Besøg skoven om foråret

Transkript

1 1 Besøg skoven om foråret Lærervejledning

2 Lærervejledning 2 Fra forfatterens side er bogen Besøg skoven om foråret tænkt anvendt som en bog, der kan give den unge inspiration til selv at gå på opdagelse, men også som en bog, der kan indgå som en del af biologiundervisningen. Bogen sætter fokus på flere sider af skovens miljø. Det sker eksempelvis ved hjælp af mange eksempler på dyrenes tilpasning til miljøet og deres levevis. Lærervejledningen kan bruges ved planlægningen af al biologiundervisning både den, der skal foregå i naturen, og den, der skal foregå på skolen. Vejledningen lægger op til, at eleven skal iagttage og lære ved at bruge sine sanser. Den giver oplæg til, hvordan de enkelte opslag kan gennemgås (metodik): oplæg til samtaler, fordybelse, til relevante eksperimenter og undersøgelser, til evaluering, til tværfagligt samarbejde og til faglig læsning, så der opnås en bedre forståelse og tilegnelse af teksternes biologiske indhold. Lærervejledningen indeholder også opgaver, der supplerer enkelte opslag i elevbogen. Endvidere giver den læreren en faglig baggrundsviden. Elevbogen bygger på elevernes forudsætninger, hvor arbejdet med opslagene underbygger og udbygger deres forståelse af skovens miljø. I denne fase lægges der op til, at de skal indtage en ligeværdig rolle sammen med læreren i planlægningen af undervisningen, også med et vist medansvar for at lære. Forord: Ud i naturen hvorfor? Der foreslås, at man skal: Ud i naturen og få en større faglighed, fordi arbejdet med skolens fag i konkrete, virkelige sammenhænge styrker elevernes faglige tilegnelse. Sammenhængen mellem oplevelse og handling i uderummet og teoretisk forståelse i klasseværelset fører, ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens, til en hel faglig læring. Ud i naturen og få en bedre læring, ved at eleverne koncentrerer sig bedre og mere konstant. Elevernes undren, nysgerrighed og interesse er ofte drivkraften for læring. Ved at bruge naturen som stedet for en læring opnår man at få en mere enkel og dynamisk differentiering af undervisningen. Lær på flere forskellige måder (= læringsstile) ved at anvende varierede arbejdsformer. Lær at arbejde sammen med andre i forskellige sammenhænge, og lær på den måde hinandens stærke og svage sider at kende. Byg på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. gennem laboratorie- og feltarbejde. Elever, der regelmæssigt iagttager, undersøger og arbejder i naturen, får en grundlæggende viden om natur og miljø, der bygger på deres egne erfaringer.»skolearbejdet«i naturen øger også elevernes ansvarlighed over for naturen og miljøet. De oplever, hvordan man bedre kan være med til at bevare den.

3 Lærervejledning 3 Lokalområdets muligheder Besøg lokaliteten før eleverne. Det er meget vigtigt, at du har undersøgt, hvilke muligheder lokalområdet tilbyder. Kan besøget nås på en undervisningstime, eller kræver det længere tid, for at det kan gennemføres? Er det tilladt at besøge skoven? Det kan måske være påkrævet at undersøge, hvem skoven tilhører. Tilhører skoven kommunen, er det kommunens tekniske forvaltning, man skal kontakte for at få en tilladelse. Tilhører skoven en privat lodsejer, så skal denne kontaktes. Det er også vigtigt som lærer at kende til de regler, der omtales i naturbeskyttelsesloven for offentlighedens adgang til de pågældende områder. Reglerne findes i en gratis folder, der er udgivet af Skov- og Naturstyrelsen (se deres hjemmeside på listen over links). Folderen kan også fås på det lokale bibliotek. Der findes tre forskellige slags skove: bøgeskoven, ege-/blandingsskoven og nåleskoven. Elevbogen handler om bøgeskoven om foråret. Bogen og dens opbygning Bogens emner præsenteres for eleverne gennem 14 opslag i en logisk rækkefølge: Bogens første opslag handler om mødet med skoven. Men mødet finder sted i skolen. Her kan den første del af undervisningsforløbet foregå. Når eleverne starter med biologi i 7. klasse, skal de have nogle grundlæggende kundskaber og færdigheder fra de første seks år med faget natur/teknik. Men alligevel vil det være en udmærket idé at finde ud af deres standpunkt. Deres for-forståelse bør forsøges afklaret. Kort og godt bør man prøve at møde eleverne der, hvor de er. Her vil man sikkert opdage, at de har været i skoven i natur/teknik-timerne og gjort sig nogle enkle iagttagelser og undersøgelser, og at de har fået kendskab til nogle feltbiologiske metoder. De kender sikkert også til nogle af skovens dyr ved navn. Det vil samtalerne omkring det store billede også afsløre. Billedet kan også være med til at motivere og give eleverne interesse for arbejdet i naturen: Hvor findes dyrene? Hvad foretager de sig på billedet? Måske kommer eleverne med helt nye indgangsvinkler, forslag og detaljer. Gennem samtalen bliver opslagets centrale fagbegreber præsenteret, defineret, men også repeteret. Andet opslag handler om vores forberedelser sammen med eleverne til besøget i skoven: Hvad skal vi først og fremmest tage ud for at undersøge? Hvad vil vi måske tage med hjem og se nærmere på? Hvad kan vi bruge den indhøstede viden til i forhold til fagets indhold? Tredje opslag: Nu er vi i skoven. Vi oplever skovens miljø, dens plantevækst og»klima«. Vi samtaler i fællesskab om følgende: Hvad bestemmer, hvor planter og dyr lever? Emner som lys, jordbund, plantedække, fugt/tørke, stofomsætning, nedbrydning, mikro- og ma-

4 Lærervejledning 4 kroklima og dyrenes tilpasning til skoven gøres til genstand for en nærmere diskussion. Fra helheden går vi til detaljerne: På denne tid er den hvide anemone den vigtigste plante. Vi oplever, hvordan bøgetræerne har indflydelse på anemoneplanternes udvikling. Senere er det andre forårsplanter, der kommer frem og præger billedet, og som kan være med til at danne grundlag for et arbejde omkring emnet: Planterne fortæller om skovjorden. Et træ bliver grundlagt. Vi ser på skovens små kimplanter, følger frøets udvikling på vej mod et lille træ. I de efterfølgende opslag kommer vi tæt på de små dyr. Vi går på jagt efter dem, forsøger at fange dem ved at opsætte fælder, undersøger dem. Måske indsamler vi nogle for at undersøge deres betydning i naturens kredsløb. Vi besøger senere skovmyrerne, som er sociale insekter. Hvem er de? Hvordan lever de? Kan vi lære noget af dem? På skolen lægges der op til fremstilling af et terrarium. Vi studerer de små dyr og deres adfærd. Senere undersøger vi i skoven og på skolen bladenes omdannelse til jord ved at kigge på regnormenes og sneglenes arbejde. Bænkebideren er også en nedbryder, men præsenteres her som et eksempel på et dyr, der kræver visse betingelser af sit levested. Fra de små dyrs verden bevæger vi os mod de størres. De præsenteres først og fremmest gennem deres spor i naturen. Senere i bogen bliver deres liv belyst ud fra deres adfærd om foråret. Fuglene kan ses og høres. Vi ser dem flyve. Vi lærer at se på fugle for at finde ud af, hvad de hedder. Vi opdager måske deres reder. Vi hører fuglene synge. Der rettes til sidst fokus på nogle af skovens pattedyr. Hvordan kendes de? Og hvordan lever de, specielt om foråret? Bogen slutter med en evaluering, hvor følgende spørgsmål stilles til eleverne: Hvem er det? Ud fra nogle vigtige oplysninger skal eleverne finde ud af dyrenes navne. Jo færre oplysninger, eleven har brug for om dyret for at kunne løse opgaven, jo flere point. Tæt på de enkelte opslag 1. Naturoplevelser: Mød skoven i skolen Målsætning: Mange af billedets detaljer gentager mål fra grundskolens natur/teknikundervisning, andre opstiller flere specifikke mål for undervisningen efter 6. klasse Eleverne skal kunne: Beskrive planter og dyr samt deres levesteder. Redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs bygning, form, funktion og levested. Kende de naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever. Bruge fagudtryk i beskrivelsen af naturiagttagelser. Stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser.

5 Lærervejledning 5 Metodik Elevernes første møde med skoven tænkes at foregå i skolen. Gennem samtaler med eleverne, afsløres deres forforståelse. Hvad ved de egentlig om denne biotop?»tænk over «kan passende være overskriften for denne del af undervisningen. Foråret er bogens undertitel. Ud over at vi i fællesskab taler om de biologiske fænomener, der optræder netop på denne årstid hos planterne og dyrene, samtaler vi også om de ændringer, der sker i skoven fra det tidlige forår og frem mod sommeren. Samtale om billedet Det store billede giver os kun et første indtryk af skoven. Det mest spændende er at møde den virkelige natur. Vi kan ved at se på billedet ikke rigtig gøre brug af alle vores sanser. Vi mangler lugten af skov, fuglenes sang og at kunne røre ved dyrene og planterne. Billederne viser os, hvor de enkelte dyr lever, kan ses eller høres (habitater), og hvor de skaffer sig deres føde (nicher). En række typiske og karakteristiske dyr og planter præsenteres. Samtal om billedet og repeter natur/teknikundervisningens viden: Hvordan kan foråret ses i naturen? Der findes mange planter om foråret i bøgeskoven, flest hvide anemoner. Senere kommer der flere andre planter til. Hvad hedder de forskellige planter? Smådyrene er ved at vågne af deres vinterdvale i skovbunden. Kender eleverne nogle af de små dyr? Hvor har vi en chance for at finde skovbundens små dyr? Hvordan kan det være, at mange af de små dyr er skjult i skovbunden? Hvad sker der, hvis en regnorm får lov til at ligge på skovbunden i længere tid? Hvordan kan det være, at mange rådne træstubbe indeholder et stort antal smådyr? Hvilke dyr kan ses i træstubben? Har eleverne selv fundet disse dyr? Hvordan opførte dyrene sig? Der er masser af mad i skoven: Løbebillen æder eksempelvis larver og andre insekter nær træets fod. Skovmusen har sit bo mellem træets rødder. Små dyr spiser af bladene. Ved bøgetræets fod kan der ofte ligge en masse frugter. De har pigge. Det er bøgens frugter. Ved træernes fod ses ofte bælter af sten-pinde-oldenskåle (frugter fra egetræet), planterne majblomst, skovsyre og skovmærke. Bæltedannelsen skyldes regnvandets indflydelse på jorden og vindens bevægelser. Der findes ingen blade ved træets fod, derimod flere længere ude. Flere regnorme æder bladene og skaber derved en bedre kvalitet af muld. Hvordan kan man se, hvor gammelt et træ er? Her kan man komme ind på, hvordan træer vokser, i længde og tykkelse. Hvilke dyr kan man se i træets krone? Hvilken fugl hakker i træets stamme? Hvorfor tror I, at fuglen laver denne handling? Hvilken fugl ses ofte bevæge sig med hovedet nedad på træernes stammer? Vi opdager, at spætmejsen klatrer med hovedet nedad på stammen. Natuglen bygger rede i trækronen. Spætten hakker en hule/sin rede ind i træstammen. Mos vokser på den side af stammen, der vender mod nord, hvor der er fugtigt, og hvor solen sjældent skinner. Den røde skovmyre sidder senere på sommeren på træets blade og»malker«bladlusene for deres afføring. Bladlusene suger saft fra træets blade. Mariehøns spiser bladlus. Egernet bygger en kuglerund rede i træets krone. På bøgetræet findes 80 forskellige arter af insekter. Mange lever på bladene og i træet. På egetræet findes der 900! Hvordan kan det være, at det er svært at se rådyr om dagen? Hvad sker der, når en råbuk»fejer«sin opsats? Hvilke planter er der særligt mange af nu? Har I selv gjort de samme oplevelser fra ture i skoven? Og hvad har I oplevet, som har gjort et særligt indtryk på jer? Rådyret»fejer«. Ræven søger føde, f.eks. mus, og grævlingen stikker hovedet frem fra

6 Lærervejledning 6 sin grav. Pindsvinet har en rede i en hule nær træets fod. Dens rede er foret med blade og kviste. Det kan du også gøre Ud fra ovenstående indhold og det indhold, som kommer frem ved samtalerne om billedet af bøgeskoven kan man evt. opstille en såkaldt edderkoppe-model eller et mind-map over bøgeskoven. Udgangspunktet eller det spørgsmål, som danner centrum for modellen, kunne være: Hvilken indflydelse har løvspringet på planterne og dyrene i skoven? På den måde vil man også kunne udvide bogens indhold med f.eks. omtale af skovbundens ph-forhold, hvordan de opstår, hvordan de måles, og hvilken indflydelse de har på planternes fordeling i skoven. (Planterne fortæller noget om skovjorden). 2. Få en endnu større viden: Planlæg mødet med skoven Målsætning Eleverne skal kunne: Gennemføre undersøgelser og eksperimenter i naturen og på skolen, som kan give dem en større indsigt i skoven som biotop. Give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til deres føde, næringsstoffer, vand, ilt og temperatur. Tilegne sig kundskaber, der bl.a. gør dem i stand til at genkende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder, samt anvende begreber om deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse. Endvidere skal eleverne kunne beskrive udvalgte organismer fra skoven og deres systematiske tilhørsforhold, bl.a. i kategorier af leddyr, bløddyr og hvirveldyr. Kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen. Eleverne skal kunne tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at: Formulere relevante spørgsmål. Fremsætte relevante hypoteser. Planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige biotoper og i laboratoriet. Anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder at kunne bruge mikroskop og en stereolup. Læse og forstå informationer i faglige tekster. Anvende it-teknologien til søgning af informationer, til opsamling af data, til kommunikation og formidling. Metodik Eleverne tager stilling til, hvilke hjælpemidler eller udstyr man skal medbringe ved de valgte undersøgelser. De skal gøre sig overvejelser over, hvilke ting man kunne tage med hjem for nærmere undersøgelse. Overvej, hvilke naturfaglige arbejdsmåder og tankegange man vil kunne bruge i forbindelse med det pågældende emne/ kapitel: Iagttagelse Undersøgelse

7 Lærervejledning 7 Eksperimentering Design og bygning Udforskning Refleksion Det er nyttigt og sparer tid, hvis eleverne på forhånd har indøvet forskellige teknikker, som f.eks. brug af insektsuger, lup, mikroskop og kikkert. Overvej: Hvordan skal eleverne løse de stillede feltundersøgelser? Skal det være på grundlag af lærerens mundtlige instruktion eller skal eleverne have udleveret kopierede arbejdsark til indsættelse i en mappe eller skrive i en arbejdsbog? Hvis eleverne skal have udleveret arbejdsark, så vurder, hvordan arbejdsarkene skal udformes. Hvilket mål skal opgaverne have hvilken slags viden skal eleverne opnå ved løsning af opgaverne? Hvordan vil du formulere spørgsmålene for at få denne viden frem? Hvad ved eleverne på forhånd om det valgte emne? Hvor mange spørgsmål skal arbejdsarkene omfatte? Hvor meget instruktion skal gives til de enkelte opgaver, for at eleverne vil være i stand til at løse opgaverne? Hvad kan vi/vil vi/skal vi bruge svaret til? Det er vigtigt, at eleverne sørger for at skrive dato og overskrift i deres arbejdsbog, at de husker at få skrevet spørgsmål og overvejelser ned, få noteret svar og resultater samt tegnet og lavet skitser. En samlemappe med indsatte feltundersøgelser m.m. eller en arbejdsbog kan bruges som en opslagsbog, en naturdagbog, eller elevens egen biologibog ud i fremtiden, måske i forbindelse med folkeskolens afgangsprøve. Forbered dig fagligt. Find relevante bøger i klassesætsamlingen, på skolebiblioteket i katalogerne fra Pædagogisk Central og Amtscentral.. Find og bestil videofilm. Afprøv pcprogrammer. Kontakt relevante myndigheder. Find evt. kort over lokaliteten. Find det valgte og relevante udstyr og redskaber og kontroller dets tilstand. 3. På opdagelsesrejse i bøgeskoven Målsætning Eleverne skal kunne: Beskrive planter og dyr samt forklare deres funktioner, livsbetingelser og samspil med omgivelserne. Bruge fagudtryk i beskrivelsen af planter og dyr. Anvende enkle måleinstrumenter til undersøgelse af f.eks. bøgeskovens klima. Opsamle og ordne enkle data og informationer. Formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier. Metodik Samtaler om, hvordan man kan opleve skovens fysiske miljø. Hvilke områder skal man undersøge for at få et nærmere kendskab til bøgetræet? Dets silhuet. Dets bark. Dets blade. Dets knopper, frugter og frø.

8 Lærervejledning 8 Aktivitet Gå tæt på bøgetræerne, og lad træerne fortælle om sig selv. Brug hertil de formulerede spørgsmål i elevbogen. Lad eleverne se på de indsamlede blade. Skab løvspring i klasseværelset Lad evt. eleverne tage en lille gren med hjem i en plastikpose for at se, om man kan få dens knopper til at springe ud. Husk, at grenen kun må fjernes fra et træ, der er mere end 10 meter højt, og at det skal ske ved, at man klipper og ikke knækker grenen af. Man kan evt. bruge bestemmelsesnøglen til træer på Lav et farvetryk af bladene Man skal bruge nogle flotte, friske blade, akrylfarver, karton og en kagerulle. Find nogle flotte farver frem, og mal bladene på den ene side. Læg bladet på et stykke papir med farven nedad. Kør henover bladet med kagerullen. På den måde får man et flot farvetryk af bladet. Faglig baggrundsviden Bladet kan næsten betragtes som en lille fabrik. Det fanger nemlig sollyset og bruger sollysets energi sammen med luftens kuldioxid og vand fra jorden til at skabe træets vækst. Denne proces kaldes for fotosyntesen. De unge, lysegrønne bøgeblade kan spises om foråret og frugten de små bog om efteråret. Bladene smager ikke af meget, lidt som at spise pap, hvis nogen har prøvet det. Samler man friske blade til salat, overhældes denne med en dressing af citron og honning. Bøgen regnes for at være vores nationaltræ. Det synger vi om i nationalsangen Der er et yndigt land. Bøgetræet bliver normalt 25 til 30 meter højt, ca. dobbelt så højt som en almindelig flagstang. Stammens tykkelse kan blive op til to meter, så der skal flere børn til at nå rundt om den. Bøgetræets form er afhængig af, hvordan det er blevet dyrket og har fået lys. Står et bøgetræ frit, vil bladene få masser af lys og fordele sig som en mosaik. Så udvikler træet en kort, tyk stamme, der forgrener sig langt nede, og kronen bliver meget stor. Et sådant træ ses ofte i skovens lysninger. Vokser bøgetræet derimod inde imellem en masse andre bøgetræer, vil det kun få lys ovenfra. Sidegrenene bliver tyndere, stammen bliver slank, og kronen sidder højt oppe og bliver lille. Et træ, der vokser i skovkanten, får en krone, der er størst ud mod det åbne land. De fleste bøgetræer har en grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer kan udvikle tyk Bestemmelsesnøglen til træer Navn Bladoverflade Form Bladstilling Bladform Bladrand Bark Bøg Glat

9 Lærervejledning 9 skorpebark. Inden for barken ligger veddet. Det er hos bøgetræet tæt, sejt og hårdt. Når træet lige er fældet, har veddet en lys, hvidgul farve. Når veddet har ligget et stykke tid, bliver det mere rødligt. Bøgens styrke og ensartethed gør, at bøgetræ bruges til meget. Den mest værdifulde anvendelse er til møbler, og der bliver brugt store mængder til parketgulve. Derudover bliver det brugt til køkkenborde, bundgarnspæle, legetøj, ispinde og træsko. De tynde stykker bøgetræ, træ med mange knaster eller lignende og affaldstræ fra møbelproduktion bruges til brænde. Tidligere anvendtes betydelige mængder bøg til jernbanesveller. De fleste kender bøgetræets frugt, også kaldet bog. Den er omgivet af et hylster besat med torne. Det gør den let at sprede. Den sætter sig fast i pels og fjerdragt hos pattedyr og fugle, især mus, egern og skovskader, men også andre kragefugle. Når en mus samler vinterforråd af bogfrugten i sit underjordiske bo og glemmer placeringen eller bliver ædt af et rovdyr, så ingen kender boet så kan frugten spire frem til en tæt samling af nye bøge, hvor stammerne nogle gange vokser sammen med tiden. En sådan samling af sammenvoksede bøge kaldes for en»musebøg«og kan ofte ses i skoven. Bogfrugten smager godt, noget i retning af marcipan. Men man skal ikke spise alt for mange af dem, da de indeholder en smuleblåsyre (HCN). Frugterne har faktisk været brugt til at lave marcipanerstatning af før i tiden, bl.a. under 2. Verdenskrig. Bog og agern (frugten fra eg) er stadig en vigtig føde for mus, egern, kragefugle og hjortevildt om vinteren. Endvidere har de været genstand for indsamling hos børn, som på den måde har kunnet tjene en smule lommepenge. Skovforvaltningen har derefter kunnet bruge bogfrugterne til fremdrift af små bøge- og egetræer. Fortæl en god historie: Bøgetræet som kærlighedens og lykkens træ Tidligere mødtes man i forårsmånederne under bøgene for at danse og hilse våren velkommen. Træet er blevet symbol på kærlighed med sine nyudsprungne grene som varsel om lyse nætter, grokraft og liv. Bøgetræerne blev derfor kaldt for dansebøge eller kærlighedsbøge. Nogle bøgetræer springer ud 1-2 uger før de andre. Det var særligt disse, som blev til dansebøge. De unge mødes stadig under bøgene og skærer deres navne i barken! Bøgegrenene blev også brugt til at pynte majstangen med til majfest. Og man bruger stadig bøgegrene til at pynte op med. Studenterne bruger dem bl.a. til at pynte deres vogne med, den dag de får deres studenterbevis. I gamle dage troede man også, at det betød held at feje sit hus med friskplukkede bøgegrene. De skulle være nyudsprungne og høstet pinsemorgen, mens solen dansede. Bøgeskoven som et levested På vores breddegrader er vinteren skovens hvile- og dvaletid. I vores tempererede klima er sommeren varm nok til, at mange buske og træer kan trives, men de allerfleste af løvtræerne fælder deres blade, før vinteren sætter ind. I skoven konkurrerer den samme slags træer med hinanden om lyset. De såkaldte lystræer konkurrerer mod skyggetræerne. Og forårsplanterne konkurrerer med træerne. De undgår at tabe denne kamp ved at spire, vokse og blomstre, før træerne springer ud. Skoven har sit eget klima. Trækronerne dæmper lyset med sin bladmosaik, og temperaturen er ofte flere grader lavere i skoven end ude på landet, fordi træernes kroner danner ligesom et tag. Men der er også her forskel fra

10 Lærervejledning 10 den ene skovtype til den anden. I den lyse egeskov tillader træerne, at solen slipper igennem deres kroner. Der er lyst og lunt i dens underskov. Bøgeskoven har som tidligere beskrevet om sommeren et dæmpet lys og derfor næsten ingen buske. Vinden har lettere adgang, så der er ofte træk langt ind mellem dens stammer. Senere vil de mange blade være med til at øge luftens fugtighed og lævirkningen. I den unge, tætte granskov er der nok læ, men der er for lidt lys for de grønne planter. Aktiviteter Du kan undersøge skovens klima ved at måle på forskellige af de kræfter, som betyder noget for livet inde i en skov og ude på en mark. Her er en oversigt over nogle målinger, du let kan lave med enkelt måleudstyr: Mål temperatur Mål lysforhold Mål vindens hastighed; byg en vindmåler Mål luftens fugtighed Mål regnmængden. Læg mærke til, at skovbundens planter fortæller noget om skovens klima: I den meste forblæste skovrand kan man finde violer, mellem fine strå af lund-rapgræs. Længere inde er der mere læ men ikke mere end at blæsten stadig kan feje skovbunden ren for nedfaldent løv. Her, hvor der også er mindre lys, kan man finde fladstjerne og den skyggetålende skovsyre i et tæppe af flitteraks. Endnu længere inde i skoven, hvor løvet samler sig, står miliegræsset, der afløses af anemone- og skovmærketæpper. 4. Det pibler og gror anemonen siger forår Målsætning Eleverne skal kunne: Beskrive planter og dyr samt forklare deres funktioner, livsbetingelser og samspil med omgivelserne. Benytte navnestof, fagudtryk og enkelt fagsprog i beskrivelse af planten. Stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter. Opsamle og ordne enkle data og informationer. Redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs bygning, form, funktion og levested. Formidle egne undersøgelser og eksperimenter til andre på forskellige måder. Efter endt undervisning i emnet forventes det, at eleverne kan: Genkende og navngive de almindeligste urter i forårsfloraen, før løvspringet kommer. Anvende begrebet forrådsorganer, når planterne skal beskrives. Beskrive planternes elementære livsfunktioner. Anvende en lup og en farveflora. Metodik Repeter: Hvordan er planterne bygget, og hvordan fungerer de? (Læs evt. under Faglig baggrundsviden nedenfor). Arbejd med proble-

11 Lærervejledning 11 matikken omkring anemonens biologi i forhold til bøgetræets. Sæt herunder fokus på anemonernes blomstring i forhold til bøgetræets løvspring. Lær ved selv at opleve: Anemonernes udbredelse i skoven, planternes specielle biologi set i forhold til præsentationen: Anemonen fortæller historier. Den underjordiske stængel undersøges grundigt, dens udseende, bygning og funktion. Og så er den også speciel ved at indeholde et giftstof, der hedder anemonol. Rådyret er det eneste dyr i skoven, som kan finde på at æde den underjordiske stængel. Anemonen afløses senere af en række andre skovplanter. På side 22 i elevbogen kan man se nogle af dem. Lær dem at kende. Lad eleverne finde særlige kendetegn ved dem. Måske kan nogle af dem fortælle sin egen specielle historie, evt. fra overtroen, eller måske fra lægevidenskaben. Der findes vidunderlige fortællinger i Brøndegaards Dansk etnobotanik, Folk og flora 2. Tidligere i historien blev anemonen kaldt for»storkemøg«, fordi den blomstrer, når storken kommer til landet. Og så har den samme farve som storkemøg. Desuden er den tidligere blevet brugt som et lægemiddel mod koldfeber, øjenlidelser og hævelser. (Koldfeber er et gammelt ord for malaria, som tidligere var en almindelig og frygtet sygdom her i Danmark). Sådanne historier kan også danne grundlag for, at eleverne bedre husker planternes navne. Genkendelsen kan også skabes, ved at eleverne indsamler planter og derhjemme presser dem og efterfølgende laver et herbarium. Faglig baggrundsviden Bladene på anemoneplanten fungerer også som små fabrikker, som skal erstatte den brugte næring i jordstænglen. De kan modtage rigeligt med lys, da bøgetræets blade endnu ikke er sprunget ud, når anemonen dukker frem, og dermed ikke skygger. Anemonen suger vand og næringssalte op fra skovbunden gennem de små rødder. Store mængder af sukker bliver fremstillet i bladene. Det færdige sukker bliver igen sendt tilbage til den underjordiske stængel. Den bliver tyk og får en lys farve. Inden sommeren begynder, er den nye jordstængel også blevet længere, og blomsterne visner. Men i jorden er næste års vækst forberedt. Indholdet i jordstænglen er et sukkerstof, der kaldes for stivelse. Det findes også i kartofler. Stivelsen kan man påvise på følgende måde: Skær jordstængelen over, og hæld en dråbe jodkalium-opløsning på snitfladen. Snittet farves straks blåt. Farven viser, at jordstængelen indeholder stivelse. I forsøget med blomsterne placeret i vand med blæk i, bliver kronbladene blå. Det kan give anledning til en snak om kapillærkræfter (kan evt. illustreres med vand/glas/overfladespænding samt kapillærrør), og at vand er livsvigtigt for planter. Prøv som supplement til Anemonen kan også fortælle andre historier at se på, hvordan anemonen drejer sin blomst efter solen. Prøv også at lægge et stykke papir over nogle anemoner og iagttag, hvad der sker. Hvor lang tid går der, før blomsterne reagerer? Anemonens blomster er kun åbne om dagen, og den reagerer hurtigt på mørke. Dækker man den til, så lukker blomsten sig straks og bøjer samtidig sin stilk. En anemonebuket visner hurtigt. Det skyldes, at stænglerne kun holdes stive ved hjælp af vand (saftspænding). Klipper man stængelen over, klipper man også plantens forbindelse til vandet i jorden. Saftspændingen falder med det samme.

12 Lærervejledning 12 Når anemoneblomsterne visner, så er jordstænglen tømt for næringssalte. De små rødder på jordstænglen fortsætter dog med at opsuge næringssalte til næste sæson. Det arbejde standser, når bladene visner først på sommeren. Den hvide anemone indeholder en skarp saft, som danner blærer på huden, og som samtidig også er giftig. Man skal også undgå at få denne saft i øjnene eller ind i munden. Derimod kan man godt plukke anemoner og så bagefter spise de evt. medbragte madpakker ude i skoven. Nok se, men ikke røre? Det bør du vide Gælder det også for, hvad I finder i naturen? De fleste har sikkert stor lyst til at samle forskellige ting op under et besøg i skoven. Men det er dog ikke alt, man må indsamle. Skov- og Naturstyrelsen har udgivet nogle brochurer, som fortæller os, hvad vi må gøre og ikke gøre i naturen. Disse regler skal overholdes, ellers kan man få en bøde. I den forbindelse må man aldrig grave hele anemoneplanter op med den underjordiske stængel. Pluk kun de hvide anemoneblomster. Og pluk dem først, når du går h jem. Skovene er fyldt med»gratis«materialer. Indsamlingen af dem sker særligt op til jul. Mange juledekorationer bliver til af materiale fra skoven. I den, forbindelse skal du vide, at du gerne må tage rødder, grene, mos og kogler, der ligger løst på jorden. Du må kun klippe, men ikke skære af træer der er mere end 10 meter høje. Og indsaml så kun, hvad der kan være i en almindelig plastikpose. Lav måske udblik til: Andre forårsblomster i skoven Du skal bruge følgende: plastkdposer, en graveske, en farveflora, måske et digitalkamera, en lup, nogle gamle aviser, karton til opklæbning, måske et stilehæfte. Forårsblomsterne kan fotograferes, indsamles og lægges i plastikposer. De underjordiske dele graves op med en graveske. Der lægges vægt på indsamling af planter, der virkelig kan fortælle en historie: om jordens kvalitet, om hvordan planterne er tilpasset deres voksested for at kunne overleve de samme besværligheder som anemoneplanten er udsat for. Det kan være, hvornår planterne blomstrer i forhold til bøgens løvspring, hvordan de bliver bestøvet ved vindens eller insekternes hjælp, hvordan deres frø bliver spredt, bladenes størrelse og placering i forhold til hinanden og lysets indfald, om planternes formering ud over ved frø f.eks. yngleknopper eller ved underjordiske stængler. Planterne bestemmes og lægges i pres mellem aviser. Bagefter kan eleverne fremstille deres eget herbarium, hvor de også skriver en forklarende tekst til planterne. Gennemgå de botaniske emner om forrådsorganer og fotosyntese. Oplev, hvordan planterne kan fortælle om skovjorden Når man ikke finder de samme skovbundsplanter overalt i skoven, så skyldes det ikke kun fordelingen af lys og læ. Det hænger også sammen med skovbundens egenskaber og dem fortæller planterne om. Hvor planten lærkespore står tæt, og hvor man også finder både hvide, gule og blå anemoner, er jorden rig på næringsstoffer, og den er hverken for tør eller for fugtig. Bøgene, som vokser der, har høje, ranke stammer med glat og lys bark. Planten bingelurt trives kun, hvor jorden er kalkholdig. Lidt jord fra dens voksested kan hældes i et reagensglas. Derefter hældes en lille smule fortyndet saltsyre til jorden. Er der kalk i jorden, så bruser jorden en smule.

13 Lærervejledning 13 Både skovbund med lærkespore og bingelurt er gode skovbundstyper. Læg mærke til, at her ligger der ikke ret meget vissent løv. Det skyldes, at de nedfaldne blade hurtigt bliver omsat, dvs. forvandlet til god, sort muld. I opslaget om skovjorden kan eleverne også få en forklaring på, hvem der klarer denne omsætning. Hvor de hvide anemoner dækker skovbunden før løvspring og derefter efterfølges af skovmærke, er jorden som regel dårligere. Her ligger det visne løv meget længere, før det omsættes. Lad eleverne komme med en forklaring på dette fænomen. På steder, hvor skovsyre deler pladsen med nogle forpjuskede anemoner, og hvor den danner tætte, ensartede tæpper, er jorden ofte noget sandet. Regnvandet siver derfor let igennem og udvasker jorden for opløselige næringssalte og kalk. Hvor jorden er sandet, bliver der let så tørt, at de store regnorme giver op. Omsætningen går derfor nærmest i stå. Jorden bliver nu næsten som en tørvejord. En sådan bund kaldes for morbund. Her findes kun få tidligt blomstrende skovbundsplanter. Derimod kan man finde planterne majblomst, liljekonval og skovstjernen. Man kan lave undersøgelser af jordbundstyperne: Læs på hjemmesiden Undersøgelse af jordbundstyper i forskellige områder af skoven med henblik på bl.a. måling af surhedsgrad. Formålet med undersøgelserne er, at eleverne skal arbejde med sammenlignende undersøgelser af jordbundens fysiske sammensætning og jordens surhedsgrad (ph) for at opnå forståelse af sammenhænge mellem de kemiske forhold i jordbunden, herunder indhold af tilgængelige næringssalte og plantevækst. Man kan også lave udblik til emnet: Mad fra skoven Kan gennemgås i perioden maj-oktober. Se kalender i og i (her findes opskrifter).. I skoven ved andet besøg Besøget kan her omfatte en repetition af tidligere oplevelser, herunder genkendelse af skovens forårsblomster eventuelt ved hjælp af eget herbarium eller en farveflora. 5. Fra frø til træ Målsætning Eleverne skal kunne: Planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver. Beskrive frøets udvikling. Opsamle og ordne enkle data og informationer. Formidle egne undersøgelser og eksperimenter til andre på forskellige måder. Metodik Udgangspunktet kan være hjemmets potteplanter: Samtal om, hvad der får disse planter til at vokse og leve (lys, CO 2, vand og næringssalte).

14 Lærervejledning 14 Fortæl om begreberne frugter og frø. Vis eksempler på spiselige frugter og frø. Frøene kan også hentes fra havens planter eller fra skovens træer. Vis deres bygning. Del et frø ud til hver elev. Det kunne være en jordnød. Lad eleverne dele den på langs, så man kan se kimen og de to kimblade. Du kan også dele bogfrugter og agern ud til eleverne. På grund af elevernes alder bør knivene være skolens, og det skal omtales grundigt, hvordan man forsigtigt skal skære jordnødden. Det skulle være unødvendigt at nævne, at jordnødden først må spises efter endt undersøgelse. I skoven: Indsamling af bog og agern i plastikpose. På skolen: Dyrkningsforsøg med bog (eller agern). Før dagbog. Beskriv og tegn forsøgets udvikling. Prøv også: Læg et agern i noget fugtig vat mellem to tallerkener. Hold øje med spiringen og se, hvad der sker. Noter udviklingen. Man kan også lave et andet spireforsøg. Hertil skal bruges et tomt syltetøjsglas. Foruden glasset skal man bruge noget sand eller jord, et stykke trækpapir (evt. et kaffefilter) og et frø. Frøet placeres mellem glassets væg og papiret. Derefter sættes trækpapiret fast med tape på indersiden af glasset, hvorefter sand eller jord forsigtigt fyldes ned i glasset. Til sidst vander man jorden. Sørg for, at jorden eller sandet ligger tæt op ad filterpapiret, så det presses mod frøet. På den måde kan man iagttage, hvad der sker under jorden, når frøet spirer. Noter udviklingen i din naturbog. mast. Inde i frøkernen er der et lille anlæg, frøkimen, der består af en kimrod, en kimstængel, kimblade og kimknop, og som kan blive til en ny plante med rod og spire. Frøet indeholder også en»madpakke«, som den lille plante kan leve af, mens den spirer frem.»madpakken«kan findes i selve kimbladene. Når næringen ikke ligger i kimbladene, så findes den i frøhviden. Når planten har dannet en rod, kan den selv hente næring op fra jorden. Jo større frøet er, jo større»madpakke«indeholder det. Derfor kan store frø generelt tåle at blive sået dybere i jorden end små frø. De største frø er som regel også udsat for mest konkurrence fra andre. Frøets spiring: Nogle frø kan spire året rundt, men de fleste spirer om foråret. Kombinationen af lys, varme og fugtighed får bogfrugten til at spire i maj. Spiringen begynder med, at frøet optager vand. Roden arbejder sig først ud gennem skallen. Den vokser lodret ned i jorden på grund af tyngdekraftens påvirkning og hager sig fast. Rodspidsen er omgivet af en rodhætte, der danner slim. Slimen smører rodens vej. Det lille skud, kimstænglen, begynder nu at vokse opad mod lyset. Stænglen er bøjet for at beskytte knoppen på vej op gennem jorden. Først når knoppen er over jorden, retter stænglen sig ud. Stænglen bryder frem gennem jordoverfladen med to tykke, nyreformede blade, kimbladene. Op mellem kimbladene skyder der en stilk, på hvilken de egentlige bøgeblade sidder. De små planter udvikler sig senere til et træ. Faglig baggrundsviden Oplev frøets hemmelighed. Frø sikrer, at arter af planter og træer videreføres. Et frø består af en frøskal og en frøhvide. Frøskallen beskytter frøet mod bl.a. insekter og mod at blive

15 Lærervejledning Det vrimler med små dyr i skovbunden... Målsætning Eleverne skal: Kende til skoven, hvor navngivne planter og dyr lever. Kunne beskrive dyr samt deres levesteder med henblik på en sortering efter art. Kunne benytte navnestof, fagudtryk og et enkelt fagsprog. Kunne redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs bygning, form, funktion og levested. Kunne stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser i naturen. Kunne opsamle og ordne enkle data og informationer. Lære at tage hensyn til de dyr, de indsamler. Kunne formidle egne undersøgelser og eksperimenter til andre på forskellige måder. Metodik Udgangspunkt for emnet kan være smådyr i haven, i en park eller måske skolens grønne områder. Forberedelse på skolen: Vi planlægger at søge efter dyrene på forskellige levesteder. Hvordan man kan iagttage dyrene og deres adfærd? Hvordan bevæger de sig? Hvad æder de? Vi beslutter os for at opsætte forskellige slags fælder for at fange dyrene. Mange af fælderne kan eleverne selv fremstille ud fra elevbogens anvisninger. Vi tager følgende med: Plastkrus, som kan nedgraves som insektfælder Hvide fotobakker Hvide spande med låg til transport Lupglas Insektsuger Et slagnet Elevbogen med bestemmelsesnøglen, evt. også en håndbog Fra parken eller haven kan vi passende tage ud til vores hovediagttagelsessted, skoven, for at udføre de samme undersøgelser. I skoven: Eleverne søger efter gode levesteder for smådyr, samler dyr ind samt noget materiale fra deres levesteder. Fundene kan tages med hjem. Man kan fange dyrene ved at: udhule et par kartofler med en ske og derefter lave et par hakker i deres kanter. Læg til sidst kartoflerne ned på jorden på den flade side. lægge lidt kød ud på græsplænen. Kødet skal dækkes til med gaze. Læg nogle sten på gazen, så andre større dyr ikke løber med kødet. Mange dyr tiltrækkes af lugten af kød. lægge noget sødt ud på et stykke plastik. Det kan eks. være noget syltetøj. Syltetøjet kan også smøres på undersiden af sten eller på træernes stammer. dyppe en sukkerknald i noget vand og derefter skrive med sukkeret på et stykke papir. Papiret lægges på græsplænen. Læg sten i papirets hjørner, så det ikke flyver væk. Søg efter dyrene På jordoverfladen: Brug insektsuger til dyr i myrestørrelse og fangstglas med sort skruelåg til andre dyr. Under sten: Som ovenfor. Læg stenen tilbage på samme måde, som I fandt den. I råddent træ: Brug fingrene, en skovl eller en pind til at finde dyrene. Derefter indfanges dyrene i fangstglas eller insektsuger. På planter og i græsset: Brug slagnettet. Ketsjeren trækkes hurtigt et par gange gennem vegetationen. Fangsten rystes fra nettet ned på en dug eller en fotobakke, og dyrene

16 Lærervejledning 16 kan indfanges med fangstglas og insektsuger. På grene af buske og træer: Læg en hvid plastikdug under grenen, og ryst derefter grenen grundigt. Vær parat med insektsuger og fangstglas til at indsamle dyrene, der falder ned på dugen. På barken af buske og træer: De større dyr kan indsamles med fingrene, de mindre med insektsuger de mindste dyr og de dyr, eleverne ikke vil røre ved, kan indsamles ved at sætte fangst- eller lupglas mod barken og derefter bruge malerbørsten til at feje dyrene ned i glasset. I luften: Det er svært! Brug sommerfuglenet. Nettene er skrøbelige, så de må ikke bankes mod jord og grene m.m. Følg eventuelt insektet, indtil det sætter sig på. Når dyret er i nettet, skal man være meget forsigtig med ikke at mase dyret. Placer dyret i de største lupglas eller i et tomt plastakvarium, brug evt. den lille låge i akvariets top. Husk at tømme fælderne med passende mellemrum. På skolen: Ved hjemkomsten til klassen kommer man dyrene i nogle terrarier (for eksempel et terrarium pr. 4 elever) sammen med materiale fra dyrenes levested. Hvis der først skal arbejdes videre med dyrene den næste dag eller senere, stilles terrarierne et sted, hvor der er samme temperatur som i skoven. Derefter kan man samtale om: Hvilke dyr er blevet fundet? Undersøg nu de små dyr ved at anbringe dem i en petriskål med låg. Eleverne kan derefter se på dem gennem en lup. En anden måde er ved at bruge indsamlingsglas med lup (dåselup) eller tovejslup, som begge sikrer, at dyrene ikke løber uden for synsområdet. Større forstørrelser opnås med stereolup. Hvis den har flere forstørrelser, så anvend den mindste, som typisk er på 10X og har stor skarphedsdybde. Vi bestemmer dyrene efter antal ben. 0, 6,8 og uendelig mange. F.eks. Orme og snegle; insekter og biller; edderkopper og skovflåter. Se på oversigten side 29 i elevbogen. Se efter: Har dyrene vinger? Hvordan ser deres munddele ud? Hvad hedder dyrene? Lav en fælles liste over de forskellige dyr, klassen har fundet. Hvordan var der de steder, hvor dyrene blev fundet? Var der lyst eller mørkt? Var der varmt eller koldt? Var der fugtigt eller tørt? Dyrene skal til sidst sættes ud det samme sted, som de er blevet fanget. Faglig baggrundsviden Eleverne finder ofte flest insekter. Insekter Insekterne kendes på, at de har seks ben. De fleste insekter har to par vinger, mens fluer og myg kun har et par, og sølvkræ er helt vingeløse. Insekter har sammensatte facetøjne, hvor hvert øje består af en masse små enkelte punktøjne. Græshopper, fluer, myrer, biller, mariehøns, ørentvister og tæger er alle forskellige insekter. Flåter, edderkopper, bænkebidere, skolopendre, tusindben og regnorme er ikke insekter. Flåter Skovflåten er ikke et insekt, men en mide. Mider er i familie med edderkopper, mejere og skorpioner. Edderkopper Der kendes ca forskellige edderkopper i verden. Edderkopper har en krop, der består af to dele, samt otte ben. Bænkebidere Bænkebidere er faktisk et krebsdyr i familie med krabber, rejer, hummere og tanglopper. Bænkebidere har syv par ben og et par antenner til at føle med.

17 Lærervejledning 17 Skolopendre Skolopendre er leddyr med mange ben. Skolopendre kendes fra tusindben ved, at skolopendre kun har to ben på hvert kropsled, mens tusindben har fire. Skolopenderen er et langt, fladt leddyr, der lever nede i jorden. Man kan finde dem i skove og i haver. Der findes to slags skolopendre: almindelig skolopender (lever på jorden) og jordskolopender (lever nede i jorden). Begge slags skolopendre er rovdyr. De har i modsætning til tusindbenene kun ét par ben på hvert led. En skolopender har et par kraftige giftkroge under hovedet, men de har normalt svært ved at bide igennem vores hud. Små børn kan dog godt blive bidt, så de kan mærke det. Skolopenderen ligger ofte på lur efter sit bytte, hvorefter det fanger det med sine giftkroge og det forreste par ben. I naturen og i terrariet kan man se den slynge sig om insekter, orme og larver. Selv dyr af samme slags kan de finde på at angribe og spise. Da de er hurtige og har en flad bygning, kan de nå byttet næsten overalt. De lammer byttet med giftkrogene og river det i stykker med kindbakkerne for til sidst at udsuge dem. Skolopenderen spiser ikke kun kød, men også visne blade indimellem. Skolopenderen kan bedst lide at være, hvor der er fugtigt. Derfor er natten også et godt tidspunkt at jage i. Om dagen gemmer den sig et mørkt og fugtigt sted for ikke at tørre ud. Når den kan tørre ud, skyldes det, at dens fedtlag er meget tyndt. Læg mærke til, at den kan bevæge sig både forlæns og baglæns. Du vil oftest se den almindelige skolopender, der lever på jordoverfladen mellem rådnende blade. Bladene isolerer både mod stærk varme og stærk kulde. Den almindelige skolopender kendes på, at den er mm lang, rødbrun og blank, og så bevæger den sig hurtigt omkring med bugtende bevægelser som en slange. Jordskolopenderen lever i jorden, under sten, grene, stammer osv., men ud på efteråret ser man den også undertiden sole sig på stubbe og kævler i skovbunden. Deres lange, slanke krop med de korte ben er perfekt til at udnytte små hulrum i jorden, og de bevæger sig lige godt fremad som baglæns. Til gengæld er de ikke så hurtige som den almindelige skolopender, men bugter sig fremad med slangelignende bevægelser, når de graves frem. Jordskolopendrene er kendt for at kunne udskille en selvlysende væske, når de tirres. Tusindben Tusindben er et leddyr med fire ben på hvert kropsled. Der findes mange slags tusindben. Nogle slags har kun ganske få par ben. Andre tusindben kan være mm lange, langsomme dyr, der er delt op i mange led. På hvert led undtagen de forreste sidder to par ben. Tusindbenet kan højst have 60 led og dermed højst få omkring 240 ben. Hvis du kigger på tusindbenet, når det går, kan du se, at benene bevæger sig i bølgebevægelser. Syv bundter af ben bevæger samtidigt dyret fremad. Tusindbenets skjold er brunt, blankt og hårdt og beskytter dyret mod udtørring, og når det kravler rundt nede i jorden. De fleste tusindben bryder sig ikke om lys. De vil helst være, hvor der er fugtigt og mørkt og lever derfor i skovbunden under de visne blade eller helt nede i jorden. Tusindben hører til den gruppe af dyr, man kalder nedbryderne. De æder dødt plantemateriale som blade, frugter, kviste osv. og de svampe, alger og bakterier, der sidder på dem. Tusindbenene tilhører en vigtig del af fødekæden. De er med til at frigøre alle de næringsstoffer, der er bundet i det døde plantemateriale i skovbunden. Tusindbenene frigør ikke næringsstofferne selv, men de gnaver de døde plantedele i mindre stykker. Herefter går svampe, alger og bakterier i gang med at nedbryde

18 Lærervejledning 18 fuldstændigt til næringsstoffer, vand og CO 2. De levende planter trækker næringsstofferne i dette tilfælde gødningsstofferne op af jorden igen med deres rødder og bygger dem ind i deres væv. Nogle tusindben kan udskille et giftigt stof, der stinker. Det beskytter det mod fjender som eksempelvis fugle og padder. Du kan se stinkkirtlernes små åbninger som en række prikker på hver side af tusindbenet. Der sidder en åbning på hver side af hvert led. Regnorme En regnorm kan blive op til 30 cm lang. Regnormen er en ledorm, hvis krop er delt i mange næsten ens led. Den har ingen lemmer. Dens krop har vægge med muskler, der både ligger i ring, men også på langs af dyret. Det gør, at ormen kan gøre sig kort og tyk eller lang og slank. Kropsvæsken i hvert led giver ormen stivhed, så den kan mase sig gennem jorden. Ledorme er hermafroditter. Det betyder, at regnormen ligesom sneglene både er han og hun. Den kan dog ikke parre sig med sig selv, men skal finde en anden regnorm. Kønsorganerne sidder ved bæltet, en fortykkelse på kroppen. Når æggene skal lægges, udskiller bæltet en slim, som hærder til en ring. Heri lægges æggene, hvorefter ormen smyger sig ud af ringen, som rimper sammen i enderne. Regnormene er helt tilpasset til et liv i jorden, hvor de æder dødt organisk materiale. Nogle arter æder sig simpelthen igennem jorden. Andre spiser blade, gødning eller dødt træ. Deres aktivitet er vigtig for miljøet, både fordi de bringer stofferne tilbage i kredsløb, og fordi de gennemlufter jorden. 7. Et terrarium et lille stykke kunstig natur Målsætning Eleverne skal kunne: Sammenholde forskellige dyr og deres tilpasning til deres levesteder. Fremstille et kunstigt miljø, der ligner den virkelige skovbund så godt, det er muligt. Redegøre for sammenhængen mellem planterne og dyrenes bygning, form, funktion og levested. Benytte navnestof, fagudtryk og et simpelt fagsprog. Opsamle og ordne enkle data og informationer. Formidle egne undersøgelser og eksperimenter til andre på forskellige måder. Metodik Lad eleverne tage stilling til: Hvilke dyr vil man have i terrariet? Hvilke dyr kan være sammen, uden at de begynder at æde hinanden? Har de forskellige dyr nogen særlige behov, der skal opfyldes ved indretningen? Det kan være med hensyn til skjul eller en speciel føde. Hvordan indretter man et terrarium? Hvor skal man placere terrariet på skolen? Indret et terrarium i et gammelt akvarium. Man kan lave et låg af fintmasket stof, som f.eks. gaze eller tyl. Læg aviser i bunden, og læg nogle af de planter ind, som dyrene lever af. Sæt også nogle tynde grene ind i akvariet.

19 Lærervejledning 19 Giv dyrene friske fødeplanter hver dag, og fjern de gamle. Skift aviserne ud, hvis de bliver for ulækre. Faglig baggrundsviden Her forsøger man at bestemme dyrenes tilhørsforhold til en orden. Til dette kan man bruge bestemmelsesnøglen bagest i elevens bog. Er det en græshoppe? Flue? Myre? Bille? Mariehøne? Ørentvist? Tæge? Flåt? Edderkop? Bænkebider? Skolopender? Tusindben? Regnorm? Hvordan er dyrene bygget? Beskrivelse af dyrene set gennem en lup. Længde og farve. Hvor mange kropsdele? Forekomst af vinger, antal og udseende? Forekomst af følehorn/antenner? Ben og antal ben? Almindelig adfærd? Særlige kendetegn? Hvordan opfører de sig i forbindelse med fødesøgning? Hvordan opfører de sig i tilfælde af møde med en»fjende«? Er de f.eks. beskyttet af kamuflagefarver eller andet? Dyrets længde Kendetegn på dyret Så kunne dyret være Ca. 3 cm Har 15 par ben, bevæger Skolopender sig meget hurtigt som en slange Ca. 3 cm Gråbrun, med over 40 led på kroppen, kan rulle sig Træcylindertusindben, også kaldet skovtusindbenet sammen Ca. 2 cm Skinnende sort med lyse Kugletusindben kanter på rygskjoldene, 4 ben på hvert led, kan rulle sig sammen Ca. 2 cm Lys brungul, virker fladtrykt, Kiletusindben med 20 led på kroppen Ca. ½ cm for arbejderne Skinnende sort, lugter af Orangemyre appelsiner Ca. ½ cm for arbejderne Orangegul, bevæger sig Den almindelige stikmyre langsomt, har et mærkbart stik, meget hidsig over for andre arter myrer Ca. 1 cm for arbejderne Bygger store tuer, kan Den rødbrune skovmyre sprøjte gift over større afstande Lidt mindre end den Den lille røde skovmyre rødbrune skovmyre Ca. 1 cm for arbejderne Ca. ½ cm for arbejderne Ses ofte sammen med andre arter af myrer, der bruges som en art»slaver«til at bygge rovmyrens bo, meget hidsig og angribende Sort hoved og forkrop, rødbrun på ben og følehorn, ofte»slave«hos den blodrøde rovmyre Den blodrøde rovmyre Den sorte slavemyre

20 Lærervejledning Den levende jord en arbejdsplads for naturens skraldemænd Målsætning Eleverne skal kunne: Beskrive planter og dyr samt deres levesteder. Benytte navnestof, fagudtryk og et simpelt fagsprog. Stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Vælge mellem og arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder. Anvende udstyr. Gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter. Opsamle og ordne enkle data og eksperimenter på forskellig måde. Kategorisere resultater af undersøgelser. Redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs bygning, form, funktion og levested. Formidle egne undersøgelser og eksperimenter, for eksempel i form af tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering. Metodik I naturen: Sammen med eleverne forsøger vi at finde synlige eksempler på, hvordan der foregår stofkredsløb i naturen, hvilke dyr der deltager heri som nedbrydere. Vi iagttager, at der stadig ligger en mængde blade fra sidste år på jorden. De har alle gennemgået store eller mindre forandringer. Lad eleverne indsamle blade, der har gennemgået en forvandling, er blevet ædt af dyr og lign. Læg bladene i en hvid plastikbakke. Bestem hvilke træer bladene kommer fra. Iagttag evt. angreb på dem. Medbring Hvad finder jeg i skoven (Politikens forlag). Bladene kan evt. fotograferes med digitalkamera. Bladene kan lægges i plastikpose og tages med hjem på skolen. I en anden pose lægges noget jord. På skolen: Bladene kan limes op på karton og placeres i et naturværksted. Men de kan også bruges til at finde ud af, hvordan de nedbrydes i naturen. Vi vælger regnormen som nedbryder. Grav efter regnorme. Det er let at finde nogle i haven. Læg en regnorm oven på jorden i et glas med jord og blade. Hvordan opfører regnormen sig? Undersøgelsen kan udvides til at undersøge, om regnormen foretrækker bestemte slags blade. Følg regnormens arbejde med bladene. Aktiviteten kan udvides med en undersøgelse af en regnorm, hvorved eleverne lærer mere om dens biologi: Hvordan bevæger den sig på en glasplade og et stykke sandpapir? Læg den på et stykke smørrebrødspapir. Kan man høre noget? Kan man få en regnorm til at bakke? Prøv at føle på en regnorm. Hvordan føles den? Rør regnormen forskellige steder med et græsstrå. Hvor er den mest følsom? Lys med en lygte på regnormens bag- og forparti. Hvor er den mest følsom over for lys? Hvordan reagerer den på lyset? Læg mærke til, at dens krop er delt i små led. Find dem og find også det fortykkede område på kroppen, også kaldet bæltet. Snegle deltager også i nedbrydningen af plantedele i naturen. Lad eleverne undersøge nogle snegle. De er lette at finde i haven. Brug evt. følgende undersøgelsesmetodik: De første undersøgelser sker bedst på en plastikbakke, der er fugtet med lidt vand.

21 Lærervejledning 21 Se på dyrets hoved gennem en lup. Undersøg også: Har sneglen ben? Sæt tekst på tegningen: hoved, øjenstilke, følehorn, mund og fod. Kan du finde dens åndehul? Det ses tæt på huset. Find ud af, hvad sker der med sneglen, når man forsigtigt rører ved dens hus? Kan eleverne give en forklaring på denne opførsel? Snegle kryber normalt ind i deres hus, hvis det er for koldt eller for varmt. Sæt en snegl på en glasplade. Tag derefter et stykke papir, som placeres under glaspladen. En lommelampe belyser sneglen i 3 minutter. Hvad sker der? Trak sneglen sig tilbage til skygge? Af dette kan vi fastslå, at sneglen må kunne skelne lys fra skygge. Dens syn er derimod ikke godt. Den må derfor have et eller andet advarselssystem, der gør, at den hellere vil opholde sig på et skyggefuldt, men også fugtigt sted end på et lyst og tørt. Læg også mærke til, at den drejer sine øjenstilke, når den kryber fremad. Giv en forklaring herpå. Rør forsigtigt ved dens øjenstilke. Den trækker straks disse ind. Det samme sker hvis I rører ved dens følehorn. Berøringen må altså af sneglen opfattes som en fare. Hvis sneglen trækker sig ind i sit hus, kan I prøve at holde den ned i koldt vand. Hvad sker der nu? Lad sneglen bevæge sig hen over en hånd. Hvad opdager man? Lad sneglen krybe på en glasplade, så man kan se undersiden af dens fod. Læg mærke til, hvordan der breder sig en bølge fra fodens bagende mod dens forende. De små bølger skubber sneglen fremad. Man kan også se, at sneglen udskiller en slim, som den glider på. Men slimen kan også beskytte den, hvis den kryber hen over skarpe genstande. Prøv forsigtigt at røre ved midten af dens fodsål. Hvad sker der? Hvis I derimod rører ved randen af denne, så forsøger sneglen straks at krybe op på fingeren. Hvor hurtigt kan snegle bevæge sig? Foretag et væddeløb. På et stykke papir mindst A3 tegnes en række cirkler rundt om hinanden. Først en lille cirkel, så en større udenom, osv. Cirklerne kan tegnes med en passer. Sneglene sættes ind i midten af papiret i den inderste cirkel. Hver elev kan have sin egen snegl. Hvilken snegl når først ud til den yderste ring på papiret? Prøv at lade fire snegle kravle om kap på en lodret flade. I skolen kan det f.eks. være på tavlen. Lad sneglene starte lige over renden til kridt. Mållinjen ligger 50 cm oven for kridtrenden. Sneglene starter væddeløbet på samme tid. Hvornår har de fire snegle kravlet de 50 cm? Prøv at udregne hastigheden for en time. Mine egne forsøg har vist, at den hurtigste snegl kan komme op på 7,5 meter i timen. Den langsomste gennemførte turen med 4 meter i timen! Ofte ser man snegle kravle op ad husvægge. Vi kan undersøge, om snegle helst vil kravle op eller ned. Til forsøget skal vi bruge et bræt eller en bog. En snegl sættes på midten af brættet/bogen, som placeres på skrå, ca. 45 grader op af en stak bøger eller lign. Kravler sneglen op eller ned? Prøv også at sætte brættet mindre skråt. Vi kan også undersøge, om snegle kan balancere ligesom en linedanser. Læg en strikkepind eller andet mellem to tykke bøger. Sæt sneglen på den ene ende af strikkepinden. Hvordan opfører sneglen sig som»linedanser«? Også under dette forsøg kan vi iagttage fodens bevægelser. Man kan også forsøge sig med snegle, som har store huse på ryggen. Opleve I andre reaktioner end ved de mindre snegle? Vi ser af forsøgene, at alle snegle kan balancere! Snegle er ret stærke. Det kan afprøves ved at fastgøre en lille skuffe fra en tændstikæske til sneglens hus. Sæt en lille snor fast på æsken, og tape derefter snoren fast til huset. Nu har sneglen mulighed for at trække den lille

22 Lærervejledning 22 æske som en slags trækvogn. Lykkes det? Tidligere forsøg har vist, at snegle trækker op til ti gange deres egen vægt. En lineal lægges som en bro hen over to krus eller dåser, hvor det ene krus er fyldt med varmt vand og det andet med koldt. En snegl sættes midt på linealen. Vil sneglen nu helst nærme sig det kolde eller det varme? Pas på, at sneglen ikke falder ned i vandet. Når undersøgelsen er afsluttet, bør man sætte sneglene ud i naturen igen. 9. Bænkebideren et krebsdyr, der lever på land Målsætning Eleverne skal kunne: Beskrive planter og dyr samt deres levesteder. Benytte navnstof, fagudtryk og et simpelt fagsprog. Redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs bygning, form, funktion og levested. Stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter. Opsamle og ordne enkle data og informationer. Vælge mellem og arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder. Anvende udstyr. Kategorisere resultater af undersøgelser. Formidle egne undersøgelser og eksperimenter, for eksempel i form af tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering. Metodik I naturen: Undersøg bænkebidernes miljø. Opdagede eleverne, at temperaturen var lavere i jorden end i luften og i det øverste jordlag? Derimod var temperaturen højere i det øverste jordlag end i luften. Ved lave temperaturer har de små dyr det bedst, og samtidig tørrer de ikke ud. Indsamling af bænkebidere. Opbevaring i glas for hjemtransport. På skolen: Undersøgelse af bænkebidernes adfærd i forhold til miljøets fysiske betingelser. Undersøgelserne viser, at bænkebiderne helst vil bo, hvor der er koldt, mørkt og fugtigt. Eleverne gør noter i deres arbejdsbog. Lad eleverne undersøge en bænkebider i et lupglas eller endnu bedre i en stereolup. Find gællerne på undersiden af dyret. Hvilken betydning har bænkebideren for naturen? (Hjælper med at lave ny jord). Faglig baggrundsviden Bænkebideren er et krebsdyr! Men lever på land! Kuglebænkebideren ruller sig sammen, når den bliver truet. Den ligner da en lille rund sten.

23 Lærervejledning Besøg skovmyrerne og bliv klog på deres samfund Målsætning Eleverne skal kunne: Beskrive dyr og deres levesteder. Benytte navnestof, fagudtryk og et simpelt fagsprog. Redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs bygning, form, funktion og levested. Stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser i naturen. Opsamle og ordne enkle data og informationer. Formidle egne undersøgelser og eksperimenter til andre på flere forskellige måder. Metodik I skolen: Besøget i skoven forberedes ved, at man skaffer sig en indsigt i elevernes forforståelse: I en samtale på klassen udveksles og opsamles myre-erfaringer (myrerne»tisser«, spiser krummer, bor i tuer osv.). Hvor mange slags myrer kender eleverne? Nogle kender sikkert til myrer i husene. Måske kan de finde den lille sorte havemyre på skolens område den bor ofte i sprækker mellem fliser. Men ellers er myrerne nemme at finde særligt i nåleskove. Efter denne indledning, efter at have læst elevbogens omtale af dyrene, og efter at have bestemt, hvilke hjælpemidler man evt. skal tage med ud til tuen, vil iagttagelser og undersøgelser af dyrene foregå der. I skoven: Myrerne hører til en gruppe af insekter, man kalder sociale insekter. Studier af dyr viser, at der er et hav af forskellige måder, man kan leve på alene, to og to, i små grupper, der udelukkende består af hunkøn, eller i kæmpe grupper, hvor der udelukkende er én hun, som er»mor«til alle afkom, som det er tilfældet hos myrerne. Myrerne kan sprøjte en væske ud. Det er en syre, hvilket man kan finde ud af på følgende måde: Find en blå blomst. Først på året kan man bl.a. bruge forglemmigej, senere klokkeblomst. Kør blomsterne rundt på overfladen af myretuen. Myrerne angriber dem og»tisser«på dem, hvorved blomsterne får røde striber! Hvorfor farves den blå blomst rød? Farveskiftet skyldes, at den væske, der sprøjtes ud, er sur. Det er en syre, som kemisk minder meget om eddikesyre, kendt fra vores egen husholdning. (Syren hedder myresyre). Derfor lugter de to slags syrer også meget ens. Syren får den blå farve på blomsten til at skifte til rød. Det er også det, der sker ved brug af indikatorpapir. For at forstå begrebet surt kan I prøve at smage på planten skovsyre eller derhjemme på lidt rabarber. (Syren i skovsyre og rabarber hedder oxalsyre). Man kan også se forsøget med blomsterfarveskiftet på Ellers lægger elevbogen op til en opdagelsesrejse i myrernes verden. Den indeholder mange spørgsmål, som evt. kan skrives ned på et arbejdsark for elevernes egne besvarelser. Faglig baggrund Stil spørgsmålet til eleverne: Hvorfor sagde man tit i gamle dage: Gak til myren og bliv vis (Gå til myren og bliv klog)? Var det måske, fordi man beundrede myrerne for det, man anså som værende arbejdsomhed og tegn på, at dyrene havde et velfungerende samfund? I dag har det gamle ordsprog fået en anden dimension. Man har opdaget, at visse myrearter holder andre myrearter som slaver. Der findes også myrearter, der lever som snyltere hos andre myrearter, én af disse snyltere kaldes gæstemyren. Arten tigger mad hos værtsmyren, og den kan forgribe sig på værtens æg og

24 Lærervejledning 24 unger. Endvidere tolererer myrerne visse billelarver, der lever i tuerne og ernærer sig af myrernes æg og larver. Det har vist sig, at disse billelarver udskiller et stof, som myrerne slikker i sig, og som gør dem»høje. Endelig er myrerne ikke så arbejdsomme som man har troet tidligere. Således findes der myrearter, der går og driver den af igennem lange perioder. I dag har digteren Benny Andersen derimod omskrevet det gamle ordsprog til Gak til myren og bliv gak. Og det kan da også virke forvirrende at betragte en vrimmel af myrer på myretuen. Det, der har et formål i myrernes verden, behøver ikke umiddelbart give mening i menneskets verden. 11. Se og hør fuglene Målsætning Eleverne skal kunne: Kende nogle af skovens almindelige fuglearter. Benytte navnestof, fagudtryk og et simpelt fagsprog. Opsamle og ordne data og informationer. Beskrive, sortere og vise fuglenes tilpasninger til deres levesteder. Forbinde fuglesangen med foråret. Kende nogle fuglearter på deres sang. Formidle egne undersøgelser, eksperimenter og iagttagelser til andre på forskellige måder. Metodik I skolen: Man kan grundlæggende begynde undervisningen om fugle ved at give eleverne et kort oplæg om fuglenes systematik og tilpasning til levevis. Herefter kan eleverne arbejde i forskellige værksteder alt efter årstid, og hvilket forløb besøget er en del af. Der kan f.eks. være et værksted, hvor man lærer at slå fugle op i fuglebøger, en quiz om fugle, et værksted, hvor man kigger på fuglene i haven, et tegneværksted, et lytteværksted eller andet. Der øves også i brugen af en kikkert. Efter værkstederne går alle en tur ud med kikkert og ser efter nogle af de almindelige fugle omkring skolen. Jeg foreslår, at der først lægges vægt på fuglenes udseende, for om foråret kan fuglene virkelig ses. Det skyldes, at bøgeskoven ikke er sprunget ud, og bladene derfor ikke skjuler fuglene. Der udleveres arbejdsark med stregtegninger af de fugle, der i anden omgang skal læres på deres sang. Der ses eksempler på stregtegninger i elevbogen side 61. Stregtegningerne kan farvelægges efter elevbogens illustrationer eller efter en fuglebog. På den måde bliver eleverne opmærksomme på fuglenes kendetegn. Man kan eventuelt tale om, hvad der er specielt ved fuglenes udseende, og hvordan man kan kende dem i naturen. Hvis skolen har fuglene som udstoppede eksemplarer, kan de selvfølgelig præsenteres som en vildtparade og dermed være et udmærket supplement i præsentationen. Forår og fuglesang hører sammen. Det er om foråret, fuglesangen starter. Hannerne forsøger at lokke hunnerne til, samtidig med at de fortæller de andre hanner, at dette område er deres. Territoriet bliver på den måde hævdet. Senere gennemgås nogle vigtige og letgenken-

25 Lærervejledning 25 delige fuglestemmer ved hjælp af cd er med fuglestemmer. I den forbindelse er det en god idé at lære sig nogle enkle huskeregler for fuglenes sang. Den næste fase i vores arbejde er at forberede mødet med fuglene i skoven. Hvordan kommer man tæt på dem? Hvordan lærer man dem at kende? Der sluttes af med at lære de mest almindelige regler om færdsel i naturen. I naturen: Noter under besøget i felten: Hvilke fugle så vi hvor? Måske adfærdsoplevelse. Hvilke fugle hørte vi? Noterne kan også være enkle stregtegninger med vigtige kendetegn. Det kan senere lette eleverne, når de samles for sammen at bestemme fuglene, evt. ved at slå dem op i en fuglebog. I naturen kan man inddele eleverne i mindre grupper, så de har bedre mulighed for at se og høre fuglene i naturen uden for meget støj, men der er også større chance for en større oplevelse. Det kan også være en fordel at sprede grupperne over et større område. Her følger et supplement til listen over de fugle, der er omtalt i elevbogen: Fugle, der høres men som er vanskelige at få at se: Skovsanger Fuglen er noget mindre og spinklere end en gråspurv. Det er en lille og ikke særlig farvestrålende fugl, der hovedsagelig tilbringer tiden med at søge efter føde i de høje bøgetræers kroner. Den er svær at få at se, ikke mindst når træerne har fået blade. Skovsangeren kendes på, at den har et lysegult ansigt og bryst og en hvid underside. Kroppens overside er grøn som mos. Dens hale er kort, og så har den lange vinger. Skovsangeren kendes særligt på sin sang. Den består kun af én tone, der gentages med stigende styrke og hastighed. Det lyder fuldstændig som en stor mønt, der efter at være snurret rundt, er ved at falde til ro på eksempelvis en bordplade. Gransanger Gransangeren er på størrelse med en blåmejse, men spinklere bygget. Den er svær at genkende i naturen. Derimod kendes den på sin karakteristiske sang, som i øvrigt har givet arten dens engelske navn chiffchaff. Sangen består af to toner, der lyder som tjiftjaf-tjif-tjaf hvilket forsætter næsten i det uendelige. Fjerdragten er grågrøn på oversiden og gråhvid på undersiden. Dens navn er lidt misvisende, for gransangeren er nemlig ikke specielt glad for granskove. Den kan derimod godt lide bøgeskoven og anden løv- og blandingsskov. Her findes den særligt på steder, hvor træerne er høje og står lidt spredt, og hvor der er plads til yngre træer i bunden. Andre fugle i skoven som også kan ses og høres i haven: Solsort Alle kender til en solsort, hvor hannen er helt sort med et gult næb. Hunnen er mørkebrun og har et næb i samme farve. Ungfuglene af begge køn er brune med lyse pletter de første par måneder, efter de er blevet flyvefærdige. Solsortens sang består af bløde fløjtetoner og lyder lidt, som om fuglen jodler, melodisk og meget varieret. Fuglene er i stand til at efterligne menneskeskabte lyde, men også andre solsorte, således at nabohanner kan synge de samme motiver, ligesom ungfugle kan overtage forældrenes sangmotiver. Når solsorten flygter, høres et meget iørefaldende, skingert kald. Fuglen har også et alarmkald i et meget højt toneleje, der bruges til at advare andre solsorte mod rovfugle, katte, hunde eller måske os mennesker. Når hannen synger, sidder han ofte højt oppe. Det kan være i toppen af et

26 Lærervejledning 26 træ, på en flagstang eller på husets tagryg, så man kan høre ham langt omkring. Sangdrossel Sangdroslen er i familie med solsorten. Sangdroslen er en lille smule mindre end solsorten, men minder ellers om den i kropsform. Fuglens overside er lysebrun, og undersiden er lys med mørke pletter. Benene er hudfarvede. Den er kendt for at være dygtig til at åbne sneglehuse. Det sker ved, at den hamrer sneglehuset mod en sten. Ligesom solsorten er sangdroslen en dygtig sanger. Sangen er kraftig og meget varieret, men alligevel let at kende, fordi sangdroslen gentager de enkelte strofer og sangbilleder 2-3 gange, før den skifter til et nyt sangbillede, der ligeledes gentages. Blåmejse Blåmejsen er mindre end en musvit og også mere spinkel. Den er lille med blå kalot, vinger og hale og med gul underside, der mangler musvittens sorte længdestribe. Den har et lille, kraftigt næb. Blåmejsen kan også kendes på sine meget livlige bevægelser, når den søger efter føde. På jorden hopper den. På træstammer kan den bevæge sig opad, som om den var en træløber. Ringdue Ringduen, også kaldet skovduen, er en stor due med blågrå farver og karakteristiske hvide tegninger på vinger og hals. Territoriet hævdes med stemmen. Men det kan også ske ved en karakteristisk parringsflugt, hvor vingerne baskes højlydt sammen over ryggen, mens fuglen tager højde, hvorefter den glider ned på stive vinger i en næsten lige linje. Duen har meget løse fjer. Derfor findes dens fjer ofte på skovbunden som et dyrespor. Tegningen på halsen har givet fuglen sit navn, men den bliver altså også ofte kaldt skovdue. Stemmen: Det er ligesom den siger: En-stor-fed-skovdue eller gu- guu- guu- gu- gu. En fugl let at kende i skoven på udseende og stemme Skovskade Skovskaden er omtrent på størrelse med husskaden, som man ofte ser tæt ved vores huse. Dog har den en meget kortere hale end husskaden. Skovskaden er en rødbrun fugl. De mest karakteristiske kendetegn er den azurblå vingeplet, den sorte skægstribe og den hvide overgump. Læg mærke til, at der ofte er to fugle sammen. Skovskaden er en af skovens mest støjende fugle. Den udsender ofte en hvæsende og skrattende lyd. Det er, som om den siger krææh. I virkeligheden hører den faktisk til en af skovens mest almindelige fuglestemmer. Tilbage i skolen: Videre arbejde med at bestemme ukendte fugle ud fra noterne gjort i felten. Træning i at bruge en fuglebog. Høre fuglestemmer for måske at kunne genkende vigtige stemmeytringer hos fugle hørt i skoven. Ud i naturen igen: Hvilke fugle ser vi nu? Hvem synger? Genkendelse af fuglestemmer. Faglig baggrundsviden Eleverne læser om nogle vigtige skovfugle og deres feltkendetegn i elevbogen. Under det efterfølgende besøg i skoven kan eleverne se og lytte efter følgende: Solsorten synger ofte fra en høj sangpost, så man kan høre den langt omkring. Det lyder, som om den jodler. Musvitten kaldes også for savfileren, men dens sang lyder også, som om den siger: Giv tid. Bogfinken har også en høj sangpost. Den hører til de fugle, som har dialekt. Det vil sige, at sangen kan variere lidt fra område til område.

27 Lærervejledning 27 Gransangeren er let at kende fra de andre såkaldte sangere. Den siger tjif-tjaf tjif-tjaf, som fortsætter næsten i det uendelige. Skovduen kendes også let på sin sang. Det lyder næsten, som om den siger: Jeg-er-en-storfed-skovdue. Skovduen kendes også i naturen på sin flugt. Fuglen flyver først stejlt opad, laver derefter et par høje klask med vingerne, som lyder næsten, som hvis du slår dine hænder sammen over hovedet, for derefter at glide på stive vinger nedad igen. Du hører: En hurtig trommen på en gren Enkelthak i træstamme eller gren En fugl, der ligesom siger Det det det det ka jeg si li så tit det ska vær Så er fuglen: Spætteterritorialsang, som fortæller andre fugle, at det er dens område En flagspætte, der søger føde En bogfinke En lyd, som ligner den metalliske svirren af en snurrende femkrone, der med accelererende lyd falder til ro på en hård overflade En sang, der lyder, som om fuglen siger tjif-tjaj tjif-tjaf En sang, der lyder, som om fuglen siger akvavit, akvavit, akvavit rigtig tit, rigtig tit, rigtig tit En lyd, som om nogen saver i et stykke træ En hvæsende lyd. Det er, som den siger krææh En tuden En skovsanger. En gransanger En sangdrossel En musvit En skovskade En natugle En fugl, der kurrer. Det er, som om den siger en-stor-fed-skovdue En skovdue, også kaldet en ringdue

28 Lærervejledning Kan du løse mysteriet»hvem har været her«? Målsætning Eleverne skal kunne: Beskrive planter og dyr samt deres levesteder. Redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs bygning, form, funktion og levested. Kende de naturområder, hvor de navngivne planter og dyr lever. Bruge navnestof, fagudtryk og et simpelt fagsprog i beskrivelsen af dyrene. Stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter. Opsamle og ordne enkle data og informationer. Formidle egne undersøgelser og eksperimenter til andre på mange forskellige måder. Metodik På skolen: Her præsenteres gennem billeder og modeller en mængde forskellige dyr ud fra deres spor i naturen. I felten: Søg efter spor. Tegn. Fotografer. Lav evt. gipsaftryk. Indsaml måske for senere bestemmelse på skolen. Kig efter dyreekskrementer. Bemærk om de afslører noget om dyrenes fødeemner. Det kan også være en god idé at afsætte på et kort over området, hvor I har set affald fra dyr. Hvis der ikke findes et kort, så tegn en skitse over området. Der er størst sandsynlighed for at finde spor på de såkaldte dyreveksler/dyrestier, i skovkanter eller i markskel. Medbring evt. engangshandsker, plastikposer og måske et par glas af plastik. Og f.eks. bogen Dyrespor af Dahlstrøm. Prøv sammen med børnene at finde et område med gamle rødgrantræer. Her er der rig mulighed for at finde store kogler, som mus og egern har spist af. Både mus og egern elsker rødgrankogler. Indsaml hver en håndfuld kogler, der er spist af. Når I kommer tilbage til udgangspunktet, lægges koglerne i en stor stak. Prøv derefter at inddele koglerne i tre bunker med hhv. musekogler, egernkogler og spættekogler. Mus gnaver kogleskællene af, så kogleaksen bliver glat og fin. Er der mange flager (kogleakse) tilbage, er det egernets kogle. Spætten spiser lidt her og der og efterlader mange kogleskæl. Dyrespor i favoritmateriale. De fleste laver afstøbninger i gips, men andre materialer kan også bruges. Man kan bruge kartoffelmos, risengrød, budding eller glasur. Holdbarheden er dog ikke lige så god som ved brugen af gips. (Kilde: KFUM-spejderne) Tilbage på skolen: Bestemmelse af de indsamlede fund. Måske opbygning af et panorama. Inddrag også emnet Fra blad til jord. På den måde skabes der en helhedsopfattelse af naturen. Faglig baggrundsviden Hvert dyrs fodspor har sin specielle form og facon. Der er fire typer fodspor: efter poter (ræv, grævling, egern, mår, mus, harer, hund og kat), efter klove (hjorte og vildsvin), efter hove (hest) og efter fuglefødder. Sportegnene er først og fremmest ædespor, som man efter deres særpræg kan betegne som skrab, bid, gnav, rov, pluk og gylp.

29 Lærervejledning Skovens små og store dyr mange lever af planter Målsætning Eleverne skal kunne: Beskrive planter og dyr samt deres levesteder. Redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs bygning, form, funktion og levested. Kende de naturområder, hvor de navngivne planter og dyr lever. Bruge navnestof, fagudtryk og et simpelt fagsprog i beskrivelsen af dyrene. Stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter. Opsamle og ordne enkle data og informationer. Formidle egne undersøgelser og eksperimenter til andre på mange forskellige måder. Evaluering. 1. Lav en natursti på grundlag af den viden, som eleverne har modtaget i elevbogem Find en række spor i naturen, som kan give anledning til at formulere spørgsmål. Eleverne får ved løbets start et spørgeark med spørgsmål, som de skal besvare ved sporet i naturen. Sporet i naturen er mærket med et tal. Det kan være spørgsmål til bøgens kimplanter, til bøgens bark osv. 2. Ved du nu: Hvem er det? Svarene findes i elevernes bog. Metodik På jagt efter skovens små og store dyr. Hvem kan man møde? På skolen: Vildtparade: Præsentation af nogle af dyrene ved hjælp af skolens samling af udstoppede dyr eller efterladenskaber fra disse,»dyrespor«. Forevisning af videofilm eller fortællende billeder om dyrene. Der kan her evalueres på første kapitel om naturoplevelserne Mød skoven i skolen. Eleverne præsenterer evt. dyrene gennem selvoplevelser. Besøg af en jæger, der kan fortælle om dyrenes adfærd i naturen.

30 Lærervejledning 30 De vigtigste links om natur Følgende links fandtes, da denne vejledning gik i trykken: Andre planter - Skov og Naturstyrelsen Andreplanter Websted med fredede planter i Danmark. Gode illustrationer og oplysninger om udbredelse og krav til voksested for hver plante. Danmarks fugle og natur Spændende websted om danske fugle, dyr og planter. Du kan oprette dig som bruger og selv være med til at indrapportere observationer, uploade billeder, give karakterer, spørge i forum og skrive artikler. Danmarks Nationalparker Danmarks første nationalpark er åbnet i Thy. Læs om den og om de fire andre områder, der også skal være nationalparker: Vadehavet, Skjern Å, Mols Bjerge og Kongernes Nordsjælland. Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening hjemmeside tilbyder spændende og lærerige materialer om natur og miljø til børn og unge. Dyr og planter Her har Skov- og Naturstyrelsen samlet oplysninger om de dyr og planter i den danske natur, som er omfattet af en eller anden form for beskyttelse f.eks. fredning. Friluftskortet Ture og aktiviteter i den danske natur. Siden har naturfotos, links og foldere, som du kan printe ud og tage med. Grønne spirer aktiviteter- -soegeside.aspx Friluftsrådet har lavet en side for alle dem, som gerne vil lege ude i naturen. Du kan finde forslag til ture i naturen og aktiviteter uden for bl.a. minisafari, troldetur, sporlege, høstfest, dyrelege, sproglege og vandaktiviteter. Grønt Flag php?page=226&menu=1 På denne side kan du se, hvad I kan gøre på jeres skole, så alle lærer at være miljøbevidste. Natur for børn Ideer til aktiviteter i naturen for hele familien. Prøv at se under f.eks. Skatkammeret eller Ide-maskinen. Siden er lavet af Skov og Naturstyrelsen,og man kan her finde ture med guide og forslag til aktiviteter på egen hånd i hele Danmark Natur & ungdom Landsforeningen Natur og Ungdoms hjemmeside om dyr og natur. Find kurser og sommerlejr, arrangementer og gode links om naturens verden.

31 Lærervejledning 31 Naturama Naturama ligger i Svendborg og har stort set et eksemplar af alle danske pattedyr, fugle og æg. Gå på opdagelsesrejse i husets tre niveauer vand, land og luft, og find masser af skeletter lige fra en hval til de mindste fugle. Naturguiden Natur og fotomagasin Fint site om Danmarks dyr og natur. Læs om vintergækken, vilde urter, frøer, slanger og meget mere. Du får også at vide, hvilke dyr der er størst og mindst i Danmark. Naturturist Nordjylland Nordjyske natursteder, der er et besøg værd. Gode oplysninger om natur, historie, dyr og planter de enkelte steder. Gode links til andre sider. Nordisk Natur Grafik Masser af flotte fotos af dyr og planter i Danmark og Norden. Grafik og fotos på disse sider kan frit anvendes til studieopgaver og internet mod klar og tydelig kildehenvisning dog ikke til kommercielt brug. Vandretursfoldere Vandreture er en serie af turfoldere udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, som dækker mere end 100 områder, fyldt med naturoplevelser. Både tekst og kort over den enkelte tur kan printes ud. Videnskab.dk Her er en hjemmeside, hvor man kan blive klogere inden for forskningen. Man finder nyheder og temaer. Du kan spørge videnskaben og læse, hvad forskere har at fortælle dig. Hjemmesiden beskæftiger sig med videnskab inden for samfund, kultur, krop og sundhed, teknologi, miljø og naturvidenskab. Her er en hjemmeside, som varmt kan anbefales læreren at stifte bekendtskab med. Her er det muligt at downloade en interessant og spændende bog med titlen: Om dyrene i haven og deres interessante sexliv. Den 3. reviderede udgave er skrevet af hjemmesidens redaktør Bjørli Lehrmann. OBSnatur Læs om og vær med til at indsamle nye, sjove og spændende oplysninger om danske dyr og planter. Skoven i skolen Spændende side om de danske skove, skovbrug og træarter, dyr og blomster.

32 Lærervejledning 32 Litteraturliste Andersen, Mogens: Menneskespor i naturen. Forlaget Branner og Korch 1979 Andersen, P. Egede: Ven med naturen. Jul. Gjellerups forlag 1949 Andersen, P. Egede: Besøg naturen børn og forældre. Komma og Clausen 1991 Brøndegaard, V.J.: Folk og Flora bind 1 og 2. Rosenkilde og Bagger 1987 Christiansen, M. Skytte: Træer og buske. Politikens forlag 1977 Dietl, Ulla: Spirebogen. Forlaget Komma 1982 Ethelberg, Jan: Et træ i skoven. Forlaget Borgen 1980 Hester, Nigel: Det levende træ. Forlaget Åløkke 1991 Hillcourt, William: Den unge natursamler. Forlaget Lademann 1979 Holm, Eigil: Sådan dyrker vi jorden. Erhvervsskolernes Forlag 1987 Holmsgaard, Erik: Drift af små skove og plantager. Jordbrugsforlaget 1990 Jørgensen, Hans Jørgen: Tag mig med i skoven. Kaskelot, Biologiforbundets Forlag 1986 Larsson, Erik og Segnestam, Mats: På tur i naturen. Danmarks Naturfredningsforening 1978 Lucht, Irmgard: Træerne året rundt. Forlaget Gyldendal 1978 Mikkelsen, Vald. M: Botanik l. Forlaget DKVL 1968 Møller, Carl Mår: Vore Skovtræarter og deres dyrkning. I kommission hos Dansk Skovforening Nielsen, P. Chr.: Skov og træ. Statens annonce og reklamekontor 1974 Pinborg, Ulla: 40 danske træer og buske. Fredningsstyrelsen 1985 Press, Hans Jürgen: Naturen på nært hold. Forlaget Komma 1979 Quaade, Per: Skovens økologi. Forlaget Av-Media 1976 Thorsen, Eyvind: Politikens Havebog. Politikens Forlag 1990 Vedel, Helge: Træer og buske i landskabet. Politikens forlag 1985 Pjecer: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1989: Tur-Natur Hedeselskabet 1992: Skoleskoven Jørgen Møller Christensen. 1981: Den levende kompostbunke, ISBN Jørgen Møller Christensen Insekter, ISBN Politikens forlag Din bog om naturen, ISBN

33 Lærervejledning 33 Tommy Dybbro og Frands Hjordt-Carlsen 1995: Politikens visuelle håndbog Natur, ISBN Michael Chinery 1993: Vesteuropas Insekter, ISBN Pædagogisk relevant faglitteratur vedr. natur, børn og udeliv: Bent Vigsø og Vita Nielsen: Børn & Udeliv, Forlaget CVU Vest Press 2006 Svein Sjøberg: Naturfag som almendannelse En kritisk fagdidaktik, Forlaget Klim 2005 Ophelia Achton: Naturfag Overvejelser om uderummet, Forlaget Klim 2005 Kongerosens personale: By- og mudderkultur, Forlaget Børn & Unge 1995 Lejre Forsøgscenter og Zoologisk Have: Anderledes Skolegårde og legepladser, Skoletjenesten 1993 Naturbørnehaver, rapport udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1992 Bent Leicht Madsen: Børn, dyr & natur, Forlaget Børn & Unge 1988 Carsten Gottlieb Hansen: Tør du kysse frøen, Frie Børnehavers Forlag 1987 Bent Leicht Madsen og Ulla Fisher: Se her, Forlaget Børn & Unge 1984 Lasse Edlev: Natur og Miljø i pædagogisk arbejde, Forlaget Munksgård 2004 Ophelia Achton: Udebogen, Forlaget Klim 2001 Lars Owe Dahlgren og Anders Szczepanski: Udendørs pædagogik, Forlaget Børn & Unge 2001 Patrik Graham m.fl.: Børns udeleg Betingelser og betydning, Forlaget Børn & Unge 2000 Carsten Gottlieb Hansen og Carsten Mølholm Frederiksen: Skvalderkål og pandekager om bål og bålmad med børn, Dansk Legepladssselskab Frie Børnehavers Forlag 2000 Bjarne Ernst: Naturens Pædagogik, Semi-forlaget 1998 Janni Milsted og Mette Østergård: Børnehuset Møllen 3 år som grøn institution, Forlaget Børn & Unge 1996

34 Lærervejledning 34 Hjælpemidler til brug i undervisningen Her kan man købe de forskellige materialer og også få tilsendt kataloger: Scandidact Oldenvej 45, 3490 Kvistgård tlf Gundlach A/S Silkeborgvej 765, 8220 Brabrand tlf Linå Natur/Dan Fauna Bergsøesvej 11, 8600 Silkeborg tlf Frederiksen Viaduktvej 35, 6870 Ølgod tlf Studium skolemateriel Tolsagervej 2, 4571 Grevinge tlf Et lupglas, som kan forstørre ca. 10 gange. Det har den fordel, at det både kan forstørre det, man ser på, og også fortælle os størrelsen af det, man ser gennem luppen. En planteske eller bare noget til at grave med. En lille plastikspand med huller i låget til dyr o.a. En rulle plastikposer til indsamling af f.eks. planter En insektsuger. Se på side xx, hvordan den kan laves og bruges. Små dåser og æsker til indsamling af fundne ting. De skal helst være lavet af et materiale, der ikke kan gå i stykker. En kikkert. En»Kinabog«med hårdt omslag til tegninger og noter. A5-format. Bruges som en naturdagbog. I stedet for Kinabogen kan man medbringe et skrive-/tegneunderlag. Lav det selv af en tynd krydsfinerplade lidt større end A4, med postelastikker omkring. Linjeret papir, hvis man skriver på skriveunderlag. Blyanter og viskelæder. Taske eller bærepose til at fragte hjælpemidlerne ud i naturen.

35 Lærervejledning 35 Et naturværksted i klassen kan være med til at afrunde et større projektarbejde Oplevelserne, indsamlingerne og arbejdet på skolen kan være med til at evaluere elevernes arbejde både på skolen, men i særdeleshed også i naturen. Det kan give dem lejlighed til at øve sig i at formidle viden til andre, men også færdigheder og holdninger. Det velkendte projekt, som mange skoler deltager i udskrevet af dagspressen: Skriv til avisen, kunne passende overføres til et projekt med titlen: Skriv om skoven, præsenteret i den bredeste formidlingsform: Vis med indsamlet plantemateriale, hvordan blade bliver nedbrudt til jord. Vis blade fra forskellige træer, inddelt måske efter deres ophav et lystræ eller et skyggetræ. Vis forskellige barkaftryk. Vis frugter og frø. Vis karakteristiske forårsplanter fra bøgeskoven, måske efter ph-forhold. Vis ædespor fra større dyr. Vis eksempler på gnav, miner og galler osv. på blade. Vis analyse af uglegylp. Vis forskellige fuglefjer. Fortæl om menneskets brug af skoven. Mulighed for interviews af skovens folk.