace vil også være en hjælp for familie og venner, der kan søge information i centrene og henvise den unge hertil for at få hurtig hjælp. I headspace tilbyder vi sårbare unge én vej, én dør til hurtig, effektiv og relevant hjælp. Ledelsen Det Sociale Netværk er primus motor i at starte headspace Danmark op, i samarbejde med en række partnere og organisationer lokalt og centralt. Headspace Danmarks praktiske arbejde udføres i seks lokale headspace-centre, baseret på et landsdækkende fælles koncept. Det lokale arbejde koordineres og ledes af et nationalt headspace center. Det Sociale Netværks bestyrelse er øverste ansvarlig for headspace Danmark. Men bestyrelsen skal udvides og dermed i den ny sammensætning afspejle det udvidede ansvar. Kort sagt: Hvad er headspace? Med inspiration fra Australien Åben anonym rådgivning for årige Én indgang Tidlig og forebyggende indsats På de unges præmisser Intet problem er for stort intet for småt Brobygning og samarbejde Nul bureaukrati DET NATIONALE HEADSPACE CENTER Det Det Nationale headspace center vil stå for den overordnede udvikling, organisering og drift af headspace Danmark. Herfra koordineres aktiviteterne i de lokale centre, fastholdes headspace værdierne, sikres høj kvalitet og faglighed i tilbud til de unge
6 Opgaverne kan sammenfattes således: Koordination af lokalcentrenes funktion, kvalitet og koncept Uddanne, udvikle, træne og supervisere de frivillige i centrene Undervisning af personalet i centrene Tæt samarbejde med nationale partnere Kommunikation og oplysning til beslutningstagere og befolkning om sårbare unges vilkår Evaluering og vidensopbygning som led i kvalitetsudvikling og erfaringsdeling /forskning DE LOKALE HEADSPACE CENTRE Sårbare Sårbare unge kan ringe til det lokale Center eller komme direkte ind fra gaden og få hjælp, uanset hvilke problemer de tumler med, uanset graden og uden først at skulle igennem en personlig/bureaukratisk vurdering. Samtale og hjælp tilbydes. Under samtalen i headspace centret afgør den unge selv, om anonymiteten skal fastholdes. Opgaverne Al rådgivning og behandling i headspace sker efter den unges ønsker og behov for samtaler og professionel hjælp til: mentale problemer, sproget er de unges, ikke psykiatriens at forstå sig selv og den fase, man som ung er midt i. Intet problem er i udgangspunktet for stort eller småt alkohol/misbrugsproblemer kontakt til praktiserende læge, hvis relevant uddannelse, arbejde Frivillige og faste medarbejdere Hvert center er bygget op om en gruppe af frivillige og en lille, fast medarbejderstab, inklusiv den daglige leder. Det er vigtigt at sikre dynamik og positiv udvikling, hurtige problemløsninger i alle centre gennem hele projektperioden. Samarbejdet med kommunen Det lokale headspace har et naturligt og vigtigt samarbejde med kommunen bl.a. i de tilfælde, hvor den unge har problemer, der er så massive, at vi ikke kan hjælpe fyldestgørende indenfor centrets rammer. Grundlaget vil være en samarbejdsaftale, der bl.a. omfatter kommunens deltagelse i: Erfaringsudveksling om unge sårbares situation i byen/området Alle danske unge har adgang til headspace på tværs af kommunegrænserne Kommunen forpligter sig til at stille velegnede lokaler til rådighed for headspace Headspace Danmark udpeger og ansætter lederen af det lokale center og den enkelte kommune tiltræder/nikker hertil Kommunen samarbejder med headspace om hurtig adgang, hvis den unge sårbare har brug for hjælp - 6 -
7 En kommunal medarbejder/sagsbehandler kan være til stede i centret hver dag, på halv tid stillet til rådighed af kommunen/jobcentret. Stillingen kan deles mellem to ansatte og være bindeled / inspiration til jobcentrets og kommunens eget, fornyende arbejde for de unge sårbare Headspace-princippet om én indgang for hver ung gælder for begge parter. Går begge veje Kommunen stiller med én central kontaktperson/samarbejdsgruppe, som kan sikre headspace og dermed den sårbare unge én indgang til kommunen, når behovet er der. Vi indgår et partnerskab, hvor headspace er den unges garanti for hjælp og støtte: Ingen ung, som henvender sig i centret og har brug for mere hjælp, vil blive sluppet af syne, før kommunens kontaktperson i samarbejde med den unge og headspace, har fundet frem til, hvad der skal ske. Lokale konsortier og partnerskaber Headspace centret kan kun fungere efter formålet, når det nyder bred anerkendelse og indgår som en naturlig samarbejdspartner i lokalsamfundet: Har du prøvet headspace? skulle gerne blive det første intuitive forslag, som frivillige foreninger, alle organisationer, kommunen og andre offentlige institutioner giver videre til usikre unge. Derfor opbygger headspace centrene de bedst mulige lokale relationer det er kernen i den lokale forankring og frivillighedsarbejdet, ja, i hele centrets arbejde for de unge i lokalsamfundet. Lokalsamfundets kapacitetsopbygning baseres på partnerskaber og konsortier med alle institutioner, der arbejder med unge: Skoler, erhvervsskoler, produktionsskoler, biblioteker, aftenskoler, læger, SSP, alkohol- og stofmisbrugscentre etc. Og fra det lokale civilsamfund: Humanitære foreninger, ungdomsklubber, idrætsforeninger, spillesteder, kunstnere m.fl. Via kommunens koordinator sikres headspace én indgang til at indgå samarbejdsaftaler, f.eks: Uddannelsestilbud: Uddannelsessteder, UU-vejledere, skolepsykologer, SSP og sundhedsplejersker. Kommunale tilbud: Ungdomsklubber, socialpsykiatriske tilbud til unge, Behandlingstilbud: OPUS, privatpraktiserende læger, og psykiatere/ psykologer Andre tilbud hos frivillige organisationer i civilsamfundet Headspace indefra Headspace-centret skal være placeret lige der, hvor de unge er vant til at komme. Ingen stigmatisering i det offentlige rum! Det er helt afgørende for unge-attraktionen, at de unge frivillige og det lokale unge-panel er involveret fra begyndelsen og er med til at designe og udvikle centret: Bygningsudtrykket, modtagelsen, lokale-indretning, møbleringen, musikken, udsmykning, arrangering af events o.s.v. Førstegangsindtrykket er helt afgørende for den unge, der har overvundet sig selv og taget ind i centret. Her er de frivillige hjertet i centret tonen og forståelsen skal være rigtig fra starten og den unge sårbare skal mærke, at vi er på hendes/hans banehalvdel - 7 -
8 Trin 1 Den første kontakt Etablere kontakt, skabe tillid, notere kontaktoplysninger Fremmøde med/uden aftale Telefon - opringning, sms Mail/sociale medier Trin 2 Samtale altid både en prof og en frivillig Der lægges en plan Trin 3 Hjælp og støtte i og udenfor headspace Én indgang og brobygning Samtaler, afklaring, praktisk hjælp Hjælp til at få tungere vejende hjælp, blive fulgt på vej til Opfølgning tre måneder efter sidste besøg (hvor gik du hen, hvordan går det?) VISIONEN Vi vil genskabe den ægte samhørighed i vores samfund. Den bygger på, at hvert eneste menneske tæller, kan noget og har krav på en plads indenfor i samfundet (Det Sociale Netværks Psykiatritopmøde 2009). Headspace Danmark og Det Sociale Netværk vil bistå en ny generation af unge, der måske nok kan miste fodfæstet for en tid, men med lidt hjælp kommer stærkt tilbage på sporet af deres eget liv. Headspace kan også ved sit eksempel og samarbejde hjælpe det offentlige på vej i fornyelsen af egne opgaveløsninger. Det vil styrke den sociale sammenhængskraft: Der er i virkeligheden tale om et paradigmeskift. En ny kultur og kapacitetsopbygning i lokalsamfundet. Inddragelse af frivillige kan blive basis for en ny ansvarliggørelse med øje for inklusion af de unge sårbare. Holdningerne vil ændres fra: Det er ikke mit bord. Det må det offentlige tage sig af. Til: Det må vi tage os af sammen med de unge. Headspace bygger på medmenneskelighed, forståelse for de unge og relevant, her og nu hjælp. Det, der konstant optager os er, at headspace kan forandre velfærds-danmark og sikre, at mange tusinde unge igen kan komme tilbage på deres eget positive livs-spor. Det er nok værd at kæmpe for. Og lokalsamfundets ansvarliggøres, den sociale sammenhængskraft styrkes. Headspace-pilotprojektet igangsættes i efteråret Det vil folde sig ud og fungere over de næste 2½ år frem til efteråret Efter projektperioden med de forventede positive resultater - er det tanken og vort store håb, at headspace Danmark kan forankres og udfoldes til hele landet
9 Det Sociale Netværk Østergade 5, 3. sal DK-1100 København K Tlf
Uddannelsesforbundet: Inklusion af psykisk sårbare unge 10.september 2014. Ethvert Menneske tæller 10.September 2014 Poul Nyrup Rasmussen
Uddannelsesforbundet: Inklusion af psykisk sårbare unge 10.september 2014 Ethvert Menneske tæller 10.September 2014 Poul Nyrup Rasmussen Tilfælles med Zebraen: Det spraglede menneske Ens - og dog så forskellige
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:
Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Socialpsykiatri (CfS) arbejder ud fra nedenstående faglige rehabiliterings-tilgang: Psykosocial
MEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Psykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform
Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Formand Mogens Seider, Dansk selskab for psykosocial rehabilitering Leder Sven Preisel, Viborg
De 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe.
Værestedsstrategi Indhold Indledning...3 Væresteder i Haderslev Kommune...3 Sociale væresteder...3 Borgercafeen, Haderslev...3 Regnbuen, Vojens...4 Socialt ansvar...4 Væresteder for sindslidende...4 Brugerhuset,
Et kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Sherpa - her bygger vi håbet op igen
Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,
Værd at vide om Åben Dialog
Værd at vide om Åben Dialog Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, og hvad du som borger eller pårørende overordnet
Information og samtykkeerklæring
Information og samtykkeerklæring Vedrørende undersøgelse af psykiatribrugeres vurdering af deres psykiatriske behandling Du er hermed inviteret til at deltage i en spørgeundersøgelse omhandlende psykiatribrugeres
Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Peer-projektet - Et partnerskab mellem Psykiatrifonden og Vejle Kommune
Peer-projektet - Et partnerskab mellem Psykiatrifonden og Vejle Kommune Jeg er blevet Ole Henriksen-glad af at være med i det her projekt (Karina, peer) Begrebsafklaring: peer-støtte: definition (Socialstyrelsen)
Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Frivilligstrategi. Center for Voksne med Autisme og ADHD Maj 2013
Frivilligstrategi Center for Voksne med Autisme og ADHD Maj 2013 Frivillighed i Center for Voksne med Autisme og ADHD I overensstemmelse med virksomhedsplanen for Sociale Forhold og Beskæftigelse ønsker
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
D.6. januar 2016. Kære Psykiatriudvalg for Region Hovedstaden
D.6. januar 2016 Kære Psykiatriudvalg for Region Hovedstaden Først skal vi takke for den mulighed, vi har fået for at redegøre for de udfordringer,vi ser ved ydelsesregistreringerne i Psykiatrien og som
Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks
Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan
Kvalitetsstandard for ressourceforløb
Kvalitetsstandard for ressourceforløb Introduktion Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen har medført store ændringer i arbejdet med komplekse sager. Ud fra
Gode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Frivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
BØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011. Streetfodbold et organiseret tilbud til unge
Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011 Streetfodbold et organiseret tilbud til unge DBU København tillader sig hermed at ansøge Københavns
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos
UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk [email protected]
10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14
Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra
Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Midt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
PROJEKT EN AF OS Handleplan de fem indsatsområder red. 20-12-2011
Version godkendt af styregruppen og følgegruppen 2011 PROJEKT EN AF OS Handleplan de fem indsatsområder red. 20-12-2011 Handleplan med styre- og følgegruppens kommentarer og rettelser. Ændringer er markeret
Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik
Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august
Selvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen
Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning
NCC Building CSR og social inklussion. Peter Topp Engelsted Jonasen Direktør
NCC Building CSR og social inklussion Peter Topp Engelsted Jonasen Direktør Mission og vision Vi skaber hver dag et bæredygtigt samfund ved at udfordre den måde vi arbejder på! At forny vores branche og
Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: [email protected] Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet
Kvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen
Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter
24 anbefalinger om udviklingsforløb
Forligskredsen vedr. førtidspension 24 anbefalinger om udviklingsforløb Regeringen har foreslået at førtidspension for unge under 40 år skal erstattes af udviklingsforløb. Forslagene forhandles i forligskredsen
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Mental sundhed i sundhedspolitikken
Mental sundhed i sundhedspolitikken Haderslev Kommunes perspektiv Den 18. november 2010 Direktør Charlotte Scheppan, Haderslev Kommune Kommunale incitamenter Sundhedslovens 119 Omhandler forebyggende og
Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Kulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Frivilligstrategi i Holbæk Kommune
Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Holbæk Byråd, december 2012 Forord Frivillige gør allerede nu en stor indsats og en stor forskel i Holbæk Kommune. Frivillige er aktive medborgere, der tager ansvar for
Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København
Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
De kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Den pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Sammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Social- og Borgerservice. Projekt UDE-HOS. - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune
Social- og Borgerservice Projekt UDE-HOS - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune Projekt UDE-HOS et særligt tilbud efter Servicelovens 99 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Kort
Aftale om sårbare gravide og sårbare familier
Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere
Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold
Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold Baggrund... 1 Holdtræning i Fitness World... 1 Formål:... 1 Målgruppe:... 1 Indsats:... 2 Registrering i projektperioden:... 2 Evaluering:...
Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Validerede instrumenter til 15M
Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om
R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression
Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression www.integratedcare.dk Et hurtigere og mere sammenhængende
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
