Rebild Kommune Tilgængelighedsplan

Transkript

1 TILGÆNGELIGHEDSPLAN

2 Rebild Kommune Tilgængelighedsplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej Støvring [email protected] Telefon:

3 Rebild Kommune Tilgængelighedsplan 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Tilgængelighedsnettets sammenhæng med resten af byen Målsætning 7 2 ÆLDRE OG HANDICAPPEDE Ældre i Rebild Kommune Handicappet i Rebild Kommune 12 3 REJSEMÅL Rekreative områder 14 4 TILGÆNGELIGHEDSSCREENING Interessentinddragelse Tilgængelighedsobservationer 15 5 STØVRING Tilgængelighedsnet for Støvring Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen Tilgængelighedsscreening 21 6 SKØRPING Tilgængelighedsnet for Skørping Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen Tilgængelighedsscreening 31 7 TERNDRUP Tilgængelighedsnet for Terndrup Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen Tilgængelighedsscreening 39 8 NØRAGER Tilgængelighedsnet for Nørager Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen Tilgængelighedsscreening 49 9 VIRKEMIDDELKATALOG Generelle overvejelser ved nyanlæg og renoveringer Virkemiddelsliste 55 4

5 TRAFIKPROJEKTET Rebild Kommune har sat de næste mange års trafikprojekter i kommunen i system ved at udarbejde en samlet trafikhandlingsplan samt en række dynamiske temaplaner og baggrundsrapporter, der underbygger handlingsplanen. Trafikhandlingsplanen vil tegne linjerne for kommunens trafikinfrastruktur fremover. Trafikhandlingsplanen har til formål at sikre et godt og solidt arbejdsredskab for de næste mange års arbejde med trafik og trafiksikkerhed. De udarbejdede temaplaner og baggrundsrapporter har til formål at indsamle, beskrive og analysere den nødvendige viden til de kommende års konkrete trafikprojekter. Sammenhæng til den øvrige planlægning Trafikprojektet er struktureret som vist på nedenstående diagram: Nærværende planarbejde er markeret med en gul boks.

6 1 INDLEDNING Rebild Kommune vil gerne være med til at fremme de ældres og de handicappedes bevægelsesfrihed i hele kommunen. Kommunen vil derfor i de kommende år arbejde hen imod, at få etableret sikre, trygge og funktionelle ruter for de ældre og handicappede mod de væsentligste mål for disse trafikantgrupper. I første omgang er arbejdet påbegyndt i de fire største byer med denne rapport. Tilgængelighedsplanen er udarbejdet for byerne Støvring, Skørping, Terndrup og Nørager. Tilgængelighedsplanen indeholder beskrivelser og illustrationer af tilgængelighedsnettet i de fire byer samt et virkemiddelkatalog, som kan afhjælpe uhensigtsmæssigheder i forhold til tilgængeligheden for de ældre og handicappede. DEFINITION PÅ TILGÆNGELIGHED I forbindelse med en tilgængelighedsplan defineres tilgængelighed ved at udendørsarealer indrettes, så færdselshandicappede kan færdes med størst mulig bevægelsesfrihed og - sikkerhed. Hermed menes, at færdselshandicappede kan færdes på lige fod med de øvrige trafikanter uden at møde unødige forhindringer og barrierer undervejs. Med færdselshandicappet menes personer, der er begrænset i deres mulighed for at færdes, hvad enten det er med varig eller midlertidig funktionsnedsættelse i forhold til egen færdsel. Det er typisk ældre, børn, dårligt gående, tilskadekomne, personer med dårlig balance eller lammelse, kørestolebrugere, personer med krykker eller stok, blinde eller svagtseende, hørehæmmede, forståelseshæmmede, personer med barnevogn o. lign., bagage, rollator eller gangstativ etc. Funktionsnedsættelse hos personer bliver først til et handicap, når de møder barrierer i omgivelserne. Handicappet minimeres ved en fjernelse af unødige barrierer. Ofte kræves der små ændringer og investeringer for at sikre en god tilgængelighed for færdselshandicappede, specielt hvis det indtænkes i projekter fra starten. 6

7 Tilgængelighedsnettet er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Rebild Kommune, Ældrerådet og Handicaprådet samt en tilgængelighedsrevisor. Planen er udarbejdet med udgangspunkt i hvilke ruter ældre og handicappede formodes at færdes på i det daglige. De udvalgte ruter er blevet besigtiget for at udpege generelle drifts- og anlægsmæssige forhold, som bør forbedres for at kommunen opnår et tilfredsstillende tilgængelighedsnet. 1.1 Tilgængelighedsnettets sammenhæng med resten af byen Tilgængelighedsnettene for de fire byer er udarbejdet med fokus på de ældre og handicappedes tilgængelighed til udvalgte rejsemål i byerne. Foruden disse grupper er tilgængelighedsnettet også til gavn for de øvrige trafikanter herunder specielt andre færdselshandicappede. For at sikre at de øvrige trafikanter, der bor uden for tilgængelighedsnettet kan få gavn af dette, skal der skabes gode adgangsforhold/tilslutninger fra tilgængelighedsnettet til resten af byen. Det anbefales derfor, at der etableres gode tilgængelige adgange/tilslutninger til nettet i en rimelig gåafstand til tilgængelighedsnettet. Det vurderes, at en rimelige gåafstand er indenfor 400 meter. Ved at etablere en sammenhæng mellem tilgængelighedsnettet og resten af byen kan der skabes gode forudsætninger for at fremme færdsel ved gang. 1.2 Målsætning Rebild Kommunes målsætning ved udarbejdelsen af en tilgængelighedsplan er at fastlægge og på sigt etablere ruter, der tager højde for den begrænsede mobilitet færdselshandicappede, specielt ældre og handicappede har. Den generelle målsætning ved udarbejdelsen af en tilgængelighedsplan er, at veje, gader, fortove og pladser skal gøres tilgængelige for alle. Dette er en forudsætning for, at der kan foretages en sammenhængende rejse mellem hjemmet og vigtige rejsemål. 7

8 2 ÆLDRE OG HANDICAPPEDE I trafikken er de færdselshandicappede en udsat gruppe, hvorfor der skal tages hensyn til denne gruppe i forbindelse med planlægning, udformning og etablering af offentlige udendørsarealer. Ældre som færdes i trafikken har en længere reaktionstid og en mere skrøbelig krop, hvorfor denne befolkningsgruppe såvel som andre bør sikres i trafikken. Bilister over 70 år har en reaktionstid, der er cirka tre gange så lang som yngre bilister. Hvad enten det er i trafikken eller andetsteds kommer ældre oftere langt alvorligere til skade end yngre mennesker. Derudover tager de ældre ofte længere tid om at blive raske. Færdselshandicappede har ofte svært ved at komme rundt i trafikken og der bør derfor udarbejdes tiltag, som sikrer at de har den samme tilgængelighed som ikke færdselshandicappede. For de ældre såvel som for den øvrige befolkning har nedsat syn, hørelse, førlighed og orienteringsevne indvirkning på, hvor sikkert de færdes i trafikken. Ligeledes kan personer, som tager medicin med afledt indvirkning på førligheden, være en udsat gruppe i trafikken. Alders- og livsstilsbetingede sygdomme, som fx demens, hjertekarsygdomme, parkinsonssyge og sukkersyge, kan ligeledes have stor indvirkning på, hvor sikkert disse personer kan færdes og medfører, at de skal være ekstra opmærksomme i trafikken. Ældre såvel som handicappede kan selv gøre en del for at færdes sikkert og trygt i trafikken. Via udarbejdelsen af denne tilgængelighedsplan og en fortsat indsats målrettet tilgængeligheden i Rebild Kommune, vil barriererne for ældre og handicappede blive mindsket, hvorved der sikres en øget tryghed og sikkerhed for disse trafikantgrupper. 8

9 Hvad kan ældre selv gøre? I 2008 udgav Nordjyllands Færdselssikkerhedsudvalg en folder Tryg i trafikken Gode råd til ældre trafikanter om ældres sikkerhed i trafikken. Folderen kommer med gode råd til, hvad de ældre selv kan gøre i trafikken, hvad enten de kører i bil, på cykel, knallert og elkøretøj (under 6 km/t betragtes som fodgænger over 6 km/t betragtes som cyklist) eller færdes gående. Nedenfor er nogle af de gode råd fra folderen nævnt for ældre, der færdes med el-køretøj eller som gående. Gode råd til ældre der færdes i el-køretøj: Foretag grundig orientering inden krydsning af vej Kom hurtigt ud i krydset og over vejen Foretag stop og orientering inden svingning Kør ikke i myldretid, regn, tåge, mørke og snevejr Brug sidespejle til orientering bagud Gode råd til ældre der færdes gående: Kryds vejen, hvor der er gode oversigtsforhold eller midterhelle Gå ud i krydset så snart der er grønt og vend ikke om undervejs Hold øjenkontakt med de øvrige trafikanter, når der skiftes til rødt lys Foretag en grundig orientering Brug refleks i mørke Undgå glatte og ujævne fortove Brug fornuftigt fodtøj 2.1 Ældre i Rebild Kommune I Rebild Kommune har der været en stigning i befolkningen på lidt over 500 borgere fra 2005 til I samme periode er andelen af ældre steget fra 25 % til 28 %. 9

10 Borgere Udvikling i % Af figur 1 fremgår befolkningsudviklingen for i Rebild Kommune. I den generelle befolkningsudvikling for Rebild Kommune har der været en stigning på knap 2 % fra 2005 til Derimod har der i samme periode været en stigning på knap 12 % i andelen af borgere over 60 år. I tilfælde af at denne udvikling fortsætter vil der i fremtiden være et større behov for at foretage tilgængelighedsfremmende tiltag for denne befolkningsgruppe i kommunen % % % % % % 11% 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% 0-59 år [Antal borgere] 60+ år [Antal borgere] Generel befolkningsudvikling i kommune [%] Udvikling i ældre [%] Figur 1 Befolkningsudviklingen i Rebild Kommune fordelt på to aldersgrupper (over og under 60 år). Danmarks statistikbank I Rebild Kommune er der 9 ældrecentre fordelt ud over kommunen, som alle administreres af Rebild Kommune. Derudover er der en del ældreboliger, som ligger i umiddelbar tilknytning til ældrecentrene. Ældreboligerne administreres af boligforeninger. Sammenlagt er der 403 beboelsesmuligheder for ældre i Rebild Kommune. De 403 beboelsesmuligheder i Rebild Kommune for ældre fordeler sig på beboelsestyper, som vist på figur 2. Ældreboliger udgør 30 % af det samlede antal beboelsesmuligheder for ældre. 10

11 Antal Antal Ældrebolig 1-rumsbolig, ældrecenter 2-rumsbolig, ældrecenter Pladser til demente, ældrecenter Aflastningsbolig, ældrecenter Gæsteplads, ældercenter Figur 2 Beboelsesmulighederne for ældre fordelt på beboelsestyper i Rebild Kommune. Af figur 3 fremgår de 9 ældrecentre med antallet af pladser samt antallet af indskrevne medio Derudover er anført antallet af ældreboliger, der findes ingen opgørelse over antallet af beboere i disse Støvring Skørping Terndrup Nørager Øster Hornum Bælum Haverslev Rørbæk Suldrup Beboet pladser, ældrecenter Ledige pladser, ældrecenter Ældreboliger Figur 3 Antallet af ældreboliger, pladser og indskrevne på ældrecenter fordelt på by i Rebild Kommune. 11

12 Antal De indskrevne ældre på de 9 ældrecentre har aldersfordeling som vist på figur Alder Figur 4 Aldersfordeling for de indskrevne på ældrecentre i Rebild Kommune. 2.2 Handicappet i Rebild Kommune I Rebild Kommune er der 30 handicapboliger/-pladser, som har følgende fordeling: Boliger til handicappede Boliger til personer med Downs Syndrom Boliger til personer med sclerose Boligerne er fordelt i de fire største byer, Støvring, Skørping, Terndrup og Nørager. Totalt set er der medio 2009 fire ledige pladser. I Rebild Kommune er der 54 borgere, som er medlem af Dansk Blinde Samfund, hvilket er muligt, hvis man er blind eller har mistet 90 % eller mere af sit syn. Reelt er antallet af blinde og svagtseende formodentligt større, da det oplyste kun er medlemmer af Dansk Blinde Samfund. 12

13 3 REJSEMÅL Et tilgængeligt samfund stiller krav til, at der er mulighed for en sammenhængende rejse mellem hjem og rejsemålet, men også at der er gode tilgængelige adgangsforhold til de enkelte rejsemål. I princippet er alle rejsemål relevante for færdselshandicappede for at opnå samme tilgængelighed, som de øvrige trafikanter, men nogle betragtes vigtigere end andre. Til bestemmelse af tilgængelighedsnettet udpeges, hvilke rejsemål ældre og handicappede har i den pågældende by. Til systematisering af de forskellige rejsemål opdeles de i fire hovedkategorier: Sundhedsrejsemål (læge, apotek, tandlæge, andre behandlingsmuligheder, som fysioterapeut o. lign.) Transportrejsemål (busstoppesteder, busstationer, togstation) Aktivitetsrejsemål (bibliotek, kultur, medborgerhus, kirke, sognegård, svømmehal, sportshal) Dagligdagsgøremål (borgerservice, bank, butik, posthus) Rejsemålene er vurderet ud fra, at det pågældende rejsemål enten tiltrækker mange mennesker eller at det har særlig interesse/vigtighed for ældre og handicappede. Der udvælges tilgængelige ruter mellem de enkelte rejsemål i den pågældende by. Der er lagt vægt på at ruterne skal skabe et sammenhængende tilgængelighedsnet, hvor ældre og handicappede kan færdes. Dette vil yderligere give gode vilkår for andre trafikantgrupper, som fx dårligt gående, personer med klapvogn eller barnevogn o. lign. Ud fra de fire byers størrelse er det vurderet, at der kan etableres et samlet tilgængelighedsnet, som forbinder de enkelte rejsemål uden at afstanden mellem de enkelte rejsemål er uoverkommelige, hvis der opsættes hvilesteder. Hvis afstanden vurderes for stor enkelte steder vil nettet blive delt. 13

14 3.1 Rekreative områder Ved udarbejdelsen af tilgængelighedsnettene er der ikke set på rekreative områder som rejsemål. Hvis der er et ønske om at sikre tilgængelige ruter til de rekreative områder kan de samme principper for løsninger benyttes, som beskrevet i virkemiddelkataloget. Yderligere skal der ses på, hvorvidt der er tilgængelige ruter gennem fx et skovområde ellers bør dette etableres ved en udpegning til rejsemål. 14

15 4 TILGÆNGELIGHEDSSCREENING Som en del af tilgængelighedsplanen er der blevet udført en tilgængelighedsscreening af de udpegede tilgængelighedsruter i Støvring, Skørping, Terndrup og Nørager. Formålet med tilgængelighedsscreeningen er at fastlægge de endelige ruter for tilgængelighedsnettet samt kortlægge overordnede tilgængelighedsproblemer på ruterne for ældre og færdselshandicappede. Tilgængelighedsscreeningen er udført ved en gennemgang af de udpegede ruter, hvor alle problemer, barrierer og uhensigtsmæssigheder er noteret samt dokumenteret med billeder. I forbindelse med tilgængelighedsscreeningen er følgende gennemgået: Gangstier og fortove Krydsningsmuligheder (fodgængerfelter, uregulerede overgange, midterheller o. lign.) Ramper, trapper og elevatorer Parkering Busstoppesteder Gadeinventar (pengeautomater, bænke o. lign.) Afmærkning og signalanlæg Belægninger Belysning 4.1 Interessentinddragelse For at opnå lokalt kendskab i planarbejdet og i udpegningen af de besigtigede tilgængelighedsruter har Ældrerådet, Handicaprådet og repræsentanter fra Rebild Kommune været behjælpelige og deltaget i de gennemførte besigtigelser. 4.2 Tilgængelighedsobservationer Registreringen af de overordnede tilgængelighedsobservationer i de fire byer er kategoriseret i 7 områder med en underkategorisering, hvilket fremgår af figur 5. Kategoriseringen er fremkommet ud fra observationerne ved besigtigelsen af tilgængelighedsnettene i de fire byer. 15

16 Sidst i tilgængelighedsplanen fremgår besigtigelseskort fra de fire byer i A3 med tilhørende forklaringsliste. 1. Overgang / krydsningsmulighed 2. Ganglinie A Kantsten ikke sænket A Forhindringer i ganglinie B For stejl rampe B Sikker ganglinie er ikke defineret C Opmærksomhedsfelt mangler C D Opmærksomhedsfelt er placeret forkert D Belægning ujævn Ledelinier og/eller opmærksomhedsfelter mangler eller er ikke tydelige E Overgang er ikke vinkelret E Mangler defineret krydsningspunkt F Mangler defineret krydsningspunkt F Smalt fortov G Mangler kant mellem rampe og fortov G H Manglende niveauspring mellem fortov og cykelsti / vejbane og fortov Manglende ganglinie med jævn belægning 3. Busstoppested 4. Trappe A Manglende læskærm A Manglende opmærksomhedsfelter B Manglende bænk B Manglende markering af trinforkanter C Manglende opmærksomhedsfelt C Rækværk ikke konkret eller mangler D E Infotavle (køreplaner) ikke læsbar Observation af både A, B og C D Observation af både A, B og C 5. Handicapparkering 6. Rampe/adgang A Manglende bås A Manglende opmærksomhedsfelter B Stor bås mangler B Rækværk ikke korrekt eller mangler C Ramper mangler C Mangler reposer D A B C D E Manglende skilt 7. Øvrige Bænk mangler armlæn og/eller er beskidt Belysning mangelfuld Mangler hvilefaciliteter Støttehelle for smal Manglende døråbner eller med fejl D E For stejl Mangler rampe-/niveaufri adgang Figur 5 Kategorisering af tilgængelighedsobservationer. 16

17 Antal Antal 5 STØVRING FAKTA Støvring er den største by i Rebild Kommune med indbyggere primo Der er ca ældre over 60 år og 24 blinde/svagsynede, som har tilknytning til Støvring. Ældreboligerne er i Støvring beliggende syd for centrum, hvor der samlet set er 65 beboelsesmuligheder. På figur 6 er de 65 boliger fordelt på beboelsestype, hvor af 31 % er selvstændige ældreboliger, der styres af en boligforening. Støvring ældrecenter rummer 45 boliger til ældre. Medio 2009 var der 39 beboere på ældrecenteret. Boformen for handicappede i Støvring består af 12 boliger og er beliggende vest for centrum. Medio 2009 var 11 boliger beboet Støvring Ældreboliger Ledige pladser, ældrecenter Beboet pladser, ældrecenter 0 Ældrebolig 1-rumsbolig, ældrecenter 2-rumsbolig, ældrecenter Pladser til demente, ældrecenter Aflastningsbolig, ældrecenter Gæsteplads, ældercenter Figur 6 Samlet antal ældreboliger i Støvring samt typefordelingen af ældreboligerne. 17

18 5.1 Tilgængelighedsnet for Støvring I Støvring er der skabt et sammenhængende tilgængelighedsnet mellem handicapboliger og de udvalgte rejsemål i Støvring. Ældreboligerne er beliggende, så det mest oplagte er at skabe sammenhæng med det øvrige tilgængelighedsnet via et rekreativt område, som efter besigtigelse imidlertid viste sig ikke at være en tilgængelig rute. Tilgængelighedsnettet er koncentreret om den østlige del af Støvring. Tilgængelighedsnettet for Støvring er i det efterfølgende vist i to dele: Støvring centrum Støvring syd Figur 7 angiver tilgængelighedsnettet for den centrale del af Støvring, hvor bl.a. handicapboligerne, Rebild Kommune og centrum er beliggende. Figur 7 Tilgængelighedsnet for Støvring centrum. 18

19 Af figur 8 fremgår tilgængelighedsnettet for den sydlige del af Støvring, hvor bl.a. ældreboligerne, kirken og Grangårdscentret er beliggende. På kortet er Grangårdscentret forstørret med de rejsemål, som er beliggende her. Figur 8 Tilgængelighedsnet for Støvring syd. 5.2 Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen På figur 9 fremgår det samlede tilgængelighedsnet for Støvring samt en 200 og 400 meters zone. Derved fremgår det hvor stor en del af Støvring, som kan få gavn af tilgængelighedsnettet, hvis der etableres gode tilslutninger til resten af byen. Boligområderne i centrum af Støvring vil ved en 400 meters zone have gavn af tilgængelighedsnettet. Ydreområder har derimod en længere gåafstand end 400 meter til tilgængelighedsnettet. 19

20 Figur 9 Sammenhæng mellem tilgængelighedsnettet for Støvring og resten af Støvring. 20

21 5.3 Tilgængelighedsscreening Ud fra tilgængelighedsscreeningen af tilgængelighedsnettet i Støvring kan der drages nogle generelle overordnede tilgængelighedsbetragtninger, som er gældende enten for hele nettet eller for enkelte vejstrækninger. I Støvring er der langs Hobrovej gennem centrum gjort tiltag ved at etablere ledelinier og definerede overgange på tværs af kørebanerne. Generelt er der for resten af tilgængelighedsnettet manglende definition af sikre krydsningsmuligheder. Af figur 10 fremgår to eksempler i Støvring. Figur 10 Eksempler fra Viborgvej og Hobrovej uden for centrum med manglende krydsningsmuligheder. Foruden en del af Hobrovej og ved tog- og busstationen er der generelt ingen ledelinier eller opmærksomhedsfelter for at hjælpe blinde og svagsynede rundt langs tilgængelighedsnettet. For eksempel er der ingen ledelinier langs handelsgaden Jernbanegade, jf. figur 11, som forbinder Hobrovej med stationerne. Figur 11 Eksempler fra Støvring med manglende ledelinier. Generelt er der få hvilefaciliteter langs tilgængelighedsnettet i form af bænke og lignende. Ved en etablering af flere hvilefaciliteter vil det være bedre for ældre og dårligt gående at færdes rundt i Støvring. Hvilefaciliteter gør færdslen nemmere for ældre og handicappede over lange og stejle strækninger. 21

22 Tilgængeligheden ved Citycentret og Grangårdscentret er ikke optimal, da der er manglende definition af sikre ganglinier, ledelinier og ved nogle rejsemål mangler niveaufri adgang. Billeder fra de to centre fremgår af figur 12. Figur 12 Billeder fra Citycentret (for oven) og Grangårdscentret (for neden). Generelt er der i Støvring manglende faciliteter i form af læskærme med bænke og opmærksomhedsfelter ved busstoppestederne, som vist på figur 13. Figur 13 Eksempler på busstoppested ved Viborgvej og busstationen i Støvring. 22

23 Tilgængelighedsobservationer i Støvring Med udgangspunkt i besigtigelsen af tilgængelighedsnettet i Støvring er der registreret hvilke observationer, som kan have indvirkning på tilgængeligheden. I Støvring er der registreret 247 observationer, hvis placering fremgår af figur 14. Bag i rapporten findes et større kort af figur 14 med nummerering af prikkerne og tilhørende liste med forklarende tekst. Figur 14 Tilgængelighedsobservationer i Støvring. En prik kan symbolisere en observation for en hel eller dele af en strækning. Observationerne er kategoriseret jævnfør figur 5 og fordelingen for Støvring fremgår af figur 15. Ud fra fordelingen ses, at knap 50 % af observationerne omhandler problemstillinger i forbindelse med ganglinier og omkring 25 % omhandler problemstillinger ved overgange. 23

24 26% 6% 8% 2% 7% 49% Overgange Ganglinier Busstoppesteder Trapper Handicapparkering Ramper/adgange Øvrige 3% Figur 15 Fordeling af tilgængelighedsobservationer i Støvring. Fordelingen af observationerne på de enkelte problemtyper, jf. figur 5, under hver kategori fremgår af figur 16. Der er observeret flest problemstillinger ved manglende eller ikke tydelige ledelinier og/eller opmærksomhedsfelter for kategorien Ganglinier. Knap 10 % af observationerne i kategorien Ganglinier omhandler forhindringer i ganglinien, som fx skilte, lygtepæle mm. Under kategorien Overgange er der flest observationer af manglende kant mellem fortov og overkørselsrampe. Problemstillingen om at der ikke er et defineret krydsningspunkt er registreret for omkring 5 % af observationerne under Overgange, mens knap 5 % er registreret med manglende opmærksomhedsfelt. 25% 20% 15% 10% 5% 0% A B C D E F G H Overgange Ganglinier Busstoppesteder Trapper Handicapparkering Ramper/adgange Øvrige Figur 16 Fordeling af problemtyper under hver kategori i Støvring. 24

25 Anbefaling Det anbefales at prioritere tilgængeligheden langs Jernbanegade højt, da dette er en handelsgade med en stor koncentration af rejsemål. Yderligere bør der etableres høj tilgængelighed ved de to handelscentre Citycentret og Grangårdscentret. Flest borgere i Støvring vil få gavn af en høj tilgængelighed her. På trods af at andelen af blinde og svagsynede i Støvring har en rimelig størrelse er andelen af ældre en hel del større. Derfor vil det være til gavn for flest at prioritere indsatsen med fokus på de ældre og dernæst de blinde og svagsynede. Dog bør tiltag for disse indgå ved en renovering af Jernbanegade og de to handelscentre for bl.a. at skabe sikre krydsningsmuligheder og ganglinier. Det anbefales at tænke tilgængelighed for alle ind i fremtidige renoveringer. 25

26 Antal Antal 6 SKØRPING FAKTA Skørping er den andenstørste by i Rebild Kommune med indbyggere primo Der er ca ældre over 60 år og 10 blinde/svagsynede, som er tilknyttet Skørping. I Skørping er ældreboligerne beliggende vest for centrum, og samlet set er der 59 beboelsesmuligheder. Af figur 17 fremgår fordelingen af de 59 boliger på beboelsestype, heraf er 27 % selvstændige ældreboliger, der styres af en boligforening. Skørping ældrecenter rummer 43 boliger til ældre. Medio 2009 var 42 boliger beboet. I Skørping er der otte boliger beregnet til personer med sclerose. Boligerne ligger umiddelbart nord for centrum og medio 2009 var seks boliger beboet Skørping Ældreboliger Ledige pladser, ældrecenter Beboet pladser, ældrecenter 0 Ældrebolig 1-rumsbolig, ældrecenter 2-rumsbolig, ældrecenter Pladser til demente, ældrecenter Aflastningsbolig, ældrecenter Gæsteplads, ældercenter Figur 17 Samlet antal ældreboliger i Skørping samt typefordelingen af ældreboligerne. 26

27 6.1 Tilgængelighedsnet for Skørping Der er skabt et sammenhængende tilgængelighedsnet for Skørping mellem ældre- og handicapboliger og de udvalgte rejsemål i Skørping. Tilgængelighedsnettet er koncentreret øst og vest for jernbanen i Skørping. Tilgængelighedsnettet for Skørping er i det efterfølgende vist i to dele: Skørping vest Skørping øst Af figur 18 fremgår tilgængelighedsnettet for den vestlige del af Skørping, hvor ældreboligerne er beliggende. Figur 18 Tilgængelighedsnet for Skørping vest. 27

28 Figur 19 angiver tilgængelighedsnettet i den østlige del af Skørping, hvor handicapboliger og centrum er beliggende. Figur 19 Tilgængelighedsnet for Skørping øst. 6.2 Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen Figur 20 viser det samlede tilgængelighedsnet for Skørping og en 200 og 400 meters zone. De to zoner angiver, hvor stor en del af Skørping, som kan få gavn af tilgængelighedsnettet, hvis der etableres gode tilslutninger til resten af byen. 28

29 I Skørping vil den sydlige del af byen få gavn af tilgængelighedsnettet ved en 400 meter zone, hvilket tilgodeser alle fodgængere i disse boligområder. Derimod vil den nordlige del af Skørping ikke få så meget gavn af tilgængelighedsnettet, da gåafstanden er længere end 400 meter. 29

30 Figur 20 Sammenhæng mellem tilgængelighedsnettet for Skørping og resten af Skørping. 30

31 6.3 Tilgængelighedsscreening Ud fra tilgængelighedsscreeningen af tilgængelighedsnettet i Skørping kan der drages nogle generelle overordnede tilgængelighedsbetragtninger, som er gældende enten for hele nettet eller for enkelte vejstrækninger. Skørping har karakter af en gammel by, hvor der ikke er tænkt yderligere over tilgængeligheden for færdselshandicappede. Dette ses specielt langs Jyllandsgade, hvor der bl.a. ikke er defineret nogen krydsningsmuligheder på tværs af kørebanerne. Dette er til trods for, at Jyllandsgade er en handelsgade med butikker langs begge vejsider. Figur 21 viser billeder af Jyllandsgade, som mangler krydsningsmuligheder. For at sikre færdselshandicappede en sikker krydsning af Jyllandsgade, kan der fx etableres støtteheller med tilhørende opmærksomhedsfelter. Figur 21 Eksempler fra Jyllandsgade med manglende krydsningsmuligheder. Der er en del gader langs tilgængelighedsnettet, som har et smalt fortov, hvilket formodentligt også kan relateres til, at Skørping er en ældre by. Generelt er der meget få hvilefaciliteter langs tilgængelighedsnettet i form af bænke og lignende. Ved etableringen af hvilefaciliteter med jævne mellemrum vil det være bedre for ældre og dårligt gående at færdes rundt i Skørping. Yderligere kan hvilefaciliteter også gøre færdslen nemmere over lange og stejle strækninger. Generelt er der ingen ledelinier eller opmærksomhedsfelter for at hjælpe blinde og svagtseende rundt langs tilgængelighedsnettet. For eksempel er der, som det fremgår af figur 22, ingen ledelinier i forbindelse med Skørping Center, som er et udendørs butiksområde for fodgængere. 31

32 Figur 22 Eksempler fra Skørping Center med manglende ledelinier. De fleste rejsemål langs Jyllandsgade er ikke tilgængelige for flere færdselshandicappede, da der ikke er rampe eller niveaufri adgang, men kun adgang via trapper. Enkelte steder var der forsøgt etableret midlertidige rampeadgange i form af metalplader, som vist på figur 23. Figur 23 Eksempler fra Jyllandsgade med manglende rampe eller alternativ rampe. Trapperne langs Jyllandsgade er medvirkende årsag til, at ganglinien bliver delvist spærret. Andre steder langs tilgængelighedsnettet er det skilte, hække eller husmure, som spærrer dele af gangarealerne, hvilket fremgår af figur 24. Figur 24 Eksempler på delvist spærrede gangarealer i Skørping. 32

33 Tilgængelighedsobservationer i Skørping I forbindelse med tilgængelighedsscreeningen af tilgængelighedsnettet i Skørping blev der registreret, hvilke observationer, der kan have indflydelse på tilgængeligheden. Lokaliteten af de 147 observationer i Skørping fremgår af figur 25. Bag i rapporten findes et større kort af figur 25 med nummerering af prikkerne og tilhørende liste med forklarende tekst. Figur 25 Tilgængelighedsobservationer i Skørping. En prik kan symbolisere en observation for en hel eller dele af en strækning. Kategoriseringen af tilgængelighedsobservationerne fremgår af figur 5, mens fordelingen af observationerne for Skørping på de enkelte kategorier fremgår af figur 26. Over halvdelen af observationerne omhandler problemstillinger med ganglinier, mens observationer omkring overgange og ramper/adgange udgør lidt over 25 %. 33

34 14% 5% 12% 60% Overgange Ganglinier Busstoppesteder Trapper Handicapparkering Ramper/adgange Øvrige 3% 2% 4% Figur 26 Fordelingen af tilgængelighedsobservationer i Skørping. Fordelingen af tilgængelighedsobservationerne for Skørping på de enkelte problemtyper, jf. figur 5, under hver kategori fremgår af figur 27. Under kategorien Ganglinier er der registreret ca. 20 % af observationer, som typen manglende/ikke tydelige ledelinier og/eller opmærksomhedsfelter. Yderligere er lidt over 12 % af observationerne registreret til at have ujævn belægning og knap 10 % til at være ganglinier med forhindringer. For kategorien Overgange er der registreret flest observationer, hvor overgange/krydsningspunkter ikke er defineret. Langt størstedelen af observationerne for kategorien Ramper/adgange er, hvor rampen er for stejl. 25% 20% 15% 10% 5% 0% A B C D E F G H Overgange Ganglinier Busstoppesteder Trapper Handicapparkering Ramper/adgange Øvrige Figur 27 Fordelingen af problemtyper under hver kategori i Skørping. 34

35 Anbefaling Det anbefales at prioritere tilgængeligheden langs Jyllandsgade højt, da det er her de fleste rejsemål er koncentreret, samt at det vil være til gavn for flest borgere. Der er en stor forskel mellem andelen af ældre og andelen af blinde og svagsynede i Skørping. Derfor vil det være til gavn for flest at prioritere indsatsen omkring de ældre og dernæst de blinde og svagsynede. Dog bør tiltag for disse indgå ved en renovering af Jyllandsgade for bl.a. at skabe sikre krydsningsmuligheder. Det anbefales at tænke tilgængelighed for alle ind i fremtidige renoveringer. 35

36 Antal Antal 7 TERNDRUP FAKTA Terndrup er den tredjestørste by i Rebild Kommune med indbyggere primo Der er ca. 600 ældre over 60 år og 9 blinde/svagsynede, som har tilknytning til Terndrup. Ældreboligerne i Terndrup er beliggende nordvest for centrum. Samlet set er der 43 beboelsesmuligheder. Fordelingen af de 43 boliger på beboelsestyper fremgår af figur 28, hvoraf 28 % er selvstændige ældreboliger, der styres af en boligforening. Terndrup ældrecenter rummer 31 boliger til ældre. Medio 2009 var 27 boliger beboet. Boformen for handicappede i Terndrup består af seks boliger og er beliggende nord for centrum. Medio 2009 var fem boliger beboet Terndrup Ældreboliger Ledige pladser, ældrecenter Beboet pladser, ældrecenter 0 Ældrebolig 1-rumsbolig, ældrecenter 2-rumsbolig, ældrecenter Pladser til demente, ældrecenter Aflastningsbolig, ældrecenter Gæsteplads, ældercenter Figur 28 Samlet antal ældreboliger i Terndrup samt typefordelingen af ældreboligerne. 36

37 7.1 Tilgængelighedsnet for Terndrup Tilgængelighedsnettet for Terndrup fremgår af figur 29. Yderligere er ældre- og handicapboliger samt de udvalgte rejsemål vist. I Terndrup er der skabt et sammenhængende tilgængelighedsnet mellem boligerne og de enkelte rejsemål. Tilgængelighedsnettet er koncentreret i den vestlige del af Terndrup. Figur 29 Tilgængelighedsnettet for Terndrup. 7.2 Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen På figur 30 er angivet en 200 og 400 meters zoner rundt om tilgængelighedsnettet. Zonerne angiver, hvor stor en del af Terndrup, som kan få gavn af tilgængelighedsnettet, hvis der etableres gode tilslutninger til resten af byen. 37

38 I Terndrup vil det meste af byen få gavn af tilgængelighedsnettet ved en zone på 400 meter. Med undtagelse er de østlige boligområder i Terndrup, som vil have en gåafstand på op til 600 meter. Figur 30 Sammenhæng mellem tilgængelighedsnettet for Terndrup og resten af Terndrup. 38

39 7.3 Tilgængelighedsscreening Med udgangspunkt i tilgængelighedsscreeningen i Terndrup kan der drages nogle generelle overordnede tilgængelighedsbetragtninger, der enten gælder for de enkelte vejstrækninger eller for hele tilgængelighedsnettet. Generelt for hele tilgængelighedsnettet mangler der sikre krydsningsmuligheder på tværs af kørebanerne på trods af at flere rejsemål er placeret, så der bør være mulighed for en sikker krydsning. Af figur 31 fremgår et billede af Skørpingvej og Hadsundvej, som viser manglende krydsningsmuligheder. Figur 31 Eksempler fra Terndrup af manglende krydsningsmuligheder. Generelt er der meget få hvilefaciliteter langs tilgængelighedsnettet. Enkelte steder var bænkene placeret på den modsatte side af vejen uden mulighed for at foretage en sikker krydsning. Det anbefales, at etablere hvilefaciliteter med jævne mellemrum, for at forbedre færdslen for de ældre og dårligt gående. Hvilefaciliteter langs Aalborgvej, som er meget stejl, kan samle centrum af Terndrup med ældrecentret i nord. Generelt for Terndrup er der få ledelinier og ingen opmærksomhedsfelter langs tilgængelighedsnettet. I fodgængerområderne, som Terndrup Bymidte og Terndrupcentret er der ingen ledelinier eller opmærksomhedsfelter, hvilket fremgår af figur 32. Figur 32 Eksempler fra Terndrup Bymidte og Terndrupcentret af manglende ledelinier. 39

40 Tilgængeligheden ved busstationen i Terndrup er ikke optimal. Der er bl.a. manglende ledelinier, opmærksomhedsfelter, definition af sikre ganglinier, krydsningsmuligheder, som det fremgår af figur 33. Figur 33 Eksempler fra Terndrup Busstation. Tilgængelighedsobservationer i Terndrup Der blev i forbindelse med tilgængelighedsscreeningen af tilgængelighedsnettet i Terndrup registreret de observationer, som kan have indflydelse på tilgængeligheden. Lokaliteten af de 117 observationer i Terndrup fremgår af figur 34. Bag i rapporten findes et større kort af figur 34 med nummerering af prikkerne og tilhørende liste med forklarende tekst. 40

41 Figur 34 Tilgængelighedsobservationer i Terndrup. En prik kan symbolisere en observation for en hel eller dele af en strækning. Kategoriseringen af tilgængelighedsobservationerne fremgår af figur 5, mens fordelingen af observationerne for Terndrup på de enkelte kategorier fremgår af figur 35. Knap halvdelen af observationerne omhandler problemstillinger med ganglinier, mens observationer omkring overgange og ramper/adgange udgør lidt over 25 %. 41

42 26% 3% Overgange Ganglinier 4% Busstoppesteder Trapper Handicapparkering 8% Ramper/adgange Øvrige 4% 48% 8% Figur 35 Fordelingen af tilgængelighedsobservationer i Terndrup. Fordelingen af tilgængelighedsobservationerne på de enkelte problemtyper, jf. figur 5, under hver kategori fremgår for Terndrup af figur 36. Der er registreret flest observationer af ganglinier, hvor der mangler eller ikke er tydelige ledelinier eller opmærksomhedsfelter. Derudover er der under kategorien Ganglinier registreret lidt over 10 %, hvor der ikke er defineret en sikker ganglinie fx ved Terndrupcentret, hvor gående og biler blandes. For kategorien Overgange er der registreret 6 % af observationerne for problemtypen Opmærksomhedsfelt mangler og Mangler defineret krydsningspunkt. 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% A B C D E F G H Overgange Ganglinier Busstoppesteder Trapper Handicapparkering Ramper/adgange Øvrige Figur 36 Fordelingen af problemtyper under hver kategori i Terndrup. 42

43 Anbefaling Det anbefales at prioritere tilgængeligheden langs Aalborgvej og Hadsundvej samt busstationen højt, da det er her de fleste rejsemål er koncentreret, samt at det vil være til gavn for flest borgere. Som for Støvring og Skørping er der også i Terndrup stor forskel på andelen af ældre og andelen af blinde og svagsynede. Derfor vil det også her være til gavn for flest at prioritere indsatsen omkring de ældre og dernæst de blinde og svagsynede. Dog bør tiltag for disse indgå ved en renovering af Aalborgvej og Hadsundvej samt busstationen for bl.a. at skabe sikre krydsningsmuligheder. Det anbefales at tænke tilgængelighed for alle ind i fremtidige renoveringer. 43

44 Antal Antal 8 NØRAGER FAKTA Nørager er den fjerdestørste by i Rebild Kommune med indbyggere primo Der er ca. 700 ældre over 60 år og 3 blinde/svagsynede, som er tilknyttet Nørager. I Nørager er ældreboligerne beliggende umiddelbart nordøst for centrum. Samlet set er der 42 beboelsesmuligheder. Af figur 37 fremgår fordelingen af de 42 boliger på beboelsestyper, hvoraf 33 % er selvstændige ældreboliger, der styres af en boligforening. Nørager ældrecenter rummer 28 boliger til ældre. Medio 2009 var 24 boliger beboet. I Nørager er der fire boliger beregnet til personer med Downs Syndrom. Boligerne ligger umiddelbart vest for centrum og medio 2009 var alle boliger beboet Nørager Ældreboliger Ledige pladser, ældrecenter Beboet pladser, ældrecenter 5 0 Ældrebolig 1-rumsbolig, ældrecenter 2-rumsbolig, ældrecenter Pladser til demente, ældrecenter Aflastningsbolig, ældrecenter Gæsteplads, ældercenter Figur 37 Samlet antal ældreboliger i Nørager samt typefordelingen af ældreboligerne. 44

45 8.1 Tilgængelighedsnet for Nørager Tilgængelighedsnettet for Nørager er delt i to: Nørager nord Nørager syd Af figur 38 fremgår tilgængelighedsnettet for Nørager nord samt de udvalgte rejsemål i og omkring centrum. Ligeledes er handicap- og ældreboliger vist. I Nørager nord er der skabt et sammenhængende tilgængelighedsnet mellem handicap- og ældreboligerne og de enkelte rejsemål. Figur 38 Tilgængelighedsnet for Nørager nord. 45

46 Figur 39 viser tilgængelighedsnettet for Nørager syd samt de rejsemål som er koncentreret her, hvilket er sportsaktiviteter og et bibliotek. Tilgængelighedsnettet for Nørager syd er en sammenkobling af Løgstørvej og to rejsemål. Figur 39 Tilgængelighedsnet for Nørager syd. 8.2 Tilgængelighedsnettets sammenhæng med byen Af figur 40 fremgår det samlede tilgængelighedsnet for Nørager samt en 200 og 400 meters zone. Zonerne angiver, hvor stor en del af Nørager, som kan få gavn af tilgængelighedsnettet, hvis der etableres gode tilslutninger til resten af byen. 46

47 Ved en 400 meters zone er det muligt at stort set hele Nørager kan få gavn af tilgængelighedsnettet, hvilket er til fordel for færdselshandicappede, der bor i boligområderne med gåafstand til tilgængelighedsnettet. 47

48 Figur 40 Sammenhæng mellem tilgængelighedsnettet for Nørager og resten af Nørager. 48

49 8.3 Tilgængelighedsscreening De overordnede tilgængelighedsbetragtninger ud fra tilgængelighedsscreeningen af tilgængelighedsnettet i Nørager er beskrevet nedenfor. Betragtningerne er gældende enten for hele nettet eller for enkelte vejstrækninger. I Nørager er der generelt manglende sikre krydsningsmuligheder af kørebanerne. Dette er fx tilfældet for Bredgade (statsvej), som er en trafikeret hovedvej, der deler byen i to dele og for Jernbanegade, hvor busstationen er beliggende, hvilket fremgår af figur 41. Specielt for Bredgade bør der etableres sikre krydsningsmuligheder eventuelt i form af støtteheller med tilhørende opmærksomhedsfelter, men da Bredgade er en statsvej skal Rebild Kommune i dialog med Vejdirektoratet for at ændre forholdene. Figur 41 Eksempler fra Bredgade og Jernbanegade med manglende krydsningsmuligheder. Generelt er der i Nørager langt mellem hvilefaciliteter langs tilgængelighedsnettet. Ved etableringen af hvilefaciliteter med jævne mellemrum, vil det være bedre for ældre og dårligt gående at færdes rundt i Nørager. I Nørager er der stort set ingen ledelinier eller opmærksomhedsfelter for at hjælpe blinde og svagsynede rundt langs tilgængelighedsnettet. Ved handelsområdet i Nørager og ved busstationen er der fx ingen ledelinier eller opmærksomhedsfelter, hvilket fremgår af figur

50 Figur 42 Eksempler fra Nørager centrum og busstationen af manglende ledelinier. For en del af strækningerne i tilgængelighedsnettet var der smalle fortove, som gør færdslen mindre tilgængelig. I den sydlige del af Nørager indgår sportshallen og biblioteket i tilgængelighedsnettet. De to rejsemål har fælles parkerings- og gangarealer. Som det fremgår af figur 43 er tilgængeligheden ikke optimal, da fodgængere blandes med biler, busser og cykler uden at der er definerede arealer til nogle trafikanter. Der er ingen ledelinier eller opmærksomhedsfelter til hallen og biblioteket. Yderligere er der også en del skolebørn i området fra skolen. Figur 43 Eksempler på fællesareal ved hal og bibliotek i Nørager. Tilgængelighedsobservationer i Nørager I forbindelse med tilgængelighedsscreeningen af tilgængelighedsnettet i Nørager blev det registreret hvilke observationer, der kan have indflydelse på tilgængeligheden. Lokaliteten af de 116 observationer i Nørager fremgår af figur 44. Bag i rapporten findes et større kort af figur 44 med nummerering af prikkerne og tilhørende liste med forklarende tekst. 50

51 Figur 44 Tilgængelighedsobservationer i Nørager. En prik kan symbolisere en observation for en hel eller dele af en strækning. Kategoriseringen af tilgængelighedsobservationerne fremgår af figur 5, mens fordelingen af observationerne for Nørager på de enkelte kategorier fremgår af figur 45. Der er registreret flest observationer for kategorierne Overgange og Ganglinier med henholdsvis 43 % og 47 % af observationerne. 51

52 43% 3% 5% 1% 2% Overgange Ganglinier Busstoppesteder Trapper Handicapparkering Ramper/adgange Øvrige 47% Figur 45 Fordelingen af tilgængelighedsobservationer i Nørager. Fordelingen af tilgængelighedsobservationerne for Nørager på de enkelte problemtyper, jf. figur 5, under hver kategori fremgår af figur 46. For ganglinier med manglende eller ikke tydelige ledelinier og/eller opmærksomhedsfelter er der registreret flest observationer. Yderligere er der registreret ca. 9 % og 8 % af observationerne for kategorien Ganglinier for problemtyperne Smalt fortov og Forhindringer i ganglinie. For kategorien Overgange er der registreret flest observationer for manglende opmærksomhedsfelter. Ca. 10 % af observationerne for kategorien Overgange er registreret i overgange, hvor kantsten ikke er sænket og ca. 9 % for manglende definering af krydsningspunkt. 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% A B C D E F G H Overgange Ganglinier Busstoppesteder Trapper Handicapparkering Ramper/adgange Øvrige Figur 46 Fordelingen af problemtyper under hver kategori i Nørager. 52

53 Anbefaling Det anbefales at prioritere tilgængeligheden og specielt sikre overgange langs Bredgade højt, da der er en del rejsemål samt at vejen er trafikeret, hvilket gør den svær at krydse for ældre og handicappede. Som for de andre byer er der i Nørager stor forskel på andelen af ældre og andelen af blinde og svagsynede i Nørager. Derfor vil det være til gavn for flest at prioritere indsatsen omkring de ældre og dernæst de blinde og svagsynede. Dog bør tiltag for disse indgå ved etablering af sikre overgange langs Bredgade. Det anbefales at tænke tilgængelighed for alle ind i fremtidige renoveringer. 53

54 9 VIRKEMIDDELKATALOG Virkemiddelkataloget indeholder en liste med kategorierne af tilgængelighedsobservationerne og problemtyperne herunder samt forsalg til tiltag, der kan forbedre problemstillingerne. Til hvert tiltag er tilknyttet et anlægsskøn. 9.1 Generelle overvejelser ved nyanlæg og renoveringer Vejdirektoratet har i samarbejde med Kommunernes Landsforening, De samvirkende Invalideorganisationer og Ældre Sagen udarbejdet 5 enkle virkemidler til, hvordan der skabes bedre vilkår for handicappede og ældre i trafikken. 1. Fortovet bør være bredt nok til at to personer kan passere samtidig. Det vil i de fleste tilfælde sige 1,5 meter friholdt for skilte mv., men i områder med mange fodgængere, er der behov for større bredde. 2. Belægningen på fortove har stor betydning for farbarheden for kørestole, barnevogne mv. Der bør anvendes fliser på fortove og gangbaner og asfalt på stier. Undgå ujævne overflader som fx brosten og kløvede chaussésten. 3. Knopfliser kan anvendes til at lette orienteringen for blinde og svagsynede. Knopfliserne kan angive fodgængerfelter, busstoppesteder, niveauspring, retningsændringer, krydsningspunkter mv. Knopfliserne bør som hovedregel være 90x90 cm eller større. 4. For at gøre det lettere at krydse veje bør kantsten sænkes til 2,5-3,0 cm opspring og eventuelt suppleres med fortovsramper med hældning på maks. 10 %, fodgængerfeltet bør være vinkelret på fortovet, brede veje bør deles af en midterhelle, og der bør være længere grønt lys. Lydsignaler til hørehæmmede kan også være en fordel. 5. Bliver turen for lang, kan hvilepladser være nødvendige. Bænke med ryg- og armlæn bør placeres med jævne mellemrum, gerne meter i byerne, og strategisk i forbindelse med busstoppesteder og trafikterminaler. 54

55 9.2 Virkemiddelsliste Med udgangspunkt i tilgængelighedsscreeningen af tilgængelighedsnettet i de fire byer kan problemstillingerne opdeles i 7 kategorier: 1. Overgange 2. Ganglinier 3. Busstoppesteder 4. Trapper 5. Handicap-parkering 6. Ramper/adgange 7. Øvrige Forslag til hvilke virkemidler, som kan afhjælpe de generelle problemstillinger i de fire byer, er angivet i efterfølgende tabel med et anlægsskøn på forbedringer. Anlægsskøn er baseret på erfaringspriser for tilsvarende arbejder, men kan variere fra lokalitet til lokalitet og må derfor alene betragtes som vejledende. Alle beløb er i prisniveau 2009 og ekskl. moms. 55

56 1. Overgang Problem Tiltag Anlægsskøn A Kantsten ikke sænket For at sikre adgang bør kantstenen sænkes til max. opspring på 2,5-3,0 cm og eventuelt suppleres med rampe udført med hældning på maks. 1: ,- kr. ved sænkning af eksisterende kantsten i begge sider af krydsningspunkt Håndbog i tilgængelighed Rampen bør have en hældning på maks. 1:10, eventuelt kombineret med sænkning af kantsten for at sikre at kørestolsbrugere kan benytte den. B For stejl rampe ,- kr. ved regulering af eksisterende ramper på begge sider af krydsningspunkt Håndbog i tilgængelighed Opmærksomhedsfelt etableres fx i form af knopfliser på 90x90 cm. C Opmærksomhedsfelt mangler ,- kr. pr. opmærksomhedsfelt Håndbog i tilgængelighed 56

57 Problem Tiltag Anlægsskøn Opmærksomhedsfeltet placeres så blinde og svagsynede kan opfange budskabet. D Opmærksomhedsfelt er placeret forkert ,- kr. pr. opmærksomhedsfelt Håndbog i tilgængelighed Overgangen bør være vinkelret på fortovet for at lette orienteringen for synshandicappede. E Overgang er ikke vinkelret ,- kr. pr. overgang afhængig af den aktuelle lokalitet DKblind.dk Hvor trafik krydser ganglinjer, eller hvor en vej skal krydses, bør der etableres opmærksomhedsfelter vha. knopfliser eller brosten. F Mangler defineret krydsningspunkt ,- kr. inkl. eventuel regulering af kantsten og ny støttehelle på kørebane afhængig af de aktuelle forhold på stedet DKblind.dk G Mangler kant mellem rampe og fortov Opspring på 2,5-3,0 cm benyttes for at markere midterheller og slutning på fodgængerfelter ,- kr. pr. regulering af kantsten i 3,0 m længde 57

58 2. Ganglinier Problem Tiltag Anlægsskøn Eget foto, Terndrup Skilte og andre faste genstande bør placeres udenfor gangbanen, fx i separat inventarzone eller alternativt i udligningszonen. A Forhindringer i ganglinie Kræver specifik prisfastsættelse i forhold til den enkelte strækning. B Sikker ganglinie er ikke defineret Ganglinier fx i forbindelse med parkeringsarealer kan være svære at opfange for synshandicappede, og kan tydeliggøres ved hjælp af ledelinjer og belægning med tydelig farvekontrast. Udgift til ledelinie udgør ,- kr. /m afhængig af materialer. Kræves endvidere ny belægning skal tillægges en pris svarende til ,- kr./m 2 DKBlind.dk C Ledelinier og/eller opmærksomhedsfelter mangler eller er ikke tydelige Ledelinjer og opmærksomhedsfelter kan etableres ved hjælp af hhv. chaussésten og knopfliser ,- kr. pr. felt og ,- kr./m ledelinie D Belægning ujævn Jævn belægning kan skabes ved hjælp af fliser, og er til fordel for bevægelseshæmmede og barnevogne. Opretning af eksisterende fliser skønnes til ,- kr./m 2 hvorimod ny belægning af fortovsfliser prissættes til ,- kr./m 2 58

59 Problem Tiltag Anlægsskøn inkl. bortskaffelse af kasserede fliser E Mangler defineret krydsningspunkt Hvor trafik krydser ganglinjer, eller hvor en vej skal krydses, bør der etableres opmærksomhedsfelter vha. knopfliser, kantafgrænsning mod kørebane og ledelinie ,- kr. inkl. eventuel regulering af kantsten og ny støttehelle på kørebane afhængig af de aktuelle forhold på stedet DKblind.dk Et fortov bør være så bredt at to personer kan passere samtidig, dvs. minimum 1,5 m. F Smalt fortov Kræver specifik prisfastsættelse i forhold til den aktuelle lokalitet G Manglende niveauspring mellem fortov og cykelsti / vejbane og fortov Klar afgrænsning mellem fortov og cykelsti etableres vha. kantstensopspring på 5-9 cm ,- kr./m inkl. regulering af tilstødende belægning, men kræver som udgangspunkt nærmere vurdering i forhold til den aktuelle lokalitet H Manglende ganglinie med jævn belægning Jævn belægning sikrer tilgængelighed for kørestole, rollatorer mv. Jævne fliser i 1,5 m bredde sikrer adgang for alle ,- kr./m afhængig af materialevalg 59

60 3. Busstoppested Problem Tiltag Anlægsskøn Håndbog i tilgængelighed A Manglende læskærm Læskærmen placeres så dens ene side ligger umiddelbart ud for bussens indgangsdør for at hjælpe synshandicappede, og udformet i glas så ventende er synlige ,- kr./læskærm afhængig af type og placering Håndbog i tilgængelighed B Manglende bænk Bænke med ryglæn, armlæn i griberigtig højde (ca. 65 cm) og siddehøjde på 48 cm bør etableres i forbindelse med busstoppesteder. Billede se ovenfor ,- kr./stk. afhængig af type og placering Opmærksomhedsfeltet markerer bussens indstigningssted og kan etableres vha. knopfliser eller chaussésten. C Manglende opmærksomhedsfelt ,- kr. pr. felt og ,- kr./m ledelinie Håndbog i tilgængelighed 60

61 4. Trappe Problem Tiltag Anlægsskøn D Infotavle (køreplaner) ikke læsbar Teksten skal forstørres så svagsynede kan læse den, fx ved at dele informationen op på flere sider. Information i blindeskrift kan også være nyttigt. Udgiften til køreplaner med tydeligere skrift skønnes beskeden i størrelsesorden ,- pr. stk. Information i blindskrift skal prissættes i forhold til den enkelte opgave DKblind.dk Trappeløb skal markeres 1 m før og efter trappen, fx ved hjælp af chaussésten eller knopfliser, der føres helt hen til trappen. A Manglende opmærksomhedsfelter ,- kr. pr. felt DKblind.dk Markering af forkant kan gøres ved hjælp af kontrastfarvede bånd horisontalt og vertikalt. B Manglende markering af trinforkanter Udgift afhænger af den specifikke trappe og valg af materialer. DKblind.dk 61

62 5. Handicapparkering Problem Tiltag Anlægsskøn C Rækværk ikke korrekt eller mangler Griberigtige, ikke varmeledende, håndlister med en diameter på 5 cm skal placeres cm over trinforkant. En ekstra i cm s højde kan være behjælpelig for børn og dårligt gående. Billede se ovenfor. Kræver specifik prisfastsættelse i forhold til den aktuelle lokalitet A Mangler bås Parkeringsbåse nærmest primære rejsemål anvendes til invalideparkering, og afmærkes ved skiltning. 2-3 invalidevognspladser pr p- pladser er normen. Ved ændring af kørebaneafmærkning/skiltning skønnes udgift til ,- kr. pr. bås. Kræves inddragelse af ubefæstede arealer skønnes udgift til 1.000,- kr./m 2 Håndbog i tilgængelighed B Stor bås mangler I tilknytning til mindst én invalideplads friholdes fodgængerareal således, at den samlede længde bliver 8 m af hensyn til liftbusser. Ved ændring af kørebaneafmærkning/skiltning skønnes udgift til ,- kr. pr. bås. Kræves inddragelse af ubefæstede arealer skønnes udgift til 1.000,- kr./m 2 Håndbog i tilgængelighed C Ramper mangler Ved niveauspring over 3,0 cm sænkes kantsten over 1,5 meter, eller en rampe på 1,5 m med en hældning på maks. 1: ,- kr. ved sænkning af eksisterende kantsten i begge sider af krydsningspunkt 62

63 6. Rampe/adgang Problem Tiltag Anlægsskøn Opsætning af skilt eksempelvis E 23.1 V. D Manglende skilt ,- kr./stk. Håndbog i tilgængelighed Ramper skal markeres 1 m før og efter rampen, fx ved hjælp af chaussésten eller knopfliser, der føres helt hen til rampen. A Mangler opmærksomhedsfelter ,- kr. pr. felt Håndbog i tilgængelighed B Rækværk ikke korrekt eller mangler Griberigtige, ikke varmeledende, håndlister med en diameter på 5 cm skal placeres cm over rampe. En ekstra i cm s højde kan være behjælpelig for børn og dårligt gående. Billede se ovenfor. Kræver specifik prisfastsættelse i forhold til den aktuelle lokalitet Ved rampe over 10 m udføres reposer i kontrastfarve på minimum 1,5 m. C Mangler reposer Kræver specifik prisfastsættelse i forhold til den aktuelle lokalitet Håndbog i tilgængelighed 63

64 7. Øvrige Problem Tiltag Anlægsskøn Stigningen på en rampe bør være 1:20, maksimalt 1:14. D For stejl Kræver specifik prisfastsættelse i forhold til den aktuelle lokalitet Håndbog i tilgængelighed Terrænforskelle mindre end 20 cm forsøges udlignet vha. terrænregulering. Ved mere end 20 cm anvendes ramper eller trapper suppleret med elevator. E Mangler rampe- /niveaufri adgang Kræver specifik prisfastsættelse i forhold til den aktuelle lokalitet A Bænk mangler armlæn og/eller er beskidt Bænke etableres med ryglæn og griberigtigt armlæn. Der bør være et armlæn ca. 20 cm over sædet og et 45 cm dybt sæde ,- pr. bænk B Belysning mangelfuld eller placeret forkert Blødt og varmt lys, som oplyser hele fodgængerområdet. Fodgængerområdet skal opfattes, som trygt at færdes på og masterne bør fordeles jævnt langs strækningen. Kræver specifik prisfastsættelse i forhold til den aktuelle lokalitet Der skal være belysning ved stikrydsninger, trapper, ramper og indgangspartier. 64

65 Problem Tiltag Anlægsskøn C Mangler hvilefaciliteter Ved lange og stejle strækninger bør der placeres hvilefaciliteter fx en bænk med jævne mellemrum. Kræver specifik prisfastsættelse i forhold til den aktuelle lokalitet D Støttehelle for smal En støttehelle bør udformes med en bredde på min. 2,5 m og en dybde af min. 2,0 m. Kræver specifik prisfastsættelse i forhold til den aktuelle lokalitet E Døråbner mangler eller der er fejl Der etableres døråbner ved handicapadgange. Kræver specifik prisfastsættelse i forhold til den aktuelle lokalitet 65

66 66

67 67