Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011

Transkript

1 Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011

2 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision & Birgitte Jørgensen, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi JANUSCentret København

3 Overblik over området; hvad ved vi om børn/unge med sexuel overgrebsadfærd Interventions- og behandlingsformer; hvad gør vi ved problemet? Normal og bekymrende sexuel adfærd hos børn; hvornår skal vi blive bekymrede? Tilknytning og sexuelle overgreb; belyst gennem søskendeincest

4 JANUSCentret

5 JANUS-hoved ca.230 f.kr. Den romerske Gud karakteriseres ved det dobbelte hoved, som giver ham overblik og gør ham i stand til at se både frem og tilbage på samme tid. Janus er samtidig guden for al begyndelse og har givet navn til måneden januar årets første måned. Janushovedet har to ansigter: et vendt mod fortiden og et mod fremtiden. Janushovedet er valgt som logo for projektet fordi det symboliserer den dobbelthed der ligger i at unge som begår sexuelle overgreb ofte også har været ofre for omsorgssvigt i deres barndom. Således symboliserer Janushovedet her både offer- og krænkerperspektivet såvel som fortid og fremtid. Mimi Strange

6 JANUSCentret Det første danske sample Oprettet 2003, finansieret af Socialministeriet; led i Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn; målgruppe:12-18 år; behandling og vidensindsamling 2005:Evalueret af Psykologisk Institut, Kbh.s Universitet; Forlænges med 4 år :Målgruppe 6-18 år 2010:Fortsat statsfinancieret; målgruppe 4-18 år :Fortsat satspuljemidler; selvejende inst./fond : Gruppebehandling Vest for Storebælt; Opfølgning på anbringelsesreformen: Forebyggelse af sexuelle overgreb mod børn anbragt udenfor hjemmet (29mill./satspulje, heraf JANUS 3 mill.) Ny strategiplan i 2011 udarbejdet af Justitsministeriet: Handling bag ord

7 Danmark I Danmark starter den nye historie om disse børn og unge betydeligt senere end i USA. Frem til 2003 hvor Socialministeriet opretter behandlingsstedet projekt JANUS, er opmærksomheden på og interessen for børn og unge, der begår sexuelle krænkelser meget begrænset og overvejende akademisk (Litteraturgennemgang og diskussion Annalise Kongstad, Forskningsafdeling III, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Oktober 2007) Mimi Strange

8 Data fra det danske sample ca 200 børn/unge med sexuel overgrebsadfærd (4-18 år) Ca 320 ofre Relation, køn, alder, bopæl, overgrebsdata Forældreoplysninger Psykologisk profil fra psykologiske undersøgelser af alle børn/unge, visiteret til JANUSCentret Psykologisk behandling; gruppebehandling Mediationer:Møde mellem offer og overgriber Mimi Strange

9 Børn < 12; unge >12 Børn med sexuelt bekymrende adfærd (SBP)(Sexual Behaviour Problem) Unge med sexuelt krænkende adfærd (SHB)(Sexual Harmfull Behaviour) Mimi Strange

10 ? Hvilke faktorer tror I kan være medvirkende til at udløse seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd hos et barn eller en ung? Hvilke børn/unge tror I begår seksuelle overgreb mod andre?

11 Hvad ved vi om børn/unge (<18 år) med sexuel overgrebsadfærd 1.Unge under 18 år er ansvarlige for ca 30-35% af alle kendte overgreb 2.Ca 3o-35% har selv været ofre for sexuelt misbrug og nogle har været vidne til sexuelle overgreb 3. Mange har været ofre for eller vidne til vold (60-80%) 4.Et stort antal har indlæringsvanskeligheder og andre neuro-psykiatriske lidelser ADHD ser ud til at kunne være en selvstændig risikofaktor (2/3 i det danske sample) Mimi Strange

12 Hvad ved vi? Cont. 5. Offer og krænker kender hinanden i de allerfleste tilfælde. I det danske sample 100%; 25% er søskende; øvrige er kusiner/fætre, skolekammerater, børn på opholdssteder 16% mv. 6.Mere end 30% af ofrene er drenge. I det danske sample er ofrene næsten ligelig fordelt 7.De fleste fortsætter ikke overgrebene i voksenlivet (recidivstudier 7-14%) 8.Piger udgør en væsentlig minoritet, ca.10%; de har oftere egen offerhistorie Mimi Strange

13 Hvad ved vi? Cont. 9.Mange har udvist sexuelt bekymrende adfærd i en længere periode inden overgreb 10. Peak år (højrisiko) 11.De fleste har 1 offer, men en del har flere ofre 12.Overgrebene foregår hjemme hos offer eller krænker, på skoler, anbringelsessteder mv. 13.Udviklingshæmning ser ud til at udgøre en selvstændig risikofaktor Mimi Strange

14 Børn med sexuelt bekymrende adfærd I det danske sample har ca. halvdelen af børnene udvist sexuelt bekymrende adfærd, ofte i længere tid, forud for de begår det første overgreb; Denne adfærd er altså iagttagelig for omverden En betragtelig del af disse børn har været ofre for eller vidne til sexuelle overgreb eller vold De er altså ofre på dette tidspunkt Jo alvorligere den forudgående adfærd har været, jo mere alvorlige overgreb (ved henvisning) Mimi Strange

15 Børn/unge med sexuelt krænkende adfærd En betragtelig del af de henviste børn/unge har begået overgreb forud for henvisning for det aktuelle overgreb Der er oftest ikke grebet tilstrækkeligt ind (selvom overgreb er kommet til andres, osse professionelles, kendskab) Caseexempel: Dreng 13 år henvises efter overgreb på 4 årig pige i nabolaget; har for 1 år siden forgrebet sig på 7 årig lillesøster og tidligere på kusine Mimi Strange

16 Offer-krænker 50% af de 6-12 årige børn i samplet, som krænker andre sexuelt, har selv været ofre for sexuelle overgreb Jo yngre børnene er, jo oftere er de selv sexuelt misbrugte For det samlede sample er der tale om 1/3 Mimi Strange

17 Unge med seksuel overgrebsadfærd De er ikke junior -pædofile/ pædofile i svøb Recidivraten er lav (7-14%) Den tidlige ungdom/pubertet er høj-risiko periode; peak ved år Færre ofre Et signifikant antal har selv været ofre for omsorgssvigt, tab og traume Forskning tyder på at de ikke adskiller sig væsentligt fra andre med bekymrende adfærd Inddragelse af familie er afgørende som samarbejds- partnere (ikke kun informationsgivere)

18 Voksne krænkere Pædofili: Den pædofile er en person, oftest en mand, der udelukkende retter sin seksualitet mod mindreårige af det ene eller det andet køn og kun kan opnå seksuel tilfredsstillelse gennem kontakt med eller fantasier om børn. Dette kunne man kalde den ægte pædofile (Fuglestved og Munck, 2007)

19 Voksne krænkere Seksuel forkærlighed for børn, ofte i sen barnealder eller tidlig pubertet (WHO`s diagnoseliste ICD-10) Den voksne skal være bl.a. mindst 16 år og offeret mindst 5 år yngre for at opfylde kriterier for pædofilidiagnose (DSM IV) Ønske om seksuelt samvær med børn Leve disse ønsker ud i aktiv handling dvs pædofil adfærd Det er ikke strafbart at være pædofil

20 Afgrænsning af pædofili Den seksuelle orientering og adfærd er ikke nødvendigvis entydig: Nogle er eksklusivt optaget af sex med børn Andre kan også tiltrækkes af alderssvarende heteroseksuelle eller homoseksuelle partnere Man kan altså være mere eller mindre pædofil

21 Unge Baggrundsfaktorer Omsorgssvigt (fysisk, psykisk, seksuelt) Ikke alderssvarende følelsesmæssig og sproglig udvikling Manglende sociale kompetencer Lav impulskontrol Utilstrækkelig indlevelsesevne Dårlig begavelse Opmærksomheds- og koncentrationsvanskelig- heder (ADHD)

22 Unge Baggrundsfaktorer Ensomhed Nederlagsoplevelser Skolevanskeligheder Indlæringsvanskeligheder Kammeratskabsvanskeligheder Rigide copingstrategier Manglende eller forvrænget viden om seksualitet

23 Unge Baggrundsfaktorer Både offer og krænker problematik Dysfunktionelle familier Lavt selvværd Ringe forståelse for motiver bag eller skadevirkninger af de(t) seksuelle overgreb Begrænsede handle- og problemløsningsstrategier

24 Sexuel adfærd hos børn/unge 3 trin/bekymringsbarometer 1. Normal adfærd, som ikke vækker bekymring Alderssvarende optagethed af sexualitet Alderssvarende sexuelt prægede lege med jævnaldrende Sexuelle lege mellem børn, som er præget af ligeværdighed, jævnbyrdighed, gensidighed og nysgerrighed

25 Sexuel adfærd hos børn/unge 3 trin 2. Adfærd som kræver skærpet opmærksomhed og indgriben Overdreven optagethed af sexuelle aktivteter Sexuelt grænseoverskridende adfærd er den foretrukne fremfor andre mere alderssvarende lege Sexuel adfærd som adskiller sig fra andre børns naturlige nysgerrighed Ikke alderssvarende viden om sexualitet Forsøg på tilrettevisning virker ikke

26 Sexuel adfærd hos børn/unge 3 trin Overdreven interesse for pornografi Sexuelle lege som fører til beklagelser fra andre børn Sexuelle lege som er forbundet med skyld og skam eller angst Bestikkelse, trusler eller tvang mod andre børn for at få dem til at deltage Tydelig forskel i alder, modenhed og intellekt mellem de børn, som indgår i de sexuelle aktiviteter

27 Sexuel adfærd hos børn/unge 3 trin 3. Adfærd som kræver øjeblikkelig indgriben Stor aldersforskel (fx 14 årig dreng udviser sexuel adfærd overfor en 6 årig) Hvis offer fortæller om overgreb fx i form af orale, anale eller vaginale penetrationer eller anden intimiderende krænkelse Er udsat for trusler, vold og hemmeligholdelse

28 Børn med sexuelle adfærdsproblemer Ca 50% af alle voksne som begår sexuelle overgreb mod børn rapporterer retrospektivt at deres afvigende sexuelle interesse/adfærd starter i barndom eller pubertet Ført til øget opmærksomhed på problematisk sexuel adfærd i barndommen Det drejer sig her ikke om sexuelle lege ml børn som er frivillige, lystfulde osv

29 Børns normale sexualitet; Hvordan skelner man mellem normal sexualitet hos børn og bekymrende sexualitet?

30 Børn og seksualitet Børns seksualitet på forskellige udviklingstrin Forskelle på børns seksualitet og voksnes seksualitet Hvad er seksualitet / nærvær / omsorg? Børns normale seksualitet -> gråzoner -> bekymrende adfærd -> overgreb Kultur forventninger normer De voksnes rolle; normsætte / korrigere adfærd / behandling

31 HVORFOR SKAL PROFESSIONELLE VIDE NOGET OM BØRNS SEKSUALITET? Udviklingen af seksualiteten er en del af det at udvikle sunde, livsglade, og livskompetente børn Kunne reflektere over, hvornår der er tale om sund og usund seksualitet. Krænkere har også været børn engang og forståelse af dynamikkerne omk. børns seksualitet kan give redskaber til forebyggelse af overgreb Børns seksualitet Cand.Psych. Frida Nøddebo Nyrup

32 RETTEN TIL SEKSUALITET Vigtigt ikke at sygeliggøre eller mistænkeliggøre børns sunde seksualitet. Børn har modsat tidligere i dag ret til en seksualitet. WHO skrev i 1980, at alle børn har ret til en seksualitet og til muligheden for en fordomsfri opdragelse. og endvidere at masturbation og seksuel leg er sunde og normale aktiviteter.

33 HVAD ER SEKSUALITET? Seksualiteten er en del af personligheden et karaktertræk Seksualitet er ikke kun samleje, orgasme, erotik, forplantning osv Seksualitet handler også om, hvordan vi i dagligt samvær med andre mennesker søger varme, kærlighed og intimitet Børns seksualitet Cand.Psych. Frida Nøddebo Nyrup

34 NATUR ELLER KULTUR? Seksualiteten er et evolutionært udviklet træk Mennesket fødes ikke med en instinktstyret seksualitet men med drifter og nysgerrighed Vores seksualitet bliver præget af den kultur, vi vokser op i. Vi skal hver især opdage, udforske og finde en måde at håndtere vores seksualitet på, som er acceptabel i den kultur, vi lever i. Børns seksualitet Cand.Psych. Frida Nøddebo Nyrup

35 SEKSUALITETEN ER DERMED IKKE KUN ET PERSONLIGT ANLIGGENDE Samhørigheden mellem mennesker er naturgivet, men håndteres kulturbestemt Børns seksualitet Cand.Psych. Frida Nøddebo Nyrup

36 BØRN UDFORSKER OG LÆRER GENNEM LEG OG SAMTALE MED BØRN OG VOKSNE Når der nusses, tegnes og masseres - fx på ryggen Når der tales om kropslige fornemmelser Når der leges kropsligt stimulerende lege Når egen og andres kroppe undersøges og stimuleres Børn forbinder ikke deres lege med voksen seksualitet Børns seksualitet Cand.Psych. Frida Nøddebo Nyrup

37 Naturlig sexuel adfærd hos børn Nysgerrighed Samme størrelse, alder og udvikling Frivilligt og gensidigt Venskab i øvrigt/gensidigt frivilligt/lege Interesse i sex. afbalanceret ift andre aktiviteter Ikke følelse af skam, vrede, angst Adfærden mindskes når opdaget Adfærden spontan og legende

38 DEN PROFESSIONELLES ROLLE I FORHOLD TIL BØRNS SEKSUELLE AKTIVITETER Være til stede sidelinjen - tilgængelig på en tillidsfuld facon svare åbent og ærligt Spørge og aktivt støtte barnet i dets forståelse af egne oplevelser Aktivt støtte det enkelte barn i at sige til og fra Gøre det trygt at tale med de voksne At tale om gode og dårlige hemmeligheder Beskytte barnet mod viden det ikke har brug for på nuværende tidspunkt Børns seksualitet Cand.Psych. Frida Nøddebo Nyrup

39 Omkring 3 årsalderen når adfærd med at se på andre børns genitalier sit højdepunkt herefter aftagende Optaget af kønsidentiteten Pige på 3 år peger på en jævnaldrende dreng da han tisser og siger: Se han har en tissemand så han er en far. Jeg har en tissekone, så jeg er en mor (svensk undersøgelse Lindblad et al 1995)

40 Børnehavebørn er interesserede i kønsforskelle og ligheder doktorlege Simulere sexuel aktivitet bollelege Mindre almindelige lege som at stikke genstande op i hinanden behøver ikke være udtryk for at barnet har været udsat for sexuelle overgreb men kan fx skyldes at barnet i forbindelse med sygdom har fået stikpiller/ taget temperatur

41 skolealder Omkring skolealderen øges blufærdigheden og der opstår tilsyneladende en sexuel hæmning Privathed ved toiletbesøg og ved tøjskifte Mest sexuelt aktive i 3-5 års alderen hvorefter den sexuelle aktivitet er aftagende indtil puberteten (i nogle undersøgelser) men.

42 I retrospektive undersøgelser er der ikke noget der tyder på at sexualiteten nødvendigvis er aftagende i 6-12 årsalderen. Til gengæld er børn i denne alder mere opmærksomme på at skjule det for deres forældre

43 Definition af seksuelt adfærdsproblem hos børn Initieret af et barn, involverer seksuel kontakt med kropsdele (genitalier, anus, bryst etc.) På en måde som er udviklingsmæssigt overraskende og potentielt skadeligt for barnet selv eller andre

44 Seksuelt eksperiment eller overgreb? Magtrelationer Aldersforskelle Samtykke/gensidighed versus tvang Aktivitetens frekvens Ændring i aktiviteter Åben aggression

45 Børn < 12; Børn med sexuelt bekymrende adfærd (SBP)(Sexual Behaviour Problem) unge >12 Unge med sexuelt krænkende adfærd (SHB)(Sexual Harmfull Behaviour) Mimi Strange

46 SBP Sexuel adfærd som udgør en risiko for barnets eller andre børns velbefindende (psykisk/fysisk) SBP er ikke en diagnose, men beskriver børn som før puberteten udviser sexuel adfærd som er socialt uacceptabel alt for avanceret i forhold til udviklingsniveau og normalt ikke forbundet med sexuel nydelse Børn med SBP har ofte andre følelsesmæssige vanskeligheder og adfærdsproblemer, herunder svært ved positivt samspil med jævnaldrende

47 Mulige risikofaktorer for SBP Neuro-psykiatriske forstyrrelser Sexuelt eller fysisk trauma Vold i hjemmet Explicit voksen sexuel aktivitet i hjemmet Omsorgssvigt utilstrækkelig omsorg Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod sexuelle overgreb omfatter osse behandling til børn med SBP

48 Sexual Behaviour Problem (børn under 13) Et vedvarende mønster med påtrængende sexuel adfærd Oftest rettet mod andre, yngre børn Adfærden er for avanceret i forhold til barnets udviklingsniveau og alder Er ikke socialt acceptabel

49 SBP Kan indebære trusler eller fysisk aggressiv adfærd Barnet selv eller andre lider følelsesmæssig eller psykisk skade Forstyrrer eller forhindrer alderstypiske interesser og aktiviteter for barnet Børn med SBP retter sig ikke efter forsøg på tilrettevisning (s 25)

50 Intervention og behandling

51 klinikaktivitet Psykologisk udredning/undersøgelse b/u Individuel behandling b/u Gruppebehandling b/u Mediation/møder mellem offer og krænker Forældre- og familiesamtaler Forældregrupper ( co-facilitator mere end co-client ) Supervision og rådgivning individuelt Supervisionsgruppe Mimi Strange

52 Udredning Psykologiske undersøgelser:wisc IV, Rorschach, TOVA AIM:Risikovurdering, evidensbaseret og egnet til at assistere en klinisk vurdering; ikke empirisk valideret. Egnet til at vurdere supervisions behov; recidivrisiko m.v. Klinisk interview (3 timer);selvrapportering Forældreanamnese Andre informationskilder Mimi Strange

53 Behandling Psykoterapeutisk behandling: Gruppebehandlingsforløb Gruppebehandlingstilbud til særlige grupper Individuel psykoterapi Forældregrupper (rådgivende) Forældre- og familiesamtaler Søskendesamtaler mediationer

54 antagelser Sexuelt grænseoverskridende adfærd er skadeligt for de fleste som udsættes for den og den er skadelig for den, som udfører den Ligesom adfærden påvirker de personer som lever omkring både offer og krænker på negativ måde Mimi Strange

55 antagelser Mål for behandling af krænkende adfærd er dels at beskytte ofre og forebygge nye overgreb og dels at hjælpe børn/unge til at udtrykke sexualitet på en socialt acceptabel måde Alle børn har ret til en krænkelsesfri tilværelse Mimi Strange

56 antagelser Samarbejde tværsektorielt og tværfagligt er nødvendigt i arbejdet med børn/unge med sexuel overgrebsadfærd Ingen enkelt-instans kan håndtere alle problemets dele alene Mimi Strange

57 antagelser Behandlingen indbefatter at den unge på aldersadækvat måde tager ansvar for sine handlinger Møde mellem offer og krænker kan være en betydningsfuld terapeutisk metode i denne ansvarspåtagelse I behandlingen indgår naturligvis osse behandling af eventuelle egne traumer Mimi Strange

58 GRUPPEBEHANDLING I JANUS

59 Behandlingsprincipper Holistisk perspektiv Økologisk perspektiv Netværksorienteret Familieinddragelse Samarbejde med andre professionelle omkring den unge Barnets/den unges eget perspektiv

60 Barn / Ung : - Gruppeterapi - Individuelle samtaler - Familiesamtaler df HOLISTISK TRIANGULERING Professionelle / Døgninst.: - Supervisionsgruppe - Individuel supervision - Netværksmøder - Koordinerende møder JANUS Centret Forældre : - Forældregruppe - Forældresamtaler - Familiesamtaler

61 Behandling Inddrage andre faktorer end de(t) sexuelle overgreb Familie Skole Kammerater Individuel funktionsmåde Tilpasningsformåen Kompetencer Relationer til andre Fokus på resilience

62 Behandling Tilknytningsteoretisk Relationsfokuseret Mentaliseringsbaseret

63 Grundlaget og baggrunden for gruppeterapien Ifølge international litteratur er baggrunden for seksuelt krænkende adfærd hos unge kompliceret og multifaktoriel Psykoterapeutisk intervention skal derfor rettes mod flere faktorer Der arbejdes med den unges samlede situation og samspil med omgivelserne, herunder familier, forældre, venner, skole, kammerater Der arbejdes både tilknytningsteoretisk, kognitivt, udviklingspsykologisk og psykodynamisk

64 Gruppebehandlingens fordele i gruppen kan den unge opleve at modtage støtte fra jævnaldrende og øve sig i social kompetence i gruppen vil følelsen af isolation kunne brydes og det hemmelighedskræmmeri som almindeligvis understøtter overgreb vil kunne ophæves i gruppen kan man bevidst træne i at være sammen med andre på en struktureret måde, som ikke er krænkende eller grænseoverskridende

65 Gruppeterapiens temaer Identitet og livshistorie (genogram, netværk, livslinje, m.v.) Seksuelle krænkelser (problemets betydning m.v.) Forhold til andre (relationer, venskab, kæreste) Følelser (identifikation, differentiering) Sociale kompetencer (etablering af relationer) Seksualitet (undervisning, fokus på sund sex.) Fremtid (visioner, forudsætninger) Recidivforebyggelse (de 4 trin, risikocirkel)

66

67

68 Om at internalisere ondskaben Har jeg gjort noget utilgiveligt? Er jeg ondskaben selv? Er jeg syg i hovedet? Skal jeg tage livet af mig? Om at miste selvværdet, andres tillid og nære relationer - og om at komme videre

69 Finkelhors 4 forhåndsbetingelser: 1) motiv for at krænke 2) indre barrierer 3) ydre barrierer 4) barnets modstand

70 Trin 1 ønske om / motiver Kontakt Misundelse Jalousi Magt Lyst Bryde ensomhed Hævn Udleve følelser Udleve erfaringer Pubertet Porno Forvrænget seksualitet

71 Trin 2 finde på undskyldninger Minimere skaden Projektion af skyld Fralægge ansvar Selvmedlidenhed Rationaliseringer Eks: Børn kan selv sige fra Børn ved selv om de har lyst til sex Små børn husker ikke Piger med sexet påklædning beder selv om det Kognitiv dissonans minimeres Viden om regler og etik i baggrunden Egenkontrol forsvinder

72 Udpege et konkret offer Etablere (ny) relation med barnet Undgå opsyn Tilbyde barnepasning Udnytte position Trin 3 opnå mulighed

73 Kræve betaling / ydelse mod belønning (slik, låne PC spil) Opfordre til leg Lokke True med hemmeligholdelse/ tæv Ignorere protester, tegn og signaler Trin 4 udførelse

74 Møde mellem offer og krænker MEDIATIONER som led i det terapeutiske arbejde Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse

75 Mediation Terapeutisk styret møde mellem offer og krænker Primært fokus: Offeret Sekundært fokus: Betydning for den krænkende part som led i erkendelse af sine handlinger, påtage sig ansvar og begyndende helingsproces Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse

76 Grundlæggende principper for Restorative Justice Hvem er blevet skadet? Hvad er deres behov? Hvis forpligtelse er det at opfylde disse? Hvem har part i situationen? Hvilken proces er bedst egnet til at gøre skaden god igen? (Zehr, 2008) Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse

77 Forberedelse af mødet mellem offer og krænker Arbejde med ofret identifikation af behov og hvordan disse bedst repræsenteres ved mødet Arbejde med krænkeren påtage sig ansvaret, undskylde, tiltag for at undgå recidiv, gøres klar til at møde den store udfordring det er at skulle stå frem ved mødet som overgriber Arbejde med øvrige deltagere: Forstå at mødet skal være konstruktivt og fremtidsfokuseret. Mødet er ikke et forum for angreb og marginalisering Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse

78 Spørgsmål og svar Offeret udarbejder sine spørgsmål sammen med sin psykolog Overgriberen forbereder sine svar på spørgsmålene sammen med sin psykolog Overgriberen forbereder sin undskyldning Overgriberen har skrevet breve fra offeret til sig selv og til offeret Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse

79 Forudsætninger for krænkers deltagelse Behøver ikke at kunne forklare hvorfor, men må kunne erkende, vedkende og genkende (offerets forklaring) Påtage sig ansvaret og undskylde Erkende følelsesmæssige konsekvenser for offeret en vis empati Reflektere over sine handlinger (i en vis grad) Besvare offerets spørgsmål på en autentisk, empatisk og sensitiv måde Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse

80 Formål med mediation Offeret får bekræftet og anerkendt at overgrebene fandt sted, og at offeret ikke har ansvaret for disse Hemmeligheden ophæves Overgrebene sprogliggøres Tillid kan genetableres Spændingsfeltet reduceres Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse

81 søskendeincest En afgørende faktor i forhold til at etablere et potentielt helende fokus er at der existerer en fortidig og dermed potentiel fremtidig relation mellem den overgriberen og ofret Regulering af den fremtidige kontakt som beskytter ofret og gør krænkeren ansvarlig på en meningsfuld måde indenfor den sociale kontext hvor overgrebet foregik Alternativet til reparation af relationen er en smertefuld ødelæggelse af relationer i familien Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse

82 søskendeincest Ved søskendeincest er forældrenes rolle af stor betydning; deres måde at forholde sig til begge deres børn på er i høj grad signifikant i forhold til et vellykket resultat Identifikation af forældre som en vigtig støttende faktor: I forhold til offer, overgriber og ikke misbrugte søskende. Fokus på det familiale miljø er ligeså vigtigt som terapeutisk behandling Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse

83 Mediationens proces Offeret får bekræftet og anerkendt at overgrebene fandt sted og at det ikke har ansvaret for disse Hemmeligheden ophæves Overgrebene sprogliggøres Tillid kan (måske) genetableres Spændingsfeltet reduceres Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse

84 Mediationens proces Krænkeren tager ansvar for sine handlinger og letter offerets lidelse Viser motivation for ændring Helingsproces i forhold til offer og familie Øget kognitiv dissonans ( jeg er ikke en som.. ) Øget indsigt i skadevirkningerne Påbegynde reetablering af tillid/relation Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse

85 formål Formålet med mødet er ikke tilgivelse Formålet er at offeret modtager en undskyldning og får anerkendt sin lidelse Tilgivelse kan for nogle opstå på et senere tidspunkt Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse

86 Når genoprettende møder ikke lykkes-barrierer Forældre til enten offer eller krænker modsætter sig eller forældre er indbyrdes uenige Psykisk (traume)tilstand hos offer eller krænker Stærkt nedsat kognitiv funktion hos krænker Nedsat motivation som følge af uformelt mediationsmøde Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse

87 Barrierer Tidsfaktor kan nedsætte motivationen hos både offer og krænkers familie hvis der er gået meget lang tid fra krænkelsen fandt sted og til møde kan afholdes Professionelle kan have modstand mod mediation, fx offers psykolog Etablering af møde mislykkes oftere i sager hvor der ikke er en nær familiær relation (søskendesager) Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse

88 Hvorfor mediationsmøder? Mediationer med børn/unge: De lærer at håndtere endog meget svære følelsesmæssige konflikter; En læring de kan have glæde af resten af deres liv i nære relationer Offer og krænker kender (næsten) altid hinanden/har en nær relation, når det drejer sig om børn/unge. I det danske sample næsten 100 % Ryan et al (1996):6 % fremmede Taylor (2oo3): 3 % Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse

89 Landsdækkende konfliktråd i Danmark På basis af betænkning om konfliktråd har Folketinget besluttet at der fra januar 2010 indføres tilbud om konfliktråd i alle politikredse i DK. I hver politikreds ansættes et antal mæglere. Ordningen viderefører principperne fra den positivt evaluerede forsøgsordning. Konfliktråd er frivilligt og et supplement til retssagen Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse

90 Mediation forskning Genoprettende ret (Howard Zehr)(Akademisk forlag 2008) om mediation/ genoprettende ret, Interview med offer,krænker, familier og professionel (Statusrapport VII) 4 artikler i PsykologNyt ( ) Foreningen for Mediation/konfliktmægling ( ) Mediationsnetværk: Sct. Stefan Rådgivingscenter Københavns kommune og SMB, Team for seksuelt misbrugte Børn, Rigshospitalet, Center for Socialt Udsatte, Sexologisk klinik, Rigshospitalet Birgitte Jørgensen Oplæg til bestyrelse

91 Indsatser i forhold til børn/unge med seksuel overgrebsadfærd Hvad er der behov for? Landsdækkende behandlingstilbud til børn og unge og deres familier Beredskabsplan i kommuner Sexualpolitik på institutioner og i skoler Tidlig indsats i forhold til også meget unge børn med seksuelt bekymrende adfærd Anbringelsessteder for børn og unge med professionelle med særlig viden indenfor området Øget anvendelse og metodeudvikling af mediationer Mimi Strange

92 Indsatser hvad er der brug for? Øgede tiltag indenfor socialt, psykologisk og socialpædagogisk indsatsområde Vidensformidling, vidensdeling og vidensopgradering blandt professionelle Videreudvikling af interventions- og behandlingsmetoder Øget vidensindsamling om børn og unge med seksuel overgrebsadfærd med henblik på tidlig indsats og forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn Mimi Strange

93 Indsatser Vidensforankring i socialforvaltningerne Socialpædagogiske tiltag Øget viden blandt professionelle som arbejder med børn og unge, herunder pædagoger og lærere Undervisning på uddannelsesinstitutioner (socialrådgivere, pædagoger, lærere, psykologer, sygeplejersker, børnelæger, politi m.v.) Mimi Strange

94 Indsatser Indsats i forhold til børn og unge med udviklingshæmning/begavelseshandicap, idet nogle af disse børn og unge ikke alene er i risikogruppe i forhold til at blive ofre for seksuelle overgreb, men også i forhold til selv at udvikle overgrebsadfærd Indsats i forhold til unge med (massiv) kriminel baggrund, hvor seksuel overgrebs-adfærd er en del af anden kriminel adfærd Mimi Strange

95 Indsatser Forløbsundersøgelser vil give værdifuld viden om den videre udvikling hos unge med overgrebsadfærd (recidivrisiko) National kortlægning vil kunne give et mere sikkert billede af omfanget i Danmark Mimi Strange

96 Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod sexuel udnyttelse eller sexuelle overgreb Etableret i Europarådets konvention har Danmark både underskrevet og ratificeret Personer, som er i fare for at begå sexuelle overgreb mod børn, skal have adgang til effektive behandlingsprogrammer som kan forebygge risiko for at overgreb begås (art.7) Personer, som er dømt for sexualforbrydelser mod børn, skal have adgang til effektive forebyggende og behandlende programmer for at forhindre og forebygge gentagne overgreb mod børn (art.15.1.) Mimi Strange

97 Europarådets konvention cont. Forebyggende og behandlende programmer som opfylder udviklingsbehov hos børn som begår sexuelle overgrebshandlinger; behandle deres sexuelle adfærdsproblemer (art.16.3) Vurdere effekten af disse behandlingsprogrammer (art.15.4) Mimi Strange

98 European Union Convention on the Protection of Children against Sexual Exploitation and Sexual Abuse. Council of Europe. Treaty Series no.201 Downloades fra ous.asp?nt=201&cl=eng Mimi Strange