REDNINGSHUNDEN. 37. årgang, nr. 3 / december 2008

Transkript

1 REDNINGSHUNDEN 37. årgang, nr. 3 / december 2008

2

3 Redningshunden årgang, nr. 3, december 2008 INDHOLD Redaktion og udgivelse Redningshunden-Danmark Forord Bestyrelsen informerer Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Valg af bestyrelse Præsentation af kandidaterne Resultat fra prøve i Aalborg Fra læserne Invitation til national IPO-R prøve Invitation til international IPO-R prøve + udtagelse til VM Ændringsforslag til DM for redningshunde Varesalg Indmeldelsesblanket Redningshundebyerne på kortet Adresseliste - redningshundebyerne Aktiviteter Forsiden: Aalborgs redningshunde på smuttur i en Hercules Besøg Tak til bladets annoncører Beredskabsforbundet Deres Boligmiljø / Gardin fagmanden MSE-GRUS Nordea Royal Canin Shop4dogs SignManager 3

4 Redningshunden årgang, nr. 3 december 2008 REDAKTION og udgivelse Redaktion Peter Røndum Søren Schou (ansv) Høstvej 6 Skoleparken Vejby 3600 Frederiks sun d Tlf Tlf Peter: roendum@ .dk Søren: sschou@webspeed.dk Udgivelse Bladet "Redningshunden" udgives af Redningshunden-Danmark, hvis medlem mer hovedsageligt består af hundeførere m.fl. ved redningsberedskaberne i Danmark. Anonyme indlæg optages ikke. "Mud derkastning" er forbudt, mens indlæg, der læg ger op til en sund og saglig de bat, er meget velkom ne. Hjælp redaktionen Uden jeres hjælp og bidrag til bla det kan det mangle den alsidighed, som skal være med til at gøre det spæn dende. Det er jo også rart at få in formationer i bladet om, hvad der rø rer sig omkring red ningshun dene i alle dele af landet. Bladet udkommer normalt 4 gange årlig i et oplag på ca. 200 eksemplarer. Abonnement for en årgang: 100 kr. Annoncer: Hel side kr. Halv side kr. Girokonto: Stof til bladet Sendes til Peter Røndum. Indsendt materiale betragtes som bladets ejendom, medmindre an det aftales. Mate riale kan indsen des un der alle former - håndskre vet, maskinskrevet, DVD/ CD eller . Billeder modtages meget gerne. Redaktionen forbeholder sig ret til at kor rekturrette indsendt mate ri ale. Oplysninger om hundene Redaktionen opfordrer til, at I så vidt mu ligt oplyser hundenes race og fulde stambogsnavne (for DKK-stambogs førte hundes vedkom mende), når I ind sender artikler, ind læg og re sulta ter m.v. 4

5 REDNINGSHUNDEN-DANMARK Redningshunden årgang, nr. 3, december 2008 Som medlemmer af Redningshunden-Danmark (RDA) optages hundeførere og in struktører tilknyttet redningsberedskabet i Danmark. Enhver kan optages som passivt medlem. RDA er medlem af Internationale Rettungshunde-Organisa tion (IRO) og samarbejder med Dansk Kennel Klub (DKK) samt Svenska Brukshundklubben (SBK). Kontingent Aktivt medlem (enkelt): 250 kr. årlig Aktivt medlem (husstand - to personer): 400 kr. årlig Passivt medlem: 100 kr. årlig Bestyrelsen Søren Schou (formand) Skoleparken Frederikssund Tlf sschou@webspeed.dk Helle Jensen (kasserer) Kornvænget Frederikssund Tlf helle.vanilla@mail.dk Lars Jensen Kristtornvej Frederiksværk Tlf lcjensen@ .dk Carina Graversen Ny Høstermarksvej 12, Mou 9280 Storvorde Tlf ina@hunde-viden.dk Charlotte Riber Gulddyssevej Roskilde Tlf charlotteriber@post.cybercity.dk IPO-R dommere (nationale) Lars Christensen - tlf Lars Jensen - tlf Poul Erik Lange - tlf Søren Schou - tlf Konkurrenceudvalg (IRO) Britta Andersen - tlf britta.jakob@andersen.mail.dk (DKK) Peter Røndum - tlf roendum@ .dk Webmaster Lars Jensen 5

6 Redningshunden årgang, nr. 3 december 2008 FORORD 2008 er nu gået, og det er tid til at se tilbage. Sådan har jeg startet december-bladet gennem de sidste 10 år, men fra 2009 er det en ny formand, der skal stå i spidsen for foreningen "Redningshunden-Danmark", så det må være på sin plads at se længere tilbage - på de sidste 10 år. I 1997 overtog Frederikssund udgivelsen af bladet "Redningshunden", som på det tidspunkt ikke havde været udgivet i et par år. Det var også i 1997, vi blev opmærksomme på, at der blev afholdt internationale konkurrencer specielt for redningshunde. Vi fik i den forbindelse stor hjælp fra Dansk Kennel Klub (DKK), som skaffede os prøveprogrammet og kontakterne til udlandet. Vores store problem var, at danske redningshunde ikke var udstyret med et resultathæfte og derfor ikke kunne deltage i sådanne konkurrencer, hverken i udlandet eller herhjemme. Vi foreslog på den baggrund Beredskabsstyrelsen, at de skulle stå for udstedelse af resultathæfter til danske redningshunde. I det svar, vi modtog i brev af fra Brigadechef T.C. Nilsson, gjorde han det klart, "at Beredskabsstyrelsen ikke har hjemmel til at godkende og udstede resultathæfter. Styrelsen kan på den baggrund alene opfordre til, at der etableres en landsdækkende forening efter de almindelige foreningsretlige regler". Konsekvensen af svarbrevet blev, at vi den 29. marts 1998 etablerede foreningen Redningshunden-Danmark. DKK bemyndigede herefter foreningen til at udstede resultathæfter og efter en del korrespondance fik vi også lov til at udstede resultathæfter til blandingshunde. Fra 1998 har danske redningshunde hvert eneste år deltaget ved VM for redningshunde rundt om i verden. I 1999 blev foreningen medlem af Internationale Redningshunde Organisation (IRO). Vi fik også etableret et tæt samarbejde med det svenske "Räddningsverket", som allerede i 1999 foreslog, at vi i samarbejde skulle stå for VM for redningshunde i 2003 i Danmark. VM i Frederikssund 2003 trak virkelig på alles ressourcer. Flere end 100 frivillige hjælpere var med til, at dette VM bliver husket som et af de bedst organiserede. 97 redningshunde fra det meste af verden var med til at sætte fokus på redningshundearbejdet. TV, radio, aviser og ugeblade bragte alle rapporttager fra dette arrangement. Foreningen har siden 1997 haft en plads i "Brugshundeudvalget" under DKK, og i 2004 foreslog DKK, at jeg fik tildelt deres plads i FCI (Federation Cynologique Inter- 6

7 Redningshunden årgang, nr. 3, december 2008 nationale). Her er jeg den danske kontaktperson i spørgsmål omkring redningshunde. Som formand for RDA modtager jeg alle officielle henvendelser fra IRO, som jeg sender videre til bestyrelsen. Når man læser vores medlemsblad, som gennem alle årerne har været foreningens flagskib, har prøver og konkurrencer fyldt meget. Bestyrelsen er ofte blevet kritiseret for, at den koncentrerer sig for meget om redningshundeførere med interesse for prøver og konkurrencer. Men det er ikke tilfældet. At det ofte er prøver og konkurrencer, man kan læse om i bladet, skyldes udelukkende, at det stort set er det eneste, medlemmerne bidrager med. Bladet ville have set helt anderledes ud, hvis I medlemmer skrev om jeres daglige træning og de spændende øvelser, som jeres redningshunde også deltager i. I 2004 blev foreningens hjemmeside lanceret, og den har været flot besøgt lige siden. I 2007 og 2008 valgte foreningen at satse endnu mere på den brede medlemsskare. Den store pung blev fundet frem, og instruktørerne fra politiet, Kaare Dalslet og Søren Bjæverskov, blev hyret til at stå for figurantkurser. Kurserne blev en stor succes med ca. 60 medlemmer som deltagere. Jeg håber, at jeg som formand for RDA kan nå at være med til at gøre det økonomisk muligt at afholde endnu et spændende kursus i 2009 for den brede medlemsskare. Jeg takker for den tillid, som I medlemmer har vist mig gennem alle årerne. Det har været utroligt spændende at stå i spidsen for RDA, hvor jeg har haft mulighed for at møde mange fantastiske mennesker, som brænder ligeså meget for redningshundearbejdet, som jeg selv gør. Til den nye formand vil jeg ønske, at du får lige så mange spændende oplevelser, som jeg har haft. Fokuser på den brede medlemsskare og undgå at gå i dialog med snævertsynede personer. RDA er ikke en del af IRO, men IRO er en af RDA s samarbejdspartnere på lige fod med som så mange andre. På hele bestyrelsens og redaktionens vegne ønsker jeg alle en glædelig jul samt et stille og hundevenligt nytår. Held og lykke fremover Søren Schou formand 7

8 Redningshunden årgang, nr. 3 december 2008 BESTYRELSEN informerer Økonomisk tilskud fra RDA Når der er penge til det, giver RDA økonomisk tilskud til hundeførere, som på RDA's vegne stiller til følgende arrangementer: Internationale IPO-R prøver/konkurrencer i udlandet (i disciplinerne spor, rundering og ruinsøg) IPOR VM IRO's Mission Readiness Test i udlandet IRO arrangerede kurser i udlandet i ruinsøg, rundering og spor DKK's sporhunde-dm (samt VM) DKK's DM (samt NM) i De Nordiske Discipliner (spor og rundering). Tilskuddet vil være betaling af startgebyret og, hvis det foregår i udlandet, tilskud til rejseomkostninger. Ansøgning sendes til formanden inden prøven/konkurrencen. Ansøgeren får herefter besked om tilskuddets størrelse. samtlige deltagere samt andet, der kan være relevant for deltagere i fremtidige tilsvarende arrangementer. Er rapporten ikke skrevet som angivet, eller overholdes afleveringsfristen ikke, bortfalder tilskuddet. Der kan ydes tilskud til maks. to internationale arrangementer pr. aktivt medlem pr. år. DM for redningshunde Randers står for DM Vi mangler stadig en by, som vil stå for DM Bliv medlem af Beredskabsforbundet GRATIS Dit medlemskab af RDA giver dig adgang til gratis at blive medlem af Beredskabsforbundet. Hvis du ønsker dette, kan du give besked til RDA's kasserer, Helle Jensen, der vil sørge for din tilmelding. Udbetaling sker efter hjemkomst under forudsætning af, at der senest 14 dage efter prøven/konkurrencen er afleveret en fyldestgørende rapport og helst også fotos til bladets redaktion. Rapporten skal være udformet således, at bladets læsere får et godt indblik i, hvordan det aktuelle arrangement er foregået, bedømmelser, personlige oplevelser for 8

9 Redningshunden årgang, nr. 3, december 2008 Indkaldelse til EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING i REDNINGSHUNDEN-DANMARK Tirsdag den 6. januar 2009 ved "ruinen" for enden af Ellehammervej 3600 Frederikssund kl Eneste punkt på dagsordenen er udskydelse af afholdelse af ordinær generalforsamling med en måned. Begrundelsen er, at bestyrelsen arbejder på at afholde træningssamling for medlemmerne samtidig med afholdelse af den ordinære generalforsamling. Her mangler vi stadig tilsagn og en endelig dato fra de udenlandske instruktører. Når kurset falder på plads, meldes datoen for den ordinære generalforsamling ud. Søren Schou formand RDA 9

10 Redningshunden årgang, nr. 3 december 2008 VALG AF BESTYRELSE Følgende aktive og valgbare medlemmer har rettidigt meddelt, at de ønsker at stille op til bestyrelsen for RDA: Kirsten Savnik Niels B. Olsen Carina Graversen Marianne Kolind Karina Pedersen Torben Pedersen Der er således opstillet flere kandidater, end der er bestyrelsesposter på valg. Derfor udskrives hermed kampvalg. De opstillede kandidater er i den forbindelse blevet opfordret til at sende et indlæg til bladet om dem selv, hvorfor de stiller op, og hvad de vil gøre for foreningen. (se andet sted i bladet) I overensstemmelse med RDA's vedtægt foregår afstemningen skriftligt på den måde, at RDA's aktive medlemmer pr. brev modtager en stemmeseddel samt en svarkuvert. Sammen med valgmaterialet er afstemningsregler og frist angivet, jf. vedtægtens 3, stk. 2. De kanditater, som ikke opnår tilstrækkeligt med stemmer, indtræder automatisk som førstesuppleant henholdsvis andensuppleant - afhængig af antal medlemmer, der har stemt på dem. Med venlig hilsen Michael Jensen revisor 10

11

12 Redningshunden årgang, nr. 3 december 2008 KANDIDAT PORTRÆT Navn: Beredskab: RDA i dag: Kirsten Savnik Roskilde Beredskab (instruktør, hundefører) Medlem Kandidat til: Formand, bestyrelsespost Jeg har min daglige gang i Roskilde Beredskab som hundefører og instruktør. Min begrundelse for at stille op til bestyrelsen i RDA som enten formand eller bestyrelsesmedlem er, at jeg vil arbejde for, at de danske redningshundeførere får mulighed for videreudvikling af træningen med deres redningshunde både ved brug af instruktører/ træningsmetoder af folk udenfor Beredskabet. Videreudviklingen af de danske redningshundeførere skal ske ved at fremme kursusaktiviteten i Danmark, men også i større grad ved at flere hundeførere begynder at tage de tilbud gennem bl.a. IRO, hvor der både bliver arrangeret kurser for hundeførere og instruktører. Jeg har selv deltaget på kurser gennem IRO og har lært rigtig mange træningsmetoder og ikke mindst fif til, hvordan man opnår de bedste resultater. Foreningens vigtigste formål er at fremme de danske hundeføreres mulighed for dygtiggørelse gennem national og international kursusaktivitet. Med venlig hilsen Kirsten Savnik Roskilde 12

13 KANDIDAT PORTRÆT Redningshunden årgang, nr. 3, december 2008 Navn: Beredskab: RDA i dag: Niels B. Olsen Roskilde Beredskab (instruktør, hundefører) Medlem Kandidat til: Bestyrelsespost Jeg stiller op til RDA s bestyrelse, fordi jeg har en idé om, hvad bestyrelsen skal arbejde med. Bestyrelsen skal give jer danske redningshunde mulighed for at komme ud i Europa og prøve kræfter med andre landes redningshunde og samtidig lære om andre træningsmetoder i disse lande. Jeg har selv rejst i 10 år og har lært mange ting. Træning/prøver, konkurrencer og VM - alt der rører sig gennem IRO (International redningshundeorganisation). Det er den største mulighed for danske redningshunde at komme ud og opleve en masse. Med venlig hilsen Niels B. Olsen Roskilde 13

14 Redningshunden årgang, nr. 3 december 2008 KANDIDAT PORTRÆT "Foreningen" hvad vil vi med den?!? Efter seneste blad af "Redningshunden" og udsigten til en generalforsamling i 2009, hvor så godt som hele den nuværende bestyrelse går af, satte vi os i Aalborg sammen for at diskutere fremtiden for RDA. Vi mener her i Aalborg, at der er et behov for en forening til at samle alle landets hundeførere, og for at sikre foreningens fremtid, var der ikke mindre end 9 hundeførere, der var villige til at stille op til bestyrelsen heraf er vi så blevet enige om de 4, der nu stiller op og som supplerer hinanden bedst muligt; men selvfølgelig stadigvæk med fuld opbakning fra de 5, der har trukket sig. Dette betyder også, at alle 4 kandidater fra Aalborg har samme visioner for den fremtidige drift, hvorfor vi har valgt at lave denne fælles præsentation af vores idéer for foreningen. Såfremt vi ikke alle 4 bliver valgt til bestyrelsen, er de, der bliver valgt, selvfølgelig meget opsat på at få det fremtidige samarbejde med øvrige bestyrelsesmedlemmer til at fungere optimalt. Vores overordnede mål for foreningen er at videreføre de opgaver, der på nuværende tidspunkt ligger i foreningen. Dette vil vi gøre ved at dele opgaverne op i 3 overordnede fokuspunkter, hvor vi så i bestyrelsen hver vil tage ansvaret for et specifikt område; men samtidig selvfølgelig stadigvæk arbejde sammen som en samlet bestyrelse. Vi har forsøgt at skitsere de 3 fokuspunkter herunder med nogle af de opgaver, vi mener, der kan og bør varetages af foreningen. Antallet af arrangementer og ikke mindst valget af, hvilke aktiviteter der i første omgang skal føres ud i livet, vil afhænge af medlemmernes ønsker. Så bliver vi valgt ind, håber vi derfor, at medlemmerne også fremover vil være med til at tegne foreningen ved at komme med tilbagemeldinger angående ønsker og forventninger til bestyrelsen. De overordnede fokuspunkter, vi vil arbejde med, vil være: UDDANNELSE Vi mener, der er et stort behov for videreuddannelse af både hundeførere og instruktører. Vi vil prioritere det meget højt, at der hvert år arrangeres mindst én trænings-weekend for alle foreningens medlemmer. Denne træningsweekend forestiller vi os kunne gå på tur fra by til by på samme måde som DM for redningshunde; men hvor RDA er med til at koordinere planlægningen og også økonomisk er med til at støtte massivt op omkring arrangementet. Dette punkt mener vi bør have førsteprioritet i foreningen, både hvad angår økonomi og ressourcer, da det vil kunne komme alle hundeførere til gode, og samtidig bidrage til, at vi får lært hinanden at kende meget bedre på tværs af redningshundebyerne. 14

15 KANDIDAT PORTRÆT Redningshunden årgang, nr. 3, december 2008 Derudover vi foreslå, at der hvert andet år afholdes et instruktørseminar magen til dem, Styrelsen afholdt i Tinglev i 2004 og Da det umiddelbart ikke tegner til, at Styrelsen vil fortsætte med disse seminarer, kunne opgaven fremover ligge i RDA, hvor der kunne arrangeres et kursus med dygtige instruktører fra ind- og udland. Hermed kunne instruktørerne diskutere træningsmetoder på tværs af redningshundebyerne, og i det hele taget få indblik i, hvad der foregår rundt omkring i landet. Vi mener ligeledes, at uddannelse af vores redningshundeinstruktører bør have meget høj prioritet, da det vil komme alle redningshundeførere til gode. Sidst men ikke mindst vil vi arbejde på at få en hjemmeside op at stå med mange træningsartikler, som medlemmerne kan logge ind og læse. INDSATSER Et andet punkt, der bør have høj prioritet, er naturligvis at arbejde på, at redningshundene bliver mere brugt indsatsmæssigt i Danmark. Indsatsmæssigt mener vi også, det er vigtigt at få hentet en del viden til landet i forhold til krav til redningshunde på internationalt plan samt ikke mindst opdateret viden om indsatstaktik. Selve opgaven med at få redningshundene mere på indsats er naturligvis ikke noget, der ligger som en del af foreningens opgaver. Alligevel håber vi at kunne bidrage med synliggørelse af redningshundenes kompetencer og især ved at arrangere træningsweekender og øvelser at kunne være med til at højne standarden for de danske redningshunde. Et øget niveau hos hundene kan forhåbentlig være en af de faktorer, der får politiet til at åbne øjnene for de ressourcer, der er hos redningshundene. Med hensyn til at hente ny viden til Danmark mener vi dog, at RDA kan have en afgørende betydning. Den internationale redningshundeorganisation (IRO) afholder hvert år et symposium på 3 4 dage, hvor man diskuterer forskellige forhold vedrørende redningshunde, og hvor de seneste krav i forhold til redningshunde på international indsats bliver forklaret. Vi mener helt klart, at det kunne være en stor fordel at have en repræsentant fra Danmark med her, og vi vil derfor arbejde på at søge sponsorer og anden økonomisk støtte til at kunne sende en fra bestyrelsen afsted til dette årlige symposium. Derudover afholdes der i IRO hvert år flere indsatsøvelser samt den egentlige indsatstest "mission-readiness", der certificerer hunde til international indsats. 15

16 Redningshunden årgang, nr. 3 december 2008 KANDIDAT PORTRÆT Vi håber naturligvis, at flere danske hundeførere vil have interesse i at deltage i disse øvelser og tests, så vi kan hente vigtig viden hjem. Vi vil desuden arbejde på, at der arrangeres tilsvarende øvelser i Danmark f.eks. en øvelse svarende til den gamle "øvelse Jordskælv", hvor hunde og hundeførere har mulighed for at blive testet under stressende forhold. Disse øvelser skal naturligvis være for alle godkendte redningshunde og uden krav om bestået IRO-prøver. KONKURRENCER / PRØVER Det sidste af fokuspunkterne er konkurrencer og prøver. RDA står på nuværende tidspunkt for koordineringen af DM for redningshunde, hvilket vi naturligvis vil blive ved med i samme ånd, som det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Derudover er RDA medlem af IRO, hvilket vi naturligvis også fortsat vil være. Herunder ligger også, at Danmark siden 2004 har afholdt en international IRO-prøve og et antal nationale prøver om året, hvilket vi også vil fortsætte i samme ånd, som det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Dette var lidt omkring vores visioner for foreningen, som vi alle er enige om. På de næste sider er der desuden en kort præsentation af hver enkelt kandidat Med venlig hilsen Carina Graversen, Marianne Kolind, Karina Pedersen og Torben Pedersen Aalborg 16

17 KANDIDAT PORTRÆT Redningshunden årgang, nr. 3, december 2008 Navn: Beredskab: RDA i dag: Carina Graversen Aalborg Beredskab (instruktør, censor, hundefører) Bestyrelsesmedlem Kandidat til: Formand, bestyrelsespost Jeg har været medlem af RDA siden foråret 2003, og er i øjeblikket bestyrelsesmedlem i foreningen. Nogle vil måske undre sig over, at jeg stiller op til formandsposten, da jeg ifølge de forrige nummer af "Redningshunden" ikke ønskede genvalg. Dette skyldes naturligvis ikke samarbejdsproblemer med den nuværende bestyrelse; men derimod at min job-situation på daværende tidspunkt så meget usikker ud. Min nuværende ansættelse på Aalborg sygehus udløber 1. juli 2009, og jeg har først her i slutningen af november fået den forlænget til 1. juli Dette betyder, at jeg slipper for at flytte pga. job, og jeg derfor har tid og overskud til at fortsætte i bestyrelsen. Mine hovedinteresser i forhold til bestyrelsesarbejdet er først og fremmest det indsatsmæssige aspekt af redningshundearbejdet incl. at arrangere indsatsøvelser. Herudover interesserer jeg mig meget for uddannelse af både instruktører og hundeførere. Derudover vil jeg gerne tage mig af hjemmesiden samt naturligvis hjælpe de øvrige bestyrelsesmedlemmer, og dermed sørge for at holde alle trådene samlet. Min erfaring med redningshundearbejdet strækker sig tilbage til 2001, hvor jeg startede med den ældste af mine hunde, "Tikki". Tikki har været redningshund i 7 år nu, og jeg forventer at skulle have den yngste af mine hunde, "Cabby", til redningshundeprøve i foråret Jeg blev uddannet redningshundeinstruktør i 2002, og har siden 2006 været censor ved redningshundeprøver/mønstringer. Derudover har jeg været leder af hundetjenesten i Aalborg siden oktober Med venlig hilsen Carina Graversen Aalborg 17

18 Redningshunden årgang, nr. 3 december 2008 KANDIDAT PORTRÆT Navn: Beredskab: RDA i dag: Marianne Kolind Aalborg Beredskab (hundefører) Medlem Kandidat til: Bestyrelsespost Mine interesser i forhold til bestyrelsesarbejdet er især at arbejde på at synliggøre redningshundene og deres kompetencer, så vi forhåbentlig kan blive brugt mere fremover til det vi er gode til. Dette indebærer at jeg gerne vil arbejde på at arrangere prøver og anden form for uddannelse, der minder så meget som muligt om de situationer vi kan blive sendt ud til samt være med til at arrangere videreuddannelse af både instruktører og hundeførere, så vi sikrer at de dygtige folk vi har her i Danmark fortsat ønsker at beskæftige sig med redningshundearbejdet. Min erfaring med redningshundearbejdet strækker sig tilbage til 2004, hvor jeg startede med min hund "Zeppo". Zeppo blev godkendt redningshund i oktober 2006 og nogle kan måske huske en artikel i DKKs medlemsblad "Hunden" om Zeppos uddannelse til redningshund Ud over at træne redningshund, træner jeg også DKKs lydighedsprogram, hvor Zeppo er i klasse 3. Dette træner vi blandt andet i tollerklubben, hvor jeg er formand for kreds Nord så jeg har derfor på forhånd en del erfaring med foreningsarbejdet fra en civil hundeklub. Med venlig hilsen Marianne Kolind Aalborg 18

19 KANDIDAT PORTRÆT Redningshunden årgang, nr. 3, december 2008 Navn: Beredskab: RDA i dag: Karina Pedersen Aalborg Beredskab (hundefører) Medlem Kandidat til: Bestyrelsespost Mine interesser i bestyrelsesarbejdet vil være uddannelse, da jeg mener det er utroligt vigtig at være "Up to date" med nye træningsmetoder samt læring. Man kan altid lærer nyt, og fra hvert kursus kan man altid komme lidt i sin egen rygsæk. Min erfaring med redningshundearbejdet strækker sig tilbage til 2006, hvor jeg startede med den ældste af mine hunde i beredskabscenter Aalborg; men jeg måtte desværre afbryde uddannelsen af ham, og i stedet for startede jeg med den yngste af mine hunde, "Salsa". "Salsa" er en border collie, og jeg forventer at stille til redningshundeprøve med hende i Ud over at træne redningshund, er jeg uddannet hundeadfærdsinstruktør og clickerinstrukør i 2004 og agilityinstruktør i Jeg har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde, hvor jeg har siddet i bestyrelsen i en fodboldforening i 90érne samt en civil hundeforening i 5 år for nylig. Derudover har jeg siddet i bestyrelsen i Agility i DGI Østjylland samt arbejdet i DGI Randers, hvor jeg lavede kurser, turneringsplaner samt kursusmateriale. Derudover løber jeg agility på højt niveau med mine egne hunde. Med venlig hilsen Karina Pedersen Aalborg 19

20 Redningshunden årgang, nr. 3 december 2008 KANDIDAT PORTRÆT Navn: Beredskab: RDA i dag: Torben Pedersen Aalborg Beredskab (instruktør, censor, hundefører) Medlem Kandidat til: Bestyrelsespost Mine interesser i bestyrelsesarbejdet vil være at arrangere og koordinere prøver og konkurrencer, da jeg synes det er vigtigt at vi bla. bibeholder DM for redningshunde - som ud over at hædre de dygtigste redningshunde vi har i Danmark også har et socialt aspekt, hvor hundeførere og instruktører fra hele landet har mulighed for at mødes én gang om året. Derudover interesserer jeg mig meget for IRO-prøverne, som efter min mening også er en god måde at hente viden på, ved at deltage i internationale prøver med dommere med stor indsatsmæssig erfaring med redningshunde. Min erfaring med redningshundearbejdet strækker sig tilbage til 2007, hvor jeg startede i Beredskabscenter Aalborg med min border collie "Nico". Nico blev godkendt redningshund i april 2008, og har ligeledes bestået A-prøven i ruinsøg. Før jeg startede med at træne redningshund, trænede jeg DKKs lydighedsprogram i 5 år dette er dog helt lagt på hylden nu, da både Nico og jeg synes det er meget mere spændende at træne redningshundeprogrammet, og hellere vil bruge al vores energi her. I forhold til bestyrelsesarbejdet er min helt store kompetence, at jeg er god til at få tingene til at lykkedes når vi holder træningsweekender og prøver her i Aalborg, er det ofte mig der sørger for de praktiske opgaver som f.eks. at skaffe nye spændende træningsarealer, sørge for aftaler mht. forplejning, skaffe sponsorater og lignende, og dette vil jeg naturligvis også gerne varetage i foreningen som bestyrelsens "praktiske gris". Arbejdsmæssigt er jeg varmemester i et boligselskab, hvor jeg også er tillidsmand for alle ejendomsfunktionærer, og dette giver mig naturligvis også nogle erfaringer i forhold til håndtering af forskellige mennesketyper, hvilket jo også nogle gange kan være meget relevant i forhold til at sidde i en bestyrelse og varetage samtlige medlemmers interesser. 20 Med venlig hilsen Torben Pedersen Aalborg

21

22 22 Redningshunden årgang, nr. 3 december 2008

23 Redningshunden årgang, nr. 3, december 2008 FRA LÆSERNE Kelloggs har bestået Mission Readiness Test og er dermed godkendt til international udsendelse gennem IRO Vi havde i nogle år gået og talt om, at det ville være spændende at deltage i den test, som IRO bruger til godkendelse af deres indsatshunde blev året, hvor vi prøvede kræfter med denne test. En test som rigtig mange hundeførere har deltaget i, mens kun en mindre del har bestået med tilfredsstillende resultat. Dags dato er der kun 57, der har bestået testen, som har været gennemført siden Hundene skal godkendes hvert andet år for at stå på listen. Vi var meget spændte på, hvad sådan en test ville gå ud på. Vi har begge deltaget på en del øvelser både i Danmark og udlandet og havde hørt en del fra såvel de danske som udenlandske hundeførere, der tidligere havde deltaget i denne test. I år skulle testen (den europæiske) være i Dresden i Tyskland. Testen var over 36 timer fra start til slut. Vi skulle være med på den første test fra den oktober, mens der ligeledes var en test den november. I alt stillede 36 hundeførere til testen halvdelen ved den første test og næste halvdel en ved den efterfølgende test. Det, vi vidste omkring testen, var, at der var 7 indsatser med hundene af 20 minutters varighed. At vi skulle gå efter GPS/kort på en strækning af 10 km i et stræk. Gennemføre praktiske tests i udførelse af førstehjælp til hunde og mennesker - og ikke mindst skulle vi gennem en nedfiringsopgave, hvor både hundeførere og hunde skulle fires ned fra en 1 sal. Sidst men ikke mindst skulle vi kunne gennemgå diverse INSARAG guidelines, hvilket øvelsen i øvrigt var opbygget omkring. Men for os startede øvelsen i realiteten allerede 12 timer inden, idet det var den tid, som vi skulle bruge på at komme til Dresden. Bilen godt pakket kørte vi mod Dresden, hvor vi ankom omkring kl. 17, lige tids nok til at få et "solidt" måltid, inden vi skulle leve på feltfod de næste 48 timer. Kl. 18 gik det løs, og vi var utroligt spændte på de kommende strabadser. Hundeførere, teamledere og ikke mindst hjælpere strømmede ind fra hele Europa ja, sågar var der observatører fra Singapore og Cambodia. Vi kom på team 3 her skulle vi være sammen med 1 hundefører og teamleder fra Kroatien. 23

24 Redningshunden årgang, nr. 3 december 2008 Efter vi havde meldt vores ankomst og var blevet registreret, var det ellers med finde alt vores grej frem og få det pakket over i et andet køretøj, der skulle kører os til vores camp under selve testen. Efter at have forladt vores bil var der ikke mulighed for at komme retur til den, før øvelsen var slut. Så vi skulle huske alt. Campen var indrettet sådan, at vi havde adgang til toilet og vand. Resten inkl. mad skulle vi selv have med fra starten. Der var ingen mulighed for at købe noget undervejs. Mad på turen havde vi nok af, men det var mere med at få tid til at spise den. En af de oplevelser, vi havde, var, at man mere eller mindre mister sin tidsfornemmelse, selv om man har ur på. Man skal tage sig tid til at spise, give hundene mad, når der er tid til det, og ikke mindst skal man huske at lufte hundene, for det ved man ikke, om der er mulighed for senere. Vi syntes, at vi havde meget grej med, og vi var lidt i tvivl, om det var ok, at vi tog alt det med. Men vores mængde var som en dråbe i forhold til, hvad de andre teams havde med. De andre teams havde kæmpe mandskabstelte med, varmekanoner, opholdstelte og ikke mindste kokke og andre hjælpere. Det var noget af en modsætning til vores tomandstelte uden varme, bortset fra den vi selv generede, hvor vi skulle leve sammen med vores hunde de næste 48 timer. Umiddelbart kan man godt sige, at det måske var en smule overdrevet med det grej, de andre teams havde med, men det syntes vi ikke, da vi stod under selve øvelsen. Det havde nu været dejligt at kunne have sovet i et telt, der havde været opvarmet og ikke mindst kunne have stået og ikke mindst siddet i læ i. Vi havde kørt i godt vejr næsten hele vejen, lige indtil ca. 50 km før Dresden så begyndte det ellers at regne meget voldsomt, og det ville bare ingen ende tage. Det væltede bare ned, så ingen tvivl om, at det ville blive en noget våd øvelse. Det var ikke det mest rare at skulle tænke på, at vi kunne risikere en øvelse, hvor det ville regne fra start til slut, men det havde vi jo også prøvet på en tidligere øvelse jordskælv. Men heldigvis var vi fortsat uvidende om de kommende strabadser. Den første udfordring, vi blev udsat for, var, da vi med al vores grej blev sat af på en mark det skal i den forbindelse lige bemærkes, at himlen fortsat havde åbnet for alle sine sluser. Selv om vi knoklede som små myrer for at få slået vores telte op det havde vi selvfølgelig øvet os på hjemmefra, nåede vores tasker at blive meget fugtige. Vi havde nemlig ikke lige tænkt på, at en presenning her havde gjort underværker. Så selv om vi havde pakket alt vores tøj ind i plastikposer var det noget af en fug- 24

25 Redningshunden årgang, nr. 3, december 2008 tig fornøjelse at være i teltet sammen med sine fugtige tasker og ikke mindst nogen meget våde hunde. Lige inden at bilen, der har kørt os ud til campen, kørte af sted for at hente de resterende teams, fik vi af vide, at øvelsen i realiteten gik i gang kl. 6 den efterfølgende dag. Efter vi havde fået etableret os, var klokken gået hen og blevet kl. 23 så vi så lidt frem til nogle rare timer på langs. Men sådan skulle det alligevel ikke gå, for helt frem til kl. 2 ankom der løbende flere og flere teams, der selvfølgelig skulle sætte deres telte og ikke mindst el-generatorer op. Samtidig var det noget af en kold fornøjelse det er utroligt, som man kan komme helt ned i sin sovepose, så hovedet bliver helt dækket. Vi syntes ellers, at vi havde forsikret os mod kulden ved bl.a. at have taget et rensdyrskind med men for Kirstens vedkommende blev halvdelen delt med Kelloggs, der virkelig nød at have rensdyrskindet liggende over sig og få varmen. Næste morgen var det med at få tændt for gasblusset, så vi kunne få noget at varme os på efter en nat, hvor temperaturen havde været nede under frysepunktet. Kl. 06 mødte vi vores kommende team - vi kendte dem rent faktisk allerede, idet de var vores værter fra VM i Kroatien. Super søde mennesker. Den anden hundefører havde en labradortæve - det var specielt Kelloggs meget glad for. Men det gik hurtigt over efter de første indsatser. Efter lige af have hilst på hinanden fik vi at vide, at vi nu lå i 15 minutters beredskab. For at se, om vi kunne indhente nogle af de forsømte timer, gik vi efterfølgende retur til vores telte og lagde os til at sove igen. Det blev til et par timer inden alarmeringen kom. Så var det ellers med at komme ud af soveposen og af sted. De første områder viste sig at være et sted, hvor der var 3 indsatser. Alle af 20 minutters varighed. Vi troede, at vi ville have 15 minutters pause mellem indsatserne, men sådan var det ikke. Vi fik overhovedet ingen pauser i den kommende time vi gik fra indsats til indsats. Hundene skulle arbejde i en time uden pause, udover den de fik, når de gik fra den ene indsat til den anden. Indsatserne var planlagt sådan, at hundene skulle arbejde meget selvstændigt. Som hundeførere havde vi kun et meget begrænset område, vi kunne bevæge os i, og vi havde ikke mulighed for at se, om hunden havde været over det hele. I det ene af indsatsområderne var der overhovedet ingen figuranter men det vidste vi selvfølgelig ikke. Det var tydeligt, at hundene var noget frustrerede over, at der ikke var nogen figuranter og at dommer samt diverse forstyrrende personer nærmest løb rundt i enden på hundene, som var de i kort line. 25

26 Redningshunden årgang, nr. 3 december 2008 Yderligere var der, set ud fra vores hundes reaktion udlagt en del afledningsfært i form af blod, kød og døde dyr. Det var tydeligt at se, at vores hunde var tydeligt mærkede af diverse afledningsfærter. På den ene af indsatserne var hundene således konstant meget opsatte af diverse ting og sager (noget vi efterfølgende har konkluderet) vi kunne jo kun se hundene i det fjerne, så det var noget af en udfordring, om vi skulle råbe til hundene at de skulle arbejde eller om de i realiteten arbejdede. Vi er efterfølgende blevet noget klogere, idet der på denne indsats ingen figuranter var overhovedet så vi skal lige love for, at hundene rigtig har hygget sig. Vi har efter indsatsen ikke fundet ud af, hvad der var udlagt i eftersøgningsområdet om det er godt eller skidt lader vi være op til den enkelte læser. Det var dog ikke noget, som har gjort vores hunde syge. Den anden af de tre indsatser var i en nedlagt fabriksbygning, hvor der var kælder med mørklagte rum. De havde her 3 figuranter, hvoraf den ene figurant var placeret i et mørkt rum. Det var ligeledes i denne indsats, at vi for første gang stiftede bekendtskab med diverse smadrede glas og ikke mindst smadrede flasker. Den eneste tanke vi havde her var, at det var godt, at vi havde vores førstehjælpsudstyr med. Mange af de efterfølgende indsatser var ligeledes præget af en stor, stor mængde smadrede glas/flasker. Det skal i den forbindelse bemærkes, at vi ikke hørte, at der var nogen hunde der kom til skade men det var altså meget slemt! Sidste af de tre indsatser var i en forholdsvis overskuelig bygning, men her havde de gemt figuranterne i dele af bygningen, hvor der ikke umiddelbart var adgang andet end ude fra. Så her skulle vi hundeførere være opmærksomme på, om vi havde været hele bygningen rundt. Her var der gemt 2 figuranter. Efter indsatsen blev vi kørt retur til campen. Her var det snart gået hen og blevet frokosttid, så vi skyndte os at lave noget varm mad og fik noget varmt at drikke, og ikke mindst gav vi hundene noget at spise og luftede dem ordentligt. Det havde der jo ikke været tid til! Derefter var det med at komme ind og hvile, indtil der igen skulle være indsats. Der gik vel et par timer, inden vi igen skulle ud. Det var i mellemtiden gået hen og blevet mørkt, hvilket var tilfældet for de efterfølgende indsatser. Godt vi havde nået at få noget at spise, idet vi ikke kom retur til campen de næste 14 timer. Ved denne indsats skulle vi ud og eftersøge i ruinområde det ruinområde, som BRH træner i til daglig. Ruinanlægget er opbygget som i virkeligheden. Det var store 26

27 Redningshunden årgang, nr. 3, december 2008 ruinblokke, som næsten var umulige at bevæge sig rundt i både for hunde og mennesker. Det gjorde det ikke bedre, at jernet i betonet stak ud, som var det lige faldet sammen. Samtidig havde de indrettet et rum i et hus, hvor der for hver kvadratmeter hang flasker ned fra loftet så det var tydeligt, at selv om hundene havde en fært udenfor huset, havde de pga. de mange flasker svært med at lokalisere figuranten, når de kom ned i rummet. Vi fandt i denne indsat 3 figuranter. Vi blev efterfølgende kørt direkte videre til de næste indsatser, som var i et nedlagt fabriksområde. Her skulle vi i to indsatser. I den første indsats have vi kun et meget begrænset område at bevæge os på. De havde placeret figuranterne sådan, at hundene konstant skulle løbe forbi den første. Det var noget af en udfordring, selv om vi måtte sætte hundene i gang ved den først fundne, var det utrolig svært at få hundene længere ud i området. Begge vores hunde fandt den første figurant op til flere gange. Det var faktisk meget stressende for vores hunde, at figuranten ikke blev taget ud af området. Vi fandt ved denne indsats to figuranter. Efter 20 minutter og tiden var gået, kunne vi således heller ikke sige, at området var 100 % gennemsøgt, som de øvrige seks indsatser. Idet det havde været utrolig svært at dirigere sin hund forbi de allerede fundne figuranter. Da det var overstået, var det direkte videre til den næste indsats, som var en kombination af rundering og eftersøgning i en ruin. Her fandt vi ligeledes to figuranter. Det ville nu være rart at komme retur til campen, men sådan skulle det ikke være. Efter indsatsen var det direkte af sted på march i mørke kl. 4 om morgenen det var omkring 10 km med fuld oppakning. Vi fik at vide, at det var forventet, at vi ankom til næste indsatssted ca. 2 timer senere. Vi klarede den på 2½ time med pauser undervejs. Vores teamleder havde heldigvis 100 % styr på læsning af håndholdt GPS, men det havde man lige ændret således, at vi blot fik udleveret et kort, hvor der ikke engang var skrevet noget omkring målestoksforhold. Heldigvis slog det ikke vores teamleder ud af "kurs" - han skjulte i hvert fald godt, hvis han var usikker på opgaven. Samtidig fik vi en tilbagemelding om, at det forrige hold var formodet at være faret vild. Vi var alle inkl. vores teamleder utrolig glade og ikke mindst næsten fuldstændige udmattede/trætte - altså os hundeførere, da vi ankom til næste indsats. Endnu engang kunne vi konkludere, at beredskabsstøvler ikke er designet til march! Stor ros til vores teamleder, der virkelig var dygtig og klarede opgaven over for os 27

28 Redningshunden årgang, nr. 3 december utrolig flot. En gang var han i tvivl og her gik han selv over to km, idet han vidste, at vi alle var ved at være godt "brugte". Denne indsat viste sig at være i en nedlagt badeanstalt det var en kæmpe bygning i tre etager, hvor vi ikke havde adgang til stueetagen og ikke måtte gå frem i bygningen, før hundene havde afsøgt området. Vinduerne på første og anden sal var ødelagte, så hundene kunne teoretisk springe direkte ud i den blå luft, men heldigvis var der ingen af dem, som gjorde det. Det ene sted hundene markerede, var bl.a. blot et rør nede i gulvet det er lidt af en gåde, hvordan de har fået proppet en figurant ned i et rør på 10 cm i diameter. Vi fandt på denne indsats 3 figuranter. Så var vi endelig færdige og blev kørt trætte tilbage til vores camp. Nu havde vi også været i gang i næsten 14 timer, så vi var godt brugte, da vi kom tilbage til campen. Idet de 36 timer næsten var gået, havde vi en fornemmelse af, at det nok ikke varede længe, inden vi igen skulle ud. Selv om vi havde haft syv indsatser, havde vi endnu ikke gennemgået den obligatoriske førstehjælp til hund og mennesker og ikke mindst nedfiring af hund og fører og skriftlig prøve i INSARAG guidelines. Så efter at have været i campen i ca. ½ time, var det af sted igen. Vi startede med at gennemfører en skriftlig prøve i INSARAG Guidelines. Her måtte vi have alle vores papirer med, men dem havde vi ladet ligge i bilen, idet vi jo ikke mente, at vi skulle bruge dem. Men heldigvis havde vores øvrige team-medlemmer dem med. Efterfølgende førstehjælp til mennesker på tysk/engelsk - det gik nogenlunde, så vi fortsatte videre til førstehjælp til hunde. Da vi var færdig med dette, skulle vi nok til det, som vi lige pt. var mest spændte på, idet både hunde og førere skulle nedfires fra en bygning. Det vides ikke, om vi var for trætte til at være nervøse over at skulle fires ned, men denne øvelse klarede vi begge uden anmærkninger fra arrangørernes side. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det var første gang for os begge. Hundene klarede det uden nogen problemer. Så var den officielle del af øvelsen færdig, så det var bare med at komme retur til campen og få pakket alt vores grej ned. Heldigvis var arrangørerne positive overfor, at vi fik lov til at pakke alt vores grej direkte ind i vores egen bil, så den blev vi kørt over til, inden vi skulle over til campen. Efter at have pakket bilen var det retur til, hvor det hele startede 48 timer siden. Så var det blot at vente på at høre, om vi havde bestået indsatstesten. Kelloggs havde fundet 15 figuranter. Niels og Whiskey fandt 13 figuranter og markerede én, som der skulle en ekstra hund på.

29 Redningshunden årgang, nr. 3, december hunde ud af 18 bestod den ene af dem var Kirsten og Kelloggs. Testen var slut for vores vedkommende, men allerede inden vi var kørt, begyndte der at ankomme de næste teams, som skulle deltage de efterfølgende dage. De var heldige, idet regnen var holdt op. Ved den anden test bestod 7 hunde ud af 18. Ingen af de øvrige team-medlemmer fra team 3 bestod testen. Vi vil indenfor den kommende periode modtage en evaluering af den enkelte hund og fører. Vi er selvfølgelig meget spændte på, hvorfor Niels og Whiskey ikke bestod, idet vi næsten fandt det samme antal figuranter de samme steder. Men sprogbarrieren er helt sikkert et naturligt svar. Det er således vigtigt, at man kan kommunikere på enten engelsk eller tysk, når man deltager hvis man ikke selv kan tale enten engelsk eller tysk, skal man sørge for, at have en hjælper med på alle øvelserne. En oplevelse rigere kørte vi retur til Danmark, hvor det var en fornøjelse at komme ned i sin egen seng, inden vi den næste dag ellers kunne dekorere vores hus med diverse våde telte og alt det andet våde udstyr, vi havde haft med på turen. Områderne var enorme, og det var tydeligt, at den store selvstændighed, som vores hunde udviste, har været vigtig i denne øvelse. Men ingen tvivl om, at det har været det hele værd. Ja, vi vil begge gøre det igen. Dog skal vi lige være noget mere opmærksom på udstyret, vi tager med. Vi har jo ikke hele det danske Beredskab med, som ved jordskælvet i Iran (Bam), hvor vi blev behandlet som gæster mht. mad og service :o). En oplevelse rigere og ikke mindst en opfordring til andre redningshunde og førere, at hvis de får muligheden, skal de ikke tøve med at sige ja. Den næste store udfordring for os nu er, at vi vil forsøge at give nogle af vores mange oplevelser videre til vores kollegaer fra Roskilde Beredskab via en øvelse baseret på de samme grundlag, som vi oplevede i Tyskland. Mange hilsener Niels og Kirsten Roskilde Beredskab Når vi ser tilbage på turen, har det været den hårdeste øvelse for vores hunde, vi har deltaget på. 29

30 Redningshunden årgang, nr. 3 december 2008 Redningshunde til Frijsenborg Explorer Af: Carina Graversen, Aalborg Den august 2008 blev der afholdt Frijsenborg Explorer nær Hammel, hvor redningshundene fra Aalborg i år var inviteret med for at vise lidt af hvad de danske redningshunde står for. Ud over redningshunde var der også en narkohundefører med sin hund, slædehundekørere, en labrador opdrætter, Emmy Simonsen (dog dancing) og andre hundefolk med spændende racer eller kompetencer. alle forbipasserende om vores hunde og det arbejde, de er i stand til at udføre. Arrangementet foregik kl. 8 til 16 hver dag, og vi havde rigtig mange besøgende forbi vores telt vi havde ligeledes sørget for balloner med "Beredskabscenter Aalborg" til børnene og en plastichjelm formet som en brandhjelm, hvilket var et stort hit blandt især de mindre drenge. Hundedelen er dog kun en mindre del af Frijsenborg Explorer hovedattraktionen er heste og jagt, og der var da også rigtig mange boder og opvisninger indenfor disse emner. Selve hundedelen foregik i "Royal Canin" ringen, hvor vi havde fået vores eget telt, hvor vi kunne sætte billeder op og fortælle Opvisning på Frijsenborg med fortælling omkring hundenes kompetencer. I løbet af weekenden lavede vi tre opvisninger, hvor vi havde medbragt en færdighedsbane og vores hundebil, der med blå blink og sirenen tændt dannede rammen om en "indsats", hvor to hunde afsøgte et indsatsområde for at finde de personer der var forsvundet. Ida Bårris passer "biksen", hvor der var godbidder til hundene samt en ballon og brandhjelm til børnene.. Det er naturligvis svært at vise hundenes sande kompetencer på en græsareal, men vi fik dog opbygget et mindre afsøgningsområde, hvor hundene via en stige skulle gå op på laddet og markere med halsgivning når de fandt figuranten. 30

31 Redningshunden årgang, nr. 3, december 2008 Opvisning med redningshundene, mens der er mange tilskuere.. Hundene havde ingen problemer med disse opgaver selvom de arbejdede med sko på, og der var ved opvisningerne meget stor tilskuerinteresse vi startede så også opvisningerne med udrykning og masser af blink, så der kom mange nysgerrige med det sammen. Ud over at vise hvad hundene kunne, fortalte vi også en del om hvad redningshundene kan bruges til og hvordan vi uddanner hundene vi havde sørget for at vi til alle opvisningerne havde hunde med helt ned til 8 måneder samt nogle af de bedste færdiguddannede hunde vi har her i Aalborg så tilskuerne kunne se at selv familiehunde kan være med, og hvad det hele skal ende med. Vi fik efter opvisningerne mange henvendelser fra interesserede hundeførere, og for vores hunde var det en rigtig god oplevelse med mange nye indtryk, og især det at vi kunne "træne" med så mange tilskuere, er selvfølgelig noget man ikke siger nej tak til Vi havde dog også en anden meget positiv oplevelse efter den ene opvisning kom der nogle jagtfolk hen til os de havde lavet en demonstration med en startpistol inde i en skov, og nu var gode råd dyre, for de havde mistet et patronhylster om det var noget vores hunde kunne finde?!? Vi blev enige om, at Ida med Frenzi og jeg med Tikki kunne prøve at gøre et forsøg; men chancerne var nok ikke ret store, da det var et lille patronhylster på 0,5 x 0,5 x 10 cm, der havde siddet inde i pistolen altså noget der ikke var blevet rørt ved i en del timer, og 6 mand havde nu ledt rundt i skoven i over en halv time for at finde hylsteret. Da Frenzi og Tikki blev sendt afsted på søget, løb de da også bare afsted for fuld 31

32 Redningshunden årgang, nr. 3 december 2008 fart det var ret tydeligt, at det nok ikke ville give pote. Ida måtte opgive at få Frenzi til at søge koncentreret de træner nordisk program, hvor hunden jo netop lærer at afsøge store områder med fuld fart, da man her ellers ikke når at få fundet alle genstandene. Tikki og jeg har derimod trænet i Dansk Politihundeforening, hvor hunden lærer at søge "gerningssted" så da jeg kaldte Tikki ind startede forfra med kommandoen "find den", så det hele lige pludseligt meget anderledes ud hun gik roligt og koncentreret rundt, og max. 2 minutter efter hun var sat i gang, lagde hun sig pludseligt ned ved en græstot så jægerne fik deres patronhylster igen, og de efterhånden mange tilskuere sørgede for mange klap til Tikki (og Frenzi) bagefter så både hunde og hundeførere var slet ikke til at skyde igennem bagefter. Carina Graversen Aalborg Det er god miljøtræning at tage hundene med til opvisning, og der var MANGE børn henne og klappe hundene.. 32

33 Redningshunden årgang, nr. 3, december 2008 Aalborgs redningshunde mod nye højder Af: Carina Graversen, Aalborg Spændte hundeførere inden afgang med Herculesflyveren. Kaptajn og pilot Clas ses yderst til venstre. Onsdag den 21. maj omkring middagstid tikkede der en SMS ind på min mobiltelefon fra Clas Lau (Clas er pilot i forsvaret og redningshundefører i Beredskabscenter Aalborg). Teksten i beskeden var meget kort og klar: "Hej Carina. Vi skal ud at flyve med Herculesflyveren i morgen, og der kan sikkert godt blive plads til et par hunde vil du med?" OM JEG VILLE nu havde jeg jo plaget om den tur i 3 4 år!!! Så hurtigt blev der udtaget 5 hundeteams fra Aalborg der skulle med og så var det ellers bare at vente til om torsdagen for at høre om vi kunne komme med. Det kunne vi sandelig, så det var 5 meget håbefulde hundeførere, der kørte afsted mod den militære flyvestation for at komme op at flyve med hundene - ja, faktisk var humøret så højt, at vi næsten også fløj derover i vores meget gamle hundebil. Vi blev hurtigt vist hen til flyveren - hundeburene blev sat ind i flyveren og bundet fast, vi fik hundene ind i burene, fik os selv placeret, blev spændt fast og fik ørepropper i ørerne for at mindske lyd-generne, da en Hercules larmer ret meget ja, alt var parat til, at vi nu kunne ryge helt til tops. Så da motorerne blev startet, kiggede vi på hinanden SPÆNDENDE, NU VAR DET NU!!! Efter 10 minutters kraftig larm og ca. 2 meters kørsel på jorden med flyveren, blev motorerne dog stoppet, og Clas kom ned til os og sagde, at vi desværre ikke kunne flyve alligevel, da den ene motor ikke ville starte så kiggede vi igen på hinanden med et noget spørgende udtryk, og det var først da flypersonalet begyndte at kigge på hundeburene, at vi fik løsnet sikkerheds- 33