Unge ordblinde i hele landet
|
|
- Elias Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Unge ordblinde i hele landet Udgangspunkt På Nota oplever man i disse år en meget stor tilgang af unge ordblinde. Problemet er, at de meldes ind, men i mange tilfælde forbliver inaktive. Folkebibliotekerne har en tilsvarende erfaring med fravær af unge ordblinde brugere. Hvorfor benyttes den adgang til viden, læring og oplevelser, der netop kan styrke den unge ordblindes position og muligheder, ikke? Projektet vil gøre det let for bibliotekerne og de unge ordblinde at mødes. Gennem en brugerorienteret proces vil vi skabe et nationalt indblik i barrierer, muligheder for handling og effekten af disse strategier, og sikre at det bliver forankret lokalt. I projektets første fase gennemføres en kvalitativ stikprøve-analyse og en repræsentativ kvantitativ survey Udvikling af indmeldte på baggrund af dysleksi, Nota Efter et indledende seminar d. 9. April 2010 er ovenstående udgangspunkt blevet gennemarbejdet i et bredt udvalg af repræsentanter fra bl.a. folkeskole, forældre, undervisningsministeriet, bibliotekerne og faglige vidensorganisationer. Efter seminaret blev det besluttet at holde fast i afgrænsningen årige, som dels er den gruppe der er i størst vækst på Nota, dels er en gruppe man må forvente, har et bevidst forhold til egne læseevner. Det blev påpeget, at man skal søge at undgå bias ved udelukkende at tage udgangspunkt i stærke og engagerede ordblinde. I stedet skal man involvere både førstnævnte gruppe, men også unge ordblinde, der af den ene eller anden grund ikke bruger energi på læsning, så man kan få viden om de unge ordblindes motivation for (ikke) at læse. Dette gælder også for andre målgrupper som inddrages i analysen, for eksempel kommunale aktører, forældre og lærere. Det er en kendt udfordring, at ordblinde diagnosticeres og hjælpes meget forskelligt i danske skoler og kommuner. På den baggrund, udvælges specifikt formodede proaktive og inaktive informanter i den kvalitative undersøgelse. Side 1 af 5
2 På seminaret blev det desuden understreget, at projektet rækker udover bibliotekernes virkeområde alene, og bør løses tværfagligt med inddragelse af både skoler, forældre, kommunale instanser og andre aktører som har med de unge at gøre. Skolen blev fremdraget som et særlig relevant fokusområde, muligvis det vigtigste bindeled mellem de unge og tilgængelig viden. Fremfor at etablere undersøgelsen med udgangspunkt i de unges (manglende) biblioteksvaner, bliver den initieret i skolessituationen med henblik på at afdække muligheder og barrierer i samarbejdet mellem skole, hjem, bibliotek og kommune. Denne sondring åbner op for en række politiske og praktiske tiltag, hvor bibliotekernes rolle undersøges som del af en kollaborativ indsats. I skolen er der et krav om læsning, hvilket vil give undersøgelsen et mere håndfast grundlag for at kunne konkludere om de rette betingelser er tilstede. Kender lærerne bibliotekernes tilbud, og er disse sammensat på en måde, så de kan inddrages i undervisningen? En sammenligning mellem undervisere der er meldt ind på Nota og andre folkeskolelærere, vil kunne vise noget om de spørgsmål. Det blev derfor vedtaget at inddrage den nye gruppe af undervisere, som for nylig har fået mulighed for at blive meldt ind på Nota, i undersøgelsen. Afgrænsning At skabe viden om 12-16årige ordblindes behov og muligheder for at deltage i samfundslivet med fokus på samspillet mellem biblioteker, skole og andre kommunale instanser Kvalitativt studie I projektets første fase gennemføres et kvalitativt studie af udvalgte brugergrupper med henblik på at afdække emnets grundsubstanser. Det kvalitative studie vil dels indgå i projektets resultat, dels virke som baggrund for det kvantitative arbejde og være udgangspunkt for en konceptudvikling og ny ansøgningsrunde. Det kvalitative studie foregår mellem april og august Følgende målgrupper vil blive involveret: Unge ordblinde (8): Regionalt, køn, etnicitet, aldersfordeling. Gerne en med, der er storforbruger ham/hende kan Nota skaffe. Gerne en med anden etnisk baggrund - omend alle må være dansksprogede, da Nota næsten udelukkende tilbyder materiale på dansk. Voksne ordblinde (2): En der er faglært og en der bare er strøget igennem. Dem kan Nota helt klart finde. Lærere (2): Den ene meget gerne Martin (som også meget gerne skal bruges i forbindelse med konceptudvikling) - den anden meget gerne på den anden side af engagementskalaen. Side 2 af 5
3 Bibliotekarer (2): Bibliotekar fra ordblindeinstituttet, som er vant til at skaffe tilgængelige materialer, og en skolebibliotekar fra en almindelig folkeskole. Mener Thea to af hver type eller to bibliotekarer i alt? Offentlige repræsentanter (2): Julie som den ene pol og en med en PPR-agtig funktion på Fyn pga. deres indstilling til ordblindhed. Væk fra ideen om læger og sundhedsplejersker. Uden at foregribe begivenhedernes gang, har vi kort diskuteret hvad der kunne være oplysende at vide for de forskellige i målgruppens vedkommende. I det kvalitative arbejde vil vi blandt andet søge at komme ind på følgende emner: Unge ordblinde Muligheder og barrierer ift. læsning, herunder tilgængelige materialer Mediekompetencer: nettet, computere, mobil, , - særligt ift. læsning Lydbøger - opfattelse og oplevelse Har de unge ordblinde gode eller dårlige oplevelser med de voksne (pædagogik, biblioteket)? Lektier og læsning: Hvis de unge ordblinde beder om hjælp, hvem vil de så spørge? Hvad vil de svare, når man spørger, hvor de kan få hjælp (biblioteket, skolen, venner etc)? Oplevelse af at have/fænomenet dysleksi Sammenhæng mellem læsning og bibliotek, biblioteksvaner Fremtidsudsigter: Hvad drømmer de unge ordblinde om (jf. samfundsmæssig plads)? Passer det at de vælger ikke-boglige uddannelser? Hvis ja hvorfor? Hvad influerer og påvirker oplevelse af at være henholdsvis god eller dårlig i folkeskolen? Hvordan/hvor kategoriserer de sig selv i skolen? Hvad mener de selv definerer god og dårlig? Socialt liv - hvordan oplever de selv de klarer sig socialt? Kan man leve uden at læse? Hvis ja hvorfor og hvordan? Voksne ordblinde Kan måske med fordel komme ind på mange af de samme emner som for de unges vedkommende - men fra et andet ståsted. Derudover måske også noget omkring: Oplevelse af at leve med dysleksi Læsevaner Side 3 af 5
4 Oplevelse af skoleforløb Lærere Oplevelse af samarbejde mellem offentlige instanser Oplevelse af forældres/læreres påvirkning Opfattelse/brug af biblioteker Muligheder og behov ift. tilgængelige materialer Viden om dysleksi/hjælpemuligheder Opfattelse af ordblinde elever Viden om bibliotekernes tilbud Viden om tilgængelige materialer Oplevelse af samarbejde/muligheder/barrierer mellem offentlige instanser Krav til tilgængelige materialer for at de kan inddrages i undervisningen Forældre Ligeledes vil der være et naturligt sammenfald mellem undersøgelsesfokus for lærere og forældre. Måske desuden noget omkring: Oplevelse af ansvar/rolle Vaner i forhold til lektiehjælp Viden om/holdning til barnets fremtidsudsigter og muligheder Egne læsevaner Bibliotekarer Viden om Nota Viden om målgruppens behov/muligheder Oplevelse af samarbejde/muligheder/barrierer mellem offentlige instanser, herunder skoler og lærere Viden om dysleksi Muligheder og behov ift. tilgængelige materialer Offentlige repræsentanter Side 4 af 5
5 Oplevelse af samarbejde/muligheder/barrierer mellem offentlige instanser, herunder biblioteker, skoler og lærere Viden om målgruppens behov/muligheder Viden om dysleksi Opfattelse af politisk niveau - muligheder/barrierer i de givne regler Holdninger til emnet generelt Side 5 af 5
Frivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSamlet Funktion Køn Anciennitet Alder
Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16
Læs mereDigitalisering og retssikkerhed
Digitalisering og retssikkerhed Høring på Christiansborg Den 4. marts 2016 Ingrid Stokholm Lauridsen Ældre Sagen isl@aeldresagen.dk 1 Digitaliseringens betydning for borgernes retssikkerhed i kontakten
Læs mereGennemgang af søgekøen
Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereInformations Teknologi Indholdsfortegnelse
Informations Teknologi Indholdsfortegnelse Arbejdsmetode:... 2 System udviklingen:... 2 Forløbs beskrivelse:... 2 Test:... 3 Arbejdsmetode: Vi startede med at finde ud af, hvad vi ville lave. Vi besluttede
Læs mereInterviewguide til ordblindeundervisning for voksne
Interviewguide til ordblindeundervisning for voksne Undervisningsministeriet 2006 2 Interviewguide til ordblindeundervisning Afdækning af deltagernes baggrund, motivation og undervisningsbehov Interviewguiden
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereUndervisningsudvalget. Referat. Mødedato: 14. september 2015. Mødetidspunkt: 17:30. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 17:30 Mødested: Udvalgsværelse 1 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 143. Evaluering af sommerundervisning Åbent - 17.13.02-G01-3-15
Læs mereVÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden
Læs mereFritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv
Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Baggrund Fritidsguiden er en metode til inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.
Læs mereEn opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering
En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.
BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereDette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:
360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereAnsøgningsskema. 5. Problemstilling/udfordring Beskriv kort, hvilket problem eller udfordring projektet/aktiviteten skal være med til at løse:
Ansøgningsskema 1. Oplysninger om ansøger Ansøgers navn: Anders Riisager Forening/institution: Taastrup FC Adresse:Sydskellet 1 Postnummer:2630 Telefon:40208170 CVR-nummer:26456673 By:Taastrup Email:ar@kemi.dtu.dk
Læs mereDagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereSamlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereLæsning og skrivning i 5. og 6. klasse
Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for at læse og er blevet
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereOpfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse
Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen
Læs mereSamarbejde mellem folkebibliotek og skole styrker elevernes læring og oplevelser.
SKBF Årbog 2015. Projekt Mit rum for læring og oplevelser. Samarbejde mellem folkebibliotek og skole styrker elevernes læring og oplevelser. Mit rum for læring og oplevelser er titlen på et nyt nationalt
Læs mereBrogården og Moeskærskolen bygger vejen mens vi går den
Brogården og Moeskærskolen bygger vejen mens vi går den I det sidste halvandet år, har vi haft et samarbejde omkring at få enkelte børn inkluderet i klubtilbud. Disse børn havde intet klubtilbud før og
Læs mereEvaluering af KidSmart
Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart En KidSmart-computer er en computer, der henvender sig særligt til de 3-6årige. På computeren findes flere forskellige læringsprogrammer, der styrker bl.a.
Læs mereLokale holdninger til vindkraft
Lokale holdninger til vindkraft Præsentation af sosiologisk analyse af lokale holdninger til Horns Rev og Nysted Havvindmølleparker NVEs Vindkraftseminar 28. Juni 2007 Susanne Kuehn, MSc. ph.d. Den danske
Læs mereInnovations- og medborgerskabsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereHvor gammel er du? Er du? Hvilken skole går du på? 12 år (1%) 13 år (39%) 14 år (60%) 12 år 13 år 14 år. En pige (50%) En dreng (50%)
Hvor gammel er du? 12 år (1%) 13 år (39%) 14 år (60%) 12 år 13 år 14 år Er du? En pige (50%) En dreng (50%) En dreng En pige Hvilken skole går du på? Humlebæk Skole (0%) Fredensborg Skole (2%) Endrupskolen
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereKompetencestrategi for Nota 2009-2012
Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede
Læs mereSPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv
SPIREN ForårsSFO på Abildgårdskolen En god start på et godt skoleliv Indhold Forord Børne- og læringssyn Etablering af nye fællesskaber Læring og motivation Tryghed og trivsel Eksempel på aktivitetsplan
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3
Læs mereEvalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.
Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S
Læs mereÅrsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013
Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres
Læs mereUddybende beskrivelse af dit fag/kursus/aktivitet Hvilke Ressourcer (økonomi, materialer osv.) skal du bruge? Lav et mini budget og vedlæg.
Undervisningsplan Hold navn: Underviser: Undervisningsdag: Forventet start: Min/max deltagere: Tidspunkt: Antal gange: Forventet slut: Undervisningssted: Uddybende beskrivelse af dit fag/kursus/aktivitet
Læs merePrincipper for tildeling af tilskud
Tilskud til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i lov om social service Ansøgningsfrist mandag den 1. september 2014 Ansøgningsskemaet downloades og gemmes som et Word dokument, der navngives med foreningens
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereIndhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.
Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London
Læs mereBørns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk
Børns opvækstvilkår og trivsel Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk Disposition Donald W. Winnicott Hvem er jeg og hvad laver jeg Inatsisartutlov Hvad ser jeg om børn Hvad ser jeg om voksne
Læs mere2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser
Punkt 6. 2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser 2014-38219 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at der fra og med skoleåret 2016/17 oprettes en klasserække med
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mere.til kriminalitetsforebyggelse fra SSP i Nørre Djurs
.til kriminalitetsforebyggelse fra SSP i Nørre Djurs Indholdsfortegnelse Formålet med det forebyggende arbejde i folkeskolen Side 3 Indledning Side 4 Børnehaveklasse Side 5 1. Klasse... Side 6 2. Klasse..
Læs mereKommunens serviceramme er i budgetårene overskredet med ca. 50 mio. kroner.
Skoleområdet Folkeskoler Stationsvej 36 3460 Birkerød Att.: skolechef Martin Tinning Sendt via mail til hd@rudersdal.dk Vedbæk, torsdag 18. august 2011 Høringssvar til Budget 2012-2015 Kommunens serviceramme
Læs merePALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS er en udviklingsmodel, der tager udgangspunkt i PMT-O (Parent Management Training-Oregon) og PBIS (Positive Behavioral Interventions and Supports). Men mens
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2013/2014
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst
Læs mere1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ
Disposition 1. Indledning 2. Spørgsmål Æ 3. Spørgsmål Ø 4. Spørgsmål Å 1. Indledning I tilknytning til en undersøgelse gennemført af Skole og Samfund har Udvalget bedt mig om at besvare tre spørgsmål om
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereHåndbog for U11 Drenge Forår 2011
Håndbog for U11 Drenge Forår 2011 Målsætningen for U11 Drenge er, at alle drengene bliver tilgodeset på det niveau og med de behov de har - fokus på eliten såvel som på bredden. Derudover skal der arbejdes
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereDet uundgåelige. Det politiske ønske er at få tilført ressourcer til:
Det uundgåelige Ændring af skolestrukturen har altid givet anledning til debat. Erfaringsmæssigt ved vi, at det er en særdeles svær opgave at få en fordomsfri debat om mulighederne for at ændre skolestrukturen.
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereVedr. Børn og Unge-byrådet i Aarhus Kommune 2014/2015
Til skolelederen og lærerne i 7. 10. klasse August 2014 Vedr. Børn og Unge-byrådet i Aarhus Kommune 2014/2015 Børn og Unge-byrådet starter op igen med fornyet kraft Vi kan nu se tilbage på fem rigtig gode
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereBIT-evaluering efteråret 2013
BIT-evaluering efteråret 13 Spørgeskemaundersøgelsen Som en del af BIT-projektet på Randers HF & VUC har vi bedt de deltagende kursister om at besvare et spørgeskema, der blandt andet afdækker kursisternes:
Læs mereKan Inklusion sættes på formel?
i Kan Inklusion sættes på formel? Jytte Brodersen Kontaktforældrerådsmøde Oktober 2013 Et tankeeksperiment 2elevAH + 4elevDV + 7elevTS IT + ombygning Specialpædagogik + CL + ny lærer i klassen/på skolen
Læs mereHvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen.
PALS på Haderup Skole Vi er en af 8 skoler i Herning Kommune, som deltager i projektet. Projektet er støttet af Servicestyrelsen, som har ansat en PALS- vejleder, der er uddannet i Norge, og som kommer
Læs mereKort præsentation af kandidater. Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole
Kort præsentation af kandidater Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole Skolebestyrelsesvalg 2014 På valgmødet i april var der 9 forældre, der meldte sig som kandidater til skolebestyrelsesvalget. En
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mere8500 Undervisningsteori
Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 4 HVS 8500-004-24 FEB 2011 Lektion 4: Instruktørens optræden Vedligeholdelseslektion med forudsætningskontrol Lektionsplan for en vedligeholdelseslektion
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereSamarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.
TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs merePROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE
Til Børnekulturens Netværk - modelkommuneforsøg SUB-FILM Film fra kanten for, med og af unge fra de ældste klasser i Århus forstæder. SUB-FILM er et samarbejde mellem århusianske forstadsskoler, konsulenter
Læs mereÅrsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter
Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet
Læs mereNÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN. Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED
NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED Sammen mod mobning Indledning Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter trivselserklæringen.
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mereNej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap
INTROTEKST 1:Spørgsmålene vedrører den støtte, som elever med særlige behov modtager som ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,
Læs mereSPØRGESKEMA TIL ELEVER I 6.-9. KLASSE DER GÅR I KLUB. Anvendelse af spørgeskemaet
SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 6.-9. KLASSE DER GÅR I KLUB Anvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige brugerhedsundersøgelser på skoleområdet, gennemfører Rambøll Management
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereUddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 127 Offentligt. Et landsdækkende pilotprojekt
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 127 Offentligt Et landsdækkende pilotprojekt Hvad siger loven Der er for nuværende intet krav om førstehjælpsuddannelse til lærere eller elever Det
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mereMARTE MEO - VED EGEN KRAFT -
MARTE MEO - VED EGEN KRAFT - Kære forældre / dagplejer I er blevet tilbudt et Marte Meo forløb, denne lille folder vil informere jer om, hvad det går ud på. Lidt historie Marte Meo er en næsten 25 år
Læs mereUndervisningsplan. Fag : Social læring
Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Social læring Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereVEDTÆGTER. for. Foreningen network danmark
VEDTÆGTER for Foreningen network danmark Indholdsfortegnelse: 1. Navn, stiftelse og hjemsted... 2. Formål og virksomhed 3. Medlemskab... 4. Bestyrelse 5. Direktionen 6. Økonomi og regnskab 7. Generalforsamling
Læs mereUndervisningseffekter
Skole- og dagtilbudsafdelingen Undervisningseffekter Januar 2013 Baggrund for notatet Undervisningseffekterne indgik i Kvalitetsrapporten første gang i 2011. Dette skete med henblik på fremadrettet at
Læs mereSådan gør I: Forberedelse og introduktion
Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal
Læs mereFrafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.
1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...
Læs mereBeskrivelse af indsatsens første fire måneder
1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens
Læs meredet offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.
Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt
Læs mereOpfyldelse af lovkrav Kvalitetsløft x Effektivisering x
Digitaliseret læring Business case Projektets formål Projektet har til formål at udnytte de digitale læringsværktøjers muligheder i forhold til at øge selvstændiggørelse af elevernes arbejde. Dvs. at gøre
Læs mereKonstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen
August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Læs mereSKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN
Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mere