Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 6. marts 2012 Udarbejdet af: Bruno, Langdahl, Birgitte Lund Møller, Janne Horsbøl & Karina Andersen Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark 1.0 Baggrunden På mødet i Det administrative Kontaktforum den 28. oktober 2011 blev det besluttet at igangsætte en kortlægning af kronikerområdet med særligt fokus på patientuddannelsestilbud, der udbydes som led i gennemførelsen af patientforløbsprogrammer inden for diabetes type 2, kronisk hjertesygdom, KOL samt rygområdet. Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af kortlægningen er sket i et samarbejde mellem Fælleskommunalt Sundhedssekretariat og regionens Afdeling for Sundhedssamarbejde og Kvalitet. Kortlægningen er sket i form af en spørgeskemaundersøgelse til sygehuse og kommuner i løbet af januar og februar 2012 med stort set identiske spørgsmål. Fokus i kortlægningen har været på henvisning og overgange mellem sektorer samt tilbuddenes kapacitet, holdstørrelser, frekvens, gennemførelsesrate, evaluering mv. Herudover er der bl.a. spurgt til kendskab til og brug af stratificeringsfirkanten. I det kommunale spørgeskema har der været mulighed for at beskrive patientuddannelsestilbud på kronikerområdet, som har en anden eller bredere målgruppe end de fire forløbsprogrammer. Af hensyn til muligheden for at sammenholde tilbuddene på tværs af kommuner og sygehuse, er data i den følgende kortlægning opdelt på målgruppe. 2.0 Kortlægningens validitet Det skal bemærkes, at kortlægningen bygger på selvrapportering, og at der i flere tilfælde er angivet estimerede data. Resultaterne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, og konklusionerne skal som konsekvens heraf tages med forbehold. Der vurderes dog samlet set at være tilstrækkeligt belæg for - på baggrund af kortlægningen - at tage stilling til den videre indsats mht. udvikling på patientuddannelsesområdet. I det følgende præsenteres resultaterne af kortlægningen i afsnit om: o aktivitet og kapacitet o registrering o samarbejde og koordinering o stratificering samt o evaluering. 3.0 Aktivitet og kapacitet 3.1Sygehusene Alle sygehusenheder tilbyder patientuddannelse inden for diabetes type 2, hjerte og KOL. Patientuddannelse på rygområdet tilbydes på Rygcenter Syddanmark, Middelfart Sygehus.

2 KOL og ryg-området har alene holdtilbud, mens diabetes og hjerte-området både tilbyder hold og individuelle forløb. Den samlede kapacitet for holdtilbud på sygehusene skønnes at være i størrelsesorden 3700 patienter (heri mangler dog kapacitetsdata fra 3 ud af 26 tilbud). Aktivitet og omfang varierer. Pårørende tilbydes at deltage i langt de fleste tilbud. På 24 ud af 26 tilbud er der mulighed for, at pårørende kan deltage. Der er dog stor variation i, om de pårørende tager imod tilbuddet, og der kan derfor være et uudnyttet potentiale i at inddrage pårørende i patientuddannelserne. Hjerteområdet Tilbuddet består typisk af en kombination af teoretisk undervisning og fysisk træning. Forløbet eller dele heraf tilbydes på 11 sygehusmatrikler. Hjerterehabilitering varierer omfangsmæssigt mellem 6-22 mødegange for hold, svarende til et timeforbrug på mellem 15-28,5 timer. Individuelle forløb har 3-18 mødegange. I år 2011 er der henvist i alt 1770 hjertepatienter. Heraf har 1442 gennemført holdtilbud og 1072 modtaget individuelt tilbud (det bemærkes at disse data er excl OUH Odense og SHS Sønderborg). Mindst 81 % af de henviste hjertepatienter modtager et tilbud. I alt har 132 pårørende deltaget, primært på Vejle Sygehus. KOL-området 9 sygehuse tilbyder KOL-rehabilitering eller såkaldt KOL-skole. Tilbuddet består typisk af en kombination af teoretisk undervisning og fysisk træning. KOL-rehabilitering varierer omfangsmæssigt mellem mødegange for hold, svarende til et timeforbrug på mellem timer. I år 2011 er der henvist i alt 710 KOL-patienter. Heraf har 377 gennemført et holdtilbud. Det svarer til, at 53 % af de henviste KOL-patienter modtager tilbud. I alt har 63 pårørende deltaget, primært Svendborg Sygehus, men også Haderslev og Fredericia. Diabetes Diabetesskole findes på 13 sygehusmatrikler. Tilbuddet består typisk af teoretisk undervisning. Sygehusenes diabetesskole varierer omfangsmæssigt mellem 3-6 mødegange for hold, svarende til et timeforbrug på mellem 9-24 timer. I år 2011 er der henvist i alt 1023 diabetespatienter. Heraf har 823 gennemført et holdtilbud og 130 har modtaget et individuelt tilbud. Det svarer til, at 93 % af de henviste diabetespatienter modtager et tilbud. I alt har 216 pårørende deltaget i diabetesskole på Sønderborg, Odense, Fredericia, Esbjerg, Grindsted og Vejle Sygehuse. Ryg-området Patientuddannelsen tilbydes ved en mødegang af 1,5 times varighed. Tilbuddet består af teoretisk undervisning, med op til 30 deltagere pr. hold. I år 2011 blev der henvist 600 ryg-patienter, som alle gennemførte et holdttilbud. I alt har 200 pårørende deltaget. Side 2 af 6

3 3.2 Kommunerne 21 af de 22 syddanske kommuner har besvaret spørgeskemaet. Af de 21 kommuner tilbyder 20 kommuner (95 %) tilbud på KOL-området. 18 kommuner (86 %) har tilbud på diabetes type2-området samme antal har tilbud på hjerteområdet. 6 kommuner (29 %) har tilbud på rygområdet. Disse tilbud omfatter både diagnosespecifikke og mere generelle tilbud. Der er samlet beskrevet 68 kommunale patientuddannelsestilbud, som fordeler sig på følgende målgrupper: - Personer med KOL: 15 tilbud - Personer med Diabetes 2: 10 tilbud - Personer med en kronisk hjertesygdom: 12 tilbud - Personer med kronisk ryglidelse: 8 tilbud - Borgere med kronisk sygdom generelt: 10 tilbud - En bredere målgruppe: 13 tilbud. Tilbuddene er i overvejende grad holdtilbud: 29 tilbud tilbydes udelukkende som hold, 34 tilbud består både af hold og individuelle forløb. 5 tilbydes udelukkende som individuelle forløb. Det typiske individuelle tilbud varer under 10 timer. Således er 18 af forløbene under 5 timer, 16 af 5-10 timers varighed, 4 af timers varighed og kun et enkelt forløb af timers varighed. Det gennemsnitlige holdtilbud varer 26,6 timer. De korteste forløb er på >1 time, mens det længste forløb er 69 timer. Gennemsnitligt skal borgeren/patienten møde frem ca. 15 gange i patientuddannelsesforløbet. Holdtilbud Både hold og indiv. tilbud Individuelle tilbud Hold: Gns. Varighed Hold: Korteste Hold: Længste Indv.: 0-5 t. Indv.: 5-10 t. Indv.: t. Indv.: t. KOL ,5 t. 19 t. 69 t Diabetes t. >1 t. 64 t Hjerte ,6 t. 16 t. 56 t Ryg ,4 t. 48 t. 12 t Kronikere generelt ,1 20 t. 12 t Anden målgruppe ,2 58 t. 3 t I alt ,6 t. > 1 69 t t. Side 3 af 6

4 De beskrevne tilbud er samlet kapacitet til mindst 6999 personer 1. Der er samlet visiteret 5085 til tilbuddene (73 % af kapaciteten), og 4679 personer har gennemført tilbuddene (67 % af kapaciteten). Tilbuddene fordelt på målgruppeområder: Antal/år Kapacitet Visiterede Gennemførte KOL (87 %) 931 (77,9 %) Diabetes (79,2 %) 470 (76,4 %) Hjerte (63,5 %) 711 (57,1 %) Ryg (98,2 %) 1270 (96,4 %) Kronikere generelt (55,7 %) 600 (45,1 %) Anden målgruppe (56,6 %) 697 (53,8 %) 5.0 Registrering 5.1 Sygehusene Sygehusenhederne registrerer i overvejende grad ensartet og i henhold til aftale om registreringspraksis, dog med få undtagelser. På KOL-området. registrerer kun 2 ud af 9 koderne BQFT19 og BZFC6. På hjerte-området registrerer 6 ud af 8 koderne BQFT19 og BZFC8 koder. 5.2 Kommunerne I 66 af de 68 kommunale tilbud registreres aktiviteterne. Det varierer, hvordan registreringen sker (fx modul specifikt til forebyggelsesområdet, omsorgssystemet, ESDHsystemet, excelark mv.) 6.0 Samarbejde og koordinering sygehuse og kommuner For at afdække om sygehuse og kommuner samarbejder med hinanden og/eller almen praksis om sammenhæng i forløb i forbindelse med tilbuddet er der spurgt herom. Det viser sig i overvejende grad, at man samarbejder på tværs af sektorerne. Dog er der for sygehusenes vedkommende fem tilbud (svarende til 21 %), hvor der er svaret nej for de kommunale tilbuds vedkommende har 19 % svaret nej. Samme svartendens gør sig gældende, når der spørges ind til, om tilbuddets indhold er afstemt i forhold til aftalt arbejdsdeling mellem kommune, sygehus og almen praksis i henhold til sundhedsaftale og/eller forløbsprogram. Her svares nej for 26 % af tilbuddene i sygehusregi, mens tallet for den kommunale del er 20 %. Et enkelt sygehus nævner i sin uddybende opfølgning, at man p.t. varetager opgaver, som kunne ligge i kommunalt regi. Samlet set er der således et vist uudnyttet potentiale i forhold til samarbejde og koordinering af tilbud på tværs af sygehuse og kommuner. 1 Ved fire tilbud er der ikke angivet, hvor mange deltagere tilbuddet er berammet til. I disse tilfælde indgår antallet af visiterede i summeringen. Side 4 af 6

5 7.0 Stratificering sygehuse og kommuner Alle kommuner og de fleste sygehuse svarer ja til, at de kender stratificeringsmodellen eller firkanten, hvor patienterne stratificeres på baggrund af egenomsorgsevne og sygdomskompleksitet. Kendskabet til stratificeringsfirkanten er dog ikke ensbetydende med anvendelse af den i hverdagen, idet det for sygehusenes vedkommende kun sker i godt halvdelen af tilfældene, mens det for kommunerne er i godt 70 % af tilfældene. I de tilfælde, hvor stratificeringen anvendes, bruges den bl.a. til at: o vurdere, om patienten skal tilknyttes en forløbskoordinator o vurdere, hvor patienten skal behandles o vurdere, om der er behov for at individualisere patientens rehabiliteringsforløb o vurdere, om der skal tilbydes grundforløb eller udvidet forløb o vurdere, om patienten skal henvises til forløb på sygehus, i praksis eller i kommunen o vejlede patienten om det fremtidige forløb. I de tilfælde, hvor der ikke stratificeres, er forklaringerne bl.a. at: o man anvender anden/egen stratificeringsmodel o stratificeringsfirkanten er meget svær at håndtere o modellen forventes implementeret på sigt efter en lokal tilpasning o deltagerne stratificerer efter Sundhedsstyrelsens model (hvor der udelukkende er fokus på sygdommens kompleksitet). o modellen opleves som meget subjektiv, og der savnes definitioner på de forskellige grupper o der mangler klare retningslinjer for anvendelse af modellen. For de sygehuse, som anvender stratificering, svarer flertallet, at de stratificerer de fleste (mellem 80 og 100 %) af deres patienter. Et enkelt ambulatorium oplyser, at alle patienter er stratificeret. Såvel sygehuse som kommuner er blevet spurgt om, hvor mange patienter der i den praktiserende læges evt. henvisning til et tilbud er vurderet i forhold til egenomsorgsevne og/eller stratificeret til én af de fire kategorier i stratificeringsfirkanten. Den overvejende tilbagemelding er her, at man oplever, at det er få borgere/patienter (mellem 0-20%), der er stratificeret af egen læge. Hvor mange af borgeren er i lægens henvisning til kommunens tilbud på kronikerområdet vurderet i forhold til egenomsorgsevne og/eller stratificeret til én af de fire kategorier i stratificeringsfirkanten? 0-19% ("De færreste") % ("Under halvdelen") % ("Over halvdelen") % ("De fleste") 0 Hvis henvisning til tilbud/forløb fra egen læge: Hvor mange patienter er i lægens henvisning til sygehusets tilbud vurderet i forhold til egenomsorgsevne og/eller stratificeret til én af de fire kategorier i stratificeringsfirkanten. 0-19% ("De færreste") % ("Under halvdelen") % ("Over halvdelen") % ("De fleste") 1 Side 5 af 6

6 8.0 Evaluering 8.1 Sygehusene Sygehuse og kommuner er blevet spurgt, om de evaluerer patientuddannelsen. For sygehusenes vedkommende svares der for 4 ud af 5 tilbud ja til spørgsmålet. Evalueringsformen varierer fra mundtlig evaluering på kursets sidste dag, til patientinterviews, vurdering af funktionsevne (fx gangtest) og livskvalitet samt selvvurderet udbytte. Målet med evalueringen 2 er bl.a. at sikre en løbende justering i indholdet og kvaliteten i uddannelserne, at tilrettelægge et ensartet tilbud inden for det enkelte sygehusområde, at forbedre undervisningen, at motivere kursisten til fortsat træning, at sikre bedst mulige tidsmæssige placering på dagen m.v. 8.2 Kommunerne 62 af de 68 kommunale patientuddannelsestilbud evalueres. Blandt de centrale evalueringsparametre er brugertilfredshed, fysiske tests samt rygerstatus, blodsukkermåling, BMI mv. 2 Dette spørgsmål er kun stillet til sygehusene. Side 6 af 6