Kronik. Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse svigter det psykiske arbejdsmiljø. kvalitetsløft efterlyses
|
|
- Jens Dalgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kronik Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse svigter det psykiske arbejdsmiljø kvalitetsløft efterlyses Yun Ladegaard, Janne Skakon, Mille Mortensen, Annie Høgh & Ann-Louise Holten I Danmark skal alle arbejdspladser med 10 eller flere ansatte have en arbejdsmiljøorganisation. Denne består af arbejdsledere og medarbejdervalgte arbejdsmiljørepræsentanter, som skal varetage arbejdspladsens sundheds- og sikkerhedsarbejde. Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse (OAU) skal klæde arbejdsmiljøorganisationens medlemmer på til at løfte opgaven. OAU er således det lovmæssigt foreskrevne, faglige fundament for arbejdsmiljøarbejdet på danske virksomheder. Imidlertid ruster uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad arbejdsmiljøorganisationen til at kunne forebygge og håndtere udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø. LO og FTF vurderer, at dårligt arbejdsmiljø koster samfundet over 60 mia. årligt (Løvgren 2015). Der er således meget at spare ved at opkvalificere arbejdsmiljøorganisationens kompetencer gennem en forbedring af OAU. I denne artikel præciseres, hvilke mangler, forfatterne mener, der er i OAU i forhold til undervisning om det psykiske arbejdsmiljø og herefter konsekvenserne deraf. Endelig følger forslag til forbedringer af OAU s undervisning i forebyggelse og håndtering af det psykiske arbejdsmiljø. Udvikling og fastholdelse af et godt psykisk arbejdsmiljø er i dag en af de primære udfordringer for mange virksomheder. Dårligt psykisk arbejdsmiljø er blandt de tre arbejdsmiljøproblemer, som har størst betydning for medarbejdernes sikkerhed og sundhed (Arbejdstilsynet 2010a). Forebyggelse og håndtering af psykiske arbejdsmiljøproblemer står også højt på den europæiske dagsorden (Eurofound & EU- OSHA 2014). De danske arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere er dog ofte ikke klædt tilstrækkeligt på til opgaven og efterlyser selv viden og konkrete værktøjer (Ladegaard m.fl. 2012). Et nyere dansk forskningsprojekt viser blandt andet, at arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR) ofte ikke er involveret, når en medarbejder sygemeldes med en arbejdsrelateret psykisk lidelse. En spørgeskemaundersøgelse gennemført i projektet viste, at AMR kun var involveret i omkring halvdelen af 433 tilfælde, hvor en medarbejder blev syg med en arbejdsrelateret psykisk lidelse (eksempelvis depression eller PTSD) og anmeldte sygdommen i Arbejdsskadestyrelsen 1. I kun 25 % af de tilfælde, hvor AMR var involveret, vurderede 124 Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse svigter det psykiske arbejdsmiljø
2 Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse (OAU) OAU har eksisteret siden 1975 og hed tidligere 9-uddannelsen. Formålet med OAU er at styrke det forebyggende arbejde og sikre, at arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen får den fornødne viden om arbejdsmiljø og metoder til at kunne varetage de sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver på arbejdspladsen (Arbejdstilsynet 2010b). OAU er obligatorisk for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, som indgår i arbejdsmiljøorganisationen i virksomheder med ti eller flere ansatte, og gennemføres årligt af ca arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere. Uddannelsen har i dag en varighed på 22 timer, betales af arbejdsgiveren, og alene kursusgebyrerne løber op i godt 60,9 mio. årligt 2. Reglerne for uddannelsen og dens overordnede indhold fastsættes af Beskæftigelsesministeren, og udbyderne af uddannelsen skal godkendes af Arbejdstilsynet (Arbejdstilsynet 2010b). de sygemeldte AMR s indsats som positiv. Omvendt oplevede 36 % AMR s involvering som direkte negativ (Ladegaard m.fl. 2016). Disse resultater kan være endnu et udtryk for, at AMR ikke er klædt tilstrækkeligt på til at forebygge og håndtere situationer, hvor deres kollegaer bliver syge på grund af det psykiske arbejdsmiljø. En af forklaringerne på AMR s tilsyneladende manglende kompetencer til at kunne forebygge og håndtere psykiske arbejdsmiljøproblemer, kan muligvis findes i AT s bekendtgørelse nr. 840 (Arbejdstilsynet 2010b) om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser (OAU). Bekendtgørelsens 3 og 10 vedrørende formål og særlige krav til indhold, nævner, at OAU en skal indeholde undervisning i metoder til forebyggelse, herunder handlemuligheder vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. Der stilles dog hverken krav til udbydernes eller undervisernes faglige kvalifikationer indenfor psykisk arbejdsmiljø, eller til det konkrete indhold af undervisningen i psykiske arbejdsmiljø. Således risikerer man en lovpligtig undervisning, som ikke videregiver de nødvendige informationer eller opbygger de nødvendige kompetencer. I det følgende afsnit diskuteres disse manglende krav til både udbydernes og undervisernes faglige kvalifikationer indenfor psykisk arbejdsmiljø, og manglen på et tilstrækkeligt, relevant og konkret indhold vedrørende psykisk arbejdsmiljø i den lovpligtige uddannelse. Endelig vil vi også problematisere både fokus og kvalitet i den fortløbende evaluering af arbejdsmiljøuddannelsen. I tillæg belyser vi, at den samme problematik gør sig gældende i de supplerende arbejdsmiljøuddannelser, som potentielt kunne dække det psykiske arbejdsmiljøområde. Til slut følger vores konkrete anbefalinger til et fremtidigt kvalitetsløft af OAU en. Har underviserne de nødvendige professionelle forudsætninger? Indholdet i OAU en er tidligere blevet kritiseret for at være for centralt styret (Kabel m.fl. 2008). I Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser (Arbejdstilsynet 2010b) er den centrale styring primært fokuseret på undervisningens form og på lovpligtige elementer som fx. arbejdspladsvurdering (APV), den årlige arbejdsmiljødrøftelse, anmeldelser af erhvervssygdomme og ulykker. Der stilles derimod ikke krav til, at udbyde- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 18 årg. nr
3 re og undervisere skal have særlige, professionelle forudsætninger indenfor arbejdet med psykisk arbejdsmiljø. Yderligere overlades tilrettelæggelsen af det konkrete faglige indhold omkring psykisk arbejdsmiljø på uddannelsen i dag fuldstændigt til den enkelte kursusudbyder. Et essentielt problem ved den nuværende bekendtgørelse er således, at selve prioriteringen og indholdet af undervisningen i psykisk arbejdsmiljø overlades til udbydere uden nogen garanti for, at disse har de nødvendige kompetencer til at foretage en sådan tilrettelæggelse. Psykisk arbejdsmiljø er komplekst Det er en kompleks opgave måske særligt på det psykiske område at udvikle kvalifikationer hos de arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, der indgår i arbejdsmiljøorganisationen, således at disse kvalifikationer understøtter virksomhedernes muligheder for at overholde arbejdsmiljølovens formål om at sikre et sundt arbejdsmiljø. Det handler ikke blot om 7 trin til at forebygge stress eller mobning eller om tiltag i form af motion og sociale arrangementer på arbejdspladsen. Bag disse overskrifter og relaterede værktøjer ligger et teoretisk og empirisk fundament, som er essentielt at kende for at kunne vurdere det psykiske arbejdsmiljø og potentielle tiltag, f.eks. hvilke faktorer og mekanismer, der gør sig gældende, og hvilke indsatser der virker hvornår, for hvem og hvordan. Hvis ikke denne kompleksitet er kendt og delt, risikerer man, at der ikke etableres en tilstrækkelig forebyggelse, monitorering og indsats og at indsatserne i det psykiske arbejdsmiljø potentielt kan gøre mere skade end gavn. F.eks. løses et langvarigt, hårdt arbejdspres ikke alene gennem mindfulnesstræning, da denne intervention ikke forholder sig til kilden til problemet, som f.eks. omhandler arbejdets organisering, mængden af arbejdsopgaver, samarbejde omkring opgaveløsning eller en manglende ledelsesmæssig prioritering. Det er derfor altafgørende, at undervisningen i psykisk arbejdsmiljø varetages af specialiserede professionelle med solid faglig viden på området, hvis det skal undgås, at kursisterne vender tilbage til virksomheden med en forsimplet og kontekst-uafhængig forståelse af forebyggelse, monitorering og intervention i det psykiske arbejdsmiljø. Kvalifikationskrav til underviserne på OAU 17 i Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser (Arbejdstilsynet 2010b) Gennemgået underviserkursus af ni dages varighed. Deltaget i en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse, jf. 1, eller i anden tilsvarende arbejdsmiljøuddannelse. Erfaring med udførelse af praktisk arbejdsmiljøarbejde eller tilsvarende arbejde af en varighed på mindst ét år inden for de seneste fem år. For undervisere på arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer, skal der være tale om praktisk arbejdsmiljøarbejde eller tilsvarende arbejde inden for bygge- og anlægsområdet. Gennemført en voksenpædagogisk uddannelse svarende til minimum 120 timer. Relevant undervisningserfaring. 126 Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse svigter det psykiske arbejdsmiljø
4 Arbejdsmiljørepræsentanter og -ledere i arbejdsmiljøorganisationen skal have en indføring i området og en solid basisviden, som gør dem i stand til at forebygge, undersøge, vurdere, tolke og igangsætte konkrete handlinger, f.eks. på baggrund af APV-resultater, og herunder vurdere behovet for at efterspørge professionel hjælp, opsøge yderligere viden samt bidrage til udarbejdelse af politikker på arbejdsmiljøområdet. Afgørende mangler i nuværende evaluering For at sikre kvaliteten af OAU står Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for den løbende evaluering og kvalitetssikring. EVA udfærdiger årligt en rapport på baggrund af stikprøvekontrolbesøg på udvalgte kurser og kursisternes evalueringer, som er baseret på EVA s standard evalueringsskema 3 (jf i OAU-bekendtgørelsen, Arbejdstilsynet 2010b). Problemet er, at der i dette standardskema kun indgår ét spørgsmål, hvor kursisterne separat kan vurdere udbyttet af undervisning i psykisk arbejdsmiljø. Spørgsmålet er formuleret som følger: Hvordan har uddannelsen forberedt dig på hvilken rolle du som arbejdsmiljørepræsentant eller leder har i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø?. Kursisterne skal således kun svare på, om de vurderer sig forberedt på rollen som arbejdsmiljørepræsentant, og ikke vurdere, om de har fået brugbar viden om det psykiske arbejdsmiljø (faktorer, mekanismer, redskaber), eller om de er blevet indført i relevante aspekter af forebyggelse, monitorering og forbedringsindsatser vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. Evalueringsskemaet indeholder også åbne kommentarfelter, men disse svar sendes ikke til EVA og ses således kun af kursusudbyderne selv. EVA s evaluering fokuserer således primært på deltagernes tilfredshed med kurserne og deres subjektive vurdering af egen læring generelt. For at sikre at uddannelsen medfører et reelt kompetenceløft for deltagerne, vil det være relevant at inkludere en evaluering af kursernes effekt, som både omfatter deltagernes faktiske læring og efterfølgende handlinger (Kirckpatrick 1994). På det nuværende grundlag er gode evalueringsresultater hos EVA langtfra en garanti for, at kvaliteten af undervisningen i psykisk arbejdsmiljø er relevant og virkningsfuld, eller at deltagerne opnår tilstrækkelig viden og får et reelt kompetenceløft. Ingen kvalitetskrav til supplerende arbejdsmiljøuddannelser Som beskrevet ovenfor nævner Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser kun psykisk arbejdsmiljø som en del af undervisningen i forebyggelsesmetoder, beskrevet som: handlemuligheder vedrørende det psykiske arbejdsmiljø (Arbejdstilsynet 2010b, kap. 2 3). Undervisning i psykisk arbejdsmiljø udgør således ikke en central del af OAU men skal blot berøres. Den lave prioritering af psykisk arbejdsmiljø kan undre, set i lyset af hvor stor en udfordring det udgør på de danske arbejdspladser (Arbejdstilsynet 2010a) ) og i Europa generelt (Det Europæiske Miljøagentur 2015). En begrundelse for at psykisk arbejdsmiljø ikke fylder mere i bekendtgørelsen for OAU, kan være, at AMR efterfølgende har ret til to dages supplerende arbejdsmiljøuddannelse, hvor der er mulighed for netop at vælge kurser om psykisk arbejdsmiljø. Problemet ved dette er, at der heller ikke til disse supplerende arbejdsmiljøuddannelser stilles kvalifikationskrav til udbydere og undervisere eller kvalitetskrav til indhold og tilrettelæggelse. De supplerende arbejdsmiljøuddannelser kræver end ikke samme godkendelse som OAU en, hvorfor det er op til AMR og arbejdsmiljølederne selv at finde et kursus af Tidsskrift for ARBEJDSliv, 18 årg. nr
5 passende kvalitet og relevans. I en dansk undersøgelse af, hvordan stresssygemeldinger bliver håndteret på danske arbejdspladser, og hvorvidt der igangsættes forebyggende tiltag på baggrund af sygemeldingen, fandt forskerne, at både AMR og ledere ofte føler sig presset på tid og har vanskeligt ved på egen hånd at vurdere, hvorfra de kan få kvalificeret viden og hjælp til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø (Ladegaard m.fl. 2012). En kvalitetssikring af de supplerende arbejdsmiljøuddannelser vil således være en kærkommen håndsrækning til arbejdsmiljøorganisationen. Anbefalinger og forslag Indføringen af kravene om moderne pædagogiske læringsprincipper, kvalitet i undervisernes formidlingskompetencer, inddragelsen af kursisternes praksis og Danmarks Evalueringsinstituts kvalitetssikring har sand synligvis bidraget til at løfte OAU. Men vores vurdering er, at det er afgørende med endnu et kvalitetsløft, såfremt vi i fremtiden ønsker at sikre, at arbejdsmiljøorganisationerne på de danske virksomheder er i stand til både at udvikle et godt psykisk arbejdsmiljø og forebygge og håndtere problemstillinger af mere kompleks karakter. For at styrke AMR s og arbejdsmiljøledernes arbejde med at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser, foreslår vi følgende: 1. Højere prioritering af psykisk arbejdsmiljø i OAU-regi a) Udvid omfanget af undervisningen i psykisk arbejdsmiljø i OAU-uddannelsen via de officielle krav. b) Udarbejd konkrete retningslinjer for indholdet af undervisningen i psykisk arbejdsmiljø. c) Definér klare, faglige krav til undervisernes kvalifikationer i forhold til psykisk arbejdsmiljø for at sikre, at de har en solid faglig, teoretisk og praktisk baggrund indenfor området. d) Evaluér uddannelsens tilstrækkelighed, relevans og virkningsfuldhed også den del, som omhandler det psykiske arbejdsmiljø. Som minimum vil det være helt essentielt at vurdere deltagernes faktiske læring. 2. Regulering, udbud og kvalitetssikring af de supplerende arbejdsmiljøuddannelser a) De supplerende arbejdsmiljøuddannelser bør reguleres og godkendes på samme måde som OAU en, så der også her stilles krav til både indhold og undervisernes kvalifikationer. b) De supplerende arbejdsmiljøuddannelser bør evalueres på samme måde som OAU en. c) Det bør prioriteres, at der udvikles og udbydes supplerende arbejdsmiljøuddannelser med særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø. d) Der bør være krav om, at AMR og arbejdsmiljøledere gennemfører en supplerende arbejdsmiljøuddannelse om psykisk arbejdsmiljø. En afsluttende kommentar Der investeres årligt store beløb i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Dansk Arbejdsgiverforening anslår, at virksomhederne årligt bruger ca. 315 mio. kr. alene på arbejdsmiljøorganisationens arbejde (Dansk Arbejdsgiverforening 2014). Samtidig vurderer LO og FTF, at dårligt arbejdsmiljø koster samfundet over 60 mia. årligt (Løvgren 2015). En opkvalificering af OAU er en lille investering med et stort potentiale for at kunne forbedre arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser i fremtiden. 128 Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse svigter det psykiske arbejdsmiljø
6 Noter 1 Spørgeskemaundersøgelse udsendt til 720 personer fra Danmark med en anmeldt psykisk erhvervssygdom i Arbejdsskadestyrelsen i perioden , svarprocent 60 % (Ladegaard m.fl. 2016). 2 Beregnet ud fra et gennemsnit af tre AMUudbyderes kursusgebyr opgjort 31/9 2015: Crecea: 4135 kr., Apropos Kommunikation: 4196 kr. Arbejdsmiljø eksperten 3850 kr. (ex. moms), [4060,33 * deltagere = 60,9 mio kr.]. Hertil kommer udgiften for tre dages tabt arbejdsfortjeneste, tid til hjemmeopgave, transport mv. for hver medarbejder, hvilket ikke er medregnet. 3 Evalueringsskemaet er tilgængeligt på Danmarks Evalueringsinstituts hjemmeside. Referencer Arbejdstilsynet (2010a): Fremtidens Arbejdsmiljø København, Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet (2010b): Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser, Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 840 af 29. juni 2010 med senere ændringer i2013. København, Arbejdstilsynet (pr ): godkendelse-af-udbydere-arbejdsmiljoeuddannelse.aspx. Dansk Arbejdsgiverforening (2014): Arbejdsmarkedsrapport 2014, Dansk Arbejdsgiverforening. Det Europæiske Miljøagentur (2015): Psykosociale risici og stress på arbejdspladsen, Det Europæiske Miljøagentur: europa.eu/da/themes/psychosocial-risksand-stress. Eurofound & EU-OSHA (2014): Psychosocial risks in Europe: Prevalence and strategies for prevention, Luxembourg, Publications Office of the European Union. Kabel, Anders m.fl. (2008): Fra engagement til styring- arbejdsmiljøarbejdets historie fortalt af dem, der var med, København, Selskab for Arbejdsmiljø. Kirckpatrick, Donald L. (1994): Evaluating training programs: The four levels, San Francisco, Berrett-Koehler. Ladegaard, Yun, B. Netterstrøm, R. Langer (2012): COPEWORK Copestress Workplace Study rapport, København, Bispebjerg Hospital Arbejds- & Miljømedicinsk Afdeling. Ladegaard, Yun, Janne Skakon & Bo Netterstrøm (2016): Illusionen om den forebyggende indsats i forbindelse med anmeldelser af psykiske arbejdsskader, Tidsskrift for Arbejdsliv, 1. Løvgren, Mette (2015): Dårligt arbejdsmiljø koster samfundet over 60 mia. om året, København, FTF Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte: ligt-arbejdsmiljoe-koster-samfundet-over- 60-mia-om-aaret/. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 18 årg. nr
7 Yun Ladegaard, cand.psych., projektleder, ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet, Institut for Psykologi, Arbejds- & Organisationspsykologi Janne Skakon, cand.psych., ph.d., adjunkt, Københavns Universitet, Institut for Psykologi, Arbejds- & Organisationspsykologi Mille Mortensen, cand.mag., ph.d.-stipendiat, ekstern lektor, Københavns Universitet, Institut for Psykologi, Arbejds- & Organisationspsykologi Annie Høgh, cand.psych., ph.d., professor, Københavns Universitet, Institut for Psykologi, Arbejds- & Organisationspsykologi Ann-Louise Holten, cand.psych., ph.d., lektor, Københavns Universitet, Institut for Psykologi, Arbejds- & Organisationspsykologi Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse svigter det psykiske arbejdsmiljø
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs merePsykiske arbejdsskader i det danske arbejdsskadesystem
Psykiske arbejdsskader i det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder & Ph.d. studerende Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 25-01-2017 2 Projekt Arbejdsskadesystem
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereArbejdsrelateret psykisk lidelse - Hvad sker der på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet?
Arbejdsrelateret psykisk lidelse - Hvad sker der på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet? Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder & Ph.d. Stipendiat Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi
Læs mereHvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem
Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 16-01-2017
Læs mereArbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen
Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006. Denne At-vejledning
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2
At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereAktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk. Juli august september
Aktiviteter i Jobboxen Tilmelding via hjemmesiden Juli august september 2016 Kurser Skab overskud i hverdagen med en sund privatøkonomi På kurset sætter vi fokus på den nemme vej til en sund privatøkonomi.
Læs mereIndholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7
1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereKendetegn ved den gode APV-proces
Fase 0 Planlægning Skabe overblik og planlægge hele forløbet inkl. opfølgning Vigtigt at synliggøre, informere og motivere om processen både fra leders og AMiR s side Inddrage erfaringer fra sidste APV
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereHvad sker der på arbejdspladsen når medarbejdere bliver syge pga. stress?
Hvad sker der på arbejdspladsen når medarbejdere bliver syge pga. stress? Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder & Ph.d. studerende Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 15-11-2016
Læs mereVejledning om retningslinjer for
Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereAt-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser
At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3 Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser Vejledning om indhold, omfang og deltagere samt tilmelding og gennemførelse
Læs mereSTÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE
STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE Et recoveryorienteret jobstøtteprojekt for fleksjobgodkendte borgere med psykiske lidelser. Vi vil sikre mennesker med en psykisk lidelse en plads på arbejdsmarkedet.
Læs mereUDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring:
Arbejdstilsynet UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Tilskud til mindre, private virksomheders udarbejdelse af ansøgning m.v. om støtte) I lov nr. 87 af 30. januar 2007
Læs mereI nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.
Analyse og aktiviteter i relation til sygefravær Byrådet har på budgetseminaret i august 2012 fokus på sygefravær og mulighederne for at nedbringe sygefraværet til gavn for de sygemeldte og arbejdspladserne.
Læs mereDet er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.
Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret
Læs mereByggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014
27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mereArbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk
Arbejdsmiljørepræsentant i DM dm.dk 2 Tillykke med dit nye hverv og tak fordi du kaster dig ud i opgaven med at passe på dit og kollegernes arbejdsmiljø. For langt de fleste mennesker på arbejdsmarkedet
Læs merePsykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik
Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august
Læs mereArbejdsmiljøuddannelsen
2010 Arbejdsmiljøuddannelsen Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse Grundlæggende uddannelse for arbejdsmiljø-/sikkerhedsorganisationens medlemmer. Opbygget på baggrund af bekendtgørelsen om sikkerhedsgruppens
Læs mereArbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU AMKU S A G S N O T A T 16. NOVEMBER 2011 Vedr.: Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid
Læs mereSyg pga. arbejdsrelateret stress- Hvad sker der på arbejdspladsen?
Institut for Psykologi A&O Syg pga. arbejdsrelateret stress- Hvad sker der på arbejdspladsen? Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder & Ph.d. Stipendiat Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi
Læs mereFaglig profil Arbejdsmedicin
Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereDelpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress for alle ansatte i kommunen
Læs mereAnders Andersen Andebyvej Andeby Id: 010. Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Anders Andersen Andebyvej 5 5500 Andeby Id: 010 Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den. Undersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt,
Læs mereØje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013.
Center for Økonomi & HR Side 1 af 7 Handleplan for Øje for nærvær II 11. januar 2013 1. Baggrund Der er politisk bevågenhed på fraværet i Faxe Kommune, og borgmesteren tilkendegav i sin nytårstale anerkendelse
Læs mereKvalitetsstandarden for pædagogisk tilsyn i Sorø Dagpleje træder i kraft 1. januar 2015.
Kvalitetsstandard: Pædagogisk tilsyn Det pædagogiske tilsyn i dagplejen er et af indsatsområderne i Sorø Kommunes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation,
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereEvaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3.
Evaluering Job & Helbred 1. februar 2011 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 1.b Projektperiode: Starttidspunkt 15.3.2010 Sluttidspunkt 30.11.2010 Evaluering
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling F
August 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling F Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse...
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for FAM Svendborg
August 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for FAM Svendborg Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan læses tabellerne
Læs mereDet offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.
Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender
Læs mereBekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland
Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som
Læs mereIndledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd
Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter
Læs mereMTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereAf Thomas Møller Larsen, journalist Illustration af Stephan Deybus
Af Thomas Møller Larsen, journalist Illustration af Stephan Deybus Problemerne med stress, vold og trusler tårner sig op på de danske arbejdspladser. Arbejdsmiljøsystemet kan ikke løse problemerne, for
Læs mereCenter for projekttilskud, Policy NaturErhvervstyrelsen 14.2.2014. J.nr. 1-810-000064 Att. Poul Hoffmann og Helene Odgaard
Center for projekttilskud, Policy NaturErhvervstyrelsen 14.2.2014 J.nr. 1-810-000064 Att. Poul Hoffmann og Helene Odgaard Høringsbemærkninger til Forslag til program for støtte til udvikling af landdistrikterne
Læs mereUddannelsespuljen 2008 2011
Uddannelsespuljen 2008 2011 Denne pjece præsenterer evalueringen af Uddannelsespuljen 2008-2011. NIRAS har gennemført evalueringen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde efter bevilling givet af Social-
Læs mereOpfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014
Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 014 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen. - Dagcentret Kærhøj - Værkstedet Elemegade - Vejen støttecenter - Nørregadehus 73 - Nørregadehus 75 Nr. Målsætning
Læs merePROTOKOLLAT OM FREMTIDIG UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET
Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN KOMMUNERNES LANDSFORNING KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE PROTOKOLLAT OM FREMTIDIG UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET
Læs mereRecepten på lykke (Kolding) - Copy
Recepten på lykke (Kolding) - Copy Underviser Stress kan opfattes som en mangel på livskunst. Mange har fået svært ved at geare ned og op i tide og det kan resultere i stress og mistrivsel. Andre oplever
Læs mereAllerød Kommune. Referat. Hovedudvalget afholdt møde den 20. maj 2015. Afbud: Agnete Thomsen, Anne Bergmann, Michael Høybye, Vivi-Ann Petersen
Referat Allerød Kommune Personale Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Hovedudvalget afholdt møde den 20. maj 2015. Afbud: Agnete Thomsen, Anne
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...
Læs mereKonference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)
Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster
Læs mereAfdelingernes arbejdsmiljøansvarlige om deres rolle og situation
AMT, d. 3. december 21 Afdelingernes arbejdsmiljøansvarlige om deres rolle og situation Arbejdsmiljøpolitisk team gennemførte i oktober en spørgeskemaundersøgelse blandt afdelingernes arbejdsmiljøansvarlige.
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereTips til færre ulykker på arbejdspladsen
Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Indledning Ulykker kan have store konsekvenser. Det gælder ikke mindst for dem, der bliver ramt, men også for familien, virksomheden og hele samfundet. I værste
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Læs mereProgram Træning som behandling af hjertepatienter
Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale
Læs mereEvaluering 5. semester efteråret 2012
Evaluering 5. semester efteråret 2012 Afkryds hvilke kurser, du har fulgt på 5. semester: Evaluering af modul 14: Makroøkonomi Hvordan vurderer du dine forudsætninger for at deltage i kurset? Dette spørgsmål
Læs mereIndsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Trepartsaftalen nye regler på sygefraværsområdet v/ kontorchef Marianne Sumborg Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag 1 De
Læs mereRetningslinjer i forhold til stress
Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6
Læs mereTilbud på bistand til planlægning, gennemførelse og evaluering af beskæftigelsespolitisk
Tilbud 17. august 2008 Tilbud på bistand til planlægning, gennemførelse og evaluering af beskæftigelsespolitisk konference på Djursland Arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs, Udvalget for Job og Erhverv i
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereLedernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse
Ledernes læringsmiljø - en vej til god ledelse 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. På vej til nye læringsformer... 4 2. Statistisk set... 5 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø... 6 3.1 Organisering...
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Indkøb og Logistik
Juni 01 Arbejdsmiljøredegørelse 013 for Afdeling for Indkøb og Logistik Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 Guide til LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan
Læs mereLederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder
Lederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder Onsdag den 10. juni 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmiljøchef Lars Andersen Ledernes Hovedorganisation www.lederne.dk
Læs mereLedelse og fastholdelse af medarbejdere med psykiske helbredsproblemer
Ledelse og fastholdelse af medarbejdere med psykiske helbredsproblemer Arbejdsmiljøkonferencen Mandag den 19. november 2012 Arbejdsmiljøkonsulent Malene Salskov Amby Lederne www.lederne.dk Tal og tendenser
Læs mereTabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs mereNOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
Læs mereEvaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering
Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 2013 for Sygehusapotek Fyn
Juni 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Sygehusapotek Fyn Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 Guide til LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan læses tabellerne
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereÅrskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab
Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab Motivation, innovation, Lean og læring 4.-5. februar 2016 i Nyborg DSB kursuscenter Fyrvej 1 5800 Nyborg Torsdag den 4. Februar 09.00: Registrering, kaffe/the
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereUdbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt
Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereFra fravær og stress til nærvær og trivsel. Marts 2016
Fra fravær og stress til nærvær og trivsel Marts 2016 2 Vi vil nedbringe sygefravær og forebygge stress De sidste år har der været en stigning i sygefraværet og flere bliver henvist til psykologhjælp på
Læs mereA RBEJDSMILJØUDVALGET S
Side 12 FOA, Fag og Arbejde, Aalborg Arbejdsskadeafsnittet Tlf. 4697 3131 Sagsbehandler Ghita Elmo Andersen A RBEJDSMILJØUDVALGET S V EJLEDNING TIL SIKKERHEDS-/ ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER Miljøansvarlig/formand
Læs mereInvitation. CFPS sommerkonference 2016. Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger,
Invitation CFPS sommerkonference 2016 April, 2016 Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger, For første gang åbner CFPS dørene for vores årlige sommerkonference. Vi begynder med et brag fantastiske
Læs mereW3 Reviderede AO-kurser Gennemgang af de nyreviderede sikkerheds- og arbejdsmiljøkurser (48143, 48145, 48049, 48050)
W3 Reviderede AO-kurser Gennemgang af de nyreviderede sikkerheds- og arbejdsmiljøkurser (48143, 48145, 48049, 48050) Casper Burlin Industriens Uddannelser 09-02-2016 1 AGENDA Præsentation af Casper Burlin,
Læs mereArbejdsbetinget stress Indgå en retningslinie
Inspirationsnotat nr. 4 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 4.11.2007 Arbejdsbetinget stress Indgå en retningslinie Anbefalinger o Bemærk at der er forskel på en retningslinie og en stresspolitik. o Retningslinien
Læs mereNotat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereSherpa - her bygger vi håbet op igen
Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,
Læs mereFra sygefravær til produktivt nærvær
Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har viden, metode og teknologi, der hjælper virksomheden med at reducere sygefravær og skabe produktivt nærvær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereDelpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?
Læs mereIntroduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud
1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer
Læs mereSemesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse
Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereFormidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen
Resultater fra delprojektet Undersøgelse af AMU-kursus i rengøringsteknik Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen Kl. 14.15-15.00 Resultater fra delprojektet Undersøgelse af AMU-kursus i rengøringsteknik
Læs mereBeskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP
Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold
Læs mereSundt arbejdsliv sundt liv
Sundt arbejdsliv sundt liv Udgivet af Sundhedsprojektet@3f.dk Kontaktpersoner: Projektleder Peter Hamborg Faarbæk peter.faarbaek@3f.dk Tlf.nr. 889 20376 Sekretær Katrine Tryde Berger katrine.berger@3f.dk
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs mereAt-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mere