Planteforum februar 2016

Transkript

1 Planteforum februar 2016

2 Velkomst v/ Lars Langskov Nielsen Bestyrelsesmedlem Centrovice

3

4 Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner Lempelser i jordbearbejdnings restriktioner Fra 1,4 til 1,7 DE svin Forpagtningsordning efterafgrøder Brak ikke både som MFO og alternativer til efterafgrøder 1/3 2/3 3/3 Målrettet regulering med restriktioner i 75 pct. af landet ton? Ny fosforregulering

5 NB! Kortet er kun et eksempel og kan ændre sig mange gange Helt fri for krav? De ton må findes i område og område Optimal gødskning? Efterafgrøder? Større krav end i dag

6 Program Velkomst v/ Lars Langskov Nielsen, Bestyrelsesmedlem Centrovice Hvordan giver mere kvælstof mere cash? v/ Kirsten Larsen, Planteavlskonsulent Ændret forårstildeling af kvælstof til raps v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent Afgasset gylle v/ Ove Englund, Planteavlskonsulent Highlights om planteværn v/ Mads Munkegaard, Planteavlskonsulent Pause Hæv udbyttet i vårbyg v/ Hanne Pontoppidan, Planteavlskonsulent IT i planteavlen v/ Poul Erik Jørgensen, Planteavlskonsulent Økonomien i sædskifter med græsukrudt v/ Leif Hagelskjær, Afdelingschef Planteavl tommelfingerregler til en god maskinøkonomi v/ Søren Lykkegaard Hansen, Planteavlskonsulent Afrunding v/ Lars Langskov Nielsen, Bestyrelsesmedlem Centrovice

7 Hvordan giver mere kvælstof mere cash? - få mest muligt ud af den højere N-kvote v/ Kirsten Larsen Virksomhedskonsulent

8 Pit

9 Vi gi r den gas!

10 Gevinst ved ekstra kvælstof Vinterhvede Gevinst kr/ha Udbytte 85 hkg 88 hkg (á 125 kr.) Gødning + 27 kg N (á 7,5 kr.) Gevinst uden proteinkorr

11 Gevinst ved ekstra kvælstof Vinterhvede Gevinst kr/ha Udbytte 85 hkg 88 hkg (á 125 kr.) Protein + 0,5% (á 3,50 kr.) Gødning + 27 kg N (á 7,5 kr.) Gevinst uden proteinkorr Gevinst med proteinkorr

12 Vi gi r den gas! Vinterhvede Svampe kr.? Vækstregulering kr. Mikronæringsstoffer kr.

13

14 Brug af flere hjælpestoffer? Svampemidler Klimaet i vækstsæson har stor betydning Vækstregulering Såtidspunkt, plantetal, sort, gødningsmængde og tildelingstidspunkt har stor betydning Mikronæringsstoffer Magnesium, Bor, Zink, Kobber, Nej Måske Nej Mål effekt i DINE marker

15 Håndværket - Etablering Sædskifte Driftsledelse - rettid Lys og vand Hvad er din udbyttebegrænsende faktor?

16 Effekt af stigende mængde kvælstof ny udbyttefremgang Vinterhvede Vårbyg Udbytte hkg pr ha 155 kg N 210 kg N 345 kg N % protein 9 10,4 11,5 Udbytte hkg pr ha 125 kg N 175 kg N 230 kg N % protein 9,5 10,4 11,2

17 Økonomisk optimale kvælstofmængder Oversigt over landsforsøgene 2015 side 216 Vinterhvede jb-nr 5-6 Forfrugt Udbytte Hkg/ha Uden N- korr Kg N/ha Med N-korr Kg N/ha Med husdyrgødning korn 90, Uden husdyrgødning korn 95, Uden husdyrgødning raps 99, Vinterbyg jb-nr 5-6 Med/uden husdyrgd. korn 75, Norm 2016* Kg N/ha Vinterrug jb-nr alle jb-nr 5-6 Med/uden husdyrgd. korn 85, Vårbyg jb-nr 5-6 Med husdyrgødning korn 70, Uden husdyrgødning korn 65, * forventet

18 Vinterhvede: Protein % som rettesnor Protein %* Kornet sælges uden protein korr. < 9 Stor sandsynlighed for rentabelt merudbytte 9-10 Sandsynligvis et rentabelt merudbytte > 10 Sandsynligvis ikke et rentabelt merudbytte Protein %* Kornet opfodres eller sælges med proteinkorr. < 9 Stor sandsynlighed for rentabelt merudbytte 9-11 Sandsynligvis et rentabelt merudbytte > 11 Sandsynligvis ikke et rentabelt merudbytte * % protein i tørstof Maltbyg: Gå efter 10,5 % protein (10 kg N = 0,2 % protein)

19 Kvælstofstrategier i vinterhvede To-delt, udbytte, størst sikkerhed To-delt, udbytte og protein To-delt, omfordeling 2. gang 3. delt, udbytte og protein, omfordeling sidste gang 3. delt, omfordeling to sidste gange Medio marts Medio april 1. maj 10. maj 1. juni Udbyt te Protein , , , ,8 Kilde: Leif Knudsen, Seges 19...

20 Konklusion Mere kvælstof skal kunne ses på bundlinjen Find DIN udbyttebegrænsende faktor

21 Ekstra kvælstof 2016: Uden proteinkorrektion: Ikke sikkert at hele kvoten skal bruges (minus 5-10 kg N/ha) Med proteinkorrektion: Konklusion Hele kvoten skal bruges Fastsæt afgrødens behov på markniveau

22 Tildelingstidspunkt i 2016: Vintersæd: Konklusion Medio marts første tildeling til alle afgrøder Medio/ultimo april: - anden tildeling til vinterbyg og rug på lettere jord Primo maj: anden tildeling til vinterhvede og rug på lerjord Vårsæd: Tildel hele mængden ved såning (evt. delt på sandjord)

23 Ændret forårstildeling af kvælstof til raps - udenlandske gødningsmodeller skal afprøves i Danmark v/ Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent

24 Advarsel! Farlig sygdom i udbrud "Kvælstofitis" er en alvorlig og omkostningstung sygdom. Så pas på, du ikke bliver ramt. Rigtig mange, særligt landmænd, lider af sygdommen. Symptomerne er, at man kaster kvælstof ud over markerne uden at få noget retur i pengekassen. Den smitter mellem landmænd og ikke mindst blandt gødningssælgere Der er også observeret flere tilfælde blandt konsulenter

25 Ændret kvælstofstrategi til raps Ingen gylle til vinterrapsen i foråret Det koster udbytte, hvis planterne er for høje og kraftige i foråret Vej biomassen på din vinterraps i februar og fastsæt derudfra kvælstofbehovet Sengødskning efter engelsk princip er dårligt betalt!

26 tilførsel

27 Kun 10% biomasse omdannes til frø!

28 Maksimalt optag af kvælstof i vinterraps Som i ser det, flader kurven faktisk ud ved ca. 235 kg N, derfor aldrig mere end 60 kg ekstra N

29 Optimalt antal frø og skulper! Den røde linje illustrerer udbyttet.

30 Det optimale optag af lys ved blomstring, er 175 kg N optaget (GAI 3,5)

31

32 fjerdedele

33 Udnyttelsen af N i handelsgødning vurderes til 60%

34

35

36 Lejesæd reducerer, i henhold til engelske resultater, udbyttet med op til 50%.

37 Hvis du vil prøve! 1. Gå ud i marken og klip 1 m2 overjordisk biomasse af, så du har et repræsentativt udsnit af marken (eks. 5 steder) 2. Vej biomassen for hver m2 3. Biomassen *40 (45) = N optag 4. Beregn det gennemsnitlige N optag for marken

38 Du har beregnet biomassen pr. M2 til 1,70 kg N optag beregnes således: 1,75 kg *40 = 70 kg N optaget den 1. februar

39 Sådan beregner man forårets N-behov Kg optaget N, 1. februar GAI 1. februar 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 2,2 2,4 2,6 1. Tildeling så tidligt som muligt Ved strækning, på grøn knop st Når knopper er gule, st Samlet behov for N i foråret Hvis optaget af kvælstof ved begyndende blomstring er over 175 kg N svarende til en GAI på 3 (ved N-min på 25 kg N), viser forsøg at udbyttet reduceres.

40 Du gider IKKE klippe biomasse

41 1. februar Dårlig! (50-60 N optaget) OK! ( N optaget) Super! ( N optaget) blade stk.,roddiam mm.,rodlgd. cm. < 8 = 8 > 8 Så tidligt som muligt (februar/start marts) Når knopperne er synlige, grønne og over bladrosetten (ofte midt i marts) Når knopperne skifter farve til gul (ofte midt i april) Kg N der skal tilføres i foråret!

42 PAS PÅ med den sene gødning Handelsgødning (fast eller flydende) SKAL udbringes på tørre planter og med udsigt til nogle timers tørvejr

43 Bladgødskning 9 engelske forsøg, som er udført over flere år, viser, at der kun er yderst begrænsede merudbytter for bladgødskning udført under blomstring eller senere Altid rene N-typer eks. urea (amider) for at minimere svideskader

44

45 Merudbytte for bladgødskning + 49 kg N Omkostninger Udbytte Merudbytte, hkg 3 (2) Merudbytte ved rapspris på 250 kr. pr hkg. 750 kr. Omk. 49 kg N á 8 kr. Køreskader 2% af 45 hkg (0,9 hkg) Kørsel inkl. arbejde Gevinst ved bladgødskning 392 kr. 225 kr. 100 kr ( ) = 33 kr. pr. ha.

46 Konklusion Det koster udbytte, hvis planterne er for høje og kraftige i foråret Vej biomassen på din vinterraps i februar og fastsæt kvælstofbehovet ud fra det Bladgødskning?

47 RAPSDAG 20. APRIL 2016 Gødning og vinterraps Yara N-sensor Ekstra N-kvote Biomassemålinger Lejesæd Engelske gødningsstrategier Cropsat Sengødskning Kålbrok Etablering af vinterraps Sorter til 2017

48 Afgasset gylle v/ Ove Englund, Planteavlskonsulent Aksel Nielsen, Planteavlskonsulent

49 Biogasfællesanlæg Fangel Bioenergi, NGF Nord- og Midtfyn Veldeklareret gylle Bedre kvælstofudnyttelse Bedre balance mellem P og K Homogen og letflydende Mindre lugtgener Fri for bakterier og ukrudt

50 Biogasfællesanlæg Dyreenhederne ændres Evt. mindre transportudgift Let at afsætte til naboer Mulighed for gylleseparering og? Mindre udvaskning, denitrifikation og CO2 - udledning Støtter vedvarende energi (grønt image) Kontrolleret genanvendelse af affald

51 Der skal være flydelag på gyllen! 2-3% N tab! Op til 20% N tab!

52 Ammoniakfordampning fra afgasset gylle med og uden flydelag

53 Analyser af gylle fra landsforsøgene AA TS, % N-tot, kg/t NH 4 - N, kg/t P, kg/t K, kg/t ph NH 4 - N, % Afgasset gylle 4,8 4,4 3,5 1,0 2,3 7,6 81 Svinegylle 5,0 4,8 2,9 1,1 2,3 7,1 74 Kvæggylle 7,5 3,9 2,4 0,9 3,5 6,9 61

54 Foreløbige tal for NGF Nord- og Midtfyn Indhold Kg pr. tons Afgasset Fangel NGF Nordfyn NGF Midtfyn Total-N 5,00 4,30 4,30 NH4-N 3,70 3,00 2,80 Fosfor 1,00 0,80 0,80 Kalium 1,70 2,60 3,00 N lovpligtig pct ? 60? 1. års udnyttelse til vinterhvede (!) 1. års udnyttelse til vårbyg (nedf.) P og K, pct. udn

55 Faktorer der indgår i beregningen Korrektioner Køreskade, hkg. pr. ha 3,00 Kvælstof, kr. pr. kg i handelsgødning Fosfor, kr. pr. kg i handelsgødning Kalium, kr. pr. kg i handelsgødning 8,00 13,00 7,00 Korn, kr. pr. hkg. 120 Udkørsel, kr. pr. tons 20

56 Værdi ved slangeudlægning i vinterhvede (april) Afgasset Fangel NGF Nordfyn NGF Midtfyn Tons pr. ha N P K Køreskade Udbyttetab Udkørsel Værdi pr. ha Værdi pr. tons Eftervirkning

57 Værdi ved nedfældning før såning af vårbyg Afgasset Fangel NGF Nordfyn NGF Midtfyn Tons pr. ha N P K Køreskade Udbyttetab Udkørsel Værdi pr. ha Værdi pr. tons

58 Highlights om planteværn v/ Mads Munkegaard Planteavlskonsulent

59 Dagsorden Planteværn i i bagklogskabens lys af 2015 Hvor galt gik det med havrerødsoten? Ukrudt: Græsukrudt Værdifuld information fra Græsbomben Pixxaro EC Nyt stærkt middel i vårsæd Sygdomme: Septoria i hvede Lejesæd i 2015: Skal alle vækstregulere hvede i 2016?

60 Vækstsæson 2015 Græsukrudt Knækkefodsyge Kan vi nu gøre det rigtigt? Havrerødsot Lejesæd

61

62 Havrerødsot i vinterbyg 30-75% udbyttetab

63 Havrerødsot i rug Anslået 35-40% udbyttetab i marken

64 Havrerødsot i hvede 30-40% i mark jeg havde afskrevet 64...

65 Græsukrudt Vores altoverskyggende udfordring er stadig græsukrudt. Især ager-rævehale og alm.- + ital. rajgræs (Væselhale især ved pløjefri dyrkning). Der blev i 2015 iværksat en undersøgelse blandt 10 fynske planteavlere: - Man lavede resistensanalyser af små ukrudtsplanter - Man gav bud på de bedste anbefalinger herfra

66 Indsamling af planter i februar 2015

67 Resultater Prøverne viste en vis grad af resistens hos alle! primært overfor Primera Super og Topik. I et tilfælde blev der konstateret nedsat følsomhed overfor Atlantis!!! Der Til forårsbehandling var overvejende imod (alle agerrævehale undtagen én) anbefales tale om metabolisk 110 g Broadway resistens, + 0,5 hvilket l Atlantis er både + 0,5 godt l PG26N/ og skidt. ha Generelt Imod ital. rajgræs var der anbefales sået tidligt i alle de testede marker. Det 0,93 giver l Cossack større ukrudtstryk + 0,5 l renol/ha og dermed større planter at sprøjte på i foråret Generelt har sprøjtningerne i foråret virket men ikke godt nok -der skal noget andet til

68 Integreret bekæmpelse af italiensk rajgræs Rajgræsplanter pr. m ,0

69 250 kerner/m kerner/m Såning i september Kilde: Matt Ward, Dick Neale & Colin Button, HL Hutchinsons Ltd.

70 Såning i oktober 250 kerner/m kerner/m 2 Kilde: Matt Ward, Dick Neale & Colin Button, HL Hutchinsons Ltd.

71 Pixxaro EC Bekæmper: Burresnerre, snerlepileurt, hvidmelet gåsefod, fuglegræs, storkenæb, valmue, lægejordrøg, tvetand og hanekro EC formulering indeholdende: -12 g/l Halauxifen (ArylexTM) -280 g/l fluroxypyr Anvendes fra 5-25 C Ingen restriktioner for efterfølgende afgrøde! BBCH Vintersæd max 0,50 -Vårbyg, vårhvede max 0,35

72 Pixxaro EC Den har en effektmæssigt brist på kamille, raps, ærenpris og stedmoder Det må derfor anbefales at blande med et minimiddel Mulig at blande med: CCC, Moddus, (ikke cerone og terpal) Ally, Express, Primus, Hussar OD, Atlantis, Broadway De fleste kendte svampemidler

73 Vækstsæson 2015 Græsukrudt Knækkefodsyge Kan vi gøre det rigtigt på septoria? Havrerødsot Lejesæd

74

75

76 Merudbytte Merudbytte Merudbytte Septoriatryk Septoriatryk Merudbytte Virkning epoxiconazol

77 Konklusion på septoria Det er nu engang vejret, der er afgørende for, hvor alvorligt sygdommen udvikler sig. Nedbør er afgørende, men det er temperaturen også Man ved ikke nok til at forudsige, om det bliver et voldsomt år Vi har kendskab til omfattende resistens hos triazoler og begyndende nedsat følsomhed på SDHI er (Irland og England) Man skal derfor veksle mellem de stærkeste midler for at forsinke resistensudviklingen. Viverda, Proline, Bell, Rubric, samlet dosis ca. 0,75% af normaldoseringen

78 Ikke grundlag for at ændre anbefalingen T0: 0,3 Prosaro T1: 0,5 Viverda + 0,5 Ultimate T2: 0,2 Proline + 0,3 Bell ift. septoria T0 T1 T

79 Udbyttetab, procent Lejesæd og udbyttetab, vinterhvede Tidlig 100 såning giver mere lejesæd - dyrt Tidlig 90 såning + mild, våd vinter giver knækkefodsyge og skarp 80 øjeplet Sygdomme 70 vi ikke har set af betydning i 20 år. 60 Har 50 man sået hvede tidligt, bør man monitere for knækkefodssyge 40 Flere 30 vil overveje vækstregulering pga. mere N. Husk 20 at tidlig såning + udsædsmængde er den vigtigste faktor Dage før høst, hvor hele marken går i leje Lejesæden er ikke opstået som følge af fodsyge, dvs. vandforsyningen til skuddet anses ikke for afbrudt. Udbyttetabet opstår pga. dårlig udnyttelse af solindstrålingen og dermed nedsat kerneindlejring. Estimeret ud fra Berry og Spink 2012, Field Crops Research 137, grader 65 grader 25 grader Primo juli, stadium 72

80 Vækstsæson 2016 Græsukrudt Knækkefodsyge Vi kan let gøre det hele rigtigt - et år for sent! Havrerødsot Lejesæd

81 Pause

82 RAPSDAG 20. APRIL 2016 Gødning og vinterraps Yara N-sensor Ekstra N-kvote Biomassemålinger Lejesæd Engelske gødningsstrategier Cropsat Sengødskning Kålbrok Etablering af vinterraps Sorter til 2017

83 Hæv udbyttet i vårbyg med små midler v/ Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent

84 Agenda Hvorfor fokus på vårbyg? Hvad er de lavt hængende frugter? To nye erfa-grupper om vårbyg

85 Hvorfor fokus på vårbyg? Lovgivning MFO og pl. efterafgrøder Problemer med græsukrudt Ofte en god bundlinje

86 Hvorfor fokus på vårbyg? Stort potentiale De bedste 33% avler 5-10 hkg pr. ha mere end gennemsnittet i driftsgrenanalyserne År Udbytter i DK fra Danmarks Statistik Sortsblanding i forsøg ,8 75, ,7 73,8

87 Kun NETTO merudbytter giver mening

88 medmindre du deltager i et rekordforsøg

89 89...

90

91 Såtids-betydning for udbyttet Statens planteavlsforsøg 1994, Grøn viden 142 Forsøg med 1 mdr.s udsættelse af såtid : 20 % udbyttetab : 10 % udbyttetab

92 Plantetal 16 landsforsøg i vårbyg: Antal planter pr. m 2 År Tab Hkg pr. ha ,1 61,4 1, ,6 68,6 3, ,2 54,3 2, ,9 60,8 2,1 Sæt den forventede markspiring realistisk (Farmtest vedr. etablering af vårsæd: 60-80%)

93 Betydning af sådybde 12 landsforsøg Sådybde, cm Udbytte, hkg pr. ha Tab, hkg pr. ha ,7 0,7 4 70, ,6 2,8 LSD 1,6

94 Placering/samblanding af gødning Landsforsøgene i tyder på samme effekt af iblanding af en del af gødningen som placering Merudbytter for placering af gødning til vårbyg 1-3 hkg pr. ha 4-5 hkg pr. ha under tørre forhold 8-10 hkg pr. ha i enkelt forsøg Brug evt. DAP eller NPK

95 Udsædskvalitet, kernestørrelse Kerner under 2,2 mm Kerner over 2,2 mm Kerner over 2,5 mm 200 spiredygtige kerner pr. m 2 Bruttoudbytte Hkg pr. ha LSD 1,6 Nettoudbytte Hkg pr. ha 60,7 59,1 64,0 61,4 63,6 61,0

96 Hvad kan der opnås? Emne På kort sigt: Potentiel gevinst hkg pr. ha Såtidspunkt 6 Plantetal 3 Placering af gødning ved etablering/samsåning Udsædskvalitet (kernestørrelse) 2 Sortsvalg (sortsforsøg 2015) 7 5

97 Hvad kan der opnås? Emne På langt sigt: Potentiel gevinst hkg pr. ha Opbyg organisk materiale? Forebyggelse af strukturskade? Dræning 10 Vedligehold kalktal (Rt under 5,8 langt dyrere) 1

98 Vårbyg tåler ikke lavt reaktionstal Rt 5,6

99 Efter høst Opbevaring af korn Vend ikke kornet ryggen

100 To nye erfa-grupper i 2016: - Vårbyg i fokus - Vårbyg på deltid

101 IT i planteavlen v/ Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent

102 Emner Nye satellitter overhaler dronerne! Præsentation af Sentinel 2 Gratis tildelingskort med Cropsat.dk Registrering og logning i marken Præsentation af Farmtracking Det vil jeg ikke komme ind på: Mindst 30 andre apps som kunne være relevant for netop dig

103 Sentinel 2 Jorden rundt på 90 minutter Danmark optaget på 10 sek. Bredde pr. billede 290 km Billeder hver 5. dag Opløsning 10 x 10 meter

104 Hvad kan satellit billeder anvendes til i landbruget? Sentinel 1- radar: Løbende kortlægning af oversvømmede landbrugsarealer Monitering af slåning / afgræsning af græsmarker Kortlægning af sætning af lavbundsjorde Sentinel 2 multispektral kamera: Biomasse Kvælstofoptag Gradueret kvælstoftildelingskort Tidsserier i marken Ukrudt - grøn ukrudt før høst Vækstregulering Afgrøde etablering

105

106 Sensormålinger og kvælstofoptag Oversigten 2012

107 CropsAT.dk Købt af SEGES og NaturErhvervstyrelsen Internet program - gratis at anvende Hvad kan CropSAT Omfordele kvælstof ud fra vegetationskort I 2016 minimum to satellitkort: 10. april 5. maj Man indtaster selv kvælstof mængderne Udlæser shape filer til traktor computeren Udskrive kvælstofkort

108

109

110 NDVI Kg N pr. ha

111 Kg N pr. ha

112

113 Omfordeling af kvælstof

114 FarmTracking Free FarmTracking - Landmandens mobile registreringsværktøj Hotspot Påmindelser Dyrkningsjournal FarmTracking Basic

115 Påmindelser Generelle påmindelser Afgrødespecifikke påmindelser Gylleflydelags log Administreres pt. af SEGES!

116 Hotspot typer: Skadedyr, ukrudt, og sygdomme Sten Brønd og dræn Sprøjtevinduer Diverse Hotspot detalje information Arter Billede Kommentar GPS Hotspot

117 Hotspot typer: Skadedyr, ukrudt, og sygdomme Sten Brønd og dræn Sprøjtevinduer Diverse Hotspot detalje information Arter Billede Kommentar GPS Hotspot

118 Hotspot kan ses i MarkKort-Online

119 Basic Redigere dyrkningsplanen direkte i Dansk Markdatabase Registrere på flere marker samtidig Kopier behandlinger mellem marker Beregne tankblandinger ud fra planlagt behandling Areal Købspris Årligt abonnement

120 Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal

121 Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal

122 Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal

123 Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal

124 Dyrkningsjournal Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase

125 Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal

126 Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal

127 Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal

128 Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal

129 Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal

130 Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal

131 Slut med at bruge lommeregner Oprettelse direkte fra dyrkningsjournalen Indtastninger: Tankkapaciteten Væskemængde pr. ha. Tankblanding

132 Tankblanding Slut med at bruge lommeregner Oprettelse direkte fra dyrkningsjournalen Indtastninger: Tankkapaciteten Væskemængde pr. ha.

133 Slut med at bruge lommeregner Oprettelse direkte fra dyrkningsjournalen Indtastninger: Tankkapaciteten Væskemængde pr. ha. Tankblanding

134 Afrunding Logisk og brugervenlig opbygning Marker kan udpeges ud fra markkort via GPS Mangler pt. kontrol af midler/doseringer ifht. lovgivning Der kan ikke ændres afgrøder i markplanen Flere brugere (medarbejdere) kan registrere samtidig uden ekstra omkostninger

135 Afrunding Forventes på sigt udbygget med timeregistrering, så det kan erstatte Letfarm Hotspots (gratis) kan bruges til kommunikation med rådgiver og ansatte Rådgiver kan også oprette hotspots i forbindelse med markbesøg Ikke til Windows-telefoner

136 Økonomien i sædskifter med græsukrudt v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl

137 Stort vintersædsareal % af korn var vintersæd i % siden midten af 1990 erne Vinterkorn, ha Vårkorn, ha

138 Andel vintersæd af kornarealet 2014 Nordjylland Vestjylland Østjylland Sydjylland Fyn Sjælland og L.-F. Bornholm Vinterhvede Rug Triticale Vinterbyg Vårbyg Havre Vårhvede Hele landet 0% 20% 40% 60% 80% 100%

139 Hvad er problemet? Udbytteniveau Udbyttestabilitet Sygdomme Goldfodsyge Kålbrok Skadedyr Nematoder Ukrudt Græsukrudt

140 Agerrævehale 2007 v

141 Agerrævehale 2015 v v

142 Betydning af græsukrudt - forsøg med agerrævehale på Langeland 2014

143 Betydning af græsukrudt - forsøg med agerrævehale på Langeland Ubehandlet Behandling med moderat effekt 1) Effektiv behandling 2) Udbytte, hkg pr. ha Agerrævehale, aks pr. kvm. før høst 1) 7/10: 2 l Boxer + 0,1 l DFF + 10 g Lexus. 31/3: 0,2 l Topik + 10 Express Gold SX. Omk. 850 kr.=8,1 hkg. 2) 7/10: 2 l Boxer + 0,1 l DFF + 0,1 l Oxitril. 8/11: 0,2 l Topik. 31/3: 0,93 l Cossack OD. Omk kr.= 11,7 hkg. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2014, tabelbilag.

144 Årsagerne til stigende problemer med græsukrudt Vintersæd Pløjefri dyrkning Tidligere såning generelt Dyb stubbearbejdning efter høst Spredning Milde vintre Ikke de samme effektive midler som nabolande! Kilde: Jens Erik Jensen, SEGES

145 Integreret bekæmpelse af italiensk rajgræs Rajgræsplanter pr. m ,0 Kilde: Jens Erik Jensen, SEGES

146 Regnearket kan findes på LandbrugsInfo Økonomiske beregninger

147 Eksempler på sædskifter Svineproduktion på lerjord Vintersæd: Vinterbyg, vinterraps, hvede, hvede 25% vårsæd: 2. års hvede erstattes af vårbyg Planteavl på lerjord Vintersæd: Hvede, rødsvingel, rødsvingel, vinterraps, hvede 33% vårsæd: Vårbyg efter 1. års hvede og året efter vårbyg med udlæg af rødsvingel

148 Forudsætninger Udbytter fra SEGES regnskabsdatabase JB 5-9 >150 ha, bedste 33% bedrifter, afhængigt af driftstype og år Afgrødepriser, pr. hkg. Foderkorn, 110 kr. Maltbyg, 120 kr. Raps, 250 kr. Rødsvingel, 750 kr.

149 Omkostninger Forudsætninger Bekæmpelse af græsukrudt i vinterkorn koster 700 kr. ekstra pr. ha, fordeles i sædskiftet I sædskifter med vårsæd er der ikke ekstraomkostninger til bekæmpelse af græsukrudt (lang sigt, min. 5 år) Udbytte Der er regnet på tre scenarier for udbyttet i vinterkorn: Uændret -10% -20% Udbyttet kan fastholdes i sædskifterne med vårbyg

150 Resultat, kr. pr. ha Sædskifte - svineproduktion på lerjord Uændret -10% -20% -500 Balanceudbytte i vårbyg ifht vintersædssædskifte Sædskifte og udbytte i vinterkorn Vintersæd 25% vårsæd (ingen udbyttetab) Ensidig hvede Vintersæd: Vinterbyg, vinterraps, hvede, hvede 25% vårsæd: 2. års hvede erstattes af vårbyg

151 Resultat, kr. pr. ha Sædskifte planteavl på lerjord Uændret -10% -20% Balanceudbytte i vårbyg ifht vintersædssædskifte Sædskifte og udbytte i vinterkorn Vintersæd 33% vårsæd (ingen udbyttetab) Ensidig hvede Vintersæd: Hvede, rødsvingel, rødsvingel, vinterraps, hvede 33% vårsæd: Vårbyg efter 1. års hvede og året efter vårbyg med udlæg af rødsvingel

152 Andre muligheder Svinebedrift Hestebønner Kernemajs Rug (sandjord) Planteavlsbedrift Spinat til frø Havefrø

153 Et langtidsholdbart sædskifte: - med stabilt høje udbytter - lave omkostninger - kontrol med græsukrudt

154 Min. 25% vårsæd Det kræver bl.a.: Min. 20% vekselafgrøde, f.eks. raps Særligt for svineproducenter der er hjemmeblandere Fokus på mange Fesv og protein Særligt for ren planteavl Dyrkning af specialafgrøder hvor det er muligt f.eks. sukkerroer, kartofler, græsfrø, spinatfrø, havefrø m.v.

155 4 tommelfingerregler til en god maskinøkonomi v/ Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent

156 Aftenens 4 tommelfingerregler Traktorøkonomi 1,20 kr/hk/time Maskinsaldo max pr. ha Logistik koster 100,- pr. km pr. ha Det skal kunne betale sig at gøre det selv. 80% af tilsvarende alternativ

157 1,20 kr. pr. hk/time - hvad kræver det? Traktor 200 hk Real værdi kr ,00 kr ,00 Afskrivning (15 %) kr ,00 kr ,00 Forrentning (5 %) kr ,00 kr ,00 Forsikring (0,5 %) kr ,00 kr ,00 Vedligehold pr/time kr. 20,00 kr. 40,00 Brændstof pr/time kr. 100,00 kr. 110,00

158 Omkostning kr. pr. hk time 800 timer årligt 1,63 kr. pr. hk time eller 326 kr. pr. time 2,00 1,20 kr. pr. hk time eller 240 kr. pr. time 1,80 1,60 1,40 0,50 Brændstof kr. pr. hk time 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,10 0,03 0,25 0,75 0,55 1,13 kr. 0,20 0,01 0,11 0,33 0,65 kr. Vedligehold kr. pr. hk time Forsikring kr. pr. hk time Forretning kr. pr. hk time Afskrivning kr. pr. hk time 0,00 Traktor (værdi , 800 timer) Traktor Traktor (værdi , 800 timer)

159 Omkostning kr. pr. hk time 1350 timer årligt 2,00 1,80 1,60 1,20 kr. pr. hk time eller 240 kr. pr. time 0,99 kr. pr. hk time eller 198 kr. pr. time 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,50 0,10 0,01 0,15 0,55 Brændstof kr. pr. hk time Vedligehold kr. pr. hk time Forsikring kr. pr. hk time Forretning kr. pr. hk time Afskrivning kr. pr. hk time 0,40 0,20 0,44 0,70 kr. 0,20 0,06 0,01 0,19 0,46 kr. 0,00 Traktor (værdi , 1350 timer) Traktor (værdi , 1350 timer)

160 Brutto udbytte mark pr/ha Sammenhæng mellem maskinomkostninger og bruttoudbytte pr. ha? kr ,00 Maskinomkostninger ekskl. løn 132 ejendomme over 50 ha med diff. på maskinstationsudgifter/indtægter < 500,- kr/ha (2014 regnskab) kr ,00 kr ,00 R² = 0,0507 kr ,00 kr.5.000,00 kr.- kr.- kr.1.000,00 kr.2.000,00 kr.3.000,00 kr.4.000,00 kr.5.000,00 kr.6.000,00 kr.7.000,00 kr.8.000,00 kr.9.000,00 Maskinomkostninger pr. ha

161 De 132 ejendomme delt i 2 grupper efter maskinomkostninger Resultat mark % laveste maskinomkostni nger 50 % højeste maskinomkostni nger Diff % Brutto udbytte kr ,37 kr ,16 6% Stk.omkostninger kr ,09 kr ,95 9% DB1 kr ,27 kr ,22 4% Maskinomkostninge ekskl. arbejdsløn: Brændstof kr. 542,08 kr. 728,19 34% Vedligehold kr. 666,41 kr ,05 60% Afskrivning (15 % årligt) kr. 913,69 kr ,96 86% Forrentning (5 %) kr. 294,84 kr. 539,22 Maskinstation netto kr. 50,03 kr. 91,39 Samlede maskinomkostninger kr ,05 kr ,81 67% Resultat mark, før løn kr ,22 kr ,41-31% Maskinsaldo kr ,30 kr ,05 86% Ha %

162 Høj effektivitet i marken kan koste på landevejen Vi bruger typisk kun 4-5 effektive timer til at passe en ha. kornafgrøde direkte i marken Effektivitet i marker koster indirekte på landevejen, da traktortimer koster, uanset om den er i marken eller på landevejen Vi skal samtidig køre længere på landevejen for at udnytte kapaciteten Traktor fra tidligere 240 kr. pr. time kr. til løn (200 kr. 85% effektivitet) = 475 kr. pr. time 20 km i timen = 23,75 kr. pr. km.

163 Gns. afstand til mark 2015 (Bedrifter under 500 ha)

164 Eksempel på logistik behov Behandling Kapacitet Overkørsler ha: Plov 15 ha pr. dag Såmaskine 20 ha pr. dag Gødningspreder Sprøjte 25 ha pr. tankfuld Mejetærsker Kornvogn 15 t Diverse Samlet antal kørsler til mark Kørsel inkl. retur

165 Omkostning i kr. Mark eller blokstørrelsens betydning Omkostning til transport pr. km afhængig af markstørrelse Størrelse ha.

166 Gns. Omkostninnger i kr. pr. ha Omkostning ved høst af vinterhvede, Analyse af 2015 høst Guldkornsdeltagere Maskinstation 800,- 80 % = 640,- Individuelle data, behandlet efter: Afskrivning 15 % Forrentning 5 % Diesel 5,- Time løn 235 pr. tærsketime (200,- ved 85 % effektivitet) Forsikring Forrentning Time løn pr/ha vinterhvede Afskrivning pr.ha vinterhvede Vedligehold pr/ha Vinterhvede Diesel pr/ha Vinterhvede 200 Maskinstation 800, 0 Mejetærsker nr. i analysen

167 Og så igen de 4 tommelfingerregler Traktorøkonomi 1,20 kr/hk/time Maskinsaldo max 6,500,- pr. ha Logistik koster 100,- pr. km pr. ha Det skal kunne betale sig at gøre det selv. 80 % af tilsvarende alternativ

168 Spørgsmål?

169 Tak for i aften