BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

Transkript

1 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Botilbuddet Vendelbogade ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. Vendelbogade Aalborg MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Handicap/Botilbud/Sider/FritValgBoligvissted.aspx?stednr=191 INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING / ORGANISERING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING Botilbud - voksne med sindslidelse SEL 85 ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE 10 ALDERSGRUPPE 18+ ( pt 30 57) ANTAL STUER / AFDELINGER 10 boliger ÅBNINGSTIDER døgndækket ANSATTE PERSONALENORMERING 7,8 FAGGRUPPER OG FUNKTIONER Bostøttemedarbejdere: Pædagoger, socialrådgivere, social-og sundhedsassistenter, ergoterapeuter. 1

2 KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Leder Jytte Olesen Dato for udfyldelse og/eller seneste redigering af praktikstedsbeskrivelsen: maj 2012 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Socialpsykiatrien i Aalborg kommune har som overordnet målsætning, at yde støtte til den enkelte sindslidende efter servicelovens 85, således at den enkelte får mulighed for at udvikle sig og leve det liv vedkommende ønsker sig. Alle beboere udarbejder i samarbejde med kontaktpersonen en delplan hvor der dokumenteres, hvilke mål, der arbejdes med og hvordan. Grundlaget for den ydede støtte, omsorg og vejledning tager udgangspunkt i Aalborg kommunes værdigrundlag, hvor værdi ordene er: Respekt, ansvarlighed, nærvær. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Målgruppen er voksne med sindslidelse, der, på trods af alvorlige sociale følgevirkninger på grund af deres sygdom, foretrækker og skønnes egnet til at klare sig i eget hjem Det forventes at beboerne: - ved indflytningen er i en psykisk stabil periode, og psykiatrisk velbehandlet - ikke har et massivt misbrug af alkohol og stoffer - deltager i de aftalte husmøder, som er det sted, hvor der træffes beslutninger om fælles aktiviteter og andre tiltag i Botilbuddet. - overholder de leveregler og aftaler, der bliver besluttet og justeret på husmøder KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor I Vendelbogade arbejdes der primært udfra flg metoder/tanker/ideer: - Kognitive behandling - Relationsarbejde - Motivationsarbejde - Recovery-orienteret tilgang - Samarbejds/delplansarbejde - Stemmehørere PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Botilbuddet Vendelbogade hører under ledelsesfeltet Rebildparken, Ryesgade, Vestergade og Vendelbogade, som er en del af Fagcenter for Socialpsykiatri Handicapafdelingen Ældre- 2

3 handicapforvaltningen, Aalborg Kommune. Botilbuddet Vendelbogade er et opgangsfællesskab med 2 boliger på hver etage samt en fælleslejlighed i stueplan. Udover botilbuddet indeholder bebyggelsen også 12 ungdomsboliger, der er fordelt med 3 lejligheder på hver etage. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Ledelsesgrundlaget i Botilbuddet Vendelbogade er baseret på det Fælles Ledelsesgrundlag for Aalborg Kommune: Personalet arbejder tvær/flerfagligt og har som udgangspunkt de samme arbejdsopgaver. Indenfor vores ledelsesfelt har vi et MED-udvalg bestående af medarbejder- og ledelsesrep. Organisatorisk er det lokale MED-udvalg en del af samarbejdsstrukturen i Fagcenter for Socialpsykiatrien, Handicapafdelingen, Ældre-handicapforvaltningen, Aalborg Kommune. Arbejdsmiljø: I botilbuddet har vi en arbejdsmiljørep, som sammen med lederen udgør arbejdsmiljøgruppen og er ansvarlige for personalets arbejdsmiljø. I det daglige er (skal være) personalet meget opmærksomme på hinanden og meget støttende for at sikre et godt arbejdsmiljø. Der er lavet flere politikker for området. Personalemøder Supervision INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Husmøder (for beboerne) Delplaner I det daglige prioriterer vi at der er tid til refleksion over egen og kollegers pædagogiske arbejde. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Primære eksterne samarbejdspartnere: - Hjemmesygeplejen - Distriktspsykiatrien - Aalborg Psykiatriske Sygehus - Praktiserende læge - Opsøgende psykoseteam 3

4 Pårørende samarbejde: Tager udgangspunkt i den lokale Pårørendepolitik. Pårørendesamarbejdet aftales med hver enkelt beboer. ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Der skal afleveres straffeattest, når den studerende begynder praktikperioden. Den studerende skriver under på at overholde tavshedspligt i forbindelse med ansættelsesbrevet. Mht. magtanvendelse henvises til SEL kap. 24, erne (Kopi af dette udleveres ved praktikkens start). UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Praktikstedet er Botilbuddet Vendelbogade. Der vil dog i praktikperioden være mulighed for at besøge øvrige tilbud under Fagcenter for Socialpsykiatrien. Der vil muligvis også være mulighed for besøg på Psykiatrisk Sygehus. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER Det er vigtigt at den studerende er psykisk robust og har en vis modenhed (og gerne 25+). Den studerende tilegner sig basale viden om målgruppen og borgerne i botilbuddet. Den kan tilegnes gennem faglitteratur fra praktikstedet, hvor der efterfølgende reflekteres over teksten til vejledningsmøderne og i den daglige faglige sparring med kollegaerne. Den studerende tilegner sig et overblik over praktikstedets moral og etik og tager ansvar for at deltage i en kontinuerlig moralsk og etisk refleksion ud fra faglitteratur og daglig praksis. Den studerende skal kunne reflektere over egen og kollegers pædagogiske praksis. Den studerende deltager i relevante personalemøder, supervision og temadage. 4

5 Dette indebærer bl.a. at den studerende, har et fast punkt på personalemøderne (hvor er jeg og hvor er jeg på vej hen) samt at praktikanten deltager i supervision. Den studerende skal finde sine egne grænser og forstå at definere sig selv overfor borgerne og tilegne sig forståelsen for nødvendigheden af disse grænser. Praktikanten har ansvar for at dele de svære situationer der kan opstå, vedrørende egne grænser, med vejleder (og øvrige kolleger) og sammen finde arbejds- og udviklingspunkter. Den studerende skal danne sig en forståelse for at anvende sig selv som pædagogisk værktøj i samspillet (vedrørende kontakt og relationsdannelse) med borgerne. Denne praksis kædes sammen med tilegnet viden fra faglitteratur. Den studerende forventes at kunne trække samspilssituationer ud fra daglig praksis, analysere og diskutere disse under vejledningsmøderne og gennem disse møder finde arbejds- og udviklingspunkter sammen med vejlederne. Den studerende fører en studiejournal under sit praktikforløb og bruger denne som redskab til undersøgelse under vejledningsmøderne i hele praktik forløbet. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Der udarbejdes normalt arbejdsplan for de første 2 uger under forbesøget. Arbejdstiden er primært i dagtiden, men aften, nat og weekendarbejde (ca hver 3.weekend) forekommer. Der vil også efter en vis indkøringsperiode forekomme alene-arbejde nat-arbejde er altid alene-arbejde. Arbejdsplanen udarbejdes i samarbejde med den studerende, praktikvejleder og vagtplanlægger. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Personalemøder, supervision, evt husmøder. TILBUD TIL DEN STUDERENDE Mulighed for at besøge andre tilbud under socialpsykiatrien: botilbud, bostøtter, fritidstilbud, beskæftigelsestilbud. Deltagelse i informationsmøder med øvrige nyansatte i Ældre-handicapforvaltningen. Mulighed for her og nu refleksion sammen med kollega over en given situation. Mulighed for at være med-kontaktperson for 1-2 borgere. FORBESØG 5

6 FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Forbesøget tilrettelægges ud fra praktikvejleders arbejdstid pågældende dag. Normalt deltager lederen af botilbuddet i en del af mødet. På de to besøgsdage udarbejdes arbejdsplan for de første 2 uger praktikperioden, Der vil være mulighed for at hilse på ansatte og beboere der er i huset/fælleslejligheden på disse dage. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Praktikvejleder er uddannet pædagog. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Der er som hovedregel gennemsnitlig afsat 1 time til vejledning pr uge. Der vil være mulighed for at få vejledning med øvrige faggrupper i huset, lederen af botilbuddet samt evt eksterne samarbejdspartnere. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Praktikdokumentet og læringsmålene er en central del af vejledningen og tages op løbende med vejleder. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Tidspunkt og sted planlægges af seminariet med deltagelse af studievejleder og praktikvejleder. 6

7 Status-udtalelse jf. 14, stk. 3 (gælder kun 1. Praktikperiode) 2/3-besøg (gælder kun 2. og 3. Praktikperiode) Tidspunkt fastsættes af seminariet. Foregår i Vendelbogade med deltagelse af studievejleder og praktikvejleder. Hvordan håndteres betænkelighed/bekymring i forhold til målopfyldelse Praktikvejleder og lederen af botilbuddet bestræber sig på så tidligt i praktikforløbet som muligt at gribe ind, hvis der er bekymring om målopfyldelse, at det vil være muligt at rette op på forholdene eller evt stoppe praktikforløbet eller skifte praktiksted. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Praktikvejleder udfylder og sender Praktikvurderingsskema til seminariet. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Der vil være mulighed for at bruge alle tre linjefag. Motivation, relation og formidling er vigtige elementer uanset hvilket fagområde der arbejdes med. Ofte kan de enkelte linjefagsområder bruges som fælles tredje til styrkelse af relationen. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Se ovenfor VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK Se ovenfor SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen 7

8 BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER X 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Modtager kun studerende i 2. lønnede praktikperiode. Ikke aktuelt 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation (Specifikke CKF-er) a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer 8

9 d) Magt og etik i relationer Ikke aktuelt. 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Ikke aktuelt Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode Ikke aktuelt. 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER 9

10 Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Ikke aktuelt. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution (Specifikke CKF-er) a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Deltage i udviklings- og forandringsprocesser 10

11 Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis 11

12 Ad a ): Medarbejderne i Vendelbogade kan bl.a. støtte beboerne i at: - Lære at tage hånd om egen dagligdag - herunder udføre dagligdagens gøremål - f.eks. madlavning og indkøb - opretholde kontakt til familie og venner - deltage i beskæftigelses- og fritidsaktiviteter samt undervisning uden for botilbuddet - få personlig rådgivning og vejledning. Samarbejdet mellem beboere og personale og den nødvendige støtte tager udgangspunkt i individuelle samarbejdsaftaler / delplaner, der som hovedregel udarbejdes i et tæt samarbejde mellem beboer og personale. Et vigtigt element i samarbejdet er relationsarbejdet, der omfatter det personlige og emotionelle indhold, der er i kontakten mellem beboeren og personalet. Det indebærer, at personalet har ansvaret for relationen og søger for at oprette og udvikle forholdet konstruktivt: Personalet skal om nødvendigt være den initiativtagende i relationen. Relationen mellem beboeren og personalet er af emotionel og personlig karakter. Personalet respekterer beboerens valg, også selv om de ikke harmonerer med personalet egne normer og holdninger. Beboeren har kendskab til rammerne for relationen mellem ham / hende og personalet. Personalet kan om nødvendigt ledsage beboeren til bl.a. forskellige aktiviteter, speciallæge, indkøb og familiebesøg. Ad b d): Alle beboere i botilbuddet Vendelbogade har på hver deres måde behov for hjælp og støtte for at mestre hverdagen, en hjælp og støtte, som tager udgangspunkt i den enkelte beboers ønske og behov jf. de individuelle delplaner. Beboerne er meget forskellige, både på grund af deres sygdom og de symptomer og begrænsninger denne medfører, men også på grund af de forskellige vilkår, de er vokset op under såvel socialt som kulturelt. Dette forudsætter, at kontaktpersonen har den nødvendige faglige viden og kontinuerligt er omstillingsparat og i stand til at møde beboerne på en respektfuld måde i den aktuelle situation og med udgangspunkt i beboernes normer og valg af levemåde. Et pædagogisk dilemma kan være, at beboerens valg af levemåde og normer i vid udstrækning er i modstrid med såvel personalets faglighed som dennes egne normer, dette kræver stor fleksibilitet, rummelighed samt stor faglighed fra personalets side i mødet med beboeren. Et andet pædagogisk dilemma er på den ene side at være et fleksibelt og meget rummeligt tilbud og på den anden side at bevare samfundets normalbegreb i tilbuddets kultur, samt kontinuerligt at udvikle det pædagogiske miljø med høj faglighed. Lejlighederne er beboernes hjem, og de kan fravælge personalet og alligevel blive boende. Personalet må nødvendigvis være i stand til at møde den enkelte beboer på en sådan måde, at denne har lyst til at have kontakt med personalet. En vigtig pointe at huske på er, at personalet måske er eksperten i forhold til fagligheden, men det er altid beboeren, som har den største viden om sig selv og sin sygdom der er eksperten i 12

13 forhold til eget liv. Ad e): Den studerende deltager i det daglige arbejde på lige fod med det faste personale. Den studerende skal, i samarbejde med det faste personale, reflektere over såvel eget som andres arbejde. Den studerende skal mundtligt og skriftligt kunne dokumentere anvendte pædagogiske metoder i forhold til den enkelte beboer (EKJ) - samt i de daglige refleksionsrum og til personalemøder 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession (Specifikke CKF-er) a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Ad a): Botilbuddet Vendelbogades kerneydelse er individuel pædagogisk hjælp og støtte jf. SEL 85 ud fra den enkelte beboers individuelle ønsker og behov, som beskrives i delplanen, der som hovedregel udarbejdes i samarbejde mellem beboeren og dennes kontaktpersoner. Et vigtigt arbejdsområde er at skabe rum for udvikling, når det er muligt, og give omsorg, når det er nødvendigt. Ad b): Valg af metode baseres altid i et sammenspil mellem den enkelte beboers behov og ressourcer i den aktuelle situation og medarbejdernes faglige overvejelser. 13

14 Eksempler på metodevalg kan være relationsarbejde og den kognitive metode. Ad c) I Botilbuddet Vendelbogade arbejder vi ud fra et holistiske menneskesyn og den systemiske tænkning. Det daglige arbejde baserer sig i høj grad på: Kontakt relation - samarbejde Kommunikationen spiller en vigtig rolle i dette samspil, og i Botilbuddet Vendelbogade arbejder medarbejderne målrettet med den anerkendende tilgang med udgangspunkt i dialog og refleksion. Videnscenter for Socialpsykiatri har sammenfattet socialpsykiatrien på følgende måde: Mennesket er af natur socialt og tilstræber at indgå i meningsfyldte relationer med andre mennesker. - De sociale og psykiske funktionsnedsættelser, der er en følge af psykisk sygdom, handicapper den sindslidende m.h.t. at indgå i meningsfyldte relationer til andre mennesker. - Det skaber en eksistentiel modsætning for den sindslidende, der kan føre til isolation og følelse af bl.a. angst og ensomhed. - Det enkelte menneske er borger, og derfor gælder de sociale rettigheder, der kan læses ud af serviceloven også for mennesker med en sindslidelse. - Mennesker med en sindslidelse er, som udgangspunkt i stand til at træffe beslutninger om sit eget liv. - Samlet er indholdet i en socialpsykiatrisk indsats en kombination af udvikling, når det er muligt, og omsorg når det er nødvendigt. Dette skal ske med kontaktpersonordningen og relationsarbejdet som basis. Denne sammenfatning er kendetegnende for Botilbuddet Vendelbogades værdier og holdninger. 14

15 Ad d): Den pædagogiske profession udvikles kontinuerligt i Botilbuddet Vendelbogade i samarbejdet med beboerne og på baggrund af den lovmæssige og samfundsmæssige udvikling. Med Lov om Socialservice og institutionsbegrebets ophør i 1998 bliver Brugerinddragelse medbestemmelses- og selvbestemmelsesret selvfølgeligheder i det pædagogiske arbejde: Beboerne i Botilbuddet er borgere i samfundet, som på grund af deres psykiske problemstillinger også er brugere af det sociale system. Som tidligere beskrevet kan der i dette samspil mellem den enkelte borgers / beboers selvbestemmelsesret i egen lejlighed og det pædagogiske tilbud i et socialt system opstå et dilemma mellem beboerens valg af levevilkår og den pædagogiske faglighed et dilemma som også er udviklende for den pædagogiske profession. Ad e) Professionsbevidstheden og identiteten udvikles i mødet med beboerne, hvor pædagogen anvender sine personlige og faglige ressourcer. I mødet med beboeren inviteres pædagogen ind i beboerens meget private liv og tanker ofte præget af stor sårbarhed. I dette interpersonelle samspil er personalets værktøj sig selv professionelt på en personlig måde. Beboerne bor som hovedregel i Vendelbogade igennem længere tid, og netop dette langvarige samvær i hverdagen kan medføre et pædagogisk dilemma, hvor personalet fra at være personlig professionel i relationen bliver privat kan udvikle sig til et ven- / venindeforhold, hvor personalet involvere sig i beboerens livssituation i en sådan grad, at det ikke kan yde den professionelle hjælp og støtte. Ad f) Den tværprofessionelle opgave i Botilbuddet Vendelbogade løses i et dynamisk tværfagligt samarbejde, hvor der er rum og mulighed for at sætte hinandens faglige ressourcer i spil. 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen 15

16 Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Den studerende kan i det daglige samarbejde med beboer og kolleger synliggøre at han / hun behersker den pædagogiske praksis. Han / hun kan ved aktiv deltagelse i den daglige refleksion, personalemøder og andre faglige fora bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession i Botilbuddet Vendelbogade. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Den studerende kan i det daglige samarbejde med beboerne yde en målrettet indsats med udgangspunkt i beboerens / beboernes individuelle delplaner. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Den studerende kan i såvel mundtlige som skriftlige refleksioner redegøre for sin teoretiske viden i hverdagen og i forbindelse med vejledningstimerne. Han / hun kan i det daglige arbejde synliggøre sin teoretiske kompetence i praksis. Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Den studerende kan ved deltagelse i det daglige arbejde i Botilbuddet Vendelbogade få viden om det pædagogiske arbejde i et socialpsykiatrisk tilbud. Han / hun kan ved at læse relevant litteratur og refleksion over egen praksis samt ved aktivt at deltage i vejledninger, personalemøder, supervision mm. kombinere den pædagogiske praksis med sine teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og derved skabe viden. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Den studerende kan i det daglige samarbejde med kolleger og de planlagte vejledninger med praktikvejleder redegøre for sin professionelle identitet og udvikling og ved løbende at forholde sig til sine læringsmål. Kan gennem vejledning med øvrige faggrupper i huset, hvor de redegør for deres uddannelse og dennes relevans for området og deres profesionsidentitet, sammenholde dette med egen ditto. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode Preben Brandt: Socialpsykiatri. Psykiatri på et humanistisk grundlag. Marius Romme & Sandra Escher: Giv stemmerne mening. Marius Romme & Sandra Escher: At leve med stemmer. 50 recovery historier. Per Revstedt: Motivationsarbejde. 16

17 Patricia Deegan: Recovery en mulighed for alle. (DVD) Kvalitet i socialpsykiatrien. Videnscenter for Socialpsykiatri. Merete M.Mørch & Nicole K.Rosenberg: Kognitiv terapi. Modeller og metoder. Johan Cullberg: Dynamisk psykiatri Sverker Belin: Galskabens magt Ovenstående er et udsnit af den litteratur der findes i Botilbuddet Vendelbogade, som kan lånes af alle ansatte. PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Ikke aktuelt Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer 17

18 Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Når en beboer er plaget af hallucinationer og hører stemmer, anerkender vi, at vedkommende hører disse stemmer. Vi støtter vedkommende til at benytte relevante strategier / metoder til at kunne forholde sig til eller fjerne stemmerne. Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Når en beboer ønsker at komme i biografen, til koncert, fodboldkamp eller lign, laver vi i samarbejde med vedkommende en plan for, hvordan dette kan lade sig gøre, og om nødvendigt kan vi ledsage vedkommende Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Vi kan f.eks støtte beboerne i at lave strategier for at kunne deltage i en af ovenstående aktiviteter: hvad skal jeg sige hvornår hvordan og hvor kan jeg trække mig tilbage på en OK måde, hvis jeg har brug for ro (socialt færdighedstræning). Inklusion og eksklusion Vi kan f.eks. ved sammen med beboerne deltage i aktiviteter ud af huset, se tv, læse avis og smalltalk øge deres opmærksomhed på verden og derved mindske den sociale eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Relationen er basis for alt samarbejde med beboerne en gensidig interesse for hinanden er god basis for udvikling. 18

19 Relationen er baseret på ligeværdighed, dog med stor bevidst om at vi som beboere og bostøttemedarbejdere ikke er ligestillede at vi som bostøttemedarbejder har en magtposition, som vi kan bruge konstruktivt, og som vi skal være opmærksomme på ikke at misbruge. Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Der er udarbejdet en lokal pårørende politik på baggrund af Handicapafdelingens Pårørendepolitik. I hverdagen foregår samarbejdet mellem pårørende og professionelle på beboernes præmisser: Der er skriftlige aftaler i forhold, hvornår vi må kontakte de pårørende, hvem disse er, og hvad vi evt. må fortælle. Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Beboerne har mulighed for at deltage i aktivitets-og kulturtilbud indenfor det socialpsykiatriske område eller i lokalområdet der er principielt ingen grænser, og om nødvendigt kan vi tilbyde ledsagelse, under forudsætning af de nødvendige personaleressourcer er til stede og beboeren kan/vil betale for udgifter forbundet med personalets deltagelse. Brugerinddragelse og rettigheder Beboerne inddrages i alle individuelle beslutninger og opfordres til også at deltage i fælles beslutninger f.eks. i forhold til indkøb, aktiviteter, husorden i fælleslejligheden. Lov om Socialservice: Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger eloven.ash Aalborg kommunes Handicappolitik: Overordnede vedtægter for Brugerindflydelse: %20Vedtægter.endeligudgave.pdf Retningslinjer for brugerindflydelse: %20Retningslinier%20for%20brugerindflydelse.printervenlig.web.pdf Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiseringsområdet, Mennesker med sociale problemer, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. 19

20 Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Se ovenfor Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Se ovenfor Se ovenfor Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Se ovenfor Opsøgende arbejde og interventionsformer Der er i samarbejde med beboerne lavet aftale om, hvornår vi opsøger beboerne i deres lejlighed eller kontakter dem telefonisk; disse aftaler fremgår som hovedregel af den individuelle delplan. Vi kan desuden kontakte beboerne, hvis vi er bekymret for deres velbefindende, dog respekterer vi til en hver tid, hvis vi bliver bedt om at forlade lejligheden. Vi har nøgle til nogle af lejlighederne, de kan dog kun bruges i følge en skriftlig nøgleaftale. Hvis vi har formodet mistanke om, at en beboer er i nød bag en låst dør, og vi ikke kan komme i kontakt med vedkommende, kontakter vi egen læge / vagtlæge, som tager stilling til videre foranstaltning (adgang vha. politi og låsesmed) Se ovenfor Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Se ovenfor Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Se ovenfor Misbrug og psykiske lidelser Misbrug af forskellig art forekommer dog aldrig på fællesarealerne. Truede familier, sorg og krise Beboerne får hjælp og støtte af personalet, eller får hjælp til at opsøge relevant hjælp ved sorg og krise. Ligeledes hjælper personalet beboerne til opsøge relevant hjælp i forhold til problemer med børn, ægtefæller, kærester osv. 20