ØFM 344 Nyborg Slot, Nyborg sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb.nr. 129.

Transkript

1 ØFM 344 Nyborg Slot, Nyborg sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb.nr Kampagne: KUAS nr. Undersøgelsen fandt sted fra mandag d. 7. maj juni Museumsinspektør Claus (beretningsansvarlig), Jørgen Skaarup (medlem af styregruppen for forskningsudgravningerne på Nyborg Slot) og arkæolog Christian Thomsen (Arkæologi Sydfyn) deltog i udgravningen. Maskinfører kom fra firmaet Nissen & co. Kerteminde.

2 Undersøgelsens forhistorie Kampagne: I maj måned 2012 foretog Østfyns Museer en arkæologisk undersøgelse omkring Café Danehof på Slotsholmen Nyborg Slot. Café Danehof ligger i det område, hvor slottets nordlige fløj lå placeret. Fløjen blev revet ned i 1720 erne, hvorefter man i midten af 1800-tallet opførte en bygning til brug for garnisonen i Nyborg. Målet med udgravningen var at danne et overblik over, hvor meget arkæologisk materiale, der er bevaret omkring bygningen ikke mindst i forhold til kommende byggeplaner på slotsholmen. Udgravningerne blev foretaget på opfordring af Kulturstyrelsen, og de er en vigtig forudsætning for, at der senere kan udskrives en arkitektkonkurrence om at bygge moderne museumstilbygninger, der skal være med til at genskabe fordums monumentalitet på det gamle slot. Administrative data Kampagne: Topografi, terræn og undergrund Kampagne: Nyborg Slot blev oprindeligt anlagt på den vestlige del af en naturlig holm/banke inderst i Nyborg Fjord. Udgravninger har vist, at holmen oprindeligt skråner fra vest og ned mod byen. I forbindelse med ringmurens opførsel, påfyldte man ler og tørv, så en regulær og plan borgbanke blev skabt på indersiden af ringmuren. Holmens oprindelige overflade/muldlag - under den kraftige påfyldning af ler og tørv - består af et mørt grå/gråsort lag af let leret sand med bl.a. fund af neolitiske flintafslag/redskaber. Den oprindelige banke/undergrund består af skiftevis sandet/gruset gulbrunt ler og gulligt sand.

3 Målesystem Kampagne: Alle feltgrænser er opmålt med GPS af Willy Jensen fra Arkæologi Sydfyn. Manuelt udførte op målinger af profiler og flade er opmålt i enten 1:10 eller 1:20 og målepunkter er op målt med GPS. Koter er målt med GPS og angivet i meter over DNN. Udgravningsmetode Kampagne: Fund blev så vidt muligt henført til lag i profilen. Der blev så vidt, det var muligt afsøgt med metaldetek tor i bunkerne. Maskinen blev anvendt så længe det var muligt. De steder hvor murværk og fundamenter forhindrede brug af maskine blev jorden fjernet ved håndkraft. På grund af ind trængende vand var det ikke muligt at påvise undergrund i samtlige felter. Det samme gjorde sig gældende pga. sikkerhensyn, hvor der af hensyn til fortidsmindets fredning er begrænsede muligheder for gravning af anlægskanter. Efter endt afgravning afrensedes profiler og flader. Profiler, flader og murværk blev opmålt, beskrevet og tegnet i 1:10 og 1:20. Feltgrænser og må lepunkter blev registreret med GPS af Willy Jensen fra Arkæologi Sydfyn. Profiler, konstruktioner og relevante detaljer er fotodokumenteret. Der blev i løbet af udgravningen indsamlet jordprøver fra relevante lag samt, så vidt muligt, træ til dendrokronologisk og kulstof 14-datering. Derudover er der indsamlet teglprøver. Sold blev anvendt på dele af det opgravede materiale i håb om at gøre daterende fund og bidrog med en del fund fra lagene. Det anvendte sold havde en maskestørrelse på 6 mm. Keramikken er gennemgået og analyseret af seniorforsker ved Moesgård Museum Jette Linaa. Undersøgelsens resultater Kampagne: Udgravningskampagnen ØFM 344 Nyborg Slot 2012 bestod af i alt 4 felter placeret rundt om bygningen: Café Danehof. Der blev placeret to felter på sydsiden af Café Danehof, et på den nordlige side af caféen og et langs den østlige gavl af Café Danehof (fig.1). Der blev i alt registreret 94 forskellige kontekster (A450-A543), der blev dokumenteret på 16 håndtegnede tegninger T100-T116 (inkl. Beskrivelser) og 133 digitale fotos ( ). Der blev registreret 95 fundnumre/x-numre (X600-X694), heriblandt jordprøver fra udvalgte lag. Der er endnu ikke foretaget analyser på jordprøverne.

4 Fig. 1. De fire udgravningsfelters placering omkring Café Danehof. Felt 12 Felt 12 blev etableret på den nordlige side af Café Danehof og var 9,6 m. langt i N/S retning (fig.2.). Det var ikke muligt at forlænge feltet længere mod nord grundet indtrængende vand fra voldgraven. Terrænet skråner stærkt fra Caféen (kote 7.53) og ud imod Slotssøen (Feltets topkote længst mod nord = 5,13). I feltet blev registreret den nordlige og østlige profil.

5 Fig. 2. Felt 12 blev placeret på den nordlige side af Café Danehof. De øverste lag udgøres af A450 og A451(fig. 3. & fig. 4.). A450 er et lys gråbrun sandet ler med spor af tegl, mørtel og trækulsnistre. A451 er et gråbrun leret sandlag med spor efter tegl, mørtel og trækulsnistre. Café Danehofs fundamenter er placeret i disse to lag og lagene tolkes som påførte muldlag muligvis i forbindelse med caféens/garnisonsbygningens opførelse i 1850 erne (fig. 5.). Fig.3. De øverste muldlag A450 & A451.

6 Fig.4. De øverste muldlag A450 & A451. Fig. 5. Cafe Danehofs fundamenter i A450/A451.

7 Umiddelbart under A451 ses lagene A452 & A453 (fig.6.). A452 er et heterogent gulbrunt lag af sandet ler. Det indeholder en del brokker og mørtel. A453 er et heterogent gråbrunt leret sandlag med mange brokker, dyreknogler, marksten (sandsynligvis pigsten) (fig. 5 & 6.) Begge lag tolkes som nedbrydningslag sandsynligvis fra den nordlige fløjs nedbrydning i 1720 erne. Fig. 6. A452 og A453 Nedbrydningslag. Muldlaget A451 kan følges igennem hele feltet fra nord til syd. Længst mod nord overlapper laget A 460, der er et kompakt gul/brunt op til 50 cm tykt påført lerlag. et indeholder spor af teglbrokker, mørtel og dyreknogler. Syd for/på indersiden af det påførte lerlag ses, hvad der tolkes som en opfyldt fæstningsgrav. A460 tolkes som resterne af en nu forsvundet/bortgravet vold på den nordlige side af slottet. Volden er sandsynligvis bortgravet i 1500-tallet, hvorefter fæstningsgraven gradvis er blevet opfyldt med affald (A462) og med tiden kom til at overlappe resterne af A460 (fig. 7.). I forbindelse med maskingravearbejdet var det ikke muligt at skille lagene A455 (fig. 9.) og A462 fra hinanden, hvilket først blev tydeligt ved oprensning af feltets profil. Keramikskårene fra A455 & A462 er således registrerede samlet under A455 og ikke adskilt i to kontekster. Ifølge keramikrapporten for ØFM udarbejdet af seniorforsker ved Moesgård Museum Jette Linaa stilles spørgsmålet, hvorvidt A455 i virkeligheden består af en ældre og yngre fase. Dette erkendtes også i feltet, hvor et nærmere studie viste, at keramik fra sen/renæssance fandtes øverst i A455/A462(sydligt i feltet), og jo dybere man kom ned i A455 og jo længere mod nord, jo ældre blev keramikken. A455 tolkes således som et stort affalds-/udsmidningslag på den nordlige side af slottet, der med årene hobede sig længere og længere mod nord og ud i Slotssøen (fig. 9.). På et tidspunkt stabiliseres området med et planeringslag bestående af brokker, mørtel (A461/A471) hvorpå lerlaget (A460)

8 til volden placeres (fig. 8.). A455 indeholdt således keramik fra ca , hvorimod A462 (affaldsophobning i fæstningsgrav = fig. 10) indeholdt keramik fra tallet. A461 indeholdt et enkelt skår af lokalt blyglaseret keramik af yngre type dateret til , samt længst mod nord en næsten to meter lang, svær granitbjælke med krumhugget forkant og tydelige mørtelspor efter indmuring på de grovere tilhuggede 2/3 af stykket længde eller bagende. Bjælken har antageligt fungeret som konsol for en kaminoverligger eller en kanapudbygning / hemmelighed i den i 1700-tallets nedrevne nordlige fløj. Fig.7. A460, der tolkes som resterne af en mulig fæstningsvold nord for slottet.

9 Fig. 8. A461/A471 Brokkelag, der tolkes som planerings-/affaldslag påført inden opførslen af den mulige fæstningsvold A460. Fig.9. A455 massivt affaldslag smidt ud nord for slottet. et dateres til slut 1100-talllet 1600 grundet daterende keramik.

10 Præcis hvornår fæstningsvolden fjernes og fæstningsgraven gradvis opfyldes med affald vides ikke med sikkerhed. Et kvalificeret bud, der stemmer overens med observationerne om at renæssancekeramikken hovedsageligt blev fundet i A462 (fig. 10), stammer fra 1548, hvor lensmanden på Nyborg Slot Frans Brockenhus får ordre om at fjerne en ældre vold omkring Nyborg Slot og genbruge materialerne til færdiggørelsen af en runddel ved byens port. At voldmaterialerne skulle genbruges andetsteds forklarer muligvis også grunden til at leret ikke bare blev væltet ned i fæstningsgraven, der i stedet blev efterladt åben og langsomt blev opfyldt med affald. Umiddelbart over A462 (det ophobede affaldslag i fæstningsgraven) fandtes A454, der var et lys sandet lag fyldt med mørtel og brokker. Over A454 lå A459, der var et mørkt brungrå sandet lerlag med brokker og trækul. Begge lag tolkes som nedbrydnings-/affaldslag fra sidst i slottets funktionsperiode/tiden ved slottets nedbrydning (fig. 11.& 12.) Fig.10. Ophobet affaldslag i bunden af fæstningsgrav. et dateret til tallet ud fra daterende keramik.

11 Fig. 11. Opfyldning af fæstningsgrav. Fig.12. A459 Opfyldningslag i fæstningsgraven.

12 Fæstningsgraven viste sig at være gravet ned igennem en banke af ler A456. Umiddelbart under A456 fandtes A457, som er resterne af et vækstlag beliggende oven på holmens naturlige undergrund A458. Lerlaget A456 er således påført og tolkes som værende en del af borgbankens kunstige konstruktion/opbygning. Det vides ikke hvor store dele af lerpåfyldningen A456 som fæstningsgraven har skåret væk. Fæstningsgraven skærer nemlig A456 og skærer helt ned til den naturlige undergrund og fjerner dele af vækstlaget A457 (fig. 12b). Længst mod syd ses, at der under fæstningsgraven findes et lag A469 mellem fæstningsgraven og den naturlige undergrund. I begyndelsen tolkedes laget som værende lig A457 men viste sig dog at indeholde spor af teglnister kan derfor ikke være borgbankens oprindelige muldlag fra før borgens opførelsestidspunkt. Fig.12b. Til venstre er markeret, hvad der tolkes som et vækstlag A456 og til højre et yngre muldlag mellem fæstningsgrav og den oprindelige undergrund A469. Der blev foretaget en boring med karteringsbor ned i den oprindelige undergrund for at sikre, at undergrunden var nået. Der blev boret ca. to meter ned i sterilt ler, hvorefter A458 tolkedes som områdets oprindelige undergrund. Længst imod syd i felt 12 ses den naturlige undergrund i kote 5,23 = 2,3 meter under græssets overfladeniveau. For foden af det påførte Lerlag A456 fandtes en række pæle af egetræ til en faskine (X619, X620, X624, X625, X626, X627, X628, X629, X630 & X631), der har holdt på den kunstigt opbyggede borgbanke (fig. 13. & fig. 14.). En række pæle var sat lodret ned i undergrunden hvorimellem fandtes rester af vidjeflet (X622 & X 623) Derudover fandtes pæle, der var rammet horisontalt ind i konstruktionen fra den nordlige side af faskinen så både vandrette og lodrette pæle samt fletværket indgik i en låst konstruktion. Pælene X619, X624, X625 & X631 blev sendt til dendrokronologisk datering, men gav desværre ikke noget resultat. Samtidig modtog museet dendrokronologiske dateringer på to egetræspæle fra ØFM kampagnen. Pælene var rammet ned i foden af voldbanken i henholdsvis felt 1 og 10 (X28 & X65) og dateredes begge til Hvorvidt faskinen fra felt 12 er samtidig/identisk med pælene fra felt 1 & 10 vides ikke. umiddelbart er der dog forskel på konstruktionsopbygningen, hvor de horisontalt indrammede pæle

13 ikke blev fundet i felt 1 & 10. Andre pæle fra faskinen i felt 1 er dendrokronologisk dateret til 1438, hvilket viser, den har været repareret/ombygget flere gange. Fig.13. Faskine i bunden af felt 12. På billedet ses eksempler på det vandretliggende tømmer, der er stukket ind i konstruktionen.

14 Fig.14. En af de nedrammede pæle af egetræ tilhørende faskinen nord for slottet. I feltets nordlige profil fandtes et teglstenspakket stolpehul (fig. 15.), der befandt sig i A469 men også skar sig ned igennem den naturlige undergrund. Stolpehullet tolkes som værende fra et stillads i forbindelse med opførelsen af slottets nordlige ringmur. Et lignende teglstenspakket stilladshul blev fundet syd herfor (inde i Café Danehof) ved udgravningskampagnen ØFM Stolpehullet lå i samme afstand til ringmurens formodede forløb, men på

15 indersiden. Fig.15. Slotsbankens naturlige undergrund er markeret med pink, hvorigennem det teglstenspakkede stolpehul skærer sig. Der blev ikke fundet spor efter slottets nordlige ringmur. Dette skyldes borganlæggets trapezoide udformning, dvs. muren ikke står i en ret vinkel på det vestlige palatium. Slottets nordlige ringmur befinder sig således under det nuværende Café Danehof.

16 Felt 13 Fig.16. Felt 13 ved Café Danehofs østlige gavl. Fig. 17. Felt 13.s østlige profil. Felt 13 blev placeret på den østlige side af Café Danehof og var 19,7 m. langt (fig. 16 & fig. 17). Den nordlige del af feltet var meget forstyrret grundet nedgravninger fra garnisonstiden og udgravninger sidst i 1800-tallet/ start tallet, og der blev ikke fundet lag/kontekster, der kunne relateres til slottets funktionsperiode. Det var samtidig ikke muligt at grave til undergrund i feltets nordlige del grundet for stor dybde og sikkerhedshensyn. De forstyrrede lag A467, A468, A477, A478, A524 & A551 er markeret på fig. 18. og vil ikke blive videre bearbejdet i denne rapport.

17 Fig.18. Stærkt forstyrrede lag øst for Café Danehof Dog skal nævnes lagene A476 (mørkegråt heterogent humøs sandet ler/omsat organisk materiale. Indeholder tegl og mørtelnister, enkelte brokker og dyreknogler) & A482 (mørkegråt leret sand, humøst/omsat organisk materiale, med enkelte teglbrokker), hvor der langs kanten fandtes en tynd stribe af kalk. ene tolkes som resterne af en latringrube fra garnisonstiden, der ifølge skriftlige kilder skulle have været placeret her (fig. 19.) Fig.19. Latringrube fra garnisonstiden med striber af kalk langs kanten/bunden af gruben.

18 Af særlig interesse er A479, der grænser op til/skærer A480 (spættet gråt og lysebrunt sandet ler med en horisontal struktur måske rest af sammenbrændt tørv) og A481 (gult ler, homogent med kalk og flintesten). A480 og A481 tolkes som stammende fra en massiv påfyldning af ler og tørv i forbindelsen med opførelsen af den første fase af ringmursborgen. A479 skærer lagene brat og tolkes som værende den sidste rest af plyndringsgrøften til den nordlige ringmur (fig.20.) Fig.20. Markering af plyndringsgrøft (A479) og borgbankens kraftige ler/tørve påfyldning A480 og A481. Fra udgravningskampagnen ØFM 520 Nyborg Slot vides, at ringmurens opførelse og den kraftige påfyldning af ler/tørv på indersiden af ringmuren påbegyndes samtidig. I felt 13 kunne borgbankens opbygning/påfyldning af ler og tørv: A480, A 481, A483, A485, A486, A525, A526, A532, A552 kunne spores flere steder (fig.21). Fig.21. Borgbankens kunstige opbygning af ler og tørv.

19 Ned igennem borgbankens kunstige opbygning skar sig A472 (lag af rødbrændte teglstensbrokker), A473 (Mørkegråt leret muld/humøs/opløst organisk materiale med teglstensbrokker, knogler) og A528 (kompakt lag af knust tegl, næsten ingen mørtel og har karakter af et planeringslag oven på den nordlige fløjs sydlige fundament). I udgravningsfasen var det ikke muligt at skille A473 op i en decideret ren plyndringsgrøft/fase og lagets videre forløb imod nord hvorfor også laget er blevet registret som et lag, der spænder over hele feltet Fig. 22.). Den sydlige del af A473, dvs. selve nedgravningen, tolkes som værende en plyndringsgrøft fra nedbrydningen af den nordlige fløj i tallet. Fig. 22. Plyndringsgrøft A473 og mulige rester af opbygningen af den nordlige fløjs fundament A472 og A528. A527 er markeret som byggelag. De knuste teglstensbrokker i A528 indeholder stort set ingen spor af mørtel. Det tyder på at teglstensbrokkerne kan være lagt ud som muligt planeringslag i forbindelse med opførslen af fundament/mur til den nordlige fløj. Det var i udgravningsfasen ikke muligt at skelne mellem A527 og A528. A527 er en kile af teglstenssmuld, der går ind imellem A526 og A552, og tolkes som værende teglsten-/byggesmuld (smudslag) mellem to stort set samtidige faser af borgpladsens kunstige opbygning. Samtidig blev fundet en række marksten, der befandt sig i A525 (Fig. 23.). Stenlinjen skråner ned imod den nordlige fløjs fundament, og det tolkes som, at stenene har haft en stabiliserede/støttende funktion i forbindelse med opførelsen af det nordlige stenhus. Tilsvarende sten sås også i fladen, men størstedelen blev bortgravet af gravemaskinen. Også her skrånede stenene ned i mod fundamentet (fig. 23b.)

20 De kunstige påfyldningslag/opbygningslag A525 og A526 går ind over fundamentet. Dette ville næppe have være tilfældet, hvis det nordlige stenhus var opført senere end borgbankens opbygning/påfyldning. På intet sted mellem de forskellige lag blev fundet spor efter ophobede kulturlag, der kan indikere, at området har stået åben i længere tid. Fig. 23a. Markering af stenlinje, der skråner ned imod fundament.

21 Fig.23b. Øverst i højre hjørne ses stadig marksten skrånende ned imod fundamentet til den nu forsvundne nordlige fløj. På den side af plyndringsgrøften, der vender ind imod borggården ses lagene A530 (Gulbrunt heterogent sandet ler, med spor af teglstensnister, mørtel og trækulsnister), og A531 (Lys gul leret heterogent sand med spor af tørv): Begge lag tolkes som påfyldningslag i den kunstigt skabte borgbanke. I både profil og flade sås, at fundamentgrøften var gravet ned igennem de nederste dele af borgbankens påfyldning og først længere oppe, sandsynligvis ved det punkt teglstensmuren startede oven på AA472 & A528, byggede man mur og påfyldning op sideløbende (fig. 24. & fig. 25.).

22 Fig. 24. Rest af fundamentsgrøft til den nordlige fløjs sydlige mur. Fig. 25. Rest af fundamentsgrøft til den nordlige fløjs sydlige mur - gravet ned igennem den nederste påfyldning /opbygning af borgbanken.

23 Fundamentet var 2.30 m. bredt og bestod i den østlige ende af store granitsten af størrelsen 50 cm 60 cm i fladen (fig.26.). Mod vest blev stenene mindre og bestod af marksten 10 cm 20 cm i fladen. En mulig forklaring på forskellen i stenstørrelse kunne være et ønske om at fundere det syd/østlige hjørne af bygningen ekstra kraftigt. Generelt kan siges om fundamentet, at det over hele dets udstrækning var dækket af A528, der tolkes som et planerings/stabiliseringslag af knuste teglbrokker uden mørtel inden den sandsynlige overgang til teglstensmur (fig. 27.). Ved overgangen mellem A472 & A 528 fandtes et stykke keramik (lokal blyglaseret keramik, ældre type karvægsskår af glaseret kande med rød/grøn glasur), der af seniorforsker Jette Linaa ved Moesgård Museum, er dateret til ca (detaildatering ca. 1300). Det vides ikke med sikkerhed hvorvidt A472 skal regnes som et byggelag eller et opfyldslag i plyndringsgrøften. Modsat A528, der ikke indeholdt spor af mørtel fandtes i A472 enkelte spor af sådan på teglbrokkerne og i fylden. Fig. 26. Den nordlige fløjs sydlige fundament.

24 Fig.27. På billedet ses situationen umiddelbart inden fundamentet frilægges. Her ses hvordan A472(teglbrokker med ganske få spor af mørtel) og A528 (rene teglbrokker uden mørtel, dækkede fundamentet. Under borgbankens planering fandtes den oprindelige lerbankes muldhorisont A544 i kote 4,95 over nul (DVR90) (fig.28 & fig. 29.). A544 indeholdt ingen fund, der kunne relateres til borgens funktionsperiode, men derimod en del neolitiske flintskrabere. Derudover blev foretaget to boringer henholdsvis 3,5 m. (kote 4,55 over nul) og 10,2 m. (kote 3,86 over nul) nord for A544. Boringerne viser, at lerbanke og muldhorisont skråner mod nord.

25 Fig.28. Lerbankens oprindelige muldhorisont A544. Bemærk de to boringer længere mod nord. Fig. 29. Lerbankens oprindelige muldhorisont ses som en grå sandet stribe nederst i feltet.

26 Nord for nedgravningsgrøften blev der inde i bygningen fundet et sort sodet sandet brandlag A484 (fig.30. & fig. 31.). A484 tolkes som et gulvlag, der har været udsat for en kraftig brand. Mod nord blev laget brudt/forstyrret af A482 (latringrube). Der fandtes desværre ingen daterende fund i brandlaget. Det er muligt, at det skal ses i sammenhæng med det kraftige brandlag, der blev fundet i slottets nord/østlige hjørne ved udgravningskampagnen ØFM 344 Nyborg Slot Brandlaget befinder sig i kote 6.70 over nul (DVR90). Umiddelbart over brandlaget ses A483, der er et heterogent gult lerlag. et tolkes som en forseglende ny gulvkonstruktion/opbygning, der forsegler brandlaget i forbindelse med at fløjen tages i brug igen. Fig. 30. Gulvlaget/brandlaget A484.

27 Fig. 31. Gulvlaget/brandlaget A484. I felt 13.s nordlige profil blev der fundet spor af en murstenskonstruktion (fig.32. & fig. 33.). Konstruktionen kunne lige anes i profilen hvorefter feltet blev udvidet ca. 2 meter mod nord. Murstenskonstruktionen viste sig at være en primitiv kloak sat i mursten uden mørtel. Kloakken blev fundet i de lag, der kan henføres til tiden efter den nordlige fløjs nedrivning. Kloakken tolkes som tilhørende primitive konstruktioner/bygninger (toiletfaciliteter), der har befundet sig øst for den nuværende Café Danehof, og som ses på flere plantegninger over slotsholmen fra midt 1800-

28 tallet. Fig.32. Den primitive kloak fundet i den nordlige del af felt 13. Fig.33. Den primitive kloak set fra oven. Det ses tydeligt, hvordan kloakken er sat uden brug af mørtel.

29 Felt 14 nordlige del Fig. 34. Felt 14.s placering på sydsiden af Café Danehof. Felt 14 blev placeret på den sydlige side af Café Danehof, ca. midt ud for bygningen, og var 6.9. m. langt i N/S gående retning og 1.5. m. bredt (fig. 34.). Det blev hurtigt tydeligt at felt 14 måtte deles op i en sydlig og i en nordlig del grundet moderne rørlægninger (gas, kloak, el m.m.) ca. midt i feltet (Fig. 35. & fig. 36.). Fig. 35. Felt 14 med markering af det forstyrrede område midt i feltet.

30 Fig. 36. Felt 14 Østlige profil Den nordlige del viste sig at indeholde spor af den nordlige fløjs oprindelige gulve både pigstens- og teglstensgulve (fig. 37. & fig. 38.). Pigstensgulvet A495 var relativt godt bevaret, hvorimod teglstensgulvet A496 var i meget dårlig stand. Fig. 37. Teglstensgulv A496, pigstensgulv A495 og resterne af en muret pille A494.

31 Fig. 38. Teglstensgulv A496, pigstensgulv A495 og resterne af en muret pille A494. De forskellige gulve blev fundet i kote 7.23 dvs. 76 cm. under det flisedækkede areal foran Café Danehof. Det var ikke muligt at se nogen tidsmæssigt/stratigrafisk forskel på de to gulvlag A495(pigsten) og A496(munkesten) og de regnes som værende samtidige. I området omkring den murede pille A494 fandtes mellem pigstenene en del teglstumper og mørtel, der var blandet med ler. Dette tolkes som værende lagt hen over A495 (pigsten)som planering for A494 (muret pille). Resterne af den murede pille A494 bestod i alt af 6 munkesten dækket af et tyndt mørtellag. En fremskudt flade på de mest markante sten var uden mørtelspor og kan være resten af pillens sokkel (Fig. 39.).

32 Fig. 39. Den murede pille A494. Bemærk de tre fremskudte sten uden mørtelrester, der kan have dannet pillens sokkel. Gulvlagene befandt sig umiddelbart oven på A497 (brungulligt heterogent lerlag med teglstumper, trækulsnister og mørtelrester) der tolkes som værende borgbankens oprindelige planering. Over gulvlaget lå A498 (Mørkegråt leret sand, store mængder teglbrokker), der tolkes som et nedbrydningslag fra nedrivningen af den nordlige fløj i 1700-tallet (Fig. 41.). Længst mod nord skærer fundamentgrøften til Café Danehof A499 nedbrydningslaget og består af Gråt heterogent leret sand (Fig. 40.)

33 Fig. 40. Byggelag A499 fra opførelsen af Café Danehof, hvor nedgravningen til Caféens fundamenter ses til venstre i billedet. Fig.41. Nedrivningslag A498 fra den nordlige fløjs nedrivning i 1700-tallet.

34 Felt 14 sydlige del Felt 14 blev som nævnt delt op i en nordlig og sydlig del grundet en større moderne forstyrrelse A500 midt i feltet, hvor der fandtes flere rørlægninger, kloak, strøm, gas m.m. (Fig.42.) Fig. 42. Felt 14 den sydlige del. Umiddelbart syd for den moderne forstyrrelse A500 fandtes lagene A491 (sort omrodet sandet lag m. teglbrokker(flensborgtegl og røde tegl), knogler og nyere tids keramik) og A501 (Gråt heterogent sandet ler m. trækul,

35 teglbrokker og knogler) (fig..) Både A491 & A501 tolkes som værende affaldslag fra garnisonstiden (Fig. 43.). Fig. 43. Affaldslag A491 & A501 fra slottets garnisonstid. Under affaldslagene ses A490 (Markant lag af opløst rødt tegl, meget kompakt). I feltet tolkedes laget oprindeligt som stammende fra nedbrydningen af slottet i 1700-tallet. et ligger direkte ovenpå A555 (gulligt sandet lerlag med horisontale sandede striber i blandet (tørv) med småsten, teglnister og trækulsnister) (Fig. 44.). A555 tolkes som værende del af borgbankens oprindelige kraftige påfyldning/kunstige opbygning. Imellem A555 og A490 ses ingen spor af kulturlag/affaldslag, og hvis A490 skulle stamme fra slottets nedbrydning må der være bortgravet kulturlag i forbindelse med nedrivningen, hvilket regnes som ulogisk. et tolkes derfor som et byggelag.

36 Fig.44. Det markante byggelag A490. Umiddelbart under A490 befinder sig en række lag, der kan henføres til borgbankens opførelsestidspunkt/kunstige opbygning: A555 (heterogent gult sandet ler - planeringslag), A489 (Gult sandet ler med horisontal lagdeling (tørv) - planeringslag) og A488 (Gult leret sand med småsten og teglnister = Aktivitetslag fra borgens opførelsestidspunkt inden planeringen startes) (fig.45.). Imellem A489 og A555 ses endnu et byggelag A523 (tynd horisont af teglstensnister og teglsmulder/støv), der tolkes som en kort tidsrum/byggefase imellem de mange tilkørsler af påfyldningsmaterialer til borgbanken.

37 Fig. 45. Borgbankens kunstige opbygning/påfyldning A489 & A555 samt aktivitetslaget A487. Under A488 ses borgbankens oprindelige muldhorisont A487 (Let leret sand, gråt til gråsort, enkelte trækulsnister og fund af neolitisk tilhugget flint) (Kote 5,9 over nul Dvr90) (Fig. 46). et ses også i den vestlige profil A537 (kote 6,1 over nul Dvr90). muldhorisonten falder således mod øst fra kote 6,1 i felt 14 vestlige profil, kote 5,9 i felt 14.s østlige profil til kote 4,95 i felt 13.s profil. Fig. 46. Borgbankens oprindelige muldhorisont inden planering. I felt 14.s sydlige del og i kote 5,82 fandtes fundamentet A492 til den nordlige fløjs sydmur (Fig. 47.). Fundamentet bestod mindre marksten, der var tæt pakket sammen. Det var grundet rørlægningen ikke muligt at frilægge fundamentet i fuld bredde. Det var dog muligt at grave et mindre hul ind under rørene, der viste at fundamentet havde en samlet bredde på 1,7 m. (Fig. 48.)

38 Fig. 47. Fundamentet A492 gravet ned igennem den oprindelige muldhorisont A487.

39 Fig. 48. Det var muligt at grave ind under de moderne rørlægninger og fundamentets fulde bredde blev fundet (1.7.m.) Felt 15 Felt 15 blev anlagt på sydsiden af Café Danehof som et N/S gående 1.7. m. bredt felt (Fig. 49.) Feltet viste sig at ramme direkte ned i et gavlfundament, der delte sig i to, og feltet blev udvidet mod vest (fig. 50). Feltet var tilsvarende felt 14 plaget af en større forstyrrelse ca. midt i feltet (fig. 51.).

40 Fig. 49. Felt 15 placeret syd for Café Danehof og vest for felt 14. Fig.50. Den større forstyrrelse i form af rørlægninger er markeret med en cirkel.

41 Nordligt i felt 15 fandtes resterne af et 1.3 m. bredt N/S gående fundament bestående af cm store marksten (fig.51). Fundamentet tolkes som gavl-/tværfundament i forbindelse med en udvidelse af den nordlige fløj mod vest. Fundamentet bredde blev klart afgrænset mod både øst og vest. Fig. 51. Gavlfundementets nordlige del med A514 og A520 øst herfor. I baggrunden ses fundamentet til Café Danehof.

42 Øst for fundamentet ses A520 (kompakt heterogent gult ler) (Fig. 52), der tolkes som en planering af borgbanken, som fundamentet er gravet ned i. Nord for A520 ses en rest af A514 (lag af opløst/knust tegl), der oprindeligt overlappede A520 (Fig. 52.). Gavlfundamentet er gravet ned igennem A514, og laget tolkes som værende et byggelag fra opførslen af ringmur/ældre stenhus på stedet. Fig. 52. Markering af A514 (lag af opløst tegl) og A520 (borgbankens oprindelige muldhorisont). Fundamentet fortsatte syd for den store moderne forstyrrelse. Her delte fundamentet sig i to, og det konstateredes, at gavlen hørte til den del af fundamentet, der fortsatte mod vest. Dette kunne ses ved den runding /nedgravning til fundamentet igennem A505 (borgbankens oprindelige muldhorisont(fig. 53., Fig. 54. & Fig. 55.)), hvor fundamentet drejede mod nord. Derudover var gavlfundamentet placeret oven på tegl/byggeaffald fra et regulært nedbrydningslag. Både øst og vest for gavlen var fundamentet gravet ned i ren undergrund. Det tolkes således, at en ældre gavl må være revet ned/stærkt ombygget i forbindelse med opførelsen af den vestlige udbygning til Stenhuset. Der blev fundet et enkelt stykke keramik X680 (Lokal blyglaseret keramik yngre type, der dateres til ) ved fundamentstenene i det yngre fundament. Den vestlige del af det Ø/V gående fundament var i kote 6.69 og den østlige del af fundamentet var i kote 6.47.

43 Fig. 53. Fundamentet, der deles i to - med borgbankens oprindelige muldhorisont A505 (markeret med lilla). A504 (turkis) er borgbankens undergrund. Fig. 54. Fundamentet, der deles i to - med borgbankens oprindelige muldhorisont A505 øverst i venstre hjørne.

44 Fig. 55. Fundamentgrøften, der er gravet igennem A505, runder indvendigt og går imod nord. Efter registrering af den vestlige profil (vestlige profil 1) blev feltet udvidet mod vest. Den nordlige del af profil 1 viste at fundamentet gik igennem to lag A511 (Brungulligt ler, enkelte teglstensnister og mørtel) og A512 (gråt heterogent lerlag med enkelte teglbrokker). Feltgrænsen lå helt op til fundamentet, og det er muligt at A511 og A512 med deres afvigelse i farve og indhold af teglstensnister og mørtel, i forhold til den ellers forholdsvis homogene planering på borgbanken, skal tolkes som resten af fundamentets fundamentgrøft (Fig. 56.).

45 Fig.56. A511 og A512 mulig rest af fundamentsgrøft. Over A511 og A512 ses en større moderne forstyrrelse A510, hvori ses en del rørlægninger (Fig. 57.). Det var ikke muligt at skille A510 fra A509, der tolkes som plyndringsgrøften til det Ø/V-gående fundament (Fig. 58.).

46 Fig. 57. A509 (venstre side = plyndringsgrøft) og A510 (højre side = moderne forstyrrelse). Fig. 58. A509 plyndringsgrøften, der skærer sig igennem påfyldningslaget A507 yderst til højre.

47 Tilsvarende felt 14 kunne der i felt 15 erkendes en række byggelag med teglsmulder: A506 og A508 (fig. 59.)), der viser, at der har været mindre ophold i opbygningen af borgbanken i forhold til byggeriet. Imellem byggelagene sås påfyldningslaget A507 (heterogent gulbrunligt leret sand) (Fig. 60.). Byggelaget A506 lå direkte oven på A505 (Gråt/mørkegråt homogent sand med fund af neolitisk flint), der tolkes som borgbankens oprindelige vækstlag (fig. 61.). Fig. 59.Byggelagene A506 og A508 med påfyldnignslaget A507 imellem sig.

48 Fig.60. Planeringslaget A507. Fig. 61.Borgbankens oprindelige muldhorisont A505 herunder undergrund A504.

49 Felt 15 blev herefter udvidet mod vest. Med feltudvidelsen blev den førnævnte retningsændring af det Ø/V gående fundament konstateret. delingen på den sydlige side af nedgravningen var stort set identisk med profil 1. På den nordlige side af fundamentet forsvandt den større moderne forstyrrelse A510, og det var muligt at se både nedgravningen til fundamentet samt byggelag (A508), påfyldningslag (A519) og den oprindelige muldhorisont (A505) (Fig. 62, 63, 64, 65 & 66). Fig. 62. Efter feltudvidelsen blev nedgravningen/plyndringsgrøften synlig på den nordlige side af fundamentet.

50 Fig. 63. Byggelag i den vestlige profil 2. Bemærk at byggelaget A506 nu også er synligt nord for fundamentet.

51 Fig. 64. Den store moderne forstyrrelse fra profil 1 er forsvundet og i stedet ses påfyldningslaget A519, der tolkes som værende identisk med A507.

52 Fig. 65. Borgbankens oprindelige muldhorisont A505.

53 Fig. 66. Borgbankens oprindelige muldhorisont A505 set efter feltudvidelsen. Bemærk det meget tydelige byggelag A506 lige oven på vækstlaget. På et punkt udskilte den nye profil (vestlige profil 2) sig markant fra den vestlige profil 1. Nedgravningen/plyndringsgrøften var væsentlig bredere og gik længere mod syd end ved den første profil (Fig. 67.). En forklaring herpå kunne være, at feltudvidelsen er ramt ned i en nu forsvundet stræbepille. Et stik over Nyborg Slot fra midten af 1700-tallet viser, at den nordlige fløj var udstyret med stræbepiller langs hele den sydlige facade.

54 Fig.67. Den væsentlige bredere nedgravning/plyndringsgrøft i den nye vestlige profil 2. I felt 15 registreredes borgbankens oprindelige muldhorisont i den vestlige profil 2 i kote 6.89, og i feltets østlige profil i Der er samlet 24.2 m. fra felt 15.s vestlige profil 2 til felt 13.s østlige profil. Over denne afstand falder muldhorisonten således fra kote 6.89 til kote 4.95 dvs m. Felt 15.s sydlige profil blev også renset, tegnet og fotograferet. Her var det muligt, at se hvordan borgbanken skråner mod øst (Fig. 68.).

55 Fig. 68. Den markante muldhorisont A505 skråner ned imod øst(venstre). Sammenfattende tolkning og diskussion Udgravningskampagnen ØFM 344 Nyborg Slot 2012 gav megen ny viden om slottets ældste historie. Det konstateredes, at borgbanken var kunstigt anlagt med op til flere meters planering direkte oven på borgbankens oprindelige muldhorisont. Det blev også erkendt, at den oprindelige banke, hvorpå slottet blev bygget, skrånede kraftig ned imod byen. Desværre kunne faskinen, der holdt på planeringen, ikke dendrokronologisk dateres. Østfyns Museer fik dog samtidig svar på en datering af pæle fundet ved borgbankens fod i felt 1 og felt 10 (ØFM 344 Nyborg Slot 2009), der dateredes til Faskinen omkring borgbanken bliver således det ældst daterbare fund fra slottets funktionsperiode. Udgravningen viste også, at det ældste nordlige stenhus blev opført samtidig med planeringen af borgbanken. Fund af romanske formsten taler for, at bygningen har haft ligheder med det stadigt stående romanske palatium. Engang (Sandsynligvis efter 1400) blev stenhuset udvidet mod vest, hvor gavlen blev revet ned og en ny opført. Det nye hus var anderledes orienteret end det ældste stenhus og gik i en mindre skarp vinkel mod den vestlige fløj. Fløjen var således sammensat af flere forskellige huse/bygninger. Den nordlige fløj blev nedrevet sten for sten. Der fandtes ingen spor af bevaret ligt/renæssancemurværk, og det var tydeligt, at fundamenterne var plyndret helt i bund. Teglstensgulvet fra felt 14. var i meget dårlig stand, hvilket kan forklare, hvorfor stenene ikke blev genbrugt andet steds.

56 Østfyns Museer d

57 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af Kampagne: K1 Befæstning/spæ rring Voldgrav Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) K2 Befæstning/spæ rring Vold Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) K3 Bygning Stenbygning Ældre Ældre (1200-tal) K4 Bygning Stenbygning Yngre (1400-tal)- Yngre (1500-tal) K5 Befæstning/spæ rring Voldstedsbanke Ældre Yngre (1400-tal) K6 Bygningsdel Bygningsdel -

58 Anlægsbeskrivelse Kampagne: K1 Befæstning/spærring, Voldgrav, Middelalder-Efterreformatorisk tid ( ) Voldgrav på indersiden af r/enæssancevoldforløb nord for slottet. Er placeret tæt på den nordlige fløjs ringmur. Består af: Indgår i: : A454, A459, A462 K2 Befæstning/spærring, Vold, Middelalder-Efterreformatorisk tid ( ) Voldforløb (Middelalder/renæssance) nord for slottet og ud imod slotssøen Består af: Indgår i: : A460, A461 K3 Bygning, Stenbygning, Ældre Ældre (1200-tal) Fundament til sydlig facademur til ældste stenbygning ved den nordlig fløj/ringmur. 344/79, 344/80, 344/81, 344/82, 344/83, 344/86, 344/87, 344/88, 344/89, 344/90, 344/91, 344/129, 344/141, 344/142, 344/143 Består af: Indgår i: : K4 Bygning, Stenbygning, Yngre (1400-tal)-Yngre (1500-tal) Tilbygning til det ældste nordlige stenhus. Formodet senligt ud fra keramikfund i fundament,

59 344/97, 344/98, 344/104, 344/105, 344/115, 344/125, 344/126, 344/128, 344/129 Består af: Indgår i: X683/0: Fajance, randskår, - ; X684/0: Dyreknogler, Udateret- Udateret : K5 Befæstning/spærring, Voldstedsbanke, Ældre Yngre (1400-tal) Faskine af Egepæle med vidjeflet imellem. Faskinen stammer sandsynligvis fra borgbankens opbygning o /15, 344/16, 344/17, 344/18, 344/19, 344/20, 344/21, 344/22, 344/23, 344/24, 344/25, 344/26, 344/27, 344/28, 344/33, 344/37 Består af: Indgår i: X619/0: Pæl, Ældre Yngre (1400-tal); X620/0: Pæl, Ældre Yngre (1400-tal); X621/0: Vidje, Ældre Yngre (1400-tal); X622/0: Vidje, Ældre Yngre (1400-tal); X623/0: Vidje, Ældre Yngre (1400-tal); X624/0: Pæl, Ældre Yngre (1400-tal); X625/0: Pæl, Ældre Yngre (1400-tal); X626/0: Pæl, Ældre Yngre (1400-tal); X627/0: Pæl, Ældre Yngre (1400-tal); X628/0: Pæl, Ældre Yngre (1400-tal); X629/0: Pæl, Ældre Yngre (1400-tal); X630/0: Pæl, Ældre Yngre (1400-tal); X631/0: Pæl, Ældre Yngre (1400-tal) : K6 Bygningsdel, Bygningsdel, - Rester af kloak sat i genbrugte munkesten. Det vides at toiletterne fra Garnisonstiden gik ud herfra, fra mindre toiletbygning øst for den nuværende Café Danehof. Kloakken er ikke registeret udover ved foto og på T /43, 344/44, 344/119, 344/120, 344/121, 344/122 Består af: Indgår i: :

60 liste Aflejringstype Indhold Datering Anlæg Fund Tegninger Kampagne: A450 Sekundær Lys homogent gråbrun leret sand Udateret- Udateret T100 A451 Sekundær Heterogent gråbrun leret sand - X606/0, X607/0 T100, T103 A452 Sekundær Heterogent gul/brunt sandet ler - T100 A453 Sekundær Heterogent gråbrun leret sand - T100, T103 A454 Sekundær Lys mørtel og teglbrokker - K1 X611/0, X612/0 T100 A455 Primær Heterogent mørk gråbrun/sort leret sand Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) X600/0, X601/B, X601/C, X601/D, X601/E, X602/0, X603/0, X604/0, X605/0, X608/0, X609/A, X609/B, X609/C, X609/D, X609/E, X609/F, X609/G, X609/J, X610/0, X613/0, T100, T103

61 X614/0, X615/0, X616/0, X617/0, X618/0, X619/0, X620/0, X621/0, X622/0, X623/0, X624/0, X625/0, X626/0, X632/0, X633/0, X634/0, X635/0, X636/0, X637/A, X637/B, X637/C, X639/0, X654/0, X655/A, X655/B, X656/0, X658/0, X664/0, X667/A, X667/B, X667/C, X667/D, X667/E, X668/0, X676/0, X688/0, X693/0 A456 Primær Lys gulbrun ler Ældre Ældre (1200-tal) T100 A457 Primær Heterogent gråsort sand Oldtid-Ældre (1200-tal) X638/0 T100

62 A458 Undergrund Homogent lys brun/rødlig ler Udateret- Udateret T100, T103 A459 Sekundær Mørkt brungrå sandet ler Efterreforma torisk tid ( )- K1 T100, T103 A460 Primær Heterogent gulbrunt ler Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) K2 T100, T103 A461 Sekundær af teglbrokker og mørtel Efterreforma torisk tid ( )- Efterreforma torisk tid ( ) K2 X643/0, X644/0, X646/0 T100, T103 A462 Primær Sort humøst fedtet lag Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) K1 X640/0 T100 A463 Sekundær Udgår og ikke i brug Udateret- Udateret A464 Sekundær Udgår og ikke i brug Udateret- Udateret A465 Sekundær Udgår og ikke i brug Udateret- Udateret A466 Sekundær = A477 Udateret- Udateret A477 T105 A467 Sekundær Teglbrokker og mørtel A468 Sekundær Tegl og mørtelbrokker A469 Primær Mørt gråbrun leret sand Udateret- Udateret Udateret- Udateret Udateret- Udateret X694/0 T105 T105 X642/0 T100, T103 A470 Primær Mørtellag/byggelag Ældre Ældre (1200-tal) X641/0 T100, T103

63 A471 Sekundær Heterogent rødspættet ler A472 Primær Røde knuste teglbrokker A473 Sekundær heterogent mørk gråbrun ler/muld Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) Ældre Ældre (1200-tal) - X647/0 T104, T106, T112 X649/0 T106, T112 A474 Sekundær Heterogent gult ler - T105, T106 A475 Sekundær heterogent brugrå sandet ler. spættet med gul ler A476 Sekundær Heterogent mørkegråt humøst sandet ler - - X677/0 T105, T106, T113 T105, T106 A477 Sekundær = A466 Heterogent mørkegråt sandet ler - A466 T105, T113 A478 Sekundær Heterogent mørkegråt sandet ler - T105, T113 A479 Sekundær Heterogent mørkegråt brunligt sandet ler - T105 A480 Primær Spættet gråt og lysebrunt sandet ler Middelalder- Middelalder T105 A481 Primær Homogent gult moræneler m. kalk Middelalder- Middelalder T105, T106

64 og flintesten A482 Sekundær Heterogent mørkegråt leret sand - T106 A483 Primær Heterogent gult ler Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) A484 Primær Sort humøs + sand Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) T106 T106 A485 Primær Gul/brunligt leret sand Middelalder- Middelalder T106 A486 Primær Gul, grå, brunligt sand/tørv i horisontale striber Middelalder- Middelalder T106 A487 Primær Grå/gråstort let leret sand Neolitikum- Oldtid X663/0, X692/0 T107, T108 A488 Primær Gulbrunt stribet sandet lag Ældre Middelalder ( )-Ældre Middelalder ( ) T108 A489 Primær Gulligt sandet lerlag Ældre Ældre (1200-tal) T108 A490 Primær Markant lag af opløst tegl. Ældre Ældre (1200-tal) T108 A491 Sekundær Sort sandet lag - X670/A, X670/B, X670/C, X670/D, T108

65 X670/E, X671/0, X673/0 A492 Primær Fundamentsgrøft med marksten Ældre Ældre (1200-tal) X662/0, X683/0 T107, T108 A493 Undergrund Gul moræne Udateret- Udateret T107, T108 A494 Primær Flade af røde munkesten Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) X674/0, X675/0 T107 A495 Primær Pigsten Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) T107, T108 A496 Primær Teglstensgulv af røde munkesten A497 Primær Heterogent brungulligt lerlag A498 Sekundær Mørkegråt næsten sort leret sand Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) - T107 T107 T108 A499 Sekundær Heterogent gråt fyld - T108 A500 Sekundær Recent omrodet fyld i forbindelse med rørlæginger A501 Sekundær Heterogent gråt sandet ler - - T108 T108

66 A502 Sekundær Nedbrydningsmateri ale fra 1700-årene - T108 A503 Primær Udgår Udateret- Udateret A504 Undergrund Brungulligt moræneler A505 Primær Homogent gråt/mørkegråt sand A506 Primær heterogent gråt og gulligt sand A507 Primær Heterogent gulbrun let leret sand. A508 Primær Kompakt lag af opløst/knust tegl A509 Sekundær Opfyld i plyndringsgrøft Udateret- Udateret Neolitikum- Neolitikum Ældre Ældre (1200-tal) Ældre Ældre (1200-tal) Ældre Ældre (1200-tal) - T109, T110, T111, T114, T115 X692/0 T109, T110, T111, T114, T115 T109, T110, T114, T115, T116 T109, T110, T114 T109, T110, T114, T115 T109, T115 A510 Sekundær Gråt leret sand - A511 Primær Brungulligt leret silt Ældre Ældre T109 T109

67 A512 Primær Heterogent mørkegråt siltet ler (1200-tal) Ældre Ældre (1200-tal) T109 A513 Primær Gulbrun leret sand Ældre Ældre (1200-tal) T109 A514 Primær Kompakt lag af opløst/knust teglsten Ældre Ældre (1200-tal) T109, T111 A515 Primær Brunt gulligt leret silt Ældre Ældre (1200-tal) A516 Sekundær Heterogent brungrå sand A517 Sekundær Heterogent gråt/brunligt let leret sand - - T110 T110 A518 Sekundær Brokkelag af rødt tegl - A519 Primær Heterogent gult ler Ældre Ældre (1200-tal) T110 T110

68 A520 Primær Heterogent gult ler Ældre Ældre (1200-tal) A521 Primær Brunt gulligt ler Ældre Ældre (1200-tal) T111 T109 A522 Sekundær Heterogent mørkegråt brunligt leret sand A523 Primær Tynd horisont af teglstensnister/tegls mulder A524 Sekundær af teglstensbrokker og mørtel A525 Primær Homogent gul/brunligt sandet ler - Ældre Ældre (1200-tal) - Ældre Ældre (1200-tal) T111 T105, T113 T106 A526 Primær Brungrå leret sand Ældre Ældre (1200-tal) A527 Primær rødbrun leret sand Ældre Ældre (1200-tal) T106 T106

69 A528 Primær Kompakt lag af knust teglsten A529 Sekundær Heterogent gråt leret sand A530 Primær Heterogent gulbrunt sandet ler A531 Primær Heterogent gulbrunt sandet ler A532 Primær Heterogent lys gult sand med spor af tørv A533 Primær Homogent gråbrunt leret sand Ældre Ældre (1200-tal) - Ældre Ældre (1200-tal) Ældre Ældre (1200-tal) Ældre Ældre (1200-tal) Ældre Ældre (1200-tal) T106, T112 T106, T112 T112 T112 T112 T112 A534 Sekundær Muldlag/græslag - T114, T115 A535 Primær Gulligt gråbrun sandet ler Ældre Ældre (1200-tal) T115

70 A536 Primær Gulligt gråbrun sandet ler A537 Primær Gråt til gråsort leret sand Ældre Ældre (1200-tal) Neolitikum- Neolitikum T115 T116 A538 Primær Gulligt sandet lerlag Ældre Ældre (1200-tal) T116 A539 Primær Heterogent gråt og gulligt sand A540 Primær Markant lag af opløst tegl A541 Primær Heterogent gulbrunt sandet ler A542 Sekundær Nedbrydningsmateri ale fra 1700-årene A543 Sekundær Nedbrydningsmateri ale fra 1700-årene A544 Primær Gråt til gråsort leret sand Ældre Ældre (1200-tal) Ældre Ældre (1200-tal) Ældre Ældre (1200-tal) - - Neolitikum- Neolitikum T116 T116 T116 T112 A545 Undergrund Gult morænesand Udateret- T112

71 Udateret A546 Undergrund Gult sandet ler Udateret- Udateret T112 A547 Primær Gult sandet ler Ældre Ældre (1200-tal) A548 Sekundær Nuværende muldlag/vækstlag i borggården A549 Sekundær Nuværende grussti med slotsgrus A550 Sekundær Nuværende muldlag/vækstlag øst for Cafe Danehof - Nutid-Nutid - T112 T112 T106 A551 Sekundær Teglstensbrokkelag - A552 Primær Gult ler Ældre Ældre (1200-tal) T105, T113 T106 A553 Primær Gul brunligt leret sand A554 Primær Gul brunligt leret sand Middelalder- Middelalder Middelalder- Middelalder T106 T106 A555 Primær Gulligt sandet lerlag Ældre Ældre (1200-tal) T108

72 beskrivelse Kampagne: A450 Sekundær, Lys homogent gråbrun leret sand, Udateret-Udateret Øverste muldlag Indeholder lidt tegl, trækulsnistre T /2, 344/3, 344/6, 344/13 : A451 Sekundær, Heterogent gråbrun leret sand, - Tolkes som påfyldningslag sikkert i forbindelse med opførelse af den gule militærbygning syd herfor. Indeholder desuden tegl, trækul og mørtel T100, T /2, 344/3, 344/6, 344/7, 344/8, 344/9, 344/10, 344/11, 344/12, 344/13, 344/29, 344/30, 344/45, 344/46, 344/47, 344/48, 344/49, 344/60, 344/62 X606/0: Dyreknogler, Ældre Efterreformatorisk tid ( ); X607/0: Stentøj, bugskår, Yngre (1300-tal)-Yngre (1500-tal) : A452 Sekundær, Heterogent gul/brunt sandet ler, - Tolkes som nedbrydningslag fra slottets nedbrydning i 1700 årene. Indeholder en del teglbrokker og mørtel. T /1, 344/2, 344/3, 344/6, 344/13 : A453 Sekundær, Heterogent gråbrun leret sand, -

73 Tolkes som et nedbrydningslag fra slottets nedrivning i 1700-årene laget indeholder mange teglbrokker og en del knogler og sten. T100, T /1, 344/2, 344/3, 344/6, 344/7, 344/8, 344/9, 344/10, 344/11, 344/12, 344/13, 344/60, 344/62 : A454 Sekundær, Lys mørtel og teglbrokker, - Tolkes som nedbrydningslag fra slottets nedrivning i 1700-årene. et var fyldt med teglbrokker og mørtel og indeholdt stort set ingen jord. T /1, 344/2, 344/3, 344/6, 344/13 X611/0: Metal, andet, - ; X612/0: jern, ubestemt, Ældre K1 : A455 Primær, Heterogent mørk gråbrun/sort leret sand, Middelalder-Efterreformatorisk tid ( ) Tolkes som ophåbet affaldslag. et indeholder teglbrokker, trækul, mange knogler, mørtel, og keramik Dateringen på de dybere liggende dele af laget er høj og sen. Jo længere man kommer op i laget, jo yngre bliver fundende og kan henføres til den tidlige renæssance. T100, T /25, 344/26, 344/29, 344/30, 344/31, 344/34, 344/45, 344/46, 344/47, 344/48, 344/49 X600/0: Dyreknogler, Ældre Efterreformatorisk tid ( ); X601/B: Keramik diverse, Ældre Yngre (1300-tal); X601/C: Jydepotte, hank/øre, Efterreformatorisk tid ( )-Efterreformatorisk tid ( ); X601/D: Keramik diverse, Yngre (1400-tal)- ; X601/E: Keramik diverse, Yngre (1400-tal)- ; X602/0: Puds/mørtel, Ældre ; X603/0: Ubestemt, Ældre Nyere tid ; X604/0: Ubestemt, Ældre ; X605/0: Ubestemt, Ældre ; X608/0: Dyreknogler, Ældre Efterreformatorisk tid ( ); X609/A: Keramik diverse, Yngre (1500-tal)-Efterreformatorisk tid ( ); X609/B: Gråvare, bugskår, Ældre Yngre (1400-tal); X609/C: Keramik diverse, Yngre (1400-tal)- ; X609/D: Keramik diverse, Yngre (1400-tal)- ; X609/E: Keramik diverse, Yngre (1400-tal)- ; X609/F: Keramik diverse, Yngre (1400-tal)- ; X609/G: Keramik diverse, Yngre (1400-tal)- ; X609/J: Keramik diverse, Ældre Middelalder ( )-Yngre (1400-tal); X610/0: Metal, andet, Udateret- Udateret; X613/0: Dyreknogler, Ældre ; X614/0: Dyreknogler, Ældre ; X615/0: Dyreknogler, Ældre ; X616/0: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår, Yngre (1400-tal)- ;

74 X617/0: Ubestemt, Ældre ; X618/0: Dyreknogler, Ældre (1200- tal)- ; X619/0: Pæl, Ældre Yngre (1400-tal); X620/0: Pæl, Ældre Yngre (1400-tal); X621/0: Vidje, Ældre Yngre (1400-tal); X622/0: Vidje, Ældre Yngre (1400-tal); X623/0: Vidje, Ældre Yngre (1400-tal); X624/0: Pæl, Ældre Yngre (1400-tal); X625/0: Pæl, Ældre Yngre (1400-tal); X626/0: Pæl, Ældre Yngre (1400-tal); X632/0: Tegl, tagsten, Ældre Yngre (1400-tal); X633/0: Tegl, tagsten, Ældre Yngre (1400-tal); X634/0: Pæl, Ældre Yngre (1400-tal); X635/0: Dyreknogler, Ældre Efterreformatorisk tid ( ); X636/0: Keramik diverse, Udateret-Udateret; X637/A: Gråvare, bundskår, Ældre Yngre (1400-tal); X637/B: Ældre rødgods (kandeskår), tørglasur, bugskår, Udateret-Udateret; X637/C: Ældre rødgods (kandeskår), tørglasur, randskår, Ældre Yngre (1400-tal); X639/0: til flotering, Ældre Efterreformatorisk tid ( ); X654/0: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, stjert/hank/øre, Yngre (1400-tal)-Efterreformatorisk tid ( ); X655/A: Jydepotte, bugskår, Yngre (1500-tal)-Efterreformatorisk tid ( ); X655/B: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, bundskår, Yngre (1400-tal)-Efterreformatorisk tid ( ); X656/0: Ældre rødgods (kandeskår), tørglasur, bundskår, Ældre Yngre (1400-tal); X658/0: Metal, andet, Udateret-Udateret; X664/0: Dyreknogler, Udateret-Udateret; X667/A: Jydepotte, bugskår, -Nyere tid ; X667/B: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, bugskår, Yngre (1400-tal)- ; X667/C: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår, Yngre (1400-tal)- ( ); X667/D: Ældre rødgods (kandeskår), tørglasur, bugskår, Ældre Yngre (1400-tal); X667/E: Øvrig import, bugskår, Efterreformatorisk tid ( )- ; X668/0: Dyreknogler, Udateret- Udateret; X676/0: Stentøj, bugskår, Yngre (1300-tal)-Efterreformatorisk tid ( ); X688/0: Redskab, Udateret-Udateret; X693/0: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, stjert/hank/øre, Yngre (1400-tal)- : A456 Primær, Lys gulbrun ler, Ældre Ældre (1200-tal) Tolkes som påfyldt materiale i forbindelse med borgbankens kunstige opbygning. et er rent ler og fri for fund og kulturpåvirkninger. T /2, 344/3, 344/6, 344/13, 344/15, 344/16, 344/17, 344/18, 344/19, 344/20, 344/21, 344/22, 344/23, 344/25, 344/26, 344/31 : A457 Primær, Heterogent gråsort sand, Oldtid-Ældre (1200-tal) Tolkes som borgbankens oprindelige vækshorisont direkte oven på undergrund A458. T /2, 344/3, 344/6, 344/13, 344/15