Naturpleje på Bornholm

Transkript

1 Naturpleje på Bornholm Projekt 3679-P Maj, 2012

2 Forsidefoto: Skotsk Højlandskvæg ved Kunstmuseet på Bornholm Dyrene tilhører Svend Siegrist Bornholms Landbrug Landskab, Skov og Miljø Kannikegaard Rønnevej Aakirkeby Tlf: [email protected] 2

3 1 INDLEDNING NATUR PÅ BORNHOLM OVERSIGT OVER 3-BESKYTTET OG HØJT MÅLSAT NATUR PÅ BORNHOLM PLEJEBEHOV Nuværende plejebehov og afgræsning Fremtidigt plejebehov Konklusion på Natur på Bornholm STATUS PÅ PLEJE EKSISTERENDE INDHEGNINGER MED AFGRÆSNING Afgræsning på Naturstyrelsens arealer Klippeløkker hegnet af Bornholms Regionskommune Højt målsatte områder Konklusion på Status på pleje DYREHOLD TIL NATURPLEJE PÅ BORNHOLM HVILKE DYR ER POTENTIELT TIL RÅDIGHED FOR AFGRÆSNING? Får på Bornholm Geder på Bornholm Heste på Bornholm Kødkvæg (ammekøer, slagtekalve, mv) på Bornholm Malkekvæg: Kvæg i alt på Bornholm Konklusion på dyr til rådighed for afgræsning HVOR MANGE OG HVILKE DYR ANVENDES TIL NATURPLEJE I DAG? HVOR MANGE DYR ER TIL RÅDIGHED PÅ SIGT? PRODUKTIONSDYR ELLER ENTREPRENØRDYR? ØKONOMI I NATURPLEJEN STØTTEORDNINGER TIL NATURPLEJE Konklusion på støtteordninger til naturpleje HVAD KOSTER NATURPLEJE? Konklusion på Hvad koster naturpleje? ER DER ØKONOMI I NATURPLEJE? BORNHOLMSKE ERFARINGER Konklusion på er der økonomi i naturpleje? Bornholmske erfaringer HVORDAN GØRES NATURPLEJE ATTRAKTIVT? NATURPLEJE SOM DRIFTSGREN STØRRE SAMMENHÆNGENDE NATURAREALER Sydkysten Spellingemose Paradisbakkerne Området omkring Brommevej Området omkring Hammersholm og Langebjerg Området omkring Blåholtgård Konklusion vedr. sammenhængende arealer ETABLERING AF SLAGTERI ADMINISTRATIVE HINDRINGER FOR AFGRÆSNING

4 7 HVAD BETYDER NATURPLEJEN FOR BORNHOLM SOM SAMFUND? HVILKEN NYTTEVÆRDI HAR NATURPLEJEN FOR BORNHOLM? Understøtter naturpleje visionen om Bright Green Island? Hvad betyder naturpleje for turisterhvervet? Hvad betyder naturplejen for bosætningen på Bornholm? Kan naturpleje tænkes ind i oplevelsesøkonomien? Naturpleje som bidrag til erhvervsfremme af regionale fødevarer KAN NATURPLEJE OG BEVARELSE AF TRUEDE RACER SAMTÆNKES? SAMMENDRAG OG KONKLUSIONER BILAG

5 1 Indledning Nærværende rapport er udarbejdet i forbindelse med projektet Opstart af naturplejeforening på Bornholm , projektnr.: 3679-P , støttet af landdistriktsmidlerne gennem NaturErhverv. Projektet havde til formål at øge afgræsningen på bornholmske naturarealer og SFL-områder. I løbet af projektperioden er nogle vigtige forudsætninger ændret, hvilket har betydet, at projektet er blevet tilrettet i forhold til, hvordan det fra starten var tænkt. Bl.a. udgik oprettelse af en egentlig forening, og i stedet er etableret en ERFA gruppe af naturplejere. Videns- og erfaringsdeling vedrørende naturpleje er sket gennem studieture til Sverige, Jylland og Sjælland og gennem lokale arrangementer, hvor der er blevet set på naturpleje på Bornholm, og videregivet erfaringer fra naturplejere til naturplejere, og til andre med interesse i naturpleje. I projektet er der gennemført interviews med dyreholdere, der praktiserer naturpleje, med myndigheder, og med andre interessenter i naturplejen. Interviewene har haft til hensigt at afdække muligheder og barrierer for naturpleje, behovet for naturpleje, økonomien i naturpleje mv. Erfaringerne med at praktisere naturpleje er samlet i nedenstående rapport. Rapporten indeholder desuden en vurdering af nuværende pleje med afgræsning sat i forhold til behovet, som det vurderes af forskellige interessenter. Barrierer og muligheder for at øge naturpleje med afgræsning er diskuteret. Sluttelig rummer rapporten en række anbefalinger til myndigheder og politikere. Anbefalinger, som ud fra vores indsamlede erfaringer og viden, vil kunne fremme afgræsning af naturarealer, ikke bare på Bornholm, men i hele Danmark. Foto 1: Erfaringsudveksling - bornholmsk naturplejer kigger på Gallowaykvæg i Mols Bjerge, oktober Foto: Katrine Bruntse Høst 5

6 2 Natur på Bornholm Naturen på Bornholm er karakteriseret ved at være meget varieret. Stort set alle naturtyper og naturelementer kan findes på Bornholm. En stor del af Bornholm består dog af dyrket areal, og de beskyttede naturtyper såsom overdrevsarealer og engarealer er hovedsageligt små fragmenterede områder. Der er således kun få naturlokaliteter med et areal større end 5 ha. Der findes dog enkelte større lokaliteter såsom hedearealerne omkring Slotslyngen og Hammerknuden samt Raghammer. Desuden er der vådområder omkring Ølene, Bastemosen, Svinemosen og Udkæret. 2.1 Oversigt over 3-beskyttet og højt målsat natur på Bornholm Ifølge kommuneplanen 2009 er der på Bornholm 1704 ha overdrev-, hede-, eng- eller strandengsarealer. Hovedparten af strandengene vil typisk ikke være egnet til afgræsning, idet det er meget små arealer helt nede ved kysten. Moserne er ikke medtaget i nedenstående tabel, idet de vurderes i ringe omfang at være egnede til afgræsning. Tabel 1. Oversigt over naturtyper på Bornholm, og deres størrelse (Kommuneplan 2009) Type Antal lokaliteter Samlet areal ha Overdrev Hede Fersk eng Strandenge Som vist i tabel 1, er der i høj grad tale om meget små fragmenterede arealer. Nedenstående kort viser 3 hede, eng, overdrev og strandengsarealer på Bornholm. Ikke alle arealer er besigtigede og nogle områder kan være fejlregistreringer. Bl.a. er flere arealer ved Rø Golfbane registrerede som overdrevsarealer. Mange af overdrevsarealerne er lokaliseret på strækningen fra Østerlars til Vang, ved Paradisbakkerne og langs kysten mellem Nexø og Svaneke. De lidt større overdrevsarealer findes hovedsageligt omkring Paradisbakkerne. Hedearealerne er primært lokaliseret ved Hammeren, Slotslyngen, Raghammer, Arnager og ved Sømarken. 6

7 Figur 1: 3 beskyttede overdrev, heder, strandenge og enge på Bornholm (hedearealer er angivet med lilla, overdrevsarealer med orange, engarealer med lysegrønt og strandenge med pink) Bornholms Regionskommune har registreret en række højt målsatte områder, især baseret på botaniske registreringer (Figur 2). Der er i alt 1462 ha højt målsatte naturområder. De højt målsatte naturarealer er bl.a. lokaliteter med gøgeurt og lokaliteter med blegblå anemone. Mange af strandengene er også højt målsatte. De største højt målsatte sammenhængende områder er Hammerknuden, Hammersholm og Slotslyngen, klitterne ved Dueodde, Ølene og Raghammer. Det er ikke alle de højt målsatte naturområder, som vil være egnede til afgræsning, og hvor afgræsning vil kunne være et plejetiltag. Dette gælder bl.a. skovene med blegblå anemone samt klitterne ved Dueodde. 7

8 Figur 2: Højt målsatte naturområder på Bornholm (de højt målsatte områder er angivet med pink) Ikke alle de højt målsatte områder er 3 beskyttede naturarealer i henhold til naturbeskyttelsesloven. På Figur 3 kan ses hvilke højt målsatte områder som samtidig er 3 beskyttede. 8

9 Figur 3: 3-beskyttet natur og højt målsat natur på Bornholm (Pink= højt målsatte områder, orange= overdrevsområder, lysegrøn= enge, lilla= hedearealer og gul= strandenge) Godt 50 % af de højt målsatte naturområder er samtidig 3-beskyttede naturtyper. 9

10 2.2 Plejebehov Såfremt alle 3-beskyttede overdrev, hede og engarealer anses for plejekrævende, er der et stort behov for yderligere naturpleje idet kun ca % i dag plejes med afgræsning. Andelen svarer til landsgennemsnittet. Plejebehovet kan diskuteres og fastlægges ud fra flere vinkler: Man kan vælge en vinkel, hvor man ønsker at fastholde et bestemt landskab, som rummer optimale betingelser for stor biodiversitet. Ud fra denne synsvinkel er der et meget stort behov for naturpleje. Et behov, som er langt større end den pleje, som sker i dag på disse naturarealer. Man kan også diskutere plejebehovet ud fra, hvilke områder der i følge lovgivning har krav på naturpleje. Kommunen har plejepligt på de 3 områder, som ligger på kommunens arealer samt på fredede arealer, hvor der i fredningsbestemmelsen er indskrevet pleje af arealet. Dertil kommer, at kommunen har plejeret på privatejede 3 arealer. Lodsejerne har ikke plejepligt på 3 arealer, men er alene forpligtiget til at holde arealerne fri for opvækst af træer og buske. Dette kan ske uden egentlig naturpleje. Arealer, som er meget vanskelige at rydde, er endvidere undtaget fra rydningspligten. Klitfredede og fredskovsarealer er endvidere undtaget for rydningspligten. Ser man alene på de områder hvor myndighederne har plejepligt, er behovet for naturpleje langt mindre, end hvis man valgte at alt 3-natur skulle rumme optimale forhold for biodiversitet. Når plejebehovet i denne rapport diskuteres, er det primært ud fra behovet set i forhold til arealer med plejepligt. Ændret lovgivning kan betyde at flere eller færre arealer bliver omfattet af plejepligt. Den eneste undersøgelse om plejebehovet, som vi har kendskab til, er en spørgeskemaundersøgelse fra 2001 om amternes naturpleje 1. I denne rapport findes tal for andel af 3 arealer med lejepligt/plejeret og hvor stor andel, hvor det skønnes at behovet er opfyldt. I undersøgelsen har daværende Bornholms Amt angivet, at der er i alt 2210 ha 3 arealer og at 1242 ha heraf er med plejeret/plejepligt. Af de 1242 ha med plejeret/plejepligt er det angivet at behovet er opfyldt for 90 % af arealerne svarende til godt 1100 ha. Af de resterende arealer er det angivet at ca. 1/3 har opfyldt plejebehovet. Totalt svarer dette til at plejebehovet ikke er dækket på ca. 36 % af arealerne Nuværende plejebehov og afgræsning Naturstyrelsen på Bornholm (interview med Tommy Hansen og Dorte Bugge Jensen, ) og Bornholms Regionskommune (interview med Ole Holm Pedersen, og Louise Lyng Bojesen, ) giver udtryk for, at de er tilfredse med den naturpleje, som finder sted i dag. Naturstyrelsen på Bornholm (NST) mener ikke der er særlig behov for øget naturpleje i forhold til 1 Amternes naturpleje en spørgeskemaundersøgelse om status og behov ved naturområders drift og pleje. Rita Merete Buttenschøn, Forskningscenter for skov- og naturstyrelsen i samarbejde med Amtsrådsforeningen,

11 deres arealer, det eneste er et nyt areal på ca. 15 ha, som inddrages ifm. det kommende bisonprojekt. Bornholms Regionskommune (BRK) ved, at der er flere områder, som burde plejes med f.eks. afgræsning, men at de arealer som kommunen har plejepligt på, i dag bliver plejet i et eller andet omfang med afgræsning. BRK ser således ikke noget akut behov for yderligere afgræsning på nye arealer. Men nogle af de naturarealer, som afgræsses i dag, skal der findes nye naturplejere til i løbet af få år. BRK ser muligheder for, at der kunne skabes større sammenhængende afgræssede naturområder, f.eks. i Kleven og ved Spellingemose, langs kysten fra Boderne til Sose, og i tilgroede enge langs Læså Fremtidigt plejebehov Naturstyrelsen på Bornholm (NST) ser et problem i at få afgræsset naturarealerne på sigt. Flere af de større naturplejere er omkring 60 år eller ældre, og det vil være ønskeligt, hvis yngre naturplejere kunne tage over. NST vil helst bruge private naturplejere til deres arealer, men kan blive tvunget til selv at forestå naturplejen på sigt, hvis der ikke kommer yngre naturplejere til, når de nuværende stopper. NST ser derfor en stor udfordring i at få græsningsaftaler med naturplejere på 5 til 10 års sigt. NST mener ikke, at de vil få flere naturarealer, som skal afgræsses, som følge af de kommende naturplaner. De mener ikke behovet for naturpleje - i form af plejebehov på flere af deres naturarealer - vil stige fremadrettet. Bornholms Regionskommune (BRK) har endnu ikke overblik over, om naturplanerne vil betyde at flere arealer vil skulle plejes med afgræsning, men formoder det vil ske i begrænset omfang. Der er til gengæld flere 3 arealer, som bør blive afgræsset fremover. Kommunen har ikke pt. resurser til at skabe sig et overblik over, hvilke arealer, som bør prioriteres i forhold til naturpleje med afgræsning. Danmarks Naturfredningsforening (interview med Jørgen Butzbach og Thyge Nygaard, ) vurderer, at der er et stort behov for naturpleje i Danmark og på Bornholm. I Danmark som helhed plejes ca. 35 % af arealerne det samme gælder på Bornholm. Tager man udgangspunkt i antallet af 3 beskyttede lysåbne naturarealer, som i dag ikke plejes med afgræsning og/eller slæt, er der et stort behov for yderligere naturpleje. Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener derfor, at der er et meget stort behov for yderligere naturpleje i forhold til det, som sker i dag. Det er, ifølge DN, især de små arealer, som mangler pleje. Det er et kæmpe problem at få afgræsset små arealer, da de er uinteressante for større dyreholdere, da det er alt for besværligt og omkostningstungt at afgræsse små arealer (flytning af dyr, tilsyn etc). Thyge Nygård ser de mange små arealer, som det største problem i naturplejen. De store arealer er der ikke problemer i at få afgræsset. Den store opgave er således hvor det er muligt at binde de små arealer sammen til større områder. Bornholms fragmenterede natur gør det svært. Barriere for at få afgræsset de resterende 65 % er, at støtteordningerne ikke er tilpasset små arealer. Forsvaret har en del øvelsesterræn, som også er værdifulde naturarealer med et plejebehov, og som i dag plejes på forskellig vis. Vi har i forbindelse med projektet haft kontakt til Forsvaret, som har været velvillige, men aftale om interview blev ikke gennemført, da uopsættelige ting kom i vejen. Forsvaret er en forholdsvis stor aktør som ejer af værdifulde naturområder. 11

12 2.2.3 Konklusion på Natur på Bornholm Naturstyrelsen og Bornholms Regionskommune vurderer, at behovet for afgræsning af naturarealer, som de har ansvaret for, i store træk er dækket i dag. Det er formentlig et udtryk for, at man er lykkedes med at fastholde driften på de særlig værdifulde arealer, og at man formår at opretholde pleje på de arealer, hvor der er plejepligt. De kommende naturplaner vil næppe betyde, at flere at Naturstyrelsens naturarealer skal afgræsses. Bornholms Regionskommune har endnu ikke overblik over, om naturplanerne betyder, at flere naturarealer skal afgræsses i så fald nok kun få arealer. Danmarks Naturfredningsforening vurderer, at der er et stort udækket behov for afgræsning i de lysåbne 3-naturtyper, men da der er tale om mange små arealer, vil det være omkostningsfuldt med nuværende tilskudsniveau. Naturstyrelsen, Bornholms Regionskommune og Danmarks Naturfredningsforening er enige om, at der er en stor udfordring i at få nye, og yngre, dyreholdere til at varetage naturplejen om 5-10 år. 12

13 3 Status på pleje Ud fra oplysninger hentet hos Naturstyrelsen på Bornholm og Bornholms Regionskommune er der i afsnit 3 redegjort for nuværende arealer, som de holder afgræsset. Dertil kommer private arealer, som typisk afgræsses af ejers egne dyr. Da hverken NST eller BRK nødvendigvis har forpligtigelser i forhold til disse, foreligger der ikke systematisk viden om afgræsning af private naturarealer i de offentlige systemer. 3.1 Eksisterende indhegninger med afgræsning Naturstyrelsen ansvarlig for hegning og vedligeholdelse af hegn på egne arealer. Bornholms Regions Kommune har forpligtigelser på fredede arealer og andre arealer, som er højt målsatte, samt på 3 beskyttede arealer som ejes af kommunen. Bornholms Regions Kommune sørger for hegning og vedligeholdelse af hegn i disse områder. Derudover er Bornholms Regionskommune ofte behjælpelig med hegning på private arealer, såfremt kommunen finder at arealerne har særlig natur- eller landskabsmæssig værdi. Naturstyrelsens hegnede arealer, og hegnede arealer, som Bornholms Regionskommune er ansvarlig for, bliver i dag afgræsset i større eller mindre omfang. Bornholms Regions Kommune har aftaler på de hegnede arealer, men laver ikke systematisk opfølgning på, om der sker afgræsning Afgræsning på Naturstyrelsens arealer En relativt stor del af Naturstyrelsens åbne arealer bliver i dag afgræsset. En stor del af Naturstyrelsens arealer består af regulær skov, hvor der ikke er behov for afgræsning. Naturstyrelsen har et areal på ca ha i Almindingen. Dette består hovedsageligt af skov. I Rø plantage har Naturstyrelsen ca. 600 ha. Dette er også primært skovarealer. Omkring Hammeren er der ca. 560 ha. Arealerne omkring Hammeren rummer flere overdrevs- og hedearealer. Derudover er der ca. 200 ha ved Blykobbe Plantage, som også primært er skov. Naturstyrelsen på Bornholm har i dag aftale med 14 dyreholdere som tilsammen afgræsser 491 ha. Heraf afgræsser 3 dyreholdere ca. 80 % af arealerne. Der afgræsses især på arealerne ved Hammeren og i Almindingen. På arealerne ved Hammeren er der i dag afgræsning på ca. 240 ha. I Almindingen er der afgræsning på ca. 100 ha med skov, moser og enge. Der er ingen hede og overdrevsarealer på de arealer, som Naturstyrelsen ejer i Almindingen. Naturstyrelsen er i gang med et bisonprojekt, hvor der hegnes et ca. 200 ha stort område i Almindingen, som skal afgræsses med Europæisk Bison (Vincent). 13

14 Figur 4: Afgræsning på Nordbornholm På kortet markerer den gule streg nuværende arealer som afgræsses. Den pink/hvide streg markerer arealer ejet af Naturstyrelsen på Bornholm. Desuden er der angivet overdrevs-, hede- og engarealer. Det ses, at hovedparten af de åbne hede- og overdrevsarealer i dag afgræsses. 14

15 Naturstyrelsen på Bornholm har 50 hegninger på deres bornholmske arealer. Der er græsningsaftaler på alle hegninger. Hegningerne udgør i alt 491 ha. Tabel 2. Naturstyrelsens hegnede naturarealer, fordelt efter størrelse Interval antal % af samlet % af gns. lokaliteter lokaliteter areal areal areal ha ha ha ha , ha ,9 2-5 ha ,1 1-2 ha ,8 1,6 < 1 ha 3 6 1,6 0,3 0,53 Ved Hammersholm er der 4 hegninger i umiddelbar tilknytning til hinanden med et samlet areal på knapt 38 ha. Hele arealet afgræsses af kvæg fra samme dyreholder. Ved Hammershus er der 3 hegninger med et samlet areal på 24 ha, som alle afgræsses af får fra én fåreholder. Ved Ekkodalen er der flere små hegninger i tilknytning til hinanden. Der er i alt 7 hegninger med et samlet areal på godt 22 ha, og arealerne afgræsses af 6 forskellige dyreholdere Klippeløkker hegnet af Bornholms Regionskommune Tilbage i midtfirserne hegnede Bornholms Amt en række områder i forbindelse med det såkaldte klippeløkkeprojekt. I dag eksisterer 78 af hegningerne, hvor hegnet stadig er intakt. Der sker afgræsning på hovedparten af de 78 hegninger. Ca. 14 ha af de hegnede klippeløkker blev ikke afgræset i Hegningerne er primært anlagt på private arealer og på fredede arealer. Arealerne udgør ca. 290 ha tilsammen. Knapt 100 ha afgræsses af ejernes egne dyr. Ca. 40 ha afgræsses af Bornholms Regions Kommune s fårehold, og ca. 60 ha af får fra privat fåreholder. De resterende ca. 85 ha afgræsses af ca. 10 forskellige dyreholdere. Tabel 3. Hegnede klippeløkker, Bornholms Regionskommune, fordelt på størrelse Interval antal % af samlet % af gns. lokaliteter lokaliteter areal areal areal ha ha , ha ,6 2-5 ha 33 16, ,2 1-2 ha 12 4,0 17,7 13 1,5 < 1 ha 16 1,5 9,4 13 0,6 Af tabel 3 ses, at der primært er tale om meget små arealer, og arealerne er stærkt fragmenterede. Det betyder, at det er svært at skabe sammenhæng mellem arealerne. 15

16 3.1.3 Højt målsatte områder De højt målsatte områder er i sin tid registreret af Bornholms Amt, og er i dag et internt arbejdsredskab for Bornholms Regionskommune. I de højtmålsatte områder har man vished for at der er registreret noget værdifuldt, f.eks. gøgeurter eller blegblå anemone. De højt målsatte områder har især baggrund i botaniske registreringer. De højt målsatte områder på Bornholm udgør i alt 1468 ha. Arealerne består af i alt 99 større og mindre lokaliteter. Arealernes størrelsesfordeling er som følger: Tabel 4. Højt målsatte områder på Bornholm, fordelt efter størrelse Interval antal % af samlet % af gns. lokaliteter lokaliteter areal areal areal > 200 ha ha ha ha ha ha ,5 7,3 2-5 ha ,4 3,1 1-2 ha ,5 1,4 < 1 ha ,3 0,6 0,4 Det ses af tabel 4, at også de højt målsatte områder primært består af meget små arealer. I dag plejes ca. 485 ha højt målsatte områder med afgræsning, svarende til 1/3 af arealerne. Det er dog ikke alle arealerne som med fordel vil kunne plejes med afgræsning. En del af de højt målsatte naturområder på Bornholm er skove med blegblå anemone. Et andet større og højt målsat område er klitterne ved Dueodde, som heller ikke er egnet til afgræsning. På Figur 5 er de højt målsatte områder sammenholdt med de hegninger, hvor vi har viden om afgræsning (Naturstyrelsens hegninger og Bornholms Regionskommunes hegnede klippeløkker). Figur 5 viser, at der, som forventet, er en ret god sammenhæng mellem højt målsatte naturområder og hegninger, men også at der ikke er sammenfald. Det manglende sammenfald giver for nogle områder god mening: Figur 5 viser, at bl.a. klitterne ved Dueodde, og skovarealer ved Slotslyngen og Hammeren ikke er hegnede, og ikke afgræsses. Desuden er anemoneskovene i området nord for Østermarie, og hedearealerne ved Raghammer ikke hegnede. Arealerne ved Raghammer afgræsses dog i større eller mindre omfang hvert år. Der anvendes mobilt hegn på arealet, da arealerne desuden er øvelsesterræn for militæret. Arealer der afgræsses vha. flytbart hegn fremgår ikke af gis-laget hegninger, og er ikke medtaget i Figur 5. Døndalen er endnu et eksempel på et højt målsat område, som ikke er hegnet, og ikke er egnet til afgræsning; Døndalen er en typisk bornholmsk sprækkedal med stejle sider ned mod et lille vandløb. Det, som Figur 5 ikke kan vise, er om at der er højt målsatte områder med et græsningsbehov, som ikke afgræsses i dag. 16

17 Figur 5: Højt målsatte naturområde på Bornholm sammenholdt med hegninger af naturområder Kortet viser de højt målsatte naturområder på Bornholm (de pink markeringer) samt de arealer som afgræsses pt (de gule markeringer). Hegninger er såvel Naturstyrelsens hegninger og hegninger fra Klippeløkkeprojektet under Bornholms Regionskommune Konklusion på Status på pleje Der er stor forskel på størrelsen af de indhegninger, som Naturstyrelsen har ansvaret for, og de arealer, som Bornholms Regionskommune har ansvaret for: Naturstyrelsen har 50 hegninger på i alt 491 ha. Der er aftaler om græsning på alle arealer. 50 % af Naturstyrelsens hegnede areal er lokaliseret i 3 store indhegninger på ha, Bornholms Regionskommune har 78 hegninger på i alt 290 ha. Hegningerne er private og/eller fredede arealer, og mange blev hegnet ifm. Bornholms Amts Klippeløkkeprojekt i midten af firserne. 65 % af Bornholms Regionskommunes hegnede areal er lokaliseret på 46 mindre lokaliteter (2-10 ha). 17

18 Naturstyrelsen har færre og større indhegninger ift. Bornholms Regionskommune, som har mange og mindre indhegninger. Det kan skyldes forskelle på arealerne, som henholdsvis Naturstyrelsen og Bornholms Regionskommune har plejepligt på. Men det kan også til dels skyldes forskellige traditioner. I praksis betyder det, at Bornholms Regionskommunes hegninger er mere arbejdskrævende, og sandsynligvis koster mere at afgræsse, fordi de ikke er så attraktive og rationelle for naturplejere, som foretrækker større indhegninger. Vores indtryk er, at afgræsning i mange af Bornholms Regionskommunes indhegninger bygger på mundtlige og uforpligtende aftaler, mens naturstyrelsen i højere grad har skriftlige og forpligtende aftaler. Når vi ser bort fra det nordligste Bornholm (Hammeren mv.), så har Bornholms Regionskommune og Naturstyrelsen kun få indhegninger på Vestbornholm, selvom der er mange 3 udpegninger. Områderne Østerlars, Rø, Olsker indeholder mange 3-overdrev, hvilket området omkring Vestermarie, Ringeby og Tingsted også gør (se Figur 3). Men der er kun få indhegninger på Vestbornholm (se Figur 5). De fleste indhegninger ligger langs nordkysten og på Østbornholm. Vi ved ikke, hvorfor indhegningerne fordeler sig skævt på Bornholm. Det kan skyldes, at overdrevene på Vestbornholm ikke er højt målsatte, eller at de ikke er synede, og udpegninger alene beror på luftfotos. Eller måske at der traditionelt har været mest fokus på Østbornholms natur. 18

19 4 Dyrehold til naturpleje på Bornholm 4.1 Hvilke dyr er potentielt til rådighed for afgræsning? Får på Bornholm Udtræk fra CHR-registret den 3. februar 2012 viser fordelingen af får på Bornholm: Der er i alt 79 besætninger på Bornholm med får, heraf er 3 fårebesætninger økologiske. Ialt 1332 moderfår er registreret i CHR-registret, og i alt 2148 moderfår og lam. Antallet af lam vil være større om sommeren og efteråret end det opgivne antal fra februar måned. Fårene læmmer for hovedparten om foråret, og lammene slagtes traditionelt efterår og vinter, og derfor er antallet af dyr lavt i februar. Mange af fårebesætningerne er små besætninger, og har kun får og lam til ejers eget forbrug. Fårene i de små besætninger afgræsser som regel ejers egne arealer. Ifølge udtrækket fra CHRregistret den har 37 besætninger, svarende til 47 % af besætningerne, 5 eller færre moderdyr. Tilsvarende er der kun få større fårebesætninger på Bornholm. Kun 15 % (12 stk) af besætningerne har 25 eller flere moderfår. En enkelt bornholmsk besætning er stor; nemlig på 600 moderfår. I gennemsnit har de bornholmske fårebesætninger 15,6 moderfår, men ser man bort fra den største besætning, er gennemsnitsstørrelsen på 8,1 moderdyr pr besætning. Nedenfor ses udviklingen af antal moderfår på Bornholm i perioden (Danmarks Statestik). Tabellen viser, at antallet af får steg kraftigt fra 2006 til 2007, hvilket kan hænge sammen med at Bornholms største fårebesætning udvidede besætningen på dette tidspunkt. Sammenholdes tabellen med at der i februar 2012 var registreret 1332 moderfår på Bornholm i CHR-registret, kan man konkludere, at antallet at får svinger fra år til år, men i de seneste fem år har tallet ligget stabilt på mellem ca. 900 og 1500 moderfår. På Bornholm findes følgende fåreracer: Gotlandsk Pelsfår, Såne får, Oxford Down får, Merino får, Spælsau får, Texel får, Dorset får, Suffolk får, m.fl. Tabel 5. Antal moderfår på Bornholm

20 4.1.2 Geder på Bornholm Udtræk fra CHR-registret den 3. februar 2012 viser fordelingen af geder på Bornholm: Der er 19 besætninger med geder på Bornholm med 90 modergeder og 118 geder i alt. I gennemsnit har besætningerne knap 5 geder. 6 besætninger (32%) har 5 eller flere modergeder. Den største besætning har 26 modergeder. Der findes forskellige racer af geder på Bornholm: Dansk Landrace geder, Boer geder, m.fl Heste på Bornholm Heste skal ikke registreres i CHR-registret, og der er derfor ikke en dækkende opgørelse over antallet af heste på Bornholm. Ifølge Landskontoret for Heste i Skejby (pers. komm. konsulent Erik Clausen, februar 2012), kan man tidligst om et års tid få et første overblik over antallet af heste i Danmarks forskellige regioner via det lovpligtige hestepas. Danmarks Statistik har en opgørelse over antallet af heste på landbrugsbedrifter på Bornholm. Tabel 6. Antal heste på Bornholm, Af tabellen ses, at antallet at heste på landbrugsbedrifter på Bornholm i perioden har ligget omkring knap 500 heste. Men da en del heste ikke er opstaldet og ejet af landbrugsbedrifter, er dette antal ikke dækkende. Der er aktive avlsforeninger indenfor Islænderheste, Connemareponyer, Shetlandsponyer, Fjordheste, Travheste, Frederiksborgheste, Olderborgheste, Varmblodsheste, Quaterheste, m.fl. På Bornholm bruges heste til naturpleje på mindre, oftest privatejede, naturarealer. Naturstyrelsen på Bornholm har aftale med en naturplejer, som afgræsser arealer i Almindingen og Ølene med Olderborgheste med god effekt. 20

21 Foto 2: Oldenborgheste afgræsser Naturstyrelsens arealer i Almindingen, Foto: Elisabeth Falk Hestene er, ifølge Naturstyrelsen, gode til at holde opvækst nede efter rydning, da de gerne æder vedplanter, og samtidig har et kraftigt tråd. Naturstyrelsen på Bornholm (interview ) mener faktisk, at den ideelle afgræsning er med både kvæg og heste, men at ikke alle hesteracer egner sig; Naturstyrelsen nævner Oldenborghestene og islænderhestene og tror, at Exmoorponyer, som græsser for Naturstyrelsen på Langeland, også vil være egnede til bornholmske naturarealer. Bornholms Regionskommune har også aftale med flere hesteejere om afgræsning af naturarealer. Overdrevene langs kysten syd for Svaneke afgræsses især af heste. De hårdføre racer som islænderheste og shetlandsponies vil givetvis være gode naturplejere på de næringsfattige naturtyper som overdrev og heder, mens f.eks. oldenborgheste synes velegnede i skovene og på engarealer Kødkvæg (ammekøer, slagtekalve, mv) på Bornholm Denne gruppe dækker over både kvæg fra kødkvægracer, krydsninger mellem kødkvæg og malkekvæg, malkekøer der fungerer som ammekøer, og slagtekalve fra malkekvægsracer. Mange kødkvægracer er repræsenteret på Bornholm: Limousine kvæg, Hereford kvæg, Angus kvæg, Skotsk Højlands kvæg, Simmentaler kvæg, Dexter kvæg, Charolais kvæg, m.fl. Udtræk fra CHR-registret den 3. februar 2012 viser fordelingen af ammekvæg på Bornholm: I alt er der 114 besætninger på Bornholm med ammekøer og/eller slagtekvæg. Af disse er 7 registreret som slagtekalvebesætninger, og disse besætninger vil næppe kunne bidrage til naturplejen på Bornholm, da kalvene opfedes på stald. 21

22 2 af ammeko-besætningerne er registreret som økologiske. I alt er der 507 moderdyr (ammekøer), og 2041 stk kvæg registreret i denne gruppe. Af disse er 657 registreret som slagtekalve. Der er 17,9 stk kvæg pr besætning, og ser vi bort fra slagtekalvene er der 4,7 ammekøer og i alt 12,9 stk kvæg pr besætning. Der er dog stor spredning i besætningernes størrelse; 70 besætninger (61%) er meget små besætninger med 3 eller færre moderdyr. 13 besætninger har mindst 10 ammekøer (11%). Nedenfor ses udviklingen af antal ammekøer på Bornholm i perioden (Danmarks Statestik). Antallet har ligget stabilt mellem 350 og 500 ammekøer i de seneste fem år med en stigende tendens de seneste to år. Tabel 7. Antal ammekøer på Bornholm, Malkekvæg: På Bornholm er der ca stk malkekøer som gennemsnit over en årrække. Ifølge Danmarks Statistik var antallet i perioden 2006 til 2010 på mellem 4800 og 5800 malkekøer. Antallet af malkekøer har de seneste to år været stigende. Malkekvægracer på Bornholm er: Dansk Holstein/Sortbroget Dansk Malkekvæg, Rød Dansk Malkerace, Jersey Malkekvæg, Dansk Rødbroget Kvæg. 22

23 Foto 3: Modelfoto af bornholmsk jerseyko på Dueodde Strand. Foto: Olav Vibild De fleste malkekøer er på stald året rundt. En mindre del af malkekøerne afgræsser marker i omdrift om sommeren. Malkende køer er ikke til rådighed for naturpleje, da de kræver et højt foderniveau, og adgang til malkestald eller malkerobot 2-3 gange dagligt til at blive malket. Der er 43 malkebesætninger på Bornholm. Det betyder, at der er ca. 128 køer i gennemsnit pr besætning. Besætningsstørrelsen varierer mellem ca. 15 køer og 360 køer. På 15 malkekvægbedrifter (35 %) afgræsser køerne og/eller kvierne. Tabel 8. Antal malkekøer på Bornholm, Goldkøer er drægtige malkekøer der holder malkepause i 6-8 uger før de skal kælve. Goldkøer kræver et godt opsyn fra landmanden. Goldkøerne holdes derfor enten på stald, eller afgræsser tæt på bedriften. Goldkøer er derfor ikke som udgangspunkt til rådighed for naturpleje. På nogle få bedrifter afgræsser goldkøerne naturarealer, som ligger nemt for opsyn, og som har nemme adgangsforhold for dyr og mandskab, og kan dække de drægtige køers foderbehov. 23

24 Kvier af malkerace: Der er ca kvier af malkerace på Bornholm. Kvier mellem 12 måneder og ca. 24 måneder gamle kan bruges til afgræsning af naturområder, men i praksis er det svært at gøre rationelt, og med hensyntagen til kviernes behov. Kvierne bliver insemineret og kontrolleret for drægtighed, når de er ca måneder gamle. Derfor skal de på stald på dette tidspunkt. Når kvierne er ca måneder gamle, er de højdrægtige, og skal på stald for at kælve og vænne sig til livet som malkeko. I den resterende kvietid skal kvierne vokse, og derfor have adgang til et godt foder og mineral/vitamintilskud. På de bedrifter, hvor kvierne afgræsser, er det ofte kun i perioden før inseminering, og/eller fra kvierne er konstateret drægtige og frem til et par måneder før kælvning De moderne bedrifter har kvier, og markerne liggende spredt, og nogle marker ligger langt fra staldene. Derfor er det svært at forene kvieopdræt og afgræsning. Hvis det gøres attraktivt for landmanden at lade kvier afgræsse naturarealer, skal hegning og vanding være etableret, og der kompenseres for ekstra tidsforbrug og transport. Derudover skal der være en gulerod (motivation) i form af direkte betaling, da det, alt andet lige, vil være mere rationelt og give et bedre økonomisk resultat i at holde kvierne hjemme på bedriften. For malkekvæget gælder, at de på lavbundede naturarealer især med læ og vandløb/vandhuller vil være udsatte for fluestik, som kan give yverbetændelse, og evt. ødelægge dele af yveret. Foto 4: SDM kvier afgræsser i Ekkodalen, Foto: Annette Holmenlund 24

25 Tyrekalve og stude: De fleste tyrekalve af malkekvægracerne sælges som spæde til opfedning. I alt fødes mindst 2000 tyrekalve om året på Bornholm, og af disse fedes ca. 700 op på Bornholm. Resten sælges til opfedning udenfor øen. Hvis det er økonomisk attraktivt, vil disse tyrekalve eller i hvert tilfælde en del af dem kunne studes, og indgå i naturplejen på Bornholm. Kønssorteret sæd og inseminering med kødkvæg: Kønssorteret tyresæd er blevet mere tilgængeligt i de seneste år, og især indenfor jerseyracen er det udbredt at bruge kønssorteret tyresæd, så de bedste køer i besætningen får kviekalve. Det giver mulighed for, at man bruger sæd fra kødkvægstyre på nogle af de øvrige malkekøer. De krydsningerkalve, som er resultatet, kan indgå i naturplejen, når de er ca mdr. gamle. Det vil kræve vinteropstaldning, og en slutfedning på kløvergræs eller stald. Og forudsætningen er, at det er økonomisk attraktivt at udføre naturplejen, da krydsningskvæget vil vokse bedre på stald eller på dyrket kløvergræs Kvæg i alt på Bornholm Det samlede antal kvæg på Bornholm har ifølge Danmarks Statistik været på mellem stk og stk i perioden 2006 til Antallet har været stigende de seneste to år (se nedenstående tabel). Tabel 9. Antal kvæg på Bornholm Konklusion på dyr til rådighed for afgræsning Der er et stabilt antal moderfår på Bornholm, som kan indgå i den bornholmske naturpleje. Langt de fleste besætninger er små, og afgræsser ejers egne naturarealer, eller natur på tilstødende naboarealer. Der er kun 12 besætninger med 25 eller flere moderfår pr Hvis det er økonomisk attraktivt for besætningsejerne, og hvis det er overkommeligt mht opsyn og transport af får, vil nogle af disse kunne motiveret til at udføre ekstern naturpleje. Men det skal for mange af besætningerne kunne kombineres med et job udenfor bedriften. Den største bornholmske fårebesætning udfører professionel naturpleje, og har stor erfaring med dette. Får har et kort generationsinterval, dvs. at bestanden hurtigt kan øges (gimmerlam kan selv få lam året efter at de er født), hvis der er behov for flere får til naturpleje. 25

26 Hvis der tilbydes en passende betaling, og i øvrigt tilbydes attraktive vilkår for naturplejere med får, er der også både får og fåreholdere på Bornholm til at udføre arbejdet. De fleste bornholmske geder findes i meget små besætninger. Geder bruges i naturplejen til specialopgaver, hvor f.eks. buskads eller opvækst skal ryddes. Geder har, ligesom får, et kort generationsinterval, idet gimmerkid kan få kid allerede året efter at de selv er født. Umiddelbart er der geder nok på Bornholm til specielle naturplejeopgaver. Hvis behovet bliver større, kan antallet af geder hurtig øges, hvis betaling og vilkår er attraktive for gedeejerne. De kendte tal for heste på Bornholm er stabilt. Mange heste er ikke produktionsdyr, men bruges i fritiden til sport og motion, og er ikke til rådighed for naturpleje. Men hvis det gøres attraktivt for hesteejerne, vil flere heste kunne indgå i naturplejen. Det er muligvis flere eller andre faktorer end økonomien, som kan motiverer hesteejere til naturpleje. Antallet af ammekøer har ligget stabilt på 350 til 500 ammekøer i de seneste fem år med en stigende tendens de seneste to år. Langs de fleste besætninger er små med mindre end 3 ammekøer pr besætning, og disse besætninger afgræsser især egne arealer, og evt. naboarealer besætninger har mere end 10 ammekøer pr besætning, og mange af disse kan afgræsse eksterne naturarealer, hvis det er attraktivt for dyreejerne. Nogle af dem gør det allerede. Ammekøer har et generationsinterval på ca. 2½ år. Så hvis afgræsning af naturarealer bliver en attraktiv driftsgren, kan antallet af ammekvæg hurtigt øges. Malkekøer er ikke egnet til afgræsning af naturarealer, da de har et stort behov for letfordøjeligt foder, og skal malkes flere gange dagligt. Kvier og stude af malkekvæg udgør en uudnyttet reserve af kvæg til naturpleje. For kvier gælder dog, at det kun vil være en del af kvierne, som evt. kan udføre naturpleje. De tyrekalve, som sælges og transporteres væk fra Bornholm, vil under de rette økonomiske betingelser kunne opfedes på Bornholm som stude, og udføre naturpleje i sommerperioden. Det vil kræve vinteropstaldning af studene, og at opfedning og naturpleje samlet set er økonomisk attraktivt. Det samme gælder for krydsningskvier og stude (kødkvæg x malkekvæg). Antallet af kvæg på Bornholm er stabilt, og har været stigende de seneste år. Samlet set kan man konkludere, at der er tilstrækkeligt med dyr på Bornholm til at afgræsse de åbne naturarealer. Og at antallet hurtigt kan øges, hvis naturpleje bliver en attraktiv driftsgren. Så den begrænsende faktor for naturpleje er ikke antallet af dyr, men andre faktorer. 4.2 Hvor mange og hvilke dyr anvendes til naturpleje i dag? De to største udbydere af naturplejeopgaver på Bornholm er Naturstyrelsen (Statsskoven) og Bornholms Regionskommune. Statsskoven har aftale med 14 dyreholdere (2011) om afgræsning af naturarealer, heraf afgræsser de tre største ca. 80 % af arealerne. Bornholms Regionskommune har aftale med 10 dyreholdere ud over kommunens eget fårehold - som udfører afgræsning på naturarealer. Derudover afgræsses nogle af de private naturarealer af ejers egne dyr. 26

27 Der er ikke nogen opgørelse over hvor mange dyr der indgår i naturplejen på Bornholm. Der anvendes primært får og kvæg til afgræsning af naturarealer. Heste indgår især på private arealer, men også enkelte naturarealer, som enten Naturstyrelsen eller kommunen har ansvaret for at pleje. Geder indgår kun på mindre private naturarealer. 4.3 Hvor mange dyr er til rådighed på sigt? Antallet af får, kvæg og heste har ifølge Danmarks Statistik været stabilt i perioden , og haft en stigende tendens i de seneste år. Der er derfor ikke noget, som tyder på, at antallet af græssende dyr er i nedgang. Og der er intet belæg for at sige, at det er antallet af græssende dyr, som er den begrænsende faktor i naturplejen på Bornholm. Fem af de største naturplejere på Bornholm blev interviewet i december Én naturplejer ville gerne udvide sin besætning væsentligt, tre regnede med at fortsætte med omtrent samme besætningsstørrelse som i dag, mens én er i gang med at reducere sin besætning til et lidt lavere niveau. Så interviewene peger heller ikke i retning af, at antallet af dyr til naturpleje vil falde i de kommende år. 4.4 Produktionsdyr eller entreprenørdyr? På de næringsstoffattige naturtyper som overdrev og heder kan det være svært eller umuligt at holde en passende tilvækst på voksende dyr, og på dyr som er drægtige eller diegivende. Det betyder tab for dyreholder, hvis dyrene ikke kan holde en god tilvækst. Og i værste fald kan det være i strid med dyrevelfærden, hvis voksende og drægtige/diegivende dyr ikke får nok at æde. I tilskudsordningerne er der åbnet mulighed for suppleringsfodring i den 5-årige ordning kræver det dog dispensation. På de næringsstoffattige naturtyper er det imidlertid ikke altid ønskeligt med suppleringsfodring, da det giver en vis næringsstoftilførsel. Derfor har et par naturplejere på Bornholm brugt goldhopper og goldfår til naturpleje. Voksne dyr, som ikke vokser eller er drægtige/diegivende, skal kun have foder til vedligehold. Sådanne entreprenørdyr giver ikke salg af kød, og hele indtjeningen skal derfor komme fra betaling for naturpleje. Naturstyrelsen (interview ) nævner et studeafgræsningsprojekt ved Oksbøl, hvor Belted Galloway stude afgræsser. Studene er entreprenørdyr, som ofte er 8-10 år gamle. Pasningen er nem, fordi dyrene kan gå ude året rundt, og ikke kræver ekstra opsyn ved kælvninger mv. Fra vores interview med de fem største naturplejere på Bornholm ved vi, at flertallet af naturplejerne har et ønske om, at det er muligt at kombinere naturpleje med et dyrehold, hvor der også er produktion i form af lam og kalve. På Bornholm kan nogle arealer derfor blive afgræsset af entreprenørdyr, men der vil også være produktionsdyr, som udfører naturpleje. Det er derfor vigtigt at finde modeller, hvor dette er muligt med en fornuftig indtjening. Det vil både kræve en indtjening fra selve naturplejen, og en indtjening fra salg af kød. 27

28 5 Økonomi i naturplejen 5.1 Støtteordninger til naturpleje Der er to støtteordninger til pleje af græs- og naturarealer. 1-årig tilskud til græs- og naturarealer, når arealerne hvert år plejes med afgræsning eller slæt, så de fremstår med lavt plantedække 31. august. Tilskudsfodring er tilladt i begrænset omfang. Kan kombineres med enkeltbetalingsordning. 5-årigt tilskud til græs- og naturarealer, hvis min. 50 % af areal i Natura 2000 projekt Natura 2000 område Naturperle (særligt værdifulde og svært tilgængelige græs- og naturarealer) Registreret 3 (beskyttet naturtype) Gentegning af et tidligere græstilsagn Arealer i vådområdeprojekt (under LDP) Og arealerne plejes med afgræsning eller slæt, så de fremstår med lavt plantedække 31. august (alternativt at der er 1,5 Storkreatur pr ha fra 1. juni til 31. august). Ikke tilskudsfodring, dog mulighed for dispensation. Som udgangspunkt ikke i kombination med enkeltbetaling. Figur 6: Oversigt over de to nuværende (2012) muligheder for tilskud til pleje af græs- og naturarealer Fra Er der økonomi i at afgræsse naturarealer? v/ økologikonsulent Henning Hervik, 31. januar 2012 på Bornholms Landbrug, Åkirkeby. De naturarealer, som også kan få enkeltbetaling (EB) som Permanente græsmarker, kan i 2012 få 2277 kr. pr ha ud over tilskuddet til pleje af græs- og naturarealer. Enkeltbetalingen er ikke tilskud til pleje af naturarealer, men er en produktions-tilskudordning. Derfor er der også en række krav, som kan være svære at opfylde og som nogle gange er i modstrid med naturplejen. Som udgangspunkt skal permanente græsmarker under 28

29 enkeltbetalingen indeholde produktionsgræsser, og en række planter ikke tilladt i disse græsmarker. Det er et paradoks, at de naturgræsmarker, som kan få enkeltbetaling + Tilskud til pleje af græsog naturarealer, får et højere tilskud end naturgræsmarker, som kun kan få Tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Man kan sige, at naturgræsmarker uden enkeltbetaling bliver diskrimineret. Men koblingen til enkeltbetalingen har også sin pris. Kravene i enkeltbetalingsordningen giver mange naturplejere store udfordringer ved kontrollen, fordi et naturareal er meget mere dynamisk end en ensartet produktionsgræsmark. MEN mange naturplejere kan ikke fravælge enkeltbetalingen, fordi det vil udhule den i forvejen spinkle økonomi i at drive naturpleje ved afgræsning. Figur 7: Tilskudssatser for Fra Er der økonomi i at afgræsse naturarealer? v/ økologikonsulent Henning Hervik, 31. januar 2012 på Bornholms Landbrug, Åkirkeby. Samlet tilskud til bornholmske naturarealer: Vi har ikke et overblik over, hvor mange ha naturarealer, som får tilskud til naturpleje. I alt er der ca ha 3-natur, som er enten overdrev, hede, fersk eng eller strandeng på Bornholm, og som derfor kan søge tilskud til pleje af græs- og naturarealer, og få et tilskud på mellem 900 og 2000 kr pr ha. Det er dog ikke alt 3-natur, som er egnet til afgræsning. Såkaldte naturperler kan få 3350 kr pr ha. På miljøportalen kan ses de bornholmske naturperler, og skønsmæssigt er der mellem 50 og 100 ha, som kan få forhøjet tilskud på Bornholm. Et eksempel på hjemtagning af tilskud til Naturperle er Ibsker Husmandsplantage, som har hjemsøgt tilskud til ca. 30 ha på Aarsdale Ret, som er registreret som Naturperle. Tilskuddet bliver brugt til at aflønne naturplejer for afgræsning af arealet. 29

30 Foto 5: Får afgræsser Årsdale Ret, Foto: Jørgen Hansen Hvis vi skønner, at ca ha 3-natur på Bornholm kan få tilskud, fordi arealerne er egnede til afgræsning, og ca. 75 ha kan få forhøjet tilskud som naturperle, så har Bornholm et potentielt tilskudsbeløb på (1000 ha x 2000 kr) + (75 ha x 3350 kr) = ca. 2,25 mio kr. Dette beløb er et skønnet beløb. Tilskud til privatejede naturarealer på Bornholm: 1-årigt og 5-årigt tilskud til pleje af græs- og naturarealer søges over fællesskemaet til enkeltbetaling, og søges derfor enten af ejer/forpagter selv, eller af ejer/forpagters plantekonsulent. Planterådgiverne på Bornholms Landbrug fortæller (februar 2012), at tilskuddene til pleje af græsog naturarealer sjældent vælges, og ofte fravælges. Det sker, fordi ejer/forpagter ikke ønsker at løbe en risiko for at miste dele af eller få forsinket enkeltbetalingen for produktionsarealerne, hvis naturarealerne bliver underkendt i en kontrol. Hyppigt udgør et tilskud til pleje af græs- og naturarealer kun en lille del at den samlede udbetaling, og derfor ønsker ejer/forpagter ikke at løbe den risiko, at hvis naturarealet bliver underkendt af kontrollen, så går det ud over enkeltbetalingen. Enkelte naturplejere, som afgræsser større naturarealer, har valgt at oprette et I/S, som varetager naturplejen. På den måde skilles naturplejen fra den øvrige landbrugsproduktion, og resultatet af NaturErhvervs kontrol af afgræsning på naturarealerne har kun konsekvenser for selve naturarealet. Tilskud til offentligt ejede naturarealer på Bornholm: Ole Holm Pedersen (pers. komm. februar 2012) har ikke kendskab til at Bornholms Regionskommune selv hjemsøger tilskud under den 1- og 5-årige ordning, eller søger tilskud til Naturperler. Bornholms Regionskommune oplever tilskudsordningerne som lidt af en jungle, men synes samtidig at det er ærgerligt, hvis mulighederne ikke bliver udnyttet, idet det er penge til 30

31 naturpleje, som Bornholm går glip af. Hvor der foreligger forpagtningsaftaler på kommunens naturarealer, søges forpagter muligvis tilskud. På Naturstyrelsens bornholmske arealer er det altid forpagter, som hjemtager tilskud, og fornemmelsen er, at der hjemtages alt, dvs både Enkeltbetaling, tilskud til pleje af græs- og naturarealer og naturperle -tilskud, hvis det er muligt. Naturstyrelsen på Bornholm ser det som en fordel, at det er forpagter, som hjemsøger tilskud, og skønner at Bornholm på denne måde har fået flere tilskud hjem end nogle af de andre landsdele. (pers. komm. Tommy Hansen, Naturstyrelsen på Bornholm, februar 2012). Offentlige institutioner som Bornholms Regionskommune og Naturstyrelsen Bornholm kan søge tilskud til 1-årig og 5-årige pleje af græs- og naturarealer. Offentlige institutioner er lavest prioriterede blandt ansøgere, men da tilskudspuljen ikke har været opbrugt de seneste år, er der gode muligheder for tilskud. Hvor de offentlige arealer er forpagtet ud, er det forpagter, som søger om tilskuddene. Interview med 5 bornholmske naturplejere I december 2011 besøgte medarbejdere fra Landskab, Skov og Miljø under Bornholms Landbrug 5 bornholmske naturplejere, og interviewede dem om bl.a. økonomi og administration og tilskud. Nedenfor er gengivet sammenfatning af deres svar: Naturplejerne er enige om, at de to store udfordringer ved at drive naturpleje er (i ikkeprioriteret rækkefølge): at få økonomi i produktionen administration af regler og tilskudsordninger For alle naturplejerne, men især dem som selv står med risikoen i forbindelse med hjemsøgning af tilskud på deres arealer, er administrationen af regler og tilskudsordninger en meget stor udfordring og usikkerhedsfaktor, som i høj grad er relateret til økonomien og sikkerheden i naturplejen som driftsgren. Usikkerhed og risiko i tilskudsordningerne Naturplejerne er generelt helt afhængige af udbetalingen af tilskud på de arealer, de afgræsser, for at der overhovedet er økonomi i naturplejen. Men generelt oplever naturplejerne administrationen af tilskudsmidler som en stor udfordring og risiko i deres produktion. Tilskudsordningerne til slæt og afgræsning indeholder mange regler, som kan være meget svære at overholde på græs- og naturarealer. Det er et stort problem for naturplejerne, at der til stadighed er usikkerhed om, hvorvidt de vil kunne få udbetalt støttekronerne eller ej, idet de oplever en risiko for, at en kontrollant kan komme og underkende arealer måske endda 4 år tilbage i tiden. Ideelt set ønsker naturplejerne at få en forhåndsgodkendelse, som sikrer, at arealerne kan modtage støtte i mindst en 5-årig periode, såfremt fx en given plejeplan følges i stedet for, at der er nogle meget firkantede regler, som dårligt kan tilpasses alle arealer og alle år. Da de naturarealer, som er omfattet af bekendtgørelsen, er meget forskellige mht. vegetation, og da variationen øges af vejrliget de enkelte år, bliver risikoen for, at arealerne bliver underkendt, relativt stor, når vilkårene er meget firkantede. Naturplejerne ønsker kontinuitet i ordningerne, så der ikke opstår alt for mange usikkerheder omkring, hvorvidt arealerne kan modtage støtte til en længere årrække. Har en naturplejer først investeret i materiel, stald og dyr er det vigtigt, at han/hun er sikret støtte i en længere årrække der er ikke ret mange, som tør risikere at investere i at blive naturplejer, hvis der ikke er nogenlunde sikkerhed for indtjeningen i en årrække. 31

32 For firkantede betingelser Der er i tilskudsordningerne regler om, at der på arealerne skal være tæt og lavt plantedække pr 31. august eller minimum 1,5 storkreatur/ha i juni-august. Men græsmængden på naturarealerne og dermed fødegrundlaget varierer fra år til år afhængig af regn og tørke, hvorfor det i nogle år er meget svært eller umuligt at opfylde kravene. Endvidere harmonerer dette ikke med arealer, hvor der fx praktiseres vinterafgræsning. På nogle arealer kan der være betingelser, som gør, at dyrene først kan slippes ud relativ sent. Såfremt det samtidig er et fugtigt år, vil dyrene ikke kunne græsse arealet ned til 31. aug. Det er heller ikke givet, at kravet om 1,5 storkreatur reelt er et alternativ, idet arealet måske ikke i normale år vil kunne bære dette dyretryk, og dyreholderen vil derfor ikke nødvendigvis have dyr til rådighed til at kunne opfylde dette krav. På nogle arealer vil det være muligt at sikre lavt og tæt plantedække pr. 31. aug. ved at tage et slæt. Men på nogle naturarealer er det ikke muligt at køre med maskiner. Naturplejerne har et ønske om, at tilskudsordningerne i højere grad bliver fleksible, så de kan målrettes forholdene på de enkelte arealer. Fx vil der typisk på engarealer være en meget større produktion af foder end på fx tørre overdrevsarealer. Foto 6: SDM-kvier afgræsser Ugleenge, Foto: Elisabeth Falk Afkobling af krydsoverensstemmelse fra naturpleje Naturplejerne oplever det som urimeligt og uhensigtsmæssigt, at de kan risikere træk i enkeltbetalingen på deres samlede bedrift inkl. dyrkede marker, hvis de bliver taget i ikke at opfylde kravene under krydsoverensstemmelse i deres naturpleje. Det beskrives som en 32

33 tikkende bombe og en stressfaktor i hverdagen. Naturplejerne ønsker ikke at bryde regler, men nogle forhold er sværere at styre i naturpleje end i normal landbrugsproduktion. Det kan f.eks. være svært at øremærke naturplejekalve inden den fastsatte frist. Naturplejerne ønsker derfor en afkobling mellem naturpleje og krydsoverensstemmelse, så der ikke er så store økonomiske risici forbundet med at udføre naturpleje. Arealtyper og støttebeløb Det er uhensigtsmæssigt, at arealer med mindst natur reelt giver mest støtte. På arealer, som er godkendt til enkeltbetaling, kan der opnås både enkeltbetaling, som er ca kr. pr. ha, og tilskud til afgræsning eller slæt på 1400 kr. og 800 kr. pr. ha (2011), hvilket vil sige, at man ved afgræsning kan opnå et samlet tilskud på ca kr. pr. ha. Mens arealer som udvikler et højere naturindhold bliver underkendt og pillet ud af enkeltbetalingsordningen. På en del af disse vil man med en ny fem-årig tilskudsordning til pleje af prioriterede arealer inden for og uden for Natura 2000-områder kunne opnå et tilskud til afgræsning eller slæt på hhv kr. og 1000 kr. pr. ha, men altså ingen enkeltbetaling. Dette støttebeløb er derfor væsentligt lavere end på enkeltbetalingsarealer. Der er ikke i støtteordningerne mulighed for at få støtte til afgræsning af fredskovsarealer. Dette vanskeliggør skovafgræsning, som ellers er ønsket en række steder. Det kan betyde, at skovarealerne frahegnes og får lov til at gro til. Foto 7: Bornholmsk-svensk erfaringsudveksling på Horns Kungsgård, Øland, 2. oktober 2009 Foto: Andreas Lund Povlsen Også firkantede betingelser i Sverige På ERFA-gruppens tur til Sverige den 1. og 2. oktober 2009 erfarede vi under besøget hos Steffan Thorssell på Horns Kungsgård, Øland, at naturplejerne i Sverige også havde udfordringer med 33

34 administration af krydsoverensstemmelse. Steffan fortalte, at han havde problemer med at dyrene taber øremærker når de går ude - de hænger fast i vegetationen. Og at han som følge heraf skulle tilbagebetale svkr., fordi 2 dyr manglede øremærker ved kontrolbesøg, og to marker var optrådt af dyrene, og dermed havde utilstrækkeligt plantedække. Bornholms Landbrugs holdning til naturpleje som driftsgren I et interview den 24. januar 2012 fortalte formand for Bornholms Landbrug, gdr. Lars-Ole Hjorth- Larsen, om sit syn på naturpleje og landbrugets rolle. Natur skal gives videre til næste generationer. Lars-Ole Hjorth-Larsen mener, at Bornholm har en fantastisk natur. Natur er at gå ud over en frostdækket mark med udsigt til Østersøen en vinterdag, eller at se et smukt landbrugslandskab. Eller en flot hvedemark. Men Lars-Ole Hjorth-Larsen værdsætter også den særlige natur som Hammersholm, Madsebakke og klippeløkkerne udgør. Bornholm er særegen, fordi der er lidt af det hele, og havet og skoven er tæt på. Landbrugsjorden er en del af naturen. Og det ligger i landmændene, at det, som er en givet, skal gives videre til efterkommerne. Lars-Ole Hjorth-Larsen tror, at det sidder dybt i landmænd, at man selv kun er en prik på en lang tidslinie. Landbruget skal leveres tilbage i mindst lige så god stand, som det blev overtaget, og det opfyldes langt hen af vejen. Men landbruget har det vilkår, at økonomien også skal tænkes med. Foto 8: Høst ved Østerlars, 2011 Foto: Elisabeth Falk 34

35 Lars-Ole Hjorth-Larsen s natursyn og landbrugets natursyn - er måske forskelligt fra f.eks. Danmarks Naturfredningsforenings på den måde, at det er bredere at man ser den dyrkede jord og landbrugsbedrifterne som en del af naturen. Hvor meget skal man styre naturen? Og hvem skal drive naturplejen? Lars Ole Hjorth-Larsen mener, at hvis vi ikke styrede, ville for meget vokse til i krat og dårlig skov. Så selvom man politisk ønsker at øge skovarealet, skal det ikke ske på bekostning af klippeløkker. Det er vigtigt at beholde den åbne natur. Derfor er det ønskværdigt med afgræsning og naturpleje. Men Lars Ole Hjorth-Larsen mener ikke, at naturplejen styres bedst i offentligt regi; naturplejen praktiseres mere effektivt, og koster mindre, hvis det er private aktører, som er på banen. Det bliver for dyrt, hvis det er det offentlige, som skal drive naturplejen. Bornholms Landbrug kan varetage (helt eller delvis) planlægning og administration af naturplejen. Naturpleje varetages bedst af private dyreholdere og landmænd, og der er flere gode eksempler på Bornholm. Lars-Ole Hjorth-Larsen ser gerne flere naturplejere at denne støbning (med praktisk viden om landbrug), fordi de både har interesse, og den faglige og praktiske viden, så naturplejen fungerer godt og effektivt. Lars-Ole Hjorth-Larsen er opmærksom på, at de praktiske naturplejere har særlige udfordringer; f.eks. at Thor Kure risikerer at miste sin enkeltbetaling, hvis hans arealer i Ølene vokser ind i natur med lysesiv, mv. Naturplejen skal udføres bedst og billigst. Det er en deltids-driftsgren i landbruget. Er der naturarealer, som kan/skal afgræsses uden kompensation? Lars-Ole Hjorth-Larsen mener, at de næringsstofrige engarealer er vigtige at bevare, og at de måske er så givtige, at de kan afgræsses uden kompensation. F.eks. Langemyr, Hundsemyr og andre frodige enge på den bornholmske sydøst kyst. De fugtige enge må ikke vokse til, og de kan måske afgræsses uden kompensation. Ellers er det rimeligt, at mælkeproducenterne/kvægbrugerne få den betaling, som det offentlige havde afsat til pleje af enge.der skal lidt mere fokus på de næringstofrige enge. Noget andet er næringsstoffattige strandenge og fattige overdrev ud mod kysten. Disse har ikke meget foderværdi, og der skal nok kompenseres og/eller afgræsses med får. Bliver behovet for naturpleje ved afgræsning dækket i dag? Lars Ole Hjorth-Larsen tror, at det i dag er det de bedste/nemmeste naturområder, som afgræsses. Behovet for afgræsning af naturarealer vil ikke falde i fremtiden, men vil nok være status quo. Hvis EU-lovgivning betyder, at de ringeste jorde skal ud af drift, kan det betyde mere afgræsning af natur end i dag. Det er svært i praksis for landmænd at stille græsarealer til rådighed for at skabe større sammenhængende arealer, pga enkeltbetaling, krav om harmoniareal, mv. Det kræver, at man kan skabe en bæredygtig økonomi på disse tilstødende arealer. Hvordan skal naturplejen administreres? Lars-Ole Hjorth-Larsen mener, at naturplejen skal administreres af private. Og på Bornholm kunne det være Bornholms Landbrug, som stod for at administrere naturpleje, give gode råd, tilbyde kontorfunktioner, og hjælpe naturlejerne med det administrative bøvl. De ansatte i Bornholms Landbrug vil være de rette, fordi de har praktisk erfaring med kvæg og planteavl. Så langt det er muligt, skal private drive naturplejen, fordi det bliver mere effektivt og billigere. 35

36 Danmarks Naturfredningsforening holdning til naturpleje som driftsgren Ifølge Thyge Nygaard, Dansk Naturfredningsforening (interview ), er støtteordningerne til naturpleje usmidige. Støtteordningerne er ikke gode nok støttesatserne er for lave til de små arealer, vilkårene for restriktive og reglerne for firkantede. Støttesatserne burde måske bestå af et relativt stort grundbeløb og et mindre beløb pr ha derved ville de små arealer relativt kunne oppebære større støtte end de store arealer. Hvis de økonomiske forhold er til stede og arealerne tilgængelige, skal dyrene nok komme. Der kan hurtigt ske tilvækst i dyrehold, da der jo er tillæg af dyr hvert år. Det største problem er at få nogen til at holde tilsyn med dyrene, så længe man ikke kan få en ordentlig aflønning for dette. Danmarks Naturfredningsforening ved at naturpleje koster, og naturpleje må gerne koste. DN arbejder bl.a. på at få accept i befolkningen og blandt politikerne af, at naturpleje koster. DN ser gerne at naturpleje kan være en driftsgren, og arbejder politisk på at tilrette støtteordningerne, så de understøtter naturpleje. Foto 9: Danmarks Naturplejeforening, Bornholms Landbrug og privat naturplejer diskuterer naturpleje på Nordbornholm, mens TV2/Bornholm filmer til den lokale nyhedsudsendelse, januar Foto: Katrine Bruntse Høst 36

37 5.1.1 Konklusion på støtteordninger til naturpleje Vi skønner, at tilskudsordninger til naturpleje ikke bruges i det omfang, som er muligt på Bornholm. Især på mindre og privatejede naturarealer, og til dels på kommunale naturarealer, hjemtages ikke de tilskud, som det er muligt at søge om. Som årsag angives dels at reglerne om tilskud til pleje af græs- og naturarealer er komplicerede, eller at man mangler kendskab til muligheden for tilskud. Dels at risikoen er for stor, hvis man får et (lille) tilskud til naturpleje og et (stort) beløb som enkeltbetaling, og naturarealet bliver underkendt i en kontrol. Følgende kan bl.a. fremme ansøgning af tilskud: Tilskud til naturpleje (max kr pr ha) skal gøres jævnbyrdig med tilskud til enkeltbetaling + naturpleje (max kr pr ha) således at det er ligeså attraktivt at søge naturplejetilskud som enkeltbetaling. Naturarealer, og kontrollen af naturarealer, skal ikke kobles med enkeltbetaling, fordi der er tale om to forskellige ordninger én produktionsordning og én naturordning. Viden om, og kendskab til tilskudsmulighederne til naturpleje skal øges lokalt på Bornholm. Flere naturarealer kan samles under selvstændigt I/S, eller under samme forpagter (som kun har naturarealer). Hermed kan produktionsjord og naturarealer med afgræsning adskilles mht kontrol og krydsoverensstemmelsekrav. 5.2 Hvad koster naturpleje? Økonomien i naturplejen har været et omdrejningspunkt for dette projekt. Vi oplever en stor interesse fra bornholmske landmænd og potentielle naturplejere. En del udfører allerede naturpleje, selvom de ikke har et økonomisk udbytte af plejen, som står mål med arbejdsindsatsen. Som en af naturplejerne sagde på et af ERFA-gruppens møder: Jeg kunne spille utroligt meget golf for de penge, som jeg bruger på at være naturplejer. Som sidegevinster ved naturplejen nævner mange glæden ved at færdes i naturen, og glæden ved at omgås dyrene. Men disse sidegevinter er ikke nok til at opretholde et dyrehold til naturpleje på Bornholm. Økonomien er en begrænsende faktor, og hvis der fortsat skal være afgræsning på Bornholms naturarealer, skal der findes økonomiske modeller, som giver en balanceret økonomi med en rimelig aflønning til dyreholder. I dag har en del bornholmske naturplejere job ved siden af naturplejen. Andre naturplejere nævner konens job som afgørende for at de har råd til at være naturplejer. Og andre igen er tidligere landmænd, som har solgt deres produktionsejendom, og derfor ikke er afhængige af økonomisk overskud på naturplejen, men har naturpleje som en slags retræte fra erhvervet. Fælles for dem er, at de har overvejet at stoppe som naturplejere pga manglende økonomi i naturplejen, og til stadighed overvejer det (jvnf. interviews og møder i ERFA-gruppen). Nedenfor refereres erfaringer og viden, som er blevet opsamlet i løbet af projektet. 1. og 2. oktober 2009 var den oprindelige ERFA-gruppe på tur til Blekinge og Øland for at udveksle erfaringer med svenske naturplejere. Vi havde en formodning om, at de svenske naturplejere havde bedre økonomiske betingelser for naturplejen, og at vi kunne bringe disse erfaringer med hjem. Svaret findes i nedenstående uddrag fra referatet fra turen: 37

38 Økonomi og erfaringer Vi erfarede at det ikke økonomisk var mere attraktivt at være naturplejer i Sverige end i Danmark, da tilskudsmulighederne i store træk er ens i de to lande. For Niels Laubs vedkommende gik indtægter og udgifter ved afgræsningen således lige op. Hans fortjeneste lå alene i at sælge avlsdyr. Især i Blekinge var det ligesom på Bornholm nødvendigt at flytte dyrene rundt mellem mange små græsningsarealer. Vi erfarede at denne transport ikke nødvendigvis blev opfattet som et stort problem. Naturplejerne gav dog udtryk for, at det kræver godt materiale og godt håndværk. Foto 10: Den bornholmske ERFA-gruppe besøger Niels Laub i Blekinge, oktober 2009 Foto: Andreas Lund Povlsen På ERFA-gruppen tur til Mols Bjerge den 7. og 8. oktober 2011 holdt konsulent Lene Højlund fra Djurslands Landboforening et oplæg om økonomien i naturpleje. Indlægget bygger bl.a. på erfaringer fra rapporten Nye græsgange for landmænd i Nationalpark Mols Bjerge? 2011, som Lene har deltaget i, og projektet Naturpleje som Driftsgren fra Lene Højlund gennemgik Naturstyrelsens omkostninger ved afgræsning i Mols Bjerge, og kom med forslag til prisniveau for naturpleje med ammekvæg (Lene Højlund, 7. oktober 2011, Figur 8 og Figur 9). Lene Højlunds forslag til prisniveau bygger bl.a. på beregninger fra Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, og blev præsentret ved Plantekongres Disse beregninger viser negativt dækningsbidrag på alle naturarealer (fersk eng, overdrev, strandeng, hede), og ved alle plejeformer (stude, får, ammekvæg, naturkvæg, slæt). Det negative dækningsbidrag er størst (dvs 38

39 at det koster mest) ved stude, får og ammekvæg, som kræver vinteropstaldning, og mindst ved naturkvæg. Naturkvæg er hårdføre racer, som er udegående hele året, og ikke kræver vinteropstaldning. Og det negative dækningsbidrag er størst ved de næringsstofrige naturtyper som fersk eng. Det skyldes, at der er underskud på hvert dyr til naturpleje i beregningerne, og at der kræves flere dyr til afgræsning på en næringsstofrig eng, end på en næringsstoffattig hede (se Figur 10) Naturstyrelsens omkostninger ved afgræsning i Mols Bjerge Med tilskud kr./ha 600 kr./ha kr./ko Uden tilskud kr./ha kr./ko Bemærk aflønning af medarbejdere indgår Figur 8: Naturstyrelsens omkostninger ved afgræsning i Mols Bjerge, Lene Højlund, 7. oktober

40 Forslag til prisniveau Forslag til prisniveau for naturpleje med ammekvæg uden arealtilskud Naturtype Ha dyr/ha kr./ha kr./dyr Næringsrig eng < 15 0, FE/ha > 15 0, Næringsrig tør eng < 15 0, FE/ha > 15 0, Næringsfattig eng < 15 0, FE/ha > 15 0, Overdrev < 15 0, FE/ha > 15 0, Figur 9: Forslag til prisniveau for naturpleje med ammekvæg, Lene Højlund, 7. oktober 2011 Figur 10: Dækningsbidrag ved plejeformer på naturarealer Fra Økonomi i naturpleje v/alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, 27. okt. 2011, LandboMidtØst, Hinnerup. 40

41 I årene 2002 til 2004 fulgte Familielandbruget på Bornholm og Bornholms Kvæg fire bornholmske naturarealer, som blev afgræsset. Projektet Demonstration af MVJ-ordningerne miljøvenlig drift af græs og pleje med afgræsning i områder med klippeløkker på Bornholm (januar 2005) viste bl.a. ekstraomkostningerne ved afgræsning på to af naturarealerne (se Figur 11). De to beregninger viser, hvad det kostede at lade kvier afgræsse naturarealer beregnet som manglende tilvækst + timeforbrug til opsyn og flytning + km-penge ved transport ifm opsyn. Undersøgelser på Bornholm 2005 Svinemosen: meromkostninger = 3624 kr pr ha (5,2 ha) og 2090 kr pr kvie (9 kvier) * i Svinemosen havde kvierne negativ tilvækst Ugleenge: meromkostninger = 2478 kr pr ha(8,0 ha) og 1101 kr pr kvie (18 kvier) * i Ugleenge svarede kviernes tilvækst til norm Meromkostninger i græsningssæsonen beregnet som (+/- tilvækst) + (timeforbrug x 120 kr) + (kørsel x 2,98 kr/km) Figur 11: Meromkostninger ved at lade kvier afgræsse naturarealer Fra Elisabeth Falks indlæg på møde om driftsøkonomien i naturplejen Konklusion på Hvad koster naturpleje? Hidtidige undersøgelser tyder på, at naturpleje med afgræssende dyr koster mellem ca kr. og 6000 kr. pr ha (i negativt dækningsbidrag), og af prisen bl.a. afhænger af naturarealet størrelse, +/- behov for vinteropstaldning, hvilken slags dyr som afgræsser, og hvor mange dyr der skal bruges pr ha. 5.3 Er der økonomi i naturpleje? Bornholmske erfaringer De fem bornholmske naturplejere, som blev interviewet i december 2011, gav bl.a. følgende kommentarer om økonomien i naturpleje (fra sammenfatning af interviews, dec. 2011): At få økonomi i produktionen Hvis naturpleje skal kunne betale sig, kræver det dels, at der er tilskud til produktionen (tilstrækkelig stort tilskud), og dels at der er en tilvækst på dyrene, så der kan opnås en indtægt ved salg af kød. En stor post på udgiftsbudgettet er vinterfodringen. Der er også mange løbende udgifter til materiel, f.eks. reparationer på køretøj til transport af dyr. Mange naturarealer har ikke fødegrundlag nok til at sikre en tilstrækkelig tilvækst på dyrene. Her er det vigtigt, at der er tilgang også til arealer med bedre græs med højere foderværdi eller et væsentligt højere tilskud, hvis ikke naturplejeren skal sætte penge til på at udsætte dyr i naturpleje. 41

42 De mest attraktive arealer at afgræsse er større sammenhængende arealer, som er let tilgængelige. Mange små arealer og utilgængelige arealer er dyre at afgræsse, fordi de giver meget arbejde for naturplejeren med at flytte dyrene mellem områderne. Disse arealer kræver et højere tilskud for at være attraktive at afgræsse. Endvidere er det en fordel, at arealerne er til at gå til at de er hegnede, at der er etableret vandforsyning og eventuelt læskur. Der er også et ønske om, at kommunen på de arealer, de er ansvarlige for, er rettidige om foråret med at have hegnet klart, fordi vinterfoderet planlægges efter, at dyrene kan komme på græs. Det kræver en vis egenkapital at komme i gang med naturpleje i større udstrækning, hvis man ikke har noget i forvejen. Der skal investeres i materiel, eventuelle stalde til vinteropstaldning, indkøb af dyr mv. Flere af naturplejerne beskriver, at det som naturplejer er meget svært eller umuligt at opnå lån og kreditter til opstart eller yderligere investeringer. Som naturplejer bliver man sidestillet med en landbrugsvirksomhed, men hvis man ikke har større jordarealer og et produktionsapparat, der kan yde sikkerhed for et lån, er det ikke muligt at få kreditlån til opstart som naturplejer eller i forbindelse med udvidelse af dyrehold. Man kan i bedste fald få dyre banklån, hvis det overhovedet er muligt. Dette skyldes også, at bankerne ikke stoler på indtjeningssikkerheden i naturpleje, hvilket bl.a. igen skyldes, at der altid er en usikkerhed forbundet med tilskudskronerne (se forrige afsnit). Naturplejerne burde i forhold til lånemuligheder måske sidestilles med mindre håndværks-/entreprenørvirksomheder. Produktion og afsætning: Alle naturplejere producerer slagtedyr, som slagtes på slagteri på Sjælland og herefter afsættes privat primært på Bornholm. Nogle af naturplejerne får lavet den fulde udskæring på slagteriet på Sjælland, mens nogle vælger at få slagtekroppene tilbage til Bornholm til Ll. Hallegård, hvor de kan hænge ekstra lang tid og herefter blive udskåret efter køberens ønsker. Lamme- og fårekød afsættes gennem Den Bornholmske Gårdbutik ( Der afsættes både til private og til restauranter. Pt. er der god afsætning på kødet. Kød fra kødkvæg afsættes privat gennem private kontakter mellem naturplejer og køber. Endvidere afsætter en-to af kvægbesætningerne noget af kødet til restauranter. Kun som undtagelse afsættes kødet til slagteri dette giver for lav en pris. Naturplejer på fuldtid Bornholm har i dag én naturplejer, Jan Seerup, som er selvstædig naturplejer med 600 moderfår, og som er økonomisk afhængig af indtjening fra naturplejen. Jan Seerup fortalte den 31. januar 2012 på et offentlig møde for ERFA-gruppen og andre interesserede, hvordan økonomien i naturplejen hang sammen hos ham. Erfaringer fra Jan Seerup, fra møde 31. januar 2012 Jan Seerup har haft et større fårehold siden Blev ansat i Bornholms Regionskommune som fårehyrde/naturplejer. I 2006 blev han naturplejer på fuldtid, men var fortsat ansat af Bornholms Regionskommune. For 3 år siden stoppede Jan sin ansættelse i Regionskommunen, og har siden været 100 % selvstændig naturplejer. Afsætning: de første mange år afsatte Jan sine lam gennem handelsmand, og i starten også til Mosekær Slagteri på Nordbornholm, og siden til Håndværksslagteren i Åkirkeby. Det var en dårlig forretning at afsætte gennem handelsmænd. I dag afsætter Jan sit lamme- og fårekød gennem egen gårdbutik. Lam og får slagtes, parteres og indfryses på Sjælland, hvor der også laves forskellige pølser. Sælger i dag også kød fra 42

43 andre dyreholdere, bl.a. oksekød fra Kenn Strøby og Vasegårdsgrise fra Thomas Pedersen. Der er en synergieffekt ved at sælge flere slags kvalitets kød. Kvaliteten skal være høj. Jan giver kunderne mulighed for oplevelser, når de besøger gårdbutikken, f.eks. hundeopvisning. Og Jan lægger vægt på selv at sælge kødet. Det giver troværdighed, fordi Jan kender produktet fra start til slut. Jans planer for fremtiden er at gøre gårdbutikken større med flere lokale varer, og bygge større kølerum (mindre spild). Jan sælger alt eget kød gennem egen gårdbutik. Salg af kød får forhåbentlig større betydning for at økonomiske resultat i fremtiden. Hoteller og restauranter er ved at komme med som kunder i gårdbutikken. Hoteller er interesseret i lidt andre udskæringer (lidt billigere udskæringer til simremad), og det er en fordel. Afsætning af indmad er stadig et problem, men det bliver nok løst i fremtiden. Økonomien afhænger i prioriteret rækkefølge af: 1. Plejeaftaler med Naturstyrelsen. Gode 4-årige aftaler 2. Tilskudsordninger. Har stor betydning. En jungle, men er pt uundværlige. 3. Plejeaftaler med Bornholms Regionskommune. Har også aftale om selv at lave og renovere hegn, og få betaling for det. 4. Konens løn. Har i mange år været uundværlig. 5. Salg af skind og kød bliver (forhåbentlig) det 3. år med et økonomisk overskud, men det har været en lang sej kamp for at komme dertil. På spørgsmålet om der er plads til flere fuldtids-naturplejere svarer Jan, at det er der, men det kræver gode aftaler med Naturstyrelsen og Regionskommunen, og gode tilskud. Salg af kød er ikke nok. 43

44 Figur 12: Indtjeningskilder i naturplejen i prioriteret rækkefølge. v/ Jan Seerup, Fremlagt på møde om driftsøkonomien i naturplejen. Foto: Anette Holmenlund Naturplejer på deltid Thor Kure er én blandt flere bornholmske naturplejere på deltid. Thor driver økologisk landbrug på Mønstergård i Østermarie, og Mønstergårds to primære indtjeningskilder er salg af oldtidskorn og frø, og naturpleje med ca. 50 stik Limousinekvæg og direkte salg af oksekød. Thor Kure har deltidsjob ved siden af landbruget. Thor fortalte den 31. januar 2012 på et offentlig møde for ERFA-gruppen og andre interesserede, hvordan økonomien i naturplejen hang sammen hos ham. Erfaringer fra Thor Kure, fra møde 31. januar 2012: Thor har siden 1998 drevet Mønstergård i Østermarie økologisk. Direkte medvirkende årsag var, at Naturstyrelsen ville leje et større areal i Ølene ud, hvis det blev omlagt og drevet økologisk. Det er baggrunden for Thors naturpleje med Limousinekvæg i Ølene. Limousinebesætningen bliver løbende tilpasset efterspørgslen. På et tidspunkt var besætningen noget større, da det var meningen, at Håndværksslagteren ville satse på afsætning af naturkød. Men da Håndværksslagteren lukkede, var der ikke længere belæg for projektet. Thor får ikke betaling for naturplejen, men har en aftale med Naturstyrelsen om at tilskud og enkeltbetaling tilfalder Thor. Desuden var der stort omlægningstilskud, da området blev omlagt 44

45 til økologi, og arealet har bl.a. været medvirkende til at Thor har kunnet få ekstensiveringspræmie. Enkeltbetaling og græsningstilskud har derfor stor betydning for økonomien i naturplejen. Men man skal kunne leve med kontrollen, hvilket ikke altid er nemt. Thor afsætter selv oksekødet. Har tidligere også afsat til slagteri, men har de seneste 3-4 år ikke behøvet at afsætte til slagteri. Aftagere er ca. 100 husstande. Primært på Bornholm, men også på Sjælland. Afsætning til Sjælland er en direkte følge af at dyrene nu skal slagtes på Sjælland. Thor leverer bl.a. til sjællandsk andelsejet gård, som leverer fødevarekasser til deres kunder. Thor sælger også til Restaurant Kofoed i København, og Gaia Madhus. Restaurant Kofoed henvendte sig selv til Thor, og Thors betingelse for at sælge var, at restauranten ville købe hele dyr. Har tidligere solgt til Hotel Fredensborg på Bornholm, men prisen var, set med Thors øjne, for lav, samtidig med at hotellet kun ville have de bedste udskæringer. De ca. 100 husstande, som er aftagere, er også vigtige i markedsføringen, fordi nogle af personerne laver arrangementer, hvor Thor bliver hevet med. De ca. 100 husstande fungere som stor støttegruppe, og er en slags alternativ til en kogræsserforening. Det er en fordel, at bedriften er statskontrolleret certificeret økologisk det er afgørende for en del af kundegruppen. Thor fremhæver, at man skal have et værdisæt, som passer til naturplejen og økologien. F.eks. at dyrene bruger mere tid på at vokse, og får mere fiberrigt og fedtfattigt kød. Thor har hjemmeside på dansk ( og på dansk, engelsk, fransk og spansk ( Bliver lavet af Thors voksne børn og deres venner. Er også på Twitter og Facebook. Tror at det har stigende betydning at være internettet og de sociale medier. Fremtiden: Mængden af kreaturer tilpasses afsætningen. 45

46 Figur 13: Idégrundlag mv. fra Mønstergårds kundebrochure Fremlagt af Thor Kure på møde om driftsøkonomien i naturplejen, Konklusion på er der økonomi i naturpleje? Bornholmske erfaringer Det er i dag svært at få en indtægt via afgræsning af naturarealer, som modsvarer omkostningerne. Kun en enkelt naturplejer på Bornholm er i dag fuldtidsbeskæftiget og økonomisk afhængig af naturpleje. Og det kan kun lade sig gøre ved at have en vis størrelse, og kombinerede tilskud, betaling for naturpleje, gårdbutik med salg af kød, skind og oplevelser og ægtefælles løn andre har naturpleje som en del af deres virke. Blandt de udfordringer, som nævnes, er slagtning og afsætning, kreditgivning, administrativt bøvl, små arealer og stor risiko ved tilskudsordningerne. Nogle af udfordringerne deler naturplejerne med ligesindede i det øvrige Danmark og Sverige. Mens f.eks. slagtning af dyr, og mange små naturarealer, er en særlig udfordring på Bornholm. 46

47 6 Hvordan gøres naturpleje attraktivt? 6.1 Naturpleje som driftsgren Som beskrevet i afsnit 5, så er det afgørende, at økonomien i naturplejen bliver forbedret, hvis det skal være attraktiv at udføre naturpleje med græssende dyr. Blandt offentlige og private personer, som vi har interviewet i dette projekt, er der bred enighed om, at afgræsning af naturarealer bedst udføres af private dyreholdere med erfaring i pasning og håndtering af dyr. Men der er næsten lige så stor enighed om, at de økonomiske rammevilkår i form af tilskud, aflønning for pleje, og salg af kød (og skind) gør det svært næsten umuligt at gøre naturpleje til en professionel heltids driftsgren inden for landbruget. En af de hindringer, som ofte bliver nævnt, er de mange små og fragmenterede naturarealer, som er tidskrævende og dermed bekostelige at pleje. Både fra naturplejernes side og fra politisk side har vi i løbet af projektet hørt ønsker om at skabe større sammenhængende naturområder, som kunne danne grundlag for en rationel drift og bedre indtjening til naturplejeren (f.eks. på naturtur på Hammersholm 14. august 2009, hvor lokalpolitikere fra Bornholms Regionskommunes Teknik og Miljø-udvalg deltog). Foto 11: Arrangement på Hammersholm, 14. august 2009, hvor lokale politikere og andre diskuterer naturpleje og større sammenhængende arealer. Foto: Mette Nordvig Sonne Fra naturplejerne har vi hørt ønsker om flere naturområder på mindst 30 ha, som skulle plejes ved afgræsning. 47

48 Større sammenhængende områder har også andre fordele; sjældne og truede planter og dyr får bedre mulighed for spredning, og større sammenhængende naturområder kan danne baggrund for naturformidling og natur-events. Vi har derfor spurgt bl.a. Bornholms Regionskommunes ansatte i Teknik og Miljø om hvor der kunne skabes større sammenhængende naturområder. Andre, også private, interviewede har også spillet ind med forslag til områder. Vi gengiver i de næste afsnit nogle af de større sammenhængende naturområder, som er blevet foreslået. 6.2 Større sammenhængende naturarealer Små områder er langt mere omkostningskrævende at pleje end store områder. Små områder betyder typisk, at dyr skal tilses på mange forskellige lokaliteter, og/eller flyttes mange gange i løbet af græsningsperioden. Ved små områder bliver der relativ flere km hegn som skal vedligeholdes og tilses, dette er også arbejdskrævende og dermed forbundet med store omkostninger. Små områder betyder også flere steder, hvor der skal være adgang til vand. For større dyreholdere, som ønsker et udkomme af naturplejen, er det derfor et ønske at kunne afgræsse større sammenhængende naturområder. Større sammenhængende områder betyder typisk mange lodsejere med forskellige interesser. Jagtinteresser kan være en stor hindring for at kunne indhegne større sammenhængende områder. Mellemliggende omdriftsarealer, som anvendes af produktionslandbrugene, kan også være svære at inddrage til at skabe sammenhæng mellem små fragmenterede naturområder. Konkret har vi i projektet set på 6 områder, hvor vi kan se muligheder for at skabe større sammenhængende områder, hvis der er vilje til, og mulighed for, at lodsejerne kan afgive arealer uden økonomisk tab eller tab af produktionsmuligheder: Sydkysten Spellinge mose Paradisbakkerne Området ved Brommevej Området ved Blåholtgård Hammersholm, Madsebakke og Langebjerg Området ved Blåholtgård, Hammersholm og Langebjerg kan tænkes sammen. Blandt disse områder har vi fordybet os i 2 områder og har haft kaldt interessenterne sammen til et møde. Dette drejer sig om området ved Hammersholm, Langebjerg og Madsebakken, og området ved Blåholtgård. De øvrige områder har vi kort beskrevet i tekst og i kortmaterialet, men vi har ikke haft møde med lodsejere for at undersøge muligheden for at lave sammenhængende afgræsning. For alle områder gælder, at vi har foreslået en afgrænsning, som inkluderer registrerede naturområder, men at områderne sagtens kan være både større eller mindre. 48

49 6.2.1 Sydkysten Dette område er kystskrænter med overdrevsarealer mellem Boderne og Sose Bugt. Området har store botaniske værdier og kommunen så gerne at flere arealer i området blev afgræsset. Der eksisterer for nuværende 2 mindre indhegninger på henholdsvis 1,57 ha og 2,19 ha som afgræsses. Det største areal ligger på Risegård, og afgræsses af ejendommens egne får. Umiddelbart vest for ved Pæregård ligger den anden indhegning som afgræsses af Bornholms Regionskommunes får. Figur 14: Forslag til sammenhængende naturområde Sydkysten De på kortet gule områder er 3 registrerede overdrevsarealer. De lyserøde er høj målsat natur. Der har også tidligere været en hegning ved Stangegård, men denne er opgivet, da hegnet til stadighed skulle repareres, idet skrænten skrider ud. De hegnede områder svarer til de af Bornholms Regionskommune højt målsatte naturarealer i området (se Figur 14). 49

50 Foto 12: Får afgræsser i eksisterende hegning ved Risegård, Foto: Andreas Lund Povlsen I alt vil der kunne skabes ca. 30 ha sammenhængende areal. Arealet omfatter ikke dyrkede marker på nær en lille mark ved Ll Bakkegård på ca. 0,5 ha. Arealet strækker sig over ca. 3,6 km fra Boderne til Sose Bugt, og er i gennemsnit under 100 m bredt. Foto 13: Skrænter på kysten mellem Stangegård og Risegård, 2009 Foto: Andreas Lund Povlsen 50

51 Pga. udskridninger af skrænten på store dele af strækningen vil det være svært at hegne området. Man vil evt. kunne nøjes med at hegne ind mod land og så nøjes med at afskære arealet til kysten ved enderne. Dette vil lette hegningen betydelig, dog er arealet nogle steder så smalt, at selv hegning ind mod land vil kunne give problemer i forhold til udskridning. Foto 14: Kystskrænt mellem Stangegård og Risegård, Foto: Andreas Lund Povlsen Der er 9 lodsejere i området. Arealerne ikke omfatter dyrkede marker (på nær et lille areal ved Ll Bakkegård). Vi har ikke haft kontakt til lodsejere i dette område, så skal projektet føres ud i virkeligheden, vil en evt. afgrænsning afhænge af lodsejernes vilje og motivation til at lade deres arealer indgå. Vi ved ikke, om lodsejerne vil være interesseret i, at der etableres en fælles hegning pga. f.eks. jagtinteresser. Fra andre projekter ved vi, at jagtinteresser i et område kan give modstand mod hegning Spellingemose Spellinge Mose og Kleven er to sammenhængende naturområder ved Rutsker Højlyng og Rø Stationsby. På Figur 15 er indtegnet et forslag til et sammenhængende naturområde på i alt 82 ha incl. mosen. Det foreslåede område kan både gøres større, f.eks. ved at inddrage flere tilstødende overdrev, eller mindre. Vi har ikke haft kontakt til lodsejere i dette område, så skal projektet føres ud i virkeligheden, vil en evt. afgrænsning afhænge af lodsejernes vilje og motivation til at lade deres arealer indgå. Spellinge Mose ligger i Bornholms bredeste sprækkedal, som starter i Døndalen ved Bornholms nordøstligste kyst, fortsætter forbi Spellinge Mose, og ender i Kleven. 51

52 Området har særdeles god tilgængelighed, fordi der løber en publikumsvenlig cykel- og gangsti, hvor der tidligere var togbane mellem Rø og Klemensker. Cykelstien passerer Spellinge Mose, Kleven og Dammegårdsmosen. Spellinge Mose ligger som nabo til Rø Golfbane. Spellinge Mose har et rigt fugle- og planteliv, bl.a. med den sjældne Liden Åkande. Mosen har tidligere været anvendt til tørvegravning. På en klippeknold ved Spellinge Mose ligger resterne af den gamle tilflugtsborg Storeborg. Figur 15: Forslag til sammenhængende naturområde Spellinge Mose De på kortet gule områder er 3 registrerede overdrevsarealer. De grønne er 3 registrerede engarealer, de orange mose og de blå søer. Den lilla streg er en eksisterende hegning Paradisbakkerne Området i og omkring Paradisbakkerne indeholder Natura 2000 områder og højt målsatte områder. Vi har valgt at tage udgangspunkt i området vist i fig. 15, men andre områder kan indgå i sammenhængende naturområder til afgræsning. På Figur 16 ses den sydlige del af Paradisbakkerne. Området indeholder 3 højt målsatte naturområde ved Kåsegårdsløkken og Klint. Området har bl.a. bestande af Hyldegøgeurt, også kaldet Adam og Eva, da orkideen forekommer i to farver (rød/rosa og gul). 52

53 Disse tre områder er i forvejen højtprioriterede ift pleje med afgræsning, og Bornholms Regionskommune har plejepligt på en del af området. Aage V. Jensen-fonden har opkøbt et område omkring Kåsegård og Klint. Derudover er der flere private lodsejere. Nord for Kåsegårdsløkken er der for nylig lavet nogle rydninger, som er blevet hegnet. Området ved Kåsegård er indhegnet og afgræsses i dag. På Figur 16 har vi givet et forslag til et sammenhængende område på i alt knapt 75 ha ved Klint- Kåsegård-Gamleborg. Foto 15: Hyldegøgeurt (Adam og Eva) i Kåsegårdsløkken, maj Foto: Elisabeth Falk Dette område på 75 ha er adskilt fra de foreslåede områder mod vest ved Vandtapperegård og Ellesgård af Slamrebjergvej, men afgræssende dyr kan forholdsvis let drives over landevejen. Herved kan området gøres større: Øst og syd for Vandtappergård er der flere overdrevsarealer, som i dag næsten er sammenhængende. Arealerne skilles dog af Gadevejen. Endvidere løber Øleå gennem området. De registrerede overdrev nord og øst for Vandtapperegård udgør i forslaget i Figur 16 ca. 23 ha, og de registrerede overdrev syd for Gadevej udgør knap 7 ha. Alle arealer som i Figur 16 er et større sammenhængende område, ligger indenfor Natura 2000, dog på nær arealerne syd for Gadevejen. De sammenhængende naturområder i Figur 16 udgør ca. 105 ha. Vi har ikke haft kontakt til lodsejere i dette område, så skal projektet føres ud i virkeligheden, vil en evt. afgrænsning afhænge af lodsejernes vilje og motivation til at lade deres arealer indgå. 53

54 Figur 16: Forslag til sammenhængende naturområde ved Paradisbakkerne De på kortet gule områder er 3 registrerede overdrevsarealer. De lyserøde er højt målsat natur. 54

55 Foto 16: Overdrev i Kåsegårdsløkken, maj Foto: Elisabeth Falk Området omkring Brommevej I området omkring Brommevej er der mange registrerede overdrevsarealer. Det er dog kun Kokkeløkken der er udpeget som højt målsat natur. Landskabet varieret, meget kuperet og naturskønt. Pleje med afgræsning er i dag ikke udbredt. Flere af overdrevsarealerne har i flere år ligget hen som brakarealer. På nedenstående kort (Figur 17) er indtegnet 4 lidt større sammenhængende områder. Disse fire områder har udgangspunkt i registrerede overdrevsområder. Men der er mange andre områder i området, som kunne indgå i sammenhængende naturområder til afgræsning. F.eks. er der et ca. 5 ha stort område ved Lehnsklint (Lehnsgårdengen m.fl.), som i dag afgræsses med kvæg og heste. 55

56 Foto 17: Kokkeløkken ved Brommevej, oktober Foto: Elisabeth Falk Vi har ikke haft kontakt til lodsejere i dette område, så skal projektet føres ud i virkeligheden, vil en evt. afgrænsning afhænge af lodsejernes vilje og motivation til at lade deres arealer indgå. Der er mange private lodsejere i området; få store og mange mindre. Som det gælder for de øvrige foreslåede områder, er der store jagtinteresser i området. Området omkring Lehnsgård afgræsses i dag af Skotsk Højlandskvæg, og Kokkeløkken afgræsses af RDM kvier. Det indtegnede område (Figur 17) ved Kokkeløkken og øst for Kokkeløkken udgør i alt ca. 33 ha. Området ved Lehnsgård udgør ca. 15 ha. Overdrevene ved Bromme og Bobbebrøddan udgør ca. 30 ha, og overdrevene syd for Fløjlegård udgør ca. 25 ha. Græssende dyr vil ikke umiddelbart kunne drives imellem områderne ved Brommevej til gengæld er transportafstanden kort imellem områderne, og man vil kunne lave flere områder af en vis størrelse (ca ha). 56

57 Figur 17: Forslag til sammenhængende områder ved Brommevej De på kortet gule områder er 3 registrerede overdrevsarealer. De lyserøde er højt målsat natur. 57

58 Foto 18: Morgengry med RDM kvier ved Brommevej, Østerlars Fotograf ukendt Området omkring Hammersholm og Langebjerg I dette område er der pt afgræsning med kvæg ved Hammersholm. Dette område ejes af Naturstyrelsen, som har 5-årige græsningsaftale med privat naturplejer. Denne afgræsning omfatter de højtmålsatte naturområder i den sydlige del af området og selve Langebjerg. Langebjerg er ejet af tre forskellige lodsejere. Naturstyrelsen har på Hammersholm både naturafgræsning og omdriftsarealer. Omdriftsarealerne dyrkes økologisk, og er bortforpagtet. Arealet ved Madsebakke er blevet fredet og skal fremover plejes med høslet og/eller afgræsning af Bornholms Regionskommune. Arealet vil blive hegnet, hvis det skal afgræsses. Den del af Madsebakke, som er indtegnet på Figur 18, er ejet af to forskellige lodsejere. 58

59 Foto 19: Hereford kvæg afgræsser ved Hammersholm, juli Foto: Mette Norvig Sonne Som et tankeeksperiment er både omdriftsarealer, og afgræsnings/slæt arealer lagt sammen på Figur 18. Tankeeksperimentet går ud på at skabe sammenhæng mellem arealer, som afgræsses i dag, ved at inddrage mellemliggende arealer, som i dag er omdriftsarealer. Hvis omdriftsarealerne har kløvergræs i sædskiftet, kan der skabes korridorer og sammenhæng mellem de afgræssede naturarealer. Og kløvergræs i omdrift kan endvidere tjene som bufferarealer, hvor dyrene kan drives ud på, når græsmængden bliver begrænset på naturarealerne. Kløvergræs i omdrift kan afgræsses, men også tjene som areal, hvor kvæget kan suppleringsfodres uden at naturarealerne blev tilført næringsstoffer. Kløvergræsmarkerne kan indgå i en rotation således at det ikke er de samme arealer som inddrages hvert år. Denne model, hvor omdriftsarealer tjener som bufferarealer, kender vi fra f.eks. Sverige. Men modellen har hindringer, bl.a. i eksisterende lovgivning: Ofte indgår omdriftsjord i opfyldelse af harmonikravet på landbrugsbedrifterne. Dvs. at hvis omdriftsjord skal skabe sammenhæng mellem naturarealer, skal man kunne tilbyde erstatningsjord til landmanden. Omdriftsjord med salgsafgrøder oppebærer højere indtjening end omdriftsjord til naturafgræsning. Ca. 120 ha kan indgå i tankeeksperiment i det foreslåede område (se Figur 18). Heraf vil en del dog indgå på skift dvs i rotation. Derfor vil det årlige areal være mindre. 59

60 Man kan forbinde græsningsarealerne ved Hammersholm ved græsningsarealer ved området ved Blåholtgård, men det vil involvere et par mindre private lodsejere. Figur 18: Forslag til sammenhængende naturområde ved Hammersholm og Langebjerg De på kortet gule områder er 3 registrerede overdrevsarealer. De lyserøde er høj målsat natur. For at afprøve tankeeksperimentet samledes de involverede personer fra Naturstyrelsen på Bornholm, Bornholms Regionskommune, forpagter af omdriftsarealer, naturplejer på Hammersholm og Bornholms Landbrug den 10. januar På mødet blev følgende diskuteret: Er der fordele ved at gå sammen om større sammenhængende naturarealer? Det er nemmere af passe dyrene på større arealer, og man sparer transport. Bedre økonomi, fordi man kan have flere dyr, og bruger mindre tid. Det er bedre for naturplejeren at lave en korridor med et led, i stedet for at skulle læsse dyrene og flytte dem med bil. Større enheder giver mindre transport og bedre naturpleje. Bedre parasitbekæmpelse. Og bedre kvalitet af naturplejen, fordi dyrene kan flyttes rundt på de rigtige tidspunkter, og naturtyperne kan tilgodeses med den optimale afgræsning. Også bedre dyrevelfærd. Administrationen bliver også nemmere med færre større aktører på større arealer. Politisk skal det overvejes, at prioritere større sammenhængende naturarealer og måske nedprioritere mindre. Større arealer giver også bedre økonomi for udbyder af arealer. Man får mere for pengene med store arealer end med mange små. 60

61 Hvad skal der til for at det bliver attraktivt at lave større sammenhængende naturarealer? Enkeltbetalingsordningen skal omlægges, så naturarealer kan støttes. Der skal være en økonomisk ligestilling, hvis private skal lave naturarealer på landbrugsjord. Måske idé med større tilskud i områder, som grænser op til naturområder, for at motivere til at lave sammenhæng i naturen. Den nuværende ordning fremmer ikke naturen, fordi mange naturarealer er under enkeltbetalingen, som har betingelser som knytter sig til produktionsjord. Der mangler tilskud til drift af naturarealer ellers giver det ingen mening at lave opstart, netværk, hegn, mv. Afsætning af de græssende dyr er nøgle til branding af naturplejen og sælger naturpleje. Der mangler mulighed for slagtning af dyr på Bornholm. Konkret om området Hammersholm, Langebjerg, Madsebakke kan man forestille sig at bruge omdriftsarealerne mellem naturarealerne til at udvide området med naturpleje? En mulighed med rent kløvergræs som grøngødning på økologiske omdriftsarealer. Men rent kløvergræs kan ikke bruges som efterårsgræsning til dyrene, da de ikke kan tåle det friske kløvergræs de får trommesyge. Realistisk mulighed at lave korridorer på omdriftsarealerne, hvor køerne kan drives fra ét naturområde til et andet naturområde. Det er allerede aftalt, at man laver en korridor mellem Nørreskoven og Langebjerg, så dyrene selv kan flytte sig til Langebjerg. Men der er også fordele ved at beholde omdriftsarealerne i dyrkning. De bliver drevet økologisk med vildtvenlig landbrugsdrift, og det er rigtig godt for variationen i området. De har været dyrket længe (ses også af historiske kort) og har ikke et stort naturindhold. Det er også godt for formidlingen i området, at man kan opleve økologisk landbrug med fokus på vildthensyn. Det er bedre for vildtet med variation i området med dyrkede arealer ind imellem, end hvis det hele var græs og blev afgræsset. Den foreløbige plan for Madsebakke er at slå hø på arealet. Hvis der går dyr på arealet, vil de gerne opholde sig, og lægge afføring, på helleristningsklipperne, og det er en ulempe ift. besøgende. Det er måske aktuelt med efterårsgræsning ved Madsebakke med et flytbart hegn, hvor dyrene kan dyrene drives over marken efter høst. Kulturhistorisk er omdriftsjorden interessant, fordi nogen engang har ryddet arealerne for sten for at kunne bruge dem til landbrugsdrift. Ser I nogen problemer i et samarbejde mellem forskellige institutioner? Hverken Naturstyrelsen (NST), Bornholms Regionskommune (BRK), forpagter eller naturplejer ser nogle problemer i et samarbejde, tværtimod. Men der skal være én institution, som har det gennemgående ansvar i et område. Det vil typisk være den lodsejer NST eller BRK som ejer/plejer det største areal i området, som er hovedaktøren, og som bestemmer. Hvis det er ét samlet område med én afgræsser, er det meget enkelt at administrere. 61

62 Foto 20: Vinterstald på Hammersholm, set på afstand, juli Foto: Mette Nordvig Sonne Foto 21: Interiør i vinterstald på Hammersholm, juli Foto: Mette Nordvig Sonne 62

63 Foto 22: Hereford afgræsser ved Hammersholm, juli Foto: Elisabeth Falk Området omkring Blåholtgård I dette område er der pt afgræsning med kvæg fra naturplejer på Hammersholm. Denne afgræsning omfatter arealer vest og nord for Blåholtsgård. Det højtmålsatte område omkring Knægten og Ravnedal afgræsses af får. Bornholms Regionskommune har et stort ønske om at få afgræsset arealet nord for Tronhøj. Arealet er hegnet. Der kunne skabes sammenhæng mellem arealet ved Tronhøj og de øvrige arealer, der i dag afgræsses, ved at inddrage et mellemliggende areal, som i dag dyrkes i omdrift. Hvis man også kunne inddrage omdriftsarealer mod nord op til Borrelyngvejen, kunne omdriftsarealerne tjene som bufferarealer, hvor dyrene kan drives ud på når græsmængden blev begrænset på naturarealerne. De mellemliggende arealer ejes eller forpagtes af en landbrugsbedrift, som bruger omdriftsjorden til produktion af foder, og som harmoniareal. Landbrugsbedriften ville derfor være afhængig af at kunne få stillet erstatningsarealer til rådighed, som ligger i tilknytning til nogle af bedriftens øvrige arealer. I alt vil der kunne skabes godt 40 ha sammenhængende areal. Der er 5 lodsejere i forhold til det foreslåede areal. Tre af lodsejerne ejer omdriftsarealer, men alle omdriftsarealer drives af samme landbrugsbedrift. 63

64 Figur 19: Forslag til sammenhængende naturområde ved Blåholtgård De på kortet gule områder er 3 registrerede overdrevsarealer. De lyserøde er høj målsat natur. Som det fremgår af eksemplet ved Blåholtgård, så vil det ofte kræve erstatningsjord af samme kvalitet og med samme arrondering ift. landbrugsbedrifterne, hvis omdriftsjord skal indgå i at skabe afgræsning i større sammenhængende naturområder. Alternativt skal det være økonomisk attraktivt at inddrage nabojord til naturarealer, f.eks. ved et forhøjet tilskud, som mindst er ligeværdigt med Enkeltbetaling + dækningsbidrag fra dyrket afgrøde, og den forpagtningsafgift, som arealet kan oppebære som harmoniareal Konklusion vedr. sammenhængende arealer De nævnte eksempler viser, at der kan skabes flere sammenhængende naturarealer. Men også, at det giver nogle særlige problemstillinger: Flere lodsejere er involveret Sammenhæng vil ofte kræve, at både naturarealer og jord i omdrift indgår Flere offentlige institutioner skal evt. samarbejde Sammenhæng kræver i nogle tilfælde drivgange ( korridorer ) gennem dyrket område eller af privat/offentlig vej Hvis større sammenhængende arealer skal skabes, kræver det først og fremmest samarbejde mellem private lodsejere, dyreholder(-e) og offentlige institutioner på repræsenteret af Bornholms Regionskommune og Naturstyrelsen. Og at nogen tager initiativ og ansvar for samarbejdet. Det kræver, at man som offentlig instans med plejepligt eller plejeret vil det, dvs at det indgår i en fælles langsigtede strategi at skabe sammenhængende naturarealer. 64

65 Det kræver at alle involverede inddrages i beslutninger og løsningsforslag, og at alle kan se fordele men også evner at bøje sig imod hinanden. Ellers vil det alt andet lige ofte være nemmere på kort sigt, at lodsejere, Bornholms Regionskommune og Naturstyrelsen hver især suboptimere, dvs agere ud fra egne kortsigtede mål. Vi vil anbefale, at man lokalpolitisk vedtager at arbejde for at skabe større sammenhængende arealer til naturafgræsning. Vi tror, at det vil gavne naturplejerne og biodiversiteten gennem bedre spredningsmuligheder. Men også at det giver et (endnu) bedre samarbejde mellem lokale naturaktører. Større sammenhængende områder kan danne baggrund for naturevents og naturformidling til både den lokale befolkning og tilrejsende besøgende. Projektarbejdsformen, incl. ansøgning om tilskud, kan bruges til formålet. 6.3 Etablering af slagteri Siden Håndværksslagteren lukkede for slagtninger ultimo 2009, har det ikke været muligt at få slagtet kvæg, får og geder på Bornholm. Dyrene transporteres i dag levende til slagtning på Sjælland. De slagtede dyr returneres til Bornholm som fersk kød eller som frostvarer. Nogle naturplejere afsætter en del af deres kød udenfor Bornholm bl.a. på Sjælland. De bornholmske naturplejere nævner både fordele og ulemper ved at få slagtet uden for Bornholm. Nogle oplever det som en ulempe at dyrene bliver slagtet på Sjælland, fordi de får slagtekroppe retur som hele dyr, hvorefter at de bliver hængt og parteret på Bornholm. Nogle refererer til, at kunderne har fravalgt dem, fordi kreaturerne ikke bliver slagtet på Bornholm den går ud over det autentiske. Andre oplever at kvaliteten af slagtning og opskæring er både bedre og billigere på Sjælland. Og at det er blevet muligt at få dyrene slagtet som økologiske. Et lokalt slagteri vil give produkterne er større lokal tilknytning, og dyrene kortere transporttid. Et lokalt slagteri vil i højere grad kunne give lokale arbejdspladser, og give synergi i forhold til markedsføring af Bornholm som gourmet-ø. Derfor arbejdes der fra tid til anden med projekter, som har til formål at skabe mulighed for at få dyr slagtet lokalt på Bornholm. Desværre er de hidtidige erfaringer vist, at det er svært at skabe økonomisk basis for et lokalt slagtehus til kvæg, får og geder. 65

66 Foto 23: Slagtekroppe fra ungtyre hos Håndværksslagteren i Åkirkeby, Foto: Elisabeth Falk Sammenskrivning af interview med 5 naturplejere, december 2011: Naturplejerne synes generelt, at ordningen med at få slagtet deres dyr på Sjælland fungerer. Men de ville gerne have slagtefaciliteter tilbage på Bornholm af flere grunde. Dels er det en bedre historie at dyrene afgræsser lokalt og slagtes lokalt. Dels ville det give en større fleksibilitet i forhold til hængetid og udskæring, hvis hele slagteprocessen kunne foregå på Bornholm. Og dels ville det praktisk og administrativt være nemmere for naturplejerne, at der ikke skal organiseres transport til Sjælland og retur, og man vil også spare transportomkostningerne. 6.4 Administrative hindringer for afgræsning For alle naturplejerne, men især dem som selv står med risikoen i forbindelse med hjemsøgning af arealtilskud, er administrationen af regler og tilskudsordninger en meget stor udfordring og usikkerhedsfaktor, som i høj grad er relateret til økonomien og sikkerheden i naturplejen som driftsgren. Nedenfor er gengivet sammenskrivningen fra interview med fem naturplejere i december Usikkerhed og risiko i tilskudsordningerne Naturplejerne er generelt helt afhængige af udbetalingen af tilskud på de arealer, de afgræsser, for at der overhovedet er økonomi i naturplejen. Men generelt oplever naturplejerne administrationen 66

67 af tilskudsmidler som en stor udfordring og risiko i deres produktion. Tilskudsordningerne til slæt og afgræsning indeholder mange regler, som kan være meget svære at overholde på græs- og naturarealer. Det er et stort problem for naturplejerne, at der til stadighed er usikkerhed om, hvorvidt de vil kunne få udbetalt støttekronerne eller ej, idet de oplever en risiko for, at en kontrollant kan komme og underkende arealer måske endda 4 år tilbage i tiden. Ideelt set ønsker naturplejerne at få en forhåndsgodkendelse, som sikrer, at arealerne kan modtage støtte i mindst en 5-årig periode, såfremt fx en given plejeplan følges, i stedet for, at der er nogle meget firkantede regler, som dårligt kan tilpasses alle arealer og alle år. Da de naturarealer, som er omfattet af bekendtgørelsen, er meget forskellige mht. vegetation, og da variationen øges af vejrliget de enkelte år, bliver risikoen for, at arealerne bliver underkendt, relativt stor, når vilkårene er meget firkantede. Naturplejerne ønsker kontinuitet i ordningerne, så der ikke opstår alt for mange usikkerheder omkring, hvorvidt arealerne kan modtage støtte til en længere årrække. Har en naturplejer først investeret i materiel, stald og dyr er det vigtigt, at han/hun er sikret støtte i en længere årrække der er ikke ret mange, som tør risikere at investere i at blive naturplejer, hvis der ikke er nogenlunde sikkerhed for indtjeningen i en årrække. For firkantede betingelser Der er i tilskudsordningerne regler om, at der på arealerne skal være tæt og lavt plantedække pr 31. august eller minimum 1,5 storkreatur/ha i juni-august. Men græsmængden på naturarealerne, og dermed fødegrundlaget, varierer fra år til år afhængig af regn og tørke, hvorfor det i nogle år er meget svært eller umuligt at opfylde kravene. Endvidere harmonerer dette ikke med arealer, hvor der fx praktiseres vinterafgræsning. På nogle arealer kan der være betingelser, som gør, at dyrene først kan slippes ud relativ sent. Såfremt det samtidig er et fugtigt år, vil dyrene ikke kunne græsse arealet ned til 31. aug. Det er heller ikke givet, at kravet om 1,5 storkreatur reelt er et alternativ, idet arealet måske ikke i normale år vil kunne bære dette dyretryk, og dyreholderen vil derfor ikke nødvendigvis have dyr til rådighed til at kunne opfylde dette krav. På nogle arealer vil det være muligt at sikre lavt og tæt plantedække pr. 31. aug. ved at tage et slæt. Men på nogle naturarealer er det ikke muligt at køre med maskiner. Naturplejerne har et ønske om, at tilskudsordningerne i højere grad bliver fleksible, så de kan målrettes forholdene på de enkelte arealer. Fx vil der typisk på engarealer være en meget større produktion af foder end på fx tørre overdrevsarealer. Afkobling af krydsoverensstemmelse fra naturpleje Naturplejerne oplever det som urimeligt og uhensigtsmæssigt, at de kan risikere træk i enkeltbetalingen på deres samlede bedrift inkl. dyrkede marker, hvis de bliver taget i ikke at opfylde kravene under krydsoverensstemmelse i deres naturpleje. Det beskrives som en tikkende bombe og en stressfaktor i hverdagen. Naturplejerne ønsker ikke at bryde regler, men nogle forhold er sværere at styre i naturpleje end i normal landbrugsproduktion. Det kan f.eks. være svært at øremærke naturplejekalve inden den fastsatte frist. Naturplejerne ønsker derfor en afkobling mellem naturpleje og krydsoverensstemmelse, så der ikke er så store økonomiske risici forbundet med at udføre naturpleje. Arealtyper og støttebeløb Det er uhensigtsmæssigt, at arealer med mindst natur reelt giver mest støtte. På arealer, som er godkendt til enkeltbetaling, kan der opnås både enkeltbetaling, som er ca kr. pr. ha, og tilskud til afgræsning eller slæt på 1400 kr. og 800 kr. pr. ha, hvilket vil sige, at man ved afgræsning 67

68 kan opnå et samlet tilskud på ca kr. pr. ha. Mens arealer som udvikler et højere naturindhold bliver underkendt og pillet ud af enkeltbetalingsordningen. På en del af disse vil man med en ny fem-årig tilskudsordning til pleje af prioriterede arealer inden for og uden for Natura områder kunne opnå et tilskud til afgræsning eller slæt på hhv kr. og 1000 kr. pr. ha, men altså ingen enkeltbetaling. Dette støttebeløb er derfor væsentligt lavere end på enkeltbetalingsarealer. Der er ikke i støtteordningerne mulighed for at få støtte til afgræsning af fredskovsarealer. Dette vanskeliggør skovafgræsning, som ellers er ønsket en række steder. Det kan betyde, at skovarealerne frahegnes og får lov til at gro til. Andre regler og administration Der er meget administration, når man har dyr bl.a. med øremærker. Specielt hvis man har dyr gående på flere bedrifter, fordi man så skal have et undernummer i CHR-registeret og dobbelt sæt øremærker. Den nyligt indførte fedtafgift kan kun administreres ved at indbetale girokort pr. post. Dette er både dyrt og besværligt. Naturplejerne ønsker sig, at det kan gøres på en nemmere måde over nettet. Rent praktisk kan naturplejere, som har mange dyr gående på store arealer, også have et problem med døde dyr. Døde dyr skal leveres til destruktion/forarbejdning på DAKA, inden der er gået 7 dage. Men i uvejsomme terræn, som f.eks. klippeområder på Hammeren, kan døde dyr nogle gange ligge længere tid, før man finder dem. Det ville være hensigtsmæssigt for naturplejeren at have tilladelse til selv at grave sådanne døde dyr ned. Endvidere er det forholdsvis dyrt at indlevere døde lam til DAKA, fordi der skal betales for et ad gangen. Svineproducenter kan samle døde smågrise i en fryser og aflevere dem samlet. En lignende ordning kunne ønskes for større fårebesætninger med mange lam. 68

69 7 Hvad betyder naturplejen for Bornholm som samfund? Ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt har naturplejen så betydning for Bornholm? Der er næppe lavet nogle undersøgelser, hvor samfundsøkonomien i naturplejen er beregnet. Det er derfor vanskeligt at sige noget eksakt om hvilken betydning naturplejen har i kroner og ører. Men gennem interviews med forskellige interessenter vover vi et forsigtigt bud på betydningen i dag og på betydningen fremadrettet. 7.1 Hvilken nytteværdi har naturplejen for Bornholm? Kan man sætte værdi på naturplejen? Er naturpleje med til at trække turister til Bornholm? Har naturplejen betydning for om folk vælger at bosætte sig på Bornholm? Kan naturplejen være med til at skabe arbejdspladser indenfor f.eks. restaurationsbranchen? Kan og vil vi udvikle naturplejen og deraf afledte aktiviteter og produkter, således at indtjeningen ved naturplejen kan øges? Nogle af disse spørgsmål belyses og diskuteres i afsnit Understøtter naturpleje visionen om Bright Green Island? Naturpleje understøtter visionen om Bright Green Island. Nedenstående er et uddrag af strategien for Bright Green Island: Pejlemærket for strategien er en vision: Bornholm - Bright Green Island Bright Green Island er visionen om mennesker, økonomi, viden og teknologi der tilsammen bringer Bornholm på verdenskortet som en 100 % grøn og attraktiv ø. Det er visionen om en ø, der er baseret på 100 % bæredygtig og vedvarende energi. En ø, hvor der handles ansvarligt både miljømæssigt og etisk, så mennesker kan leve et sundere og rigere liv med mindre stress og jag end andre steder i Danmark. Fordi vi investerer i naturen og får et højt afkast tilbage gennem sanselige oplevelser året rundt. Osv. Som et konkret initiativ nævner strategien: Elementernes dage Bornholm indfører en ny officiel mærkedag, mandag i uge 7, hvor der sættes fokus på de fire naturelementer: Ild, luft, vand og jord, der har formet øens unikke natur. Elementernes dag er startskuddet til to ugers spændende og stemningsfulde aktiviteter i uge 7 og 8, hvor resten af Danmark holder vinterferie. Naturpleje bidrager til Bright Green Islands vision ved at fastholde den unikke bornholmske natur gennem afgræsning af bl.a. klippeløkker, overdrev, hammerknuden. Uden naturpleje og uden naturafgræsning vil den bornholmske natur miste sin mangfoldighed, og mange af de karakteristiske naturtyper vil vokse til i skov og opvækst Hvad betyder naturpleje for turisterhvervet? Naturen har betydning, når turister vælger Bornholm som destination. Et konferencepaper fra Center for Regional- og Turismeforskning (Jie Zhang og Carl Henrik Marcussen, 2007), som baserer sig på en landsdækkende spørgskemaundersøgelse fra VisitDenmark, viser, at 73 % af turisterne angiver naturen som grund til at vælge Danmark som destination. Men Bornholm scorer endnu højere: Der angiver hele 93 % af turisterne naturen som grund til at vælge Bornholm som destination. 69

70 Det bakkes op af Kim Caspersen, direktør på Destination Bornholm (interview 2. februar 2012), som henviser til CRT s undersøgelser, som viser, at den bornholmske natur er den største attraktion på Bornholm. Ifølge Kim Caspersen er det attraktivt, at naturen er varieret og inden for et overskueligt område. Naturen er også unik i forhold til det øvrige Danmark, og tilgængeligheden er god. Så der er et stort attraktionsaspekt. Kim Caspersen pointere vigtigheden af at bevarer tilgængeligheden. Store indhegninger kan virke lidt afskrækkende på turister, især hvis der går kvæg og tyre i indhegningerne. Og det kan være svært for turister at se, om en stor indhegning er privat område, eller tilgængeligt område. Får er umiddelbart mere publikumsvenlige end kvæg. Og får er også umiddelbart mere synlige i den bornholmske natur end kvæg, efter Kims mening. Kim Caspersen har dog ikke fået negative tilbagemeldinger fra turister vedr. græssende dyr i naturen. Foto 24: Får vinterafgræsser ved Hammershus, januar Foto: Katrine Bruntse Høst Konklusionen er, at en stor del af turisterne angiver naturen, som en væsentlig grund til at komme til Bornholm og som en meget vigtig faktor i forhold til at have haft en god oplevelse ved at have besøgt Bornholm Hvad betyder naturplejen for bosætningen på Bornholm? Anders Hedetoft, Center for Regional- og Turismeforskning (pers. komm ), har følgende kommentar: 70

71 Resultaterne af den regionale attraktionsmodel viser, at tilflytning til Bornholm er oppe imod globale mobilitetsstrukturer, hvor unge søger til byer med uddannelses- og arbejdsmuligheder samt kulturelt og socialt ligesindede. Børnefamilier med voksne i alderen år er forholdsvis immobile og søger bopæl, hvor der er sikkerhed for adgang til jobs, samt attraktiv beboelse, selvom dette medfører høje boligerhvervelsesomkostninger. Til gengæld er naturskønne områder, herunder øer, særligt attraktive tilflytningssteder for de unge ældre (50+), der er relativt mobile og økonomisk uafhængige, hvorfor mere isolerede arbejdsmarkeder ikke er en barriere for deres tilflytning. Konkret ser man det ved at denne aldersgruppe er mere villig til at flytte til områder der samtidig er attraktive for turister (hvilket typisk er områder med høj naturattraktivitet) Kan naturpleje tænkes ind i oplevelsesøkonomien? Mange bornholmske naturplejere kobler allerede naturplejen med oplevelser og storytelling. Det sker f.eks. i form af annoncerede hyrdehundeopvisninger, hjemmesider og pjecer. Men det sker også mere uformelt, når kødet fra naturplejens dyr sælges direkte til forbrugerne, og der følger en historie med; naturplejeren fortæller med ord og handlinger om dyrene og naturplejen. I løbet af projektet har vi fået flere ideer fra naturplejerne til oplevelser. Nogle bornholmske naturplejere nævnte efter besøget i Mols Bjerge, at Bornholm skulle have sit Mols Bjerge, dvs at større naturområde, hvor formidling og naturpleje blev koblet sammen, så naturplejen blev mere synlig. Jan Seerup har i løbet af projektet nævnt en ide med Følg hyrden en dag, som vi præsenterede for Kim Caspersen under interviewet den Destination Bornholm arbejder ikke med historiefortælling om naturpleje. Men Kim synes, at Jan Seerups ide med Følg hyrden en dag som oplevelsesevent er en god ide. Destinationen går sjældent direkte ind i sådanne ideer, men tager meget gerne en snak, hvor folk som Jan Seerup kan få sparring og blive guidede videre med deres gode ideer. Udviklingsarbejdet i Destinationen foregår typisk i projektregi., og derudover arbejder Destinationen især med markedsføring af Bornholm. Oplevelsesklyngen v/ Lars Albæk kan være et godt sted at komme til med sine ideer. Kim Caspersen finder, at det er en god ide at udvikle naturaktiviteter, som kan kapitaliseres og give værditilvækst på Bornholm, og til naturplejere. Kim Caspersen pointere, at oplevelsesevent om natur kræver en lokal forankring der skal være aktører, som er interesseret i at arbejde med - og udvikle - events. Destinationen kan guide til netværk, og evt. tage events med i markedsføring. Men har en organisk tilgang til events det er aktørerne (f.eks. naturplejerne/dyreholderne) som skal skabe indholdet i og forankringen af events. 71

72 Foto 25: Naturpleje med Skotsk Højlandskvæg ved Bornholms Kunstmuseum i Rø, juni 2005 Foto: Sven Siegrist Delkonklusion: Bornholm har et uudnyttet potentiale i at koble naturplejen og de græssende dyr med oplevelsesøkonomien, og derigennem skabe værditilvækst til Bornholm og naturplejerne. For eksempel ved at Bornholm får sit eget Mols Bjerge ; hvor man gennem samarbejde mellem offentlige myndigheder og private formidler natur og naturpleje i et stort sammenhængende naturområde. Et sådant område giver også (endnu bedre) mulighed for videnskabeligt feltarbejde. Et andet eksempel er oplevelsesevents, som naturplejerne selv skaber, og hvor Destination Bornholm og Oplevelsesklyngen kan bakke op med sparring og evt. markedsføring Naturpleje som bidrag til erhvervsfremme af regionale fødevarer Bornholm har aldrig stået bedre mht. regionale fødevarer. Det fortæller Hans Jørgen Jensen, LAG-Bornholm på aftenmødet Er der økonomi i at afgræsse naturarealer? den Hans Jørgen Jensen fortæller videre, at der er positive historier i aviserne næsten dagligt om bornholmske fødevarer. 70 % af de nye virksomheder, som er opstået på Bornholm de seneste år, har noget ned lokale fødevarer at gøre. Lige nu er der en ny bornholmsk madbølge i gang med restauranter og kokke; restaurant Kofoed i København, Restaurant Kadeau i Pedersker, Mikkel Marshal har været på kokkelandsholdet, og har brugt dette netværk til at lave 72

73 kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem. Så der er sket et løft på restaurantsiden mht lokale fødevarer. At rejse til Bornholm for at smage på fødevarer er nu det 3. hyppigst nævnte argument for at turister vælger Bornholm. LAG-Bornholms udviklingsstrategi har to fyrtårne, hvor naturplejen kan høre hjemme: Udvikling af bornholmske fødevarer og Naturen som ressource. LAG-Bornholm har et forholdsvis lille budget; ca. 2 mio. kr. årligt til støtte til projekter. Støtten går til fælles aktiviteter og netværk, fordi samarbejde giver større indtjening. Enkeltmandsvirksomheder støttes som udgangspunkt ikke. Som et eksempel nævner Hans Jørgen Jensen Det nye autentiske bornholmske køkken, hvor Zonen for Madkultur, fødevareklyngen og LAG-Bornholm arbejder sammen om at definere det nye bornholmske egnskøkken. Der arbejdes med en manual med basissortiment af bornholmske råvarer, og en almanak over bornholmske urter. Andre lokale aktører er, ifølge Hans Jørgen Jensen, 4H Madskolerne, Erhvervsskolens kokkelinie og Melstedgård v/ Bornholms Museum. Der er mange aktører, som vil være med, og landbruget skal også være med. Der ligger en merværdi, og en lokal værditilvækst, som ikke er udnyttet endnu. Hver gang der flyttes én mio. kr. over i produktion af bornholmske fødevarer, betyder det én ekstra arbejdsplads på Bornholm. Pengene ligger, ifølge Hans Jørgen Jensen, i historien, og der er plads til mange flere producenter af bornholmske fødevarer. De bornholmske dyr, som udfører naturpleje, er både en del af en god historie, og en god råvarer til bornholmske fødevarer. Foto 26: Planche ved naturareal i Mols Bjerge, som fortæller om produktet Jersey Græskalv Foto: Katrine Bruntse Høst 73

74 7.2 Kan naturpleje og bevarelse af truede racer samtænkes? Naturpleje kan tænkes sammen med bevarelse af gamle danske husdyrracer, og truede dyr. Hvilket også blev foreslået af én af de bornholmske naturplejere, som blev interviewet ifm dette projekt. Brug af gamle husdyrracer til naturpleje ikke udbredt på Bornholm. Af de gamle danske husdyrracer har RDM-kvæg (Rød Dansk Malkerace) og Frederiksborgheste især været udbredt på de østlige danske øer, og ikke mindst på Bornholm. Ø-kvæget, som er en gammel landrace, holdt stand på Bornholm indtil 1950érne, men er i dag næsten helt forsvundet i Danmark. Man mener at have fundet en lille population af Ø-kvæget på Agersø, som i dag udgør den sidste rest af landracen. Øvrige gamle danske husdyrracer, som kan indgå i naturpleje, er f.eks. den jyske hest, knabstrupperhesten, Korthornskvæg, Jysk Kvæg, Agersø-kvæg (Ø-kvæg), Dansk Landfår (Klitfår), hvidhovedet Marskfår og Dansk Landrace Ged. Men hvis det skal være autentiske racer, dvs racer, som tidligere har været udbredt på Bornholm, skal man ikke vælge f.eks. Marskfår eller Jysk kvæg. Mange af de gamle husdyrracer er karakteristiske ved, at de er hårdføre racer, som ikke er så produktive mht. kød og mælk som de forædlede racer, man har i dag. Til gengæld er det hårdføre og nøjsomme racer, som passer godt til naturpleje. Bruger man gamle husdyrracer til naturpleje, medvirker man til at bevare racen, og man kan knytte en særlig historie til salgsprodukter som kød, mælk og skind/uld. Der er tale om små populationer, og man skal derfor engagere sig i avlsarbejdet for at undgå indavl, hvis man vil bruge gamle danske husdyrracer til naturpleje. Man kan søge om tilskud hos NaturErhvervstyrelsen til bevarelse af gamle husdyrracer. Tilskuddet gives årligt, og kan variere, men er p.t. for kvæg ca kr pr år pr ko, og ca kr pr år for avlstyre. Der knytter sig visse betingelser til tilskuddet, og interesserede kan læse mere på Af vilde truede dyr er europæisk bison på vej til Bornholm, hvor de skal græsse i Natura området Ølene i Almindingen. Det er Naturstyrelsen på Bornholm, som har ansvaret for dette projekt. Bisonprojektet møder stor interesse bl.a. fra Destination Bornholm, og det forventes at kunne tiltrække turister. Andre stedet i Danmark og Europa bruger man bl.a. vilde heste til naturpleje. For alle vilde truede dyreracer gælder, at de skal have meget store naturområder til rådighed, eller skal holdes forsvarligt indhegnede. 74

75 Foto 27: ERFA-gruppen henter inspiration på Knudshoved Odde ved Vordingborg 16. november 2012 Foto: Elisabeth Falk 75

76 8 Sammendrag og konklusioner Plejebehov Både Naturstyrelsen på Bornholm og Bornholms Regionskommune giver udtryk for, at de mest værdifulde og højt værdsatte naturområder bliver plejet i dag. Dvs. at man opretholder plejen på de naturarealer, som der er plejepligt på. Bornholms Regionskommune ved at flere naturområder burde hegnes og plejes ved afgræsning, men kan pt ikke afse ressourcer til det. På Naturstyrelsens arealer er der kun planer om at hegne et mindre nyt areal ifm. bisonprojektet. De kommende naturplaner vil næppe betyde, at flere af Naturstyrelsens naturarealer skal afgræsses. Bornholms Regionskommune har endnu ikke fuldt overblik, men forventer kun, at de kommende naturplaner betyder få nye naturarealer, som skal afgræsses. Danmarks Naturfredningsforening vurderer, at der er et stort udækket behov for afgræsning i de lysåbne 3-naturtyper på Bornholm. Naturstyrelsen på Bornholm, Bornholms Regionskommune og Naturfredningsforeningen er enige om, at der er en stor udfordring i at få nye og yngre dyreholdere til at varetage naturplejen om 5-10 år. En undersøgelse fra 2001 viser, at man dengang skønnede, at ca. 36% af 3-arealerne på Bornholm havde et udækket plejebehov. Der findes os bekendt ikke nyere undersøgelser. Status på afgræsning af naturområder Naturstyrelsen på Bornholm har indhegnet ca. 50 naturarealer på i alt 491 ha, og Bornholms Regionskommune har indhegnet ca. 78 naturarealer på i alt 290 ha. Naturstyrelsen har færre og større indhegninger ift Bornholms Regionskommune, som har mange og mindre indhegninger. Indhegningerne er koncentreret på Nordbornholm og Østbornholm. Både Naturstyrelsen og Bornholms Regionskommune har aftaler med private om at afgræsse naturarealerne. Naturstyrelsen har få forpligtende skriftlige aftaler med naturplejere, mens Bornholms Regionskommune har mange mundtlige aftaler af mere uforpligtende karakter. Bornholms Regionskommune har et kommunalt fårehold, som bidrager til naturplejen, og Naturstyrelsen vil fremover bruge egne bisoner til at afgræsse ca. 200 ha i Almindingen. Naturstyrelsen foretrækker dog generelt, at afgræsningen foretages af private dyreholdere. Der findes ingen oversigt over, hvor mange af de privatejede naturarealer, som kommunen IKKE har plejepligt på, som afgræsses. Er der dyr til at udføre naturplejen? Antallet af får, geder, heste og kvæg på Bornholm er stabilt, og ikke faldende, når man ser på statistikken for de seneste 5 år. Heller ikke interview med 5 større bornholmske naturplejere tyder på, at antallet af dyr til afgræsning af naturarealer på Bornholm vil falde i de kommende år. Man kan derfor konkludere, at der er tilstrækkeligt med dyr på Bornholm til at afgræsse de åbne naturarealer. Og at antallet hurtigt kan øges, hvis naturpleje bliver en attraktiv driftsgren. Så den begrænsende faktor for naturplejen er ikke antallet af dyr, men andre faktorer. Økonomi og administration i naturplejen Tilskudsmulighederne til afgræsning af naturarealer er blevet lidt forbedret de seneste år, men dækker ikke de faktiske omkostninger. 76

77 Mange naturplejere er afhængige af at koble tilskud til afgræsning af naturarealer til enkeltbetaling. Det giver en række problemer med bl.a. kontrol, da enkeltbetaling er et produktionstilskud, og ikke et naturtilskud. Det blev bekræftet af interview med 5 bornholmske naturplejere, som var enige om, at de to store udfordringer ved at drive naturpleje var: at få økonomi i produktionen administration af regler og tilskudsordninger Det gælder både under danske og under svenske forhold viste en studietur til Sverige i oktober De bornholmske naturplejere nævner i denne rapport flere forslag til, hvordan tilskudsordninger og administration kan gøres mere attraktive for naturplejerne. Større sammenhængende naturområder, som kan afgræsses Et gennemgående tema, når vi har talt med offentlige og private naturplejere og naturforvaltere, er ønsket om flere større sammenhængende naturområder på 30 ha og derover. Flere af de personer, som vi interviewede, pegede på konkrete områder. Vi har derfor i projektet set på 6 områder, og vurderet mulighederne for der for at skabe større sammenhængende områder, hvis lodsejerne kan og vil afgive arealer, og det kan ske uden økonomisk tab eller tab af produktionsmuligheder: Sydkysten Spellinge Mose Paradisbakkerne Området ved Brommevej Området ved Blåholtgård Hammersholm, Madsebakke og Langebjerg Områderne ved Blåholtgård og Hammersholm, Madsebakke og Langebjerg satte vi fokus på i projektet, og afholdt et møde med Naturstyrelsen, Bornholms Regionskommune og to private personer, som alle er aktører i området. Mødet viste stor enighed om, at større sammenhængende områder er at foretrække, men at der i de enkelte områder kan være praktiske udfordringer. Men også, at det netop er, når de aktuelle aktører mødes, at man kan snakke praktiske løsninger, og kan starte et samarbejde. Vi vil derfor konkludere, at hvis der skal skabes flere større sammenhængende naturområder på Bornholm, kræver det både politisk vilje og fremsyn, og en reel inddragelse af de lokale aktører. Det er de lokale lodsejere og aktører, som sidder med nøglen til de gode løsninger gennem reel inddragelse og medbestemmelse. Og de økonomiske rammevilkår skal være mere attraktive, hvis lokale lodsejere skal tilbyde at lade omdriftsarealer indgå i større sammenhængende naturområder. Naturen og vækst på Bornholm At afgræsning og pleje af naturarealer kan bidrage til vækst på Bornholm, fik vi belyst gennem interview og samtaler med naturplejere, Destination Bornholm, Center for Regional- og Turismeforskning og LAG-Bornholm. Nogle af de interviewede naturplejere blev inspireret af ERFA-turen til Mols Bjerge, og ytrede ønske om at Bornholm får sit eget Mols Bjerge, dvs et større sammenhængende naturområde, hvor man kan koble formidling, forskning, praktisk naturpleje og afsætning af naturkød. 77

78 Turisterhvervet har stor betydning for Bornholm, og i en undersøgelse fra VisitDenmark angiver 9 ud af 10 turister naturen som grund til at vælge Bornholm som Destination, (7 ud af 10 for Danmark som helhed). Naturen på Bornholm er bl.a. karakteriseret ved lysåben natur, som er afhængig af afgræsning. Der er et udviklingspotentiale i at bruge naturen (endnu mere) til events (f.eks. En dag med fårehyrden på Hammeren ) og motions- og sportsaktiviteter. Naturaktiviteter kan udvikles og kapitaliseres og give værditilvækst til naturplejere og til Bornholm. I forhold til tilflytning, er det især de unge ældre (50+), som tiltrækkes af naturskønne områder. De regionale bornholmske fødevarer har fremgang, og senest har en række unge bornholmske kokke markeret sig positivt. Det nye autentiske bornholmske køkken er et begreb på vej frem, og i den sammenhæng skal både bornholmsk naturkød og vilde planter med rod i den bornholmske natur tænkes ind. 78

79 9 Bilag Bilag 1. Oversigt over arrangementer Bilag 2. Oversigt over interview Bilag 3. Oversigt over formidling Bilag 4. Interviewskema til naturplejere Bilag 5. Sammendrag af interview med naturplejere 79

80 Bilag 1. Erfaringsudveksling og møder/studieture om praktisk naturpleje Projektnr.: 3679-P Afdeling Landskab, Skov og Miljø holder inspirationsmøde med den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening for at snakke potentielle projekter Projektet holder opstartmøde med inspirationsgruppen NaturERFA bestående af 6 landmænd/naturplejere Projektmøde med inspirationsgruppen; planlægning af initiativer Indbudt tur til Natura-2000 området Hammersholm for lokale politikere fra Teknik og Miljø, Bornholms Regionskommune, naturstyrelsen og landbruget Projektmøde med inspirationsgruppen NaturERFA for at planlægge og koordinere ERFA-tur til Sverige oktober 2009 NatureERFAgruppen og deltagere fra Bornholms Regionskommune og Bornholms Landbrug på erfaringsudvekslingstur til Blekinge og Øland, Sverige Gennemgang af arealer, hvor Bornholms Regionskommune (BRK) har plejepligt. Møde med NaturERFAgruppen, Bornholms Landbrug og BRK på Teknik og Miljø, Tejn Gennemgang af Naturstyrelsens arealer, pleje mv. Møde med NaturERFAgruppen, Naturstyrelsen, BRK og Bornholms Landbrug på Statsskovdistriktets ejendom Rømersminde i Ekkodalen Praktisk naturpleje erfaringsudveksling. Aftentur til Hammerslet, Helligkvinde, mv. I samarbejde med skovfoged Ole Holm Pedersen, BRK s Teknik og Miljø afdeling Arrangeret tur for bestyrelsen for Nordsjællands Landboforening til naturområdet Hammersholm, og med indlæg v/ agronom Elisabeth Falk, Bornholms Landbrug, om bornholmske naturplejeprojekter Aftenmøde for bornholmske naturplejere om praktisk naturpleje, og eksempler fra Mols Bjerge v/ seniorrådgiver Rita Buttenschøn, KU-Life Aftenmøde om praktisk naturpleje for bornholmske naturplejere. Eksempler fra den bornholmske natur. v/ biolog Jens Christensen, Danmarks Naturfredningsforening, biolog Louise Lyng Bojesen, Bornholms Regionskommune og biolog og agronom Katrine Bruntse Høst, Bornholms Landbrug Aftentur for bornholmske naturplejere om praktisk naturpleje med får i Natura området Årsdale Ret Aftentur for bornholmske naturplejere om naturpleje i Natura 2000-området Ølene og Almindingen med bison v/ Skovfoged Tommy Hansen, Naturstyrelsen på Bornholm. 7. og Studietur og erfaringsudveksling for bornholmske naturplejere til Mols Bjerge. Indlæg v/ natur- og miljøkonsulent Lene Højlund, Djurslands landboforening. Turleder senirorådgiver Rita Buttenschøn, KU-Life. 80

81 Møde med skovfoged Ole Holm Pedersen, Bornholms Regionskommune, om mulighederne for større sammenhængende naturområder til afgræsning. 19. november 2011 Studietur og erfaringsudveksling for bornholmske naturplejere til Knudshoved Odde, Sjælland, og Jydelejet, Møn Møde om mulighederne for at afgræsse større sammenhængende naturområde på Nordbornholm. Deltagere fra Bornholms Regionskommune, Naturstyrelsen, Bornholms Landbrug, forpagter og naturplejer Aftenmøde for bornholmske naturplejere om driftsøkonomi i naturpleje, tilskudsmuligheder, naturplejernes egne erfaringer, mv 81

82 Bilag 2. Interviews i forbindelse med projektet Projektnr.: 3679-P Interviews med bornholmske naturplejere Tage Jensen og Ellen Bendtsen Jan Seerup Mogens Pedersen, Thor Kure Lone og Sven Siegrist Lone Bendixen Nielsen, Interview med andre interessenter: Naturstyrelsen på Bornholm v/ skovfoged Tommy Hansen og biolog Dorte Bugge Jensen Bornholms Regionskommune v/ skovfoged Ole Holm Pedersen Bornholms Regionskommune v/ konst. afdelingsleder Louise Lyng Bojesen Formand for Bornholms Landbrug Lars-Ole Hjort-Larsen Danmarks Naturfredningsforening v/ Thyge Nygaard og Jørgen Butzbach Destination Bornholm v/ direktør Kim Kaspersen 82

83 Bilag 3. Formidling Projektnr.: 3679-P Indslag TV2Bornholm Naturpleje på Hammerslet, mv Naturpleje på Nordbornholm, mv Artikler Bornholms Tidende: Naturpleje med får på Aarsdale Ret Naturpleje snart med bison Bornholms Landbrug tog på græs Forslag om en græsningsforening Er der interesse for en græsningsforening på Bornholm? Fokus på naturpleje og indtjening Stor interesse for meget bøvl Hjemmeside: Se under projekter. 83

84 Interview-guide til professionelle og andre større naturplejere på Bornholm Faktuelle oplysninger Navn Aldersgruppe Erfaring antal år i naturpleje Andet arbejde ved siden af dyrehold hvor meget? Er dyreholdet hobby/deltid/fuldtid? Skatteregnskab? Momsregnskab? Antal dyr Race og type Oplysninger om afgræsning Hvor store arealer afgræsser dyrene? Er der tale om ejede/forpagtede arealer eller græsningsaftaler Modtager du betaling for afgræsning? Hvis ja hvor meget? 84

85 Søger du selv støtte til arealer hvilke ordninger søger du? Hvis nej, hvorfor ikke? Ved du, om der er andre, der søger? Oplysninger om produktion og afsætning Hvilke slagtedyr leveres? Hvor mange årligt? Hvordan afsættes de? (til hvem, hvordan, i hvilken form/kvalitet, prisniveau, er det let/svært?) 85

86 Fremtidsudsigter Hvilke ønsker har du til din produktion?/ Hvordan forventer du at din produktion ser ud om 5 år? Eventuelle årsager til udvidelse, nedgang, status quo 86

87 Motivation og barrierer for udøvelse af naturpleje Hvad er de største udfordringer for dig at se med at drive professionel naturpleje på Bornholm? Hvad skal eventuelt til for at gøre det mere attraktivt? f.eks. - bedre afregning - adgang til flere/større arealer - sikker afsætning - slagtninger på Bornholm - bedre støtteordninger - mere rådgivning/erfagruppe Bed om prioritering! Hvordan mener du, at tilskud til naturpleje optimalt bør være skruet sammen? 87

88 Kommentarer til bekendtgørelse i høring: - tilskud øges til 2000 kr/ha - mulighed for at vælge 1,5 storkreaturer pr. ha i perioden juni-aug BRK har fået forhåndstilsagn på 2,5 mio. kr. (fordobles med egne midler) til projekter under overskriften kvalitetsfødevarer ved naturpleje. Skal hjemsøges via bestemte tilskudsordninger og kan derfor ikke bruges frit men har du nogle idéer til tiltag, som måske kunne passe ind i dette tema? - kan både vedrøre naturpleje- og fødevaredelen Er der evt. andre forhold, som har indflydelse på motivationen for at lave naturpleje? 88

89 Sammenfatning af interviews med større naturplejere på Bornholm Fem af de største naturplejere på Bornholm blev interviewet i december Interviewene foregik som åbne interviews ud fra en overordnet interviewguide. Hvert interview varede mellem tre kvarter og halvanden time og blev foretaget af to rådgivere fra Bornholms Landbrug. Naturplejerne blev spurgt om forhold vedrørende nuværende og fremtidig besætning, arealer og aftaler, produktion og afsætning, samt ikke mindst om udfordringerne ved at drive naturpleje på Bornholm. Nedenstående er en sammenfatning af naturplejernes indspil i interviewene. Faktuelle oplysninger Fem naturplejere blev interviewet. Heraf er de fire private, mens den femte er ansat som fårehyrde ved Jobcenter Bornholm til at drive naturpleje som et tilbud, som fokuserer på kompetenceudvikling og afklaring af ledige borgere. Af de fire private naturplejere er én fuldtidsbeskæftiget ved naturplejen med en besætning på 600 moderfår. For de tre andre, som alle har kvæg, er naturplejen en deltidsbeskæftigelse. Disse tre har besætninger af kødkvæg på hhv. ca. 130 dyr heraf moderdyr, 67 dyr heraf 26 moderdyr og 48 dyr heraf 14 moderdyr. En af naturplejerne har endvidere syv Oldenborgheste, som indgår i naturplejen. Jobcenter Bornholm har en besætning på ca. 120 moderfår. Aldersmæssigt fordeler naturplejerne sig med én i aldersgruppen år, én i aldersgruppen år, to i aldersgruppen år og én i aldersgruppen 60+. Tre af naturplejerne har drevet naturpleje i omkring eller mere end 20 år, mens to har drevet naturpleje i omkring 10 år. Alle naturplejere har intentioner om at fortsætte med naturpleje i de kommende år. Én naturplejer vil gerne udvide sin besætning væsentligt, tre regner med at fortsætte med omtrent samme besætningsstørrelse som i dag, mens én er i gang med at reducere sin besætning til et lidt lavere niveau. Arealer og aftaler Jobcenter Bornholms dyr afgræsser ca. 30 ha, som er kommunens arealer eller arealer, hvor kommunen har plejeaftale. Det største af disse er 12 ha, og de mindste er overløbsbassiner. De private naturplejere afgræsser arealer på hhv. ca. 23 ha, ca. 76 ha, ca. 160 ha og ca ha. Langt hovedparten af arealerne er arealer, som der er indgået græsningsaftaler eller forpagtningsaftaler på kun en lille del af arealerne ejes af naturplejerne selv. De store udbydere af arealer er Naturstyrelsen Bornholm, som forvalter store statsejede naturområder, og Bornholms Regionskommune, som ejer nogle men især forvalter mange ofte mindre naturområder på Bornholm, som er i privateje. Også Forsvaret har store naturarealer, men det varierer fra år til år, hvor stort plejebehovet er. Fire af naturplejerne afgræsser arealer for kommunen, og tre afgræsser arealer for Naturstyrelsen Bornholm. Èn afgræsser endvidere arealer for Forsvaret. Endvidere er der græsnings-/forpagtningsaftaler på rent privatejede naturarealer, hvor kommunen dog ofte har opsat hegn og evt. vandingsfaciliteter. Naturstyrelsen Bornholm betaler naturplejerne et fast beløb for at afgræsse arealer. Naturplejerne søger selv tilskud hjem på arealerne som en del af betalingen, men Naturstyrelsen betaler differencen, hvis arealer mod forventning bliver underkendt som støtteberettigede, og påtager sig dermed risikoen. Kommunen har varierende aftaler på deres arealer nogle arealer betaler de naturplejere for at afgræsse, andre arealer bliver bortforpagtet til afgræsning uden betaling, men hvor forpagter selv kan søge tilskud på arealet, og kommunen sørger for hegning og vanding. 89

90 Produktion og afsætning Alle naturplejere producerer slagtedyr, som slagtes på slagteri på Sjælland og herefter afsættes privat primært på Bornholm. Nogle af naturplejerne får lavet den fulde udskæring på slagteriet på Sjælland, mens nogle vælger at få slagtekroppene tilbage til Bornholm til Ll. Hallegård, hvor de kan hænge ekstra lang tid og herefter blive udskåret efter køberens ønsker. Lamme- og fårekød afsættes gennem Den Bornholmske Gårdbutik ( Der afsættes både til private og til restauranter. Pt. er der god afsætning på kødet. Kød fra kødkvæg afsættes privat gennem private kontakter mellem naturplejer og køber. Endvidere afsætter en-to af kvægbesætningerne noget af kødet til restauranter. Kun som undtagelse afsættes kødet til slagteri dette giver for lav en pris. Udfordringer i naturplejen Naturplejerne er enige om, at de to store udfordringer ved at drive naturpleje er (i ikke-prioriteret rækkefølge): at få økonomi i produktionen administration af regler og tilskudsordninger At få økonomi i produktionen Hvis naturpleje skal kunne betale sig, kræver det dels, at der er tilskud til produktionen (tilstrækkelig stort tilskud), og dels at der er en tilvækst på dyrene, så der kan opnås en indtægt ved salg af kød. En stor post på udgiftsbudgettet er vinterfodringen. Der er også mange løbende udgifter til materiel, f.eks. reparationer på køretøj til transport af dyr. Mange naturarealer har ikke fødegrundlag nok til at sikre en tilstrækkelig tilvækst på dyrene. Her er det vigtigt, at der er tilgang også til arealer med bedre græs med højere foderværdi eller et væsentligt højere tilskud, hvis ikke naturplejeren skal sætte penge til på at udsætte dyr i naturpleje. De mest attraktive arealer at afgræsse er større sammenhængende arealer, som er let tilgængelige. Mange små arealer og utilgængelige arealer er dyre at afgræsse, fordi de giver meget arbejde for naturplejeren med at flytte dyrene mellem områderne. Disse arealer kræver et højere tilskud for at være attraktive at afgræsse. Endvidere er det en fordel, at arealerne er til at gå til at de er hegnede, at der er etableret vandforsyning og eventuelt læskur. Der er også et ønske om, at kommunen på de arealer, de er ansvarlige for, er rettidige om foråret med at have hegnet klart, fordi vinterfoderet planlægges efter, at dyrene kan komme på græs. Det kræver en vis egenkapital at komme i gang med naturpleje i større udstrækning, hvis man ikke har noget i forvejen. Der skal investeres i materiel, eventuelle stalde til vinteropstaldning, indkøb af dyr mv. Flere af naturplejerne beskriver, at det som naturplejer er meget svært eller umuligt at opnå lån og kreditter til opstart eller yderligere investeringer. Som naturplejer bliver man sidestillet med en landbrugsvirksomhed, men hvis man ikke har større jordarealer og et produktionsapparat, der kan yde sikkerhed for et lån, er det ikke muligt at få kreditlån til opstart som naturplejer eller i forbindelse med udvidelse af dyrehold. Man kan i bedste fald få dyre banklån, hvis det overhovedet er muligt. Dette skyldes også, at bankerne ikke stoler på indtjeningssikkerheden i naturpleje, hvilket bl.a. igen skyldes, at der altid er en usikkerhed forbundet med tilskudskronerne (se næste afsnit). Naturplejerne burde i forhold til lånemuligheder måske snarere sidestilles med mindre håndværks-/entreprenørvirksomheder. Administration af regler og tilskudsordninger 90

91 For alle naturplejerne, men især dem som selv står med risikoen i forbindelse med hjemsøgning af tilskud på deres arealer, er administrationen af regler og tilskudsordninger en meget stor udfordring og usikkerhedsfaktor, som i høj grad er relateret til økonomien og sikkerheden i naturplejen som driftsgren. Usikkerhed og risiko i tilskudsordningerne Naturplejerne er generelt helt afhængige af udbetalingen af tilskud på de arealer, de afgræsser, for at der overhovedet er økonomi i naturplejen. Men generelt oplever naturplejerne administrationen af tilskudsmidler som en stor udfordring og risiko i deres produktion. Tilskudsordningerne til slæt og afgræsning indeholder mange regler, som kan være meget svære at overholde på græs- og naturarealer. Det er et stort problem for naturplejerne, at der til stadighed er usikkerhed om, hvorvidt de vil kunne få udbetalt støttekronerne eller ej, idet de oplever en risiko for, at en kontrollant kan komme og underkende arealer måske endda 4 år tilbage i tiden. Ideelt set ønsker naturplejerne at få en forhåndsgodkendelse, som sikrer, at arealerne kan modtage støtte i mindst en 5-årig periode, såfremt fx en given plejeplan følges i stedet for, at der er nogle meget firkantede regler, som dårligt kan tilpasses alle arealer og alle år. Da de naturarealer, som er omfattet af bekendtgørelsen, er meget forskellige mht. vegetation, og da variationen øges af vejrliget de enkelte år, bliver risikoen for, at arealerne bliver underkendt, relativt stor, når vilkårene er meget firkantede. Naturplejerne ønsker kontinuitet i ordningerne, så der ikke opstår alt for mange usikkerheder omkring, hvorvidt arealerne kan modtage støtte til en længere årrække. Har en naturplejer først investeret i materiel, stald og dyr er det vigtigt, at han/hun er sikret støtte i en længere årrække der er ikke ret mange, som tør risikere at investere i at blive naturplejer, hvis der ikke er nogenlunde sikkerhed for indtjeningen i en årrække. For firkantede betingelser Der er i tilskudsordningerne regler om, at der på arealerne skal være tæt og lavt plantedække pr 31. august eller minimum 1,5 storkreatur/ha i juni-august. Men græsmængden på naturarealerne og dermed fødegrundlaget varierer fra år til år afhængig af regn og tørke, hvorfor det i nogle år er meget svært eller umuligt at opfylde kravene. Endvidere harmonerer dette ikke med arealer, hvor der fx praktiseres vinterafgræsning. På nogle arealer kan der være betingelser, som gør, at dyrene først kan slippes ud relativ sent. Såfremt det samtidig er et fugtigt år, vil dyrene ikke kunne græsse arealet ned til 31. aug. Det er heller ikke givet, at kravet om 1,5 storkreatur reelt er et alternativ, idet arealet måske ikke i normale år vil kunne bære dette dyretryk, og dyreholderen vil derfor ikke nødvendigvis have dyr til rådighed til at kunne opfylde dette krav. På nogle arealer vil det være muligt at sikre lavt og tæt plantedække pr. 31. aug. ved at tage et slæt. Men på nogle naturarealer er det ikke muligt at køre med maskiner. Naturplejerne har et ønske om, at tilskudsordningerne i højere grad bliver fleksible, så de kan målrettes forholdene på de enkelte arealer. Fx vil der typisk på engarealer være en meget større produktion af foder end på fx tørre overdrevsarealer. Afkobling af krydsoverensstemmelse fra naturpleje Naturplejerne oplever det som urimeligt og uhensigtsmæssigt, at de kan risikere træk i enkeltbetalingen på deres samlede bedrift inkl. dyrkede marker, hvis de bliver taget i ikke at opfylde kravene under krydsoverensstemmelse i deres naturpleje. Det beskrives som en tikkende bombe og en stressfaktor i hverdagen. Naturplejerne ønsker ikke at bryde regler, men nogle forhold er sværere at styre i naturpleje end i normal landbrugsproduktion. Det kan f.eks. være svært at øremærke naturplejekalve inden den fastsatte frist. Naturplejerne ønsker derfor en 91

92 afkobling mellem naturpleje og krydsoverensstemmelse, så der ikke er så store økonomiske risici forbundet med at udføre naturpleje. Arealtyper og støttebeløb Det er uhensigtsmæssigt, at arealer med mindst natur reelt giver mest støtte. På arealer, som er godkendt til enkeltbetaling, kan der opnås både enkeltbetaling, som er ca kr. pr. ha, og tilskud til afgræsning eller slæt på 1400 kr. og 800 kr. pr. ha, hvilket vil sige, at man ved afgræsning kan opnå et samlet tilskud på ca kr. pr. ha. Mens arealer som udvikler et højere naturindhold bliver underkendt og pillet ud af enkeltbetalingsordningen. På en del af disse vil man med en ny fem-årig tilskudsordning til pleje af prioriterede arealer inden for og uden for Natura områder kunne opnå et tilskud til afgræsning eller slæt på hhv kr. og 1000 kr. pr. ha, men altså ingen enkeltbetaling. Dette støttebeløb er derfor væsentligt lavere end på enkeltbetalingsarealer. Der er ikke i støtteordningerne mulighed for at få støtte til afgræsning af fredskovsarealer. Dette vanskeliggør skovafgræsning, som ellers er ønsket en række steder. Det kan betyde, at skovarealerne frahegnes og får lov til at gro til. Andre regler og administration Der er meget administration, når man har dyr bl.a. med øremærker. Specielt hvis man har dyr gående på flere bedrifter, fordi man så skal have et undernummer i CHR-registeret og dobbelt sæt øremærker. Den nyligt indførte fedtafgift kan kun administreres ved at indbetale girokort pr. post. Dette er både dyrt og besværligt. Naturplejerne ønsker sig, at det kan gøres på en nemmere måde over nettet. Rent praktisk kan naturplejere, som har mange dyr gående på store arealer, også have et problem med døde dyr. Døde dyr skal leveres til destruktion/forarbejdning på DAKA, inden der er gået 7 dage. Men i uvejsomme terræn, som f.eks. klippeområder på Hammeren, kan døde dyr nogle gange ligge længere tid, før man finder dem. Det ville være hensigtsmæssigt for naturplejeren at have tilladelse til selv at grave sådanne døde dyr ned. Endvidere er det forholdsvis dyrt at indlevere døde lam til DAKA, fordi der skal betales for et ad gangen. Svineproducenter kan samle døde smågrise i en fryser og aflevere dem samlet. En lignende ordning kunne ønskes for større fårebesætninger med mange lam. Andre forhold Naturplejerne synes generelt, at ordningen med at få slagtet deres dyr på Sjælland fungerer. Men de ville gerne have slagtefaciliteter tilbage på Bornholm af flere grunde. Dels er det en bedre historie at dyrene afgræsser lokalt og slagtes lokalt. Dels ville det give en større fleksibilitet i forhold til hængetid og udskæring, hvis hele slagteprocessen kunne foregå på Bornholm. Og dels ville det praktisk og administrativt være nemmere for naturplejerne, at der ikke skal organiseres transport til Sjælland og retur, og man vil også spare transportomkostningerne. Et andet ønske fra en af naturplejerne er en god naturkonsulent, som hele tiden er opdateret på NaturErhvervstyrelsens tilskudsordninger og kontrolpraksis, følger kurser og er på forkant med reglerne. En rådgiver som kan vejlede naturplejerne og følge dem tæt. En sådan funktion kunne være placeret i kommunen eller evt. delt mellem flere instanser (f.eks. kommunen, Naturstyrelsen, landbruget). En af naturplejerne foreslår i højere grad at koble naturpleje og oplevelsesturisme sammen ved f.eks. at arrangere formidlingsture for små grupper, hvor man ser naturpleje og måske frilandsgrise i marken og slutter af med at smage på sagerne på en lokal restaurant. En anden naturplejer ønsker sig et lokalt Mols Bjerge et større sammenhængende område med både åben natur med afgræsning, skove og formidlingsfaciliteter. 92

93 Opsummering De vigtigste ønsker fra naturplejerne kan helt kort opsummeres således: Mere fleksibilitet i tilskudsordningerne Mere sikkerhed i tilskudsordningerne Højere tilskudsbeløb på naturarealer En større synliggørelse af naturpleje på Bornholm Slagtefaciliteter på Bornholm 93