Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen
|
|
- Marcus Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt læseplan. Det er disse afsnit, som beskriver fagets målsætninger og undervisningsplan, som skal lægges på skolens hjemmeside. Der er ikke krav om delmål i kristendomskundskab. Læreplanen erstatter den vejledende PF-læseplan fra år Læreplanen er baseret på et kristendomsfag med to lektioner på alle klassetrin, bortset fra 7. eller 8. kl., hvor en del skoler udelader faget af hensyn til konfirmationsundervisningen. Har en skole faget på alle klassetrin, kan stoffet fra 3. forløb fordeles på tre klassetrin. Desuden skal der rettes til alt efter om skolen er en friskole med eller uden 10. kl. eller en efterskole. Kompakt-læreplanen for kristendomskundskab indeholder den konkrete tekst, som kan anvendes på hjemmesiden: 1. Fagformål 2. Slutmål 3. Delmål (frivilligt) 4. Undervisningsplan (signalement og læseplan) 5. Undervisningens timetal i kristendomskundskab på alle klassetrin (tilføjes af skolen) Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Den skal lægges på skolens hjemmeside fra august Den foreslåede formulering er i denne kompaktudgave uden kommentarer. Fagets grundlag er beskrevet sidst i signalementet. Det skal justeres til skolens grundlag og evt. formuleringer i vedtægter. Det er ikke nødvendigt at offentliggøre Forslag til undervisningens indhold på de enkelte klassetrin og Undervisningsvejledning, hvorfor vi anbefaler, at disse afsnit ikke lægges ud på hjemmesiden. Udvalget for læreplansarbejdet har bestået af: Alice Skovenborg, Alme Skole Astrid Reuss Schmidt, Johannesskolen Ebbe Kaas, Brændstrup Kristne Friskole Henriette Juul Larsen, Alme Skole Marianne Riemer, Johannesskolen Niels Kousgaard, Løgumkloster Efterskole Vibeke Ingemansen, Markusskolen Kristian Søndergaard, Pædagogisk Forening Konsulent: Birgitte Kjær På Pædagogisk Forenings vegne Kristian Søndergaard Copyright: Kristent Pædagogisk Forlag 2008 Side 1 af 9
2 Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. De centrale kundskabs- og færdighedsområder samt hovedområderne herunder er: som bog Tilblivelse, kanondannelse, opbygning, skrifter, oversættelse, udbredelse og betydning Frelseshistorien i GT og NT fra skabelse til nyskabelse Urhistorien, patriarkerne og Israels historie Jesu liv, død, opstandelse og himmelfart De første kristne, de sidste tider, Jesu genkomst, dom og nyskabelse s profetiske, poetiske og læremæssige dele Dele af GT's lovgivning, tempeltjeneste og fester Profeter og profetier Poesi, særligt salmerne i GT Læremæssig og etisk undervisning i NT Guds handlinger i skabelse, frelse, helligelse og nyskabelse Troen på Gud Fader, Søn og Helligånd Det kristne livs- og menneskesyn Kristen trospraksis i hjem og menighed herunder bøn, bibelbrug, dåb og nadver Kristen etik i mødet med medmennesket, samfundet og naturen, herunder De ti Bud, det dobbelte kærlighedsbud og forvalteransvaret Kristendommen historisk og nutidigt Dansk og international kirke- og missionshistorie Kristne kirkesamfund Folkekirken, kirkelige retninger og organisationer Mission og diakoni Salmer og kristne sange Kristne symboler og kristen kunst Kristendommen i kultur og i samfund Grundlæggende træk i udvalgte verdensreligioner Nyreligiøse bevægelser, livssyn og strømninger Religionernes plads og betydning i forskellige samfund Mødet mellem kristendommen og religionerne De grundlæggende kundskaber skal i hvert af de fire områder udvikles i løbet af skoleforløbet i fagets lektioner, så vel som når faget indgår i tværgående emner. Undervisningen bygger på den kristne tro, således som den er udtrykt i, som er Guds inspirerede, troværdige og urokkelige ord og absolutte autoritet i alle spørgsmål vedrørende kristen tro, lære og livsførelse. Undervisningen bygger på den overbevisning, at Den evangelisk-lutherske kirkes bekendelse er et sandt udtryk for, hvad Gud har åbenbaret til frelse for os i Den hellige Skrift. Side 2 af 9
3 De centrale kundskabs- og færdighedsområder med deres underpunkter er sammen med fagformål og del- og slutmål grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen i overensstemmelse med fagets formål. Formål for faget kristendomskundskab Stk. 1: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår indsigt i, i den kristne tros indhold og praksis og i kristen etik viden om kristendommens historie og nutid færdighed i at arbejde med emner inden for og kristendommen Stk. 2: Undervisningen sigter mod, at faget bidrager til elevernes alsidige personlige udvikling, herunder deres holdningsdannelse og livsførelse eleverne oplever og erkender, at kristendommen kan være et fundament for tro, livsopfattelse og etik eleverne får mulighed for at møde Guds ord til tro og til vækst i troens liv Stk. 3: Faget bidrager til elevernes aktive medleven i og ansvar for et frit og demokratisk samfund ved, at eleverne opnår viden om kristendommens samfundsmæssige og kulturelle udtryk færdighed i at relatere etiske, samfundsmæssige og eksistentielle spørgsmål til kristendommen indsigt i forholdet mellem kristendommen og andre religioner og livssyn Stk. 4: inddrages i undervisningen med henblik på, at eleverne opnår kendskab til disse får forståelse og respekt for mennesker med anden livsopfattelse får en øget forståelse for kristentroens egenart og den kristne missions udfordringer Slutmål for faget kristendomskundskab Efter 9./10. klassetrin at læse og lytte til bibelske beretninger og andre bibelske tekster med udbytte at formidle indsigt i bibelske enkeltberetninger og den samlede bibelske historie på forskellig vis (bibelfortælling, resumé, samtale, poesi, billedkunst...) at forstå og anvende centrale bibelske begreber at orientere sig i, dens skrifter og genrer at benytte håndbøger og andre hjælpemidler i arbejdet med bibelske tekster at relatere bibelske tekster til kristen tro og kristent liv at lade sig udfordre af bibelteksterne Side 3 af 9
4 at drøfte og forholde sig til forskellige forståelser af og enkelttekster fra bibelhistorier, folkelige forståelser og videnskabelige tolkninger at se sammenhænge og brudflader mellem bibelske beretninger, almene livsværdier og samfundsmæssige forhold at redegøre for det centrale indhold i kristentroen at redegøre for, hvad det vil sige at være menneske og at være kristen at drøfte grundlæggende tilværelsesspørgsmål i lyset af kristentroen at beskrive centrale elementer i en kristen trospraksis og betydningen af dem at redegøre for centrale bud og værdier i kristen etik i forhold til medmennesket, samfundet og naturen at genkende og vurdere forskellige etiske argumentationsformer at indgå i etiske diskussioner på basis af en kristen etik og i med- og modspil med andre etiske værdisæt at relatere spørgsmål om kristen tro og etik til relevante bibelske tekster og grundtanker at lade sig udfordre af kristen tro og etik at tilegne sig kristen tro og vokse i livet som kristen for dem, som ønsker dette Kristendommen historisk og nutidigt at forstå højtider, gudstjeneste, ritualer og symboler i kirken og kunne anvende dem at orientere sig i det kirkelige landskab: folkekirken med dens retninger og organisationer, udvalgte kirkesamfund samt tværkirkelige bevægelser at kende kirkehistorien som baggrund for forståelse af aktuelle kirkelige forhold, nationalt og internationalt, samt til forståelse af udfordringer til kirken og kristendommen at drøfte centrale brudflader i forståelsen af og udøvelsen af kristendommen og forholde sig til dem at forstå og forholde sig til den kristne mission og diakoni og deres aktuelle udfordringer at anvende og tolke salmer og kristne sange at bruge salmebogens registre og tekstdel at opleve klassiske og aktuelle kunstneriske udtryk af motiver fra kristendommen og at formulere sig om betydningen og om brugen af dem at redegøre for og vurdere kristendommens og folkekirkens historiske betydning for dansk kultur og samfund at drøfte kristendommens plads i og aktuelle udfordringer til samfundet at redegøre for grundtanker og central trospraksis i udvalgte verdensreligioner at forstå de historiske sammenhænge mellem jødedom, kristendom og islam og kende ligheder og forskelle mellem dem at beskrive og forholde sig til udvalgte religiøse sekter og bevægelser at genkende elementer fra Østens religioner i nyere religiøse strømninger, bevægelser og enkeltfænomener og forholde sig til dem at sammenligne og vurdere grundlæggende træk på tværs af religionerne at perspektivere kristentroen i lyset af andre religioner og livssyn og andre religioner og livssyn i lyset af kristentroen Side 4 af 9
5 at forstå og drøfte religionernes betydning for enkeltpersoner, familier og samfundsmæssige forhold at møde medmennesker med indsigt, et åbent sind og en personlig forankring at leve som aktive og ansvarlige mennesker i et demokratisk og flerkulturelt samfund i en globaliseret verden Delmål efter 6. klassetrin faget kristendomskundskab for færdigheder, der sætter dem i stand til at lytte til bibelske beretninger og arbejde med disse i genfortælling, drama, sang, billedkunst, samtale og diskussioner at forstå og anvende udvalgte bibelske begreber at orientere sig i, dens skrifter og genrer at læse lettilgængelige tekster direkte fra at relatere bibelske tekster til kristen tro og etik at lade sig udfordre af bibelteksterne at se nogle centrale sammenhænge mellem bibelske beretninger og almene livsværdier at udtrykke sig om nogle centrale dele af kristentroen at samtale om, hvad det vil sige at være menneske og at være kristen at drøfte almene tilværelsesspørgsmål i lyset af den kristne tro at kende centrale bud og værdier i kristen etik i forhold til medmennesket og naturen (familie, kammerater, samfund, skole, nærmiljø og natur) at samtale om etiske spørgsmål at udtrykke sig om nogle centrale elementer i en kristen trospraksis og betydningen af dem at begynde at relatere spørgsmål om kristen tro og kristent liv til relevante bibelske tekster og grundtanker at lade sig udfordre af kristen tro og etik at vokse i kristen tro og i livet som kristen for dem, som ønsker dette Kristendommen historisk og nutidigt at forstå højtider, gudstjeneste, ritualer og symboler i kirken at kende til centrale perioder, begivenheder og personer i kirkehistorien at udtrykke sig om kristen mission og diakoni at bruge salmer og kristne sange som udtryksform at bruge salmebogens registre og tekstdel at genkende og reflektere over brugen af bibelske motiver i klassisk og aktuel kunst at kende til elementer af kristendommens betydning for dansk kultur og samfund Ikke-kristne religioner at kende ritualer og højtider i jødedom og islam Side 5 af 9
6 at respektere mennesker med en anden tro Læseplan for faget kristendomskundskab 1. forløb: Børnehaveklasse - 2. klasse Undervisningen i første forløb har sit centrum i det grundlæggende bibelstof om verdens begyndelse, om Guds folks tidlige historie og om Jesu liv. Undervisningen må vægte fortællingen, sangen, samtalen og kreative arbejdsformer, hvor eleverne på mange måder oplever de bibelske beretninger og udtrykker deres oplevelser af dem. I sammenhæng med bibelfortællingen inddrages samtaler om de temaer om Gud og menneskelivet (troslære- og etikemner), som beretningerne indeholder. Enkelte centrale troslære- og etikemner behandles selvstændigt på det niveau og med den erfaringsbaggrund, som er børnenes, ligesom der gives glimt af kirkens liv i fortid og nutid. Undervisningen omfatter især: Urhistorien, patriarkerne og Josef Moses historie, udfrielsen af Ægypten samt ørkenvandringen Jesu livshistorie fra undfangelse til himmelfart og pinse Enkle bibelske beretninger, herunder undere og lignelser Bibelske billeder og symboler Troslære- og etikemner, som udspringer af bibelfortællingen Centrale troslære- og etikemner tilpasset aldersgruppen som fx: Naturen er skabt af Gud, Jeg er skabt af Gud, Familien, Tilgivelse, Døden, Himlen, Bønnen, Dåben Relationen mellem de bibelske beretninger og kirkehøjtiderne Kristendommens historie og nutid Kirken med fokus på højtiderne og kirkerummet Kristen trospraksis i børnehøjde Fortællinger om mission og diakoni Salmer og kristne sange Kristen kunst som musik, litteratur, billedkunst mv. kan inddrages i undervisningen i relevante sammenhænge 2. forløb: klasse I løbet af andet forløb begynder eleverne at interessere sig for en større del af omverdenen i fortid og nutid. Deres læsefærdigheder øges stærkt. Efterhånden kan der inddrages mere selvstændigt arbejde med bibeltekster og mange sider af den kristne tro, etikken og det kirkelige og kristelige liv. Det er således en periode, hvor eleverne kan erobre et stort vidensområde og begynde at forholde sig personligt til det, selv om pubertetens mere personlige og intellektuelle modning stadig hører fremtiden til. Side 6 af 9
7 s budskab må træde frem i undervisningen, så sammenhængen mellem dette og elevernes hverdag, liv og tro står klart. Kundskabsområderne i andet forløb hører sammen, så det ofte er muligt at arbejde med et emne ud fra flere forskellige vinkler. Nogle af emnerne lægger op til tværfagligt samarbejde det gælder fx inden for etik, kirkehistorie og salmer. Undervisningen omfatter en første indføring i livet i hverdag og fest for jøder og muslimer. Undervisningen omfatter især: s tilblivelse og brug Israels historie fra indtagelsen af Kanaans land til Jesu tid Templet, tempeltjeneste og fester i Israel Salmer, ordsprog og profeter i forbindelse med det historiske stof Messiasprofetier Liv og lærdom på Jesu tid Johannes Døberen Beretninger fra Jesu liv: Jesu møde med mennesker, Jesu undere og Jesu lignelser Urkirken og Paulus Forsagelsen Gud Fader Jesus Gud og menneske Jesu stedfortrædende død og opstandelse Helligånden, menigheden og troen Kristen trospraksis: Bibelbrug, Fadervor og bøn, dåb og nadver De ti bud, Det dobbelte kærlighedsbud og Den gyldne regel Etiske emner i relation til elevernes verden fx: Mobning, venskab, bekymringer, taknemmelighed, gavmildhed, gæstfrihed, familieliv, socialt ansvar, skole, arbejde, diakoni, mode, musik, film, computerbrug mv. Kristendommens historie og nutid Kirken med dens gudstjeneste, kirkebygning, kirkeår og kirkelige handlinger Kirkelige symboler Kirkens historie fra oldkirken til reformationen Den katolske kirke Glimt fra missionshistorien Diakoni Salmer, salmebog, salmedigtere og kristne sange Kristen kunst som musik, litteratur, billedkunst mv. kan inddrages i undervisningen i relevante sammenhænge Islam i hverdag og fest Jødedom i hverdag og fest Side 7 af 9
8 3. forløb: 7./ klasse (i 7.kl. erstattes kristendomsundervisning på Davidskolen af konfirmationsforberedelse) I denne fase giver elevernes større modenhed mulighed for, at de kan arbejde med sammenhænge i bibelsk stof, de allerede kender, og arbejde med vanskeligere tekster, temaer og begreber i. Elevernes identitetsudvikling, vågnende engagement i den større omverden samt søgen efter en livstolkning betyder, at det er hensigtsmæssigt at give god plads for at arbejde tematisk med kristendommen, dvs. arbejde med emner inden for troslære og etik. Kirke- og missionshistorie må tilgodeses, så eleverne får en mulighed for at forstå og orientere sig i det kirkelige landskab. Det er ofte muligt at sammenknytte stof på tværs af kundskabsområderne, så emner bliver belyst fra flere vinkler, ligesom brug af gæstelærere, ekskursioner, film, artikler i ungdomsblade mv. kan være med til at gøre undervisningen konkret og erfaringsnær for eleverne. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at de fortsat lærer nyt i faget, og at de får baggrund for og redskaber til selv at arbejde videre med fagets områder, fx gennem kendskab til håndbøger, opslagsværker og hjemmesider. Eleverne må opleve, at tro og liv er nært forbundet, og at kristendommen i kraft af dens kulturelle udtryk har betydning for alle uanset tro. I undervisningen bør der veksles mellem et arbejde med de store linjer, der på få timer giver et overblik over store stofområder, og et fordybelsesarbejde, hvor forskellige arbejdsmetoder benyttes, og eleverne kommer tættere på enkeltemner. Dele af stoffet egner sig til tværfagligt arbejde. I tredje forløb inddrages undervisning i ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser på et grundigere niveau. Eleverne arbejder desuden sammenlignende mellem kristendommen og ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser fx gennem temaarbejde. Undervisningen omfatter især: Bibelbrug og bibelsyn Oversigtsmæssig gennemgang af GT med fokus på centrale begreber og sammenhænge mellem GT og NT Et GT-skrift Jesu liv uddrag af Lukasevangeliet Om Paulus' breve Gudsbilledet, menneskesyn og natursyn samt 1. trosartikel Hvem er Kristus? samt 2. trosartikel At være kristen samt 3. trosartikel Fremtiden: De sidste tider, døden og herlighedshåbet Hvad er kristen etik? Om og etiske normer, fx De 10 bud og Bjergprædikenen Etiske emner i relation til aldersgruppen, fx: Autoriteter, arbejde, penge og forbrug, troværdighed, kristen etik samt bibelske perspektiver på abort, mand og kvinde Kristendommens historie og nutid Kristne kirkesamfund Retninger, bevægelser, organisationer og strømninger i folkekirken Kirken og missionen internationalt Den kirkehistoriske baggrund for kristendommens aktuelle udformning i Danmark og internationalt Side 8 af 9
9 Salmer og kristne sange Kristen kunst som musik, litteratur, billedkunst mv. kan inddrages i undervisningen i relevante sammenhænge Udvalgte verdensreligioner Nyreligiøse bevægelser og strømninger Mødet mellem kristendommen og religionerne 4. forløb: 10. klasse Da der kan være stor forskel på faget i 10. kl. afhængig af elevsammensætningen og hvor mange timer, der er til rådighed til faget på en friskole eller en efterskole, opdeles læseplanen i to dele på 10. klassetrin. Man kan dog hente inspiration fra begge planer. Det anbefales at tage udstrakt hensyn til elevernes ønsker på dette frivillige klassetrin. Der arbejdes videre i forlængelse af 3. forløb, dog med nye emner inden for kundskabsområderne og med mulighed for at uddybe udvalgte elementer. Friskolens 10. klasse Undervisningen omfatter især: Et evangelieskrift, fx Johannesevangeliet i uddrag Personskildringer fra Kirkens lære og kampen mod vranglære Der udvælges emner i samarbejde med eleverne, fx lidelse, frelse, Guds ledelse, venskab, kristendom og politik Kristendommens historie og nutid Kristne personligheder i fortid og nutid Diakonalt arbejde Kristen i et pluralistisk samfund Salmer og kristne sange samt kristen kunst Oversigt over religionernes udbredelse i verden Et emne inden for hovedområdet udvælges Side 9 af 9
Læreplan for faget kristendomskundskab
Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.
Læs mereForslag til læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret af Torben Mathiesen
Forslag til læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret 2017 af Torben Mathiesen Forslag til læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret 2017 af Torben Mathiesen
Læs mereLæreplan kristendomskundskab
Læreplan kristendomskundskab Indholdsfortegnelse Signalement af faget...2 Formål for faget...4 Slutmål for faget...5 Efter 9. klassetrin...5 Delmål for faget...8 Efter 6. klassetrin...8 Læseplan for faget...10
Læs merePædagogisk Forening Foreningen af Kristne Friskoler
Forslag til Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Side 1 af 95 Aulum d. 5. marts 2008 Der har på kristne skoler altid været særlig opmærksomhed på faget kristendomskundskab. Den vejledende
Læs mereReligion på Rygaards skole
Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold
Læs merePå Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:
Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs mereKristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa
2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin
Læs mereKristendomskundskab på kristne skoler Et oplæg til debat. af Torben Mathiesen
Kristendomskundskab på kristne skoler Et oplæg til debat af Torben Mathiesen 31 Kristendomskundskab på kristne skoler Et oplæg til debat af Torben Mathiesen 1 Kristendomskundskab på kristne skoler Forfatter:
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.
Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Læs mereLæreplan for kristendomskundskab på Jakobskolen
Læreplan for kristendomskundskab på Jakobskolen Denne læreplan er udfærdiget på baggrund af FKFs Lærerplan for kristendom fra 2008. Idet vi på Jakobskolen har valgt, at eleverne kan komme til eksamen i
Læs mereEleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions
Læs mereForslag til. Læreplan for faget. kristendomskundskab. på kristne skoler
Forslag til Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler 1 Forord ilgængelig for en bredere kreds i en trykt og en elektronisk udgave. Her er kristendomsfaget gennemtænkt ud fra kristne skolers
Læs mereKristendomskundskab Fælles Mål
Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske
Læs mereÅrsplan for kristendom i 2.a
Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereGrindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom
Læs mereReligion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion
Religion på Institut Sankt Joseph Trinmål for faget religion 1 Udgivet af Institut Sankt Joseph 2017 Redaktion lærer Louise Knudsen lærer Christopher Rude lærer Pia Andersen lærer Birgitte le Fevre Ryom
Læs mereÅrsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020
Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereKristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab
Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereKristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)
Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereBibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse
Læs mereSkolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling
Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for
Læs mereForslag til. Læreplan for faget. kristendomskundskab. på kristne skoler
Forslag til Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler 1 Forord ilgængelig for en bredere kreds i en trykt og en elektronisk udgave. Her er kristendomsfaget gennemtænkt ud fra kristne skolers
Læs mereÅrsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereForslag til. Læreplan for faget. kristendomskundskab. på kristne skoler
Forslag til Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler 1 Forord Det er en glæde hermed at gøre Læreplan 2008 i kristendomskundskab tilgængelig for en bredere kreds i en trykt og en elektronisk
Læs mereBøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereUndervisningsplan. Fag : Kristendom
Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Kristendom Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.
Læs mere4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)
Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs mereKristendomskundskab Læseplan
Kristendomskundskab Læseplan 2019 Indhold 1 Om læseplanens funktion 3 2 Læseplanens opbygning 4 3 Fagets formål og identitet 5 3.1 Fagets formål 5 3.2 Fagets identitet 6 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål
Læs mereKRISTENDOM OG BILLEDKUNST
KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres
Læs mereTPL-skema kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer
Læs mereTPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereEleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark
Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning
Læs mereÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Læs mereKristendomskundskab Faghæfte 2019
Kristendomskundskab Faghæfte 2019 Kristendomskundskab Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 21 Undervisningsvejledning 47 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne
Læs mereTiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s
Klasse: 8.årgang Fag: Kristendom År: 2019/2020 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger
Læs mereFKF kristendomsmateriale Undervisningsforløb i klasse Lærervejledning. Autoriteter
Autoriteter Forfatter: Simon Hauge Lindbjerg, 2019 1 Antal lektioner: 6 Beskrivelse FKF - mål Undervisningsforløbet forholder sig til kundskabsområdet Livsfilosofi og etik i 7.-8. klasse og sætter særligt
Læs mereÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
ÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FÆLLESSKAB Mennesket er skabt til fællesskab med andre mennesker og med Gud. Vi er med i mange fællesskaber: i familien, på arbejdspladsen, sammen
Læs mereÅrsplan for kristendom 2011/2012
33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og
Læs mereGUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.
Læs mere1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU
1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,
Læs mereRelation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold
Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen
Læs mereForenklede Fælles Mål v. John Rydahl
- PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling
Læs mereNår det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2
Læs mereKristendomskundskab 9. klasse 19/20
Formålet for faget kristendomskundskab er at få et indblik i den religiøse, filosofiske og etiske dimension af verden. Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner,
Læs mereÅrsplan for kristendom i 6. klasse 14/15
Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereHVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer
Læs mereLæseplan for faget kristendomskundskab
Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,
Læs mereFra årsplan til emneudtrækning
Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?
Læs mereUndervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis.
Katolsk kristendom Klare mål: Faget katolsk kristendomskundskab har til formål: At lade eleverne se sig selv og verden i relation til Kristus. Undervisningen skal lægge vægt på at bibringe eleverne viden
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereAutoriteter. Et undervisningsforløb til klasse. Udarbejdet af Simon Hauge Lindbjerg, Jakobskolen Aarhus
Autoriteter Et undervisningsforløb til 8. - 9. klasse Udarbejdet af Simon Hauge Lindbjerg, Jakobskolen Aarhus Baggrund for materialet Jeg har valgt at udforme et undervisningsforløb med overskriften: Autoriteter.
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Skoleår: 2016-2017 Livsoplysning/Religion Uge/måned August-oktober efterårsferien Troens folk Folkekirken i Dag Buddhisme Hinduisme Livsfilosofi og etik til religiøse dimensions indhold
Læs mereFælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3
Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Indhold
Læs mereRelation til Fælles Mål
Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil
Læs mereÅrsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen
Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/2019 - Oure Friskole Marina Andersen Eleverne skal i faget religion tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til
Læs mereKRISTENDOMSUNDERVISNING / RELIGION
KAPITEL 7 KRISTENDOMSUNDERVISNING / RELIGION Kristendomsundervisningen skal gives i overensstemmelse med folkekirkens evangelisk-lutherske lære. Den har til formål gennem et levende og interessevækkende
Læs mereSAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til
Læs mereBibelen, anden del. Lektion 2
Lektion 2 Bibelen, anden del Profeterne De profetiske bøger er: Josvabogen, Dommerbogen, 1.-2. Samuelsbog, 1.-2. Kongebog, Esajas bog, Jeremias bog, Ezekiels bog, Hoseas bog, Joels bog, Amos bog, Obedias
Læs mereMenighedsfakultetets tilbud om. foredrag
Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,
Læs mereKRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET
KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for
Læs mereÅrsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015
Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs mereArbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereArbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017
Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.
Læs mereELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS NÆSTEKÆRLIGHED I PRAKSIS Du skal elske din næste som dig selv! Det er kristendommens rettesnor for, hvordan vi skal opføre os over for vores medmennesker.
Læs mere5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION
2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereNår Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 28. april 2013 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,5-15 Salmer: SK: 583 * 393 * 600 * 520 * 588 LL: 583 * 585 * 393 * 600 * 520 * 588 Her mellem påske
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereVEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab
VEJLEDNING til vurdering af elevbesvarelser i Kristendomskundskab Prøvetermin maj-juni 2007 Indledning Nærværende vejledning er tænkt som en støtte for de censorer, der skal vurdere de skriftlige elevbesvarelser
Læs mereFold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet
Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal
Læs mere18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696
18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været
Læs mereKlasse: 3. årgang Fag: Kristendom År: 2017/2018. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? -Kan forklare, hvad en myte er
Årsplan Klasse: 3. årgang Fag: Kristendom År: 2017/2018 Periode Hvornår på året, og hvor lang tid? Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål
Læs mereI 1HF er der aftalt to tværfaglige forløb med historie og samfundsfag. I 2HF vil der både være tværfaglige og enkeltfaglige forløb.
STUDIEPLAN Religion Rudolf Steiner-Skolen i Århus: 1. og 2. HF 2018-20 I 1HF er der aftalt to tværfaglige forløb med historie og samfundsfag. I 2HF vil der både være tværfaglige og enkeltfaglige forløb.
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs mereBøn: Vor Gud og far Lad os leve i din kærlighed Lad kærligheden leve blandt mennesker. Amen
13. trin. I 17. september 2017 Sundkirken 10 Konfirmation af Emil Salmer: 749 I østen 478 Vi kommer 889 Du skal elske 68 Se, hvilket menneske 752 v. 4-5 Gå da frit 696 Kærlighed er lysets kilde Dette hellige
Læs mereIndhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør
Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:
Læs mereTema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse
Tema 12 Trosbekendelser og kunst Kristendommen har altid udtrykt sig i og gennem begreber, symboler og kunst. Du skal kende de vigtigste kristne dogmer og trosbekendelsen, og du skal kende nogle vigtige
Læs mereÅrsplan 6-7. kl 2017/2018
Årsplan 6-7. kl 2017/2018 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereÅrsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015
Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem
Læs mereEnkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC
Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC Det kristendoms- og kirkefaglige område 2016 3K-uddannelsen ved VIA University College udbyder indenfor loven om åben uddannelse en række enkeltfag. Udbuddet indenfor
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kampen om verdensreligionerne. Nedenfor finder du ordkort og opgaveplade i to versioner en let
Læs mereForlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN
1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereHÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS KÆRLIGHEDEN ER STÆRKERE END DØDEN Kærligheden overvinder alt! Det er betydningen af påskens budskab om Jesu død og opstandelse. Fordi døden ikke er det sidste
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereBent Molbech Pedersen Landsleder. Lisbeth Margård Bendix Jensen Konsulent i DFS, Materialer
Forord Vi vil inspirere dig til at skabe relationer Vi er stolte over at kunne præsentere Juniorfrø 1, som er den første bog i en serie af tre grundbøger fra Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS).
Læs mereTrænger evangeliet til en opgradering?
Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre
Læs mereBILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE
BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Bilag 3. Undersøgelsesmateriale...1 Formålet med projektet...1 Hvad skal undersøgelsen give svar
Læs mere