Ole Bondo Christensen og Susanne Mortensens tale ved borgermøde den 14. juni.

Transkript

1 Ole Bondo Christensen og Susanne Mortensens tale ved borgermøde den 14. juni. Ole: På vegne af hele Byrådet: Velkommen til borgermøde. Aftalt, at viceborgmestere Susanne Mortensen og jeg deler oplægget om Furesøaftalen. Jeg tager alle de tørre tal og Susanne fortæller den dramatiske historie om forhandlingsforløbet. 16. juni 2011 Baggrunden er sammenlægningsaftalen fra maj 2005 hvor der gives en række løfter til den nye kommune 1. Furesø Kommune skulle kunne fungere i økonomisk balance i de kommende år. 2. Furesø Kommune skulle have samme udviklingsmuligheder med hensyn til anlæg og likviditet som kommuner af tilsvarende størrelse i hovedstadsområdet. 3. Furesø Kommune skulle kunne opretholde det serviceniveau, der var kendt før sammenlægningen. 4. Borgerne i Værløse skulle holdes skadesløse i forhold til de særlige økonomiske forpligtelser, der belastede Farum Kommune. Furesø blev ved sammenlægningen lovet en kompensation svarende til 1,9 mia. kr. - på grund af forskellen i de to kommuners økonomi. Kompensationen var fordelt mellem et særtilskud på 900 mio. kr. en særskat på 700 mio. kr. og en renteoptimering. Da vi begyndte at regne på tallene i 2008 og 2009 stod det klart, at løfterne i Furesøaftalen ikke kunne indfris med den kompensation, som Furesø fik ved sammenlægningen.

2 (4. planche: Opgørelse af underkompensation fra borgermøde 2009) Vi lavede et regnestykke der viste, at vores årlige udgifter til renter og afdrag var så svimlende store, at selv om vi trak kompensationen fra så endte vi på en årlig nettoudgift på 137 mio. kr., hvilket var ca. 86 mio. kr. over niveauet sammenligningskommuner. Samlet betød det en underkompensation på ca. 1,3 mia kr i hele perioden. Og der var ikke langt til den økonomiske afgrund for kommunen. Med særskattens ophør i 2014 ville kommunen midste indtægter for ca. 100 mio. kr. om året. Frigørelse af deponerede midler ophørte i Og særtilskuddet ophørte i Situationen med den gamle furesøaftale var håbløs. Vi havde desperat brug for en ny aftale. Noget måtte der altså ske! Susanne: (5. planche: Forhandlingsforløbet) I januar 2010 sendte byrådet et brev til indenrigsminister Karen Ellemann for at få gang i forhandlingerne. Så gik der regeringsrokade i den, og da vi endelig fik et møde i kalenderen i marts hed ministeren Bertel Haarder. Side 2 af 7

3 På mødet lyttede Ministeren høfligt til os, men han lagde ikke skjul på, at riget fattedes penge, og at vi ikke var den eneste kommune med ondt i økonomien. Vi gjorde det klart, at vi ikke var ude efter særbehandling. Vi ville have fair behandling og sikre, at løfterne i den oprindelige furesøaftale blev overholdt. Mødet blev fulgt op af en række møder på embedsmandsniveau, hvor der blev regnet og fundet dokumentation. Vi nedsatte et forhandlingsudvalg, hvor alle partier i Byrådet var repræsenteret. Og vi nedsatte en følgegruppe med deltagelse af engagerede borgere. Vi har holdt mere end 10 møder med følgegruppen i løbet af forløbet og løbende lagt alle relevante dokumenter ud på kommunens hjemmeside. Vi kontaktede hver især vores partifæller på Christansborg og havde møder med ordførerne fra alle partier. Vi kontaktede ministre og Kommunernes Landforening. Der var massiv pres fra vores side på at finde en løsning. Men vi oplevede, at det gik rigtig langsomt. Vi var ret alene om at synes, at nogen skyldte os noget. Vi sendte et nyt brev til ministeren i maj Endnu et i september, endnu et i oktober og endnu et i november. Og i Side 3 af 7

4 december 2010 beslutter vi simpelthen at sende et udkast til en ny aftale til ministeren med forslag om en låneomlægning til en fast lav rente og en fortsættelse af særtilskuddet. Vi holdt en række møder med Bertel Haarder i starten af 2011men det gik stadig kun langsomt fremad. Og samtidig begyndte der at komme forskellige signaler fra medlemmer af Folketinget og også fra nogle kommuner. Der blev spurgt: Hvorfor skal den rige kommune nord for København overhovedet have hjælp?. Berlingske skrev sågar en leder med overskriften: Farum-gælden er deres egen. På det tidspunkt var vi bange for, at forhandlingerne var ved at køre af sporet. Måske ville vi ende uden en ny aftale. Men vi holdt fast. Og i februar efter massivt pres fra vores side - kom så ministeriets udkast til en aftale. Tilbage stod 3 helt afgørende spørgsmål: Hvor stor en del af vores lån skulle omlægges. Til hvilken rente? Og hvor stor et ekstra særtilskud skulle vi have? Ministeriet udspil var, at kun en del af lånet skulle omlægges og at renten her skulle fastlægges til ca. 3 pct. Begge dele fandt vi uacceptabele. Det var ikke nok for at opfylde løfternei sammenlægningsaftalen. Side 4 af 7

5 Efter flere formelle og uformelle møder med Bertel Haarder holdt vi så det afgørende møde den 8. marts i ministeriet. Vi holdt meget hårdt på, at vi skulle have et lavere renteniveau på statslånet. Pludselig rejser Bertel Haarder sig op og forlader mødet med alle sine embedsmænd. Vi sidder alene tilbage. Og der går nogle meget lange minutter før han kommer tilbage. Heldigvis kommer han tilbage med et rigtig godt tilbud. Vi får en fast lav rente på 2,2 procent, til gengæld skal aftalen lukkes nu og være endelig. Det er nok Danmarkshistorien bedste lånetilbud. Samme aften tiltræder vi fuldstændig enstemmigt aftalen i Byrådet. Og med den efterfølgende godkendelse fra Folketingets Finansudvalg er den nye Furesøaftale en realitet. Ole: (6. planche) Og hvad ligger der så helt præcist i den nye aftale? Kort fortalt indeholder den følgende: De gamle kompensationsordninger fra den første aftale fortsætter. - Særskatten i Farum ophøre i 2013, men frem til da giver den et provenu på ca. 100 mio. kr. om året - De deponerede midler fra Farum frigives med et provenu på ca. 200 mio. kr. frem til 2019 Side 5 af 7

6 - Endelig fastholdes det gamle særtilskud på 50 mio. kr. om året frem til Låneomlægningen til et statslån med fast lav rente giver os en likviditetslettelse altså en lettelse i vores udgifter til renter og afdrag - på ca. 80 mio. kr. om året svarende til en nettobesparelse i lånets løbetid på ca. 1 mia. kr. Vi har allerede lagt lånet til et lavt forrentet statslån. I 2011 til 2013 sparer vi penge op, som frigives i de efterfølgende år og giver os ca. 7,3 mio om året. Vi får et nyt særtilskud på 250 mio. kr. Det fordeles fra 2022 og frem, når det gamle særtilskud stopper. (Planche 7: Effekten af den nye aftale) Når vi regner alle kompensationselementerne sammen på den ene side og alle vores finasnieringsudgifter på den anden side betyder det, at Furesø med hensyn til renter og afdrag er stillet som andre kommuner ja faktisk bedre. Det betyder, at vi får samme udviklingsvilkår som andre kommuner. Værløse borgerne ikke skal undgælde for gælden fra Farum-tiden, og særskatten i Farum ophører i Vi stilles lige inden for kommuen og Furesø ligestilles med andre kommuner. Side 6 af 7

7 (Planche 8: Vurdering af aftalen) Vi har gennem hele forhandlingsforløbet haft hjælp af advokatfirmaet Plesner og revisionsfirmaet Price Waterhouse Coopers. Vi ønskede at kunne støtte os til den bedst mulige økonomiske og juridiske ekspertise. Vi har bedt dem vurdere forhandlingsresultater. De mener samstemmende, at der er tale om en rigtig god aftale, der gør det muligt at få kommunen økonomisk på fode og leve op til løfterne i Furesøaftalen. [Gå kort planchen igennem] Vi står med en god aftale, som peger fremad. Den mulighed skal vi gribe. Det er et samlet Byråd indstillet på at gøre i et godt samarbejde med borgerne. Side 7 af 7