Holistisk behandling
|
|
- Lærke Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Holistisk behandling 22 Psykolog nyt
2 af børn og unge I Projekt JANUS arbejder man med helheden omkring det barn eller den unge, hvis adfærd er seksuelt krænkende. Indsatsen rettes således også mod hele familien og mod de professionelle, der omgiver barnet. Projekt JANUS Af Mimi Strange m.fl. modelfotos: bam/scanpix Baggrunden for seksuelt krænkende adfærd hos børn og unge er i de fleste tilfælde kompliceret og multifaktoriel. Derfor kan psykoterapeutisk intervention og behandling ikke entydigt rettes mod en enkeltstående faktor, fx den seksuelt grænseoverskridende adfærd. Det antages, at kun gennem en samlet indsats rettet mod psykoterapeutisk behandling af den unge, forældre/familiesamtaler, forældregruppe samt samarbejde med og supervision af et eventuelt anbringelsessted kan man øge den unges sociale kompetencer, styrke en sund personlighedsmæssig udvikling samt almen trivsel og recidivforebyggelse. Tilgangen i projektets gruppebehandling er på dette grundlag såvel holistisk som økologisk udformet. Således fokuseres der ikke alene på individuelle faktorer og funktioner hos det barn eller den unge, der krænker. Der arbejdes også med den unges situation i samspil med omgivelserne i forhold til familie, venner, skole, kammeratskabs- Psykolog nyt
3 fakta Om artiklen Holistisk behandling af børn og unge? er nr. 3 i en serie artikler om Projekt JANUS. Projektet har til formål at forebygge seksuelle overgreb mod børn ved så tidligt som muligt at gribe ind i forhold til børn/ unge, som er seksuelt grænseoverskridende. Læs mere på De to første artikler er blevet publiceret i Psykolog Nyt 21 og 22/2008. kreds m.m. Ligeledes anvendes der et bredt udvalg af metoder og teknikker for at kunne arbejde hensigtsmæssigt med de mange temaer og problemstillinger, som dette involverer. Dette implicerer i praksis, at behandlingen omfatter psykodynamiske såvel som kognitive elementer. Sigtet med Projekt JANUS behandlingsindsats er dobbelt på flere områder. Det er behandlingens mål både at forebygge seksuelle overgreb og bidrage til og støtte den enkelte unges almene personlighedsudvikling. Der arbejdes således samtidigt med dels et tilbagefaldsperspektiv og dels med et indsigtsgivende og personlighedsudviklende perspektiv. Herudover hører det også blandt behandlingens overordnede målsætninger at etablere eller styrke en kognitiv dissonans hos den unge, dvs. at understrege og øge det modsætningsfyldte mellem den unges selvopfattelse, selvværd, ideelle holdninger og værdier på den ene side og holdninger og værdier forbundet med krænkende og grænseoverskridende adfærd på den anden side. Et andet dobbeltperspektiv er, barnet eller den unge selv ofte både har været ofre for omsorgssvigt og har udviklet grænseoverskridende adfærd over for andre. Det er derfor vigtigt i behandlingen at fokusere på både oplevelsen af tidligere svigt og på den krænkende adfærd og at balancere disse to perspektiver i forhold til hinanden. Et tredje dobbeltperspektiv i det terapeutiske arbejde er, at seksuelle overgreb er skadelige for såvel offeret som den, der udfører handlingen. Derfor er den bedste forebyggende indsats i forhold til seksuelle overgreb mod børn, begået af børn, en tidlig opsporing og indsats. Behandling af den unge krænker Behandlingstilbuddene kan se meget forskelligt ud, da unge med overgrebsadfærd ikke er en homogen gruppe, og baggrund og motivation for overgrebsadfærden kan være særdeles forskellig. Oftest tilbydes dog gruppebehandling til de børn og unge, som den psykologiske udredning har fundet egnet til psykoterapeutisk behandling. Det er antagelsen, at de dynamiske gruppeprocesser fremmer individets udviklingsproces, idet den enkelte kan spejle sig i de problematikker og temaer, der diskuteres. Den unge kan endvidere trænes i at være sammen med andre og herigennem udvikle bedre sociale kompetencer. Endvidere kan følelsen af isolation og hemmelighedskræmmeri, som ofte kendetegner seksuelle overgreb, blive brudt. Forudsætninger for, at den unge kan indgå i gruppebehandling, er, at han helt eller delvist vedkender sig den seksuelt krænkende adfærd, og at han delvist skal være motiveret for ændring i behandlingen. Den unge skal kunne indgå i en behandlingsmæssig alliance og kunne være i stand til at møde nogenlunde stabilt i behandlingen. De fleste unge indgår mere eller mindre ufrivilligt i behandlingen. De er ofte presset til at modtage behandling af forældre, Socialforvaltningen eller andre professionelle. Som udgangspunkt behøver den unge ikke være fuldt motiveret ved behandlingsstart, men behandleren klargør, hvad den unge kan vinde ved at gennemføre behandlingen. Derudover skal den unge vurderes til at være af sådan en psykisk konstitution, at han eller hun kan profitere af såvel den støtte som den udfordring, det er at indgå i et gruppeforløb. Endelig er det en forudsætning og nødvendighed, at den enkelte kan modtage støtte fra sit primære opholdsmiljø. Dette søges fortløbende understøttet af et samtidigt tilbud om rådgivning til familie, forældre eller supervision af de socialpædagoger og plejeforældre, som er omkring den unge i supervisionsgrupperne (herom senere). (Model 1). Model 1. Professionelle/ Døgninst.: - Supervisionsgruppe - Individuel supervision - Netværksmøder - Koordinerende møder HOLISTISK TRIANGULERING: Projekt JANUS Barn/Ung: - Gruppeterapi - Individuelle samtaler - Familiesamtaler Forældre: - Forældregruppe - Forældresamtaler - Familiesamtaler 24 Psykolog nyt
4 Det holistiske princip ses også af de sammenfaldende temaer, som udspiller sig i børne-/ungegruppen, såvel som i forældregruppen og supervisionsgruppen. De gennemgående temaer i grupperne er fx tabuiseringen, skamfølelsen, det vanskelige i at føle sig alene med overgrebsproblematikken og ikke mindst de mange modsatrettede følelser i kølvandet på overgrebet. Ligeledes lettelsen ved at kunne dele egne erfaringer med andre og opleve ikke at være isoleret med problemet og få gode råd og en fælles følelsesmæssig bearbejdning. Brug af gruppebehandling Gruppebehandlingen forestås af to psykologer. Forløbet strækker sig over gennemsnitligt ugentlige sessioner a en til to timer. Grupperne sammensættes ud fra alder, køn, funktionsniveau og overgrebsproblematik. De unges problemer karakteriseres ved lavt selvværd, mangelfulde sociale kompetencer, ofte ringe empati og forståelse for motiver bag eller skadevirkninger af de(t) seksuelle overgreb samt et begrænset repertoire af handle- og problemløsningsstrategier. En række af disse problemstillinger forsøges afhjulpet i behandlingen. Den første del af behandlingen omhandler introduktion og etablering af gruppen. Dette gøres ved forskellige øvelser, såsom gennemgang af kontrakt, herunder tavshedspligt og mødedisciplin og kommunikationsregler, samt gruppeterapeuternes løfte om at tage vare på det enkelte gruppemedlem under behandlingsforløbet. Det er i denne første fase, at angsten og stigmatiseringen og tanker om, hvad de andre mon tænker om mig, og tanker om, hvad mon de andre har gjort, er mest fremherskende. Det følelsesmæssige niveau for angst og skam er højt, idet mange af de unge for første gang skal dele deres tanker og følelser om overgrebet med hinanden. Dette er blandt andet grunden til at de første temaer, som terapeuterne introducerer, omhandler præsentation af sig selv og deling af viden med hinanden. Temaerne for gruppebehandlingen er: Identitet, Livshistorie, Seksuelle krænkelser, Relationsarbejde, Følelser, Sociale kompetencer, Recidivforebyggelse, Fremtid. Identitet og livshistorie: Som led i den personlighedsudviklende behandling arbejdes der med den enkeltes tidslinje og livslinje herunder Psykolog nyt
5 genogram og netværkstegning. Oftest er den enkelte gruppedeltagers egen livshistorie fragmenteret og brudt. Det opleves ofte, at de unges livshistorier i nogen grad ligner hinanden. Den omstændighed, at det enkelte gruppemedlem spejler sig i de andres historier, kan tydeliggøre og styrke gruppesamhørigheden. Til temaet identitet arbejdes der med den enkeltes egen selvopfattelse, styrker og svagheder samt ændringsønsker og vurdering af ændringspotentialer. Seksuelle krænkelser: Relativt tidligt i forløbet tages temaet om de seksuelle krænkelser op, da alle i gruppen er klar over, at alle deltagere har samme baggrunde for henvisning til JANUS. Konkret arbejdes der med eksternaliseringsøvelser, som så senere leder til at fortælle mere konkret om overgrebet og dets betydning for den enkelte og for andre. I løbet af denne del af behandlingen bearbejdes temaet om tanker om offeret dels i form af en konkret øvelse, hvor den enkelte skriver brev fra offer til sig selv og dernæst brev til offer fra sig selv. Brevene bliver ikke sendt, men tvinger den unge til at reflektere over og forholde sig til overgrebshistorien på en mere indsigtsgivende og empatisk måde. Oftest indeholder disse breve undskyldninger, fortrydelse og ønsker om at udtrykke varme og oprigtige følelser. Til tider kan brevene også indeholde vrede rettet mod de følger, som opdagelse af overgrebet har haft for den unge dette i særdeleshed i søskendeincest, hvor forholdet til en yngre søskende er blandet med både vrede, skam, tab (af relationen) og sorg. Disse breve kan give en pejling på, hvorvidt den unge vil kunne være i stand til at gennemføre et møde med offeret og den krænkende part påtager sig ansvaret for det skete. Recidivforebyggelse: Finkelhor (1984) opstiller fire forhåndsbetingelser, som skal være opfyldt for seksuelle overgreb finder sted: 1. Motivation (den potentielle krænker må have en motivation for at misbruge andre seksuelt). 2. Indre barrierer (den potentielle krænker må overvinde indre barrierer, som kan forhindre, at der handles på motivationen). 3. Ydre barrierer (den potentielle krænker må overvinde ydre barrierer for, at misbrug bliver muligt, herunder blive alene med offeret). 4. Offerets modstand (den potentielle krænker må overvinde et offers mulige modstand). Hvor de to første faktorer er knyttet til krænkeren, er de to sidste eksterne faktorer. O Callaghan har operationaliseret Finkelhors model (Model 2). O Callaghan har omsat de fire forhåndsbetingelser i en trappemodel til brug for unge (hvor Finkelhors model beskriver voksne). O Callaghans model blev oprindelig udviklet til unge med begavelseshandicap, men anvendes i JANUS også til normalt begavede unge. Gennem denne trappemodel arbejdes med bevidstgørelse af de kognitive strategier, risikosituationer og -faktorer, og der udvikles alternative handlemuligheder samt arbejdes med aggressionsforvaltning. Trappetrinnene beskriver udviklingen af den seksuelt krænkende adfærd fra tanken falder én ind, og til overgrebet er sket. Den pædagogiske tanke i modellen er, at den enkelte unge gennemgår modellen på egne overgreb og således lærer at identificere tanker og signaler og dermed at kunne stoppe, inden overgrebet sker. Modellen har særligt fokus på planlægning og gentagelsesadfærd, hvorfor den kan være bevidstgørende om et planlægningselement særligt for de unge, som har begået overgreb flere gange over tid. Model 2. De fire trin (Model fra O Callaghan, 2003) Trin 1. Ønske om... Trin 2. Finde på undskyldninger... Trin 3. Opnå mulighed... Trin 4. Udførelse Psykolog nyt
6 Etablering af forældregrupper Som en del af det holistiske behandlingsprincip (Model 1) indgår forældre til børn, der går i behandling i Projekt JA- NUS, i en samtalegruppe for forældre. Gruppen er en åben gruppe med løbende optag, så at forældre kan starte her, samtidig med at deres barn påbegynder behandling i Projekt JANUS. Forældrene får hermed mulighed for at drøfte deres rolle som forældre til et barn med seksuelt krænkende/bekymrende adfærd, parallelt med at deres barn er i behandling. Det tilstræbes, at gruppeprocessen foregår parallelt mellem børnegruppen og forældregruppen. Fx kan tema om tillid tages op begge steder henholdsvis Hvordan får mine forældre tillid til mig igen, og Hvordan får jeg tillid til mit barn igen. Et andet eksempel er grad af aldersadækvat frihed: Hvor længe efter en seksuel grænseoverskridende adfærd skal den unge være underlagt skrap kontrol, restriktive regler for adfærd etc. Mange forældre bliver meget restriktive over for deres børn. Dette er forståeligt og kan også være påkrævet for en periode, men en væsentlig del af processen er jo også gradvist, og i takt med at behandlingen skrider frem, at kunne give den unge en vis alderssvarende frihed. Et tredje tema er at tage hul på tabuet om og hemmeligholdelsen af det skete: Hvordan man får fortalt famifakta Brug af fotos Psykolog Nyt bruger til denne og mange andre artikler modelfotos, dvs. billeder, som udelukkende skal understøtte tekstens tematik, men som er uden sammenhæng med de afbildede personers identitet. Vi beklager meget, at denne pointe er blevet overset i forbindelse med forsiden til Psykolog Nyt 21/2008. Den person, som vises her, har intet med Projekt JANUS eller det behandlede emne at gøre, og vi har over for den pågældende undskyldt billedbrugen. Vi vil bestræbe os for fremover bedre at sløre identitet, hvor der behandles følsomme emner. Red. Følelser: Ovenstående kognitive indfaldsvinkel kombineres med en bevidstgørelse af mere ubevidste mekanismer, såsom de følelsesmæssige elementer i overgrebshistorien. Derfor arbejdes der sideløbende med følelser, herunder følelsesidentifikation og følelsesdifferentiering. Kendetegnende for størstedelen af de unge i gruppebehandlingen er deres manglende eller oftest konfuse og sammenblandende følelser, som de enten har svært ved at rumme eller har svært ved at forstå og ikke eller kun vanskeligt kan udtrykke verbalt. At sætte ord på en følelse er i sig selv meget vanskeligt for mange af dem, og derfor bliver det væsentligt at forsøge at forstå og udtrykke egne følelsesmæssige reaktioner. Seksualitet og kærester: Temaer som seksualitet og forelskelse er vigtige for de unge at tale om og forholde sig til. Der inviteres ved en af gruppesessionerne en underviser fra Sex og Samfund, som med de unge diskuterer deres forestillinger om seksualitet (sund sex vs. usund/ufrivillig sex), og læring af de følelsesmæssige elementer i forelskelse og pardannelse. Erfaringsmæssigt er det et tema, som de unge får meget ud af, idet deres uvidenhed på området ofte er tydelig. Herudover indgår tema om, hvordan man får en kæreste og selv er en god kæreste etc. Sociale kompetencer: Et væsentligt problem blandt de unge i gruppen er deres manglende sociale kompetencer og erfaringer med mobning og vold. Det er derfor vigtigt, at der er i gruppeforløbet indgår øvelser og samtaler om, hvordan gode relationer etableres, hvad siger man, og hvad gør man, når man vil være ven med en ny kammerat, fastholde venskaber etc. Assertiv kommunikation indgår som praktiske øvelser, et såkaldt kæreste-kursus kan være en af de mere konkrete metoder, og der ses film fx Fra ung til voksen, hvor de unge kan identificere sig med de vanskeligheder, de unge på filmen har. Afslutning i gruppen: Der afsluttes med temaet fremtiden og visioner. Der forsøges at bevidstgøre den unge i refleksioner over aktiver og forhindringer til at opnå realisering af disse målsætninger. Der arbejdes med de forudsætninger, der skal være til stede, for at den unge også i fremtiden kan leve med de nye erkendelser og fremtidsønsker. Der afrundes ligeledes med evaluering af forløbet. Erfaringsopsamlingen og de unges egne udsagn peger på, at de unge både emotionelt, kognitivt og socialt har gennemgået en betydelig modnings- og udviklingsproces som følge af gruppebehandlingen. Psykolog nyt
7 lie og venner, hvad der er sket. Det opfattes som betydelig værre, end hvis den unge havde begået anden kriminalitet: Havde han dog bare stjålet nede i Netto! En bekymring, der er tilbagevendende for forældrene, er risikoen for stigmatisering af deres barn og af familien. Fx oplever forældre at blive kontaktet af myndighederne alene ud fra kendskab til deres tidligere sag foranlediget af, at en ny sag om overgreb begået af børn mod børn er kommet til deres kendskab. Andre oplever stærke reaktioner fra nabolaget, som medvirker til at isolere familien fra naturligt fællesskab i boligområdet. Forældrenes motivation for at deltage i forældregruppe er ofte præget af ambivalens, men de giver også udtryk for, at de for deres egen og for deres barns skyld også skal yde en indsats og oplever oftest stor lettelse ved at kunne tale frit med andre om et problem, som opleves så skamfuldt. Deltagelse i forældregruppen anses for væsentligt for børnenes behandlingsforløb og for at bringe familien i bedre trivsel. Forældrene kan i behandlingsforløbet være en god rollemodel for deres barn ved at tage (med-)ansvar for den manglende trivsel i familien og indføre ændringer i dennes hverdag. Endelig skal det nævnes, at mange forældre gennemlever smerte- og sorgfulde følelser som følge af, at de ikke har kunnet beskytte deres børn eller som følge af egne overgrebsoplevelser. Særligt i søskendeincestsager skal forældre rumme at være forældre for både offer og krænker. Arbejde i supervisionsgrupper Hvis barnet er anbragt, vil barnets nærmeste kontaktperson deltage i supervisionsgruppen for professionelle, sideløbende med at barnet og (så vidt muligt) forældrene deltager i ovennævnte grupper. En supervisionsgruppe er et tilbud til pædagoger fra døgninstitutioner/socialpædagogiske opholdssteder og lignende, som har et barn eller en ung i et behandlingsforløb i Projekt JANUS. Formålet er at give deltagerne mulighed for at få supervision i forhold til problematikker, der har at gøre med at have børn eller unge i deres varetægt, som har været seksuelt grænseoverskridende eller krænkende. Supervisionsgruppen medvirker også til at udvikle modeller og arbejdsmetoder på anbringelsesområdet. Det drejer sig om at få fastlagt en seksualpolitik på døgninstitutioner/op holdssteder og udarbejde konkrete beredskabsplaner. Hertil kommer (videre-)udvikling af socialpædagogiske metoder. Som eksempel på tema i supervisionsgruppen kan nævnes den isolering og stigmatisering, en medarbejder kan opleve ved at være kontaktperson for en ung med krænkende adfærd, og den øvrige personalegruppe ikke synes at anerkende eller forstå vigtigheden af denne indsats. Man er ikke helt i vatter som en pædagog udtrykker det i betydningen: at man føler sig ugleset af sine kolleger. Det tilstræbes, at de processer, der arbejdes med i supervisionsgruppen, sker parallelt med behandlingsarbejdet i børnegruppen og rådgivningsarbejdet i forældregruppen, hvilket det nævnte tema vedr. stigmatisering eksemplificeres. Et andet tema er den følelsesmæssige påvirkning, professionelle kan udsættes for med denne problematik, som kan være overraskende for den enkelte og virke hæmmende i at handle på en relevant og formålstjenlig måde i forhold til en ung. case Den holistiske trekant Det er generelt piger med seksuelt grænseløs og krænkende adfærd, der har været udsat for alvorligt omsorgssvigt, herunder vold og seksuelle overgreb. De fleste piger i det danske sample har selv været ofre for voksnes overgreb i barndommen og er anbragt uden for eget hjem: Anja på 13 år er henvist til klinikken grundet seksuelle overgreb mod mindre søskende. Hun har selv været seksuelt misbrugt af flere voksne i løbet af sin opvækst og udviser generelt grænseløs/ overskridende adfærd. Indsatsen ser således ud i forhold til særligt temaet: omsorgssvigt/ seksuelle overgreb og grænseløshed: 1. Pigen modtager terapeutisk behandling og arbejder både med smertefulde følelser som følge af egne seksuelle overgreb, oplevelsen af at hendes forældre ikke passede på hende og med egne overgreb mod børn. Det terapeutiske fokus tilgodeser således både offer- og krænkerperspektivet. 2. Anjas forældre deltager i forældregruppe og har særligt fokus på svære skyldfølelser som følge at ikke at have beskyttet datteren mod overgreb, deres fremtidige indsats i forhold til datterens grænseløse adfærd og dermed fokus på pigens dobbelte situation som både offer og krænker. 3. Pigens primærpædagog fra den institution, hvor hun bor, delta- 28 Psykolog nyt
8 Der er endvidere gruppetilbud til plejefamilier. Denne gruppe arbejder efter samme målsætning og principper som ovenstående. Der er dog det særlige ved plejeforældregruppen, at man arbejder professionelt i sit eget hjem. I forhold til anbragte børn med seksuelt grænseoverskridende adfærd er det en særlig udfordring samtidig at have egne hjemmeboende børn. Også kommunale sagsbehandlere får tilbudt at deltage i supervisionsgruppe. Supervisionen fokuserer på at støtte sagsbehandleren i at fastholde en fokuseret og koordineret indsats i sager med typisk mange aktører. Hertil kommer at denne type sager er sjældne for den enkelte sagsbehandler, og at der ofte ikke foreligger beredskabs- og handleplan. Afsluttende møder Ud over statusmøder, som afholdes midtvejs i behandlingsforløbet, samles alle involverede til et afsluttende møde, så forløbet kan evalueres og alle kan se den holistiske trekants aktører: børn/unge og deres gruppeterapeuter, forældre og gruppeleder samt socialpædagoger og sagsbehandler og supervisor. Her aftales og dimensioneres efterværnet også. I nogle sager vil der være behov for at aftale yderligere indsats i forhold til den unge. Mimi Strange, leder af projekt JANUS, psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Birgitte Jørgensen, psykolog. Dennis Madsen, socialrådgiver Søs Sinnerup Christoffersen, psykolog Nina Schrøder, psykolog, forskningsassistent Susanne Blomsterberg, psykolog LITTeRATUR Martin C. Calder (2007): Working with children and young people who sexually abuse. RHP. Andrew Durham (2006): Young men who have sexually abused. NSPCC. Elaine Farmer & Sue Pollock (1998): Sexually abused and abusing children in Substitute Care. John Wiley & Sons. Fonagy et al. (2004): Affectregulation, mentalization and the development of the self. KARNAC. Fonagy, Schore & Stern (2006): Affektregulering i udvikling og psykoterapi. Hans Reitzels Forlag. Richard B. Gartner (1999): Betrayed as boys, Psychodynamic Treatmen of Sexually Abused Men. The Guilford Press. Heri særligt kap. 11. Eliana Gil & Toni C. Johnson (1993): Sexualised Children. Assessment and Treatment of Sexualized Children and Children Who Molest. Launch Press. Robert Longo & David Burton, red. (2005): Current perspektives: Working with sexually aggressive youth & youth with sexual behaviour problems. NEARI Press. Heri særligt kap. 3 og 12. Phil Rich (2006): Attachment and sexual offending; understanding and applying attachment theory to the treatment of juvenile sexual offenders. John Wiley & Sons. Gail Ryan and Sandy Lane (1997): Juvenile Sexual Offending. Jossey-Bass. Heri særligt pp Johan Woods 2003: Boys Who Have Abused, Psychoanalytic Psychotherapy with Victim/Perpetrators of Sexual Abuse. JKP. Heri særligt kap. 6. ger i supervisionsgruppe for socialpædagoger og fokuserer på den pædagogiske, daglige indsats i forhold til pigens grænseløse adfærd, herunder at begrænse denne samt beskytte såvel pigen som andre børn eller unge. I supervisionen er der særligt fokus på, at pædagogen og institutionen kan fastholde pædagogisk hjælp til pigen i forhold til både offer- og krænkerperspektivet. 4. Sagsbehandleren for pigen og hendes familie deltager i supervisionsgruppen for sagsbehandlere og støttes i at etablere og fastholde en fokuseret og koordineret indsats i forhold til mange aktører en indsats, som rækker langt videre end tiltag i forhold til den krænkende adfærd. Psykolog nyt
Offer møder. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl.
Offer møder krænker Mødet mellem offer og krænker indgår som en del af den kliniske behandlings praksis over for børn eller unge og deres familier. Sidste del af serien om Projekt JANUS lægger sin hovedvægt
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereOPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.
OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende
Læs mereNår børn og unge både er ofre, men også selv optræder krænkende overfor andre børn v./ Klinisk børnepsykolog Vanessa Schmidt-Rasmussen
Når børn og unge både er ofre, men også selv optræder krænkende overfor andre børn v./ Klinisk børnepsykolog Vanessa Schmidt-Rasmussen DET DOBBELTE PERSPEKTIV: OFFER/KRÆNKER 1 KLINISK AKTIVITET I JANUSCENTRET
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereInspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie
Inspirationsguide Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie Indhold Indledning... 3 Primær og sekundær forebyggelse... 3 Primær forebyggelse... 3 Forebyggelse
Læs mereKonference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011
Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi
Læs mere- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?
PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd
Læs mereForebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer?
Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Merete Bonde Jørgensen og Anette Hammershøi, SISO SISO Sociale Indsatser ved Seksuelle
Læs merekrænker Når børn og unge
modelfotos: bam/scanpix Projekt JANUS Af Mimi Strange Når børn og unge krænker Gennem fem år har Projekt JANUS indsamlet viden om og erfaring med behandling af børn og unge, der begår seksuelle overgreb
Læs mereSeksuelle krænkeres barrierer
Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb
Læs mereTILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD
TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende
Læs mereBeredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge
Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er
Læs mereBørn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd Af psykolog Mimi Strange, specialist i psykoterapi og supervision, leder af Projekt JANUS
Artikel til antologi om sexuelle overgreb mod børn Børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd Af psykolog Mimi Strange, specialist i psykoterapi og supervision, leder af Projekt JANUS I artiklen
Læs merePortræt af de unge. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl. vidne til eller offer for fysisk vold, psykisk vold eller seksuelle
Portræt af de unge Projekt JANUS Af Mimi Strange m.fl. Projekt JANUS tilbyder ambulant behandling til drenge og piger i alderen 6-18 år med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd og deres familier.
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs merePSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier
PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365
Læs mereVi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.
Værdier/Visioner Seksualitet er en integreret del af alle mennesker. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Læs mereDagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold!
Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold! Dagtilbud Vemmelev består af to integrerede dagtilbud, Vejsgården og Nygården. I dagtilbud Vemmelev er vores mål, at alle børn
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereHvordan ser en pædofil ud?
Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereOVERGREB: UDREDNING OG BEHANDLING
OVERGREB: UDREDNING OG BEHANDLING Svenske erfaringer er relevante, når vi i Danmark udreder og behandler unge krænkere. Et rent dansk initiativ er dog den ambulante klinik under projekt JANUS, som løb
Læs mereOPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN
OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende DAGENS PROGRAM Præsentation af JanusCentret Karakteristik af børn
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereSpædbarnsterapi anvendt i søskendeincestsag
Spædbarnsterapi anvendt i søskendeincestsag Ved psykologerne Tove Weis & Stine Tofte fra BUPP Landsmøde Dansk Institut for Spædbarnsterapi Haraldskær 27. marts 2019 BUPP: Børne- og Ungepsykologisk Praksis
Læs mereBRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB
BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB Kontakt CSM Østs anonyme rådgivning på telefon eller chat Hvad er CSM Øst? Hvordan foregår rådgivningen? Hvem taler du med? VOKSNE MED SENFØLGER EFTER
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs merePSYKIATRISK BEHANDLING
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION
Læs mereEt samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs mereRefleksionsspørgsmål
Refleksion Refleksionsspørgsmålene sætter fokus på, hvad I ved om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb, hvordan I forholder jer til emnet, hvordan I taler om det, og hvad I gør ved det. Nogle arbejdspladser
Læs mereSeksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde
Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Kuno Sørensen & Gitte Jakobsen Århus kommune 8. juni 2016 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereLokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen. Nørregade 23.A.
Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen Nørregade 23.A Greve Kommune September 2015 1 Indhold 1. Før Beskrivelser af det forebyggende
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereUngegrupper i Slagelse Kommune
Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative
Læs mereIndholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade
Læs mereINDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær
INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mereBeredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb
Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og
Læs mereDu skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.
Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse
Læs mereGRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING
GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING 2 PROGRAM Baggrund og målgrupper Erfarings- og videngrundlag Begreber og retlige såvel som konventionsmæssige forpligtelser Ungdom generelt Ungdom i lokalområdet specifikt
Læs mereVejle Midtbyskoles Antimobbestrategi
Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:
Læs mereSundhed og seksualitet:
Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereFra tabu til fagligt tema
Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereÅrsmøde for Socialtilsyn 2015
Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand
Læs mereLokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven
Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Greve Kommune September 2015 Revideres september 2018 1 Indhold
Læs mereMURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER
PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel
Læs mereOplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017.
Oplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017. Familienetværket er en afdeling i Børnefamilieenheden. Familienetværket er CBU s behandlingstilbud for børnefamilier med
Læs mereFamiliehuset Rosengården
Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs merePIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE
PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for
Læs mereUndervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning
Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk
Læs mereBeredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave
Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereLokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn.
Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Den Integrerede Idrætsinstitutionen Lundebo Lundegårdshegnet 7 4030 Tune Greve Kommune September
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs mereVelkommen til. Folden. Holmstrupgård - socialpsykiatri for unge Holmstrupgårdvej Brabrand. Tlf
Velkommen til Folden Oktober 2018 Holmstrupgård - socialpsykiatri for unge Holmstrupgårdvej 39 8220 Brabrand 1 Tlf. 7847 8600 www.holmstrupgaard.dk Hvad er Folden? Folden er en ambulant behandlingsindsats
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereBørn og unge er eksperter i eget liv
Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereIndsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats
Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige
Læs mereAntimobbestrategi for Thyregod Skole
Antimobbestrategi for Thyregod Skole Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle
Læs mereNordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk
trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter
Læs mereNordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07
Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereFamilier bliver sårbare, når seksuelle overgreb i den nærmeste familie afsløres.
Familier bliver sårbare, når seksuelle overgreb i den nærmeste familie afsløres. Behandlingsarbejdet i Børneteamet Korttidsterapi i hospitalsregi Overgrebsfokuseret Psykologbehandling til barnet Behandling
Læs merePsykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer
Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Maj 2004 Psykologisk Center har gennem mange år arbejdet psykoterapeutisk med unge af begge køn med indvandrerbaggrund.
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
Læs mereKonceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne
1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27
Læs mereBlåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO
Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene
Læs mereBESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008
BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)
Læs mereFamilier med alkoholproblemer!
Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888
Læs mereVELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE
VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen
Læs mereOvergrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen
Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereGrunduddannelse i KAT 2019
Grunduddannelse i KAT 2019 Indhold På kurset præsenteres de grundlæggende modeller for psykisk lidelse og metoder inden for Kognitiv adfærdsterapi (KAT). Kurset omfatter en dag om KAT generelt, hvor der
Læs mereDIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb
DIALOGKORT Myndighedsområdet Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Myndighed-Sex.indd 1 15/01/13 11.37 Du skal have en samtale
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereSundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereOM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet
OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:
Læs mere