Björg J. Birgisdóttir Sigríður Hulda Jónsdóttir Anna Sigurðardóttir WATCH. En brugsbog i gruppevejledning WATCH

Transkript

1 Björg J. Birgisdóttir Sigríður Hulda Jónsdóttir Anna Sigurðardóttir WATCH En brugsbog i gruppevejledning WATCH What Alternatives? Thinking Coping Hoping Uddelingskopier Kun beregnet til brug sammen med bogen

2 WATCH. En brugsbog i gruppevejledning Af Björg J. Birgisdóttir, Sigríður Hulda Jónsdóttir og Anna Sigurðardóttir 1. udgave, 1. oplag 2012 Ophavsret: forfatterne og Schultz, 2012 Originaltitel: WATCH. Handbook for Facilitators when Assisting Learners in Groups. Ophavsret: forfatterne (2009). Alle rettigheder forbeholdes. Oversættelse: Claudia Hoffmann Dose Forlagsredaktion: Birgit Heie Omslag og grafisk tilrettelægning: Falk og musen Bemærk! Uddelingskopierne er udelukkende beregnet til brug sammen med bogen WATCH i forbindelse med vejledning efter WATCH-programmet. Se: Bogen kan bestilles på schultz.dk og hos distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk, tlf Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copydan. WATCH-projektet har fået tilskud fra EU Kommissionens program for erhvervsrettet uddannelse, Leonardo da Vinci. Publikationen afspejler alene projektets synspunkter, og Kommissionen kan ikke holdes ansvarlig for, hvordan informationen heri bruges.

3 Målsætningsskema 1. uge Mål: 5. uge Resultater: Mål: 2. uge Resultater: 6. uge Resultater: Mål: Mål: 3. uge Resultater: 7. uge Resultater: Mål: Mål: 4. uge Resultater: 8. uge Resultater: Mål: Mål: Mål for fremtiden:

4 Evalueringsskema I for deltagere i WATCH-forløbet 1. Nedenstående spørgsmål drejer sig om din overordnede holdning til lektier og den uddannelsesinstitution, som du går på lige nu: a For det meste føler jeg mig godt tilpas i skolen. b For det meste venter jeg med at gå i gang med skriftlige afleveringer til sidste øjeblik. c Jeg synes, at det er vigtigt at gøre noget færdigt. d Jeg tror, at jeg gør den uddannelse færdig, som jeg går på nu. e Jeg tror, at jeg vil fortsætte med at tage en uddannelse bagefter. f Jeg kan godt lide min nuværende uddannelse. g For det meste kan jeg godt lide undervisningen. h Jeg synes, at det er let at gå i skole. i Mine bedste venner klarer sig godt fagligt. j Jeg får tit problemer med dem, jeg går i klasse med. k Jeg har altid syntes, at det er vigtigt, at jeg klarer mig godt i fagene i skolen. l Jeg nyder det sociale liv i skolen. m Jeg tror, at jeg kan klare min nuværende uddannelse. n Mine bedste venner synes, at det er vigtigt at klare sig godt på deres uddannelse. o Jeg tror, at jeg ville kunne klare mig godt på hvilken som helst uddannelse, hvis jeg tog mig sammen. p Jeg føler, at jeg hører til i en bestemt gruppe i skolen, fx i klassen, mine valgfagstimer eller socialt. q Jeg er tilfreds med mine studievaner. r For det meste er jeg mere nervøs inden prøver/ eksamener end mine kammerater. s Jeg har en nogenlunde forestilling om, hvordan min uddannelsesmæssige fremtid kommer til at se ud. Helt Nogen- Over- Helt enig lunde vejende uenig enig uenig

5 2. Generelt set, hvor god eller dårlig en elev synes du selv, du er? Sæt en ring rundt om det tal, der bedst beskriver din situation. Nul (0) markerer, at du anser dig selv for at være en dårlig elev/studerende, og 10 markerer, at du er en rigtig god elev/studerende Dårlig Gennemsnit Rigtig god 3. Hvor meget tid har du brugt på hjemmeopgaver pr. dag i løbet af de seneste fire uger? 1. Jeg plejer ikke at lave lektier 2. Ca. 15 minutter eller mindre om dagen 3. Ca. 30 minutter om dagen 4. Ca. 1 time om dagen 5. Ca. 1 ½ time om dagen 6. Ca. 2 timer eller mere om dagen 4. De næste spørgsmål handler om, hvordan du har det med at træffe valg, fx vedr. din fremtidige uddannelse eller dit arbejde. Sæt en ring rundt om det tal, der passer bedst på dig. Du skal besvare alle spørgsmål. a. Inden jeg vælger eller overvejer et bestemt karriereområde, er jeg nødt til først at kunne svare på spørgsmålet: Hvem er jeg? Helt uenig Helt enig b. Inden jeg vælger eller overvejer et bestemt karriereområde, er jeg nødt til først at kunne svare på spørgsmålet: Hvad er mine personlige værdier? Helt uenig Helt enig

6 c. At foretage et valg, synes jeg personligt, er: Svært Let Gennemskueligt Uklart Frustrerende Meningsfyldt d. Når jeg tænker på, at jeg skal træffe et afgørende valg, der handler om, hvad jeg skal blive, føler jeg mig: Bange Frygtløs Anspændt Afslappet Bekymret Ubekymret Nervøs Rolig e. Inden jeg vælger eller overvejer et bestemt karriereområde, er jeg nødt til først at kunne svare på spørgsmålet: Hvilken type person ønsker jeg at være? Helt uenig Helt enig f. Når jeg skal sætte mig et mål, synes jeg for det meste, at det er: Svært Let Gennemskueligt Uklart Frustrerende Meningsfyldt g. Inden jeg vælger eller overvejer et bestemt karriereområde, er jeg nødt til først at kunne svare på spørgsmålet: Hvilke ting er vigtigst for mig? Helt uenig Helt enig

7 h. For det meste er mine mål realistiske: Helt uenig Helt enig i. Når jeg træffer valg, er jeg for det meste: Hurtig Langsom Sikker Usikker 5. De næste spørgsmål handler om, hvordan du har det lige for tiden: Har du i den seneste tid følt dig: Ja Nej a b c d e f g h i j Meget begejstret for eller interesseret i noget? Så rastløs, at du ikke kunne holde ud at sidde længe på en stol? Stolt, fordi der var en, der roste dig på grund af noget, du havde gjort? Meget alene eller ensom blandt andre mennesker? Tilfreds, fordi du havde gjort noget færdigt? Fuld af kedsomhed? Super? Deprimeret eller meget ulykkelig? Godt tilpas, fordi det hele gik efter dit hoved? Vred, fordi nogen havde kritiseret dig? Hvor tit har du følt dig sådan inden for de sidste fire uger: Altid Tit Ret tit Nogle Sjældent Aldrig gange k Bekymret? l Presset pga. en aflevering? m Bange for at gå i skole? n Bange for at være i din klasse?

8 6. Hvad kan du bedst lide ved din nuværende skole? 7. Hvad kan du mindst lide ved din nuværende skole? 8. Hvad kan du bedst lide at lave i din fritid? Evalueringsskemaet indeholder spørgsmål fra screeningen Study Environment at Secondary School udarbejdet af Kristjana Stella Blöndal, Jón Torfi Jónasson og Sigríður Hulda Jónsdóttir i 2004 ved Instituttet for socialforskning på Islands Professionshøjskole

9 Få styr på din tid Klokken Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

10 Stresshåndtering BAGGRUNDSLÆSNING Kilder til stress Der kan peges på fire grundlæggende kilder til oplevelse af stress: 1. Omgivelserne som fx vejret, støj, trafik, forurening eller andre miljømæssige faktorer. 2. Sociale stressfaktorer som deadlines, økonomiske problemer, jobsamtaler, at holde oplæg, uenigheder, krav på ens tid og opmærksomhed. Sorg og tab af nogen, man holder af, kan også udløse stress. 3. En tredje kilde er fysiologisk. Voldsom vækst i ungdomsårene, overgangsalder, sygdom, at blive ældre, skader/kvæstelser, for lidt motion, dårlig kost og for lidt søvn, alt dette belaster kroppen. Ens fysiologiske reaktion på miljømæssige og sociale udfordringer og forandringer kan også resultere i stresssymptomer som muskelspændinger, hovedpine, nervøs mave og uro. 4. Den fjerde kilde til stress er ens tanker. Hjernen tolker komplekse forandringer i omgivelserne og kroppen og bestemmer, hvornår alarmknappen skal slås til (Davis, Eshelman og McKay, 2000).

11 Symptomer på stress Der er flere tegn og symptomer, du kan lægge mærke til, når du oplever stress. Disse tegn og symptomer kan inddeles i fire kategorier: følelser, tanker, adfærd og fysisk reaktion. I forbindelse med stress kan man opleve en eller flere af disse ting: Følelser Urolig Bange Irritabel Trist Tanker Lavt selvværd Bange for at begå fejl Manglende koncentrationsevne Tendens til at føle sig genert Bekymringer om fremtiden Tanker, der hele tiden kredser om problemer Glemsomhed Fysisk reaktion Svedige/fugtige håndflader Hjertebanken Rysten Nervøse tics Tørhed i mund og svælg Hurtig træthed Hyppig vandladning Diarre/maveproblemer/opkast Sommerfugle i maven Hovedpine Præmenstruelle spændinger Nakke- eller lændespændinger Svækket immunforsvar Adfærd Stammen eller andre talevanskeligheder Gråd uden egentlig årsag Impulsiv handlen Opfarende Nervøs latter i et højt toneleje Tænderskæren Forøget rygning Forøget indtagelse af stoffer og alkohol Kommer ud for ulykker Appetitløshed eller overspisning

12 74 Session 3 Stress Årsager til stress Både positive og negative begivenheder i ens liv kan være stressende. Generelt synes større forandringer i livet at være de primære kilder til stress for de allerfleste mennesker. Nogle større forandringer i livet kan være stressende: at flytte, at begynde på en uddannelse eller på en ny skole, blive gift, blive gravid, få et nyt arbejde, ny livsstil, skilsmisse, dødsfald blandt ens nærmeste og fyring. Faktorer i omgivelserne, der kan udløse stress, kan bl.a. være: tidspres, konkurrence, økonomiske problemer, forstyrrelser og afvisninger. Mestring af stress Selv om vi har en tendens til at tænke på stress som noget, der er forårsaget af udefrakommende begivenheder, er begivenhederne i sig selv ikke stressende. Snarere er det måden, vi tænker om begivenhederne på eller reagerer på dem, der gør dem stressende. Der er en markant forskel på, hvad mennesker oplever som stressende, og hvordan de reagerer på situationen. At tale i større forsamlinger kan være stressende for nogle mennesker, mens andre nyder det. Mestring af stress kan groft sagt inddeles i to kategorier: Afslapningsteknikker, der fokuserer på at få kroppen til at slappe af, og teknikker, der gør sindet i stand til at håndtere stress på en effektiv måde. Sindet, kroppen og følelserne hænger tæt sammen. I bestræbelserne på at blive fri for stress bør der som minimum anvendes en teknik fra hver af disse to brede kategorier. Hvis det mest fremherskende stresssymptom fx er en generel uro, kan man gribe til progressive afslapningsøvelser og åndedrætsøvelser, så kroppen falder til ro.

13 Sådan mindskes stress Mange stressfaktorer kan forandres, fjernes eller minimeres. Her er der nogle ting, du kan gøre for at nedbringe stressniveauet: Bliv klar over dine egne reaktioner på stress Gentag positive udsagn om dig selv Hold fokus på dine gode egenskaber, og hvad du har opnået Undgå unødvendig konkurrence Lær at stå fast Kend og accepter dine grænser (husk, at vi alle er enestående og forskellige) Få en hobby eller to (så du slapper af og har det sjovt) Træn regelmæssigt Spis varieret hver dag Tal med venner eller en, du kan stole på, om dine bekymringer/problemer Lær at bruge din tid med omtanke (evaluer, hvordan du bruger din tid; planlæg i forvejen, og undgå at udsætte ting; lav et ugeskema, og prøv at overholde det) Sæt realistiske mål Prioriter Når du læser til eksamen, så læs i korte perioder, som du forlænger gradvist (hold korte pauser med jævne mellemrum) Brug afslapningsteknikker (træk fx vejret stille og roligt ud og ind i flere minutter, hver gang du føler dig anspændt).

14 At udfordre irrationelle tanker BAGGRUNDSLÆSNING Irrationelle tanker er måske en af hovedårsagerne til, at en person lider af bekymringer. Negativ indre dialog forårsager negative følelser. At sætte spørgsmålstegn ved egne tanker, undersøge deres oprindelse og holdbarhed kan hjælpe dig til at konkludere, at dine tanker er irrationelle, og at de skader dig og kan fremkalde bekymring. For at reducere den slags tanker kan du spørge dig selv om følgende: Hvor stammer denne tanke fra? Er antagelsen sand? Hvilke beviser er der? Hvornår dukkede tanken op hos mig for første gang? Hvordan føltes det dengang? Hvorfor fik jeg en følelse af at være fx utilstrækkelig eller usikker, da jeg fik denne fornemmelse for første gang? Påvirker følelsen, hvordan jeg har det i dag? Er der en eller anden, jeg stoler på, som jeg kunne fortælle om mine irrationelle tanker og om, hvordan jeg har det med dem? Hvordan kan jeg være sikker på, at denne person er en ægte ven? Hvad siger jeg til mig selv i lignende situationer, når jeg ikke er anspændt? Hvorfor tror jeg, at den irrationelle tanke er sand? Det er afgørende for ens velbefindende at spørge ind til, erkende og udfordre de irrationelle tanker samt forsøge at forandre dem. At tænke rationelt, se kendsgerningerne i øjnene og erstatte de negative ord med positive vil være en hjælp i det lange løb. I stedet for at betegne sig selv som syg, svag, tosset eller psykisk syg er det vigtigt at tænke positivt. Denne ændring af tankegangen kræver hele tiden en bevidst indsats. Forsøg at anvende disse ændringer hver dag. Brug positive ord under samtalerne med dig selv. Husk, at det ikke er det, der sker, som fremkalder en dårlig følelse, men den måde, man tænker om det på, der fremkalder den dårlige følelse.

15 ABC-tænkning Forestil dig, at du kommer ind i et klasselokale for at gå op til en prøve/eksamen. Du er meget nervøs. Du kan ikke koncentrere dig. Dine tanker er: Jeg er altid bange for at gå til prøve/eksamen. Er dette en rationel tanke? A Begivenhed: = Prøve/eksamen. C Konsekvens: = Jeg er meget nervøs. Det er ikke begivenheden, der gør dig nervøs, men det, du tænker om den. Du gør dig selv nervøs ved at tænke irrationelt. Det er her, B kommer ind. Du kan forsøge at give din måde at tænke på en ny drejning. A B C Begivenhed Tanke Konsekvens Prøve/eksamen Tænk, hvis jeg dumper. Hvor frygteligt, hvis jeg virker som en tumpe. Meget nervøs Jeg er nødt til at bestå. Jeg ved ingenting. Jeg kan ikke huske noget som helst. B kan ses som en gruppe af irrationelle tanker, som øger eller vedligeholder nervøsiteten. Den irrationelle tankegang kan nulstilles ved at stille rationelle spørgsmål.

16 Liste over tanker I venstre spalte skriver du nogle af dine mest almindelige irrationelle eller negative tanker. Prøv at vende tankerne til noget positivt, og noter dem i højre spalte. Sæt dig som mål, at du skal finde et mere rationelt svar hver gang, der dukker en irrationel tanke op. Trin for trin vil dine tanker blive mere og mere positive. Almindelige negative tanker Eksempel: Jeg ved ingenting. Rationelle, positive tanker Eksempel: Jeg har læst meget på stoffet hele vinteren, og jeg har fulgt undervisningen. Jeg ved en masse, og jeg kan forsøge at gøre mit bedste.

17 Hvorfor udsættes arbejdsopgaver? Dårlig planlægning af tid. Udsættelse af arbejdsopgaver betyder, at man ikke organiserer sin tid på den bedste måde. Måske er du usikker med hensyn til opgavernes prioritering, mål og formål. Måske føles arbejdsopgaven for overvældende for dig. Det fører til, at du hele tiden udsætter skriftlige afleveringer, rapporter osv. til et senere tidspunkt, og at du bruger tiden på at være sammen med venner eller deltage i andre sociale aktiviteter og spekulere på, hvordan det skal gå til den kommende prøve eller eksamen, med projektopgaven eller fremlæggelsen alt sammen i stedet for at få arbejdet gjort. Koncentrationsvanskeligheder. Når du sidder ved dit skrivebord, tager du dig selv i at dagdrømme, stirre ud i luften, kigge på billeder af kæresten i stedet for at få arbejdet gjort. Omgivelserne er distraherende, og der er larm. Du bliver ved at gå frem og tilbage for at hente alle mulige ting og sager, fx kuglepen, blyant, viskelæder og ordbog. Skrivebordet er rodet og uorganiseret. Når du sidder og skriver på din pc, tjekker du hele tiden, hvad der sker på Facebook, googler irrelevante oplysninger og spiller spil i stedet for at få skrevet opgaven. Du sms er og skriver evt. mails 13. Og du ved godt, at alt det her medfører spild af tid og frustrationer. Usikkerhed og bekymringer. Måske synes du, at arbejdsopgaven er for overvældende, og at den er uoverkommelig. Måske er du bange for at få en dumpekarakter. Resultatet er, at du bruger mere tid på at gøre dig bekymringer om den kommende prøve/ eksamen, fremlæggelse og om projektet end på at fuldføre arbejdet. Negative selvantagelser. Antagelser om en selv som fx: Jeg har ikke succes med noget som helst og Jeg har ikke evnerne, der skal til for at klare opgaven gør det legitimt at undlade at få arbejdet gjort. Personlige problemer. Fx kan der være tale om økonomiske problemer eller problemer med kæresten. Kedsomhed. Følelsen af, at opgaven er kedelig. Urealistiske forventninger eller perfektionisme. Måske tror du, at du skal have læst ALT, hvad der findes om et bestemt emne, inden du går i gang med en rapport eller et 13) Overs. anm..

18 oplæg. Du tænker, at du jo ikke har gjort dit bedste endnu, og derfor kan du ikke få dig selv til at gøre opgaven færdig og få den afleveret. Bange for at få et nederlag. Du tænker, at du er mislykket, hvis du får andet end et 12-tal. Det ville være mere rationelt, hvis du tænkte, at du er en helt normal person, som engang har oplevet ikke at bestå en eksamen.

19 Sådan overvindes trangen til at udsætte arbejdsopgaver Vær bevidst om selvdestruktive problemer som fx usikkerhed og angst, koncentrationsvanskeligheder, dårlig planlægning, ubeslutsomhed og perfektionisme. Udpeg dine egne mål, stærke og svage sider, værdier og prioriteringer. Sammenlign dine handlinger med de værdier, som du føler, at du har. Er der overensstemmelse mellem dine værdier og dine handlinger? Hold fast i at bruge tiden fornuftigt. Prioriter arbejdsopgaverne. Læs i kortere, afgrænsede tidsintervaller. I sidste ende kommer du længere, hvis du læser i tidsintervaller på 60 minutter med en ti minutters pause imellem, end hvis du læser to-tre timer i træk uden at holde pauser. Beløn dig selv, efter at du har fuldført en opgave. Motiver dig selv til at læse: Stop op og glæd dig, når du har haft succes, stop ikke op ved nederlag. Prøv at læse sammen med andre i mindre grupper. Split større opgaver op i mindre dele. Skriv de ting, du skal nå, ned på en huske- og tjekliste. Opstil realistiske mål. Indret dine fysiske omgivelser: Udeluk eller minimer støj eller andet, der kan aflede din opmærksomhed. Sørg for godt arbejdslys. Hav alle arbejdsmaterialer ved hånden. Spild ikke tiden med at gå frem og tilbage for at finde de ting frem, du har brug for. Sørg for, at du ikke får det for behageligt, mens du læser. Et skivebord og en god stol med et støttende ryglæn er at foretrække (sengen egner sig ikke som arbejdsplads). Vær lidt ordentlig! Brug et par minutter på at rydde op på dit skrivebord. Det kan bidrage til at begrænse dit dagdrømmeri.

20 Perfektionisme Godt eller dårligt? Perfektionisme kan ses som en energi, der kan komme i spil på en positiv eller en negativ måde. Anvendt positivt kan perfektionisme føre til personlig og professionel tilfredsstillelse, mens den negative anvendelse kan resultere i lavt selvværd og manglende tiltro til egne evner. Hvis det er en reaktion på ydre pres, kan perfektionisme være yderst pinefuld og virke hæmmende. Dette karakteriserer perfektionistiske elever: 1. Udsættelse af arbejdsopgaver 2. Bange for at begå fejl 3. En alt eller intet-tankegang 4. Lammende perfektionisme 5. Overdreven arbejdsindsats (workaholic) Har du oplevet at være perfektionist? I hvilke situationer? Om at håndtere negativ perfektionisme Negativ perfektionisme kan forebygges ved at sige NEJ til urimeligt høje krav, der kun fører til nederlag og selvforagt. Den nye måde at tænke på kræver, at den enkelte vælger mål, der er lettere at opnå, og som er inden for rækkevidde. Her er nogle konkrete anbefalinger i forbindelse med at træne og følge den nye tankegang:

21 1. Tilpas dine forventninger 2. Fokuser ikke på fejl og mangler 3. Iagttag dine præstationer 4. Vogt dig for overdreven selvkritik Husk på, at det er en del af livet at begå fejl. Nederlag kan blive udgangspunktet for stor personlig vækst. At kunne tåle nederlag og være i stand til at vurdere egne evner kan ses som et udtryk for, at man har styrken til at acceptere livets udfordringer. Bebrejd aldrig dig selv for ikke at være en succes så er du uretfærdig over for dig selv. Fejl og nederlag bør tages for det, de er: en mulighed til at opdage, at succes fremover ligger i at vælge en anden strategi eller retning. Det næste mål kan nås, hvis man lærer af fortidens fejl.

22 Livsstil og værdier Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Er jeg den, jeg gerne vil være? Mine interesser Mine værdier Skriv en liste over dine værdier, skriv den vigtigste øverst osv. Min livsstil Hvilke forandringer skal jeg tage fat på for at skabe en bedre livsstil?

23 Sådan tager du gode noter 1. Vær forberedt, og læs på lektierne inden timerne (men ikke i frikvarteret). 2. Tag noter med Noteskemaet To kolonner skaber overblik. 3. Husk at skrive emne og dato på noterne. 4. Skriv, så man kan læse det det er spild af tid at skrive sine noter af. 5. Notér kun begreber eller nøgleudsagn, ikke hele sætninger. 6. Tegn det, der bliver forklaret, eller brug diagrammer. 7. Lav en sammenskrivning, og brug dine egne ord mest muligt. 8. Skriv ned, når læreren forklarer noget om afleveringer, test eller prøver. 9. Notér, hvad læreren skriver på tavlen. 10. Hav luft mellem afsnittene på notepapiret, så du har plads til at skrive tilføjelser til senere, hvis du har misset noget. 11. Stav ord, sådan som du hører dem, eller tror, de skal staves brug ikke tid på at tænke på stavning. 12. Kig på dine noter, så snart du har mulighed for det efter timen. Udfyld nøgleordene i Noteskemaet, og skriv det ned, hvis du stadigvæk har spørgsmål. Notér også begreber eller nøgleord, mens du kan huske dem. 13. Lav en sammenskrivning af hovedpointerne, der kom frem i klassen, efter at du har læst dine noter igennem. 14. Lyt aktivt! Tænk på, hvad du allerede ved om emnet, der er oppe i undervisningen, og hvordan det hænger sammen med det, du hører. 15. Læs dine noter igennem inden test, prøver og eksamener.

24 Noteskemaet To kolonner skaber overblik Emne: Nøgleord Dato: Noter fra timerne

25 Hvad er venskab? Hvad er forskellen på en kammerat og en ven? Hvad er gruppepres? Tør du altid sige din mening eller handle, som du vil? Hvilke andre mennesker påvirker dig? Er en gruppe af venner tolerante over for nogen, der er anderledes? Hvilke værdier er nødvendige for, at man føler sig tryg i et venskab enten med en eller flere? (Fx respekt, tolerance, tillid). Er det let at gå ud af en gruppe af venner og komme ind i en anden? Kan det blive nødvendigt?

26 Mine venner! Hvem har du det bedst sammen med? Hvad værdsætter du mest hos en god ven? Hvorfor er din familie vigtig for dig? Hvem taler du med, når du har det dårligt? Er du med til at beslutte noget, når du er sammen med dine venner? (Fx hvad I skal lave sammen). Plejer du at gå på kompromis i en gruppe eller protesterer du? Hvorfor?

27 Passer det på mig? Her er nogle udsagn, som kan vise dig, hvordan du har det, når du er sammen med dine venner. Vælg A, B, C eller D, når du svarer på nedenstående udsagn. A: Passer altid på mig B: Passer nogle gange godt på mig C: Plejer ikke at passe på mig D: Passer aldrig på mig Jeg er fuldstændig afslappet, når jeg er sammen med mine venner. Jeg oplever et gruppepres fra mine venners side til at gøre noget, som jeg ikke har lyst til at gøre. Det er svært at gøre noget andet, end mine venner gør. Jeg ville ønske, at jeg kunne stå mere fast over for mine venner. Jeg stoler på mine venner. Jeg deltager i mange aktiviteter sammen med mine venner for at vise, at jeg hører til blandt dem, og fordi jeg er bange for ikke at have venner. Jeg føler, at mine venner ikke forstår mig helt.

28 Hvad er karakteristisk for mig? Hvor godt passer disse udsagn på dig? Sæt kryds ved de syv, du synes, passer bedst til dig, og prioriter dem fra 1-7. Nummer 1 er det, der passer bedst på dig, næstbedst nr. 2 osv. Du kan også tilføje nye ord til listen, hvis du synes, at de passer på dig. Organiseret Effektiv Energisk Kreativ Rolig Social Stabil Tålmodig Genert Forstående Ambitiøs Logisk Troværdig Sund Grov Åben Spidse albuer Sympatisk Forsigtig Dominerende Toneangivende Pålidelig Fordømmende Venlig Fleksibel Humoristisk Fair Hjælpsom Fornuftig Positiv Attraktiv Stille Hvilke tre udsagn passer bedst på dig? Find de tre udsagn, der passer dårligst på dig. Hvilke to udsagn, synes du, skal være mere fremtrædende i dit liv? Hvilke to udsagn, synes du, skal være mindre fremtrædende i dit liv?

29 Min rolle sammen med mine venner Hvor godt beskriver disse udsagn din rolle, når du er samme med dine venner? Sæt kryds ved syv af dem, du synes, beskriver dig bedst, og prioriter dem fra 1-7. Nummer 1 er det, der beskriver dig bedst, næstbedst nr. 2 osv. Du kan også tilføje nye ord til listen, hvis du synes, at de passer på dig. Kontrollerende Opmuntrende Neutral Udglattende Joker Logisk Leder Stabil Stille Støttende Lyttende Talende Overholder aftaler Går i spidsen Styrer opgaverne Hvilke egenskaber kunne du godt tænke dig at videreudvikle i dit liv? Hvilke af egenskaberne sætter du mest pris på hos dine venner?

30 Kostdagbog Notér alt det ned, du spiser i løbet af en uge. MANDAG Morgenmad Frokost Aftensmad TIRSDAG Morgenmad Frokost Aftensmad ONSDAG Morgenmad Frokost Aftensmad

31 TORSDAG Morgenmad Frokost Aftensmad FREDAG Morgenmad Frokost Aftensmad LØRDAG Morgenmad Frokost Aftensmad SØNDAG Morgenmad Frokost Aftensmad

32 Internettet 1. Hvordan bruger jeg nettet til noget positivt? 2. Hvornår bruger jeg nettet til noget negativt? 3. Hvad skal jeg som person være påpasselig med, når jeg bevæger mig rundt på nettet? 4. Hvor meget tid er jeg på nettet hver dag eller hver uge? 5. Får jeg en større livskvalitet ved at bruge tid på nettet? 6. Er der nogle af mine tætte venner eller min familie, der klager over, at jeg sidder for meget foran en computer? 7. Ønsker jeg at ændre mine vaner med hensyn til brugen af internettet? Hvis det er tilfældet, hvordan skal jeg så gøre det?

33 Løs dit problem Problemet: Hvorfor er det et problem? Hvad er alternativerne? Hvilket alternativ ønsker du at gå efter? Hvis du ikke er tilfreds med alternativet, så vælg et andet.

34 Evalueringsskema II ved afslutningen af WATCH-forløbet Sæt krydser ved udsagnene i nedenstående skema i forbindelse med evalueringen af WATCH-forløbet. Skriv også gerne en kommentar! Jeg kunne godt lide WATCHforløbet. WATCH-forløbet har bidraget til, at jeg føler mig bedre tilpas i skolen. WATCH-forløbet har gjort det lettere for mig at sætte uddannelsesmæssige mål. WATCH-forløbet har hjulpet mig med at organisere mit skolearbejde. WATCH-forløbet har gjort det lettere for mig at arbejde mere effektivt med mine lektier. Jeg er blevet gladere for at gå i skole, efter at jeg har deltaget i WATCH-forløbet. WATCH-forløbet har gjort det lettere for mig at anerkende mine stærke og svage sider. Ved at deltage i WATCH-forløbet har jeg lært mig selv bedre at kende. Ved at deltage i WATCH-forløbet er jeg blevet mere klar over mine ambitioner. Ved at deltage i WATCH-forløbet er mit fremmøde i skolen blevet bedre. WATCH-forløbet er nyttigt. Helt enig Enig Hverken Uenig Helt enig eller uenig uenig

35 De dele af WATCH-forløbet, som jeg syntes bedst om, var: De dele af WATCH-forløbet, som jeg syntes mindst om, var: På nedenstående liste står alle sessionerne i WATCH-forløbet. Vurder sessionerne ved at sætte krydser i skemaet. Du skal KUN evaluere de sessioner, som du har deltaget i. Helt enig Enig Hverken Uenig Helt enig eller uenig uenig Studievaner få styr på din tid Stress Bekymringer Udsættelse af arbejdsopgaver Livsstile Studievaner at tage noter Venner Mine styrker og svagheder Sundhed Internettet At træffe valg Selvværd Fremtiden

36 Hvis WATCH-forløbet havde været en bog, en film eller et skuespil, ville titlen have været: Hvis WATCH-forløbet havde været noget, som man kunne købe, når man shopper, eller noget, man kunne spise, ville det have været: