SJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse

Transkript

1 SJÆLESORG Blå Kors Danmark Medarbejderkonference 2015 Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse

2 Recovery defineres som* 1. Unik, personlig og social proces, hvorigennem mennesker kommer sig 2. Begrebet personlig recovery, hvor det er personen selv og ikke professionelle eller forskere, der definerer, om personen er kommet sig eller ej *Fra Socialstyrelsens-vidensnotat Mennesker med psykiske vanskeligheder 2013

3 Betydningsfulde og fremmende elementer for recoveryprocessen* 1. Forbundethed At opleve gensidige sociale relationer, at få social støtte af ligesindede, professionelle og netværk, at høre til i sociale fællesskaber. 2. Håb og fremtidsoptimisme At tro på muligheden for at komme sig, at være motiveret for og kunne se muligheder for forandring, at være i relationer som giver håb, at have drømme for fremtiden. 3. Identitet At få mulighed for at (gen)opbygge en positiv identitet og overvinde stigmatisering. 4. Mening At få mulighed for at (gen)finde mening med livet og med de oplevelser, som de psykiske vanskeligheder har udsat én for. Den enkeltes meningsskabende proces er personlig og kræver derfor, at der er plads til mange typer svar på, hvad meningen med sygdommen og livet er. 5. Empowerment At genvinde magten over eget liv, finde styrke til at handle (ved egen hjælp eller med støtte fra andre) og at få handlemuligheder og kompetencer, som kan skabe positiv forandring. *Fra Socialstyrelsens-vidensnotat Mennesker med psykiske vanskeligheder 2013

4 De faktorer, som kan fremme recovery, i tre niveauer* 1. Individuelle faktorer De individuelle faktorer omfatter personens aktive bidrag til processen og muligheden for at rekonstruere mening og perspektiv i livet efter udbruddet af psykiske vanskeligheder. Personens oplevelse af håb for en bedre fremtid indgår også. 2. Relationelle faktorer De relationelle faktorer omfatter betydningen af netværk, relationer til andre, arbejde og karakteren af det lokalområde, man bor i. For eksempel har andres forventninger til fremtiden en afgørende betydning. 3. Samfundsmæssige faktorer Til de samfundsmæssige faktorer hører institutionaliseringsgrad, økonomiske konjunkturer, levevilkår, materielle betingelser og kulturel kontekst. *Fra Socialstyrelsens-vidensnotat Mennesker med psykiske vanskeligheder 2013

5 Program A.Skamfølelse er en naturlig del af menneskelivet. Men ikke særlig rar! Skam kan både være giftig, så den mere eller mindre er hæmmende for livsudfoldelsen, og den kan være god og sund, når den bidrager til at lære os en god social adfærd. B.Instinktivt ønsker vi imidlertid at tilsløre skammen for os selv eller andre og skjule os. Skjult skam binder mange gode ressourcer, som kan frigives, når vi vover at se den i øjnene. Modet til at face skammen på en gang både kendetegner og skaber det modne menneske. C.Når man erkender sin egen skam, opstår der nye muligheder i livet, hvor man går fra at være fremmed til at blive hjemme i sit eget liv. Det er en proces, hvor man gang på gang må vende tilbage og tage det næste lille skridt. Men gør vi det, vil vi efterhånden blive forsonet med skammen og acceptere den, og accepten af skammen er i sig selv skamopløsende.

6 Forskel på skyld og skam 1. SKYLD I. knytter an til noget jeg gør/ikke gør II. er konkret og relaterer til vore handlinger III. forudsætter ansvar, som forudsætter magt IV. skylden skal betales eller tilgives Protestantiske kirker er selv skyld i tilbagegang KD 11. november 2015

7 Forskel på skyld og skam Skam er at opleve at alles øjne ser fordømmende I. knytter påan dig, til noget nådesløse, jeg gør/ikke hånligt gør grinende II. er konkret og relaterer til vore handlinger De vil nedgøre dig og støde dig ud i III. forudsætter ansvar, som forudsætter magt mørket - som et uværdigt menneske. Det IV. er skylden lige skal som betales at få eller et tilgives akut anfald af paranoia, rent vanvid. psykoweb.dk 1. SKYLD 2. SKAM I. knytter an til den jeg er II. er diffus og relaterer til vores væren og eksistens III. forudsætter at den integreres som et menneskeligt vilkår, og er en relationel betinget følelse, der lærer os hvor de gode grænser går mellem os og andre IV. skammen skal elskes væk

8 Forskel på skyld og skam «Vi 1. SKYLD kan karakterisere innholdet i skyld og I. knytter an til noget jeg gør/ikke gør skam ved å legge vekt på ulike ord i II. konkret og relaterer til vore handlinger samme formulering af :«Jeg har handlet galt». III. forudsætter ansvar, som forudsætter magt IV. skylden skal betales eller tilgives Skyldens udtrykk er: Jeg har handlet galt. Det er noe galt i hva jeg har gjort. 2. SKAM Skammens I. knytter uttrykk an til den er: jeg Jeghar er handlet galt. Fokus er flyttet fra selve handlingen II. er diffus og relaterer til vores væren og til personen eksistens som handler. Skammen uttrykker at det må være noe galt med den som oppfører seg slik.» III. forudsætter at den integreres som et menne Leder for afd. for diakoni ved Høyskolen Diakonova i Oslo Tormod Kleiven, Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 2008 / 03 / 35. årgang

9 SJÆLESORG To typer skam Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse

10 To typer skam I. Naturlig skam I. Skammen er en af de store drivkræfter til almen socialisering, som virker beskyttende i relationer mellem mennesker II. En integreret skamfølelse er et tegn på modenhed og selvindsigt; Løgstrup taler om begrebet urørlighedszone.

11 To typer skam I. Naturlig skam I. Skammen er en af de store drivkræfter til almen socialisering, som virker beskyttende i relationer mellem mennesker II. En integreret skamfølelse er et tegn på modenhed og selvindsigt II. Påført skam I. Perfektionistisk baseret skam, hvor vi forlanger af os selv, at vi skal være mere og bedre, end vi er II. Skam baseret på tilhørsforhold til en minoritetsgruppe; anderledes og ensom III. Giftige skam er en kronisk form for skam, der udspringer af en opvækst, hvor man ikke har fået tilstrækkelig kærlig opmærksomhed IV. Skamløsheden, som paradoksalt nok ikke er et fravær af skam, men skam, der kommer til udtryk ved at gøre oprør mod skamfølelsen. Man lægger et slør over ens egen skamfølelse ved gennem skamløs adfærd at foregive, at der ikke er nogen skam.

12 Refleksion ift dit daglige arbejde Skam kan ikke altid forståes og kontrolleres, fordi den er diffus ofte også for den, der er skamfuld. Finn Juliussen: Når fagprofessionelle oplever en borger uforståelig, så har de en oplevelse af kontroltab og har en tendens til at reagere mere restriktiv i et forsøg på at opnå kontrol med situationen.* Hvad betyder dette for dit møde med et meget skamfyldt menneske? Hvor stor indflydelse har dit behov for kontrol på den måde du indgår i mødet på? *Høgsbro m.fl. (2012) Når grænserne udfordres. Aalborg Universitet.

13 Skammens kompas Personlig tilbagetrækning og isolation Aggression mod sig selv Passiv strategi SKAM Aggressiv strategi Aggression mod andre Undgåelse af skamfyldte situationer Professor, dr.psyk. Donald L. Nathanson Shame and Pride, Affect, Sex, and Birth of the Self (1992)

14 Skammens kompas Aggression mod sig selv Passiv strategi SKAM Personlig tilbagetrækning og isolation Aggressiv strategi Undgåelse af skamfyldte situationer Aggression mod andre

15 SJÆLESORG Den skampåførende proces Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse

16 Den skam påførende proces En relation opstår, når en person aktivt rækker ud efter en anden og etablerer følelsesmæssige bånd den interpersonelle bro

17 Den skam påførende proces Den interpersonelle bro: Muliggør tillid, sårbarhed og åbenhed mellem mennesker

18 Den skam påførende proces Den interpersonelle bro: Er et middel til let gensidig forståelse, vækst og forandring

19 Den skam påførende proces Den skampåførende proces: En betydningsfuld person bryder den interpersonelle bro til en anden.

20 SJÆLESORG At genopbygge Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse

21 At genopbygge 1. Skam skal mødes ikke undgås, fornægtes eller bekæmpes. (nærvær, at blive holdt af, ses på med blide øjne). 2. Skam genereres af visuelle oplevelser. Når en person pludselig bliver infiltreret i skam vendes blikket indad og oplevelsen bliver intern. Ofte ser man hændelsen for sig igen og igen og skammen bliver dybere og dybere. Skammen paralyserer sådan at man ikke kan kommunikere den. En løsning er med vilje at rette opmærksomheden (blikket) andre steder hen (udad, på en anden hændelse..)

22 At genopbygge 3. Den betydningsfulde anden, som var involveret i den oprindelige skampåførende proces, behøver ikke være den, der restaurerer broen. Vi bærer altid den dybe indflydelse af skam med os; men når nogen vi værdsætter højt tør risikere sin egen selvafsløring for at blive sårbar, rækker ud og åbent anerkender sin uperfekte menneskelighed, - sin del i at få os til at føle skam, bliver vi båret væk fra skammen 4. I sjælesorgen rækkes hånden til den skamfyldte for at genoprette den brudte interpersonelle bro. Og derved støttes menneskets selvbekræftende evne. Vi har et bekræftende selv, som gør at vi kan hjælpe os selv med at blive hel igen. At kunne bekræfte sig selv, særligt i et øjeblik at betydningsfuldt nederlag, fiasko eller afvisning, gør det muligt for én at blive ved med at føle sig hel

23 Sjælesorgens ressourcer NÅDE SYND EVANGELIUM LOV

24 Refleksion ift dit daglige arbejde 1. Hvordan møder du eller påvirkes du af skam? 2. Recovery arbejder ikke bare med den enkelte, men også med at rammerne rundt om borgeren skal integreres. Er der noget i jeres rammer der kan virke skyld- og skamopløsende? 3. Er det muligt at etablere en fælles metode, der tilgodeser skyld- og skamproblematikker? 4. Ifølge Finn Juliussen er HÅB centralt i recovery. Hvor er der plads til at arbejde med håb i dit daglige arbejde? 3 former for håb* i. Konkret fremadrettet håb ii. Et værens-håb iii. Et troens håb *Vibeke Poulsen Graven, cand. mag. I samfundsfag og filosofi. Siden 2011 ph.d.-stipendiat i humanistisk palliationved institut for sociologi og socialt arbejde. Vibekes Ph.d.-projekt er en undersøgelse af eksistentiel og åndelig omsorg på hospice. Af særlig interesse er livsfænomener som fx angst, håb og omsorg belyst i spændingsfeltet mellem det enkelte menneskes eksistens og den sociale verden, det er en del af.

25

26