Interview med DTU Anne Birgitte Skovholm Hedegaard

Transkript

1 Interview med DTU Anne Birgitte Skovholm Hedegaard Stillingstitel: Space Manager Baggrund: Civil ingeniør i design og innovation. Det omhandler produktudvikling Overordnede arbejdsområder: Arealanalyser af institutterne. Jeg laver analyser på hvor mange arealer de forskellige institutter og administrative afdelinger for at kunne vurdere om der mangler lokaler, er der for meget og hvordan er forholdene indbyrdes. Nogle af afdelingerne og institutterne brokker sig over at de ikke har plads nok og vil have bygget nyt. Vi går så ind og kigger på hvor meget plads de reelt har, og det er f.eks. 25 m 2 pr. medarbejder. Her ser vi ikke på forskningsarealer, her vi ser på rene kontorer, mødelokaler og den slags faciliteter. Det er det eneste vi kan tage og føle på og måle institutterne og afdelingerne indbyrdes. Så det analysere jeg på. Men jeg sidder også nogle gange og retter i de enkelte arealer, flytte vægge og oprette arealer. Jeg behandler ikke kun data og producere også data. Jeg er også med til at udvikle på et af vores hjælpeværktøjer vi har, DALUX FM. Jeg skal opdatere arealdatabasen Hvilken afdeling sidder du i?: Campus service. Det er bare teknisk forvaltning, og herunder sidder jeg i den administrative afdeling. Organisationens opbygning: Antal m 2 de facilitere: Ca fordelt på 17 lokaliteter i ca. 350 bygninger. I forhold til andre universiteter har vi faktisk en høj andel administrationsarealer i forhold til undervisning, forskning og den slags. Ejendomsstrategien: Ved nybyggeri overvejer vi om hvorvidt vi skal renovere en eksisterende bygninger til forskning, lab og værksteder ift. om det kan betale sig. Vores strategi er at vi opgradere ikke eksisterende bygninger til tunge formål. De bliver skrallet og anvendt til kontorfaciliteter fordi det er lette installationer og den slags. Til de tunge faciliteter ofre vi penge på nybyggeri og det kan godt være at der kommer kontorer ind i det også. Ift. hvad vi lejer og ejer så vil vi gerne af med det vi lejer fordi driften af det kan være svære og vi får måske ikke de driftsmidler vi kunne tænke os ift. at holde det ved lige. Det er også dyrt at leje. Økonomifolkene går ind og kigger på hvor pengene bliver allokeret til både ift. leje, men også ift. bygningernes stand. I 2016 har vi et stort projekt der skal være færdig hvor vi lukker 3 af vores andre lokaliteter som vi pt. lejer af bygningsstyrelsen og så bliver de flyttet til Lyngby Campus. Selvom at det er dyrt at bygge nyt så skal det være med til at nedbringe noget af vores omkostning. Tendensen hos os er nu at vi skal samle lokaliteterne altså centralisere, selv her på Lyngby Campus hvor der har været institutter der har været spredte, de bliver

2 nu samlet. Det er jo også nemmere for institutterne internt at samarbejde på tværs når det hele er samlet på den måde. Det gør det også lettere for de studerende at de ikke skal rejse rundt for at komme til de forskellige institutter. Hvem kommunikere du med omkring arealforvaltning? Rigtig meget min chef. Vi laver direktionsoplæg sammen omkring f.eks. arealanalyser. Hvis der er ting der skal godkendes så samarbejder jeg også med institutterne. Hvis et institut vil have en ny bygning så skal vi finde ud af hvad de skal afgive af arealer for at de kan flytte ind i noget nyt. Det kan også være at vi snakker om hvordan de skal centralisere, hvis de flytter fra nogle arealer kan de så bliver inden for det de har tilbage eller skal de have mere plads. Alle de analyser laver min chef og jeg i samarbejde med instituttet, hvor vi bliver enige om er det de her arealer vi taler om og efterfølgende sendes et oplæg op til direktionen til godkendelse. Jeg har ikke direkte samtaler med vores mellemledet til rektor. Jeg får også valideret data hos institutterne f.eks. hvis vi er helt nede på rumniveau. Ellers sidder jeg selv og retter og udarbejder de data jeg skal bruge. Hvis det ikke var tilfældet så skulle jeg også have fat i dem der sidder i vores tegnestue afdeling. De sidder og retter arealer, f.eks. tegningsgrundlag, men fordi at jeg selv kan gøre det så kan jeg nøjes med at få valideret datane sammen med instituttet og så kan jeg lave oplægget. Alt ligger i vores tegninger. Hvis et institut siger at en væg står forkert, eller at et bestemt areal står forkert, så går jeg ind og retter det. Institutterne er faktisk ikke klar over at vi har alt den data om arealer som vi har. Så for at jeg kan få mine data valideret så er jeg nødt til at give dem det og så få det tilbage med evt. rettelser. Hvordan vil du karakterisere et areal? Noget geometri som ligger inden for indervægge. Jeg snakker altid om nettoarealer hvor vi måler fra indervægge. Arealer er: En udgift: Sådan vil jeg slet ikke have tænkt, men efter at have arbejdet med det her så er jeg blevet meget mere bevist om udgifterne ved at have tomme arealer. Ikke kun tomgangsleje, men også ift. atrium og lign. En ressource: Ja det er det jo Rammen for en aktivitet: Ja Noget man har krav på: Ja. Institutterne har krav på at have arealer. Det er jo det vi stiller til rådighed. Så institutterne har krav på arealer for at kunne udføre deres forskning og undervisning. Hos os har professorerne altid været vant til at have dobbelt moduler altså i princippet 2 rum. Det må de gerne forsætte med, men det betyder bare at der er to andre medarbejdere der skal sidder lidt mere klemt. Det må de gerne. Vi stiller bare nogle m 2 til rådighed og så må institutterne selv forvalte dem internt. En stor forskel ift. AAU er at vi ikke har intern husleje. Det er ret vigtigt også ift. incitamentet for institutterne ifm. hvordan de bruger deres arealer. Hvad indebære arealforvaltning for din afdeling? Jeg ensretter også vores arealdata og skaber en struktur på vores arealdata. Jeg finder ud af hvad tingene hedder, klassifikationer og den slags, rumnavngivning. Jeg laver også arealanalysen strategisk, hvis et institut

3 for noget nybyggeri så er der et nyt tal for m 2 pr. medarbejder og hvordan sammenligner vi noget nyt og gammelt. Hvor meget fraflyttes der. I et enkelt tilfælde har jeg været med til at lave et indretningsforslag. Der var et institut der ikke kunne få tingene til at være i de arealer de havde for tildelt. Så hjalp jeg med at give bud på indretning. Der er mange der kommer og spørger, hvor mange lejere har vi på DTU, hvem er det og hvor sidder de. Vi skal til at lave grønt regnskab til januar, og der bliver leveret forbrugstal som skal fordeles på lejere og os selv. Det er en ret stor arbejdsmængde. Som det er nu med vores system så kan jeg ikke bare se lejere i en pulje for sig og DTU for sig. Jeg skal vide på brugerniveau, hvem er lejere og hvem er institutter. Hvilke behov for informationer har du for at kunne forvalte arealer? Jeg har et stort behov for at institutterne og brugerne som er på vores arealer, melder tilbage når der sker ændringer. Det allersværeste er at vedligeholde og have valide data hele tiden. Det jeg startede for 3 år siden gennemgik at alle arealer og fandt virkelig mange rettelser som vi fik rettet op. Men der sker hele tiden noget. Der er tit væltet en væg eller sat en op. Vi har fået et bedre flow ind således at projektlederne indlevere data, men det handler også om at institutterne skal vide at vi har det har system hvor man kan se arealer og m 2. Det kunne jo også være at de kunne bruge det til noget. Jeg er begyndt løbende at spørge institutterne, når vi sidder i en dialog, om datagrundlaget er det rigtige og om de er enige i de tegninger jeg har. Hvis vi er uenige så går vi ud og kigger på lokalerne og så kan vi få det rettet op. Hvis et institut siger at de ikke længere er brugere af et lokale så er jeg jo nød til at finde ud af hvem der så bruger det. Indrapportering ved ændringer kunne godt være bedre. Hvordan klassificere i de forskellige arealtyper i har? Vi har vores helt eget klassifikationssystem. Vi prøvede at anvende UBST s system, men der var for mange situationer hvor vi satte spørgsmålstegn ved det og de havde en anden agenda for hvordan de bruger rum. De havde koblet både brugeren og rumfunktionen sammen til en klassifikation. Vi ville gerne kunne splitte det ad i nogle henseender, vil jeg gerne vide hvad er der i rummet i andre henseender vil jeg gerne vide hvem er der i rummet. Jeg kan sagtens koble dem sammen efterfølgende men jeg vil have dem oprindeligt adskilte. Hvis jeg skal rette et rum fra at være et kontor til at være laboratorium så vil jeg ikke tage hensyn til hvem er der i rummet, ikke fordi vi ikke tænker over det, men det vil være irriterende hvis jeg også skulle rette det i klassifikationen. Det er to uafhængige parametre som jeg ser det. Det giver ikke mening for os at anvende. Vi har derfor lavet vores egen klassifikation. Vi har så lavet en mulighed for at koble vores klassifikation til UBST s. Hos os er et kontor bare et kontor, men UBST havde 8-10 forskellige klassifikationer for et kontor fordi de satte det sammen med brugeren. Hos os er det ligegyldigt om et kontor bliver brugt til forskning eller til administration, det er stadig et kontor. Vi skelne i stedet i mellem om det er tungt (laboratorier, værksteder og lign.) eller let (mødelokaler, kontor, tekøkkener). Vi kan ikke opgøre om et lokale står ledigt, med mindre at vi ved at en hel etage skal flyttes og at der ikke er nogen der skal bruge lokalerne i et stykke tid. Så klassificere vi det som ledigt. Hvilke egenskabsdata har i behov for at der er tilknyttet til arealer? Vi har nogle stamdata, eks. type og kategori for et rum. Så har vi brugere, m 2, rumnr. Og et UID nr. som bruges til at mappe ting sammen så når vi arbejder i DALUX FM så bruger det UID og ikke rumnr. Det bruges til at koble data på rummet. Som det ser ud nu så har vi en struktur hvor vi har et rum med nogle data, det overføre vi til DALUX FM. Derinde kan vi tilføje ekstra data til de rum. Det bliver ikke ført tilbage til tegningen,

4 men bliver inde i databasen for DALUX. De nye egenskaber vi kan tilføje er f.eks. rengøringskoder som knyttes til UID koden. Samme type af rum i forskellige bygninger kan jo have samme rumnr. Man kunne godt lave et unikt rumnr. som ikke går igen i andre bygninger. Cunecos klassifikationssystem går jo kun hvad brugen af rummet og så får det en klassifikation ud fra det, men det kan jo godt gå igen i forskellige bygninger. Selvom at man sætter et rumnr. på det så bliver det ikke nødvendigvis unikt. Påvirkning af brugeradfærd Vi havde på et tidspunkt meget plads som vi kunne leje ud til hvem som helst. Men nu begynder vi faktisk at leje mindre ud fordi vi selv gerne vil bruge pladsen. Det kommer direkte til at påvirke vores institutter. Alle institutter skal hvert år vurdere om de vil vækste inden for medarbejderantal det kommende år. De tal fra institutterne om deres forventninger til medarbejderantal bruger vi i vores arealanalyser. Det er det eneste vi kan måle på og det er nogle tal der bliver godkendt hos direktionen også. Vi kan så regne på det og vurdere om det enkelte institut ligger lavt eller højt ift. medarbejderantal. Hvis et institut flytter ind i en ny bygning så er den mere værd m 2 mæssigt fordi brutto/nettoforholdet er bedre. Det betyder at de skal fraflytte flere gamle m 2 end de flytter ind i. Ellers påvirker vi ikke brugerne. Hvis et institut f.eks. har stort frokostrum med et køkken som udgør 3 moduler, så siger vi at det her køkken det tæller også med i jeres målbare arealer. Det tager rigtig meget plads fra jer. Så siger de måske, jamen vi skal jo have et køkken! Så sammenligner jeg det med det vi selv har, et 1 modulskøkken med køleskab og dens slags, men vi har ikke frokostrum som sådan. Vi har mødelokaler som kan bookes hele døgnet og kl. 12 sidder vi måske og spiser frokost i det. Arealerne kan udnyttes meget bedre hvis man fjerner køkkenets spisestue. Det er bare noget kommunikere med institutterne når vi er der. Men man kunne godt gøre mere opmærksom på hvordan de forskellige udnytter deres m 2. Man er selvfølgelig altid nød til at vurdere hvilket trade off man får ud af at investere i rum til medarbejdere set i forhold til deres produktivitet. Og kan det overhovedet svare sig at man skruer lidt på arealerne og prøver at optimere dem. Hvad er jeres holdning til brutto/nettoforholdet? Der er store forskelle i forståelsen af brutto/netto. Snakker man om brutto af ydervægge kontra alt det indre, således at forskellen i brutto/netto er lig med konstruktionsarealet? Det er en betragtning. Når jeg hører brutto/netto så tænker jeg konstruktionsarealet. Det er ikke en faktor vi behandler specielt meget. Den vigtigt faktor for mig er en jeg kalder brugsareal/nødvendigt areal. De nødvendige arealer definere vi bl.a. som teknikrum, gangarealer, toiletter osv. Det er en faktor som vi arbejder meget med. I den bygning vi sidder i her er den på 1,6. Det er faktisk ikke særlig højt hvilket er positivt fordi så er udnyttelsesgraden høj. Det er klart noget vi sammenligner med nybyggeri. Når der kommer forslag fra arkitekter og lign. og faktoren ligger på 2,5. Så spørger vi hvor forsvinder udnyttelsesgraden hen? Det er noget vi bruger som en målefaktor i vores projekter. Ifm. udbud på nye projekter der bruger vi meget det faktor tal så vi kan sammenligne projekterne. Samle i informationer om AUG? Generelt i vores bygninger så ved vi hvad den ligger på. Vi indsamler ikke som sådan informationer om det. Vi regner det bare ud når vi har brug for det f.eks. ifm. nye lejere. Hvordan udregner i AUG? Alle de arealer der bliver brugt eller de arealer der kan lejes, kontorarealer, værksteder laboratorier osv. De bliver set som vores nettoarealer. Alt det som gangarealer, trapper, elevatorer, teknikrum, toiletter, det ser vi som nødvendige arealer altså bruttoarealer.

5 Vi har ikke overblik over hvor meget rummene bliver brugt. Vi kan se hvor tit det bliver booket. En af vores store udforinger fortiden er at dem der står for at booke undervisningslokaler, siger vi har ikke nogen lokaler og vi kan slet ikke være her, vi skal bygge nyt så vi har mere plads. Jeg tog dem så med ud og viste dem alle de lokaler jeg kunne trække ud af vores system hvor der stod undervisningslokaler. Det viste sig at mange af institutterne havde egne undervisningslokaler som dem der stod for hovedbookningen ikke kendte til. Vi fik så lavet en ny procedure hvor alle de decentrale undervisningslokaler blev gjort til rådighed for afdelingen for undervisning og studerende kunne booke de lokaler i en given periode. Når de så er færdige med deres hovedbookning (semestervis), så får institutterne mulighed for at selv at booke de lokaler. Det er stadig institutterne lokaler, de må bare ikke sige at nu skal det være kontorfaciliteter i stedet for. Efter at afdelingen for undervisning og studerende har fået rådighed over de lokaler så har vi ikke hørt mere fra dem. Men vi beder afdelingen for undervisning og studerende om en belægningsgrad på alle vores lokaler så vi kan se om der er behov for store auditorier, it- lokaler, undervisningslokaler og hvilken type. Men det kan de ikke levere. De kan ikke trække de data ud. Vi kunne godt bruge informationer om belægningen i lokalerne. Kursusplanlægning er jo meget struktureret. Da jeg selv var studerende lavede jeg studieplanlægning for hvilke fag jeg ville have hvornår. De lå i klumper fast, nogle om efteråret, nogle om foråret og nogle på andre tidspunkter. Så kunne jeg jo lave mit skema. Alle ved jo hvornår de kurser ligger. Man ved selvfølgelig ikke altid om et bestemt kursus bliver oprettet, det kommer an på tilmeldte, men du kan jo se på et efterårssemester og se hvor mange kurser bliver der udbud og hvornår ligger de og har vi plads nok til det. Når vi har så rigid en struktur så må det også være muligt at lave nogle analyser på det. Både fremadrettet ift. prognoser, men også ift. en status her og nu. Der bliver tilføjet antal tilmeldte til hvert kursus. Så meget af den nødvendige data må jo ligge tilgængeligt allerede. Man kunne sagtens knytte både antal studerende og tiden kurserne tager, sammen. Det giver selvfølgelig en formodning og hvor mange der faktisk er i lokalerne. Der vil jo være en forskel i den faktiske AUG og den formodet, sådan vil det altid være. Vi prøver at indsamle informationer om arealudnyttelsesgraden men vi får aldrig noget. Men hvis institutterne kommer og beder om flere lokaler så vil vi også have noget dokumentation på hvorfor. Vi har ikke noget mål for hvor høj AUG skal være for et lokale. Ifm. nybyggeri af nogle kemi lokaler havde vi på et tidspunkt et eksternt firma der lavede analyser på hvordan lokalerne blev brugt. Firmaet fandt ud af at mangel lokaler kunne slås sammen. Det er svært for os at vurdere institutternes specielle arealer. Vi har svært ved at sige hvor meget må de have af den slags, for det har vi ikke noget indblik i. Vi skal til at forsøge at sammenligne de specielle arealer på tværs af DTU. Det vi måler på nu det er m 2 pr. medarbejder. Hvilke informationer mener du skal indgå i beregningen af AUG? Først og fremmest vil jeg vide noget om hvor ofte lokalerne bliver brugt. Dernæst vil jeg vide noget om belægningen. Det kunne også være interessant at se hvor meget der bliver booket så man kunne sammenligne formodet med det faktiske. Hos os er der sket en adfærdsændring ift. bookning af undervisningslokaler. Mange af underviserne bookede førhen 2 steder for at være sikker på at få et godt lokale. Det har ændret sig ved at det nu er AUS afdelingen for undervisning og studerende der søger selve bookningen. Hos os er det også sådan at når der bookes et auditorium så følger der automatisk grupperum med fordi der er opgaveregning efterfølgende. Incitamentet til at dobbeltbooke vil nok ikke være til stede hvis der var intern husleje. Til gengæld kommer vi omkring problemet ved at lade andre stå for selve bookningnen, frem for at det er underviserne der gør det. Så

6 reguleringen kommer oppefra, fra ledelsen i og med at de indføre det her system med at lade AUS stå for bookningen. Grundlag for at optimere arealudnyttelsen? Mangel på plads. Vi er ved at nå vores maks. mht. bebyggelsesprocenten. Så er vi nød til at kigge indad, men vi ser også på om vi kan få ændret vores lokalplan så vi kan få lov til at bygge mere. Dyre lejemål er også årsagen til at vi gerne vil centralisere mere og dermed også optimere udnyttelsen af arealer her i Lyngby. Hvis der er et institut der står akut og skal bruge nogle lokaler af den ene eller anden grund så vil vi hellere se om der er nogle andre der kan rykkes tættere sammen eller finde en pavillon eller noget i den stil, frem for at gå ud og leje arealer. Tilfredshed med lokaliteterne? Mit indtryk er at der er stor tilfredshed med lokaliteterne, men det er ikke noget jeg ved noget mere konkret om. Effektiviteten i lokaliteterne? På studieområdet er der sket rigtig meget ift. at udnytte store undervisningsbygninger, atriummer, gangarealer, foyer og lignende til brug for studiegruppeareal. Når man kommer rundt i bygningerne så sidder der folk overalt. Hvis der optimeres rigtig meget på arealerne så kan man risikere at det går ud over de ansatte tilfredshed med at være i arealerne og også deres produktivitet. Det kan jeg godt være lidt bange for iht. de ansatte fordi vi gerne vil presser dem så meget som vi kan. Jeg kan godt være bange for at der bliver en generel utilfredshed, både over at de ikke føler at de har nok plads, men også med hensyn til om det er forsvarligt at vi siger at der skal sidde så og så mange på et bestemt areal. Jeg har svært ved at vurdere om vi er for strenge, for det er nogle meget afgørende, bløde og uhåndgribelige værdier som der bør tages hensyn til. Vi havde et konkret eksempel fra vores egen gang her i bygningen hvor vi sagde at der skulle sidde 4 personer i et lokale. Jeg holdt meget fast på at der skal være 4 personer i lokalet, men de 4 personer var enige om at 3 var maks. De kunne ikke arbejde i lokalet hvis der var 4, 3 var nok. Der går også meget politik i den når vi taler storrumskontorer ift. cellekontorer. Selvom at man prøver at lave storrumskontorer, hvor man får m 2 pr. person ned, så får du bare brug for ekstra lokaler og faciliteter hvor folk kan sive ud i til f.eks. uformelle møder. Ved cellekontorer kan man lukke døren og være i fred. Vi havde prøvet med et institut der lavede storrumskontorer, men det fungerede ikke når der er tale om professorer der skal sidde og fordybe sig i deres forskning. Til den slags mennesker der fungere storrumskontorer bare ikke. Det er noget andet med økonomicentrene for de arbejder på en helt anden måde. Det har altså noget med de mennesker at gøre som skal sidde i lokalet. Procedure for optimering af arealer. Vi starter med tallene fra institutterne hvor de har opgjort hvor mange medarbejdere de er og forventer at være det kommende år. Så ser vi på hvor mange m 2 de har nu og sætter det sammen med medarbejderantallet hvilket giver os m 2 pr. medarbejder. Så ser vi på om det tal er højt som tingene ser ud nu og om det er højt ift. det forventede i fremtiden. Vi vil helst ikke ligge m 2 ind til vækst fordi du ved aldrig hvad der sker. Institutterne kan måske få et incitament til at skaffe sig flere m 2. Men det er vi alligevel begyndt at skæve lidt til fordi der er ikke nogen grund til at flytte på folk 2 gange. Det er til gengæld ikke muligt for os bare at give institutterne de ekstra m 2 fordi de i fremtiden mener at de bliver flere mennesker. Men vi ser på væksttallet for antal medarbejdere og overvejer hvordan vi skal håndtere det. De opgjorte tal fra institutterne er årsværk. 2 deltidsmedarbejdere bliver til 1 årsværk. Vi kunne også have opgjort antal pladser eller antal hoveder. Årsværk er det laveste tal ift. medarbejderstaben hvis man skal

7 sammenligne de 3 typer. Hvis vi opgjorte antal hoveder vil vi få det præcise, hvis det er antal pladser vil tallet blive lavere fordi man godt kan dele en plads. Og når vi taler årsværk så får vi det laveste tal. Vi bruger årsværk fordi det er det eneste vi kan sammenligne på tværs at DTU. Vi kunne godt gå ind i vores HR database og så hvor mange der er registreret i et forsøg på at opgøre antal hoveder, men den er ikke opdateret. Vi brugte det i starten, men det var for dårligt et grundlag. Når vi så har set på de her tal fra instituttet og konstateret hvor de ligger, højt eller lavt, så siger vi f.eks. til institutter at vi er nød til at tage nogle m 2 fra jer. Det vil instituttet helt sikker opponere imod og forsøge at påvirke os. Så vi forhandler med dem og finder frem til noget som de kan skære fra af arealer. Men de fleste af institutter acceptere vores beslutning og ender med at samarbejde. Det vi kommer frem til i samarbejde, campus service og det pågældende institut, videregives til direktionen i et fælles oplæg, hvor der står hvad vi har tænkt os. I nogle tilfælde kan det også være at vi i Campus Service kommer med et oplæg og instituttet kommer med et andet, fordi vi ikke kan blive enige. Det tager direktionen så en beslutning om og så bliver det effektueret. IT- værktøjer ift. ovenstående procedure: Excel Gennemgang af DALUX FM: Hovedfunktionen med DFM er visuelt overblik for mig at søge efter informationer om et bestemt areal. Inputtet til systemet er fra autocad og revit. Ellers skal vi selv tilføje data. Vi kan tilføje ekstra parametre til rummet, f.eks. rengøringskoder. Helt overordnet har vi for mange IT- systemer. Der er mange systemer til driften, hr, økonomi osv. Hvis vi har ændringer i et areal så slår det igennem i vores revit tegninger. Booking systemer. Prognester Jeg mangler nogle sortering af informationer i grupper ved DAULX FM. Jeg kan gøre det i excel, men det kræver mere arbejde. F.eks. har jeg et behov for at kunne opdele i lejere og institutter. Det kan sikkert allerede lade sig gøre men vi er ikke kommet dertil endnu. Det kunne da være smart hvis vi kunne få en live streaming af belægningen og tidsforbruget i lokaler ind i vores system. Så vil vi have præcise data for anvendelsen og udnyttelsen af vores lokaler. Det ville der sikkert være mange der kunne få gavn af. Især dem der sidder med hele bookningen af lokaler.