En boplads med bebyggelse fra yngre bronzealder, førromersk jernalder og vikingetid/middelalder.

Transkript

1 VHM Højene En boplads med bebyggelse fra yngre bronzealder, førromersk jernalder og vikingetid/middelalder. Sct. Olai Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Kommune Fund og Fortidsminder Rikke Maring 2014 Luftfoto Geodatastyrelsen. Alle udgravningsfelter er markeret med lysegult. De udgravede anlæg er markeret med gråt. Kulturhistorisk Rapport Vendsyssel Historiske Museum

2

3 Indhold Undersøgelsens forhistorie og forløb... 2 Udgravningen... 3 Huse og økonomibygninger... 5 Treskibede langhuse fra yngre bronzealder/førromersk jernalder... 5 Huse fra sen vikingetid/tidlig middelalder... 6 Firestolpeanlæg... 7 Gruber... 7 Kogegruber... 9 Højene i et lokalt perspektiv Oversigtsplan Forskellige arbejdssituationer fra udgravningen Tidstavle Relevant litteratur VHM

4 Undersøgelsens forhistorie og forløb Forud for byggemodning af udstykningen»faldet«med veje og 37 byggegrunde i Højene i Hjørring, øst for Skagensvej og Primulavej og vest for bebyggelse på H.C. Andersens Vej, med indkørsel via Liljevej foretog Vendsyssel Historiske Museum en forundersøgelse på et 5,7 ha stort område. Forundersøgelsen fandt sted fra den 31. oktober til 10. november Der blev ved forundersøgelsen konstateret anlægsspor fra bebyggelse med langhuse, samt flere aktivitetsområder med gruber, kogegruber og en brønd. Bebyggelsen blev dateret ud fra et randskår til yngre bronzealder ( f.kr. ). Så det stod klart at arealet skulle undergå en mere tilbundsgående arkæologisk undersøgelse inden det kunne byggemodnes. Der blev udvalgt tre områder af særlig arkæologisk interesse, nemlig de områder, der ved forundersøgelsen havde vist den største koncentration af bebyggelsesspor fra oldtiden. Den 2. januar 2012 påbegyndtes de arkæologiske undersøgelser af det 2,97 ha store areal og de sluttede til Skt. Hans Figur 1. Geodatastyrelsen. Luftfoto Forundersøgelsesområdet er markeret med blå, søgegrøfter med rød og udgravningsfelter med lilla. 2 VHM 00282

5 Figur 2. Kort og Matrikelstyrelsen. Udgravningsfelterne er markeret med lilla, og søgegrøfterne med rød. Udgravningen Ved udgravninger som denne graves mulden af ned til den uberørte undergrund. I den lyse undergrund kan man se, om undergrunden har været berørt før i form af stolpehuller, gruber osv. Anlægssporene ses som mørke pletter i undergrunden. Det kan til tider være problematisk at se forskel på moderne og gamle anlægsspor. I forbindelse med den arkæologiske undersøgelse fremkom 1 brønd, 2 grøfter, 122 kogegruber, 510 gruber og 2315 stolpehuller. Stolpehullerne stammede fra mindst 34 huse og økonomibygninger. På husenes udformning kan 20 bygninger dateres til yngre bronzealder ( f.kr.)/ førromersk jernalder (500 f.kr.-0), 3 til jernalder (500 f.kr.-800 e.kr.) og 11 til vikingetid ( e.kr.) /tidlig middelalder ( e.kr.). Grubernes primære funktion tolkes som værende materialetagningsgruber, og den sekundære funktion har været affaldsgruber, hvor enkelte indeholdt store mængder keramik. Der er på pladsen fremkommet et kogegrubekompleks og mindst to kogegruberækker. Disse er selv med deres relative korte længde de første kogegruberækker registreret nord for Limfjorden. De indsamlede genstande udgør 623 fundnumre (x-numre) og bestående hovedsagelig af keramik fra yngre bronzealder opsamlet under udgravning af offergruben A1071 og forskellige råstof/affaldsgruber. VHM

6 Figur 3. Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter indlagt i lysegult. De udgravede anlæg er markeret med gråt. Luftfotoet er taget, da udgravningsarbejdet og byggemodningen var under udførelse. 4 VHM 00282

7 Huse og økonomibygninger Når man skal datere en boplads sker det oftest ud fra karakteristisk keramik og husenes udformning. I yngre bronzealder er alle huse bygget som såkaldte treskibede langhuse. Disse huse har to rækker af indre og kraftige stolper, der har båret husets tag og har delt rummet op i tre sektioner - et stort midterskib samt to smallere sideskibe langs husets vægge. I husene har både dyr og mennesker boet, ofte med dyrene i østenden og den menneskelige beboelse i husets vestende. Firestolpeanlæg er en anden konstruktion, der findes igennem det meste af oldtiden. Disse ligger ofte i forbindelse med et større treskibet langhus og kan have fungeret som staklade eller en anden konstruktion med tag. Husene ændrede sig kun lidt op igennem jernalderen, men i slutningen af vikingetiden blev billedet betydeligt mere varieret. En mulig forklaring kan være, at bolig og stald ikke nødvendigvis længere var integreret i samme bygning. Vi har registreret i alt 34 huse og økonomibygninger på udgravningsfeltet. Følgende er en kort gennemgang af de forskellige hustyper. Treskibede langhuse fra yngre bronzealder/førromersk jernalder 13 treskibede langhuse fra yngre bronzealder/førromersk jernalder fremkom under gravningen. De fleste ligger orienteret øst-vest og er mellem 7,5-15 m lange og omkring 4,5 m brede. Ved de fleste af husene er det kun de tagbærende stolper, der er bevaret, men på nogle er væggrøften omkring østenden af huset bevaret, og i et enkelt tilfælde er der væggrøft omkring hele huset. Huse fra yngre bronzealder/førromersk jernalder ligger på hele udgravningsfeltet. Figur 5. Treskibet langhus med væggrøft i østenden (A8755). Husets stolpehuller og væggrøft er markeret med grøn, og husets mulige omrids er skraveret. Huset er dateret til tidlig førromersk jernalder. VHM

8 Huse fra sen vikingetid/tidlig middelalder På det sydligste udgravningsfelt ses en større koncentration af huse dateret til sen vikingetid/tidlig middelalder. Husene udviser stor forskellighed i forhold til husene dateret til yngre bronzealder/førromersk jernalder, da der både ses toskibede langhuse, vinkelgårde, udskudshuse og små økonomibygninger. Deres orientering varierer fra øst-vest til nord-syd, de fleste vender nord-syd. Figur 6. Hus A8746. Husets stolpehuller er markeret med pink, og husets mulige omrids er skraveret. Huset er dateret til sen vikingetid. 6 VHM 00282

9 Firestolpeanlæg Vi fandt fire firestolpeanlæg (A8733, A8754, A8757, A8758). Et lå på den sydligste del af udgravningsfeltet sammen med flere huse dateret til sen vikingetid/tidlig middelalder, så vi tolker firestolpeanlægget til at være samtidigt. På den nordligste del af udgravningsfeltet lå tre firestolpeanlæg sammen med flere huse fra ældre førromersk jernalder eller ældre jernalder, så disse tolkes også til at være samtidige. Figur 4. Firestolpeanlæg A8754. Anlægget er 2,5 m langt og stolperne var gravet mellem 14 og 35 cm ned i undergrunden. Gruber I forbindelse med stort set alle arkæologiske udgravninger påtræffes der gruber, det vil sige enkle, alle uregelmæssige, nedgravninger i undergrunden, der er større end de normale stolpehuller. Gruber kan variere i størrelsen fra 20 cm og op til flere meter i længden og kan være resultatet af talrige forskellige aktiviteter i fortiden. Den mest udbredte funktion er sandsynligvis som råstofgruber, hvorfra man har gravet sand og ler til keramikfremstilling og lerklining af huse, men også kogegruber med store, varmepåvirkede sten og affaldsgruber er mere reglen end undtagelsen på arkæologiske udgravninger. Store, åbne gruber har ikke været hensigtsmæssige, og eftersom folk i fortiden ganske som vi i dag også har produceret store mængder affald, har gruberne været en kærkommen måde at slippe af med al sit affald på. Affaldet har hovedsageligt bestået af aske, organisk materiale, ituslåede lerkar m.m. Disse»affaldsgruber«kendes oftest på deres mørke farve, som stammer fra omsætningen af organisk materiale. De kan være meget spændende at udgrave, da man aldrig helt ved, hvad de gemmer på, og det er faktisk tit takket være kasseret keramik og trækul i disse gruber, at vi kan datere bebyggelsessporene. VHM

10 Når en affaldsgrube udgraves fjernes den ene halvdel af gruben, så tværsnittet af nedgravningen kan ses i væggen eller»profilen«af den halvdel, der står tilbage. Der kan ofte iagttages forskellige lag, hvor der er fyldt affald i gruben. Man kan derfor sige, at ud over at være en stor kilde til daterende fund og materiale, fortæller affaldsgruber os en del om hverdagslivet i forhistorisk tid. På udgravningsfeltet er der konstateret ikke færre end 510 gruber af varierende størrelse, hvoraf de fleste var uden rester af lerkar, men enkelte gruber indeholdt større mængder af keramik. Grube A7100 er en affaldsgrube indeholdende et større antal skår, der repræsenterer mindst seks forskellige kar i forskellige størrelser. Enkelte kar er udsmidt i næsten hel tilstand. Nogle af skårene har en flot ornamentik. Figur 7. Udgravningsbilleder af lerkarskårene i grube A7100. Foto RM, LJ I de fleste gruber med rester af lerkar må man antage, at skårene er nedlagt i gruberne uden videre symbolsk betydning, men i det vestlige område af udgravningen fandtes en oval grube med en størrelse på cirka 3x5 m. Ved første øjekast fremstod denne grube som en almindelig affaldsgrube, men efter bortgravning af ca. 10 cm fyld fremkom et lag indeholdende store mængder lerkarskår. Flere af lerkarskårene var flot udsmykket med en type ornamentik, som vi normalt kender fra kar medgivet i gravene fra yngre bronzealder. Skårene i gruben var meget knuste og stærkt påvirket af dyre- og planteaktivitet sket efter deres nedlæggelse, men få steder kunne det ses, at hele kar var nedlagt i gruben. Enkelte steder var der endda spor af, at lerkarrene havde indeholdt brændte dyreknogler. Den flotte keramik taget i betragtning kan man med rimelighed antage, at denne grube var en offergrube, hvor man har foretaget ofringer til guderne. 8 VHM 00282

11 Figur 8. Lerkar fra grube A7100. Foto PG Kogegruber Som tidligere nævnt har gruber også tjent andre formål end som affalds- og offergruber nemlig til tilberedning af fødevarer. Kogegruber finder vi fra stort set alle perioder af fortiden. Man har gravet et hul i jorden og foret det med knytnævestore sten, hvorefter der er tændt et bål ovenpå. Når stenene var varme blev gruben ryddet, hvorefter maden, kød, grønsager m.m. blev nedlagt indpakket i f.eks blade med de varme sten ovenpå og derefter dækket med jord. Efter nogle timer var maden tilberedt. Fra yngre bronzealder og førromersk jernalder kender vi det fænomen, at kogegruber er placeret i lange rækker eller i store koncentrationer. Dette fænomen kendes fra store dele af Nordeuropa, især Sydskandinavien, Tyskland og Polen. I Danmark ligger kogegruberne interessant nok i rækker og ofte i forbindelse med gravhøje, men derudover ses en stor lighed i anlæggenes fysiske form på tværs af store afstande. Der er de seneste år fundet flere kogegruberækker herhjemme, hvor nogle strækker sig over flere hundrede meter. I det sydøstligste hjørne af udgravningen lå en klar kogegruberække bestående af 13 kogegruber, som strakte sig over 31 m. Rækken vendte nordvest-sydøst, og kogegrubernes form var ovale eller rund med gråsort/gråbrun farve. De varierede i længden mellem 49 og 201 cm og 42 og 134 cm i bredden. VHM

12 Figur 9. Den sydligste kogegruberække. Fotoet er taget fra øst. Foto RM. Højene i et lokalt perspektiv Det arkæologiske undersøgte areal har været beboet over flere perioder af oldtiden - yngre bronzealder, ældre jernalder og sen vikingetid/tidlig middelalder. Bronzealdermennesket har boet og haft forskellige aktiviteter over hele det undersøgte areal, hvorimod jernalderfolket tilsyneladende har holdt sig til den nordlige del. I vikingetiden/tidlig middelalder har der været bebyggelsesaktivitet på den sydligste del af arealet. Bronzealdermennesket har efterladt sig tegn på både hverdags- og kultiske aktiviteter. Den kultiske aktivitet ses ved kogegruberækkerne og kogegrubekomplekset, offergruben med store mængder flot ornamenteret keramik samt den lange grøft, der har opdelt området. Hverdagen ses i de mange huse, brønden og al affaldskeramikken i gruberne. Kun få bronzealderhuse overlapper hinanden, så det er svært at gisne om, hvor mange huse, der har stået her samtidigt, men bebyggelsen udviser lidt højere bebyggelseskoncentration, end der normalt forekommer i denne periode. Brugsperioden i yngre bronzealder er også svær at gisne om, da der sker en huskonstruktionsmæssigt glidende overgang til jernalderens hustyper. Uden C 14 dateringer er det meget svært at vurdere tidsperioden af husene, der dateres til ældre jernalder. De er ganske fundtomme, kun to løsfundne knusesten er fundet ved muldafrømningen af husene. De har givetvis ikke stået samtidig med deres placeringer så tæt på og oveni hinanden. Der er ingen fund fra husene dateret til sen vikingetid/tidlig middelalder, så disse er dateret på deres huskonstruktioner. Der ses stor variation af hustyperne på et ganske lille område, og da 10 VHM 00282

13 husene overlapper hinanden og ligger tæt, så må området været blevet benyttet over en længere periode. De tidligere registrerede fund i nærheden af lokaliteten vidner om et rituelt miljø i området. I det nærliggende villakvarter mod nordvest er der registreret fire oldtidshøje, en stenkiste fra romersk jernalder og en sten med skåltegn fra bronzealderen. Lidt længere mod syd ligger, Femhøje (FF ), hvor der i dag er bevaret stensætningerne fra de udgravede grave i en af højene, hvor der tidligere lå fem bronzealderhøje på række. Hidtil har bebyggelsen til disse tidligere registrerede fortidsminder ikke været kendt, men på baggrund af den arkæologiske undersøgelse VHM Højene kan Hjørring bys bebyggelseshistorie hermed trækkes langt tilbage i oldtiden. At der på denne lokalitet er et større sammenhængende område med bebyggelsesspor fra flere perioder i oldtiden (yngre bronzealder, ældre jernalder samt sen vikingetid/tidlig middelalder) er et værdifuldt bidrag til viden om oldtidens Hjørring. Endvidere ligger Danmarks foreløbigt nordligste rækker af kogegruber på denne lokalitet. Det er de første erkendte kogegruberækker i Vendsyssel, og på baggrund af deres lighed med andre kogegruberækker i Nordeuropa, kan det således antages, at der må have eksisteret en fælles ideologisk forestilling, og at gruberne har haft en kultisk betydning for folkeslagene i Nordeuropa. Der er derfor ved udgravning af bebyggelsen på lokaliteten VHM fremkommet ny væsentlig viden om oldtidsfolket ikke blot lokalt i Hjørring, men også i forhold til resten af Vendsyssel. Tak til Kovo Park Aps for det gode samarbejde i forbindelse med forundersøgelsen og udgravningen. VHM

14 Oversigtsplan Figur 10. Oversigtsplan med de 36 grunde. 12 VHM 00282

15 Forskellige arbejdssituationer fra udgravningen Figur 11. Forskellige udgravningssituationer, hvor man kan se årstidernes skiften gennem det halve år udgravningen stod på. VHM

16 Tidstavle Hovedperioder i dansk forhistorie og middelalder Fig. 12. Højden på hovedperioderne: middelalder, jernalder osv. svarer nøje til årstallene. De fleste af underperioderne kan underinddeles yderligere. Tidstavlen er hentet på Skive Museums hjemmeside 14 VHM 00282

17 Relevant litteratur Jensen, Jørgen 2003: Jensen, Jørgen 2003: Jensen, Jørgen 2004: Per Ethelberg et.al 2000: Per Ethelberg et.al 2003: Maring, Rikke: Danmarks Oldtid Bronzealder Danmarks Oldtid Ældre Jernalder Danmarks Oldtid Yngre Jernalder og Vikingetid Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Sten- og Bronzealder Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid & Middelalder Højene en bronzealderplads med mange fascinerende gruber. Vendsyssel nu & da I forbindelse med udgravningen blev der publiceret flere avisartikler i Nordjyske Stiftstidende og endvidere var der et kort tv-indslag på 24nordjyske. Sted: Højene (øst for Skagensvej), Hjørring Kommune, Sct. Olai sogn, Region Nordjylland Fund og Fortidsminder: Tidspunkt: Prøvegravning 31. oktober til 10. november Udgravning 2. januar 2012 til 23. juni 2012 Deltagere: Sidsel Wåhlin (museumsinspektør, sagsansvarlig) Rikke Maring (arkæolog, daglig leder) Marlena Haue (arkæolog) Ditte Skov Jensen (arkæolog) Anni Pind Sørensen (arkæolog) Jakob Fink (arkæologistuderende) Liv Isabel Lois Silva (arkæologistuderende) Pia Kathrine Lindholt (arkæologistuderende) Trine Kühne (arkæologistuderende) Simon Lindberg Larsen (arbejdsmand) Rikke Grove Heidemann (assistent) Lise Jørgensen (historiker) Bygherre: Kovo Park Aps Bevilling: Prøvegravning og udgravning er finansieret af Kovo Park Aps Entreprenør: Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning I/S Dokumentationsmaterialet bestående af beretning, tegninger, fund, fotos m.v. opbevares på Vendsyssel Historiske Museum, Museumsgade 3, 9800 Hjørring. VHM