Rapport om uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske temaer samt fagpolitiske temaer i Uddannelsesforbundet

Transkript

1 Rapport om uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske temaer samt fagpolitiske temaer i Uddannelsesforbundet Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikske temaer Undervisning i dansk som andetsprog sprogcentre Det forløbne år har været karakteriseret af følgende af to problemstillinger: For det første blev der i de første fire måneder af 2015 udgivet flere analyser og rapporter med forskellige vinkler på integrationen af flygtninge/indvandrere - herunder sprogcentrenes arbejde med danskuddannelse til voksne udlændinge. 1. Hensigtsmæssigheden af faste takster på danskuddannelses-området, Styrelsen for Arbejdsmarkeds og Rekruttering (STAR), januar Integrationsindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, Koch-udvalget, januar Undersøgelse af danskuddannelserne for voksne udlændinge, EVA, marts Statsrevisorerne: Beretning om integrationsindsatsen, nr modtaget fra Enhedslisten den 25. marts Kvalitetsindikatorer for danskuddannelsen til voksne udlændinge, KORA, april 2015 Samlet set bestyrker og udbygger konklusionerne i analyserne og rapporterne den opfattelse af problemstillingerne i Lov om danskuddannelse for voksne udlændinge, som Uddannelsesforbundet længe har haft. For det andet har flygtningekrisen i Europa selvfølgelig også haft betydning for sprogcentrenes arbejde. Den siddende regerings politik er så vidt muligt at minimere tilgangen af flygtninge/indvandrere til Danmark med bl.a. at sænke den økonomiske støtte til flygtningene og gøre det sværere at opnå familiesammenføring. De mange stramninger kan få den konsekvens at kursisterne på sprogcentrene mister motivationen til at lære dansk. Situationen betyder også, at der er stor efterspørgsel efter lærere til undervisning i dansk som andetsprog. Reform af erhvervsuddannelserne Efteråret 2015 er præget af implementering af EUD reformen, der trådte i kraft 1. august Ny struktur på grundforløb Med reformen er der oprettet et todelt grundforløb. Elever, der optages indenfor et år efter afsluttet grundskole (efter 9. eller 10. klasse) kan optages på grundforløbets del 1, som er opdelt i 4 spor (fagretninger) men bredt introducerende til alle erhvervsuddannelser. Mens andre elever optages direkte på grundforløbets del 2, der er fagspecifikt og rettet mod konkrete hovedforløb. Intentionen med en del af grundforløbet, der alene retter sig mod unge der kommer direkte fra folkeskolen, er at skabe attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer. Erhvervsuddannelse for voksne Endvidere indebærer indeholder reformen et voksenspor, der skal reducerer uddannelsestiden for elever på 25 år eller derover. De voksne opdeles i tre kategorier.

2 Din baggrund Vurdering af kompetencer Grundforløb Hovedforløb Euv1 Euv2 Euv3 Minimum 2 års relevant erhvervserfaring Nogen relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse Ingen relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse ½ - 10 dage 0 uger Standardiseret euvhovedforløb med skoleundervisning, men uden praktik ½ - 10 dage Op til 20 uger Standardiseret euvhovedforløb med skoleundervisning og op til 2 års praktik ½ - 10 dage Op til 20 uger Hovedforløb, der svarer til hovedforløbet for unge Reformens ikrafttræden De første elever i den nye uddannelsesstruktur optages på grundforløbets 1. og 2. del efter sommerferien 15, og på hovedforløbet ved årsskiftet. Udvikling i tilgang til erhvervsuddannelserne Skolerne indberetter elevtallet til undervisningsministeriet i efteråret og det vil blive offentliggjort i ministeriets datavarehus primo 16. De pt. eneste offentliggjorte nationale tal er andelen af elever, der har søgt optagelse direkte fra folkeskolen. Tilbagemeldingerne fra erhvervsskolerne er, at der ligeledes er sket et fald i de elever, der skal ind via GF2. Der har været en reduktion af antallet af undervisere på EUD som følge af det faldende elevtal. Tilmelding til ungdomsuddannelserne fra elever i niende og tiende klasse, der forlader grundskolen i perioden 2001 til 2015, procent

3 Kombineret ungdomsuddannelse og nyt erhvervsrettet 10. klassestilbud EUD-reformen indebærer skærpede optagelseskrav. Og man har forsøgt at imødekomme uddannelsesbehovet for nogle af de elever, der ikke længere forventes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse ved at udvikle en ny kombineret ungdomsuddannelse (KUU). Det første optag på KUU en skete i august 2015, men grundet en meget lille visitering fra kommunerne udskød man deadline for optag til september. Alle kommuner var pr. 1. august forpligtet på at oprettet et 10. klasses tilbud, der målrettes erhvervsuddannelserne (EUD10). Landsdækkende elevtrivselsmålinger Der er blevet udarbejdet et standartspørgeskema til måling af elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Første trivselsmåling gennemføres i efteråret 15 og offentliggøres i marts Nyt Udbud af erhvervsuddannelser 2017 Ministeret for Børn, Undervisning og Ligestilling har tilbagekaldt de nuværende godkendelser til at udbyde erhvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb samt godkendelser til at være praktikcenter med virkning fra 1. august Der er igangsat en udbudsrunde i forhold til erhvervsuddannelserne. Skolerne skal ansøge om deres fremadrettede udbud senest ved udgangen af februar Ansøgningerne bliver behandlet i løbet af 16 og udbuddet tildeles pr. august Der er fastsat 4 kriterier for udbuddet: Sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer. Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og behov. Sikring af flest mulig praktikpladser i virksomheder. Forventet lokal og regional erhvervsudvikling, herunder i praktikpladspotentialet. Yderligere information om udbudsrunden findes på: Udvikling af undervisningsministeriets datavarehus Der vil i regi af Rådet for erhvervsrettet grunduddannelse blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til en udvikling af de data og analyser som skal gøres tilgængelige i ministeriets datavarehus. Finanslovsforslag 16 mv. For Erhvervsskolerne lægges der i FFL16 og Aftalen om udmøntning af negativ budgetregulering vedr. aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra 2. oktober op til følgende: Reduktion af tilskud og taxametre som følge af omprioriteringsbidraget på 2 % årligt Forhøjelse af grundtilskuddet på 1 mio. til selvejende ungdomsuddannelsesinstitutioner Yderligere reduktion i de aktivitetsafhængige taxametre: o Reduktion i de samlede aktivitetsafhængige taxametre svarende til den samlede udgift til forhøjet grundtilskud, således at forhøjelsen af grundtilskuddet er udgiftsneutralt. o Reduktion af fællestaxameter med 0,7 % som følge af udrulningen af 9. fase i den fælles indkøbsaftale med beregnet effektiviseringspotentiale på (11 mio.).

4 Fase 10 forventes gennemført i 2016 og det endelige besparelsespotentiale er endnu ikke beregnet, men forventes udmøntet gennem dispositionsbegrænsninger i o Udløb af midlertidig taxameterforhøjelse til partssamarbejde i forlængelse af OK13/lov 409, svarende til 0,5 % af undervisningstaxameteret. Oprettelse af ny Pulje til styrkelse af eud, bl.a. udstyrs-pulje og en fortsat solid institutionsstruktur, der skal anvendes inden for perioden på 241 mio. Heraf øremærkes hhv. 50 og 100 mio. i 2016 og 2017 til en særlig udstyrspulje, der skal udmøntes i forlængelse af beslutningen om udbudsrunden for erhvervsuddannelserne i Besparelser på den samlede pulje af forsøgs og udviklingsmidler med knap 40 mio. om året indtil Voksen efteruddannelses (VEU) /AMU (arbejdsmarkedsuddannelser) Aktuelt er det væsentligste tema for VEU/AMU regeringens finanslovsforslag, der varsler omfattende besparelser, der også vil ramme VEU/AMU hårdt. Der er tale om et såkaldt omprioriteringsbidrag, hvor besparelserne på statens områder udgør 2 pct. i 2016 og yderligere 2 pct. årligt i 2017, 2018 og Kortuddannede voksne har i forbindelse med reformerne af EUD og beskæftigelsesområdet fået udsigt til nye muligheder for at bevæge sig fra ufaglært til faglært - men samtidigt findes der fortsat er lang række kortuddannede, som ikke umiddelbart kan profitere af de nye muligheder og har brug for AMU i sin mere klassiske form. Oveni de taxameterbesparelser, der siden 2010 med få undtagelser stort set hvert år har ramt AMU, og som fortsætter med FFL2016, udsættes AMU og efter- og videreuddannelsesområdet for omprioriteringsbidraget på 2 %, hvor der spares yderligere på AMU 46 mio. kr. i 2016 og 60 mio. kr. årligt fra 2017 og frem. Samtidig forhøjes deltagerbetalingen på en række kurser i fælleskatalogerne, angiveligt for at fokusere på såkaldt fagrettede fag. AMU har oplevet et markant fald i aktiviteten over de senere år. Det er en stor udfordring i forhold til at opretholde og udvikle arbejdsstyrkens kompetencer. En øget deltagerbetaling vil i høj grad bidrage til en endnu lavere aktivitet. Uddannelsesforbundet har vedvarende understreget at selvom der kan være udsigt til forbedringer i forlængelse af eventuelle trepartsforhandlinger, er ikke mindst de selvstændige AMU-udbrydere så pressede at, det frem for besparelser, haster med at få gjort taxametrene bæredygtige. Det forekommer stærkt foruroligende, at de kortest uddannede, som AMU/VEU henvender sig til, med besparelserne sandsynligvis får endnu længere til en uddannelse. Uddannelsesvejledning til voksne -Vejledningens organisering, rammer og retning på VUC er og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut(EVA) kortlægger, hvordan uddannelsesinstitutioner, der udbyder grundlæggende voksen- og efteruddannelse, organiserer og samarbejder om den uddannelsesvejledning, som voksne med en kort eller ingen uddannelse tilbydes, inden de starter på en uddannelse eller et kursus (såkaldt indgangsvejledning) På baggrund af undersøgelsen peger EVA på følgende opmærksomhedspunkter med hensyn til at styrke uddannelsesvejledningen:

5 1. Der er behov for, at der på myndighedsniveau overvejes, i hvilket regi uddannelsesvejledning til voksne bedst udvikles og forankres 2. Der er behov for, at uddannelsesinstitutionerne inklusive deres VEU-centre strategisk beslutter, hvilken slags vejledningsservice de vil yde og kortlægger, hvad dette implicerer med hensyn til vejledningskompetencer og rammer 3. Der er behov for, at jobcentre, uddannelsesinstitutioner og deres VEU-centre i højere grad samarbejder om uddannelsesvejledning til ledige borgere 4. Der er behov for, at VEU-centrene, herunder uddannelsesinstitutionerne, overvejer potentialerne i den opsøgende vejledning både i virksomheder og i det offentlige rum Fagpolitiske temaer i Uddannelsesforbundet Arbejdstidsregler Arbejdstidsreglerne for lærerne på Uddannelsesforbundets områder i staten (erhvervsskoler, AMU-centre, voksenuddannelsescentre og produktionsskoler) og i kommunerne (sprogcentre og ungdomsskoler) blev med virkning fra 1. august 2014 fastsat ved lov. Det skete efter en koordineret lockout fra de kommunale og statslige arbejdsgiveres side. Der er nu gået 15 måneder med lovfastsatte arbejdstidsregler. Ledelserne på skolerne prøver at implementere, hvad loven (lov 409) bestemmer. Dette er særdeles vanskeligt, fordi der på skolerne er behov for, at lærerne fortsat er professionelle og fleksible. Dette står i modsætning til loven, som gør lærerarbejdet til et spørgsmål om at komme og gå, være til stede på arbejdspladsen eller have fri. Ledelserne på skolerne forsøger pt. at håndtere denne udfordring. De har svært ved at efterleve loven og søger løsninger, som ikke har hjemmel i loven, men for dem er nødvendige, hvis hverdagen skal fungere. Tendenserne er, at lærerne underviser betydeligt mere end tidligere, at der er betydelig mindre tid til sammenhængende og forsvarlig forberedelse af undervisningen og at ledelserne visse steder søger at undgå at udbetale overtid, selvom undervisningsmængden er betydeligt større end tidligere. Uddannelsesforbundet rådgiver medlemmerne til at sikre sig, at deres arbejdstid opgøres korrekt, så de ikke bliver snydt for løn for de arbejdstimer, som de fx udfører derhjemme. En stor undersøgelse hos vores tillidsrepræsentanter i september 2015 af virkningen af lovindgrebet tegner et billede af forholdene lige nu. På en række skoler er der lokalt opnået aftaler eller forståelser om arbejdstid. Dette viser, at tillidsrepræsentanterne er vigtige aktører, når arbejdet skal planlægges lokalt. Men desværre viser undersøgelsen også forkert opgørelse af arbejdstiden, overlæs af arbejdsopgaver, manglende dialog med ledelsen, manglende prioritering og dårlig planlægning af arbejdsopgaverne, for lidt tid til forberedelse af undervisningen og dårligt arbejdsmiljø. Uddannelsesforbundet sætter som følge af disse resultater en række yderligere initiativer i gang. Bl.a. tættere sparring med tillidsrepræsentanterne, informationsmaterialer med et særligt fokus på korrekt opgørelse af arbejdstid og mere samlet tid til forberedelse. Det private område: daghøjskoler, private sprogcentre og projekter i oplysningsforbund m.v. Uddannelsesforbundet har overenskomst for medlemmer, der er ansat hos private initiativtagere på voksenundervisningsområdet. Arbejdsgiverne på Uddannelsesforbundets område er organiseret i en arbejdsgiversammenslutning, som forhandler på vegne af de private initiativtagere: Bl.a. Dansk Flygtningehjælp og de politisk baserede oplysningsforbund: Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF), Liberalt Oplysningsforbund (LOF) m.v.

6 På Uddannelsesforbundets private områder dukker der lige nu nye aktører op, som har en mere kommerciel tilgang til at drive virksomhed med uddannelse af voksne. Der er tale om aktører, som har skandinavisk og europæisk baggrund og nu byder ind på udliciterede og tidligere rent offentlige opgaver - fx undervisning af indvandrere og flygtninge og undervisnings- og vejledningsforløb for ledige. Uddannelsesforbundet forhandler pt. med en af disse virksomheder. Vi håber på et gennembrud for indgåelse af overenskomster og aftaler om arbejdstid på dette område. Forhandlingerne er kommet i gang efter, at vi i samarbejde med de øvrige lærerorganisationer i Danmark har iværksat en stillingsblokade, så ingen medlemmer må søge arbejde hos virksomheden.