Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011

Transkript

1 Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011

2 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision & Birgitte Jørgensen, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi JANUSCentret København

3 Dæmonisering og englegørelse Hvordan arbejde med både krænkerog offersiden?

4 antagelser Sexuelt grænseoverskridende adfærd er skadeligt for de fleste som udsættes for den og den er skadelig for den, som udfører den Ligesom adfærden påvirker de personer som lever omkring både offer og krænker på negativ måde Mimi Strange

5 antagelser Mål for behandling af krænkende adfærd er dels at beskytte ofre og forebygge nye overgreb og dels at hjælpe børn/unge til at udtrykke sexualitet på en socialt acceptabel måde Alle børn har ret til en krænkelsesfri tilværelse Mimi Strange

6 antagelser Samarbejde tværsektorielt og tværfagligt er nødvendigt i arbejdet med børn/unge med sexuel overgrebsadfærd Ingen enkelt-instans kan håndtere alle problemets dele alene Mimi Strange

7 antagelser Behandlingen indbefatter at den unge på aldersadækvat måde tager ansvar for sine handlinger Møde mellem offer og krænker kan være en betydningsfuld terapeutisk metode i denne ansvarspåtagelse I behandlingen indgår naturligvis osse behandling af eventuelle egne traumer Mimi Strange

8 Kulturelle pointer børnesyn Kulturelle faktorer Sjældent i DK at sagsbehandler efterspørger recidivvurdering; oftere optaget af deres klienters trivsel, den tilstrækkelige hjælp etc I England: Risk assessment, disciplin and punishment; anderledes børnesyn (kriminel lavalder 10 år); Fysisk afstraffelse af børn tilladt og accepteret

9 Børn/unge som har begået sexuelle overgreb overtager ofte selv det onde perspektiv dvs opfatter sig selv som onde mennesker. Her kan den gode psykologs opgave (paradoksalt nok) være at dæmpe klientens reaktioner på egne (potentielt strafbare) handlinger skille person og handling

10 Dobbeltperspektiv:offer-krænker Når der er tale om børn/meget unge mennesker kan en faldgrube for terapeuten være at føle for meget med offersiden i krænkeren man er ikke den gode psykolog hvis man overser krænker siden eller omvendt overser offerperspektivet

11 Dobbeltperspektiv i behandling Dobbeltperspektivet i behandlingen (både hjælpe og kontrollere)kan være en udfordring for den gode psykolog; Man skal være direktiv i sin intervention og klienten kommer som oftest ikke frivilligt Man skal være insisterende; ubehagelige temaer som den sexuelle krænkelse skal der tales om selvom det vækker ubehag hos klienten (og tidvist osse hos terapeuten) strafbart >14

12 Der er et befriende og håbefuldt udviklingsperspektiv idet der er tale om børn/unge De er midt i deres personlighedsudvikling De er påvirkelige og afhængige af deres voksne

13 Dæmpe klientens reaktioner på egne overgrebshandlinger kan være nødvendigt (hvis barnet/den unge er for fordømmende overfor sig selv.) Jeg er et ondt menneske (caseexempel fra tidligere) Tidvist er den gode psykolog den der opfordrer professionelle til osse at se den krænkende side hos klienter- det er ikke kun synd ;

14 caseexempel Sagsbehandler henviser dreng 16 år til udredning og behandling. Han har over lang tid/i årevis sexuelt misbrugt sine 2 mindre brødre. Sagsbehandler har ikke politianmeldt og finder det heller ikke rimeligt at gøre det. Han er ellers sådan en sød dreng. Vigtigt at se alle hans positive sider.

15 Caseexempel cont. JANUSCentret anbefaler at socialforvaltningen revurderer beslutningen. Der er tale om strafbare handlinger af alvorlig karakter over lang tid mod mindreårige. Sagen anmeldes; er en tilståelsessag og drengen får betinget dom med vilkår om behandling; følge socialforvaltningens anvisninger m.v. visiteret til gruppebehandling;mediation mv efter psykologisk udredning,undersøgelse, interview m.v.; Samarbejde med ofrenes behandlings klinik

16 Både offer og krænker Et offer skal udtrykke sin vrede, sorg og oplevelse af svigt og have hjælp til at udvikle sin personlighed. Fokus på en omsorgsmæssig interesse Et sexuelt udagerende barn skal have hjælp til ar reducere sin vrede og acting out mod andre. Adfærden skal begrænses og kontrolleres. Fokus på samfundspræventiv interesse

17 Strategier som kan ophæve modsætningsforholdet mellem omsorg og præventiv interesse, så der kan arbejdes parallelt med begge positioner og i bedste fald ske et sammenfald. Ved at arbejde parallelt med begge positioner er det lettere for den unge at integrere egne oplevelser af omsorgssvigt som en del af forståelsen af hvorfor hans adfærd kunne udvikle sig i krænkende retning

18 Grundantagelser for behandling af unge krænkere. 1. Sexuelt udagerende adfærd er destruktiv for de fleste som udsættes for den, samtidig med at den er udviklingshæmmende for den som udfører den, med risiko for at stivne i destruktive adfærdsmønstre. Hertil kommer at det er kriminelle handlinger når krænkeren er over 15 år. Overgrebene påvirker på negativ måde de personer som lever omkring både offer og krænker, både før og efter afsløringen. 2. De vigtigste mål for behandlingen er at beskytte ofre og forebygge nye overgreb samt at hjælpe den unge krænker til at udtrykke sin sexualitet på en socialt acceptabel måde. Det indbefatter at de på aldersadækvat måde tager ansvar for hvad de har gjort. I behandlingen indgår også at hjælpe den unge til at bearbejde evt. egne traumer - ofret i krænkeren.

19 3. De fleste unge som har begået sexuelle overgreb kommer ikke til behandling af egen fri vilje, men p.g.a pres fra familie, samfund, etc. De engagerer sig ofte ikke i behandlingen medmindre det får negative konsekvenser, hvis de ikke deltager. Den unge behøver ikke at være motiveret ved behandlingens start. Behandleren klargør hvad den unge kan vinde ved at gennemføre behandlingen. For at adskille fra mere traditionel terapi med selvmotiverede klienter kaldes det for forandringsarbejde. 4. Samarbejde er nødvendigt - ingen enkeltinstans kan håndtere sexuelt udagerende børn/unge. Mange skal samarbejde fx børnepsykologiske / børnepsykiatriske instanser, skoler, socialforvaltninger, forældre, evt. familiepleje, behandlingshjem m.v. (BUPElefanten, Linköping)

20 2 positioner terapeuten kan havne i ved arbejde med unge som har begået sexuelle overgreb: Position 1: Overvejende se det gode i den unge. At den unge har begået sexuelle overgreb betragtes som experimenterende og som noget man vokser fra. Overser at overgrebet har skabt lidelse hos offeret. Ved ikke at tageovergrebet alvorligt er man ikke til hjælp for den unge i det nødvendige integreringsarbejde: Den unge må erkende hvad han har gjort, at det har voldt en anden smerte og ikke mindst hvordan han/hun fremover kan komme til at se på sig selv med selvrespekt. Resultatet kan blive fornægtelse af en del af den unges personlighed som muliggjorde overgrebet og af at det kan ske igen.

21 2 positioner terapeuten kan havne i ved arbejde med unge som har begået sexuelle overgreb: Position 2: Overvejende se det onde i den unge. Den unge skal kontrolleres og begrænses for at undgå gentagelser. Resultatet kan blive at den unge kan føle at han/hun ikke er andet og mere end en krænker. Dette kan umuliggøre den unges forandringsarbejde. Den unge oplever ikke at der kommer noget godt ud af at dele sin sårbarhed med andre. Dette kan føre til at den unge identificerer sig endnu mere med en oplevelse af at være ond, som kan føre til en fornægtelse af en del af personligheden.

22 2 positioner Man kan forestille sig at terapeuten lettere kan havne i se-det-gode positionen hvis denne er mest optaget af den unges offerhistorie og i sedet-onde positonen hvis denne hæfter sig mest bed de krænkende handlinger. Personlige elementer hos såvel den voksne som den unge spiller ind. Der kan fokuseres på den ene position fremfor den anden fx afhængig af om den unge indrømmer, virker skyldbetynget, blød og sårbar, er meget ung etc

23 Modsatrettede krav til terapeuten Terapeutisk imødekommenhed samtidig med at behandling er et krav Respekt for den unges modvilje mod behandling og mod at se på egne handlinger men fastholde behandlingskontrakten samtidig med at der etableres et tillidsforhold Rumme både offer og krænkersiden uden at forkaste personen Fastholde formidlingen af at det er skadeligt for både offer og krænket at indgå i sexuelle krænkelser og indgyde håb om forandring som modsætning til fastholdelse i destruktiv adfærd

24 Nødvendige terapeutiske færdigheder hvis man vil ændre den unges personlighed og adfærd og ikke blot kontrollere, straffe og begrænse. Kontrol og straf er en extern styring som (måske) virker, så længe den er iværksat, mens ændring af den unges personlighed og adfærd er en intern styring som, hvis den lykkes, er af mere vedvarende karakter

25 Den tilstræbte midterposition for terapeuten er kendetegnet ved nøgtern, realistisk holdning til det passerede kombineret med indføling og empati Hverken - i sin iver efter at komme klienten imøde og skabe tillidsfuld kontakt -komme til at acceptere uacceptabel adfærd ved ikke at stille kritiske, realistiske spørgsmål eller blive afstandstagende og moralsk som gør det vanskeligt for klienten at berette

26 At føre en realistisk og direkte samtale uden fordømmelse men osse uden fornægtelse eller idyllisering af handlingerne og de skadevirkninger de har haft for offeret, Respekt og empati: Klienterne har ofte begrænsede erfaringer med at blive mødt med respektfulde relationer og har jo selv så åbenlyst haft problemer med at etablere sådanne til andre

27 Typiske fejlkilder Sagsbehandler til ung mand på 16 år som har forgrebet sig sexuelt på en 11 årig dreng (orale overgreb) identificerer sig så meget med hans gode sider at hun ikke vil se at han er krænker. Hun anfører at hendes klient har fået et blow job (udført af en 11 årig!) Kønstænkning (drengeofre vurderes mindre ramte end piger) byt pige(offer) ud med dreng i ovennævnte eksempel

28 Typiske fejlkilder Identifikation med den onde side: Døgninstitution el. plejefamilie som vil af med et barn/ung som har krænket et andet barn på institutionen med det samme uden nærmere undersøgelse el.a. Identifikation med middelklasseforældre: professionelle kan have svært ved at erkende barnets krænkende adfærd hvis ressourcestærke forældre Desensibilisering ved daglig omgang med mange omsorgssvigtede børn (flytter over- liggeren )

29 Konklusion Del I: Børn og unge med sexuelt bekymrende adfærd: Børnene findes Del II: Behandlingsformer: Børnene/de unge kan hjælpes Del III:Engle og dæmoner - at føre en realistisk samtale: Se realistisk og nøgternt på adfærden og personen