Psykisk sårbare unge

Transkript

1 06/11/12 Psykisk sårbare unge Årskonference 2012 i Foreningsfællesskabet Ligeværd Projektgruppen Leder af Havredal gl. Skole Kirsten Fabian Uddannelsesansvarlig Pia B. Jakobsen Socialrådgiver Annemette Kirk Heegaard SUELL TEAM v. Dorthe Suell, Master i social integration Indehaver af KRAP, privatpraktiserende psykolog Lene Broe Specialist i Neuropsykologi, privatpraktiserende psykolog Mette Ellermann 1

2 06/11/12 Præsentation af interview-guide Kort om baggrunden for interview-guidens tilblivelse Ønsket om at støtte udvikling hos målgruppens unge Mere målrettet intervention. At komme de unge i møde fra starten af deres uddannelsesforløb. Lars 2

3 06/11/12 Områder i interview-guiden Depressions symptomer Angst symptomer OCD: Tvangstanker tvangshandlinger ADHD Autisme-spektret Psykoser Spiseforstyrrelser Misbrug Selvskadende adfærd Depressions symptomer Ja Nej Nogle gange Kommentarer Har du i længere perioder følt dig trist? Har du prøvet at miste interessen for opgaver eller noget andet, som du normalt er optaget af? Har du prøvet i en periode at være mere irritabel eller hidsig end du plejer at være? Har du i periode oplevet at græde over ting som du normalt ikke ville blive ked af? Har du haft tanker om ikke at ville leve? Har du haft problemer med at sove? 3

4 06/11/12 Peter Informationsbearbejdning Særlig viden om den unge Systematisering af data Handleplan herunder metoder Vidensdeling 4

5 06/11/12 Informationsbearbejdning Kvalitativ interviewguide et overflødighedshorn af data? Hvordan sikrer vi, at vi ser det rigtige? Hvordan konkluderer vi på data? Hvad nu hvis vi får en viden, som vi måske ikke ønsker? Kan vi handle korrekt på den nye viden? Informationsbearbejdning Databearbejdning Hvad er det, vi rent faktisk hører og ser? Videosupervision. Systematisering, handleplan og vidensdeling Refleksionsskema. 5

6 06/11/12 Refleksionsskema systematisering og handleplan Vejledning Refleksionsskemaet er tænkt som et redskab til at opsamle og systematisere dine refleksioner og læring i forbindelse med metodeudvikling i praksis i forhold til elever med psykiske problemer. Skemaet udfyldes for hver elev, der har deltaget i interview, og hvor det har vist sig, at der er psykiske problemer. Skemaet skal sikre, at der handles på vanskelighederne og at aftaler overholdes. Skemaet udfyldes minimum en gang om måneden, men der er mulighed for at skrive i skemaet løbende. Skriveboksene udvider sig efterhånden som du skriver i dem. Elevens navn: Interviewer: Tovholder: Måned: Kontaktlærer: Andre ressourcepersoner: 6

7 06/11/12 Observationer før og i forbindelse med interview. Hvad er blevet observeret og af hvem? Time lange toiletbesøg flere gange i løbet af arbejdsdagen Eleven tjekker - går f.eks. mange gange tilbage og tjekker om døren til værelset er låst. Eleven har mange tics. Eleven har meget røde hænder. Han vasker hænder flere gange i timen Eleven undgår at blive beskidt rører hverken råt kød, jord eller olie Eleven er meget ufleksibel på grænsen til rigid. En plan er en plan! Den kan ikke ændres. Bekymringer i headlines inkl. den unges perspektiv (angst, ensomhed, misbrug, selvskadende adfærd) Vi har mistanke om OCD og Tourettes syndrom Handleplan (lavet i samarbejde med interviewer) Hvem er ansvarlig for at udarbejde handleplan Metode til hver problemstilling (lavpraktisk og målbart!) Hvad skal ud i medarbejdergruppen Opfølgning og hvornår Det aftales, at eleven ikke længere skal drikke kaffe til formiddagskaffen, han skal i stedet tage et glas vand, Eleven skal benytte et toilet i hovedbygningen, så han går forbi kontaktlærerens kontor, når han går på toilet. Kontaktlærer skal have ret til at banke på døren, når der er gået 15 min. Kontaktlærer, interviewer samt elev samarbejder tæt og Vidensdeling: udarbejder en handleplan i fællesskab Medarbejderne orienteres, så de ved, der handles på sagen. Det er kontaktlærer, der har lov at Toiletbesøg: kommentere eleven. Hvad er tanken forud for toiletbesøg? Den unges Sideløbende hermed søges via egen læge yderligere toiletmønster skal registreres inklusiv spørgsmål udredning og behandling til den unges tanker. Kontaktlærer laver et Opfølgning - løbende skema. 7

8 06/11/12 Refleksioner på konkrete tiltag Kontant snak virker. Eleven går ikke så meget på toilettet. ½ år senere Det er igen blevet slemt med toiletbesøgene. Eleven er i gang med at tage kørekort. Han er stresset. Vi oplever toiletbesøgene som en mestringsstrategi, når noget er svært for Eleven. Eleven er blevet bevidst om, at hans toiletbesøg kan være afgørende for, om han kan få et job. Elevens frygt er at ende på førtidspension. Elevens tanker om toiletbesøgene: Eleven synes det er noget værre noget med de lange toiletbesøg, men han mener ikke, at han kan gøre noget ved det og han mener, at det er hans ret at gå på toilettet, når han skal og han mener, at han skal have lov til at gøre det. Han mener også, at han har ret til efterfølgende at ryge en smøg, når han er færdig på toilettet. Han siger dog, at dette er en vane han har fået, men han har ikke noget ønske om at ændre det. Eleven er meget optaget af sine rettigheder og har en noget fastlåst tankegang om at ændre sin adfærd. 1½ år efter interview Strategien med at banke på døren virker ikke. Eleven har stadig lange toiletbesøg om formiddagen. I starten af uddannelsen kunne Eleven gå på toilettet flere gange om dagen langvarigt. Det gør han ikke længere, nu er besøgene begrænset til en gang om formiddagen. I forbindelse med praktik er det aftalt, at eleven først møder på job kl. 9 og at han skal have overstået sit lange morgen toiletbesøg inden arbejdets start. Ved praktikevaluering oplyses det, at det går godt med at Eleven først møder kl. 9. Det er sket et par gange, at Eleven har haft behov for lange toiletbesøg i arbejdstiden. Opfølgning: Vi søgte tidligere via egen læge om kognitiv behandling i regionspsykiatrien, idet vi mente, at kognitiv terapi kunne hjælpe Eleven. Svaret var, at Eleven skulle forsøge sig med medicinsk behandling. Eleven har i en periode fået antidepressiv medicin uden effekt. Kontaktlærer mener, at han har fået færre tics, men han har ikke fået færre systemer. Eleven har oplevet ubehag ved at tage medicin og han har taget på i vægt. Eleven bliver udredt af privatpraktiserende psykiater. Han har en lav IQ, træk af Tourette, OCD og Aspergers syndrom. Kombinationen af lidelserne betyder, at tilstanden er stationær og der anbefales pension. Fælles supervision til personalegruppen af ekstern psykolog for at skabe fælles forståelse for elevens vanskeligheder I forbindelse med kontrol hos praktiserende læge aftales det, at Eleven skal trappe ud af medicinen. Personalegruppen informeres om diagnoserne af ekstern psykolog 8

9 06/11/12 Formidling løbende Notér hvem og hvornår og hvor meget Medarbejdergruppen orienteres løbende på personalemøder om de konkrete tiltag Sagsbehandler orienteres ligeledes løbende Implementering - Hvad virker, hvad vil vi bruge?? Det har virket, at der har været fokus på og åbenhed omkring problemet. Eleven har fået en større bevidsthed omkring sine begrænsninger og har fået nogle redskaber til at navigere (delvist) udenom problematikkerne Hvad skal bæres videre til arbejdspladsen? Eleven har OCD Eleven har brug for faste selvstændige opgaver, der ikke skal løses indenfor en fast tidsramme. Han kan ikke fungere i stress situationer. Han skal ikke arbejde sammen med andre/ i teams Hvordan kommer du videre? Mappe med Vejledning, Samtykke-erklæring, Interviewguide og Inspirationshæfte. Introduktionskurser på Havredal gl. Skole ét kursus i foråret 2013 er gratis. 9

10 06/11/12 Inspirationshæftet Udvikling af nye pædagogiske redskaber Fra unge med indlæringsvanskeligheder til unge med meget komplekse problemstillinger. Fra pædagogisk metode til en personlig værktøjskasse. Informationsbearbejdning Opbygning: Kort beskrivelse af problemstillingen. Redskaber og strategier til at støtte den unge. Hvem kan hjælpe, hvis det ikke virker. Hvis du vil vide mere. 10

11 06/11/12 Emner i inspirationshæftet: Når den unge har lavt selvværd og ringe selvtillid Når den unge mangler motivation og kan opleves doven Når den unge har sociale vanskeligheder Når den unge har misbrug Når den unge har et heftigt temperament Når den unge roder og ikke kan organisere på værelset Når den unge lyver/fantaserer/ fortæller historier Når den unge er trist Når den unge stjæler Når den unge har selvmordstanker Når den unge pjækker og stikker af Når den unge er en Karl-Smart type Når den unge har mange vaner og rutiner Når den unge er bange og ængstelig Når den unge er afhængig af spil Når den unge viser selvskadende adfærd Hvor er jeg dog træt af at skulle være lækker! 11

12 06/11/12 Når den unge har lavt selvværd og ringe selvtillid Selvværd er den indstilling, du har til dig selv. Det er den værdi, du giver dig selv. Selvtillid er at tro på dine egne evner. Selvtillid kommer ofte af ros fra andre. Man kan have masser af selvtillid, men føle sig værdiløs og tom. Redskaber og strategier Dine tanker er kun tanker, og ikke sandheden. Hvordan kan man tænke på en anden måde om..? Hvad fungerer ikke og hvad fungerer i dit liv? Hvad er du god til? Stil spørgsmålet: Jeg var stolt, da.? 12

13 06/11/12 Hvem kan hjælpe Lav en erfaringsbank blandt skoler/ Boenheder med fælles målgruppe. Få supervision af en psykolog med erfaring med unge med særlige behov. Hvis du vil vide mere Selvtillidstræning og udvikling af sociale færdigheder af Irene Henriette Oestrich. Psykiatrifondens Forlag (selvhjælpsbog). At overvinde lavt selvværd af Melanie Fennell (selvhjælpsbog). Teenpower Skab det teenagerliv du drømmer om af Pia Beck Rydahl. Gyldendals Bogklubber (selvhjælpsbog til den unge. Kræver læsefærdigheder svarende til ca. 6. klasses niveau). Halv mand, halv menneske af René Nielsen. Gyldendals Bogklubber (biografi). Hvor er jeg dog træt af at skulle være lækker af Lotte Foged (debatindlæg i Politikken den , af 17-årig gymnasieelev). 13

14 06/11/12 Når den unge mangler motivation og kan opleves doven Motivation dækker over den drivkraft, der får os mennesker til at handle som vi gør. At være doven eller lad er, at man ikke vil anstrenge sig man orker ikke. Manglende motivation kan handle om: Nedsat evne til motivation som følge af kognitive vanskeligheder Medfører nedsat evne til at handle, føle og danne tanker Igangsætnings besvær. Dårlig problemløsning og initieringsvanskeligheder En undgåelses fokuseret mestring (coping) 14

15 06/11/12 Mangelfuld initiering: Viser sig i almindelig dagligdag: Adfærdsmæssigt Socialt Læringsmæssigt Kognitivt Redskaber og strategier Vær bevidst om din egen tænkning. Den unge gør det rigtige, hvis han/hun kan Tag ansvar for at hjælpe den unge med at få overblik og planlægge rækkefølger Vær positiv, opmuntrende og brug belønninger 15

16 06/11/12 Hvem kan hjælpe Få afdækket, hvad den manglende motivation kan handle om. Eksempelvis en neuropsykologisk undersøgelse Hjælp hinanden med at ændre perspektiv på dovenskab. Få succeser frem fra den unge og se hans/hendes anstrengelser. Få supervision af en psykolog med erfaring med unge med særlige behov. Hvis du vil vide mere Miller, William R. & Rollnick, Stephen (2009): Motivationssamtalen. Hans Reitzels Forlag Hejlskov, Bo Elvén (2010): Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning. DPF Fleicher, Anne Vibeke & Merland, John (2007): Eksekutive vanskeligheder hos børn - Vurdering og indsats i praksis. DPF 16

17 06/11/12 Kontaktoplysninger Mette Ellermann Specialist i neuropsykologi Assenholtvej 1, 7173 Vonge Tlf [email protected] Lene Broe Cand. Psych. Vestergade 35 F, 8600 Silkeborg Tlf [email protected] 17