Læreplan for faget kristendomskundskab
|
|
- Arthur Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. De centrale kundskabs- og færdighedsområder samt hovedområderne herunder er: som bog Tilblivelse, kanondannelse, opbygning, skrifter, oversættelse, udbredelse og betydning Frelseshistorien i GT og NT fra skabelse til nyskabelse Urhistorien, patriarkerne og Israels historie Jesu liv, død, opstandelse og himmelfart De første kristne, de sidste tider, Jesu genkomst, dom og nyskabelse s profetiske, poetiske og læremæssige dele Dele af GT's lovgivning, tempeltjeneste og fester Profeter og profetier Poesi, særligt salmerne i GT Læremæssig og etisk undervisning i NT Guds handlinger i skabelse, frelse, helligelse og nyskabelse Troen på Gud Fader, Søn og Helligånd Det kristne livs- og menneskesyn Kristen trospraksis i hjem og menighed herunder bøn, bibelbrug, dåb og nadver Kristen etik i mødet med medmennesket, samfundet og naturen, herunder De ti Bud, det dobbelte kærlighedsbud og forvalteransvaret Kristendommen historisk og nutidigt Dansk og international kirke- og missionshistorie Kristne kirkesamfund Folkekirken, kirkelige retninger og organisationer Mission og diakoni Salmer og kristne sange Kristne symboler og kristen kunst Kristendommen i kultur og i samfund Grundlæggende træk i udvalgte verdensreligioner Nyreligiøse bevægelser, livssyn og strømninger Religionernes plads og betydning i forskellige samfund Mødet mellem kristendommen og religionerne De grundlæggende kundskaber skal i hvert af de fire områder udvikles i løbet af skoleforløbet i fagets lektioner, så vel som når faget indgår i tværgående emner. Side 1 af 8
2 Undervisningen bygger på den kristne tro, således som den er udtrykt i, som er Guds inspirerede, troværdige og urokkelige ord og absolutte autoritet i alle spørgsmål vedrørende kristen tro, lære og livsførelse. Undervisningen bygger på den overbevisning, at Den evangelisk-lutherske kirkes bekendelse er et sandt udtryk for, hvad Gud har åbenbaret til frelse for os i Den hellige Skrift. De centrale kundskabs- og færdighedsområder med deres underpunkter er sammen med fagformål og del- og slutmål grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen i overensstemmelse med fagets formål. Formål for faget kristendomskundskab Stk. 1: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår indsigt i, i den kristne tros indhold og praksis og i kristen etik viden om kristendommens historie og nutid færdighed i at arbejde med emner inden for og kristendommen Stk. 2: Undervisningen sigter mod, at faget bidrager til elevernes alsidige personlige udvikling, herunder deres holdningsdannelse og livsførelse eleverne oplever og erkender, at kristendommen kan være et fundament for tro, livsopfattelse og etik eleverne får mulighed for at møde Guds ord til tro og til vækst i troens liv Stk. 3: Faget bidrager til elevernes aktive medleven i og ansvar for et frit og demokratisk samfund ved, at eleverne opnår viden om kristendommens samfundsmæssige og kulturelle udtryk færdighed i at relatere etiske, samfundsmæssige og eksistentielle spørgsmål til kristendommen indsigt i forholdet mellem kristendommen og andre religioner og livssyn Stk. 4: inddrages i undervisningen med henblik på, at eleverne opnår kendskab til disse får forståelse og respekt for mennesker med anden livsopfattelse får en øget forståelse for kristentroens egenart og den kristne missions udfordringer Slutmål for faget kristendomskundskab Efter 9./10. klassetrin at læse og lytte til bibelske beretninger og andre bibelske tekster med udbytte at formidle indsigt i bibelske enkeltberetninger og den samlede bibelske historie på forskellig vis (bibelfortælling, resumé, samtale, poesi, billedkunst...) at forstå og anvende centrale bibelske begreber at orientere sig i, dens skrifter og genrer Side 2 af 8
3 at benytte håndbøger og andre hjælpemidler i arbejdet med bibelske tekster at relatere bibelske tekster til kristen tro og kristent liv at lade sig udfordre af bibelteksterne at drøfte og forholde sig til forskellige forståelser af og enkelttekster fra bibelhistorier, folkelige forståelser og videnskabelige tolkninger at se sammenhænge og brudflader mellem bibelske beretninger, almene livsværdier og samfundsmæssige forhold at redegøre for det centrale indhold i kristentroen at redegøre for, hvad det vil sige at være menneske og at være kristen at drøfte grundlæggende tilværelsesspørgsmål i lyset af kristentroen at beskrive centrale elementer i en kristen trospraksis og betydningen af dem at redegøre for centrale bud og værdier i kristen etik i forhold til medmennesket, samfundet og naturen at genkende og vurdere forskellige etiske argumentationsformer at indgå i etiske diskussioner på basis af en kristen etik og i med- og modspil med andre etiske værdisæt at relatere spørgsmål om kristen tro og etik til relevante bibelske tekster og grundtanker at lade sig udfordre af kristen tro og etik at tilegne sig kristen tro og vokse i livet som kristen for dem, som ønsker dette Kristendommen historisk og nutidigt at forstå højtider, gudstjeneste, ritualer og symboler i kirken og kunne anvende dem at orientere sig i det kirkelige landskab: folkekirken med dens retninger og organisationer, udvalgte kirkesamfund samt tværkirkelige bevægelser at kende kirkehistorien som baggrund for forståelse af aktuelle kirkelige forhold, nationalt og internationalt, samt til forståelse af udfordringer til kirken og kristendommen at drøfte centrale brudflader i forståelsen af og udøvelsen af kristendommen og forholde sig til dem at forstå og forholde sig til den kristne mission og diakoni og deres aktuelle udfordringer at anvende og tolke salmer og kristne sange at bruge salmebogens registre og tekstdel at opleve klassiske og aktuelle kunstneriske udtryk af motiver fra kristendommen og at formulere sig om betydningen og om brugen af dem at redegøre for og vurdere kristendommens og folkekirkens historiske betydning for dansk kultur og samfund at drøfte kristendommens plads i og aktuelle udfordringer til samfundet at redegøre for grundtanker og central trospraksis i udvalgte verdensreligioner at forstå de historiske sammenhænge mellem jødedom, kristendom og islam og kende ligheder og forskelle mellem dem at beskrive og forholde sig til udvalgte religiøse sekter og bevægelser at genkende elementer fra Østens religioner i nyere religiøse strømninger, bevægelser og enkeltfænomener og forholde sig til dem at sammenligne og vurdere grundlæggende træk på tværs af religionerne at perspektivere kristentroen i lyset af andre religioner og livssyn og andre religioner og livssyn i lyset af kristentroen Side 3 af 8
4 at forstå og drøfte religionernes betydning for enkeltpersoner, familier og samfundsmæssige forhold at møde medmennesker med indsigt, et åbent sind og en personlig forankring at leve som aktive og ansvarlige mennesker i et demokratisk og flerkulturelt samfund i en globaliseret verden Delmål efter 6. klassetrin for faget kristendomskundskab færdigheder, der sætter dem i stand til at lytte til bibelske beretninger og arbejde med disse i genfortælling, drama, sang, billedkunst, samtale og diskussioner at forstå og anvende udvalgte bibelske begreber at orientere sig i, dens skrifter og genrer at læse lettilgængelige tekster direkte fra at relatere bibelske tekster til kristen tro og etik at lade sig udfordre af bibelteksterne at se nogle centrale sammenhænge mellem bibelske beretninger og almene livsværdier at udtrykke sig om nogle centrale dele af kristentroen at samtale om, hvad det vil sige at være menneske og at være kristen at drøfte almene tilværelsesspørgsmål i lyset af den kristne tro at kende centrale bud og værdier i kristen etik i forhold til medmennesket og naturen (familie, kammerater, samfund, skole, nærmiljø og natur) at samtale om etiske spørgsmål at udtrykke sig om nogle centrale elementer i en kristen trospraksis og betydningen af dem at begynde at relatere spørgsmål om kristen tro og kristent liv til relevante bibelske tekster og grundtanker at lade sig udfordre af kristen tro og etik at vokse i kristen tro og i livet som kristen for dem, som ønsker dette Kristendommen historisk og nutidigt at forstå højtider, gudstjeneste, ritualer og symboler i kirken at kende til centrale perioder, begivenheder og personer i kirkehistorien at udtrykke sig om kristen mission og diakoni at bruge salmer og kristne sange som udtryksform at bruge salmebogens registre og tekstdel at genkende og reflektere over brugen af bibelske motiver i klassisk og aktuel kunst at kende til elementer af kristendommens betydning for dansk kultur og samfund Ikke-kristne religioner at kende ritualer og højtider i jødedom og islam at respektere mennesker med en anden tro Side 4 af 8
5 Læseplan for faget kristendomskundskab 1. forløb: Børnehaveklasse - 2. klasse Undervisningen i første forløb har sit centrum i det grundlæggende bibelstof om verdens begyndelse, om Guds folks tidlige historie og om Jesu liv. Undervisningen må vægte fortællingen, sangen, samtalen og kreative arbejdsformer, hvor eleverne på mange måder oplever de bibelske beretninger og udtrykker deres oplevelser af dem. I sammenhæng med bibelfortællingen inddrages samtaler om de temaer om Gud og menneskelivet (troslære- og etikemner), som beretningerne indeholder. Enkelte centrale troslære- og etikemner behandles selvstændigt på det niveau og med den erfaringsbaggrund, som er børnenes, ligesom der gives glimt af kirkens liv i fortid og nutid. Undervisningen omfatter især: Urhistorien, patriarkerne og Josef Moses historie, udfrielsen af Ægypten samt ørkenvandringen Jesu livshistorie fra undfangelse til himmelfart og pinse Enkle bibelske beretninger, herunder undere og lignelser Bibelske billeder og symboler Troslære- og etikemner, som udspringer af bibelfortællingen Centrale troslære- og etikemner tilpasset aldersgruppen som fx: Naturen er skabt af Gud, Jeg er skabt af Gud, Familien, Tilgivelse, Døden, Himlen, Bønnen, Dåben Relationen mellem de bibelske beretninger og kirkehøjtiderne Kristendommens historie og nutid Kirken med fokus på højtiderne og kirkerummet Kristen trospraksis i børnehøjde Fortællinger om mission og diakoni Salmer og kristne sange Kristen kunst som musik, litteratur, billedkunst mv. kan inddrages i undervisningen i relevante sammenhænge 2. forløb: klasse I løbet af andet forløb begynder eleverne at interessere sig for en større del af omverdenen i fortid og nutid. Deres læsefærdigheder øges stærkt. Efterhånden kan der inddrages mere selvstændigt arbejde med bibeltekster og mange sider af den kristne tro, etikken og det kirkelige og kristelige liv. Det er således en periode, hvor eleverne kan erobre et stort vidensområde og begynde at forholde sig personligt til det, selv om pubertetens mere personlige og intellektuelle modning stadig hører fremtiden til. s budskab må træde frem i undervisningen, så sammenhængen mellem dette og elevernes hverdag, liv og tro står klart. Kundskabsområderne i andet forløb hører sammen, så det ofte er muligt at arbejde med et emne ud fra flere forskellige vinkler. Nogle af emnerne lægger op til tværfagligt samarbejde det gælder fx inden for etik, kirkehistorie og salmer. Undervisningen omfatter en første indføring i livet i hverdag og fest for jøder og muslimer. Side 5 af 8
6 Undervisningen omfatter især: s tilblivelse og brug Israels historie fra indtagelsen af Kanaans land til Jesu tid Templet, tempeltjeneste og fester i Israel Salmer, ordsprog og profeter i forbindelse med det historiske stof Messiasprofetier Liv og lærdom på Jesu tid Johannes Døberen Beretninger fra Jesu liv: Jesu møde med mennesker, Jesu undere og Jesu lignelser Urkirken og Paulus Forsagelsen Gud Fader Jesus Gud og menneske Jesu stedfortrædende død og opstandelse Helligånden, menigheden og troen Kristen trospraksis: Bibelbrug, Fadervor og bøn, dåb og nadver De ti bud, Det dobbelte kærlighedsbud og Den gyldne regel Etiske emner i relation til elevernes verden fx: Mobning, venskab, bekymringer, taknemmelighed, gavmildhed, gæstfrihed, familieliv, socialt ansvar, skole, arbejde, diakoni, mode, musik, film, computerbrug mv. Kristendommens historie og nutid Kirken med dens gudstjeneste, kirkebygning, kirkeår og kirkelige handlinger Kirkelige symboler Kirkens historie fra oldkirken til reformationen Den katolske kirke Glimt fra missionshistorien Diakoni Salmer, salmebog, salmedigtere og kristne sange Kristen kunst som musik, litteratur, billedkunst mv. kan inddrages i undervisningen i relevante sammenhænge Islam i hverdag og fest Jødedom i hverdag og fest 3. forløb: klasse I denne fase giver elevernes større modenhed mulighed for, at de kan arbejde med sammenhænge i bibelsk stof, de allerede kender, og arbejde med vanskeligere tekster, temaer og begreber i. Elevernes identitetsudvikling, vågnende engagement i den større omverden samt søgen efter en livstolkning betyder, at det er hensigtsmæssigt at give god plads for at arbejde tematisk med kristendommen, dvs. arbejde med emner inden for troslære og etik. Kirke- og missionshistorie må tilgodeses, så eleverne får en mulighed for at forstå og orientere sig i det kirkelige landskab. Det er ofte muligt at sammenknytte stof på tværs af kundskabsområderne, så emner bliver belyst fra flere vinkler, ligesom brug af gæstelærere, ekskursioner, film, artikler i Side 6 af 8
7 ungdomsblade mv. kan være med til at gøre undervisningen konkret og erfaringsnær for eleverne. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at de fortsat lærer nyt i faget, og at de får baggrund for og redskaber til selv at arbejde videre med fagets områder, fx gennem kendskab til håndbøger, opslagsværker og hjemmesider. Eleverne må opleve, at tro og liv er nært forbundet, og at kristendommen i kraft af dens kulturelle udtryk har betydning for alle uanset tro. I undervisningen bør der veksles mellem et arbejde med de store linjer, der på få timer giver et overblik over store stofområder, og et fordybelsesarbejde, hvor forskellige arbejdsmetoder benyttes, og eleverne kommer tættere på enkeltemner. Dele af stoffet egner sig til tværfagligt arbejde. I tredje forløb inddrages undervisning i ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser på et grundigere niveau. Eleverne arbejder desuden sammenlignende mellem kristendommen og ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser fx gennem temaarbejde. Undervisningen omfatter især: Bibelbrug og bibelsyn Oversigtsmæssig gennemgang af GT med fokus på centrale begreber og sammenhænge mellem GT og NT Et GT-skrift Jesu liv uddrag af Lukasevangeliet Om Paulus' breve Gudsbilledet, menneskesyn og natursyn samt 1. trosartikel Hvem er Kristus? samt 2. trosartikel At være kristen samt 3. trosartikel Fremtiden: De sidste tider, døden og herlighedshåbet Hvad er kristen etik? Om og etiske normer, fx De 10 bud og Bjergprædikenen Etiske emner i relation til aldersgruppen, fx: Autoriteter, arbejde, penge og forbrug, troværdighed, kristen etik samt bibelske perspektiver på abort, mand og kvinde Kristendommens historie og nutid Kristne kirkesamfund Retninger, bevægelser, organisationer og strømninger i folkekirken Kirken og missionen internationalt Den kirkehistoriske baggrund for kristendommens aktuelle udformning i Danmark og internationalt Salmer og kristne sange Kristen kunst som musik, litteratur, billedkunst mv. kan inddrages i undervisningen i relevante sammenhænge Udvalgte verdensreligioner Nyreligiøse bevægelser og strømninger Mødet mellem kristendommen og religionerne 4. forløb: 10. klasse Side 7 af 8
8 Der arbejdes videre i forlængelse af 3. forløb, dog med nye emner inden for kundskabsområderne og med mulighed for at uddybe udvalgte elementer. Og der vil blive taget hensyn til elevernes ønsker på dette frivillige klassetrin. Undervisningen omfatter især: Et evangelieskrift, fx Johannesevangeliet i uddrag Personskildringer fra Kirkens lære og kampen mod vranglære Der udvælges emner i samarbejde med eleverne, fx lidelse, frelse, Guds ledelse, venskab, kristendom og politik Kristendommens historie og nutid Kristne personligheder i fortid og nutid Diakonalt arbejde Kristen i et pluralistisk samfund Salmer og kristne sange samt kristen kunst Oversigt over religionernes udbredelse i verden Et emne inden for hovedområdet udvælges Undervisningens timetal i faget kristendomskundskab Timetal i kristendomskundskab: 2 timer per uge fra og klasse i 7. klasse er der konfirmationsforberedelsen. Side 8 af 8
Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen
Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt
Læs mereForslag til læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret af Torben Mathiesen
Forslag til læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret 2017 af Torben Mathiesen Forslag til læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret 2017 af Torben Mathiesen
Læs mereLæreplan kristendomskundskab
Læreplan kristendomskundskab Indholdsfortegnelse Signalement af faget...2 Formål for faget...4 Slutmål for faget...5 Efter 9. klassetrin...5 Delmål for faget...8 Efter 6. klassetrin...8 Læseplan for faget...10
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mereKristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab
Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereBøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereReligion på Rygaards skole
Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold
Læs mereEleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs merePå Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:
Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og
Læs mereKristendomskundskab Fælles Mål
Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske
Læs mereEleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark
Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.
Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs merePædagogisk Forening Foreningen af Kristne Friskoler
Forslag til Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Side 1 af 95 Aulum d. 5. marts 2008 Der har på kristne skoler altid været særlig opmærksomhed på faget kristendomskundskab. Den vejledende
Læs mereÅrsplan for kristendom 2011/2012
33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og
Læs mereGrindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Læs mereUndervisningsplan. Fag : Kristendom
Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Kristendom Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.
Læs mereÅrsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020
Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereForenklede Fælles Mål v. John Rydahl
- PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling
Læs mereLæseplan for faget kristendomskundskab
Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,
Læs mereÅrsplan for kristendom i 6. klasse 14/15
Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereKristendomskundskab på kristne skoler Et oplæg til debat. af Torben Mathiesen
Kristendomskundskab på kristne skoler Et oplæg til debat af Torben Mathiesen 31 Kristendomskundskab på kristne skoler Et oplæg til debat af Torben Mathiesen 1 Kristendomskundskab på kristne skoler Forfatter:
Læs mereFra årsplan til emneudtrækning
Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?
Læs mereBibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs mereKristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)
Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereÅrsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereReligion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion
Religion på Institut Sankt Joseph Trinmål for faget religion 1 Udgivet af Institut Sankt Joseph 2017 Redaktion lærer Louise Knudsen lærer Christopher Rude lærer Pia Andersen lærer Birgitte le Fevre Ryom
Læs mereÅrsplan for kristendom i 2.a
Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereTPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven
Læs mereLæreplan for kristendomskundskab på Jakobskolen
Læreplan for kristendomskundskab på Jakobskolen Denne læreplan er udfærdiget på baggrund af FKFs Lærerplan for kristendom fra 2008. Idet vi på Jakobskolen har valgt, at eleverne kan komme til eksamen i
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs mereTema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse
Tema 12 Trosbekendelser og kunst Kristendommen har altid udtrykt sig i og gennem begreber, symboler og kunst. Du skal kende de vigtigste kristne dogmer og trosbekendelsen, og du skal kende nogle vigtige
Læs mereKristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa
2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin
Læs mereForslag til. Læreplan for faget. kristendomskundskab. på kristne skoler
Forslag til Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler 1 Forord ilgængelig for en bredere kreds i en trykt og en elektronisk udgave. Her er kristendomsfaget gennemtænkt ud fra kristne skolers
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom
Læs mere4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)
Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles
Læs mereLæseplan for faget kristendomskundskab
Læseplan for faget kristendomskundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.- 3. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 8 Livsfilosofi
Læs mereInspiration til forkyndelse VERSION 2.0
Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!
Læs mereProblemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).
Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere
Læs mereEnkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC
Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC Det kristendoms- og kirkefaglige område 2016 3K-uddannelsen ved VIA University College udbyder indenfor loven om åben uddannelse en række enkeltfag. Udbuddet indenfor
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs merereflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende
Klasse: 9.årgang Fag: Kristendom År: 2016/2017 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger
Læs mereUndervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis.
Katolsk kristendom Klare mål: Faget katolsk kristendomskundskab har til formål: At lade eleverne se sig selv og verden i relation til Kristus. Undervisningen skal lægge vægt på at bibringe eleverne viden
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs mereTiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s
Klasse: 8.årgang Fag: Kristendom År: 2019/2020 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereÅrsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen
Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/2019 - Oure Friskole Marina Andersen Eleverne skal i faget religion tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs mereion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses
ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger
Læs mereKRISTENDOM OG BILLEDKUNST
KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres
Læs mereRelation til Fælles Mål
Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs mereDiakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk
Diakoni som kultur Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Mine to vigtigste budskaber Diakoni er mere end aktiviteter det er også værdier og kultur i hele
Læs mereKristendomskundskab 9. klasse 19/20
Formålet for faget kristendomskundskab er at få et indblik i den religiøse, filosofiske og etiske dimension af verden. Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner,
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder
Læs mereMenighedsfakultetets tilbud om. foredrag
Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,
Læs mereFremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30
Læs mereKristendomskundskab Læseplan
Kristendomskundskab Læseplan 2019 Indhold 1 Om læseplanens funktion 3 2 Læseplanens opbygning 4 3 Fagets formål og identitet 5 3.1 Fagets formål 5 3.2 Fagets identitet 6 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Læs merePinsedag 24. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.
Læs merePrædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer
1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -
Læs mereGak til myren Gang på jord
L Æ R E R V E J L E D N I N G Gak til myren Gang på jord Birgitte Bækgaard medborgerskab i skolen Alinea Indhold Medborgerskab i teori og praksis 3 Kristendomskundskab: faglige trin- og slutmål 4 Materialernes
Læs mereForslag til. Læreplan for faget. kristendomskundskab. på kristne skoler
Forslag til Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler 1 Forord ilgængelig for en bredere kreds i en trykt og en elektronisk udgave. Her er kristendomsfaget gennemtænkt ud fra kristne skolers
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mereHvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15
Indhold Indledning 12 Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 1. del * Hvorfor læse i Bibelen 18 Kapitel 1: Få åbnet øjnene 19 Kapitel 2: Hvad er Bibelen for en bog?
Læs mereSkolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling
Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for
Læs mereRelation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold
Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen
Læs mereEn e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk
En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal
Læs mereÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Læs mereHVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE
1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på
Læs merePåskemandag (Anden Påskedag) 2013
Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereUdviddet note til Troens fundament - del 1
Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mereLæseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse
Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 Ikke-kristne religioner
Læs mereBibelen, anden del. Lektion 2
Lektion 2 Bibelen, anden del Profeterne De profetiske bøger er: Josvabogen, Dommerbogen, 1.-2. Samuelsbog, 1.-2. Kongebog, Esajas bog, Jeremias bog, Ezekiels bog, Hoseas bog, Joels bog, Amos bog, Obedias
Læs mereMELLEM TVIVL OG TRO. Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29
Mark 9,14-29 s.1 Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29 MELLEM TVIVL OG TRO Spændt ud mellem magt og afmagt Vi hører om en far, der desperat kommer for at få hjælp til
Læs mere18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696
18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Skoleår: 2016-2017 Livsoplysning/Religion Uge/måned August-oktober efterårsferien Troens folk Folkekirken i Dag Buddhisme Hinduisme Livsfilosofi og etik til religiøse dimensions indhold
Læs mere291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21
Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.
02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se
Læs mereBibelens syn på autoriteter
Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken
Læs mereder en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede
Læs mereTPL-skema kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer
Læs mereIndledning til 17 20 åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941
1 Tale ved KFUM stævne i Thisted 1941 Af Aage Rosendal Nielsen Indledning til 17 20 åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941 Emnet: Hvad får jeg ud af min Bibel? Bøn! Vi takker dig Gud vor Far,
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING
Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i
Læs mereÅNDEN SOM MENTOR 24/7
Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.
Læs mereKRISTENDOMSUNDERVISNING / RELIGION
KAPITEL 7 KRISTENDOMSUNDERVISNING / RELIGION Kristendomsundervisningen skal gives i overensstemmelse med folkekirkens evangelisk-lutherske lære. Den har til formål gennem et levende og interessevækkende
Læs mereNår Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 28. april 2013 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,5-15 Salmer: SK: 583 * 393 * 600 * 520 * 588 LL: 583 * 585 * 393 * 600 * 520 * 588 Her mellem påske
Læs mereArbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017
Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.
Læs mereArbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereGUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV
Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trinitatis / 23. sept. 2012 Tekst: Joh 11,19-45 GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Jesu sammensatte reaktion Det er en af de stærkeste tekster,
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS
Læs mereForslag til. Læreplan for faget. kristendomskundskab. på kristne skoler
Forslag til Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler 1 Forord Det er en glæde hermed at gøre Læreplan 2008 i kristendomskundskab tilgængelig for en bredere kreds i en trykt og en elektronisk
Læs merePrædiken ved stiftsmødet. Prædiken
Prædiken ved stiftsmødet Prædiken Gud har befriet os, revet os ud af mørkets magt og flyttet os ind i sin elskede søns rige. Det er evangeliets budskab, og det er det klare udgangspunkt for det at være
Læs mere