Undervisningsministeriet. Kortlægning af specialundervisning for voksne

Transkript

1 Undervisningsministeriet Kortlægning af specialundervisning for voksne November 2005

2 Kortlægning af specialundervisning for voksne November 2005 Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark Tlf:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Læsevejledning Baggrund for kortlægningen Formål med kortlægningen Definitioner af specialundervisning for voksne i praksis 6 2. Kortlægning af specialundervisningen for voksne Ressourcer til og deltagere i specialundervisning Indledende metodiske overvejelser Antallet af brugere Ressourceforbrug Amternes og institutionernes udgifter Delkonklusion 1: Ressourcer og økonomi Amternes og institutionernes ydelsespakker til brugergrupperne Amternes ydelser og tilbud Institutionernes tilbud/ydelser fordelt efter brugergrupper Ungdomstilbud i amterne Fremtidig udvikling i specialundervisningen Delkonklusion 2: Amternes og institutionernes ydelser Organisering af specialundervisningen Organiseringen af specialundervisningen for voksne i amterne Henvendelser og organisering af visitationen Delkonklusion 3: Organisering af og visitation til specialundervisning Overvejelser om afgrænsning af specialundervisning for voksne i fremtiden Forslag til specifik afgrænsning af specialundervisningen for voksne Juridisk grundlag og afgrænsning Ydelsesspecifik afgrænsning af specialundervisning for voksne med afsæt i juridisk grundlag og praksis i amter og institutioner Forslag til generel afgrænsning af Lov om specialundervisning for voksne Præcisering af formålet i Lov om specialundervisning for voksne Præcisering af indholdet i specialundervisningen for voksne 83

4 1. Indledning Nærværende rapport er en kortlægning af specialundervisningen for voksne gennemført af Rambøll Management for Undervisningsministeriet i perioden april august I oktober 2005 er der foretaget en supplerende indsamling af oplysninger vedrørende antallet af deltagere og timeforbruget i amterne. I forlængelse af kortlægningen har vi udarbejdet forslag til afgrænsninger/præciseringer af specialundervisning for voksne. Der har til opgaven været tilknyttet en følgegruppe og en faglig referencegruppe, som har bidraget med faglig sparring til Rambøll Management undervejs i projektet, og har kommenteret forskellige produkter udarbejdet af Rambøll Management. Rambøll Management er alene ansvarlig for indholdet af nærværende rapport. Kortlægningen giver et bud på omfanget og karakteren af specialundervisningen for voksne i 2004, men datagrundlaget sætter også nogle grænser for, hvor dybt og bredt det er muligt med kortlægningen at afdække specialundervisningen for voksne. Kortlægningen kan derfor ikke stå alene som et fuldt dækkende billede af området, men den identificerer nogle væsentlige tendenser Læsevejledning Rapporten er delt op i 3 hovedkapitler: I kapitel 1 præsenteres baggrunden for og formålet med opgaven, samt definitioner i praksis af specialundervisning for voksne. I kapitel 2 fremgår kortlægningen af specialundervisningen for voksne, herunder antal brugere, antal undervisningstimer mv. Endvidere præsenteres en kortlægning af organisering af og visitationen til specialundervisningen for voksne, typer af ydelser, amternes tilbud samt forventninger til specialundervisningen i fremtiden. I kapitel 3 gennemføres på baggrund af kortlægningens resultater og en juridisk analyse af lovgrundlaget en analyse af, hvilke tilbud og ydelser der kan karakteriseres som hhv. 1) en kerneydelse i henhold til Lov om specialundervisning for voksne; 2) en ydelse, der befinder sig i et grænsefelt i forhold til kerneydelsen. Derudover indeholder kapitel 3 forslag til fremtidige afgrænsninger/præciseringer af specialundervisningen for voksne. I bilag fremgår en præsentation af anvendte spørgeskemaer i surveys gennemført med amter og voksenspecialundervisningsinstitutioner, samt enkelte tabeller, som anvendes i kortlægningen. 1.2 Baggrund for kortlægningen I den kommende kommunalreform, der træder i kraft 1. januar 2007, overføres myndighedsansvaret for specialundervisningen for voksne fra amterne til kommunerne. Specialundervisningen for voksne har ligget i amtskommu- 1 I nærværende kortlægning inddrages Amtsrådsforeningens rapport om specialundervisning for voksne fra 2003 for blandt andet at kunne kortlægge og perspektivere interessante tendenser. Amternes specialundervisning for voksne status og forventninger, september Amtsrådsforeningen. 1 Kortlægning af specialundervisning for voksne

5 nalt regi siden særforsorgen blev udflyttet i Aftale om strukturreform, juni 2004 (aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti), præciserer bl.a. at: Kommunerne skal finansiere og varetage myndighedsansvaret for hele specialundervisningsområdet. Regionerne får den forsynings- og udviklingspligt, der følger af, at det er regionerne som skal drive de nuværende amtslige institutioner, der er lands- eller landsdelsdækkende, og som tilbyder specialundervisning til unge eller voksne. Institutionerne videreføres af den region, de ligger i 3. Regionerne skal indbyrdes koordinere kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. Regionerne får ansvaret for at tilpasse kapaciteten og sammensætningen af regionens tilbud og institutioner, herunder evt. oprettelse af nye tilbud og mulighed for at tilrettelægge særlige ungdomsuddannelsesforløb for fx sent udviklede. Regionen får desuden et ansvar for en løbende faglig udvikling af indholdet i tilbuddene, svarende til udviklingen i behovene. Regionernes pligt til forsyning og faglig udvikling af tilbud og institutioner sker på baggrund af årlige redegørelser fra hver af regionens kommuner, der skal beskrive behovene og kommunernes fremtidige forventede brug af pladser i regionerne. Redegørelsen danner grundlag for en årlig rammeaftale mellem kommuner og region, som er udgangspunktet for regionernes tilpasnings- og udviklingsansvar. Ansvaret for voksenspecialundervisningens tilbud til ordblinde overføres til staten og flyttes til FVU-loven. Samtidig henlægges visitationen til ordblindeundervisningen til VUC. Kommuner, der ikke selv råder over et relevant tilbud, kan købe specialundervisningspladser fx på skoler i andre kommuner, i regionerne eller bruge private tilbud. Staten fastsætter fortsat regler for undervisningens mål og indhold for specialundervisningen for voksne 4. I lovforslag nr. 108 (L 108), Forslag til lov om ændring af Lov om folkeskolen, Lov om specialundervisning for voksne, Lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning mv.) af den 24. februar 2005, fremgår det blandt andet, at driftsansvaret for de nuværende amtskommunale undervisningsinstitutioner (kommunikationscentre) med specialundervisning og specialpædagogisk bistand for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder placeres i regionerne 5. Undervisningsinstitutionerne tilbyder foruden specialundervisning efter Lov om specialundervisning for voksne også ydelser efter Lov om social service (eksempelvis bevilling af hjælpemidler). Placeringen i regionerne er foreslået ud fra et ønske om at tilgodese hensynet til brugerne af disse institutioner sådan, at tilbuddet til brugerne udbydes på én 2 Se bl.a. Voksne i specialundervisning, Charlotte Ringsmose IN: Specialpædagogik nr. 1, 2002, s De institutioner, det drejer sig om, er angivet i Aftale om strukturreform, juni 2004, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, s Aftale om strukturreform, juni 2004, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, s Se også lov 592 af 24. juni 2005, der er den vedtagne lov af lovforslag Kortlægning af specialundervisning for voksne

6 institution hos én myndighed 6. Kontaktudvalget i regionerne skal mindst én gang i hver valgperiode drøfte, om disse undervisningsinstitutioner mest hensigtsmæssigt bør drives af beliggenhedskommune. Det følger endvidere af Sundhedsloven, hvori kommunalreformen reguleres på sundhedsområdet, at kommunerne får ansvaret for at yde genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Dermed får kommunerne en ny opgave på sundhedsområdet. Alle opgaver under indlæggelse varetages af regionerne 7. Ansvaret for opgaver under indlæggelse, som i dag varetages i henhold til Lov om specialundervisning for voksne, overføres derved til regionerne. De opgaver, som regionerne ikke specifikt får et ansvar for, placeres i kommunerne. Det vil sige, at de øvrige nuværende amtskommunale skoler og institutioner med specialundervisning for voksne varetages af beliggenhedskommunen. Af både Aftale om strukturreform og L 108 fremgår det, at der skal ske en kortlægning af de opgaver, som i dag varetages i henhold til Lov om specialundervisning for voksne, herunder en vurdering af muligheden for, at en række af specialundervisningstilbudene for voksne mere hensigtsmæssigt kan overflyttes til andet regi, fx kommunernes genoptræningstilbud. Det kunne eksempelvis dreje sig om taleundervisning, som følge af en sent erhvervet hjerneskade, og elementer fra specialundervisningens tilbud til personer med bevægelses-, syns- eller hørevanskeligheder, personer med tale-, stemme- eller sprogvanskeligheder, personer med generelle indlæringsvanskeligheder, og personer med psykiske vanskeligheder. Det forudsættes, at der ikke foretages en udvidelse af eksisterende opgaver og forpligtelser 8. Den endelige afgrænsning af specialundervisningsopgaverne vil blive fastsat ved bekendtgørelse 9. Lov om specialundervisning for voksne Lov om specialundervisning for voksne er den gældende lov for området, og nærværende kortlægning tager også sit afsæt i denne lov 10. I Lov om specialundervisning for voksne fastlægges det i 1: Ethvert amtsråd skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der er tilmeldt et folkeregister inden for amtskommunen, eller som længerevarende opholder sig i amtskommunen, efter undervisningspligtens 6 Se i øvrigt lovforslag nr. 108, bemærkninger til 2, til nr. 1 og 3. 7 Se Sundhedsloven LBK nr. 546 af 24/ Der er med henblik på at sikre implementeringen af loven nedsat en arbejdsgruppe af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Arbejdsgruppen skal bl.a. beskrive den indholdsmæssige afgrænsning af genoptræningsydelsen i forhold til andre rehabiliteringsindsatser samt afgrænsningen mellem genoptræning og behandling. Arbejdsgruppen skal afslutte arbejdet senest 1. april Aftale om strukturreform, juni 2004, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, s Lovforslag nr. 108 (L 108), Forslag til lov om ændring af Lov om folkeskolen, Lov om specialundervisning for voksne, Lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) af den 24. februar 2005, s Loven er imidlertid ikke den eneste lov, som anvendes i forhold til de brugere, som modtager et tilbud om specialundervisning, og de institutioner, der udbyder specialundervisning. Brugerne vil eksempelvis kunne modtage et alment dannende undervisningstilbud i henhold til Folkeoplysningsloven, BEK nr af 16/12/2002 eller et socialt tilbud i henhold til Lov om social service (Serviceloven), LBK nr. 280 af 05/04/ Kortlægning af specialundervisning for voksne

7 ophør kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). I tilknytning hertil kan der etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om placeringen af amtsrådets undervisningsforpligtelse over for personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller opholder sig i boformer efter 92 og 93 i Lov om social service. 11 Lovens formål er således at sikre, at voksne tilbydes kompenserende specialundervisning, der kan afhjælpe eller begrænse virkninger af et medfødt eller erhvervet handicap. Amtskommunen skal sørge for, at personer med handicap kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, som eksempelvis rådgivning og vejledning. 12 Derudover fremgår det af 1 i bekendtgørelsen om specialundervisning for voksne, at 13 : Undervisningen og den specialpædagogiske bistand skal forbedre funktionelle færdigheder, herunder personlige kvalifikationer. Undervisningen og den specialpædagogiske bistand skal fremme deltagernes mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. Undervisningens indhold skal tilrettelægges i overensstemmelse med deltagerens forudsætninger, færdigheder og behov. Før undervisningen påbegyndes, skal der udfærdiges en undervisningsplan med beskrivelse af undervisningens mål og indhold. Undervisningen kan være hensyntagende fagundervisning, hvor formålet med den samlede undervisning gør det nødvendigt. Lov om specialundervisning for voksne kan karakteriseres som en rammelov, der giver amterne en høj grad af mulighed for selv at fastlægge amtets tilbud om specialundervisning til voksne 14. Der er ikke udarbejdet læseplaner, retningslinjer, standarder eller lignende, der sætter meget specifikke krav til specialundervisningen for voksne. Dette har givet frihed for amterne til at organisere, sammensætte og udbyde specialundervisning, som de finder hensigtsmæssigt 15. En konsekvens heraf er, at specialundervisningstilbud i dag er meget forskelligartet sammensat rundt omkring i landet, og at der i amterne er et forskelligartet ambitionsniveau med hensyn til mål og indhold i undervisningen 16. Endvidere har lovens brede rammer betydet, at der ud over undervisning også gives tilbud, der har mere karakter af behandling, træning, vedligehol- 11 Lov om specialundervisning for voksne, LBK nr. 658 af 03/07/2000, I henhold til Lov om specialundervisning for voksne skal amterne tilbyde kompenserende specialundervisning og specialpædagogisk bistand (rådgivning og vejledning). Derudover kan amterne tilbyde hensyntagende specialundervisning i sammenhæng med den kompenserende specialundervisning og undervisning til pårørende, personale mv. 13 Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne og læsekurser for voksne mv. BEK nr. 838 af 11/11/ LBK nr. 658 af 03/07/ Amtsrådsforeningen pegede bl.a. i en rapport fra 2003 på, at amternes specialundervisning for voksne står over for nye udfordringer, som stiller krav om mere ensretning. Dette er bl.a. en konsekvens af behovet for økonomisk opstramning samt en øget opmærksomhed på formelle færdigheder og reelle (erhvervs)kompetencer. Se Amternes specialundervisning for voksne status og forventninger, Amtsrådsforeningen, september 2003, p Se også Evaluering af specialundervisningen, Evalueringsinstituttet, 2003, hvor der også peges på uensartethed i kvaliteten på tværs af amter. 4 Kortlægning af specialundervisning for voksne

8 delse eller aktivitets- eller samværstilbud. Dette er i overensstemmelse med bekendtgørelsen og vejledningen, idet der dels er relativt brede definitioner for kompenserende undervisning, dels er der muligheder for at tilrettelægge undervisningen hensyntagende Formål med kortlægningen Nærværende kortlægning af specialundervisningen for voksne har overordnet til formål at få kortlagt de ydelser, der er tilbudt i henhold til Lov om specialundervisning for voksne samt at skabe et overblik over ydelsernes karakter og omfang. Kortlægningen af organisering, omfang og karakter af tilbud om kompenserende specialundervisning for voksne er baseret på oplysninger om aktivitet og økonomi i 2004 fra amter og institutioner. Derudover indgår der i forlængelse af kortlægningen overvejelser om, hvilke tilbud og ydelser der i den amtskommunale praksis befinder sig i grænsefeltet i henhold til bestemmelserne i Lov om specialundervisning for voksne. Endelig indgår forslag til en afgrænsning af den kompenserende specialundervisning. Med udgangspunkt i afgrænsningen gives et overblik over, i hvilket omfang de kortlagte opgaver/ydelser passer til afgrænsningen eller ligger udenfor. I relation til analysen af tilbud og ydelser i grænsefeltet af specialundervisningen samt afgrænsningen foretages der overvejelser over mulig og mest hensigtsmæssig overføring af ydelser og opgaver inden for specialundervisningen for voksne til andre områder, herunder overvejelser om fordele og ulemper ved i fremtiden at lade dele af specialundervisningen varetages inden for andre områder. Konsekvenserne af eventuelle overflytninger og om den nye sektor har kompetencen og kapaciteten til at varetage opgaverne, er ikke blevet vurderet systematisk. Kortlægningen munder ikke ud i endelige anbefalinger til, hvordan den kompenserende specialundervisning for voksne bedst muligt kan organiseres eller afgrænses, idet opgaven er at præsentere og diskutere fordele og ulemper ved forskellige modeller for en afgrænsning af specialundervisningen. Brugerne er ikke repræsenteret som respondenter i datagrundlaget udover enkelte interview med repræsentanter fra handicaporganisationer. Brugerperspektivet og konsekvenser for brugerne af eventuelle overflytninger af 17 I Amtsrådsforeningens rapport Amternes specialundervisning for voksne status og forventninger, 2003 fremlægges i alt ni anbefalinger, hvoraf det i forhold til nærværende opgave er værd at fremhæve de fem, der bl.a. peger på: - at afgrænse specialundervisningen for voksne, således at den primært omfatter kompenserende specialundervisning på områder og for grupper, hvor en sådan undervisning er mere relevant end anden undervisning eller sociale ydelser efter Serviceloven og sundhedsmæssige ydelser, - at specialundervisning for voksne beskrives med hensyn til målsætning, indhold og metoder, og at der sikres dokumentation for undervisningens omfang, indhold og effekt, - at fastlægge retningslinjer for samspil mellem specialundervisning for voksne og andre undervisnings- og uddannelsesformer, herunder specificere ydelserne fra specialundervisningen, - at beskrive, hvilke tilbud der er undervisning, og hvilke der er rådgivning og vejledning, - at fastlægge samarbejdsrelationer og specificering af ydelser for specialundervisningen for voksne i relation til sociale og sundhedsmæssige serviceydelser. 5 Kortlægning af specialundervisning for voksne

9 områder repræsenteres ved Rambøll Managements vurdering af, hvilke konsekvenser en eventuel flytning af opgaver/ydelser vil få for tilbuddet til brugerne. Til kortlægningen er anvendt følgende datakilder 18 : Desk research af lovgivning, tidligere rapporter og andet relevant materiale, samt eksplorative interview med udvalgte ressourcepersoner Møder og drøftelser i den faglige referencegruppe og følgegruppen Surveys blandt samtlige amter og voksenspecialundervisningsinstitutioner 19 Casebesøg i Roskilde, Viborg og Århus amter. Amterne er udvalgt i dialog med følgegruppen. 1.4 Definitioner af specialundervisning for voksne i praksis I dette afsnit præsenterer vi indledningsvis amternes og institutionernes egne definitioner af specialundervisning for voksne. Denne indledende kortlægning af amternes og institutionernes definitioner af specialundervisningen for voksne kan give et billede af den forskelligartethed og bredde, der eksisterer i amternes og institutionernes måde at fortolke indholdsbestemmelserne i hhv. Lov om specialundervisning for voksne og bekendtgørelsen hertil 20. Det skal bemærkes, at specialundervisningen for voksne er et komplekst område præget af en høj grad af specialisering og forskelle på definitioner blandt praktikere, hvilket gør en præcis kortlægning vanskelig. Som en af de interviewede bemærkede: Det et område, der har ligget urørt hen i en årrække og er præget af mange forskellige fagnicher. Dertil kommer, at undervisningen tilrettelægges meget individuelt. Kompleksiteten understreges af, at én type tilbud i et amt kan tilbydes som kompenserende specialundervisning, mens det i et andet amt ikke defineres som kompenserende specialundervisning. Derudover kan der i henhold til Lov om specialundervisning for voksne gives specialpædagogisk bistand, som ikke er undervisning, men som i praksis dækker andet som møder med pårørende, rådgivning, psykologbistand, fysioterapi etc. En af interviewpersonerne betegnede det som et overbegreb for undervisning. 18 Det metodiske grundlag og analytiske fokus gennemgås i et metodenotat, der har fungeret som grundlag for kortlægningens metodiske og analytiske fokus. 19 Der er gennemført en survey med de 13 amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner og Bornholms Regionskommune. Alle amter har svaret, men et enkelt amt har kun svaret på få spørgsmål, hvilket betyder at svarprocenten for de fleste spørgsmål er 93. Dette amt er Sønderjyllands Amt, og amtet vil kun optræde i de tabeller, hvor et svar haves fra det pågældende amt. Derudover har vi identificeret alle amtskommunale specialundervisningsinstitutioner for voksne og alle private udbydere, som amterne har driftsoverenskomst med. Frie oplysningsforbund, der beskæftiger mindre end 1 årsværk på specialundervisning, indgår ikke i spørgeskemaundersøgelsen. Der er identificeret 102 institutioner i alt. Disse har fået tilsendt et spørgeskema, hvor 100 procent har svaret, men der kan være enkelte spørgsmål som institutionerne ikke har besvaret. Derved er data repræsentative. I det følgende anvendes betegnelsen amter som samlebetegnelse for de 13 amter, Bornholms Regionskommune, samt Københavns og Frederiksberg Kommune. 20 Lov om specialundervisning for voksne, LBK nr. 658 af 03/07/2000 og Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne og læsekurser for voksne mv. BEK nr. 838 af 11/11/ Kortlægning af specialundervisning for voksne

10 I spørgeskemaundersøgelserne blandt amter og institutioner har vi bedt respondenterne om at beskrive, hvordan specialundervisning for voksne defineres i amtet eller på institutionen. Kortlægningen af samtlige amters definitioner viser, at der er store forskelle i amternes afgrænsninger af specialundervisningen for voksne. Nogle amter er meget entydige i deres afgrænsning og fremhæver, at der er tale om kompenserende undervisningsforløb, der er målrettede og evaluérbare, og som adskiller sig klart fra behandling, terapi, genoptræning, almen uddannelse og socialpædagogik. Et amt afgrænser specialundervisningen for voksne således: Den kompenserende voksenspecialundervisningsmetode skal sikre, at der er en skillelinje mellem kompenserende voksenspecialundervisning på den ene side og behandling, terapi og socialpædagogik på den anden. Den kompenserende specialundervisning er karakteriseret ved, at der: (1) dækkes ud fra et helhedssyn på eleven, (2) stilles evaluerbare målsætninger, (3) igangsættes tidsafgrænsede undervisningsforløb, (4) implementeres målsætninger og undervisningsforløb, der udgør den nødvendige understøttelse for gennemførelsen af de langsigtede og helhedsprægede mål for brugere, som i mange tilfælde må skønnes at ligge uden for selve den kompenserende voksenspecialundervisning. Andre amter har en mere bred definition af specialundervisningen, hvor også almen uddannelse og almen dagligdagstræning kan betragtes som kompenserende specialundervisning. Eksempelvis fremhæves det i et amt, at specialundervisning også kan gøre deltageren i stand til at klare dagligdagens praktiske, sociale og personlige udfordringer, som det skrives i afgrænsningen: Voksenspecialundervisningen har som mål, at mennesker med handicap: får mulighed for at gennemføre en grundlæggende og fortsat almen uddannelse, herunder at deltagerne bliver i stand til at sætte sig og virkeliggøre egne mål for livskvalitet og opnå selvstændighed til at klare dagligdagens praktiske, sociale og personlige udfordringer samt kan tage aktiv del i samfundsog fritidslivet og får forudsætninger for at tilegne sig erhvervskvalificerende kompetence. Modsætningen til den meget brede forståelse af specialundervisning for voksne er en definition, som i højere grad fokuserer på selve undervisningstilbuddet og derved afgrænser sig fra den type af tilbud, hvor der ikke kan formuleres et klart undervisningsindhold. En sådan definition genfindes eksempelvis i Viborg Amt, hvor der er en klar skelnen mellem den kompenserende og den hensyntagende undervisning, hvilket også betyder, at tilbud, der har en mere alment dannende eller social karakter, varetages i regi af oplysningsforbund (typisk i henhold til folkeoplysningsloven) og ikke på voksenspecialskoler (se Tabel 1.1 for Viborg Amts afgrænsning af specialundervisningen). I tabel 1.1 præsenteres de tre caseamters definitioner af specialundervisning for voksne for at give eksempler på, hvordan specialundervisning for voksne afgrænses i praksis. 7 Kortlægning af specialundervisning for voksne

11 Tabel 1.1: Definitioner på specialundervisningen for voksne i caseamter Århus Amt Mennesker med fysiske eller psykiske handicap kan i mange tilfælde lære teknikker og øvelser, som mindsker eller afhjælper handicappets virkninger. Amtet tilbyder specialundervisning, der tager udgangspunkt i den enkeltes baggrund, forudsætninger og behov. Undervisningen er aldrig et mål i sig selv, men et middel til at fremme den handicappedes mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. Viborg Amt Undervisningens formål er at medvirke til at afhjælpe eller begrænse virkningerne af et eller flere handicap. Virkningerne af handicap kan begrænses eller afhjælpes gennem specialundervisning. Ved kompenserende specialundervisning forstås en fremadskridende, målrettet undervisning, tilrettelagt efter den enkelte deltagers behov og muligheder. Kompenserende specialundervisning er funktionsundervisning, der direkte sigter mod at afhjælpe eller begrænse virkningerne af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Roskilde Amt Undervisning er en tidsafgrænset indsats med klare og evaluerbare mål. Der skal ligeledes være tale om et bevidst forløb. Såfremt undervisningen ikke kompenserer for handicappet, skal den ophøre, og eleven vejledes med hensyn til andet / andre tilbud (fra rapport fra Roskilde Amts kortlægning af voksenspecialundervisning). At tilbyde kompenserende specialundervisning, rådgivning og hjælpemidler til mennesker med handicap med henblik på at afhjælpe og begrænse virkningerne af deres funktionsnedsættelser. Som det fremgår af tabellen, er der mindre forskelle på caseamternes afgrænsning af specialundervisningen for voksne. Men kortlægningen viser, at der er store forskelle på amternes definitioner af specialundervisningen som illustreret ovenfor. Institutionerne har tilsvarende forskellige definitioner. En institution afgrænser specialundervisningen på følgende måde: Et særligt individuelt tilrettelagt undervisningsforløb, der skal kompensere for virkningen af et handicap. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i elevens kompetencer, og undervisningen gennemføres i tæt dialog med eleven. Undervisningen skal afhjælpe eller begrænse deltagernes handicap. Denne forståelse kan i mange henseender siges at lægge sig tæt op ad formuleringer i Lov om specialundervisning for voksne, hvor institutionen henter sine formuleringer om, at specialundervisningen for voksne skal kompensere for virkningerne af et handicap og afhjælpe eller begrænse virkninger af et handicap. En anden institution definerer specialundervisningen således: Målet er således at bibringe kursisterne personlige, sociale og faglige kompetencer og sætte fokus på mestringsstrategier [..] At unge og voksne via kvalificeret og rettidig kompenserende specialundervisning sikres forbedrede muligheder for et helt og selvstændigt liv [ ] Vi taler ikke entydigt om undervisning, men om uddannelse, idet vi betragter undervisningsbegrebet som bredt og mener, at værkstedsaktiviteter og sociale aktiviteter 8 Kortlægning af specialundervisning for voksne

12 også bidrager til en personlig udvikling, ud fra et tilrettelagt og målrettet forløb med udgangspunkt i den enkelte elevs behov. I denne definition kan specialundervisning altså også indbefatte værkstedsaktiviteter og sociale aktiviteter. En sådan forståelse af specialundervisning illustrerer den bredde, der eksisterer i de lokale fortolkninger af bestemmelserne i Lov om specialundervisning for voksne, hvilket illustrerer, at specialundervisning i praksis ikke er et entydigt fænomen. I den citerede definition fremhæves det også, at det handler mere om uddannelse end om undervisning, hvor også mere alment dannende forløb kan tænkes at indgå. I den forståelse bliver tilbuddet til deltagerne mere end blot at kompensere for virkningerne af et handicap og forbedre funktionelle færdigheder. Tilbuddet skal også fremme deltagernes personlige udvikling og dette kan, ifølge institutionens definition, også ske gennem aktiviteter, der ikke nødvendigvis er decideret undervisning. Sammenfattende overvejelser Sammenfattende kan det på baggrund af amternes og institutionernes definitioner af specialundervisning konkluderes, at amternes definitioner er forskellige, og at amternes definitioner generelt er brede. Der gives sjældent bud på, hvilke ydelser/tilbud der ikke er specialundervisning, og hvilke ydelser/tilbud der er specialundervisning. Som et af amterne skriver i deres besvarelser, er definitionen (særligt i lovgivningen) svært operationel, da der ikke er klare linjer mellem, hvad der kompenserer, og hvad der er mere støttende eller pædagogiske indsatser. Opfattelsen er med andre ord, at der i høj grad lægges op til en konkret, lokal og individuel vurdering af, hvad der er specialundervisning, og hvad der ikke er. 9 Kortlægning af specialundervisning for voksne

13 2. Kortlægning af specialundervisningen for voksne I nærværende kapitel præsenteres kortlægning af specialundervisningen for voksne. Kortlægningen behandler tre hovedområder: Deltagere og ressourcer i specialundervisningen for voksne Amternes og institutionernes ydelsespakker til forskellige brugergrupper Organisering af specialundervisningen for voksne 2.1 Ressourcer til og deltagere i specialundervisning Indledende metodiske overvejelser En del af kortlægningen af den kompenserende specialundervisning for voksne blandt amter og institutioner består af en kvantitativ kortlægning af brugergrupper og ressourcer i specialundervisningen for voksne. I nærværende afsnit kortlægger vi: Antallet af deltagere i 2004 og fordelingen af deltagere på forskellige brugergrupper. Antallet af timer og ca. fordelingen af timer på kompenserende specialundervisning, hensyntagende specialundervisning, specialpædagogisk støtte og undervisning til pårørende, personale mv. Udgifter på området i 2004 og fordelingen af disse på administration, kurser, undervisning etc. Kortlægningen er, som nævnt i afsnit 1.3, baseret på spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. amter og institutioner på området og casebesøg i 3 amter. I afsnittet og i rapporten som helhed skelner vi mellem følgende brugergrupper (typer af vanskeligheder) 21 : Læse-/stavevanskeligheder (ordblinde og voksne med svære læsevanskeligheder) Bevægelses- og motoriske vanskeligheder Synsvanskeligheder Hørevanskeligheder Tale-, stemme-, sprogvanskeligheder (eksempelvis stammere eller andre, der har problemer med talen eller sproget) 22 Sindslidende Sent erhvervet hjerneskade (eksempelvis som følge af ulykke, blodprop eller hjerneblødning) Generelle indlæringsvanskeligheder (udviklingshæmmede/sent udviklede) 21 Inddelingen bygger videre på den afgrænsning, Amtsrådsforeningen foretog i rapport i 2003 Amtsrådsforeningen: Amternes specialundervisning for voksne, september 2003, side 25. Der er i forhold til Amtsrådsforeningens afgrænsning sket mindre ændringer. Det skal understreges, at der ikke eksisterer en standardiseret definition af typer af vanskeligheder, hvilket også betyder, at amter og institutioner kan have registreret forskelligt ved anvendelse af forskellige definitioner. 22 Afasi- og dysartripatienter vil typisk være repræsenteret i denne gruppe. Der kan være et mindre overlap i forhold til gruppen af sent erhvervede hjerneskadede, hvis personen ved hjerneskaden har mistet talens brug. Amterne og institutionerne har vurderet ud fra, hvad de betragter som den primære funktionsnedsættelse for deltagerne. 10 Kortlægning af specialundervisning for voksne

14 Udviklingsforstyrrelser (eks. ADHD, socialt emotionelle forstyrrelser etc.). Denne inddeling er blevet anvendt i de to spørgeskemaundersøgelser blandt amter og institutioner (se i øvrigt bilag). I spørgeskemaundersøgelserne i amterne og på institutioner har vi bl.a. spurgt til økonomi og ressourcer med udgangspunkt i de forskellige brugergrupper. For at sikre en konsistens i spørgsmålene har vi anvendt mange af de samme spørgsmålsformuleringer, der også er anvendt i Amtsrådsforeningens undersøgelse af specialundervisningen for voksne. 23 Indledningsvis skal det endelig nævnes, at det er vigtigt at tolke datamaterialet med varsomhed, idet en række forbehold skal tages. Det skyldes, at der ikke findes en fælles praksis blandt amter og institutioner for opgørelsen af økonomi og ressourcer på området og for definitioner af brugergrupper og ydelser/tilbud. Forbeholdene er samtidig en illustration af, hvor forskelligartet praksis der er på området, og hvor vanskeligt det er klart at opgøre og prioritere ressourcer på området. Det er vanskeligt at få præcise og nøjagtige tal for udgifter på området, hvilket Amtsrådsforeningen også konkluderer i rapporten Amternes specialundervisning for voksne fra Årsagerne til dette er flere, bl.a.: Der er ikke en ensartet regnskabs- og konteringspraksis i amterne og på institutionerne. Eksempelvis kan institutionerne notere færre deltagere i et undervisningstilbud end amterne, fordi institutionerne ikke i alle tilfælde opgør deltagere, som kun får et kortvarigt undervisningsforløb. På institutionerne er der ikke konsensus om, hvilke udgifter og ressourcer der skal medregnes i opgørelsen. Eksempelvis kan man på en institution opgøre undervisningstimer som konfrontationstimer, mens en anden institution inkluderer forberedelsestid, eller der kan være undervisere, som har mange korte undervisningsforløb i forskelligt regi, hvor det er vanskeligt at opgøre det reelle timeantal. Der er en decentral visitationspraksis (se også afsnit 2.3.2), som betyder, at en stor del af institutionerne får tildelt en rammebevilling, og at det er de enkelte institutioner, der prioriterer ressourceforbruget. Spørgeskemaerne er konstrueret, så vi med færrest mulige spørgsmål forsøger at afdække hele området for specialundervisning for voksne. På grund af voksenspecialundervisningsområdets store kompleksitet har amterne dog i nogle tilfælde haft svært ved at svare fyldestgørende på alle spørgsmål i spørgeskemaet, ligesom der også er spørgsmålskategorier, der ikke har kunnet formuleres og svares entydigt på. Vi har her bedt amterne og institutionerne om en skønsmæssig vurdering. Der findes ikke valide og opdaterede data, som man direkte kan sammenligne resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne med. Hvor det er muligt, vil der blive sammenlignet med Amternes specialundervisning for voksne status og forventninger, hvor der er en opgørelse over antallet af deltagere i specialundervisning for voksne fra en undersøgelse i Amtsrådsforenin- 23 Amtsrådsforeningen: Amternes specialundervisning for voksne, september Der findes, som nævnt, ingen centrale og deltaljerede opgørelser for specialundervisningen. Amtsrådsforeningen opgør løbende ressourcer, deltagere og økonomi for amter (se men ikke på samme detailniveau som i nærværende kortlægning. 11 Kortlægning af specialundervisning for voksne

15 gens undersøgelse er suppleret med en undersøgelse fra 1999, hvor der ikke er nævnt antal deltagere fordelt på brugergrupper, men alene det samlede antal deltagere. Amtsrådsforeningens oplysninger bygger på Undervisningsministeriets opgørelser fra Voksenuddannelse i tal. Datamaterialet for amter Besvarelserne fra amterne kan betragtes som valide. Der er besvarelser fra i alt 13 amter/kommuner, mens der ikke er besvarelser fra 3 amter/kommuner. Derudover er der for nogle amter enkelte svar, som ikke kan betragtes som fuldt valide, idet der forekommer outlier-værdier (særligt usandsynligt høje eller lave tal). For at tage højde for dette, har Rambøll Management korrigeret disse besvarelser. Korrektionen er sket ved, at vi har beregnet summen af de eksisterende svar og derefter korrigeret for de amter, der ikke indgår i summen i forhold til deres andel af det samlede befolkningstal 25. Datamateriale for institutioner Institutionerne har svaret på de samme typer spørgsmål som amterne, men spørgsmålene er generelt mere detaljerede. Der gælder de samme forbehold for institutionernes besvarelser som for amternes, jf. ovenfor. For institutionerne er der ikke foretaget korrektion for institutioner, der ikke har besvaret enkelte spørgsmål. Det skyldes, at der for institutionerne kun er tale om meget små udsving, og samtidig vil det ikke være muligt at foretage en teknisk korrektion på samme måde som for amterne. Endelig er der foretaget en udvælgelse blandt institutionerne, så institutioner/oplysningsforbund etc., der kun varetager en begrænset mængde specialundervisning for voksne, ikke er medtaget i surveyen. Grænsen er sat ved institutioner, der beskæftiger mindre end 1 årsværk, således at disse ikke indgår i kortlægningen. Det har været vurderingen, at inddragelsen af disse institutioner ikke ville bidrage med markant viden. Rambøll Management vurderer, at denne metodiske afgrænsning kan betyde, at antallet af brugere for visse grupper er undervurderet i kortlægningen, baseret på tal oplyst af institutionerne. Det kan være tilfældet for brugergrupper som læse-/stavevanskeligheder, bevægelses- og motoriske vanskeligheder, og hørevanskeligheder Antallet af brugere I spørgeskemaundersøgelsen er både amter og institutioner blevet spurgt om antallet af brugere fordelt på brugertyper. I nedenstående tabel 2.1 fremgår resultatet fra hhv. amterne (sammenholdt med Amtsrådsforeningens opgørelse fra 1997 og 1999) og institutionerne I bilag 3 er der en oversigt over antallet af brugere og antallet af timer fordelt på de enkelte amter. I oversigten er det ligeledes tydeliggjort, hvor der er foretaget korrektionsberegninger. 26 Amtsrådsforeningen: Amternes specialundervisning for voksne status og forventninger (2003). 12 Kortlægning af specialundervisning for voksne

16 Tabel 2.1: Hvordan fordeler antallet af deltagere sig skønsmæssigt i forhold til forskellige brugergrupper? 27 Brugergrupper Antal brugere/deltagere (oplysninger fra amter) 2004 (oplysninger fra institutioner) Læse-/stavevanskeligheder Bevægelses-/motoriske vanskeligheder Synsvanskeligheder Hørevanskeligheder Tale-, stemme- og sprogvanskeligheder Sindslidende Generelle vanskeligheder Sent erhvervet hjerneskade Ungdomstilbud Udviklingsforstyrrelser (eks. ADHD, socialt emotionelle forstyrrelser etc.) Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke spurgt Ikke oplyst Andre vanskeligheder I alt Kilde: Data fra 1997 er fra Amternes specialundervisning for voksne. Data for 1999 er fra Voksenuddannelse i tal, Undervisningsministeriet, Der er kun opgivet totale tal i denne publikation, og vi har foretaget en omregning på baggrund af procentoplysninger. De absolutte tal svarer ikke fuldstændigt til summen af de enkelte deltagerantal fordelt på brugergrupper på grund af afrundinger i procental. Data for 2004 er fra Rambøll Managements survey blandt amter og institutioner. Tal fra amterne er her korrigeret for amter, der ikke har indberettet antal. Generelt er antallet af personer, der modtager specialundervisning for voksne, steget fra ca i 1997 over ca i 1999 til mellem ca og i I resultaterne fra 2004 er der en difference i antallet af brugere, afhængig af om der bruges tal fra institutionerne eller amterne. Oplysningerne fra amterne og institutionerne i 2004 er stort set identiske, men der kan registreres forskelle i deltagerantallet, eksempelvis personer med synsvanskeligheder, bevægelses-/motoriske vanskeligheder og læse-/ stavevanskeligheder. 27 Der er store udsving i angivne antal brugere amterne imellem. Det amt, der har indberettet det største antal deltagere, angiver deltagere, mens det amt, der har indberettet det mindste antal deltagere, angiver ca deltagere. Dette udsving hænger til dels sammen med amternes størrelse, men kun delvist. Eksempelvis er det amt, der har angivet det største antal deltagere, ikke det største amt befolkningsmæssigt. I bilag 3 er der en oversigt over brugerantallet i de forskellige amter. 28 Dette er antallet af unge, der er i et længerevarende ungdomstilbud. I Amtsrådsforeningens rapport er angivet en opgørelse af antallet af deltagere i et ungdomstilbud for året 2002 på 713. Derved kan der konstateres en svag stigning fra 2002 til 2004 i antallet af deltagere, der modtager et længerevarende ungdomstilbud. 29 Andre vanskeligheder er en åben kategori, som amter og institutioner har kunnet anvende, hvis ikke andre brugergruppeangivelser er fundet passende. Der er imidlertid kun registreret meget få deltagere i kategorien. 13 Kortlægning af specialundervisning for voksne

17 Forskellene mellem amternes og institutionernes besvarelser kan bl.a. forklares med følgende metodiske faktorer: I amternes besvarelse vil der være et vist overlap den samme person kan blive visiteret til flere ydelser. Et overlap som ikke nødvendigvis sker i institutionernes indberetninger. For tre af grupperne, hvor der er stor forskel på amternes og institutionernes angivelser (læse-/stavevanskeligheder, bevægelses- og motoriske vanskeligheder, samt synsvanskeligheder), kan forklaringen være, at en del af undervisningen foregår i oplysningsforbund, idrætsklubber etc., som ikke indgår i nærværende kortlægning. Som nævnt er spørgeskemaet kun sendt ud til institutioner mv. med et vist volumen i antal beskæftigede med specialundervisning (mere end 1 årsværk). Der kan derfor samlet set være en vis underindberetning fra institutionerne for disse brugergrupper. Stigningen i det samlede antal deltagere fra 1997 til 2004 skyldes primært en stigning i antallet af personer, der får tilbudt specialundervisning pga. syns- eller hørevanskeligheder. Der er i forhold til disse brugergrupper sket en jævn stigning siden Stigningen i antallet af personer, der får tilbud pga. hørevanskeligheder, står alene for ca brugere. Stigningen kan bl.a. forklares med, at der kommer flere ældre, som udgør en stor del af den gruppe, der får tilbud pga. hørevanskeligheder eller synsvanskeligheder. Der er ligeledes sket en stigning i antallet af brugere med sen erhvervet hjerneskade fra 1997 til 2004, hvilket kan forklares med øget fokus på tilbud til denne gruppe. I Amtsrådsforeningens rapport fra 2003 var der allerede registreret en kraftig stigning på dette område fra 1997 til I 2004 er tallet igen lavere. Der kan også registreres et fald i antallet af personer med tale-, stemme-, og sprogvanskeligheder fra 1997 til 1999, men i oplysningerne fra 2004 er antallet af deltagere indenfor denne gruppe igen på samme niveau som i 1997 (lige omkring ). Der kan også for nogle brugergrupper registreres et fald i antallet af deltagere siden Det drejer sig om personer med bevægelses-/motoriske vanskeligheder og personer med læse-/stavevanskeligheder. Hvad sidstnævnte angår, kan det forklares med, at læsekurser for voksne i 2000 blev taget ud af Lov om specialundervisning. Af nedenstående tabel 2.2 fremgår fordelingen af brugere mellem brugergrupper. Som det fremgår, er de relative ændringer fra 1997 til 2004 mindre end ændringerne i de absolutte deltagerantal. Brugergruppen med synsvanskeligheder er øget væsentligt opgjort relativt (fra 5 til procent). Også brugergruppen med hørevanskeligheder er steget relativt (fra 48 til procent). 30 Amternes specialundervisning for voksne status og forventninger, Amtsrådsforeningen, september Kortlægning af specialundervisning for voksne

18 Tabel 2.2: Fordeling af deltagere på brugergrupper (%) Brugergruppe Andel brugere/deltagere (oplysninger fra amter) 2004 (oplysninger fra institutioner) Læse-/stavevanskeligheder 10 % 9 % 6 % 5 % Bevægelses-/motoriske vanskeligheder 10 % 6 % 4 % 2 % Synsvanskeligheder 5 % 7 % 14 % 13 % Hørevanskeligheder 48 % 44 % 57 % 59 % Tale-, stemme- og sprogvanskeligheder 14 % 6 % 9 % 10 % Sindslidende 31 4 % 3 % 3 % 2 % Generelle vanskeligheder 6 % 5 % 2 % 3 % Sent erhvervet hjerneskade 2 % 20 % 4 % 4 % Ungdomstilbud Ikke oplyst Ikke oplyst 1 % Ikke oplyst Udviklingsforstyrrelser (eks. ADHD, socialt emotionelle forstyrrelser etc.) Ikke oplyst Ikke oplyst 1 % 1 % Andre vanskeligheder 1 % 1 % 0 % 1 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Data fra 1997 og 1999 er fra Amtsrådsforeningen: Amternes specialundervisning for voksne. Tal for 2004 er fra Rambøll Managements survey blandt amter og institutioner. Tal fra amterne er her korrigeret for amter, der ikke har indberettet tal. Tabel 2.2 viser endvidere, at der er relative store udsving mellem oplysningerne fra 1997, 1999 og 2004 for nogle brugergrupper. Andelen af deltagere med synsvanskeligheder er støt stigende gennem de tre opgørelser, mens andelen af deltagere med sent erhvervet hjerneskadede svinger fra 2 procent i 1997, over 20 procent i 1999 til 4 procent i For personer med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder er der ligeledes udsving for de 3 årstal. Der vil være et overlap mellem brugergrupperne tale-, stemme- og sprogvanskeligheder og sent erhvervet hjerneskadede, der kan betyde, at amterne placerer deltagerne i disse brugergrupper forskelligt år for år. Det kan konstateres, at for året 1999 er antallet af personer med tale-, stemme-, og sprogvanskeligheder faldet i sammenligning med antallet i 1997, men til gengæld er antallet af personer med sent erhvervet hjerneskadede steget fra 1997 til Ressourceforbrug I spørgeskemaundersøgelsen til amter og institutioner er der spurgt til ressourceforbruget i form af antal timer, der anvendes til de forskellige brugergrupper. I opgørelsen af ressourceforbruget har vi anvendt oplysninger fra amterne, men i enkelte tilfælde har amterne bedt os om at anvende institutionernes besvarelser og har angivet, hvilke institutionsbesvarelser oplysninger skulle hentes fra. Vi betragter amternes oplysninger som mest valide for en samlet opgørelse, da vi samtidig kan korrigere amternes besvarelser for ikke-valide svar og demografiske forhold. Ressourceforbruget dækker alle timer både kompenserende specialundervisning, hensyntagende undervis- 31 I Amtsrådsforeningens rapport fra 2003 blev denne brugergruppe angivet som brugere med psykiske vanskeligheder. 15 Kortlægning af specialundervisning for voksne

19 ning, specialpædagogiske bistand og undervisning/rådgivning til pårørende eller personale. I nedenstående tabel 2.3 ses, at det samlede timeforbrug opgjort i hele timer er faldet med ca timer fra 1997 til Der er dog forskelle mellem brugergrupperne, idet der er et fald for nogle grupper, og en stigning for andre grupper. Tabel 2.3: Hvordan fordeler antallet af timer sig skønsmæssigt på de forskellige brugergrupper? 32 Brugergrupper Antal timer til de forskellige brugertyper Læse-/stavevanskeligheder Bevægelses-/motoriske vanskeligheder Synsvanskeligheder Hørevanskeligheder Tale-, stemme- og sprogvanskeligheder Sindslidende Generelle vanskeligheder Sent erhvervet hjerneskade Udviklingsforstyrrelser (eks. ADHD, socialt emotionelle forstyrrelser etc.) Ikke oplyst Andre vanskeligheder I alt Kilde: Data fra 1997 er fra Amtsrådsforeningen: Amternes specialundervisning for voksne. Data her indeholder ikke en selvstændig kategori for udviklingsforstyrrelser, idet disse figurerer i de øvrige tal. Der er i Amtsrådsforeningens rapport ikke opgjort absolutte tal for Data for 2004 er fra Rambøll Managements survey blandt amter. Tal fra amterne er her korrigeret for amter, der ikke har indberettet timetal. Timetal angivet af amter er angivet i hele timer. Som nævnt er der usikkerhed omkring opgørelsen af ressourcer, og oplysningerne skal tages med forbehold, fordi der i amterne er en uensartet konterings- og ressourceopgørelsespraksis. Vores caseinterview viser, at der blandt amterne og institutionerne ikke er enighed om, hvordan ressourceforbruget præcist skal opgøres. Derudover opgøres der ikke nødvendigvis på timeforbrug på alle institutioner, idet nogle institutioner får en samlet sum, som skal fordeles lokalt. Dette betyder, at opgørelsen af timeforbruget fordelt på de forskellige brugergrupper skal tages med forbehold. Der kan registreres en fordobling i antallet af timer til personer med sent erhvervet hjerneskade (fra ca i 1997 til ca i 2004). 32 Der er store udsving mellem det amt, som har indberettet flest timer, og det amt, som har indberettet færrest timer. Det amt, der har indberettet flest timer, angiver ca timer, mens det amt, der har indberettet færrest timer, angiver lidt over timer. Dette udsving hænger til dels sammen med amtets størrelse, men kun delvist. Eksempelvis er det amt, der har angivet det største antal timer, ikke det største amt befolkningsmæssigt. 33 Ressourceforbruget til ungdomstilbuddet kan indgå i brugergruppen med generelle vanskeligheder, hvilket kan forklare den høje angivelse af timer. 16 Kortlægning af specialundervisning for voksne

20 Der kan registreres et større fald i antallet af timer til personer med: hørevanskeligheder tale-, stemme- og sprogvanskeligheder generelle vanskeligheder. I forhold til stigningen i antallet af timer kan det konstateres, at der er kommet flere deltagere med sent erhvervet hjerneskade, som kan være medvirkende til at forklare en stigning i timeantallet. Omvendt er der et faldende antal timer til brugergruppen med hørevanskeligheder, trods en stigning i antallet af brugere. Der er sket et fald i antallet af timer til personer med læse-/stavevanskeligheder, hvilket som nævnt kan forklares med, at læsekurser for voksne i 2000 blev taget ud af Lov om specialundervisning. Vi har udregnet den procentvise fordeling af det samlede antal timer pr. brugergruppe. Af nedenstående tabel 2.4 fremgår det, at den største ændring fra 1997 til 2004 er tilbud til personer med sent erhvervet hjerneskade med en relativ stor stigning (6 til 14 procent), og tilbud til personer med generelle vanskeligheder med et relativt stort fald (35 til 25 procent). Det største udsving i opgørelserne fra 1997, 1999 og 2004 er for deltagere med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder, der svinger fra 14 procent i 1997 over 5 procent i 1999 til 13 procent i Der vil, som nævnt, være et overlap mellem brugergrupperne tale-, stemme- og sprogvanskeligheder og sent erhvervet hjerneskadede, der kan betyde, at amterne placerer deltagerne i disse brugergrupper forskelligt år for år. Dette kan være med til at forklare udsvinget mellem 1997, 1999 og Tabel 2.4: Fordelingen af forbruget af timer i forhold til brugergrupper (%) Andel timer til de forskellige brugertyper i procent Brugertyper Læse-/stavevanskeligheder 12 % 14 % 13 % Bevægelses-/motoriske vanskeligheder 5 % 5 % 6 % Synsvanskeligheder 3 % 4 % 3 % Hørevanskeligheder 12 % 10 % 11 % Tale-, stemme- og sprogvanskeligheder 14 % 5 % 13 % Sindslidende 9 % 9 % 10 % Generelle vanskeligheder 35 % 37 % 25 % Sent erhvervet hjerneskade 6 % 14 % 14 % Udviklingsforstyrrelser (eks. ADHD, socialt emotionelle forstyrrelser etc.) Ikke oplyst Ikke oplyst 6 % Andre vanskeligheder 5 % 3 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % Kilde: Data fra 1997 er fra Amtsrådsforeningen: Amternes specialundervisning for voksne. Data her indeholder ikke en selvstændig kategori for udviklingsforstyrrelser, idet disse figurerer i de øvrige tal. Data fra 1999 er fra Voksenuddannelse i tal, Undervisningsministeriet Data for 2004 er fra Rambøll Managements survey blandt amter. Tal fra amterne er her korrigeret for amter, der ikke har indberettet timetal. Både amter og institutioner er blevet spurgt om, hvordan deres forbrug af timer skønsmæssigt er opdelt på hhv. kompenserende undervisning, hensyntagende undervisning, specialpædagogisk bistand, og undervisning af 17 Kortlægning af specialundervisning for voksne

21 pårørende og personale. Generelt angiver amterne, at de har vanskeligt ved at opgøre den præcise fordeling af timerne på de forskellige kategorier. Rambøll Management vurderer, at institutionerne ved deres større nærhed til deltagerne bedst kan vurdere undervisningsformålet og fordelingen af timerne på forskellige kategorier. Derfor har vi valgt i nedenstående tabel 2.5 at præsentere de skønsmæssige vurderinger angivet af institutionerne 34 : Tabel 2.5 Institutioner: Vurdering af hvordan timerne skønsmæssigt fordeler sig på de forskellige brugergrupper opgjort på formål Brugertyper Andel timer til de forskellige brugertyper fordelt på formål oplysninger fra institutioner Kompenserende Hensyntagende Specialpædagogisk bistand Undervisning til pårørende/ personalet Læse-/stavevanskeligheder 74 % 13 % 12 % 1 % Bevægelses-/motoriske vanskeligheder 71 % 0 % 24 % 5 % Synsvanskeligheder 55 % 1 % 39 % 5 % Hørevanskeligheder 46 % 1 % 51 % 3 % Tale-, stemme- og sprogvanskeligheder 70 % 18 % 8 % 4 % Sindslidende 86 % 4 % 9 % 1 % Generelle vanskeligheder 88 % 2 % 9 % 1 % Sent erhvervet hjerneskade 82 % 0 % 13 % 4 % Udviklingsforstyrrelser (eks. ADHD, socialt emotionelle forstyrrelser etc.) 79 % 11 % 9 % 1 % Ungdomstilbud % 23 % 5 % 1 % Andre vanskeligheder 89 % 0 % 10 % 1 % I alt 78 % 5 % 15 % 2 % Kilde: Data er fra Rambøll Managements survey. Tal fra institutionerne er omregnet til hele timer. Hovedparten af timerne 78 procent bliver brugt til kompenserende undervisning og ca. 15 procent til specialpædagogisk støtte. Ca. 5 procent bliver brugt til hensyntagende undervisning, og kun en meget lille andel 2 procent bliver brugt til undervisning af pårørende og personale. For nogle brugergrupper er der et afvigende mønster. For brugergrupperne hørevanskeligheder og synsvanskeligheder gives der relativt meget specialpædagogisk bistand og tilsvarende mindre kompenserende undervisning. For personer med udviklingsforstyrrelser samt brugergruppen tale-, stemme- og sprogvanskeligheder gives der en relativt høj andel hensyntagende undervisning. Endelig angiver amterne, at der i ungdomstilbud gives en relativ høj andel timer som hensyntagende undervisning. 34 Denne vurdering er tiltrådt af den faglige referencegruppe. 35 Oplysninger vedrørende ungdomstilbud er taget fra amternes besvarelse, da institutionerne ikke er blevet spurgt om ungdomstilbud. 18 Kortlægning af specialundervisning for voksne

22 Sammenligning af brugergrupper og ressourcer Sammenlignes brugergrupper med timeantal fremstår følgende tendenser: Personer med hørevanskeligheder og synsvanskeligheder udgør antalsmæssigt en stor andel, men det ressourcemæssige forbrug er sammenholdt med antallet af brugere relativt lavt. En del af forklaringen kan være, at en del af personerne med hørevanskeligheder og synsvanskeligheder får kortvarige undervisningstilbud. Det omvendte gør sig gældende for sindslidende, personer med generelle vanskeligheder og personer med sent erhvervet hjerneskade. Her er det relativt få, der modtager tilbuddet, men de modtager en stor del af det samlede antal timer. Der er altså en lille del af de personer, der modtager specialundervisning, der modtager en relativ stor del af den samlede undervisning. En relativt høj andel af timerne til brugere med synsvanskeligheder, hørevanskeligheder og bevægelses-/motoriske vanskeligheder anvendes til specialpædagogisk bistand (rådgivning og vejledning). Dette kan indbefatte alt, som ikke er direkte undervisning, såsom: møder med pårørende, støttende tiltag til undervisning, almindelig rådgivning og vejledning, psykologbistand eller fysioterapi. En relativt høj andel af timerne til brugere under ungdomstilbud samt personer med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder er hensyntagende undervisning. For de unge kan dette være undervisning med et alment dannende sigte, og for brugergruppen tale-, stemmeog sprogvanskeligheder vil det typisk være forløb for hjerneskadede med sprogvanskeligheder Amternes og institutionernes udgifter Amtsrådsforeningen har opgivet oplysninger om udgifter til specialundervisning for voksne ifølge det kommunale budget og regnskabssystem. Udgifter til specialundervisning for voksne konteres på samme hovedfunktion (3.11) som specialpædagogisk bistand til børn, men specialundervisning for voksne og specialpædagogisk bistand til børn har dog egen undergruppering. På hovedfunktionen er der konteret et stort beløb på særgruppering (99), som amterne bruger i tilfælde, hvor udgifterne ikke kan fordeles præcist eller i stedet for de autoriserede grupperinger. Rambøll Management har fordelt udgifterne på gruppering 99 forholdsmæssigt mellem funktionen for børn og voksne. Herved opstår en vis usikkerhed. Som det fremgår af nedenstående tabel 2.6, angiver amterne, at deres samlede udgifter til specialundervisningen for voksne er ca. 814 mio. kr. Tabel 2.6: Udgifter til specialundervisning for voksne Amtskommunale udgifter til specialundervisning for voksne 2004 mio. kr. 814,1 Kilde: Oplysninger fra ARF er opgjort for regnskabsåret Der er korrigeret for udgifter konteret på funktion 99. Der findes ikke direkte sammenlignelige tal over tid, men i Amtsrådsforeningens rapport, Amternes specialundervisning for voksne, er de budgetterede udgifter i 1997 angivet til ca. 770 mio. kr. Med den usikkerhed, der er i 19 Kortlægning af specialundervisning for voksne

23 data, kan det ikke konstateres, om der er reelle ændringer i udgiftsniveauet siden I spørgeskemaet til institutionerne har vi spurgt om udgifter til specialundervisningen for voksne, og hvordan de fordeler sig på forskellige poster. Disse besvarelser fremgår af nedenstående tabel 2.7. Amternes og institutionernes tal kan ikke sammenlignes direkte. Der indgår i amternes tal bl.a. udgifter til administration i amtet, rådgivning i amtet, andre opgaver i tilknytning til specialundervisning etc., som vil få de amtsligt angivne udgifter til at være større end de af institutionerne angivne tal. Tabel 2.7 Institutioner: Angivelse af udgifter til specialundervisning for voksne Udgifter til specialundervisning for voksne tal fra institutionernes skema Samlede udgifter fratrukket udgifter til husleje, kontormateriale etc. Administration Kursusaktivitet for undervisere og ledere Undervisning Udvikling Andet Udgifter i mio. kr. 699,8 78,5 18,9 408,3 16,2 177,7 Andele af udgifter 11 % 3 % 58 % 2 % 25 % Kilde. Rambøll Managements survey. Institutionerne angiver et samlet beløb til specialundervisning for voksne på ca. 700 mio. kr. Ca. 60 % af udgiften går til undervisning, ca. 10 % til administration og ca. 25 % til andet, mens nogle få procent går til udvikling og kursusaktivitet for undervisere og ledere Delkonklusion 1: Ressourcer og økonomi På baggrund af oplysninger fra amter og institutioner om økonomiske nøgletal kan der konkluderes følgende: På grund af forskelle i konteringspraksis i amterne er der ikke en ensartet praksis for opgørelse af økonomi og ressourceforbrug. Dette betyder, at tallene skal tolkes med varsomhed. Det er ikke muligt entydigt at opgøre, hvad det reelle brugerantal, ressourceforbrug og de reelle udgifter er. Generelt er antallet af personer, der får specialundervisning, tilsyneladende vokset betydeligt siden 1997 fra ca deltagere til ca (begge tal angivet af amterne). Dette skyldes primært stigninger inden for brugergrupperne syns- og hørevanskeligheder, hvor der for disse brugergrupper er sket en jævn stigning siden 1997Stigningen i antal personer, der får tilbud pga. hørevanskeligheder, udgør alene ca brugere. Stigningen kan bl.a. forklares med et stigende antal ældre, som udgør en stor del af den gruppe, der får tilbud pga. hørevanskeligheder. Ser vi på deltagerantallet er der relative store udsving mellem oplysningerne fra 1997, 1999 og 2004 for nogle brugergrupper. Andelen af deltagere med sent erhvervet hjerneskadede svinger eksempelvis fra 2 procent i 1997, over 20 procent i 1999 og 4 procent i For 36 Der er 9 institutioner, der ikke har angivet udgifter til specialundervisning for voksne, hvilket også kan være med til at forklare forskellen mellem amternes og institutionernes angivelser. 20 Kortlægning af specialundervisning for voksne

24 personer med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder er der også udsving for de 3 årstal. Der vil være et overlap mellem brugergrupperne tale-, stemme- og sprogvanskeligheder og sent erhvervet hjerneskadede, der kan betyde, at amterne placerer deltagerne i disse brugergrupper forskelligt år for år. Dette kan være med til at forklare udsvinget mellem 1997, 1999 og Det relative timeantallet er relativt stabilt i opgørelserne fra 1997, 1999 og 2004, men der kan konstateres store udsving for brugere med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder, der svinger fra 14 procent i 1997 over 5 procent i 1999 til 13 procent i Personer med hørevanskeligheder og synsvanskeligheder udgør antalsmæssigt en stor andel, men det ressourcemæssige forbrug er sammenholdt med antallet af brugere relativt lavt. For sindslidende, personer med generelle vanskeligheder og personer med sent erhvervet hjerneskade er der relativt få, der modtager tilbuddet, men de modtager en stor del af det samlede antal timer. Hovedparten af timer (78 procent) bliver brugt til kompenserende undervisning, og ca. 15 procent til specialpædagogisk bistand. Ca. 5 procent bliver brugt til hensyntagende undervisning, og kun en meget lille del (2 procent) bliver brugt til undervisning af pårørende og personale. Særligt i forhold til brugere med synsvanskeligheder, hørevanskeligheder og bevægelses-/motoriske vanskeligheder, anvendes der ressourcer til specialpædagogisk bistand (rådgivning og vejledning). En relativt høj andel af timerne til unge og brugergruppen tale-, stemme- og sprogvanskeligheder er hensyntagende undervisning. Amterne angiver, at deres samlede udgifter til specialundervisning for voksne er ca. 814 mio. kr. i Institutionerne angiver et samlet beløb til specialundervisning for voksne på ca. 700 mio. kr., hvoraf ca. 60 % af udgiften går til undervisning. Da tal angivet af amterne indbefatter amtslig administration, faglig rådgivning etc., kan tallene ikke direkte sammenlignes. Derudover er institutioner, der beskæftiger mindre end 1 årsværk til specialundervisning for voksne ikke medtaget i nærværende kortlægning. Dette kan også forklare forskellen. 2.2 Amternes og institutionernes ydelsespakker til brugergrupperne I nærværende afsnit præsenteres amternes og institutionernes ydelser opgjort på brugergrupper Amternes ydelser og tilbud I nærværende afsnit præsenteres en kortlægning af, hvilke brugergrupper der modtager et målrettet tilbud, og hvilke ydelser der gives til de forskellige brugere. Kortlægningen er baseret på amternes besvarelser og vurderinger Vi har således ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at vurdere kvaliteten af eksisterende tilbud. 21 Kortlægning af specialundervisning for voksne

25 Af nedenstående tabel 2.8 fremgår amternes besvarelse af spørgsmålet om, der gives et målrettet tilbud. Det betyder, at der kan være et tilbud i amtet til brugergruppen, men at amtet vurderer, at der ikke er tale om et tilbud målrettet de behov, som brugergruppen har, og som gives i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. Vejle Amt har eksempelvis et tilbud til unge med generelle vanskeligheder (se også tabel 2.25), men de har i deres besvarelse på spørgsmålet om, hvilke brugergrupper, der har et målrettet tilbud i amtet vurderet, at der ikke er tale om et målrettet tilbud. Et andet amt svarer, at de kun har meget få brugere inden for gruppen af sindslidende, og at de derfor ikke har et tilbud, de vil definere som målrettet, men at de, når de har brugere, nok skal finde et godt tilbud, enten i amtet eller ved at købe sig til et målrettet tilbud uden for amtet. En tredje Frederiksberg Kommune angiver, at man har organiseret specialundervisningen i et kommunikationscenter med tilbud til flere brugergrupper. På grund af kommunens størrelse købes hyppigt specialiserede ydelser af Københavns Kommune eller amter. Eksempelvis købes pladser til unge i Københavns Amt og Københavns Kommune. Nedenstående tabel 2.8 skal altså læses med den varsomhed, at nogle amter ikke angiver at have et eget målrettet tilbud, mens de godt alligevel kan stille ydelsen til rådighed for brugergrupper med et behov, enten ved et lignende tilbud, eller ved at købe et tilbud uden for amtet. Det skal bemærkes, at ungdomstilbud ikke behandles særskilt her, idet området gennemgås særskilt i afsnit Kortlægning af specialundervisning for voksne

26 Tabel 2.8: Antallet af brugergrupper det enkelte amt giver et målrettet tilbud, samt hvilke brugergrupper der ikke gives målrettede tilbud til Amter med målrettede tilbud til alle brugergrupper Amter med målrettede tilbud til 9 ud af 10 brugergrupper Amter med målrettede tilbud til 8 ud af 10 brugergrupper Amter med målrettede tilbud til 7 ud af 10 brugergrupper Amter med målrettede tilbud til 6 ud af 10 brugergrupper AMTER Københavns Kommune Nordjyllands Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Roskilde Amt Københavns Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt Bornholms Regionskommune Sønderjyllands Amt Vejle Amt - - Storstrøms Amt Frederiksberg Kommune Kilde: Rambøll Management, survey blandt amter. HVILKE BRUGERGRUPPER YDES DER IKKE MÅLRETTEDE TILBUD TIL? Brugere med udviklingsforstyrrelser Brugere med udviklingsforstyrrelser Brugere med sindslidelse Brugere med udviklingsforstyrrelser Unge med generelle vanskeligheder Brugere med bevægelses-/ motoriske vanskeligheder Unge med generelle vanskeligheder Brugere med sindslidelse Brugere med udviklingsforstyrrelser Brugere med generelle vanskeligheder Unge med generelle vanskeligheder Brugere med sindslidelse Brugere med udviklingsforstyrrelser Brugere med bevægelses-/motoriske vanskeligheder Unge med generelle vanskeligheder Seks amter og Københavns Kommune angiver, at de yder målrettede tilbud til samtlige brugergrupper. Andre fire amter yder målrettede tilbud til alle brugergrupper på nær brugere med udviklingsforstyrrelser. Den oftest ikke-dækkede brugergruppe er personer med udviklingsforstyrrelser (dækkes ikke i seks amter samt Bornholms Regionskommune og Frederiksberg Kommune). Som det fremgår af tabel 2.3, er det en relativt lille gruppe opgjort i antal personer. Ej heller de andre udviklings- og/eller psykiske lidelser dækkes af alle amter med målrettede tilbud. De øvrige brugergrupper kan forvente at modtage et tilbud målrettet deres gruppe i minimum 12 amter/kommuner. Storstrøms Amt adskiller sig fra de øvrige amter ved ikke at give et målrettet tilbud til fire brugergrupper. Tilbud kan her købes uden for amtet. De øvrige amter har ikke mere end højest to brugergrupper, der ikke gives et målrettet tilbud i amtet. 23 Kortlægning af specialundervisning for voksne

27 Vejle Amt og Frederiksberg Kommune giver ikke et målrettet tilbud til brugere med bevægelses-/motoriske vanskeligheder. En mulig forklaring kan være, at tilbud gives i oplysningsforbundene, eller at tilbuddet defineres som træning og ikke som kompenserende specialundervisning, eller at tilbuddet købes uden for amtet. Nogle amter yder desuden tilbud til brugergrupper, der ikke spørges til i spørgeskemaundersøgelsen. Eksempelvis har Frederiksborg Amt et tilbud til brugere med svære vejrtrækningsproblemer og Fyns Amt et tilbud til flygtninge/indvandrere med særlige behov. Der er generelt i amterne en høj grad af bredde i tilbuddene/ydelserne til de forskellige brugergrupper. I nedenstående Tabel 2.9 er opstillet de ydelser, som amterne og institutionerne angiver, at de udbyder til de forskellige brugergrupper. I det efterfølgende afsnit vil vi præsentere de forskellige typer af ydelser og give eksempler på nogle ydelser, mens vi i afsnit særskilt præsenterer ungdomstilbud. Det er vigtigt her at understrege, at vi på baggrund af surveyene blandt amter og institutioner har undersøgt, om ydelserne gives i henhold til Lov om specialundervisning for voksne og i amtskommunalt regi. Det er derfor muligt at ydelsen gives i amtet/kommunen, men at den ligger i andet regi og ikke gives i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. Roskilde og Viborg amter er eksempelvis to amter, som har en klar skelnen mellem kompenserende og hensyntagende undervisning, der betyder, at ikke alle ydelser gives i henhold til Lov om specialundervisning for voksne, men kan gives med hjemmel i en anden lovgivning. I andre amter udbydes en ydelse som åbent værksted ikke som specialundervisning, fordi det er vurderingen, at der ikke kan defineres et klart undervisningsmål med tilbuddet. Træffetid er en anden ydelse, der kan blive varetaget i kommunalt regi eller sygehusregi, alt afhængigt af brugergruppen og definitionen af tilbuddet. Ikke alle amter definerer således træffetid som kompenserende specialundervisning. Endelig gives et tilbud som udlån af optiske hjælpemidler også med hjemmel i Lov om social service 38. Dette understreger en central problematik vedrørende specialundervisningen for voksne: For nogle ydelser gives de samme eller tilsvarende ydelser med hjemmel i forskellig lovgivning Lov om social service, LBK nr. 573 af 24/06, 97 & 98. Kortlægning af specialundervisning for voksne

28 Tabel 2.9 Amterne: Angivelse af hvilke ydelser der tilbydes til de forskellige brugergrupper? (grå firkant = ydelsen findes ikke) YDELSESKATEGORI ÅRHUS AMT SØNDER- JYLLANDS AMT FYNS AMT VIBORG AMT STORSTRØMS AMT KØBENHAVNS AMT NORDJYLLANDS AMT RIBE AMT ROSKILDE AMT VESTSJÆLLANDS AMT RINGKJØBING AMT FREDERIKSBORG AMT VEJLE AMT BORNHOLMS REGIONS- KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE Brugere med læse-/stavevanskeligheder Brugere med bevægelsesog motoriske vanskeligheder Brugere med synsvanskeligheder Eneundervisning Holdundervisning Rådgivning IKT-undervisning/rådgivning Åbent værksted Testning Eneundervisning 39 Holdundervisning ( ) ( ) Rådgivning IKT-undervisning/rådgivning Afprøvning af hjælpemidler Support Bevægelsesundervisning ( ) ( ) Eneundervisning ( ) 41 Holdundervisning ( ) Rådgivning IKT-undervisning/rådgivning Afprøvning af hjælpemidler Udlån af optiske hjælpemidler Vejle Amt angiver, at der ikke er tale om et målrettet tilbud i amtskommunalt regi. 40 Ribe og Ringkøbing amter har et tilbud til brugere med bevægelses- og motoriske vanskeligheder, men det angives, at der er få brugere i amtet og at tilbuddet enten gives i regi af oplysningsforbundene (typisk i henhold til folkeoplysningsloven) eller at tilbuddet kan gives i sammenhæng med genoptræningstilbud. 41 I Viborg Amt varetager Dansk Blinde Samfund en del af undervisningen til personer med synsvanskeligheder. Dette kan være mobility-kurser og ADL-forløb. Kortlægning af specialundervisning for voksne

29 YDELSESKATEGORI ÅRHUS AMT SØNDER- JYLLANDS AMT FYNS AMT VIBORG AMT STORSTRØMS AMT KØBENHAVNS AMT NORDJYLLANDS AMT RIBE AMT ROSKILDE AMT VESTSJÆLLANDS AMT RINGKJØBING AMT FREDERIKSBORG AMT VEJLE AMT BORNHOLMS REGIONS- KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE Brugere med hørevanskeligheder Eneundervisning Holdundervisning Rådgivning IKT-undervisning/rådgivning Høreapparatinstruktion ( ) ( ) ( ) 42 Kommunikationshold Træffetid Brugere med Eneundervisning tale-, stemme- Holdundervisning og sprogvanskeligheder Rådgivning IKT-undervisning/rådgivning Åbent værksted Testning Ambulatoriefunktion og undervisning på sygehuse Brugere med Eneundervisning - sindslidelse Holdundervisning - Rådgivning - IKT-undervisning/rådgivning - Åbent værksted - Brugere med Eneundervisning - - udviklingsforstyrrelser Holdundervisning - - Rådgivning Høreapparatsinstruktion kan være opdelt i forhold til teknisk instruktion, som varetages på sygehuset (audiologisk afdeling), kompenserende specialundervisning, som varetages på specialinstitutioner for voksne og opfølgende høreapparatstilpasninger, der varetages i kommunalt regi af eksempelvis hjemmeplejen. Denne praksis er registret i Århus, Ribe og Vestsjællands Amt. Kortlægning af specialundervisning for voksne

30 YDELSESKATEGORI ÅRHUS AMT SØNDER- JYLLANDS AMT FYNS AMT VIBORG AMT STORSTRØMS AMT KØBENHAVNS AMT NORDJYLLANDS AMT RIBE AMT ROSKILDE AMT VESTSJÆLLANDS AMT RINGKJØBING AMT FREDERIKSBORG AMT VEJLE AMT BORNHOLMS REGIONS- KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE Brugere med generelle vanskeligheder Brugere med sent erhvervet hjerneskade IKT-undervisning/rådgivning - - Åbent værksted - Eneundervisning Holdundervisning Rådgivning IKT-undervisning/rådgivning Åbent værksted Eneundervisning Holdundervisning Rådgivning IKT-undervisning/rådgivning Åbent værksted Kortlægning af specialundervisning for voksne

31 Nedenfor opsummeres de resultater, der fremgår af tabel 2.9: Brugere med læse-/stavevanskeligheder møder stort set det samme tilbud i alle amter. Undtagelsen er her, som for flere andre grupper, ydelsen åbent værksted, der ikke tilbydes i tre amter. Der er en større variation i de ydelsespakker, personer med bevægelses- og motoriske vanskeligheder møder i amterne. Bevægelsesundervisning er generelt en gennemgående ydelse for alle amter, men Frederiksberg Kommune har ikke et eget tilbud til denne gruppe i regi af kompenserende specialundervisning. Personer med synsvanskeligheder møder et meget ensartet tilbud på tværs af amterne. Ribe Amt, Viborg Amt og Københavns Kommune adskiller sig ved ikke at tilbyde udlån af optiske hjælpemidler i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. Ribe Amt tilbyder heller ikke afprøvning i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. Personer med hørevanskeligheder har generelt også mulighed for at få de fleste ydelser tilbudt i flertallet af amterne. IKT-rådgivning og træffetid er ikke til rådighed i et par amter. Personer med talevanskeligheder møder et relativt ensartet tilbud. Åbent værksted er ikke en typisk ydelse til gruppen med talevanskeligheder mv. Dette tilbydes i under halvdelen af amterne. I de amter, hvor der er tilbud til personer med sindslidelse, gives de fleste ydelser igen med undtagelse af åbent værksted. Viborg Amt skiller sig ud ved kun at tilbyde få ydelser som kompenserende specialundervisning til gruppen. Personer med udviklingsforstyrrelser får et relativt uensartet tilbud, hvis de får et tilbud. Åbent værksted er den mindst udbredte ydelse. Tilbuddet til personer med generelle vanskeligheder er rimeligt ensartet på tværs af amter, dog tilbyder kun ca. 1/3 åbent værksted og Viborg Amt færre ydelser til denne brugergruppe. Person med sent erhvervet hjerneskade har ligeledes et relativt ensartet tilbud, men enkelte amter skiller sig ud ved at have færre ydelser, og kun 2/3 af amterne har åbent værksted til gruppen Institutionernes tilbud/ydelser fordelt efter brugergrupper I dette afsnit gennemgår vi de tilbud/ydelser, som institutionerne stiller til rådighed for de forskellige brugergrupper. Data er baseret på survey blandt institutioner samt casebesøg. På den måde går vi et skridt dybere end i de foregående afsnit, hvori en oversigt over amternes tilbud fremgår. I kortlægningen af institutionernes ydelser fremdrages: Antal institutioner der varetager tilbuddet Typer af ydelser der gives Samarbejde om den enkelte deltager og ydelser Fagprofessioner der varetager tilbuddet til deltagerne De forskelligartede mål for deltagerne og ydelserne. 28

32 Læse-/stavevanskeligheder Samlet set er tilbuddene til denne gruppe rimeligt ens på tværs af amter, og der er et rimeligt entydigt ydelsesudbud. Der er 31 amtskommunale, syv private, ni selvejende og to andre typer af institutioner, der varetager tilbuddet til personer med læse-/stavevanskeligheder. Tabel 2.10 Institutioner: Hvilke tilbud/ydelser gives til personer med læse-/stavevanskeligheder i henhold til Lov om specialundervisning for voksne? 43 Eneundervisning Holdundervisning Rådgivning IKT-undervisning/rådgivning Åbent værksted Testning Ydelsen tilbydes Totalt antal inst. Procent 82 % 100 % Antal Procent 92 % 100 % Antal Procent 92 % 100 % Antal Procent 80 % 100 % Antal Procent 37 % 100 % Antal Procent 94 % 100 % Antal Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutioner. Undersøgelsen viser, at der er stor overensstemmelse mellem institutionernes undervisningstilbud til brugergruppen. Personer med læse-/stavevanskeligheder modtager typisk undervisning, der leder hen imod forbedret erhvervsevne eller mulighed for at varetage et almindeligt uddannelsestilbud. En del af undervisningstilbuddet er testning, hvilket ikke kan overraske, da testen er forudsætningen for at fastsætte niveauet og dermed målet for undervisningen. Selve undervisningen består primært af holdundervisning og rådgivning, hvilket kan være rådgivning og vejledning om, hvordan man kan fungere med (kompensere) sit handicap på arbejdspladsen. Holdundervisning og rådgivning er dog ofte kombineret med eneundervisning og IKTundervisning. Som det også fremgår af kortlægningen af amternes tilbud (se afsnit ), er den eneste ydelsestype, der ikke er udbredt til personer med læse-/stavevanskeligheder, åbent værksted. Det er kun godt en 1/3 af institutionerne, der tilbyder åbent værksted. Åbent værksted er en lærerstøttet aktivitet, hvor brugerne kan komme inden for et tidsrum og få rådgivning for at vedligeholde deres færdigheder. Enkelte amter vil ikke definere åbent værksted som kompenserende undervisning, bl.a. fordi der ikke kan opstilles egentlige mål for undervisningen, og der ikke er tale om et planlagt undervisningsforløb. 43 En tabel som denne vil blive præsenteret for hver brugergruppe. Kolonnen yderst til højre angiver samlet antal institutioner med ydelser til målgruppen. Næstyderste kolonne til højre angiver antal/andel institutioner med den pågældende ydelse som angivet i første kolonne til venstre. Der er forskel i det samlede antal besvarelser (n) for hver brugergruppe. Dette skyldes, at ikke alle institutioner har tilbud til de pågældende brugergrupper. 29

33 En række institutioner tilbyder også undervisning af andre faggrupper, biblioteksudlån, afdækning af behov for hjælpemidler til dyslektikere og fjernundervisning mv. i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. Alle tilbud foregår for mellem 84 og 100 % af institutionerne på skole eller andet undervisningssted. Undervisningen foregår stort set aldrig på sygehuse. I nedenstående tabel 2.11 fremgår antal institutioner, der angiver, at tilbuddet foregår på en skole (undervisningssted). Tabel 2.11 Institutioner: I hvilket omfang finder tilbuddet/ydelsen sted på en skole eller andet undervisningssted? 44 Ydelse Andel af institutioner med ydelser til personer med læse-/stavevanskeligheder Totalt antal inst. Eneundervisning Procent 92 % 100 % Antal Holdundervisning Procent 90 % 100 % Antal Rådgivning Procent 88 % 100 % Antal IKT-undervisning/ Procent 89 % 100 % rådgivning Antal Åbent værksted Procent 100 % 100 % Antal Testning Procent 84 % 100 % Antal Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutioner. For alle ydelser er de typiske samarbejdspartnere for institutionerne andre uddannelsessteder (74-85 procent) eller kommuner (64-80 procent). Ca. halvdelen af institutionerne samarbejder med virksomheder og ca. 1/4 samarbejder også med amtets socialvæsen og psykologer om samtlige ydelser. Der er ikke store forskelle i uddannelsesbaggrunden på de personer, der underviser personer med læse-/stavevanskeligheder (se også tabel 2 i bilag 1). Således varetages al undervisning på størstedelen (82-93 procent) af institutionerne af seminarieuddannede lærere, hvoraf størsteparten er uddannet speciallærere 45. Der kan dog konstateres forskelle i uddannelsesbaggrunden, afhængigt af ydelsen. På ca. 1/4 af institutionerne varetages de forskellige typer af ydelser også af audiologopæder. Desuden er der en relativt stor gruppe, der svarer, at undervisere med en anden baggrund varetager de forskellige ydelser. Denne anden baggrund er typisk en PD i special- 44 I spørgeskemaundersøgelsen blandt amter og institutioner har vi spurgt til, hvor tilbuddet/ydelsen foregår. Amter og institutioner kunne sætte kryds ud for: i brugerens eget hjem, på en skole (undervisningssted), på sygehuset under indlæggelse, på aktivitetsstedet og andet. I tabellen har vi angivet andelen, der svarer, at tilbuddet/ydelsen foregår på en skole (undervisningssted). 45 I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt til, hvilken grunduddannelse de fagpersoner har, som varetager undervisning i de forskellige typer af tilbud/ydelser. Der kunne vælges mellem seminarieuddannet lærer, uddannet psykolog, uddannet audiologopæd og seminarieuddannet pædagog. Derudover var det muligt at præcisere uddannelsen i en åben svarkategori. Der er således spurgt til uddannelsen og ikke funktionen. 30

34 pædagogik samt tale-/læsepædagoger. I de åbne værksteder er der også ergoterapeuter. Gruppen med læse-/stavevanskeligheder skiller sig ud ved de formulerede mål, der er for undervisningen (se også tabel 1 i bilag 1). Faglig opkvalificering (90 %) og forbedret erhvervsevne (85 %) angives typisk som primære formål med undervisningen. Mål om at forbedre personlige eller sociale kompetencer er ikke fremherskende for denne type af brugere. Godt halvdelen af institutionerne peger også på andre formål, såsom kompensation gennem anvendelse af teknologi, specifik forbedring af læse-/ staveevner samt fastholde eller påbegynde uddannelsesforløb. Målene for brugere med læse-/stavevanskeligheder kan således siges at have klar fokus på at forbedre nogle funktionelle færdigheder, der kan sikre, at brugerne kan fungere i erhvervslivet, uddannelsessystemet eller samfundet bredt Bevægelses-/motoriske vanskeligheder Tilbuddene til denne gruppe er fordelt på 16 amtskommunale, seks private og syv selvejende institutioner. Der er stor variation i, hvilke ydelser institutionerne tilbyder denne brugergruppe, hvilket illustreres i nedenstående Tabel 2.12: Tabel 2.12 Institutioner: Hvilke tilbud/ydelser gives til personer med bevægelses-/motoriske vanskeligheder i henhold til Lov om specialundervisning for voksne? Ydelsen tilbydes Totalt antal inst. Eneundervisning Procent 38 % 100 % Antal Holdundervisning Procent 76 % 100 % Antal Rådgivning Procent 69 % 100 % Antal IKT-undervisning/rådgivning Procent 38 % 100 % Antal Afprøvning af hjælpemidler Procent 48 % 100 % Antal Support Procent 45 % 100 % Antal Bevægelsesundervisning (ridning/svømning Procent 69 % 100 % etc.) Antal Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutioner. Den primære ydelse, der tilbydes til denne gruppe, er holdundervisning, som 3/4 af institutionerne udbyder. Næsten lige så mange tilbyder også hhv. rådgivning og bevægelsesundervisning. Derimod er det under halvdelen, som tilbyder de mere tekniske ydelser som afprøvning af hjælpemidler, support og IKT-rådgivning. Det er typisk oplysningsforbund, der varetager bevægelsesundervisningen til brugergruppen. Dette er af historiske årsager, fortælles det i Viborg Amt, for at sikre en bredde i tilbuddene. I amtet mener man, at oplysningsforbundenes tilbud i meget høj grad er hensyntagende og for en stor del af deltagerne ikke kompenserende specialundervisning. I de tilfælde gives tilbuddet i henhold til folkeoplysningsloven. 31

35 I caseinterviewene blev tilbuddet til personer med bevægelses-/motoriske vanskeligheder fremhævet som et tilbud, hvor det i praksis kunne være svært at definere grænserne for, hvornår der er tale om kompenserende specialundervisning, vedligeholdelsestræning eller genoptræning. En af de interviewede sagde: Min personlige mening er, at bevægehandicappede ikke skal have voksenspecialundervisning, det vil ligge meget naturligt sammen med den kommunale genoptræning. Grunden til, at gruppen lige nu er med i voksenspecialundervisningen er af historiske grunde og fordi lovgivningen givet plads til det. Dette gør sig dog kun gældende for de personer, som rammes af en hjerneskade (mere herom i afsnit ). Som eksempel på afgrænsningsvanskeligheder blev nævnt bevægelsesundervisningen, hvor det ikke altid er entydigt, om deltagerne skal have vedligeholdt bevægeapparatet, eller der er tale om at forbedre motoriske funktioner. En af årsagerne til, at grænserne kan være vanskelige at sætte i forhold til tilbuddet til personer med bevægelses-/motoriske vanskeligheder, er, at der er en del ældre i denne gruppe, hvor det for nogle af deltagerne kan være svært at formulere konkrete mål om at forbedre funktionelle færdigheder. Roskilde Amt har taget konsekvensen af denne afgrænsningskompleksitet og sat en max. grænse på tre år for at kunne modtage bevægelsesundervisning inden for Lov om specialundervisning for voksne. Hvis der ikke kan defineres et klart funktionsforbedrende mål inden for de tre år, gives bevægelsesundervisning i stedet i regi af oplysningsforbundene og i henhold til folkeoplysningsloven. Der er ligeledes amter, som ikke vil definere ydelser som rådgivning, afprøvning af hjælpemidler og support (eksempelvis afprøvning af hjælpemidler og rådgivning i relation hertil) som decideret kompenserende specialundervisning, fordi det ikke er muligt at opstille mål og tidsmæssige afgrænsninger for forløbene. I de tilfælde bliver ydelser som afprøvning af hjælpemidler og rådgivning i relation hertil givet som en del af tilbuddet på hjælpemiddelcentralen (i henhold til Lov om social service) og support som vejledning i dagligdagen, der også kan varetages af ergoterapeuter eller fysioterapeuter i kommunalt regi på lokalcentrene. Rådgivning betragtes i nogle amter ikke som decideret kompenserende undervisning, men udbydes dog i henhold til Lov om specialundervisning for voksne som specialpædagogisk bistand og varetages eksempelvis i regi af oplysningsforbundene. Ud over de opstillede ydelser i spørgeskemaet angiver institutionerne i de åbne besvarelser også, at de udbyder ydelser som undervisning og rådgivning af pårørende, pædagogisk afdækning og træning. De to sidstnævnte ydelser er eksempler, hvor målet med ydelsen er afgørende for, om der er tale om kompenserende specialundervisning i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. Træning og pædagogisk afdækning uden et klart mål om at kompensere for et handicap vil således ikke kunne defineres som kompenserende specialundervisning. Der er eksempler fra amterne, hvor pædagogisk afdækning gives som en grundydelse løsrevet fra undervisningstilbuddet, og i den sammenhæng derved ikke kan karakteriseres som et undervisningstilbud. Tilbuddene til personer med bevægelses-/motoriske vanskeligheder er forskelligartede fra amt til amt og fra institution til institution. Samtidig peger besvarelserne fra institutionerne også på, at de forskellige ydelser er varierede og kan have forskellige mål. Der kan være mål om forbedret livskvalitet (hvilket hyppigst angives af institutionerne, nemlig 85 procent), personlig udvikling eller vedligeholdelse af bevægeapparatet. 32

36 Tilbuddene til gruppen med bevægelses-/motoriske vanskeligheder foregår typisk på en skole, når det drejer sig om IKT-rådgivning (80 procent), support (75 procent), holdundervisning (74 procent), eneundervisning (73 procent) og rådgivning (72 procent). Derudover foregår bevægelsesundervisning og afprøvning af hjælpemidler på aktivitetsstedet for 1/5 af institutionerne. Support er den ydelse, der oftest foregår i brugerens hjem (17 procent). Tilbud til personer med bevægelses-/motoriske vanskeligheder varetages i høj grad på tværs af sektorer. Institutionerne indgår i forskellige samarbejdsrelationer på tværs af ydelserne. Der samarbejdes i over halvdelen af institutionerne med kommunerne omkring følgende ydelser: Rådgivning (76 procent), afprøvning af hjælpemidler (71 procent), eneundervisning og IKTrådgivning (67 procent). Sygehusene er en noget mere typisk samarbejdspartner i ydelserne til denne gruppe end eksempelvis personer med læse-/stavevanskeligheder. Der samarbejdes med sygehusene i over halvdelen af tilfældene, når det drejer sig om afprøvning af hjælpemidler. Også amtets socialvæsen inddrages på omkring halvdelen af institutionerne i alle ydelser, undtagen support. Der er en udpræget grad af samarbejde med de forskellige parter på nær psykologer, der kun inddrages i forbindelse med support. Den faglige baggrund hos de personer, der varetager tilbuddene, peger på en vis kompleksitet i tilbuddene til denne brugergruppe. De fleste ydelser varetages af en overvægt af seminarieuddannede lærere (primært speciallærere), men i forhold til eksempelvis bevægelsesundervisning, support og afprøvning af hjælpemidler er ergoterapeuter og fysioterapeuter også en hyppig faggruppe Synsvanskeligheder Tilbudssammensætningen til denne brugergruppe er relativt ensartet på tværs af institutioner. Flest amtskommunale institutioner svarer, at de varetager ydelser til gruppen. Der er 16 amtskommunale (typisk kommunikationscentre), fire private og en selvejende institution. Ser vi på udbuddet af ydelser, tegner der sig følgende billede: 33

37 Tabel 2.13 Institutionerne: Hvilke ydelser gives til personer med synsvanskeligheder i henhold til Lov om specialundervisning for voksne? Ydelsen tilbydes Totalt antal inst. Eneundervisning Procent 86 % 100 % Antal Holdundervisning Procent 86 % 100 % Antal Rådgivning Procent 91 % 100 % Antal IKT-undervisning/rådgivning Procent 81 % 100 % Antal Afprøvning af hjælpemidler Procent 71 % 100 % Antal Udlån af optiske hjælpemidler Procent 52 % 100 % Antal Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutioner. Som det fremgår af Tabel 2.13 tilbyder procent af alle de institutioner, der har tilbud til denne brugergruppe, eneundervisning og holdundervisning samt rådgivning og IKT-undervisning. Rådgivning kan være i forhold til, hvordan man skal læse, bevæge sig i hjemmet, bevæge sig i hverdagen etc. Afprøvning af hjælpemidler tilbydes på godt 70 procent af institutionerne, mens det ikke er mere end godt halvdelen, der tilbyder udlån af optiske hjælpemidler. Udlån af optiske hjælpemidler og afprøvning af hjælpemidler kan eksempelvis varetages på synscentraler, hvor en optiker kan varetage instruktionen. Der er blandt de interviewede i casebesøgene en vis uenighed om, hvorvidt alle de ydelser, som deltagerne får, kan karakteriseres som kompenserende specialundervisning i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. Som eksempler på ydelser, der ikke entydigt befinder sig inden for rammerne af loven og bekendtgørelsen kan nævnes afprøvning af hjælpemidler og instruktion til (udlån af) optiske hjælpemidler. Det er eksempelvis ikke alle amter, der giver afprøvning af hjælpemidler og instruktion til (udlån af) optiske hjælpemidler som en del af deres specialundervisning for voksne (jf. tabel 2.9). Rådgivning og instruktion i relation til udlån af optiske hjælpemidler og afprøvning af hjælpemidler gives i henhold til Lov om social service og bevilling af hjælpemidler (på hjælpemiddelcentralen). Den kompenserende specialundervisning foregår efter bevillingen af hjælpemidlerne, hvis det vurderes nødvendigt. Enkelte institutioner angiver i de åbne svarmuligheder, at de ligeledes giver rådgivning til blinde i erhverv, temagrupper for gravide og småbørnsforældre med synshandicap. Desuden afholdes der på nogle institutioner førerhundekurser, gymnastik og svømning for personer med synsvanskeligheder. Dette er eksempler på tilbud, hvor undervisningen i nogle tilfælde bliver defineret som kompenserende specialundervisning og i andre som hensyntagende specialundervisning. Der kan på baggrund af besvarelserne fra amter og institutioner konstateres, at tilbuddene til brugere med synsvanskeligheder er sammensat, men dog rimeligt ensartet på tværs af amter. Til trods for at ydelserne til brugergruppen er sammensat, er formålene med specialundervisningen relativt ensar- 34

38 tede. 90 procent af institutionerne fremhæver eksempelvis forbedret livskvalitet som et primært mål, mens også mål som evnen til at føre en daglig tilværelse så tæt på "det normale" som muligt, styrke uafhængigheden af andre og øge kommunikationsevnen nævnes som typiske primære mål. Holdundervisning foregår typisk på skolen (71 procent), og eneundervisning typisk i brugerens eget hjem (77 procent). Derudover er der store forskelle. Omkring halvdelen af institutionerne tilbyder de øvrige ydelser i brugerens eget hjem, mens 1/4 også har tilbud andre steder. Der er mange samarbejdsrelationer på de fleste institutioner og variation amterne imellem. Ydelserne til personer med synsvanskeligheder sker ofte i samarbejde med kommunen (på omkring 80 procent af institutionerne). Udlån af optiske hjælpemidler sker dog oftest i samarbejde med sygehuse og uddannelsessteder. Sygehuse er også typiske samarbejdspartnere omkring rådgivningen af denne brugergruppe. Sygehuse inddrages for de resterende ydelser på mellem 35 og 45 procent af institutionerne. Også amtets socialvæsen inddrages ofte i ydelserne til denne brugergruppe; særligt i rådgivningen. Uddannelsessteder og virksomheder er samarbejdsparter for omkring halvdelen af institutionerne på alle ydelser. Der er samlet set samarbejde med mange parter på en stor del af institutionerne med tilbud til denne brugergruppe, hvilket kan være et argument for i højere grad at samle tilbuddene i kommunikationscentre, der kan sammensætte et tilbud på tværs af faggrupper. Denne samling af tilbuddet er der allerede lagt op til i kommunalreformen med placering af kommunikationscentre i regionerne. Igen er den hyppigste baggrund seminarieuddannede lærere (speciallærere), men omkring 1/5 af institutionerne bruger pædagoger til ene- og holdundervisning, rådgivning og udlån af optiske hjælpemidler. Der er undervisere med anden uddannelsesmæssig baggrund på IKT-forløb (59 procent af tilfældene) og udlån af optiske hjælpemidler (82 procent af tilfældene). Disse er bl.a. uddannet ergoterapeut, fysioterapeut med ADL/Mobilityuddannelse, synspædagog eller optiker. I rådgivningen arbejder også socialrådgivere. Den samme type ydelse kan varetages af forskellige faggrupper i de forskellige amter. IKT-forløb eller undervisning kan eksempelvis både varetages af speciallærere og af synspædagoger Hørevanskeligheder På dette område er tilbuddene forholdsvis ensartede, og det er stort set kun amtskommunale institutioner (typisk kommunikationscentre), der varetager ydelserne. Der findes til gengæld mange forskellige ydelser til gruppen på en stor del af institutionerne, hvilket betyder, at gruppen oplever en stor samlet dækning af ydelsestyper. 35

39 Tabel 2.14 Institutioner: Hvilke ydelser gives til personer med hørevanskeligheder i henhold til Lov om specialundervisning for voksne? Ydelsen tilbydes Totalt antal inst. Eneundervisning Procent 75 % 100 % Antal Holdundervisning Procent 88 % 100 % Antal Rådgivning Procent 88 % 100 % Antal IKT-undervisning/rådgivning Procent 67 % 100 % Antal Høreapparatinstruktion Procent 71 % 100 % Antal Kommunikationshold Procent 75 % 100 % Antal Træffetid Procent 71 % 100 % Antal Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutioner. Som Tabel 2.14 viser, tilbydes alle ydelser på mellem 2/3 og 9/10 af institutionerne. Kun IKT-undervisning/rådgivning er dækket af under 70 procent af institutionerne. Derudover tilbydes på nogle institutioner tegnstøttet kommunikation, netværksgrupper, hjemmeundervisning, psykologbistand, rådgivning af personer med tinnitus og undervisning og rådgivning til pårørende. Nedenfor er der et eksempel på det mangefacetterede tilbud, som personer med hørevanskeligheder kan modtage. Eksemplet er hentet fra casebesøg i Århus Amt. Caseeksempel: Profil af Høreinstituttet i Århus Amt (kun de tilbud der vedrører voksne er beskrevet) Profil Høreinstituttet tilbyder: Undervisning, rådgivning og vejledning til hørehandicappede og døvblinde Undervisning, rådgivning og vejledning til pårørende, kommunalt plejepersonale, personale på skoler og institutioner og andet personale, der arbejder med hørehandicappede og døvblinde Særlig konsulentbistand til hørehæmmede med erhvervsmæssige problemer. Lovgrundlag Lov om specialundervisning for voksne. Målgruppe Hørehandicappede, døvblinde, pårørende, kommunalt plejepersonale, personale på skoler og institutioner og andet personale, der arbejder med hørehandicappede og døvblinde. Målsætning Høreinstituttets opgave er at tilbyde målgruppen specialundervisning, der i så høj grad som muligt kompenserer for høreproblemer, samt vejledning og rådgivning for at afhjælpe kommunikationsproblemer bedst muligt. 36

40 Personalesammensætning Hørepædagoger, hørevejledere, døvelærere, specialkonsulenter og administrativt personale. Visitation/Henvisning Høreprøver og lægelige undersøgelser foregår dels på Audiologisk afdeling, som er en del af Amtets sygehusvæsen, dels hos privat praktiserende ørelæger. Når en person har fået konstateret høretab og måske fået udleveret høreapparat på en audiologisk afdeling i Århus Amt, vil vedkommende blive spurgt, om han/hun ønsker at modtage undervisning, rådgivning og vejledning på Høreinstituttet i Århus eller ét af dets 11 lokale træffesteder rundt om i amtet. Mennesker, der ønsker denne hjælp, bliver indkaldt. De øvrige får tilsendt Høreinstituttets informationsfolder med oplysninger om bl.a. træffesteder. Til alle kommuner er knyttet en hørepædagog, som kan kontaktes pr. telefon eller på træffestederne i åbningstiden/telefontiden. Træffestederne findes 11 steder i amtet. De har åbent på en bestemt ugedag eller med 14 dages mellemrum (på Samsø dog kun én gang om måneden), og man kan komme uden forudgående aftale. Høreinstituttet Hørehæmmede og døvblinde kan henvende sig og benytte sig af Høreinstituttets tilbud, der er følgende: Grundundervisning: Undervisning i brug af høreapparat. Undervisningen kan gives individuelt eller på hold. Undervisningen kan gives på Høreinstituttets træffesteder, der er fordelt over hele amtet, eller ved besøg i hjemmet, hvis den hørehæmmede er immobil. Undervisningen indeholder: o Betjening, vedligeholdelse og fejlfindingsprocedure for høreapparat og øreprop. o Gennemgang og forklaring af den enkeltes hørenedsættelse (hørestatus, diagnose m.m.) o Høreapparatets muligheder og begrænsninger o Tilvænningsproblematikker o Motiverings- og erkendelsesproblematikker o Orientering om muligheder for tildeling af andre hjælpemidler til afhjælpning af specifikke høreproblemer o Undervisningen gives helst med en pårørende til stede. Afsluttende undervisning: Grundundervisningen kan følges op af flere undervisningsforløb efter behov. Der gives en afsluttende undervisning, hvor elev og lærer afslutter det aktuelle undervisningsforløb. Undervisningen kan genoptages, hvis der opstår nye behov, f.eks. hvis hørelsen forringes yderligere. Undervisning i brug af tekniske hjælpemidler: Høreinstituttet tilbyder rådgivning, vejledning og evt. undervisning i forbindelse med den enkelte hørehandicappedes behov for yderligere hjælpemidler. Hjælpemidlet kan f.eks. være en teksttelefon, teleslynge til tv/radio, forstærkertelefon m.m. Høreinstituttet er behjælpelig med at afdække behovet, finde, afprøve og anbefale hjælpemiddelløsninger, hjælpe med ansøgninger m.m. 37

41 Almene kurser for hørehæmmede og pårørende: Personer med svære hørenedsættelser tilbydes undervisning ud over grundundervisningen og afsluttende undervisning. Der undervises i høretaktik, andre muligheder for kommunikation m.m. Undervisning i mund-hånd-system: Døvblevne med pårørende tilbydes undervisning i mund-hånd-system (MHS), der er en kommunikationsmåde, der støtter sig på mundaflæsning og håndstillinger for konsonanterne. Metoden bruges kun til døvblevne, der har haft et almindeligt sprogbrug. Undervisning i tegnstøttet visuel kommunikation: Undervisning i tegnstøttet visuel kommunikation tilbydes døvblevne og svært hørehæmmede, hvor den talte kommunikation støttes med tegn og grundlæggende visuelle teknikker. Internatkurser for pludseligt døvblevne: Tilbuddet retter sig til pludseligt døvblevne og de, der pludselig får svære hørenedsættelser. Kurset er af 1 uges varighed (internat), og der arbejdes intenst med kommunikationsformer for den hørehandicappede og en pårørende. Internatkurser for Meniereramte og pårørende: Kurset er af 1 uges varighed (internat), og der fokuseres direkte på sygdommen og evt. behandlingsmuligheder. Tinnituskursus: Der tilbydes undervisning, samtaler, kurser, hjælpemidler m.m. til personer med tinnitus. Der er tale om individuelle tilrettelagte forløb og/eller fælleskurser efter behov. Ungdomskurser: Der tilbydes kurser for årige unge, hvor indholdet tilrettelægges i nært samarbejde med kursisterne. Der vælges aktuelle emner relateret til aktuelle høreproblemer. Kurset har en varighed på 3 dage og laves i samarbejde med andre amter. Tegnsprogskurser: Der tilbydes tegnsprogskurser til døve, pårørende, lærere og andet personale. Der tilbydes kurser på forskellige trin (trin 1-5). Danskundervisning: Der tilbydes danskundervisning til døve. Tilbuddet bliver tilpasset individuelt efter den enkeltes standpunkt. Erfa-grupper: Døvblinde tilbydes deltagelse i en erfa-gruppe, hvor der undervises en dag om ugen. "Åbent Hus"-tilbud: Døve kan deltage i Høreinstituttets "Åbent Hus"-tilbud hver tirsdag, hvor der tilbydes undervisning og rådgivning i forbindelse med brug af pc er. Kurser for hørevejledere og plejepersonale: Kommunerne har ansvaret for omsorgen for hørehandicappede borgere. Høreinstituttet tilbyder kurser til det personale i kommunerne, der har dette ansvarsområde. Der er begynder- og "fortsætter"-kursus. 38

42 Kurser for personale, der udfører forebyggende hjemmebesøg: Kurset retter sig mod det personale i kommunerne, hvis arbejde er at lave forebyggende besøg hos borgere over 75 år, hvor man skal være opmærksom på evt. høreproblemer hos den ældre. Kursus for personalegrupper, der arbejder med ældre med kombineret syns- og høreproblemer: Kurset henvender sig til kommunalt personale, der arbejder med omsorgen for denne handicapgruppe. CI-opererede: Høreinstituttet tilbyder undervisning, rådgivning og vejledning til hørehandicappede, der bliver opereret og forsynet med elektroder i det indre øre (Cocleart implantat, der kan sammenlignes med en avanceret høreapparatbehandling). Særlig konsulentbistand til hørehæmmede med erhvervsmæssige problemer: Høreinstituttet har en specialkonsulent, der rådgiver og vejleder hørehandicappede, der får erhvervsmæssige problemer. Som det fremgår af caseeksemplet kan personer med hørevanskeligheder modtage mange forskellige tilbud, hvoraf nogle af tilbuddene er deciderede undervisningsforløb, mens andre tilbud (som åbent hus, træffetid, undervisning i brug af tekniske hjælpemidler) har karakter af rådgivning og vejledning. Der skelnes i Århus Amt mellem rådgivning af teknisk karakter, som varetages i sygehusregi (audiologisk afdeling), og undervisning/rådgivning i anvendelsen af høreapparater i dagligdagen, samt undervisning/rådgivning i konsekvenserne af en hørenedsættelse. Derudover er der 11 træffesteder i amtet, hvor deltagerne kan henvende sig til en hørepædagog inden for en bestemt træffetid og modtage rådgivning og vejledning. Denne model kendes også fra Ribe og Ringkøbing Amt. Træffetid blev i Århus Amt betegnet som en rodebutik, men samtidig det første led i visitationskæden, hvor deltagerens problem løses eller deltageren visiteres videre til Høreinstituttet, hvis der er behov for et undervisningstilbud. Som det fremgår af afsnit 2.1.3, er andelen af specialpædagogisk bistand for personer med hørevanskeligheder høj og ca. halvdelen af timerne gives som specialpædagogisk bistand. Derudover er der en relativt høj andel af ældre i denne brugergruppe. Caseamterne vurderer, at ca. 2/3 af deltagerne er ældre. Der er mange forskelligartede mål med undervisningen til denne brugergruppe, og målene omhandler i høj grad mål som forbedret livskvalitet og lignende. Ydelserne foregår ofte på skole eller andet undervisningssted, men derudover tilbyder 1/5 af institutionerne at komme i brugerens eget hjem i forbindelse med eneundervisning, rådgivning og høreapparatinstruktion. Dette kan forklares med andelen af ældre blandt de hørehæmmede, hvor undervisningen/rådgivningen foregår i brugerens hjem. Tabel 2.15 nedenfor viser den store variation i samarbejdsrelationerne både mellem institutionerne og mellem ydelserne. Sygehuse inddrages hyppigst i 39

43 forhold til eneundervisning (83 procent) og rådgivning (57 procent), mens kommunerne er hyppige samarbejdspartnere i forhold til IKT-undervisning/ rådgivning (69 procent) samt træffetid (71 procent). Tabel 2.15 Institutioner: Samarbejdsrelationer omkring ydelser til personer med hørevanskeligheder Sygehus Praktiserende læger Samarbejdspartnere Amtets socialvæsen Psykologer Kommuner Ydelser N % n % n % N % N % n % n % Uddannelsessteder Virksomheder Eneundervisning % 8 44 % 1 6 % 4 22 % % 6 33 % 7 39 % Holdundervisning % 7 33 % 2 10 % 1 5 % % 8 38 % 6 29 % Rådgivning % 9 43 % 8 38 % 6 29 % % % 8 38 % IKT-undervisning/ 4 25 % 3 19 % 4 25 % 2 13 % % 8 50 % 6 38 % rådgivning Høreapparat instruktion % 7 41 % 1 6 % 1 6 % 8 47 % 4 24 % 4 24 % Kommunikationshold 8 44 % 4 22 % 1 6 % 3 17 % 9 50 % 3 17 % 4 22 % Træffetid % 3 18 % 2 12 % 1 6 % % 2 12 % 1 6 % Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutioner. På halvdelen af institutionerne gives IKT-rådgivning til hørehæmmede af audiologopæder. Undervisningen varetages også på mange institutioner af personer med anden uddannelsesmæssig baggrund end lærer og speciallærer. Dette gælder rådgivning, høreapparatinstruktion og træffetid. Her varetages ydelserne også af audiologiassistenter, tegnsprogsuddannede, hørevejledere og døvelærere. Social- og sundhedsassistenter varetager desuden høreapparatinstruktion, men dette varetages dog også i høj grad af speciallærere. I forhold til rådgivning, høreapparatsinstruktion og træffetid kan det overraske, at speciallærere i høj grad varetager denne type af tilbud, da disse ydelser i udgangspunktet kan varetages af andre faggrupper, der er lige så kvalificerede. I Viborg Amt blev dette fænomen forklaret med, at underviserne og institutionerne ofte er så engagerede i deltagerne, at de gerne vil hjælpe på alle fronter og altså i nogle tilfælde bevæger sig uden for rammerne af den kompenserende specialundervisning og varetager opgaver, som kunne varetages lige så kvalificeret af andre. Der er også mellem 10 og 20 procent af institutionerne, hvor ydelserne varetages af pædagoger. Der synes således særligt i forhold til de hørehæmmede at være et behov for præcisering af, hvilke faggrupper, der varetager de forskellige tilbud Tale-, stemme- og sprogvanskeligheder Der er 19 amtskommunale, en selvejende og fire institutioner i kategorien andet, der varetager tilbuddet til personer med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder. Denne brugergruppe møder en bred vifte af ydelser på institutionerne, da de fleste ydelser dækkes af mellem 70 og 87 procent af institutionerne. 40

44 Tabel 2.16 Institutioner: Hvilke ydelser gives til personer med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder i henhold til Lov om specialundervisning for voksne? Ydelsen tilbydes Totalt antal inst. Eneundervisning Procent 79 % 100 % Antal Holdundervisning Procent 88 % 100 % Antal Rådgivning Procent 83 % 100 % Antal IKT-undervisning/rådgivning Procent 71 % 100 % Antal Åbent værksted Procent 25 % 100 % Antal 6 24 Testning Procent 75 % 100 % Antal Ambulatoriefunktion og undervisning Procent 71 % 100 % på sygehuse Antal Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutioner. Åbent værksted er ikke en hyppig ydelse og er ikke at finde på mere end 1/4 af institutionerne. Der er også på nogle institutioner pårørendekurser, herunder undervisning af børn med afasiramte forældre samt psykologbistand. En relativt høj andel af institutionerne udbyder ambulatoriefunktion og undervisning på sygehuse. I interviewene i casebesøgene blev der peget på, at der kan være tilbud til personer med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder, hvor der er en glidende overgang mellem genoptræning og kompenserende specialundervisning. Dette drejer sig særligt om afasi- og dysartripatienter 46. Dette kan eksempelvis være i forhold til en patient, der rammes af afasi og under indlæggelse påbegynder et genoptræningsforløb. I Roskilde Amt vil det være undervisere fra Center for Specialundervisning (CSU), som varetager undervisning på sygehuset. Der er i det tilfælde ikke tale om decideret specialundervisning, men træning af kommunikative færdigheder. Den afasiramte overgår efter udskrivning i et undervisningsforløb på CSU, hvor der modtages kompenserende specialundervisning. Dette gives i første ombæring som eneundervisning. Når deltageren vurderes at være parat, overgår vedkommende til holdundervisning enten på CSU eller på oplysningsforbund. I Roskilde Amt varetager oplysningsforbundene også kompenserende og hensyntagende specialundervisning til afasiramte. Den hensyntagende undervisning 46 Afasi forårsages typisk af en begrænset hjerneskade, eksempelvis som en konsekvens af et slagtilfælde. Der er tale om skader på talecentret i hjernen og karakteriseres ved et delvist eller totalt bortfald af evnen til at forstå eller udtrykke ord. Hvis tabet er totalt, taler man om afasi. Alt afhængig af skadens størrelse og placering kan der i visse tilfælde også være forstyrrelser i andre sprogfunktioner. Dette kan eksempelvis være i forhold til skrivefunktionen. Dysartri er meget lig afasi, hvor man rammes af taleforstyrrelser. Dysartri opstår, når man ikke kan kontrollere muskulaturen i læberne, tungen og rundt om munden. Dysartri kan opstå som følge af en skade på nerverne eller i det område af hjernen, som styrer muskulaturen i den nederste del af ansigtet. Den, som rammes af dysartri, kan forstå hvad andre siger og kan læse og skrive uden problemer, men kan være uforståelig på grund af udtalen. Se 41

45 er brugerfinansieret og gives i henhold til folkeoplysningsloven. Roskilde Amt har i deres afgrænsning af den kompenserende specialundervisning for voksne fastsat, at deltageren skal være bevidst om sin indsats for at opnå de opstillede mål i undervisningen. Dette er gjort for at afgrænse dele af tilbuddet fra undervisningstilbuddet, fordi de afasiramte tidligt i deres sygdomsforløb i nogle tilfælde ikke er i stand til at modtage decideret undervisning. Det skal nævnes, at opgaver, der i dag varetages under indlæggelse i henhold til Lov om specialundervisning for voksne, overgår til regionerne med kommunalreformen 47. Som det fremgår af afsnit gives 18 procent af timerne til personer med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder som hensyntagende undervisning i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. Mange respondenter angiver, at primære mål med undervisningen kan være kompensation og styrket uafhængighed. For personer med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder er det kun holdundervisning, der mest typisk foregår på skolen. Testning og åbent værksted er i omkring 60 procent af tilfældene også på skolen. Ambulatoriefunktionen foregår selvsagt i de fleste tilfælde på sygehuse (63 procent). I forhold til ambulatoriefunktionen består den primære ydelse i testning og rådgivning til personale samt pårørende. Gruppen med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder er den brugergruppe, der i højest grad modtager undervisning under sygehusindlæggelse. Der er også generelt et stort samarbejde med sygehusene omkring ydelserne til gruppen. Det giver sig selv, at der er samarbejde omkring ambulatoriefunktioner og undervisning under indlæggelse. Men også eneundervisningen sker på 80 procent og holdundervisningen på 50 procent af institutionerne i samarbejde med sygehuse. Rådgivning og testning sker i samarbejde med sygehuse på omkring 65 procent af institutionerne. En forklaring på, at en så høj andel af tilbuddene til netop denne gruppe foregår på sygehuse, kan hænge sammen med, at afatikere og personer med dysartri indgår i denne gruppe. Derudover er der for alle ydelserne til gruppen på nær ambulatorium samarbejde med kommunen på omkring halvdelen af institutionerne og med amtets socialvæsen på lige under halvdelen. Psykologer inddrages også i eneundervisning og rådgivning på lige under halvdelen af institutionerne. Der er således et bredt samarbejde omkring brugere med denne type af vanskeligheder, hvilket peger på, at der er mange snitflader i tilbuddene. Det skal nævnes, at kommunerne med kommunalreformen får ansvaret for den forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse. Kommuner og regioner forpligtes endvidere til at samarbejde om sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje 48. Regionerne får ansvaret for alle opgaver under indlæggelse. I langt de fleste tilfælde varetager audiologopæder ydelserne til gruppen med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder. Eneundervisning og testning varetages på godt 80 procent af institutionerne af denne faggruppe, mens faggruppen varetager de resterende ydelser på mellem halvdelen og tre fjerdedele af institutionerne. Den næststørste faggruppe er seminarieuddannede lærere, hvoraf der primært er tale om speciallærere. 47 Se også Sundhedsloven (LBK nr. 546 af 24/ ), hvori kommunalreformen reguleres på sundhedsområdet. 48 Aftale om strukturreformen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, juni 2004, s

46 Sindslidende Denne gruppe møder ensartede tilbud på tværs af institutioner og amter. Det er hovedsageligt amtslige institutioner, der varetager tilbuddene. Der er således blandt institutionerne, der har svaret, at de har ydelser til gruppen, 23 amtslige, tre selvejende, en privat og en anden type institution. Tabel 2.17 Institutioner: Hvilke ydelser gives til sindslidende? Ydelsen tilbydes Totalt antal inst. Eneundervisning Procent 64 % 100 % Antal Holdundervisning Procent 100 % 100 % Antal Rådgivning Procent 82 % 100 % Antal IKT-undervisning/ Procent 82 % 100 % rådgivning Antal Åbent værksted Procent 25 % 100 % Antal 7 28 Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutioner. Samtlige institutioner med tilbud til denne gruppe har ydelsen holdundervisning. 82 procent har også både generel og IKT-rådgivning, mens eneundervisning gives på 2/3 af institutionerne. 25 procent har åbent værksted. En enkelt institution foretager test af gruppen, mens en anden foretager pædagogisk afdækning. I interviewene i casebesøgene blev der givet enkelte eksempler på tilbud til sindslidende, som ikke entydigt kan defineres som kompenserende specialundervisning, men havde en mere social vægtning. Dette kunne være kurser med et kreativt, kunstnerisk indhold eller eneundervisning, som havde fokus på at træne den sindslidende i at håndtere almindelige dagligdagssituationer. Der var blandt enkelte af underviserne en erkendelse af, at der er tilbud til de sindslidende, hvor det kan diskuteres, om der er tale om kompenserende specialundervisning, men det blev samtidig påpeget, at særligt de mere kreative fag kan være en god måde at hjælpe sindslidende til at få en mere velfungerende hverdag. De sindslidende kommer ud af behandlermiljøet og over i et undervisningsmiljø, hvor de møder andre mennesker. Målene for specialundervisning til sindslidende har fokus på udvikling af sociale og personlige kompetencer. For de fleste undervisningstilbud til sindslidende er de primære mål med undervisningen at opnå personlig udvikling eller forbedret livskvalitet. Også styrkelse af sociale kompetencer er et centralt mål i undervisningstilbuddene til sindslidende. Over 3/4 af institutionerne angiver, at styrkelse af sociale kompetencer er primære mål for undervisningstilbuddet til sindslidende. 43

47 Som det ses af nedenstående Tabel 2.18, foregår ydelserne til sindslidende forskellige steder: Tabel 2.18 Institutionerne: Hvor foregår ydelserne til de sindslidende? I brugerens eget hjem På en skole (undervisningssted) På sygehuset under indlæggelse På aktivitetsstedet Andet sted Total Eneundervisning Procent 6 % 67 % 17 % 11 % 0 % 100 % Antal Holdundervisning Procent 0 % 69 % 0 % 27 % 4 % 100 % Antal Rådgivning Procent 9 % 61 % 0 % 26 % 4 % 100 % Antal IKT-undervisning/ Procent 4 % 74 % 0 % 17 % 4 % 100 % rådgivning Antal Åbent værksted Procent 0 % 86 % 0 % 14 % 0 % 100 % Antal Andet Procent 0 % 33 % 17 % 33 % 17 % 100 % Antal Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutioner. Åbent værksted og IKT foregår typisk på en skole og i få tilfælde på et aktivitetssted. Ene- og holdundervisning samt rådgivning angives af mellem 61 og 69 procent af institutionerne at foregå på skolen. Eneundervisning foregår også på sygehuse, og holdundervisning og rådgivning sker på aktivitetsstedet. Der er kun ganske få institutioner med eneundervisning og IKT- og generel rådgivning i brugerens eget hjem. Kommunen er den primære samarbejdspartner omkring ydelserne til sindslidende. Både eneundervisning og rådgivning sker i samarbejde med kommunen på over 90 procent af institutionerne. Mens det for de øvrige ydelser sker på mellem 72 og 82 procent. Den høje grad af samarbejde med kommunerne kan indikere, at kommunerne er relativt godt klædt på til at varetage ydelser til denne gruppe. Andre analyser peger eksempelvis på, at kommunerne har et relativt udbygget tilbud til netop sindslidende 49. Der samarbejdes endvidere med sygehuse på godt halvdelen af institutionerne i ene- og holdundervisning. Amtets socialvæsen er også i omkring halvdelen af tilfældene inddraget i ydelserne til denne brugergruppe, særligt i forbindelse med eneundervisning (61 procent). Det er typisk seminarieuddannede lærere (hovedparten speciallærere), der varetager undervisningstilbuddet til sindslidende. Kun én ud af 28 institutioner har ikke speciallærere til at varetage holdundervisningen. Dertil er der på mellem fire og syv procent af institutionerne psykologer og pædagoger, der varetager alle ydelser. En enkelt nævner også, at en musikterapeut varetager et tilbud Udviklingsforstyrrelser Det er stort set kun amtskommunale institutioner, der rapporterer at have tilbud til gruppen (24), mens der kun er én privat og én anden type institution. 49 Se eksempelvis Evaluering af brugen af 111-planer, 2002, (PLS) Rambøll Management. 44

48 Tabel 2.19 Institutioner: Hvilke ydelser gives til personer med udviklingsforstyrrelser i henhold til Lov om specialundervisning for voksne? Ydelsen tilbydes Totalt antal inst. Eneundervisning Procent 65 % 100 % Antal Holdundervisning Procent 96 % 100 % Antal Rådgivning Procent 96 % 100 % Antal IKT-undervisning/rådgivning Procent 77 % 100 % Antal Åbent værksted Procent 19 % 100 % Antal 5 26 Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutioner. For gruppen af personer med udviklingsforstyrrelser (ADHD, socialt emotionelle forstyrrelser) er de mest udbredte ydelser holdundervisning og rådgivning, som kun en enkelt institution ikke har. Også IKT-rådgivning er dækket af størstedelen af institutionerne, mens 2/3 tilbyder eneundervisning. En del institutioner tilbyder også undervisning til pårørende og personale (som indtægtsdækket undervisning), mens andre rapporterer, at de har fritidstilbud og social- og pædagogisk støtte samt hensyntagende undervisning til gruppen. Desuden gives der ét sted også botræning. Der er enighed om tre centrale primære formål for specialundervisningen af personer med udviklingsforstyrrelser: styrkelse af sociale kompetencer, personlig udvikling og udvikling af sociale kontakter. Undervisning til folk med udviklingsforstyrrelser foregår i helt overvejende grad på skolerne, som det fremgår af nedenstående Tabel 2.20: Tabel 2.20: Hvor foregår ydelserne til personer med udviklingsforstyrrelser? På en skole (undervisningssted) På aktivitetsstedet Andet sted Total Eneundervisning Procent 94 % 0 % 6 % 100 % Antal Holdundervisning Procent 88 % 8 % 4 % 100 % Antal Rådgivning Procent 88 % 8 % 4 % 100 % Antal IKTundervisning/rådgivning Procent 100 % 0 % 0 % 100 % Antal Åbent værksted Procent 100 % 0 % 0 % 100 % Antal Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutioner. For gruppen med udviklingsforstyrrelser sker institutionernes samarbejde om ydelserne i omkring 90 procent af tilfældene med kommunen. Der samarbejdes med psykologer omkring ene- og holdundervisning og rådgivning på 45

49 2/3 af institutionerne. Kun sygehuse er ikke en typisk samarbejdspartner i ydelserne til denne gruppe. Den primære faggruppe er speciallærere. Få steder varetages ydelserne også af pædagoger. Psykologer, læsepædagoger, it-konsulenter og IKTvejledere nævnes som eksempler på faggrupper, der også kan varetage tilbuddene Generelle vanskeligheder Blandt institutionerne har 36 amtskommunale, to private, tre selvejende og en institution i kategorien andet tilbud til brugergruppen med generelle vanskeligheder. Personer med generelle vanskeligheder kan eksempelvis være udviklingshæmmede eller sent udviklede. Tabel 2.21 Institutioner: Hvilke ydelser gives til personer med generelle vanskeligheder? Ydelsen tilbydes Totalt antal inst. Eneundervisning Procent 55 % 100 % Antal Holdundervisning Procent 91 % 100 % Antal Rådgivning Procent 79 % 100 % Antal IKT-undervisning/rådgivning Procent 83 % 100 % Antal Åbent værksted Procent 19 % 100 % Antal 8 42 Andet Procent 87 % 100 % Antal Andet Procent 67 % 100 % Antal 4 6 Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutioner. 90 procent af de institutioner, der har tilbud til gruppen, udbyder holdundervisning. Størstedelen har også IKT- og generel rådgivning, eksempelvis i form af rådgivning til institutionspersonale, mens kun godt halvdelen giver eneundervisning. Åbent værksted findes på 1/5 af institutionerne. IKTrådgivning og åbent værksted er i nogle amter det samme. To af amterne har eksempelvis åbent værksted, hvor personer med generelle vanskeligheder kan prøve forskelligt IT-udstyr for at vurdere, om der kan etableres IT-mæssige tiltag, som kan være med til at hjælpe de handicappede i hverdagen. I et andet amt er åbent værksted et eftermiddags- og aftenstilbud med kreative fag og fysisk aktivitet. Hovedparten af aktiviteterne i det åbne værksted vil dog blive givet i henhold til Lov om social service, men ikke alle aktiviteter. For gruppen af personer med generelle vanskeligheder er der også institutioner, der tilbyder fuldtidsungdomsuddannelser. Nogle institutioner har også studieture, lejrskoler og fritidsundervisning i kategorien andet. Desuden gives der i nogle tilfælde botræning samt personlig supervision og testning. Endelig tilbydes der i visse tilfælde undervisning og rådgivning af pårørende. 46

50 Personlig udvikling, udvikling af sociale kompetencer og almen dannelse er primære mål for undervisningstilbuddet til personer med generelle vanskeligheder. Det er dog værd at bemærke, at 55 procent af institutionerne også angiver, at faglig udvikling kan være et primært mål, og at 41 procent af institutionerne også angiver, at forbedret erhvervsevne kan være et primært mål. Der vil således være tilbud til brugere med generelle vanskeligheder, som kan siges at være målrettet en integration i erhvervslivet eller uddannelsessystemet. Det blev i interviewene i casebesøgene fremhævet, at undervisningstilbuddet til unge (ungdomsuddannelse) typisk vil have et alment dannende sigte. Derfor er det ikke overraskende, at 23 procent af timerne til unge udviklingshæmmede i en ungdomsuddannelse gives som hensyntagende specialundervisning, som det fremgår af afsnit Som det fremgår af nedenstående Tabel 2.22, adskiller specialundervisning til brugere med generelle vanskeligheder sig fra andre brugergrupper (som eksempelvis brugere med talevanskeligheder) ved, at der meget ofte samarbejdes med offentlige instanser i både kommunen og amtets socialvæsen om tilbuddene. Tabel 2.22 Institutioner: Samarbejdsrelationer omkring ydelser til gruppen med generelle vanskeligheder Samarbejdsrelation Eneundervisning Holdundervisning Rådgivning IKT-undervisning/ rådgivning Åbent værksted n % n % N % n % n % Sygehus 1 4 % 3 8 % 3 9 % 1 3 % - - Praktiserende læger 3 13 % 4 11 % 3 9 % 1 3 % - - Amtets socialvæsen % % % % 3 38 % Psykologer % % % 6 17 % - - Kommuner % % % % 5 63 % Uddannelsessteder % % % % 2 25 % Virksomheder 7 30 % % % % 3 38 % Total % % % % % Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutioner. Undervisning til personer med generelle vanskeligheder sker i helt overvejende grad på skolerne. Til denne gruppe gives undervisningen på åbent værksted, dog også i 38 procent af institutionerne på aktivitetsstedet. Det er i langt overvejende grad lærere, der varetager undervisningstilbuddet til brugere med generelle vanskeligheder, eksempelvis speciallærere eller personer med PD i specialpædagogik Sent erhvervet hjerneskade Ud fra spørgeskemaundersøgelsen kan det konstateres, at der er 32 amtskommunale, tre private og to institutioner i kategorien andet, der har ydelser til gruppen. 47

51 Tabel 2.23 Institutioner: Hvilke ydelser gives til personer med sent erhvervet hjerneskade i henhold til Lov om specialundervisning for voksne? 50 Ydelsen tilbydes Totalt antal inst. Eneundervisning Procent 90 % 100 % Antal Holdundervisning Procent 95 % 100 % Antal Rådgivning Procent 92 % 100 % Antal IKT-undervisning/rådgivning Procent 87 % 100 % Antal Åbent værksted Procent 37 % 100 % Antal Andet Procent 67 % 100 % Antal Andet Procent 50 % 100 % Antal 5 10 Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutioner. Personer med sent erhvervet hjerneskade kan på mellem 92 og 95 procent af de institutioner, der har tilbud til dem, finde ydelserne holdundervisning og rådgivning, hvilket kan være rådgivning til deltagerne om, hvordan ens adfærd virker på andre mennesker eller rådgivning til pårørende om, hvordan de skal omgås et familiemedlem, der har fået en hjerneskade. Også tæt ved 90 procent tilbyder eneundervisning og IKT-rådgivning. Derimod tilbyder kun godt 1/3 af institutionerne åbent værksted. Der gives til denne gruppe også på mange institutioner undervisning af pårørende, og en enkelt institution nævner også psykologbistand. Følgevirkningerne af en sent erhvervet hjerneskade kan være forskellig. En følgevirkning kan være tabet af de kommunikative evner, som nævnt i afsnit , eller tab af de motoriske færdigheder, som nævnt i afsnit Dette betyder også, at der tilbydes forskellige tilbud alt afhængigt af problemerne. Som led i kommunalreformen overtager kommunerne ansvaret for og finansieringen af den træning og genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse 51. I praksis kan der være glidende overgange mellem genoptræningsforløb og den kompenserende specialundervisning. Som det fremgår af afsnit , så samarbejder man i Roskilde Amt tæt sammen omkring afasiramte. Roskilde Amt er også det amt som er mest entydig i sin afgrænsning af, hvornår der er tale om genoptræning og undervisning. Der skal hos brugeren være en bevidst om indsatsen for at nå målene og det foregår efter, at genoptræningsplanen er opfyldt. Der er stor enighed om, at forbedret livskvalitet er det primære formål for specialundervisningen af personer med sent erhvervet hjerneskade. Op mod 70 procent ser også styrkelse af sociale kompetencer som et væsentligt mål for personer med sent erhvervet hjerneskade. Hele 3/4 af institutionerne mener, at der er yderligere primære formål, og de fremhæver bl.a. netværk 50 Tallene burde være lidt højere, da en enkelt selvejende institution har afkrydset ikke relevant for alle ydelser inklusive andet og derfor ikke hører til blandt dem, der har tilbud til gruppen. 51 Aftale om strukturreform, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, juni 2004, s

52 og øgede kompetencer blandt pårørende samt generel forbedret kommunikationsevne hos den hjerneskadede. Ydelserne til gruppen med sent erhvervet hjerneskade foregår, som vist i nedenstående Tabel 2.24, flere forskellige steder, selv om størstedelen er på skole. Eneundervisning og rådgivning foregår bl.a. også for 10 procent i brugerens eget hjem, og eneundervisning for 9 procent også på sygehuse. Tabel 2.24 Institutioner: Hvor foregår ydelserne til personer med sent erhvervet hjerneskade? I brugerens eget hjem På en skole (undervisningssted) På sygehuset under indlæggelse Andet sted På aktivitetsstedet Eneundervisning Procent 12 % 65 % 9 % 3 % 12 % 100 % Antal Holdundervisning Procent 0 % 89 % 3 % 3 % 6 % 100 % Antal Rådgivning Procent 11 % 71 % 6 % 3 % 9 % 100 % Antal IKT-undervisning/rådgivning Procent 6 % 82 % 3 % 3 % 6 % 100 % Antal Åbent værksted Procent 0 % 71 % 0 % 14 % 14 % 100 % Antal Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutioner. Der er en stor spredning i samarbejdsrelationerne omkring denne gruppe med kommuner og sygehuse som hyppige partnere. Kommunen er den hyppigst forekommende samarbejdspartner i ydelserne til personer med sent erhvervet hjerneskade. Sygehuse inddrages også ofte og i helt op til 80 procent af institutionerne omkring eneundervisning. Ligeledes er de praktiserende læger oftere inddraget i ydelserne til denne gruppe end nogen anden gruppe, hvilket vil sige i langt over halvdelen af institutionerne for alle ydelser (undtaget åbent værksted). De sent hjerneskadede undervises ofte af underviserne fra amternes specialskoler på sygehuset. I Roskilde Amt er personer med sent erhvervet hjerneskade automatisk registreret på CSU, når de undervises under indlæggelse, hvorfor det ikke kræver ny visitation, når de udskrives og fortsætter i et tilbud på centret. Derved skabes en sammenhæng mellem behandling/genoptræning og det efterfølgende (og sammenhængende) kompenserende specialundervisningstilbud. Omkring 40 procent af institutionerne samarbejder i ene- og holdundervisning og rådgivning med uddannelsessteder og virksomheder. I disse ydelser optræder psykologer også som samarbejdspartnere i over halvdelen af tilfældene. Særligt muligheden for psykologbistand til pårørende fremhæves af en pårørende repræsentant som vigtig for, at livet kan fortsætte for den senhjerneskadede, der ofte er i parforhold og har mange sociale relationer, der skal opretholdes. Repræsentanten er opmærksom på, at dette måske ikke ligger inden for rammerne af den kompenserende specialundervisning, men fremhæver, at myndighederne skal sørge for, at det ydes inden for den ene eller den anden sektor. 49 Total

53 Mange forskellige faggrupper er involveret i tilbuddene til personer med sent erhvervet hjerneskade. Alle ydelser til personer med sent erhvervet hjerneskade på nær åbent værksted varetages på 3/4 af institutionerne af seminarieuddannede lærere, altså speciallærere. De samme ydelser varetages på omkring 40 procent af institutionerne også af audiologopæder. Åbent værksted varetages af pædagoger på knap 30 procent af de institutioner, der tilbyder det. Der er psykologer tilknyttet ene- og holdundervisning og rådgivning på omkring en tiendedel af institutionerne Ungdomstilbud i amterne I gennemgangen i forrige afsnit er der ikke taget højde for ungdomstilbud til gruppen af unge med særlige behov for specialundervisning, idet disse behandles separat i nærværende afsnit. Som det fremgår af afsnit 2.1.3, gives 23 procent af timerne til unge som hensyntagende specialundervisning. En del af det undervisningstilbud, der gives til unge, har primært et alment dannende sigt, snarere end et målrettet kompenserende sigte. I nogle af beskrivelserne af undervisningstilbuddet står der eksempelvis, at deltagerne skal tilegne sig ny viden, få ny inspiration og udvikle sine kompetencer. Der er ligeledes ungdomstilbud, som er målrettet erhvervslivet og uddannelsessystemet. Det gælder fx for ungdomstilbuddet i Roskilde Amt. Her tilrettelægger den relevante afdeling på CSU specialundervisning i samarbejde med Social- og Psykiatriforvaltningen udslusningsforløb til både botilbud og erhverv for de unge efter endt uddannelsesforløb. Amterne deler sig i flere typer, når det drejer sig om tilbud til unge med generelle vanskeligheder. Der er først en mindre gruppe på to amter og en kommune, der i spørgeskemaundersøgelsen angiver, at de ikke har et tilbud til disse unge. Resten af amterne har et tilbud af henholdsvis et, to eller tre års varighed. Alle tilbud er forankret i amtskommunale institutioner med en enkelt undtagelse i Århus Amt, hvor også private udbydere er involveret i tilbuddene. Århus Amt har tre voksenskoler i henholdsvis Århus, Silkeborg og Randers, som varetager amtets tilbud til unge med særlige behov. Desuden har Århus Amt tegnet driftsoverenskomst med fem oplysningsforbund, som yder kompenserende undervisning til unge med særlige behov, der bor for langt fra amtets egne institutioner. Størstedelen af amterne angiver, at uddannelsesvejledningen til de unge med særlige behov varetages af en kombination af UU erne (Centre for Ungdommens uddannelsesvejledning) 52, de enkelte institutioner og vejledere fra amtets handicapafdeling eller lignende. I enkelte amter er det udelukkende institutionerne selv, der vejleder de unge. 52 Ifølge den faglige referencegruppe mangler UU erne i praksis ressourcer og kompetencer til at varetage denne opgave, hvorfor uddannelsesvejledning ofte sker på de institutioner, den unge kommer fra. Det skal her bemærkes, at UU erne er nyligt etablerede (august 2004). De fleste unge, der modtager tilbud om kompenserende voksenundervisning, kommer da heller ikke fra den kommunale folkeskole (som udgør det største volumen i UU ernes opgaver), men de har derimod været på en af amtets specialskoler for børn. UU erne kan imidlertid indgå aftaler også med disse skoler. 50

54 Vejle og Storstrøms amter samt Frederiksberg Kommune udgør ifølge spørgeskemaundersøgelsen gruppen, som svarer nej til, om de giver særlige fuldtidstilbud til de unge med særlige behov 53. Et enkelt amt tilbyder et etårigt forløb for de unge med særlige behov. Det er Nordjyllands Amt, hvor der i 2004 var syv deltagere mellem 16 og 19 år, der modtog dette tilbud af ugentlige undervisningstimer. Tilbuddet består af en blanding af fagundervisning, funktionsundervisning og projektundervisning samt sociale aktiviteter. Det mest typiske er et toårigt ungdomstilbud til gruppen med særlige behov. Dette er tilfældet i fem amter, Frederiksborg, Ringkøbing, Viborg, Ribe og Roskilde. Der var i 2004 mellem 27 og 66 unge deltagere i tilbuddene (Frederiksborg Amt har ikke oplyst antallet af unge) med en klar overvægt blandt unge over 18 år. Fire af de fem amter tilbyder mellem 21 og 30 ugentlige timer, mens Ribe Amts tilbud består af ugentlige timer. Tilbuddene er i alle amterne sammensat af fag-, funktions- og projektundervisning. Roskilde og Frederiksborg amter tilbyder endvidere sociale aktiviteter. Københavns Amt, Københavns Kommune, Århus, Fyn og Vestsjællands amter har de længst løbende ungdomstilbud på omkring tre år. Københavns Amts tilbud løber som det eneste i mere end tre år. I rapporten Specialundervisning for voksne (2003) udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut angives det, at Fyn og Vestsjællands amter som de eneste har vedtagne politikker på området, der fastslår de unges ret til specialundervisningstilbud efter endt undervisningspligt 54. Der er ikke noget i nærværende kortlægning, der tyder på, at dette billede skulle have ændret sig. Amterne med de længst varende tilbud har også flest deltagere. I 2004 havde de mellem 84 og 170 unge i fuldtidstilbud. Størstedelen i aldersgruppen år, men også en del over 20 år og nogle mellem 16 og 17 år. Tilbuddene er også blandt de timemæssigt største, da to amter har timer om ugen og to over 30. Alle fire amter har tilbud sammensat af fag-, funktions- og projektundervisning samt sociale aktiviteter. Vestsjællands Amt har endvidere erhvervsforberedende undervisning og praktik, og Århus Amt har udviklet et brobygningstilbud, der integrerer undervisning og socialpædagogik. 53 I Amtsrådsforeningens rapport angives det, at Storstrøms Amt har et toårigt ungdomstilbud, men at dette ligger under Social- og Psykiatriforvaltningen, mens resten af voksenspecialundervisningen er under Forvaltningen for uddannelse, kultur og arbejdsmarked. Forklaringen på denne forskel er, at ungdomstilbuddet ikke gives i henhold til Lov om specialundervisning for voksne og ikke som kompenserende specialundervisning (Amternes specialundervisning for voksne status og forventninger, 2003, Amtsrådsforeningen, september 2003, p. 23). Vejle Amt skriver i en kommentar til spørgeskemaet i nærværende undersøgelse, at de har et toårigt fuldtids grunduddannelsestilbud til psykisk udviklingshæmmede, som ungegruppen også kan benytte. 54 Specialundervisning for voksne, Danmarks Evalueringsinstitut, 2003, p

55 Caseeksempel på et brobygningstilbud til unge Siden 2004 er et nyt brobygningskoncept blevet implementeret på de tre voksenskoler i Århus Amt, der yder tilbud til unge med særlige behov. Der er tale om et integreret undervisnings- og aktivitetstilbud, som forløber over tre år, hvor ca. halvdelen af tiden anvendes til undervisning og den resterende halvdel til aktivitet. Formelt visiteres deltagerne dog fra år til år. Som et led i denne udvikling har skolerne ansat socialpædagoger til at varetage aktivitetstilbuddene. Det har været en ny udfordring for skolerne at rumme to faggrupper, lærere og socialpædagoger, og disse har skullet lære at samarbejde om opgaven. Sammenhængen i tilbuddet sikres gennem en elevplan, som består af en 111-plan (Serviceloven) og en undervisningsplan, hvor både forløbets undervisnings- og socialpædagogiske mål nedskrives. Finansieringen af brobygningsforløbet sker med både amtslige og kommunale midler, idet amtet finansierer den kompenserende specialundervisning i henhold til Lov om specialundervisning for voksne, og elevens hjemkommune finansierer aktivitetstilbuddet i henhold til Serviceloven. Medfinansieringen fra kommunerne har betydet, at skolerne har kunnet udvide deres åbningstid. På Lyngåskolen i Århus er åbningstiden nu kl , hvor skolen tidligere havde åbent kl For den unge med særlige behov betyder det, at denne ikke længere skal skifte til en anden institution eller et andet tilbud efter endt undervisning. Tabel 2.25 Amter: Ungdomstilbud i amterne Amt (gruppe) Vejle Nordjylland Frederiksborg Ringkøbing Viborg Ribe Roskilde Storstrøm Udbyder Varighed ca. år Timer/ ugen Antal deltagere (per aldersgruppe) Indhold I nedenstående tabel 2.25 gives en oversigt over ungdomstilbuddene i amterne: Deltagere i alt Amt Amt Amt Amt Amt Amt Blanding af fag-, funktions- og projektundervisning - Sociale aktiviteter - Blanding af fag-, funktions- og projektundervisning - Sociale aktiviteter - Blanding af fag-, funktions- og projektundervisning - Blanding af fag-, funktions- og projektundervisning - Blanding af fag-, funktions- og projektundervisning - Blanding af fag-, funktions- og projektundervisning - Sociale aktiviteter -- (2)

56 Fyn Amt (gruppe) Vestsjælland Århus Københavns amt Bornholm* Frederiksberg Kommune Udbyder Varighed ca. år Timer/ ugen Antal deltagere (per aldersgruppe) Amt Amt Amt og private Amt Amt Kommune Ydelsen købes i Københavns Amt og Kommune Indhold - Blanding af fag-, funktions- og projektundervisning - Sociale aktiviteter - Blanding af fag-, funktions- og projektundervisning - Sociale aktiviteter - Erhvervsforberedende undervisning og praktik - Blanding af fag-, funktions- og projektundervisning - Sociale aktiviteter - Integreret undervisning og socialpædagogik - Blanding af fag-, funktions- og projektundervisning - Sociale aktiviteter Et kombineret undervisnings- og socialtilbud Deltagere i alt Københavns Kommune (Ungdomsskolen i Utterslev) Ungdomsuddannelse, der indeholder meget forskelligt 90 I alt 840 N = 15 (alle amter med undtagelse af Sønderjyllands Amt, der ikke har besvaret spørgsmålene). Kilde: Rambøll Management, survey blandt amterne; Amternes specialundervisning for voksne status og forventninger, Amtsrådsforeningen, september * Oplysningerne om Bornholms Regionskommunes ungdomstilbud er hentet i Amtsrådsforeningens rapport Amternes Specialundervisning for Voksne, 2003; da Bornholms Regionskommune ikke har angivet en besvarelse for ungdomstilbuddet. Tilbuddets længde er ikke angivet i ARF s rapport. Der er relativt store forskelle i ungdomstilbuddet på tværs af amterne, hvad angår varighed og timeantal. Der er ikke sket de store ændringer i tilbuddene til de unge med særlige behov i amterne siden Nogle steder, fx Århus Amt, har der været et fald i antal deltagere, men den generelle tendens er en stigning. Da længden af tilbuddet er opgjort forskelligt i 2003 og i nærværende kortlægning, kan der ikke identificeres en klar udvikling. Der var dog den gang som nu færrest korte tilbud og flest tilbud på omkring de to år I Amtsrådsforeningens rapport inkluderer kategorien 1 år også tilbud af 1-2 års varighed, og kategorien 3 år også tilbud af 2-3 års varighed. I nærværende undersøgelse er skellet foretaget uden disse overlap. 53

57 2.2.4 Fremtidig udvikling i specialundervisningen I nærværende afsnit ser vi nærmere på, hvilke ændringer respondenterne ser i behovet for specialundervisning de kommende fem år. I nedenstående tabel 2.26 og 2.27 angives, i hvilket omfang amterne og institutionerne forventer ændringer i behovet for specialundervisning i de kommende fem år. Tabel 2.26 Institutioner: Forventninger til ændringer i behovet for specialundervisning de kommende fem år? Procent Ja 75 % Nej 17 % Ved ikke 8 % I alt 100 % N: 102 Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutionerne. Tabel 2.27 Amter: Forventninger til ændringer i behovet for specialundervisning de kommende fem år? Procent Ja 92 % Nej 8 % Ved ikke 0 % I alt 100 % N: 16 Kilde: Rambøll Management, survey blandt amterne. Som det fremgår af de to tabeller, forventer 75 procent af institutionerne og 92 procent af amterne ændringer i behovet for specialundervisning de kommende fem år. Adspurgt om hvad de forventer, angiver en relativt stor andel blot, at der vil komme et stigende behov for specialundervisning for voksne, men der kan på baggrund af besvarelserne identificeres fire områder, hvor amter og institutioner forventer ændringer de kommende fem år: 1. Stigende ældrebefolkning: Amter og institutioner vurderer, at den stigende andel af ældre vil få konsekvenser for behovet for specialundervisning. Dette vil betyde en stigende efterspørgsel på undervisningen, men også højteknologiske it-hjælpemidler. Som en af respondenterne skriver: Rigtig mange af vores kunder er nemlig ældre mennesker, som er anderledes, end de var for bare 10 år siden. Folk på 75 år accepterer ikke længere i samme grad som før, at deres livskvalitet skal forringes af synsnedsættelse, hørehandicap, talevanskeligheder o.lign. De stiller i stadig højere grad krav til, at de kan realisere en tilfredsstillende tilværelse. Og de er dygtigere til at benytte sig af teknologi og vil dermed stille stadig større krav til teknologiske hjælpemidler. Dertil kommer, at de ældre snart vil udgøre en større del af den danske befolkning: I løbet af de næste år forventes gruppen af mennesker over 60 år at forøges med mere end 20 %. Det betyder, 54

58 at efterspørgslen efter højtkvalificerede specialpædagogiske ydelser og kravene til dem vil stige betydeligt. Det forøgede behov for specialundervisning vil formentlig primært være i forhold til personer med synsvanskeligheder, bevægelses- og motoriske vanskeligheder og hørehæmmede, da det er inden for disse områder, at de ældre fylder mest. 2. Behov for kvalificeret ungdomstilbud: Amter og institutioner fremhæver, at der i fremtiden vil være behov for et kvalificeret ungdomstilbud. Der er ikke en forventning om, at der vil komme flere unge med et behov for et ungdomstilbud i regi af specialundervisningen, men det fremhæves, at de unge ikke i dag har et kvalificeret tilbud, og at der derfor er et behov for at udvikle et tilbud. 3. Stigende behov for ordblindeundervisning: Amter og institutioner vurderer, at der stilles stigende krav til skriftlighed og evnen til at skrive og formulere sig, hvilket giver problemer for ordblinde. Derfor er forventningen, at behovet for undervisning til ordblinde vil stige de kommende fem år. Behovet kan også være i forhold til udvikling af it-hjælpemidler og udvikling af et bedre samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsessystemet. Med kommunalreformen overføres ordblindeundervisningen til staten og flyttes til Lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven). Derved vil denne undervisning ikke være en del af specialundervisningen for voksne i fremtiden Faglig opkvalificering i kommunerne: Der udtrykkes blandt nogle amter og institutioner en vis bekymring for, at kommunerne skal overtage ansvaret for store dele af specialundervisningen. Der er en frygt for, at kommunerne har for lidt kendskab til området og ikke har de rette faglige kvalifikationer. Derfor angiver nogle amter og institutioner et behov for faglig opkvalificering i kommunerne Delkonklusion 2: Amternes og institutionernes ydelser På baggrund af kortlægningen af specialundervisningen kan der konkluderes følgende: Tilbuddene og ydelserne til de forskellige brugergrupper er generelt relativt ensartet på tværs af amterne, men der er også en række eksempler på, at den samme ydelse kan gives med hjemmel i forskellige lovgivninger og i forskelligt regi. Der er ingen klar sammenhæng mellem ydelser og faggrupper. Specialundervisningen er kendetegnet ved, at undervisningen og de ydelser, der gives med hjemmel i Lov om specialundervisning til voksne, varetages af mange forskellige faggrupper. Det kan være speciallærere, pædagoger, socialrådgivere, ergoterapeuter, audiologopæder eller andre faggrupper med en specialiseret uddannelse. Derudover peger kortlægningen på, at der ikke er noget entydigt billede af, hvilke typer af ydelser de forskellige faggrupper varetager. Det kan eksempelvis være speciallærere, som i ét amt varetager et tilbud om almindelig dagligdags træning til sindslidende, mens det i et andet amt varetages af pædagoger. Det samme kan gøre sig gæl- 56 Se Aftale om strukturreform, juni 2004, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, s

59 dende i forhold til instruktion i høreapparater, hvor dette tilbud varetages af alt lige fra speciallærere, audiologitekniker, hørevejledere til social- og sundhedsassistenter. Det vil sige, at der ikke eksisterer et professionsafgrænset indhold af de enkelte ydelser, der gives med hjemmel i Lov om specialundervisning for voksne. Der er generelt en høj grad af kompleksitet i de ydelser, som de forskellige deltagere modtager. Nogle af de tilbud, som brugerne modtager, kan umiddelbart defineres som kompenserende undervisning. Men der er en lang række ydelser, som eksempelvis træffetid, instruktion, åbent værksted, træning, undervisningsforløb af social karakter etc., hvor det er vanskeligt at definere grænserne for, hvornår der er tale om et kompenserende undervisningstilbud eller et tilbud, der i lige så høj grad kan gives i henhold til anden lovgivning end Lov om specialundervisning til voksne. Nogle undervisningstilbud til nogle brugere har tydelige afgræsningsvanskeligheder i forhold til den kompenserende specialundervisning. Det drejer sig eksempelvis om områderne: o o o o Bevægelses-/motoriske vanskeligheder. I forhold til denne brugergruppe kan det være vanskeligt at afgrænse, hvad der er kompenserende undervisning, træning og vedligeholdelse. For denne brugergruppe gives 24 procent af undervisningstimerne også som specialpædagogisk støtte. Der er et amt, som definerer en max. grænse for bevægelsesundervisningen, og herefter giver et tilbud i regi af oplysningsforbundene. Synsvanskeligheder. Kortlægningen peger på, at en ydelse som instruktion (udlån) i optiske hjælpemidler er en ydelse, som ikke i alle amter defineres som kompenserende specialundervisning. For denne brugergruppe gives 39 procent af undervisningstimerne også som specialpædagogisk støtte. Hørevanskeligheder. For denne gruppe kan det diskuteres om træffetid og høreapparatsinstruktion er kompenserende specialundervisning. For denne brugergruppe gives 51 procent af undervisningstimerne som specialpædagogisk støtte. Tale-, stemme- og sprogvanskeligheder. Nogle tilbud for denne gruppe kan have karakter af genoptræning eller behandling (typisk afasi- og dysartripatienter) snarere end egentlig kompenserende specialundervisning. For denne brugergruppe gives 18 procent af undervisningstimerne som hensyntagende undervisning. Nogle amter har klart defineret undervisningen som en bevidst og aktiv proces, der betyder, at tilbud, der mere har karakter af behandling og genoptræning, ikke kan siges at være kompenserende specialundervisning. Tilbuddet til unge med generelle vanskeligheder er meget forskelligt i form og indhold. Dette gælder både indholdet i undervisningen og varigheden af tilbuddet. Der er også stor forskel på, i hvilket regi undervisningen foregår. De fleste har ungdomstilbuddet forankret på amtskommunale institutioner med undtagelse af nogle få amter, der også har ungdomstilbud i folkeoplysningsregi, hvor tilbuddet både 56

60 kan gives i henhold til Lov om specialundervisning for voksne og folkeoplysningsloven. 2.3 Organisering af specialundervisningen I nærværende afsnit kortlægges organisering af og visitation til specialundervisningen for voksne Organiseringen af specialundervisningen for voksne i amterne Undersøgelsen blandt amterne viser, at specialundervisningen for voksne i langt de fleste tilfælde er forankret i undervisnings-/uddannelsesforvaltningen. Tre amter har dog valgt at placere specialundervisningen i social- og psykiatriforvaltningen og herunder eventuelt i en handicapafdeling, som det er tilfældet for Københavns Amt. Vejle og Århus amter skiller sig ud ved at have spredt specialundervisningen for voksne ud over flere forvaltninger. I Vejle Amt står både Undervisnings- og Kulturforvaltningen og Socialforvaltningen for specialundervisningen, mens Århus Amt har opdelt det på Driftsområdet for voksne handicappede, Driftsområdet for børn og unge, og Psykiatrien. Som det også er blevet fremhævet i tidligere kortlægninger og undersøgelser af specialundervisningen for voksne, er området kendetegnet ved stor variation i organiseringen mellem amterne 57. Hvert amt har sin måde at indrette tilbuddene til voksne med behov for specialundervisning. Der er flere måder, hvorpå amternes organisering kan kategoriseres. Eftersom en stor del af Lov om specialundervisning for voksne udmøntes direkte på institutionerne, har vi valgt at vægte organiseringen på udførerniveau i nedenstående typologisering. Den første overordnede forskel mellem amterne er, hvorvidt de har valgt at samle amtets specialundervisning for voksne på én institution eller sprede det ud på flere specialiserede skoler. Dette udgør første niveau i nærværende kategorisering af amternes organisering, som illustreret i nedenstående Tabel Herefter kan der yderligere skelnes mellem de amter, der hhv. benytter sig af få eller mange eksterne leverandører både oplysningsforbund og private udbydere 58. Endelig kan amterne yderligere opdeles i de, hvor specialundervisningen for voksne foregår udelukkende inden for undervisningssektoren, og de, hvor tilbuddene ofte er blandet med andre ydelser inden for andre sektorer, som fx sundheds- eller socialområdet. I alt giver denne typologisering otte idealtypiske kategorier, hvoraf nogle kan findes blandt amterne i dag, mens andre som idealtyper ikke er realiseret. Amternes placering i typologien er markeret i nedenstående tabel 2.28 og beskrives nærmere efterfølgende. Som det fremgår, kan amterne inddeles i fem af de otte grupper (antal amter i hver gruppe angivet). 57 Se Amternes specialundervisning for voksne status og forventninger, Amtsrådsforeningen, september Se også Evaluering af specialundervisningen, Evalueringsinstituttet, Vi har på baggrund af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt amterne defineret amter med fire eller derunder eksterne leverandører som amter med få leverandører, og amter med fem eller flere som amter med mange. Dette skyldes, at der er en stor kategori af amter med 0-4 leverandører, og en stor gruppe af amter med 5-10 leverandører. 57

61 Tabel 2.28: Idealtypisk kategorisering af amternes organisering af specialundervisning for voksne Få eksterne leverandører Mange eksterne leverandører 1-2 amtskommunale institutioner Flere amtskommunale institutioner Ingen tilbud på tværs af sektorer Tilbud på tværs af sektorer Ingen tilbud på tværs af sektorer Tilbud på tværs af sektorer gr. 1: 4 gr. 2: 1 gr. 3: 2 gr. 4: 4 gr. 5: 4 Note: Sønderjyllands Amt indgår ikke i tabellen, da de ikke har besvaret spørgsmål relevante for at kunne foretage opgørelsen. I nedenstående gennemgang af amterne besvares følgende spørgsmål: Hvilke typer af institutioner er der (og hvor mange)? Hvilke fagområder dækker de forskellige institutioner? Har amtet fx udliciteret et helt område? Hvilke typer af brugere er ydelserne specialiseret mod? Er alle brugergrupper dækket i alle amter? Hvordan samarbejdes der på tværs af myndigheder/sektorer? Vi har valgt at se på ungdomstilbuddene separat, da disse generelt er uafhængige af den øvrige organisering, dvs. at de ikke passer ind i den idealtypiske opdeling. Gruppe 1: 1-2 amtskommunale institutioner, få eksterne leverandører og tilbud på tværs af sektorer Denne gruppe indeholder Ribe og Roskilde amter, Bornholms Regionskommune samt Frederiksberg Kommune. Amterne Ribe og Roskilde har samlet specialundervisningen på en eller to institutioner, der dækker et kommunikationscenter, som varetager mere veldefinerede undervisningsbehov, som undervisning i brug af høreapparater, samt den specialundervisning, hvor undervisningstilbuddet er mere sammensat. Dette kan være undervisningstilbud til sindslidende og personer med generelle vanskeligheder mv. I Roskilde Amt er de to funktioner samlet under ét tag, men i hver deres afdeling, mens det i Ribe Amt er opdelt på et Specialundervisningscenter for Voksne og et Kommunikationscenter. Amterne kan således selv tilbyde ydelser til de fleste brugergrupper inden for de samlede institutionelle rammer. Begge amter har derudover aftaler med tre-fire eksterne leverandører, oplysningsforbund og landsdækkende tilbud. Roskilde Amt har aftaler med fire oplysningsforbund og Ribe Amt med ét, og i begge tilfælde står de for undervisning af ordblinde, mens de i Roskilde Amt også står for tilbud til bevægelseshandicappede og personer med sent erhvervet hjerneskade. Ribe Amt køber endvidere pladser på Synscentret på Refsnæsskolen i Vestsjællands Amt samt på Hørecentret på Nyborgskolen i Fyns Amt til de af amtets syns- og hørehandicappede, de ikke selv kan tilbyde undervisning. Begge amter dækker alle brugergrupper. Ifølge besvarelserne af spørgeskemaerne gælder det for begge amter, at alle brugergrupper modtager tilbud, der går på tværs af sektorer. Dette gælder for ydelserne IKT-rådgivning, anden rådgivning og instruktion, men også i 58

62 nogen grad for eneundervisning, og i høj grad for holdundervisning af sindslidende og gruppen med generelle vanskeligheder. Der er således tale om, at undervisningstilbuddene typisk udbydes på tværs af sektorer, særligt for sindslidende og personer med generelle vanskeligheder. Bornholms Regionskommune adskiller sig fra Ribe og Roskilde amter ved ikke at have et tilbud til alle brugergrupper inden for én samlet institutionel ramme, idet undervisningen af enkelte brugergrupper varetages af en privat udbyder. Bornholms Regionskommune har en amtskommunal institution, Kommunikationscentret, som varetager tilbud til brugere med læse-/stavevanskeligheder, syns-, høre- og talevanskeligheder, generelle vanskeligheder og sent erhvervet hjerneskade. Brugere med talevanskeligheder og brugere med generelle vanskeligheder modtager tilbud, der går på tværs af sektorer, idet det for den første gruppe er muligt at modtage rådgivning og undervisning under indlæggelse på et sygehus og for den sidste gruppe rådgivning på et aktivitetssted. Desuden har regionskommunen en aftale med den private institution Aftenskolen for Specialundervisning om varetagelse af tilbud til brugere med bevægelses- og motoriske vanskeligheder, synsvanskeligheder og generelle vanskeligheder. Ingen af disse tilbud går på tværs af sektorer. Ingen af institutionerne i Bornholms Regionskommune har tilbud til brugere med udviklingsforstyrrelser og sindslidelse. 59 Caseeksempel Samarbejde på tværs af sektorer For Roskilde Amt, hvor Rambøll Management foretog casebesøg, arbejdes der også på tværs af sektorer ved at lærere fra amtets institution for voksenspecialundervisning foretager undervisning på amtets hospital. Dette gør sig hovedsageligt gældende for psykiatriområdet, hvor undervisningen foregår ude på de psykiatriske afdelinger og indgår som et led i behandlingen af den psykiske syge i et forsøg på at øge selvtilliden hos denne. Undervisere fra amtets institution for voksenspecialundervisning starter desuden undervisningen af fx afasipatienter, mens disse stadig er indlagt på hospitalet. Der arbejdes herudover på tværs af sektorer i IKT-afdelingen på amtets institution for voksenspecialundervisning. Frederiksberg Kommune har organiseret den kompenserende specialundervisning i et kommunikationscenter. Derudover benytter kommunen tre eksterne leverandører: Blindeoplysningsforbund, Specialundervisningsinstitutionen i Københavns Amt (SUKA) og FOF, der tilbyder undervisning til sindslidende. Frederiksberg Kommune kan tilbyde et undervisningstilbud til alle brugergrupper, men har ikke egne tilbud til alle, bl.a. køber kommunen pladser i Københavns Kommunes og Københavns Amts ungdomstilbud. Derudover er der ikke målrettede tilbud til sindslidende og personer med særlige handicap som bestemte typer af stammere. 59 På Kommunikationscentrets hjemmeside fremgår det, at de har tilbud til sindslidende, hvilket ikke er angivet i deres besvarelse af spørgeskemaet. Af en afklarende samtale med centret viser det sig, at de ikke har haft et tilbud til sindslidende i fire år, og opgaven skulle være overgået til Aftenskolen i regionskommunen. Af dennes besvarelse fremgår det dog heller ikke, at de har brugere med sindslidelse. 59

63 Gruppe 2: 1-2 amtskommunale institutioner, mange eksterne leverandører og kun tilbud i undervisningssektoren Et enkelt amt, nemlig Viborg Amt, er i denne kategori. Amtet har to institutioner, der varetager tilbud til personer med talevanskeligheder, hørevanskeligheder, sent erhvervet hjerneskade, bevægelsesvanskeligheder, sindslidende samt læse-, skrive-, og stavevanskeligheder. Derudover har amtet etableret en ungdomsuddannelse (ULA) til unge med generelle vanskeligheder. Amtet har aftaler med fire oplysningsforbund, der varetager undervisning af personer med læse-/stavevanskeligheder og bevægelses-/motoriske vanskeligheder. Der er i Viborg Amt en klar skelnen mellem den kompenserende og den hensyntagende undervisning, hvor den kompenserende undervisning varetages på Voksenspecialskolen, og den hensyntagende undervisning varetages af oplysningsforbund. Derudover er der indgået aftale med Dansk Blindesamfund, som udbyder et tilbud til personer med synsvanskeligheder, samt Organisation for brystkræftramte, der udbyder et forløb for personer med motoriske vanskeligheder. Med denne kombination dækker amtet alle brugergrupper på nær voksne med udviklingsforstyrrelser som ADHD (der ikke er i ungdomstilbuddet). Amtet oplyser i spørgeskemaet, at der ikke tilbydes ydelser på tværs af sektorer for nogen af brugergrupperne, men at der er et tæt samarbejde med andre sektorer. Specialundervisning for voksne foregår udelukkende i de amtskommunale institutioner. Der er ikke etableret tilbud på tværs eller i samarbejde med andre sektorer. Der kan være tilfælde, hvor undervisningen foregår andre steder som i hjemmet eller på sygehuset, men der er ikke tale om tilbud, som er etableret og tilbydes på tværs af amtskommunale enheder eller sektorer. Gruppe 3: 1-2 amtskommunale institutioner, mange eksterne leverandører og tilbud på tværs af sektorer To amter, Frederiksborg og Storstrøm, falder i denne kategori. Begge har to amtslige institutioner, der varetager specialundervisning for alle brugergrupper 60. For begge amter gælder det, at en stor del af undervisningen er udliciteret til private institutioner og oplysningsforbund, hhv. otte og seks eksterne leverandører i de to amter. I Frederiksborg Amt er der aftale med otte institutioner og forbund, der varetager ydelser til et stort antal brugergrupper. Både ordblinde, bevægelseshæmmede, sindslidende, hjerneskadede og personer med svære vejrtrækningsproblemer modtager tilbud i regi af de eksterne leverandører. I Frederiksborg Amt tilbyder amtet målrettede ydelser til alle brugergrupper. I Storstrøms Amt bidrog oplysningsforbundene i 2003 også til undervisning af sindslidende (herunder en sommerhøjskole), men i dag rapporteres det, at de kun har tilbud til personer med læse-/stavevanskeligheder og bevægelseshandicap. Derudover har amtet en aftale med Fakse Vandrehjem om tilbud både til folk med læse-/stavevanskeligheder og generelle vanskeligheder. 60 Ifølge Amtsrådsforeningens rapport om Amternes specialundervisning for voksne fra 2003 skulle de to voksenspecialskoler i Storstrøms Amt lægges sammen til ét videncenter for voksenspecialpædagogik pr Amtets besvarelse af Rambøll Managements spørgeskema rapporterer dog stadig om to amtskommunale institutioner. 60

64 Den sidste ændring i Storstrøms Amt betyder, at amtet rapporterer, at der ikke i amtet findes målrettede tilbud om specialundervisning til sindslidende, brugere med udviklingsforstyrrelser (herunder også de unge) og med generelle vanskeligheder. Dog gøres der en opsøgende indsats over for sindslidende. Med hensyn til overlap mellem sektorer er billedet entydigt i Storstrøms Amt. Her rapporteres det, at alle brugergrupper i stort set alle ydelser modtager tilbud på tværs af sektorer i nogen, i høj eller i meget høj grad. Undtagelsen er de åbne værksteder, som kun sjældent har nogen grad af overlap med andre sektorer. I Frederiksborg Amt er billedet mere broget. Her er der generelt en høj grad af overlap med andre sektorer, undtagen når det gælder afprøvning og udlån af hjælpemidler for alle relevante brugergrupper. Brugergruppen tale-, stemme- og sprogvanskeligheder skiller sig ud ved slet ikke at modtage tilbud på tværs af sektorer. Gruppe 4: Flere amtskommunale institutioner, få eksterne leverandører og tilbud på tværs af sektorer I denne kategori er tre amter, Ringkøbing, Vestsjælland og Vejle, samt Københavns Kommune. De to førstnævnte amter rapporterer, at de har seks amtskommunale institutioner, Vejle har fire, mens Københavns Kommune har fire kommunale institutioner. Ringkøbing Amt samarbejder med to oplysningsforbund, der varetager undervisning af personer med læse-/stavevanskeligheder og motoriske vanskeligheder. Vejle Amt har en aftale med Dansk Blindesamfunds kursuscenter Fuglesang, som underviser personer med synsvanskeligheder, men derudover står amtets egne institutioner for undervisningen. I Vestsjællands Amt er der ingen aftaler med eksterne leverandører. Der har tidligere været et samarbejde med Kolonien Filadelfia, der er et lands- og landsdelsdækkende tilbud til børn, unge og voksne med epilepsi. I Vestsjællands Amt har der været en aftale med Kolonien Filadelfia om et dagtilbud (dagskole), men dette tilbud varetages nu af Tale-, Høre- og Synsinstituttet. Vestsjællands Amt kan med sine egne tilbud dække alle brugergrupper med undtagelse af de voksne brugere med udviklingsforstyrrelser, som også sjældent er at finde i voksenspecialundervisningssystemet. De to andre amter rapporterer, at alle brugergrupper er dækket af målrettede tilbud inklusiv voksne med udviklingsforstyrrelser, herunder autisme. For alle tre amter tilbydes der ydelser på tværs af sektorer i et vist omfang. Dette er mest udtalt for Vestsjællands Amt, hvor det kun er IKTundervisning og support for bevægelseshandicappede samt holdundervisning for hørehæmmede og åbent værksted for personer med talevanskeligheder, der slet ikke foregår på tværs af sektorer. Københavns Kommune har tre kommunale institutioner: Center for Voksenspecialundervisning, Københavns Kommunes VUC (ordblinde) samt Ungdomsskolen i Utterslev. Derudover benytter Københavns Kommune fire eksterne leverandører: Specialundervisningsinstitutionen i Københavns Amt (SUKA), Hovedstadens ordblindeskole samt Blindeoplysningsforbundets undervisningstilbud til blinde. Der henvises også til Dansk Blindesamfunds kursuscenter Fuglesang i Vejle, som underviser personer med synsvanskeligheder. Der er et tilbud til alle brugergrupper i kommunen, hvor alle tilbud tilbydes på tværs af sektorer i det omfang brugerne har behov herfor. 61

65 Gruppe 5: Flere amtskommunale institutioner, mange eksterne leverandører og tilbud på tværs af sektorer Fyns, Århus, Københavns og Nordjyllands amter hører alle til denne kategori. De har alle mellem syv og ti amtskommunale institutioner, der varetager forskellige opgaver inden for specialundervisningen for voksne. Fyns Amt driver ud over et specialundervisningscenter for voksne et tale-/høreinstitut, en synsrådgivning og den landsdækkende Nyborgskole for unge døve og hørehæmmede. Nordjyllands Amt noterer ti driftsoverenskomster med selvejende institutioner og oplysningsforbund 61. Oplysningsforbundene står for undervisning af personer med læse-/stavevanskeligheder, mens SIND underviser sindslidende og Dansk Blindesamfund folk med synsvanskeligheder. I Københavns Amt er der aftaler med otte eksterne leverandører, herunder en række oplysningsforbund. 62 I Fyns Amt og i Århus Amt er der aftaler med syv leverandører, og begge steder varetager oplysningsforbundene undervisning af folk med læse-/stavevanskeligheder og bevægelsesvanskeligheder og i Fyns Amt også generelle vanskeligheder. Nordjyllands og Fyns amter har tilbud til alle brugergrupper. Fyns Amt fremhæver, at de også har tilbud til flygtninge/indvandrere med særlige behov. Københavns og Århus amter har ikke tilbud til brugere med udviklingsforstyrrelser, men dækker de øvrige grupper. Det er kun Nordjyllands og Århus amter, der har angivet, at tilbuddene går på tværs af sektorer. Det gør de for de fleste tilfælde i nogen eller i høj grad og for få i lav grad. I Århus Amt går IKT-undervisning og åbent værksted for personer med sent erhvervet hjerneskade slet ikke på tværs af sektorer. Københavns Amt lægger i sin definition af specialundervisning for voksne vægt på, at deltagerne også skal lære at klare sociale og personlige udfordringer, hvilket betyder, at socialsektoren også kan være inde over specialundervisningen Henvendelser og organisering af visitationen Vi har i spørgeskemaundersøgelsen blandt amterne og institutionerne spurgt til, hvor de forskellige brugergrupper typisk henvises fra. Overordnet set gælder det for alle amter, at det for de bevægelses- og kommunikationshandicappede typisk er brugeren, der henvender sig, mens henvendelser og undervisningsbehov hos udviklingshandicappede og personer med sent erhvervet hjerneskade typisk foretages af pårørende eller andre end brugeren selv. Der er dog også en tendens til, at henvendelsesmønstret er bestemt af amtets organisering. For amterne i gruppe 1 og 5 er der ikke noget mønster i, hvor henvendelserne sker fra. De amter, hvor der enten er meget få eller rigtig mange institutioner, kan henvendelsen således ske fra mange forskellige sider. For de resterende grupper er der dog nogle tendenser. Viborg Amt, som er alene i gruppe 2 med få amtskommunale institutioner og mange eksterne leverandører samt ingen tværsektorale tilbud, har flere hen- 61 Det er syv færre end de havde i 2003 (Amternes specialundervisning for voksne status og forventninger, 2003, Amtsrådsforeningen, september 2003, p. 7). 62 Københavns Amt har i besvarelsen af spørgeskemaet angivet, at de eksterne leverandører varetager alle de opstillede opgaver. Ifølge Amtsrådsforeningen varetages knap en fjerdedel af den samlede specialundervisning for voksne i Københavns Amt af private initiativtagere. 62

66 vendelser fra de praktiserende læger og speciallægerne end de øvrige amter. Det kan skyldes, at undervisningen ikke går på tværs af sektorer, og at lægerne derfor henviser til amtet i flere tilfælde. Det er de bevægelses- og kommunikationshandicappede samt sindslidende, der henvises fra de to typer læger. Også udviklingshæmmede samt personer med sent erhvervet hjerneskade henvises fra speciallægerne. For de amter, der befinder sig i gruppe 3, kommer der mange henvendelser fra andre aktører, hvilket kan forklares med, at amterne i gruppe 3, der udbyder tilbud på tværs af sektorer, har få amtskommunale institutioner, og anvender mange leverandører. For de amter, der befinder sig i gruppe 4, kommer der færre henvendelser, hvilket modsat kan forklares med, at amterne i gruppe 4 har få eksterne leverandører og mange amtskommunale institutioner. I spørgeskemaundersøgelsen blandt institutionerne har vi spurgt om, hvem der henvender sig til specialinstitutionerne. Resultaterne af dette spørgsmål fremgår af tabel

67 Tabel 2.29 Institutioner: Hvem henvender sig om visitation til specialundervisning? Brugergruppe Det er brugeren selv, der henvender sig Det er de pårørende, der henvender sig Læse-/stavevanskeligheder 87 % 27 % Bevægelses-/motoriske vanskeligheder 76 % 32 % Synsvanskeligheder 80 % 40 % Hørevanskeligheder 76 % 29 % Tale-, stemme- og sprogvanskeligheder 73 % 46 % Sindslidende 73 % 15 % Udviklingsforstyrrelser (eks. ADHD, socialt emotionelle forstyrrelser etc.) Generelle vanskeligheder (eks. udviklingshæmmede, sent udviklede etc.) Sent erhvervet hjerneskade 32 % 66 % Andet typisk for gruppen 58 % fra kommunen 28 % fra person fra sygehuset 45 % fra kommunen 48 % fra person fra sygehuset 55 % fra person fra sygehuset 62 % fra kommunen 20 % 64 % 80 % fra kommunen 50 % fra person fra brugerens bo- eller 19 % 57 % aktivitetstilbud/job 42 % fra henholdsvis sygehuset og kommunen Antal besvarelser Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutioner. Det har været muligt at angive flere svar og derfor summer procenttallet ikke til 100. Procenttallet er et udtryk for, hvor mange procent af det samlede antal besvarelser for den enkelte brugergruppe, der har krydset af for den givne svarmulighed. Der kan dog sættes flere kryds ud fra samme brugergruppe. Det vil eksempelvis sige, at der er 87 procent af de 45 institutioner, der har tilbud til personer med læse-/ stavevanskeligheder, der angiver, at det er brugeren selv, der henvender sig om et tilbud. Der er samtidig 58 procent af de 45 institutioner, der har tilbud til personer med læse-/stavevanskeligheder, der angiver, at det også kan være kommunen, som henvender sig om et tilbud til brugeren. Totalbesvarelserne er forskellige, fordi det kun har været muligt at svare for brugergruppen, hvis institutionen har et tilbud til den pågældende brugergruppe. Generelt er det brugeren selv, der henvender sig til specialundervisningsinstitutionerne. Der er imidlertid forskel på, hvem der ud over brugeren selv ellers henvender sig. For de sindslidende er det eksempelvis hyppigt kommunen, der henvender sig til amtet med ønsket om et tilbud til gruppen, mens det for personer med hørevanskeligheder hyppigt er sygehuset, der henvender sig til amtet med ønsket om et tilbud. Den tydeligste tendens er, at brugeren selv henvender sig, når det drejer sig om specialundervisning til brugere med eksempelvis synsvanskeligheder, motoriske vanskeligheder og læse-/stavevanskeligheder, mens det er pårørende eller professionelle, der i højere grad henvender sig, når det drejer sig om personer med udviklingsforstyrrelser, generelle vanskeligheder eller sent erhvervet hjerneskade

68 Rambøll Management finder det overraskende, at det i langt overvejende grad er brugerne selv, der henvender sig. Dette kræver, at brugerne er bevidste om, at de kan få stillet et tilbud til rådighed. Det forhold, at brugerne henvender sig hyppigst, kan give overvejelser om, hvorvidt de mindre aktive og vidende brugere kender til de amtslige tilbud. Dette er ikke undersøgt i nærværende kortlægning, men problemstillingen nævnes også i kortlægningen fra 2003, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. 63 I de to spørgeskemaundersøgelser har vi endvidere spurgt til, hvem der typisk visiterer til et tilbud. Det fremgår, at visitationen i samtlige amter generelt foretages på institutionerne, eksempelvis af en institutionsleder, afdelingsleder eller en underviser (lærer). Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt institutionerne vedrørende visitation er illustreret i nedenstående Tabel 2.30: Tabel 2.30 Institutioner: Hvem visiterer typisk til et tilbud? Brugergruppe Lærer Amtslig visitator Institutionsleder Afdelingsleder Faggruppelærer Visitationsudvalg Antal besvarelser Læse-/stavevanskeligheder 36 % 31 % 20 % 42 % 9 % 9 % 45 Bevægelses-/ motoriske vanskeligheder 44 % 28 % 12 % 40 % 8 % 8 % 25 Synsvanskeligheder 40 % 20 % 25 % 45 % 15 % 20 % 20 Hørevanskeligheder 38 % 38 % 19 % 38 % 14 % 10 % 21 Tale-, stemme- og sprogvanskeligheder 23 % 59 % 23 % 32 % 5 % 14 % 22 Sindslidende 37 % 62 % 15 % 15 % -- 4 % 26 Udviklingsforstyrrelser (eks. ADHD, socialt emotionelle forstyrrelser etc.) 48 % 56 % 4 % 16 % 4 % 16 % 25 Generelle vanskeligheder (eks. udviklingshæmmede, sent udviklede etc.) 48 % 41 % 2 % 14 % 14 % 17 % 42 Sent erhvervet hjerneskade 29 % 53 % 16 % 18 % 8 % 5 % 38 Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutioner. Det har været muligt at angive flere svar og derfor summer procenttallet ikke til 100. Procenttallet er et udtryk for, hvor mange procent af det samlede antal besvarelser for den enkelte brugergruppe, der har krydset af for den givne svarmulighed. Der kan dog sættes flere kryds ud fra samme brugergruppe. Det vil eksempelvis sige, at der 36 procent af de 45 institutioner, som har tilbud til personer med læse-/stavevanskeligheder, der angiver, at institutionslederen visiterer til tilbuddet. Der er samtidig 31 procent af institutionerne af de 45 institutioner, som har tilbud til personer med læse-/ stavevanskeligheder, der angiver, at det også kan være afdelingslederen, som visiterer til tilbuddet. Totalbesvarelserne er forskellige, fordi det kun har været muligt at svare for brugergruppen, hvis institutionen har et tilbud til den pågældende brugergruppe. Tabel 2.30 viser, at det i overvejende grad er afdelingsledere og lærere, der foretager visitationen af brugerne. Der kan dog konstateres forskelle, når det drejer sig om personer med bevægelses-/motoriske vanskeligheder, synsvanskeligheder og personer med generelle vanskeligheder. I de tilfælde varetager institutionslederne hyppigere visitationen. Dette kan for de to førstnævnte brugergrupper forklares med, at der er mange ældre i denne gruppe, og visitationen er mindre individuel. 63 Specialundervisning for voksne, Danmarks Evalueringsinstitut,

69 Samlet set tegner der sig et billede af en klar decentral visitationsprocedure, hvor visitationen foregår på den enkelte institution, eksempelvis af en institutionsleder (forstander) eller underviserne. Caseeksempel på visitationsprocedurer I Roskilde Amt betragtes visiteringen som en form for kontrakt mellem elev og undervisningssted. Elevens behov afdækkes, og der lægges en undervisningsplan, som efterfølgende evalueres. Dette foregår på de enkelte undervisningssteder. Den kompenserende undervisning for ordblinde i Roskilde Amt varetages af henholdsvis CSU og AOF. CSU tilbyder eneundervisning til de deltagere, som er meget svært ordblinde, og AOF tilbyder holdundervisning til de resterende. For at sikre, at en elev får det rigtige tilbud, har CSU og AOF etableret et samarbejde, hvor de er i gang med at udarbejde en fælles visitationsprofil, de vil anvende, når en ny elev henvender sig. Det kan således være, at AOF må henvise eleven til undervisning på CSU og omvendt. Der blev i spørgeskemaundersøgelserne endvidere spurgt til, hvem der afslutter et undervisningsforløb. Institutionernes svar er illustreret i nedenstående Tabel 2.31: Tabel 2.31 Institutioner: Hvem afslutter et specialundervisningsforløb? Brugergruppe Brugeren selv Læreren/ underviseren Andet typisk for gruppen Antal besvarelser Læse-/stavevanskeligheder 73 % 84 % Bevægelses-/motoriske vanskeligheder 84 % 76 % 11 % kommunen Synsvanskeligheder 60 % 85 % 20 Hørevanskeligheder 67 % 86 % Tale-, stemme- og sprogvanskeligheder 64 % 86 % 10 % kommunen Sindslidende 73 % 73 % 26 Udviklingsforstyrrelser (eks. ADHD, socialt emotionelle forstyrrelser etc.) 64 % 68 % Generelle vanskeligheder (eks. udviklingshæmmede, sent udviklede etc.) 50 % 64 % Sent erhvervet hjerneskade 63 % 68 % Kilde: Rambøll Management, survey blandt institutioner. 24 % kommunen 17 % kommunen 16 % pårørende Det er i overvejende grad brugerne selv og underviserne, der afslutter tilbuddet. Data fra casestudierne indikerer, at afslutningen af tilbuddet i praksis sker i en dialog mellem bruger og underviser. For nogle grupper er kommunen også involveret i afslutningen af et forløb. Kun for gruppen af personer med sent erhvervet hjerneskade er de pårørende inddraget i væsentligt omfang

70 2.3.3 Delkonklusion 3: Organisering af og visitation til specialundervisning Opsummerende om organisering af og visitation til specialundervisning for voksne i amterne kan det konstateres: At amterne overordnet set kan grupperes i forskellige måder at organisere specialundervisningen på, men i varetagelsen af det konkrete undervisningstilbud er det meget vanskeligt at tegne et entydigt billede. Organiseringen og varetagelsen af specialundervisningen er meget forskelligartet. Der synes eksempelvis ikke at være et entydigt billede af, hvilke typer af opgaver oplysningsforbundene varetager efter overenskomst, og hvilke typer af opgaver de amtskommunale institutioner varetager. Dog skiller Viborg Amt sig ud ved at have en entydig organisatorisk opdeling af den kompenserende og den hensyntagende undervisning, samt af hvilke opgaver de amtskommunale institutioner varetager, og hvilke opgaver oplysningsforbundene varetager. Store dele af tilbuddet i oplysningsforbundene gives dog stadig i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. At visitationen til undervisningstilbuddene i høj grad er decentralt organiseret, og der eksisterer ingen entydige afgrænsninger af specialundervisningen, hvilket giver rum for en høj grad af uensartet og subjektiv vurdering af, hvornår der er tale om et undervisningstilbud i henhold til Lov om specialundervisning for voksne, og hvornår tilbuddet skal afsluttes. At det typisk er brugeren selv, der henvender sig med et ønske om et undervisningstilbud. Der er dog forskelle mellem brugergrupperne. Personer med eksempelvis synsvanskeligheder, motoriske vanskeligheder og læse-/stavevanskeligheder henvender sig hyppigst selv, mens det er pårørende eller professionelle, der i højere grad henvender sig, når det drejer sig om personer med udviklingsforstyrrelser, generelle vanskeligheder eller sent erhvervet hjerneskade. At det typisk er medarbejdere (forstandere, undervisere) fra de enkelte institutioner, der visiterer til undervisningstilbuddet, og det er typisk underviser og brugeren, der decentralt vurderer, om et tilbud skal afsluttes. Denne decentrale visitationsstruktur illustrerer efter Rambøll Managements vurdering et centralt problem for specialundervisningen for voksne, fordi det i høj grad bliver op til institutionsledere og undervisere at vurdere brugerens behov for et tilbud. Samtidig er det typisk underviseren og brugeren selv, der skal vurdere, om et undervisningstilbud skal afsluttes eller fortsættes. Dette udgør mest et problem for de længerevarende forløb end for de kortere forløb, hvor ydelsen er relativ nem at afgrænse. Da der ikke eksisterer nogen entydig definition af, hvad specialundervisning er, og derved heller ikke en entydig afgrænsning af, hvornår et tilbud er et specialundervisningstilbud, et alment dannende tilbud eller et socialt tilbud, kan det betyde, at det i høj grad bliver den enkelte institution og underviser, der definerer, hvad der kan bestemmes som specialundervisning. Dette kan være et problem for brugerne, fordi der kan opstå stor variation i, om der kan tilbydes et undervisningstilbud i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. Endelig kan det blive deltagernes og undervisernes personlige forhold, der afgør om et tilbud skal afsluttes eller ej. I næste kapitel behandles denne problematik i forhold til afgrænsninger af specialundervisningen for voksne. 67

71 3. Overvejelser om afgrænsning af specialundervisning for voksne i fremtiden Som nævnt i afsnit 1.2 fremgår det af aftalen om strukturreformen, at der skal ske en kortlægning af de opgaver, som i dag varetages i henhold til Lov om specialundervisning for voksne med henblik på at vurdere muligheden for, at nogle specialundervisningstilbud for voksne mere hensigtsmæssigt kan overflyttes til andet regi. Det kunne, som nævnt i aftalen, eksempelvis dreje sig om taleundervisning som følge af en sent erhvervet hjerneskade og elementer fra specialundervisningens tilbud til personer med bevægelses-, syns- eller hørevanskeligheder, personer med tale, stemme- eller sprogvanskeligheder, personer med generelle indlæringsvanskeligheder, og personer med psykiske vanskeligheder 64. På baggrund af kortlægningens resultater af amternes og institutionernes praksis (se det foregående kapitel 2) og en juridisk analyse af lovgrundlaget præsenterer vi i nærværende kapitel en vurdering af, hvordan den kompenserende specialundervisning for voksne kan defineres og afgrænses, samt hvilke tilbud og ydelser, der ligger i et grænsefelt i forhold til bestemmelserne i Lov om specialundervisning for voksne (samt bekendtgørelsen og vejledningen hertil). Vores vurderinger af hensigtsmæssigheden af en anden type afgrænsning end det, der er tilfældet i den eksisterende lovgivning og praksis, kan herved danne grundlag for beslutning om eventuelle fremtidige justeringer af den dækning, Lov om specialundervisning for voksne skal have. Analysen inkluderer ikke et fokus på tilgrænsende og alternativ lovgivning, hvorfor det ikke indgår i vurderingen, hvilken specifik ændring af anden lovgivning der måtte være nødvendig som konsekvens af afgrænsning af Lov om specialundervisning for voksne. Det skal indledningsvis nævnes, at et grundlag for overvejelserne er, at kommunerne med kommunalreformen får fuldt myndigheds- og finansieringsansvar for både det sociale område og voksenspecialundervisningsområdet. Endvidere skal det nævnes, at i de tilfælde, hvor vi henviser til, at opgaverne kan løses i regi af oplysningsforbundene og i henhold til folkeoplysningsloven, er der en række forudsætninger, der skal være opfyldt, for at dette kan gøres. Det kræver, at oplysningsforbundene udbyder tilbuddet, og at der kan oprettes hold. Endelig må der påregnes en mindre egenbetaling for deltagerne, idet de offentlige (kommunale) tilskud ikke dækker de fulde omkostninger. Endelig skal det nævnes, at der i praksis gives undervisning og rådgivning i forhold til eksempelvis personer med bevægelses-/motoriske vanskeligheder, hørevanskeligheder eller synsvanskeligheder i brugen af hjælpemidler, hvilken betydning disse har for hverdagen, og hvordan der kan kompenseres for deltagernes handicap i relation hertil. Bevilling af hjælpemidler gives i henhold til Lov om social service 65, hvortil der også kan gives støtte til vedligeholdelse af hjælpemidlerne og praktisk instruktion i dagligdagen. Den økonomiske bevilling af hjælpemidler hører altså under Lov om Social Service, mens der i henhold til Lov om specialundervisning for voksne tilbydes undervisning og rådgivning i brugen af hjælpemidler og konsekvenserne af hjælpemidlet for dagligdagen. Det kan i praksis i nogle tilfælde være vanskeligt at definere grænsen for, hvornår der er tale om simpel instruktion i brugen af hjælpemidler i forbindelse med bevilling af disse og mere omfattende rådgivning. Dette skyldes også, at en del amter har samlet bevillingen af hjæl- 64 Aftale om strukturreform, juni 2004, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, s Lov om Social Service, LBK nr. 573 af 24/06, 97 og

72 pemidler i henhold til Lov om social service og undervisning/rådgivning i henhold til Lov om specialundervisning for voksne på samme sted (f.eks. kommunikationscentre), og at det kan være de samme personer, som hjælper med bevillingen og samtidig underviser. 3.1 Forslag til specifik afgrænsning af specialundervisningen for voksne Juridisk grundlag og afgrænsning Som det fremgår af afsnit 1.2, kan Lov om specialundervisning for voksne karakteriseres som en rammelov, hvor amterne i høj grad har mulighed for at fastlægge karakteren, indholdet og omfanget af specialundervisningen for voksne. Loven, bekendtgørelsen og vejledningen indeholder nogle definitoriske bestemmelser, men der er ikke udarbejdet retningslinjer, læseplaner eller standarder, der sætter meget specifikke bestemmelser for indholdet i specialundervisningen for voksne. I loven er det angivet, at undervisningen skal være kompenserende (afhjælpe eller begrænse virkninger af et handicap), men at der i tilknytning til den kompenserende undervisning kan etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap 66. I bekendtgørelsen til Lov om specialundervisning for voksne er der imidlertid angivet nogle præciseringer af, hvad målet for specialundervisning for voksne er, samt hvad indholdet skal være. I bekendtgørelsens 1 står der: 1. Målet med kompenserende specialundervisning og specialpædagogisk bistand for voksne er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagerens handicap. Stk. 2. Undervisningen og den specialpædagogiske bistand skal fremme deltagerens mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. Stk. 3. Undervisningen og den specialpædagogiske bistand skal forbedre deltagerens funktionelle færdigheder, herunder personlige kvalifikationer. Stk. 4. Undervisningens indhold skal være tilpasset den enkelte deltagers forudsætninger, færdigheder og behov. Stk. 5. Amtsrådet skal sørge for, at der før undervisningen begyndes, udfærdiges en plan, hvor undervisningens mål og indhold beskrives, jf. stk. 4. Stk. 6. Der kan etableres fagundervisning, der er tilrettelagt under hensyntagen til deltagerens handicap, som en del af det samlede undervisningstilbud, hvis formålet med undervisningen gør det nødvendigt. 67 Endvidere defineres kompenserende specialundervisning i Vejledningen på følgende måde 68 : Ved kompenserende specialundervisning forstås en fremadskridende, målrettet undervisning, der tilrettelagt efter den enkeltes behov og muligheder sigter mod en afhjælpning eller begrænsning af virkningerne af det pågældende handicap. Målet er at udvikle og 66 Se LBK nr. 658 af 03/07/ Se bekendtgørelse om specialundervisning for voksne og læsekurser for voksne mv. BEK nr. 838 af 11/11/ Vejledning om specialundervisning for voksne VEJ nr af 01/12/

73 forbedre deltagerens fysiske, psykiske eller sociale handlemuligheder, således at denne bliver i stand til at leve en tilværelse så nær det normale som muligt. Og endvidere om hensyntagende specialundervisning: I modsætning til den kompenserende undervisning, der er en funktionsundervisning, er den hensyntagende specialundervisning en ren fagundervisning. 69 Det er Rambøll Managements vurdering, at særligt bekendtgørelsens stk. 1, 2, 4 og 6 er relativt bredt formuleret i relation til at afgrænse lovens anvendelse. Det betyder, at mange forskellige tilbud til handicappede kan defineres som specialundervisning. Eksempelvis kan et botræningstilbud til udviklingshæmmede, der kan gives i henhold til Lov om social service, også siges at afhjælpe eller begrænse virkninger af et handicap og fremme deltagerens mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. Særligt stk. 3 og 5 afgrænser specialundervisning for voksne, idet det her slås fast, at undervisningstilbuddet skal: Forbedre deltagerens funktionelle færdigheder, herunder personlige kvalifikationer Være planlagt (der skal før undervisningen påbegyndes, udfærdiges en plan) I planen skal undervisningens mål og indhold beskrives. Endvidere er stk. 1 afgrænsende på den måde, at det slås fast, at specialundervisningen for voksne er kompenserende. Der kan, som det fremgår af lovens 1, som en del af det samlede undervisningstilbud etableres hensyntagende undervisning. Baseret på en analyse af loven, bekendtgørelsen og vejledningen er det Rambøll Managements vurdering, at intentionerne er, at den hensyntagende undervisning skal have et kompenserende sigte eller indgå som et relevant tilbud i det samlede tilbud, der primært er kompenserende, for at tilbuddet kan gives i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. I en vurdering af hvorvidt et specifikt tilbud klart kan afgrænses som hørende under Lov om specialundervisning for voksne, skal det konkret afvejes hvordan disse forudsætninger er søgt opfyldt. Kortlægningen viser, at praksis i amter og institutioner for definition af nogle ydelser til nogle målgrupper er forskellig, hvilket understøtter, at der er en usikkerhed om dele af det område, loven dækker. I nedenstående afsnit præsenteres et forslag til en ydelsesspecifik afgrænsning Ydelsesspecifik afgrænsning af specialundervisning for voksne med afsæt i juridisk grundlag og praksis i amter og institutioner Med udgangspunkt i de eksisterende bestemmelser og på baggrund af resultaterne af kortlægningen, der viser, at amter og institutioner ikke har ensartede definitioner på alle tilbud og ikke har et ensartet indhold i alle tilbud, er det Rambøll Managements vurdering, at de eksisterende tilbud befinder sig i et spændingsfelt mellem 1) kerneydelser, der klart ligger inden for bestemmelserne i Lov om specialundervisning for voksne og den tilhørende bekendtgørelse og vejledning; og 2) grænseydelser, hvor praksis viser forskelle i definitioner, afgrænsning og indhold amterne imellem, der kan betyde, at tilbuddet afgrænses fra lovens bestemmelser, eller hvor amters og institutioners praksis indikerer, at tilbuddet kunne høre hjemme under anden lov- 69 Vejledningen: Til Bekendtgørelsens 7, stk. 3, s

74 givning end Lov om specialundervisning for voksne, og at en klar definitorisk afgrænsning vil kunne medføre, at tilbuddet kunne afgrænses fra lovens bestemmelser. I det følgende vil vi gennemgå de forskellige ydelser fordelt efter brugergruppe med henblik på at analysere og vurdere, hvilke typer af tilbud og ydelser, der kan defineres som kerneydelser i henhold til Lov om specialundervisning for voksne; og hvilke typer der kan defineres som værende i et grænsefelt ud fra den givne praksis Læse-/stavevanskeligheder Som det fremgår af kortlægningens afsnit , er undervisningstilbuddet til brugergruppen med læse-/stavevanskeligheder det tilbud, som er mest målrettet mod deltagelse i erhvervslivet og uddannelsessystemet sammenlignet med undervisningstilbud til andre brugergrupper. Der er blandt amterne en generel enighed om, at hovedparten af tilbuddene til denne brugergruppe klart kan defineres som kompenserende specialundervisning set i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. Som nævnt tidligere overføres ordblindeundervisningen for voksne i forbindelse med kommunalreformen til staten og varetages af VUC. Dette betyder også, at størstedelen af brugergruppen i fremtiden vil modtage undervisning i henhold til Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Det betyder endvidere, at de personer, der efter kommunalreformen vil kunne modtage et undervisningstilbud i henhold til Lov om specialundervisning for voksne har andre behov end ordblindeundervisning. Læse-/stavevanskeligheden vil sandsynligvis være en del af eller en følgevirkning af et andet handicap som eksempelvis en sent erhvervet hjerneskade. Kortlægningen af udmøntningen af den eksisterende lovgivning peger på, at en ydelse som åbent værksted i den praktiske udformning og afhængig af det konkrete indhold kan befinde sig i det, vi definerer som grænsefeltet i forhold til kerneydelsen, jf. også bestemmelserne i bekendtgørelsen. Åbent værksted er en lærerstøttet aktivitet, hvor brugerne kan komme inden for et tidsrum og få rådgivning, herunder om vedligeholdelse af færdigheder. Det kan ligeledes være det sted, hvor deltagerne første gang retter henvisning om et undervisningstilbud. Denne ydelse kan gives i henhold til Lov om specialundervisning for voksne og defineres som specialpædagogisk bistand, men åbent værksted kan ikke defineres som undervisning i strikt forstand, da det ikke er muligt at opstille mål for undervisningen, eller mere konkret definere et indhold i undervisningen. Den rådgivning og vejledning, der foregår i regi af Åbent værksted, kan gives indenfor rammerne af lovgivningen, men hvis indholdet er et mere ustruktureret og løst samvær, hvor det kan være vanskeligt at definere et klart formål med aktiviteten, er det vores vurdering, at ydelsen i de tilfælde vil befinde sig i et grænsefelt i henhold til bestemmelserne i lovgivningen. Enkelte amter udbyder da heller ikke åbent værksted som kompenserende specialundervisning. Det er Rambøll Managements vurdering, at såfremt åbent værksted for personer med læse-/stavevanskeligheder skal afgrænses fra Lov om specialundervisning for voksne, skal det primært ske med henvisning til bekendtgørelsens 1, stk. 5 om, at der før undervisningen begyndes, skal udfærdiges en plan for undervisningens mål og indhold. Fordelen herved vil være, at tilbuddet afgrænses mere stringent. Ulempen er, at nogle brugergrupper måske 70 Brugergruppen med udviklingsforstyrrelser gennemgås ikke specifikt, da data i kortlægningen ikke har givet anledning til overvejelser om flytning af ydelser. Åbent værksted er dog en undtagelse. Denne ydelseskategori gennemgås imidlertid under andre brugergrupper. 71

75 fratages et fleksibelt tilbud, hvor der er åben mulighed for at få rådgivning og vejledning Bevægelses-/motoriske vanskeligheder Tilbuddene til personer med bevægelses-/motoriske vanskeligheder er et område, hvor usikkerheden om, hvad der er kompenserende undervisning, hvad der er træning/genoptræning, og hvad der er vedligeholdelse, er tydelig. Som det fremgår af afsnit 2.1.3, anvendes der på dette område en relativt høj andel undervisningstimer som specialpædagogisk bistand (ca. 1/4 af timerne gives som specialpædagogisk bistand), hvilket bl.a. kan være fysioterapi. Ligeledes er en stor del af deltagerne i undervisningen ældre, hvor målet for nogle af deltagere er at vedligeholde bevægeapparatet mere end decideret at kompensere for et handicap og forbedre nogle funktionelle færdigheder. Som en konsekvens heraf er der eksempelvis amter, som definerer en max-grænse for bevægelsesundervisningen, hvor logikken er, at hvis der ikke længere kan defineres udvikling af de funktionelle færdigheder inden for denne max-grænse, skal tilbuddet ikke gives i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. Det er Rambøll Managements vurdering, at hvis undervisning for personer med bevægelses-/motoriske vanskeligheder, skal afgrænses fra Lov om specialundervisning for voksne (i de tilfælde hvor sigtet med undervisningen snarere er at vedligeholde bevægeapparatet end at afhjælpe eller begrænse virkningerne af et handicap eller forbedre funktionelle færdigheder), kan det primært ske med henvisning til (og præcisering af) bekendtgørelsens 1, stk. 1 om at afhjælpe eller begrænse virkningerne af et handicap, og stk. 3 om, at deltagerens funktionelle færdigheder skal forbedres. Fordelen ved en sådan afgrænsning af specialundervisningen er, at lovens anvendelsesområde præciseres, og at deltagerne tilbydes relevante ydelser mere situationsnært til de øvrige tilbud, de modtager. Dette kunne eksempelvis være ældre brugere, der modtager bevægelsestræning på lokalcentre. Derudover varetager oplysningsforbundene også i dag den del af tilbuddet til personer med bevægelses- /motoriske vanskeligheder både i henhold til Lov om specialundervisning for voksne og folkeoplysningsloven. Oplysningsforbundene bør derved have den relevante faglige kompetence på området. Kortlægningen peger endvidere på, at der er amter, som ikke entydigt vil definere ydelser som rådgivning, afprøvning af hjælpemidler og support som decideret undervisning, fordi det ikke er muligt at opstille mål og tidsmæssige afgrænsninger for forløbene. Det er Rambøll Managements vurdering på baggrund af resultaterne i kortlægningen, at nogle typer af ydelser, som rådgivning i forhold til afprøvning af hjælpemidler, kan karakteriseres som værende i et grænsefelt i forhold til at kunne defineres som hørende under Lov om specialundervisning for voksne, såfremt aktiviteterne begrænser sig til rådgivning i relation til afprøvning af hjælpemidler. Og endvidere er der nogle typer af ydelser, som afprøvning af hjælpemidler, hvor der udelukkende er tale om instruktion, og bevilling af hjælpemidler samt support til personer med bevægelses- /motoriske vanskeligheder, som ikke kan karakteriseres som kompenserende specialundervisning i strikt forstand. Sådanne ydelser vil kunne gives i relation til den kommunale bevilling af hjælpemidler i henhold til Lov om social service, hvor der i relation hertil kan ske en viderevisitation til et undervisningstilbud, hvis der er behov herfor. I henhold til bekendtgørelsen om specialundervisning for voksne kan der argumenteres for, at sådanne tilbud kan siges at afhjælpe eller begrænse 72

76 virkninger af et handicap og give deltagerne mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet (og derved ligge inden for lovens rammer), ligesom det i henhold til vejledningens tekst i relation til bekendtgørelsens 7, stk. 3 om rådgivning og vejledning til deltageren kan siges at være relevante formål. Men det kan også i forhold til netop disse ydelser være vanskeligt at opstille et mål om at forbedre funktionelle færdigheder og/eller indledningsvis udarbejde en plan med konkrete mål og indhold, altså at leve op til bekendtgørelsens 1, stk. 5. Det er Rambøll Managements vurdering, at såfremt afprøvning (og rådgivning i relation hertil) af hjælpemidler og support for personer med bevægelses-/motoriske vanskeligheder skal afgrænses fra Lov om specialundervisning for voksne, skal det primært ske med henvisning til (og præcisering af) bekendtgørelsens 1, stk. 5 om, at der før undervisningen begyndes, skal udfærdiges en plan for undervisningens mål og indhold. Denne type af ydelser kunne i så fald fordeles, sådan at rådgivningen og supporten foregår tættere på borgeren, eksempelvis på kommunale lokalcentre, og afprøvning af hjælpemidler samt rådgivning i relation hertil gives i sammenhæng med bevilling af hjælpemidler eksempelvis i kommunalt regi. Fordelen ved en sådan afgrænsning af rådgivning, afprøvning af hjælpemidler og support fra specialundervisningen for voksne kan være, at lovens anvendelsesområde præciseres samt, at ydelserne gives i tættere sammenhæng med andre ydelser, som borgeren modtager i dagligdagen i kommunalt regi. Ulempen kan være, at vigtige ydelser for brugerne, ved at blive erlagt til andre lovgivningsområder, frarives fra Lov om specialundervisning for voksne, hvorefter en række andre ydelser gives. Dette kan opsplitte og sprede den faglige kompetence på feltet og sammenhæng i tilbuddet til borgeren. Endeligt fremgår det også af kortlægningens afsnit 2.1.3, at institutionerne også udbyder ydelser som pædagogisk afdækning og træning. For disse ydelser er målet afgørende for, om der er tale om undervisning i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. Træning og pædagogisk afdækning uden et klart mål om at kompensere for et handicap og om at forbedre funktionelle færdigheder vil således ikke kunne defineres som kompenserende specialundervisning. Der er eksempler fra amterne, hvor pædagogisk afdækning gives som en grundydelse løsrevet fra undervisningstilbuddet og i den sammenhæng derved ikke kan karakteriseres som et undervisningstilbud. Det er i denne sammenhæng også relevant at bemærke, at de hyppigste mål for tilbuddet til personer med bevægelses-/motoriske vanskeligheder, er et mål om forbedret livskvalitet (dette er det hyppigste mål angivet af 85 procent af institutionerne), personlig udvikling og vedligeholdelse af bevægeapparatet, hvilket kan understøtte argumentet om, at dele af tilbuddet til disse personer også kan udbydes som andet end kompenserende specialundervisning. Det er Rambøll Managements vurdering, at træning (typisk vedligeholdelse af bevægeapparatet) til personer med bevægelses-/motoriske vanskeligheder befinder sig i et grænsefelt i forhold til rammerne for Lov om specialundervisning for voksne. Dette er særligt begrundet i bekendtgørelsens 1, stk. 5 om, at der før undervisningen begyndes, skal udfærdiges en plan for undervisningens mål og indhold, samt stk. 1 og 3 om, at der ikke er tale om at afhjælpe eller begrænse virkningerne af et handicap, eller at forbedre funktionelle færdigheder. 73

77 Synsvanskeligheder Som det fremgår af afsnit 2.1.3, gives en stor andel af timerne (39 procent) til denne brugergruppe som specialpædagogisk bistand (rådgivning/vejledning). Der er således en relativ høj andel af timerne, som ikke er decideret undervisning. Resultaterne i kortlægningen peger på, at en ydelse som instruktion (udlån) af optiske hjælpemidler og afprøvning af hjælpemidler er ydelser, som ikke i alle amter defineres som kompenserende specialundervisning. Som nævnt kan der i henhold til Lov om social service bevilliges hjælpemidler. Det er på baggrund af kortlægningen Rambøll Managements vurdering, at disse ydelser falder uden for bestemmelserne i forhold til Lov om specialundervisning for voksne, såfremt der kun er tale om instruktion og bevilling af hjælpemidler. Nogle af de interviewede i casebesøgene argumenterede eksempelvis for, at afprøvning af hjælpemidler og instruktion til (udlån af) optiske hjælpemidler ikke kan defineres som kompenserende specialundervisning, fordi der i forhold til den type ydelser ikke er tale om deciderede og klart afgrænsede undervisningsforløb, hvor der kan opstilles mål for undervisningen. Derudover kan den rådgivning, der finder sted, have karakter af instruktion, hvor der ikke er tale om et decideret undervisningsforløb. Der er amter, som ikke giver instruktion til (udlån af) optiske hjælpemidler som en del af deres specialundervisning for voksne (jf. tabel 2.8), men i stedet som en del af bevilling af hjælpemidler på hjælpemiddelcentralen (eller synscentralen) i henhold til Lov om social service. Andre amter vil dog definere instruktion til (udlån af) optiske hjælpemidler som undervisning ud fra en betragtning om, at også personlig vejledning/rådgivning kan karakteriseres som kompenserende specialundervisning. Roskilde Amt har valgt at samle bevilling af hjælpemidler, udlån af optiske hjælpemidler og afprøvning af hjælpemidler på Center for Specialundervisning for at samle bevilling af hjælpemidler og undervisning det samme sted. Det er centerets synskonsulenter, der står for bevillingen af hjælpemidler. Andre amter har adskilt denne del fra specialundervisningsinstitutioner og placeret dette i forhold til bevilling af hjælpemidler (eksempelvis på hjælpemiddelcentraler). Det er Rambøll Managements vurdering, at såfremt instruktion (udlån) af optiske hjælpemidler og afprøvning af hjælpemidler for personer med synsvanskeligheder skal afgrænses fra Lov om specialundervisning for voksne, skal det primært ske med henvisning til bekendtgørelsens 1, stk. 5 om, at der før undervisningen begyndes, skal udfærdiges en plan for undervisningens mål og indhold. Det kunne overvejes at præcisere, at instruktion i forhold til brugen af de forskellige hjælpemidler ikke er kompenserende specielundervisning, idet der skal kunne formuleres et mål med undervisningen om at forbedre funktionelle færdigheder, at der skal kunne defineres et specifikt indhold i undervisningen, at der skal kunne udarbejdes en plan og være tale om et afgrænset forløb for, at der er tale om kompenserende specialundervisning. En fordel ved en sådan afgrænsning vil være, at lovens anvendelsesområde præciseres i forhold til den kompenserende specialundervisning, samt at undervisningen afgrænses i forhold til instruktion i brugen af hjælpemidler. Med kommunalreformen placeres driftsansvaret for de nuværende amtskommunale undervisningsinstitutioner (kommunikationscentre) med specialundervisning og specialpædagogisk bistand for personer med tale-, høreeller synsvanskeligheder i regionerne. Undervisningsinstitutionerne tilbyder også specialundervisning efter Lov om specialundervisning for voksne også ydelser efter Lov om social service (eksempelvis bevilling af hjælpemidler). 74

78 Derved placeres tilbuddet til brugere med kommunikationsvanskeligheder på én institution hos én myndighed. Som det fremgår af afsnit , gives der på enkelte institutioner også rådgivning til blinde i erhverv, eller der afholdes temagrupper for gravide og småbørnsforældre med synshandicap. Desuden afholdes der nogle steder gymnastik og svømning for folk med synsvanskeligheder. Særligt hvad de to sidste ydelser angår, er det ligeledes eksempler på tilbud, hvor det alt afhængigt af målet med undervisningen kan overvejes, om der er tale om specialundervisning. Der er eksempler i praksis, hvor undervisning til eksempelvis en blind, der skal lære at svømme eller dyrke idræt på trods af sit synshandicap, bliver karakteriseret som kompenserende specialundervisning eller som hensyntagende specialundervisning afhængigt af amt. Det er Rambøll Managements vurdering, at såfremt denne type aktiviteter for personer med synsvanskeligheder skal afgrænses fra Lov om specialundervisning for voksne, skal det primært ske med henvisning til bekendtgørelsens 1, stk. 5 og stk. 3 om, at der før undervisningen begyndes, skal udfærdiges en plan for undervisningens mål og indhold, og at undervisningen skal forbedre funktionelle færdigheder Hørevanskeligheder Kortlægningen peger på, at der særligt i forhold til tilbuddene til personer med hørevanskeligheder er ydelser, hvor det kan overvejes, om det er mest hensigtsmæssigt at give dem som kompenserende specialundervisning i henhold til Lov om specialundervisning for voksne eller i forhold til anden lovgivning. Kortlægningen peger på, at omkring halvdelen af timerne anvendes som specialpædagogisk bistand (se afsnit 2.1.3), hvilket indikerer, at en stor del af timerne ikke gives som decideret specialundervisning, men som rådgivning og vejledning. På baggrund af kortlægningen er det Rambøll Managements vurdering, at særligt den rådgivning og vejledning, som foregår i træffetiden, og høreapparatinstruktion er eksempler på ydelser i et grænsefelt, hvor det kan diskuteres, om der er tale om decideret kompenserende specialundervisning, der bør gives i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. Træffetid er en ydelse, der kan udbydes i henhold til Lov om Specialundervisning for voksne og kan være et første led (eksempelvis som afdækning og visitation) i et undervisningsforløb, men der er samtidig ikke tale om et decideret undervisningsforløb og indholdet i træffetiden kan være alt fra visitation, afdækning, praktisk hjælp, teknisk instruktion mv. Indhold i tilbuddet er altså afgørende for om det befinder klart indenfor rammerne af Lov om specialundervisning for voksne eller befinder sig i et grænsefelt. Som nævnt i kortlægningen udbydes træffetid i Århus Amt som en del af specialundervisningen for voksne, men selve træffetiden foregår lokalt i de forskellige kommuner ved hørepædagoger. Denne model anvendes også i andre amter. Træffetiden lokalt fungerer som et første visitationsled, hvor det vurderes om personen, der henvender sig, har behov for et undervisningstilbud, eller om personens problem kan håndteres med rådgivning/vejledning i situationen. Det kan med udgangspunkt i den valgte model i Århus Amt overvejes, om det vil være mere hensigtsmæssigt at placere den kompenserende specialundervisning for voksne i regi af kommunikationscentre (som nu), mens træffetid afgrænses fra specialundervisningen og placeres i kommunalt regi, for ældre eksempelvis på kommunale lokalcentre og i henhold til anden lovgivning. Den lokalt placerede træffetid kan (som i Århus modellen) fungere som et første visitationsled, hvor der kan ske en 75

79 viderevisitering til et specialundervisningstilbud, hvis der er behov herfor, eller problemet kan klares med rådgivning/vejledning lokalt. Det samme lidt uklare undervisningsformål gør sig gældende for høreapparatinstruktion, som både kan være rådgivning af teknisk karakter og rådgivning i forhold til tilvænningsproblemer i brugen af høreapparatet. Som nævnt i kortlægningen skelner man i Århus Amt mellem rådgivning af teknisk karakter, der ligger i regi af sundhedsvæsenet (audiologisk afdeling), mens det, der handler om brugen af høreapparater i dagligdagen (fx mundaflæsning, visuel kommunikation osv.), ligger under Høreinstituttet og specialundervisningen for voksne. Det kan overvejes i forhold til høreapparatinstruktion at præcisere, at opfølgende høreapparatstilpasninger og lignende tekniske tilpasninger skal varetages i henhold til Lov om social service (bevilling af hjælpemidler), mens undervisning i brugen af høreapparatet udbydes som specialundervisning i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. Det er Rambøll Managements vurdering, at såfremt træffetid og høreapparatinstruktion for personer med hørevanskeligheder skal afgrænses fra Lov om specialundervisning for voksne, skal det primært ske med henvisning til bekendtgørelsens 1, stk. 5 om, at der før undervisningen begyndes, skal udfærdiges en plan for undervisningens mål og indhold Sindslidende I tilbuddet til sindslidende er åbent værksted en ydelse, som på baggrund af resultaterne i kortlægningen umiddelbart kan være vanskelig at definere som undervisning. Åbent værksted er en art træffetid, hvor sindslidende kan få rådgivning og vejledning. Den rådgivning og vejledning der gives i regi af åbent værksted kan defineres indenfor rammerne af lovgivningen, men i praksis er der eksempler på, at indholdet i åbent værksted mere har karakter af samvær eller et alment dannende tilbud end decideret målrettet rådgivning mod at forbedre funktionelle færdigheder. Det er i forhold til den type af ydelse vanskeligt at definere et klart mål med ydelsen samtidig med, at der ikke indledningsvis udarbejdes en konkret plan med et defineret indhold. I de tilfælde er det vores vurdering, at det falder udenfor bestemmelserne i Lov om specialundervisning for voksne. Det er Rambøll Managements vurdering, at såfremt åbent værksted for sindslidende skal afgrænses fra Lov om specialundervisning for voksne, skal det primært ske med henvisning til bekendtgørelsens 1, stk. 5 om, at der før undervisningen begyndes, skal udfærdiges en plan for undervisningens mål og indhold. Derudover er det et område, hvor grænserne mellem den kompenserende specialundervisning, hensyntagende undervisning og et socialt tilbud til sindslidende, bliver flydende. På baggrund af kortlægningen kan det konstateres, at målene i forhold til undervisningstilbuddet til sindslidende typisk har primært fokus på den personlige og sociale udvikling (se afsnit ). De typiske primære mål for undervisningen er personlig udvikling og forbedret livskvalitet eller styrkelse af sociale kompetencer. Dette kan være relevante mål for undervisningen, men i bekendtgørelsen står, at undervisningen og den specialpædagogiske bistand skal forbedre funktionelle færdigheder, herunder personlige kvalifikationer, hvorfor disse socialt orienterede mål måske ikke i så høj grad bør være de primære mål, såfremt et tilbud skal kvalificere sig til at blive givet i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. 76

80 Som det fremgår af kortlægningen, er der eksempler på tilbud, der i dag gives i henhold til Lov om specialundervisning for voksne, men samtidig kan gives indenfor rammerne af Lov om social service. Som eksempel kan nævnes male- og terapikurser eller træning i at håndtere almindelige dagligdagssituationer. Sådanne tilbud kan gives i henhold til vejledningen 71, og disse tilbud kan karakteriseres som kompenserende specialundervisning, men det kan samtidig i praksis være vanskeligt præcist at skelne undervisningstilbud fra aktivitets- og samværstilbud, der kan gives i henhold til Lov om social service 72. Begge tilbud kan siges at afhjælpe virkninger af et handicap ved, at den sindslidende lærer af begå sig i sociale sammenhænge med sin sindslidelse. Som det også fremgår af kortlægningen, er der blandt nogle undervisere en erkendelse af, at der er tilbud til de sindslidende, hvor grænsen mellem den kompenserende specialundervisning, den hensyntagende specialundervisning og et socialt tilbud ikke altid er entydig. Det er Rambøll Managements vurdering, at det kan overvejes, om det i forhold til nogle tilbud til sindslidende vil være mere hensigtsmæssigt at tilbyde disse i henhold til Lov om social service og forpligte kommunerne på at stille et relevant tilbud til rådighed. Andre analyser peger på, at kommunerne har et relativt udbygget tilbud til netop sindslidende, og at kommunerne derfor burde være i stand til at stille et kvalificeret tilbud til rådighed 73. Derudover er det værd at tage i betragtning, at kommunerne med kommunalreformen får fuldt myndigheds- og finansieringsansvar for både det sociale område og specialundervisningsområdet for voksne, hvilket betyder, at kommunerne får mulighed for at tænke mere sammenhængende tilbud til eksempelvis sindslidende. En sådan afgrænsning vil have den fordel, at tilbuddet bliver stillet til rådighed lokalt og i sammenhæng med andre tilbud til brugeren, hvilket kan være en fordel for brugeren. Omvendt kan det være en ulempe, at brugeren ikke får et undervisningslignende tilbud, såfremt kommunerne ikke har mulighederne og kompetencerne til at varetage tilbuddet. En underviser nævnte i et interview, at en af grundene til at der gives et tilbud i regi af specialundervisning er, at kommunerne i amtet ikke (formodes at) kunne stille et relevant tilbud til rådighed. Det skal nævnes, at nogle undervisere samtidig påpeger, at særligt de mere kreative fag som tegneterapi er en god måde at hjælpe sindslidende til at få en mere velfungerende hverdag. Samtidig blev det også fremhævet, at det er godt for sindslidende at komme ud af behandlermiljøet og over i et undervisningsmiljø. Dette er argumenter imod en afgrænsning af området fra Lov om specialundervisning for voksne, idet der altså er risiko for, at et godt tilbud til sindslidende bortfalder, hvis nogle tilbud af social karakter afgrænses Følgevirkninger af sent erhvervet hjerneskade 74 Virkningerne af en sent erhvervet hjerneskade kan være forskellig. En følgevirkning kan være tabet af de kommunikative evner som nævnt i afsnit eller tab af de motoriske færdigheder som nævnt i afsnit Det skal nævnes, at med kommunalreformen varetages alle opgaver under indlæggelse af regionerne. Dette betyder også, at ansvaret for opgaver under 71 Vejledning om specialundervisning for voksne VEJ nr af 01/12/ Efter Servicelovens 87 (LBK 280, 04/05/2005, gældende) som bliver til Servicelovens 104 efter kommunalreformen (LBK /06/2005). 73 Se eksempelvis Evaluering af brugen af 111-planer, 2002, (PLS) Rambøll Management. 74 I kortlægningen gennemgås personer med tale-, stemme og sprogvanskeligheder samt sent erhvervet hjerneskade hver for sig. Kortlægningen peger imidlertid på, at der kan være undervisningstilbud, som kan afgrænses skarpere i forhold til personer, der har tale-, stemme- og sprogvanskeligheder som følge af en hjerneskade. 77

81 indlæggelse, som i dag varetages i henhold til Lov om specialundervisning for voksne, overføres til regionerne. Herved vil der være en del af tilbuddet til personer med sent erhvervet hjerneskadede, som i dag gives i henhold til Lov om specialundervisning for voksne, der i fremtiden ikke skal gives med hjemmel i denne lov. Nærværende kortlægning peger på, at en del af undervisning til personer med en sent erhvervede hjerneskade eller tale-, stemme- og sprogvanskeligheder som følge af en sent erhvervet hjerneskade foregår under indlæggelse (se eksempelvis afsnit ). 30 procent af institutionerne angiver eksempelvis for personer med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder (som følge af en sent erhvervet hjerneskade), at eneundervisningen i meget høj grad bliver tilbudt under indlæggelse. Det er ikke muligt i nærværende kortlægning at vurdere nærmere, hvilke konsekvenser dette vil få for indholdet i de tilbageværende tilbud, der gives i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. Kortlægningen peger på, at der i praksis kan være glidende overgang mellem genoptræning og kompenserende specialundervisning. Dette gør sig særligt gældende for afasi- og dysartripatienter, men det kan også være i forhold til personer, der har bevægelses-/motoriske vanskeligheder som følge af en sent erhvervet hjerneskade. Som illustration kan nævnes den måde, Roskilde Amt har organiseret samarbejdet med andre aktører omkring en afasiramt person. En borger, der rammes af afasi, starter fx med at modtage undervisning af CSU s (Center for Specialundervisning) lærere på sygehuset. Nogle af CSU s undervisere tager således ud på sygehusene og underviser i samarbejde med behandlingspersonalet. Undervisningen har typisk karakter af træning af kommunikative færdigheder, men amtet vil ikke definere dette som decideret specialundervisning, fordi der er tale om generhvervelse af nogle grundlæggende kommunikationsfunktioner, og fordi Roskilde Amt i deres afgrænsning af specialundervisning pointerer, at deltageren skal være bevidst om sin indsats for at opnå de opstillede mål for undervisningen. Denne bevidsthed vil ikke være til stede for en del af de afasiramte tidligt i deres sygdomsforløb. Den afasiramte overgår efter udskrivning til eneundervisning på CSU, hvor der modtages kompenserende specialundervisning. Når vedkommende er klar, kan han eller hun fortsætte på holdundervisning i CSU eller have en periode med kompenserende undervisning hos et oplysningsforbund. Oplysningsforbundene i Roskilde Amt udbyder kompenserende og hensyntagende specialundervisning for voksne, eksempelvis i forhold til afasiramte. Dette gøres under driftsoverenskomst. Det kan med udgangspunkt i den måde, hvorpå Roskilde Amt afgrænser et genoptrænings-/undervisningsforløb for afasiramte overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at afgrænse den del af undervisningstilbuddet, som har karakter af genoptræning, ved at pointere at deltageren skal være bevidst om sin indsats for at kunne opnå de opstillede mål for undervisningen. Derudover kunne det overvejes at pointere, at den kompenserende specialundervisning gives efter et afsluttet genoptræningsforløb. Kommunalreformen vil sandsynligvis løse en stor del af denne grænseflade/overgangsproblematik, i hvert fald hvad angår den form for genoptræning, der foregår under indlæggelse på hospitalet, idet opgaver med karakter af behandling og genoptræning under indlæggelse fremover varetages af regionerne, jf. ovenfor. Det er Rambøll Managements vurdering, at såfremt dele af tilbuddet til personer med eksempelvis tale-, stemme- og sprogvanskeligheder, som følge af sent erhvervet hjerneskade skal afgrænses fra Lov om specialundervisning for voksne, skal det ske med henvisning til bekendtgørelsens 1, stk

82 Endvidere kan det overvejes at pointere, at deltageren skal være bevidst om sin indsats for at opnå de opstillede mål for undervisningen. En fordel ved en sådan afgrænsning kan være, at der kommer et skarpere skel mellem den kommunale genoptræning og den kompenserende specialundervisning. Samtidig klargøres det, at kompenserende specialundervisning er en aktiv proces og et tilbud, som vælges til af brugeren, og hvor brugeren tager aktiv del i undervisningsforløbet. Kommunerne varetager allerede i dag genoptræning, bl.a. af ældre, og denne type tilbud er således etableret i den eksisterende kommunale struktur, hvor denne nye type afgrænsede ydelser vil kunne forankres. Herved vil de faglige kompetencer også blive forankret i et eksisterende miljø. Endvidere overtager kommunerne, som følge af kommunalreformen, ansvaret for al genoptræning efter udskrivning fra sygehuset Generelle vanskeligheder Brugergruppen med generelle vanskeligheder dækker eksempelvis over udviklingshæmmede og sent udviklede, hvor der både kan være ældre og unge. Som tilfældet er for undervisningstilbud til de andre brugergrupper, er åbent værksted en af de ydelsestyper, hvor det kan diskuteres, om der er tale om decideret undervisning. Åbent værksted er en samlebetegnelse for et tilbud, hvor der finder individuel rådgivning og vejledning sted, men det er vanskeligt at definere et egentligt mål med undervisningen, og der kan heller ikke indledningsvis udarbejdes en plan med et konkret indhold. Som det fremgår af kortlægningens afsnit , er der stor forskel på indholdet i åbent værksted. I et tilfælde kan der være tale om IKT afprøvning, og i et andet tilfælde kan der være tale om tilbud med kreative fag og fysisk aktivitet. Den rådgivning og vejledning der foregår i regi af åbent værksted kan gives i henhold til Lov om specialundervisning for voksne, men kortlægningen i kapitel 2 peger også på, at indholdet i åbent værksted kan være afgørende for, om tilbuddet kan karakteriseres som værende en kerneydelse eller i grænsefeltet af Lov om specialundervisning for voksne. Kortlægningen peger på, at der udbydes en bred vifte af tilbud til denne brugergruppe fra deltidsundervisning med bestemt emneindhold, over tematiserede årsforløb og studieture, til ungdomsuddannelser for udviklingshæmmede. En stor del af undervisningstilbuddene kan siges at afhjælpe eller begrænse virkninger af deltagerens handicap, samt at fremme deltagernes mulighed for deltagelse i samfundslivet, men det kan diskuteres, om undervisningen i udgangspunktet kan siges at forbedre funktionelle færdigheder, når der er tale om studieture, drama- eller kunstforløb eller anden undervisning med et mere fagspecifikt indhold. Det er Rambøll Managements vurdering, at aktiviteten er kvalificeret til at høre under Lov om specialundervisning for voksne, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 3, men med den tilføjelse, at resultaterne i kortlægningen peger på, at der er undervisningstilbud til denne gruppe, hvor undervisningen har et alment dannende sigte og ikke et primært mål om at forbedre funktionelle færdigheder. Kortlægningen peger på, at ca. halvdelen af institutionerne angiver, at faglig udvikling kan være et primært mål for undervisningen, mens lidt under halvdelen angiver, at forbedret erhvervsevne kan være et primært mål jf. afsnit Der vil således være tilbud til brugere med generelle vanskeligheder, som kan siges at være målrettet en integration i erhvervslivet eller uddannelsessystemet. Dog er også udvikling af sociale kompetencer og almen dannelse primære mål for undervisningen af personer med generelle vanskeligheder. Dette kan indikere, at der for denne gruppe vil være tilbud, som vurderet ud fra målene med undervisningen ikke nødvendigvis kan karakteriseres som undervisning i henhold til Lov om specialundervis- 79

83 ning for voksne. I beskrivelsen af nogle af undervisningstilbuddene kan indholdet eksempelvis være formuleret som et tilbud til voksne udviklingshæmmede, der har behov for ny inspiration, viden og kompetencer, eller gennem kurser og kortere undervisningsforløb vil vi give voksne med brug for specialundervisning mulighed for at tilegne sig ny viden inden for fag og emner, de har brug for. Det kan i forhold til disse beskrivelser være svært at genfinde et kompenserende sigte med undervisningen, og vurderet ud fra beskrivelserne er der snarere tale om hensyntagende undervisning, hvor undervisningen har et alment dannende sigte. Det vil særligt være de undervisningstilbud, som har et alment dannende sigte, som kan siges at bevæge sig i et grænsefelt i forhold til kerneydelsen. Det er imidlertid ikke enkelt ud fra lovgrundlaget at vurdere om et undervisningstilbud med et alment dannende sigte kan karakteriseres som en kerneydelse eller befinder sig i et grænsefelt. I vejledningen bemærkes det eksempelvis, at som undervisning kan der udbydes dansk, regning, dans, musikterapeutisk undervisning mv. Undervisning med et sådant indhold kan svært defineres som kompenserende specialundervisning og må nærmere betegnes som alment dannende, men tilbuddet er altså i overensstemmelse med vejledningen herom i forhold til indhold i tilbuddet. Som angivet i kortlægningens afsnit og afsnit 2.2.3, peges der i interviewene i casestudierne på, at specielt ungdomstilbuddet befinder sig i et grænsefelt mellem kompenserende specialundervisning, hensyntagende specialundervisning og undervisning med et alment dannende sigte. Det fremgår da også af kortlægningens afsnit 2.1.3, at ca. 1/4 af undervisningen til de unge gives som hensyntagende undervisning. Det er imidlertid Rambøll Managements samlede vurdering, at det kan overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at afgrænse den del af undervisningstilbuddet til personer med generelle vanskeligheder, som ikke har et klart kompenserende sigte, men hvor sigtet med undervisningen helt primært er alment dannende. Undervisningen kan varetages i regi af oplysningsforbundene, når det gælder voksne udviklingshæmmede. Det er Rambøll Managements vurdering, at den type af ydelse ikke i forhold til nogle af bestemmelserne i bekendtgørelsen kan defineres som kompenserende specialundervisning, men generelt befinder sig i et grænsefelt i forhold til kerneydelsen. Det skyldes også, at der ikke kan opstilles på forhånd definerede mål og planer med undervisningen. En ulempe kan være, at der sker en skarp adskillelse af et undervisningstilbud til en brugergruppe, hvor det kan være en fordel at kunne tilbyde kompenserende specialundervisning sammen med undervisning, der også har et alment dannende sigte. Det kan specifikt i forhold til ungdomstilbuddet være vanskeligt at afgrænse tilbuddet, fordi der for nuværende ikke kan stilles et andet kvalificeret tilbud til rådighed. Det er vurderingen blandt de folk, der arbejder med specialundervisning i praksis, at Lov om specialundervisning for voksne er den eneste lov, hvor der i dag er hjemmel til at udbyde et kvalificeret ungdomstilbud. Det skal nævnes, at regionerne efter kommunalreformen har mulighed for at tilrettelægge særlige ungdomsuddannelsesforløb for f.eks. sent udviklede i henhold til Lov om specialundervisning for voksne Se i øvrigt lovforslag nr. L. 108, der er vedtaget som lov 592 af 24. juni

84 3.2 Forslag til generel afgrænsning af Lov om specialundervisning for voksne I ovenstående afsnit 3.1 er præsenteret et forslag til og overvejelser om mulige konkrete afgrænsninger af Lov om specialundervisning for voksne i forhold til specifikke ydelser og tilbud, der i dag gives i henhold til loven. I nærværende afsnit præsenteres et forslag til, hvordan specialundervisningen mere generelt kan afgrænses med afsæt i de ydelsesspecifikke overvejelser præsenteret i afsnit 3.1. Det sker ved to forslag: Præcisering af formålet med Lov om specialundervisning for voksne Præcisering af indhold i Lov om specialundervisning for voksne. Idéen i forslaget og argumentation herfor præsenteres nedenfor Præcisering af formålet i Lov om specialundervisning for voksne Afgrænsning På baggrund af den kortlagte praksis, jf. kapitel 2, og drøftelserne i afsnit 3.1, vurderer vi, at formålet med specialundervisning for voksne kunne afgrænses mere entydigt, således at det står mere klart, at det helt primære formål med specialundervisningen er at forbedre deltagernes funktionsevne eller afhjælpe de direkte følgevirkninger af funktionsnedsættelsen, herunder at forbedre brugerens evne til at kunne fungere på lige fod med andre på trods af sin funktionsnedsættelse. En forbedring af funktionsevnen skal forstås bredt, hvilket vil sige, at det at forbedre evnen til at kunne varetage dagligdagsopgaver også er at forbedre funktionsevnen. Der er dog i praksis eksempler på forløb med maling, drama, madlavning, studieture etc., hvor det primære formål snarere er det sociale samvær med ligestillede og i de tilfælde er det vores vurdering, at sådanne tilbud burde falde udenfor bestemmelserne i Lov om specialundervisning for voksne. Præcisering af formålet skal så også gælde i forhold til den specialpædagogiske bistand, der kan gives i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. Den afgørende forskel fra de nuværende formuleringer i Lov om specialundervisning for voksne er, at det kan tydeliggøres, at undervisningen skal have et helt primært formål om at forbedre funktionelle færdigheder for at kunne karakteriseres som kompenserende specialundervisning. En sådan afgrænsning indebærer også en mere eksplicit afgrænsning mellem kompenserende og hensyntagende undervisning, idet hensyntagende undervisning så også skal defineres som havende et kompenserende sigte eller indgå som et relevant tilbud i det samlede tilbud, der primært er kompenserende, for at tilbuddet kan gives i henhold til Lov om specialundervisning for voksne. Endelig kan det overvejes at pointere, at deltageren skal være bevidst om sin indsats for at opnå de opstillede mål for undervisningen. Denne model kendes som nævnt fra Roskilde Amt, og den kan medvirke til at sikre en skarpere afgrænsning af, hvad der kan defineres som kompenserende specialundervisning. I bekendtgørelsen til Lov om specialundervisning for voksne er det formuleret, at der kan iværksættes hensyntagende undervisning. Som det fremgår af kortlægningen, er der eksempler på, at der udbydes undervisningsforløb, som kun har et hensyntagende sigte, om end det ikke er et udbredt fænomen. Dog er undtagelsen ungdomstilbuddet, hvor det blandt andet fremgår af fordelingen af undervisningstimer, at 23 procent af undervisningstimerne 81

85 til unge og 18 procent af undervisningstimerne til brugere med talevanskeligheder, kan karakteriseres som hensyntagende (se afsnit 2.3.1). Som det fremgår af kortlægningen præsenteret i kapitel 2 og afgrænsningen præsenteret i ovenstående afsnit 3.1, gives nogle ydelser i amter og institutioner i dag i henhold til forskellig lovgivning, således at den samme ydelse kan gives efter varierende lovgivning fra amt til amt og institution til institution. Det drejer sig som vist primært om ydelser, hvis indhold og mål i relativ høj grad (også) er personlig udvikling, sociale relationer og lignende, hvor formålet med undervisningen ikke direkte er at forbedre deltagernes funktionsevne. 76 Nogle af denne type ydelser gives i nogle amter og institutioner under Lov om social service (se bl.a. afsnit og ). Det gælder eksempelvis bo- og dagtilbud, som skal koordineres og målrettes i 111- handleplaner efter den gældende Lov om social service. Det kan her diskuteres, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at såvel specialundervisning for voksne, specialpædagogisk bistand i dette regi samt indsatsen efter Serviceloven tilsyneladende har tilsvarende primære formål. En afgrænsning af Lov om specialundervisning for voksne i form af en præcisering af loven samt hertil hørende bekendtgørelse og vejledning vil altså i henhold til ovenstående overvejelser om afgrænsning skulle indeholde følgende: 1) Det helt primære formål med specialundervisningen skal være kompenserende. Hensyntagende undervisning skal ske med et kompenserende sigte, eller indgå som et relevant tilbud i det samlede tilbud, der primært er kompenserende. 2) Specialundervisning skal kun gives, hvor det vil være et mere relevant tilbud end tilbud efter anden lovgivning. Det bør i den øvrige lovgivning tilstræbes, at tilbud, der ikke helt primært er undervisning, tilbydes som en integreret ydelse i denne lovgivning. I nedenstående afsnit tilføjes en yderligere afgrænsning i forhold til indhold i specialundervisningen, som supplerer denne afgrænsning i forhold til formålet med Lov om specialundervisning for voksne Konsekvensvurdering En mere entydig afgrænsning af formålet med specialundervisningen for voksne kan betyde, at specialundervisningen vil blive afgrænset fra forløb, der har primære mål, som er personligt eller socialt udviklende eller alment dannende. Dette kunne eksempelvis være vedligeholdelsestræning for personer med motoriske vanskeligheder; tilbud til sindslidende, hvor det primære formål med undervisningen er at styrke personlige kompetencer snarere end funktionsevnen; eller tilbud hvor det kan være vanskeligt at afgrænse undervisningen fra vedligeholdelse, instruktion eller et behandlingstilbud (se tabel 3.1 og afsnit 3.1 i øvrigt). En skærpelse af formålet i forhold til at forbedre funktionsevnen betyder, at de nuværende mål for undervisningen skal genovervejes og skærpes i forhold til at forbedre deltagernes funktionsevne og afhjælpe de direkte følgevirkninger af funktionsnedsættelsen. 76 Det skal understreges, at institutionerne har angivet dette som det primære formål med undervisningen. Der er altså ikke tale om personligt dannende og sociale aspekter, som kan siges at være sideeffekter af undervisningen. 82

86 Ligeledes vil afgrænsningen betyde, at tilbud, som ikke har et helt primært funktionsforbedrende sigte, afgrænses. Sådanne tilbud vil mere entydigt forankres i kun én lovgivning, som kan fungere som hjemmel for tildeling af ydelsen. Eksempler herpå er vedligeholdelsestræning, der kan udbydes af folkeoplysningsforbundene, i regi af sundhedsvæsenet (eksempelvis varmtvandssvømning eller fysioterapi), eller særligt for ældre i regi af kommunale lokalcentre og lign. 77 Ligeledes udbyder amtskommunerne og kommunerne i dag en lang række tilbud til sindslidende, der i deres indhold ikke adskiller sig fra nogle af de specialundervisningstilbud, der udbydes af amterne i dag. Forskellen er, at tilbuddet udbydes i henhold til Servicelovens 87 (den kommende SEL 104). I henhold til Serviceloven kan der gives aktivitetstilbud, hvor brugeren skal lære at begå sig med andre mennesker og lære at mestre en dagligdag med sin sindslidelse Præcisering af indholdet i specialundervisningen for voksne Afgrænsning Som anført i ovenstående afsnit 3.1 indeholder loven, bekendtgørelsen og vejledningen en række præciseringer af, hvilket indhold specialundervisningen for voksne skal have. Det drejer sig bl.a. om, at indholdet skal have som mål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af et handicap, at deltagerens funktionelle færdigheder skal forbedres, og at der før undervisningen påbegyndes, skal udfærdiges en plan med beskrivelse af undervisningens mål og indhold, jf. bekendtgørelsens 1. På baggrund af kortlægningen af praksis vurderer vi, at målet med, formen for og indholdet i undervisningen og i undervisningsplanen med fordel kan præciseres og skærpes yderligere. Formålet hermed skal på den ene side være at skærpe kravene for, hvilket indhold der skal være i undervisningen, for at der er tale om undervisning. På den side er formålet at sikre, at undervisningsplanen i højere grad end i dag kan være et redskab, der kan præcisere sammenhængen mellem formål, ydelse og resultat. Undervisningsplanen kan herved blive et stærkere styringsredskab for myndigheden, der visiterer til ydelsen, idet den kommunale myndighed kan sikre større sammenhæng mellem mål og ydelse. Dette behov er dokumenteret i kortlægningen, hvoraf det fremgår, at mange visitationer sker direkte på institutionerne på baggrund af brugeres/pårørendes henvendelser til institutionerne, samt at mange revisiteringer og vurderinger af, hvorvidt et tilbud skal videreføres, besluttes af den enkelte underviser i samråd med brugeren, jf. kapitel 2. En præcisering af krav til mål med, form for og indhold i undervisningsplanen kan omfatte: a. Der skal før undervisningstilbuddet foretages en funktionsevne- og behovsvurdering, der kan sikre det rette match mellem evner og behov samt et givent undervisningstilbud. 77 Som det fremgår af og 3.1 er der tilbud til personer med bevægelses- og motoriske vanskeligheder, der har karakter af vedligeholdelse og træning af bevægeapparat og ikke kan karakteriseres som kompenserende undervisning. 83

87 b. Der skal være et konkret læringsmål om at forbedre funktionsevner eller afhjælpe de direkte følgevirkninger af funktionsnedsættelsen (jf. afgrænsningen drøftet i afsnit 3.2.1), og det skal kunne evalueres, om der finder målopfyldelse sted 78. Det vil sige, at der skal være en basismåling af de(n) færdighed(er), der søges forbedret, og vurdering af om målet er nået, skal kunne dokumenteres. c. Det skal i undervisningsplanen tydeliggøres, hvilke fag og metoder der arbejdes med for at nå målet. d. Undervisningen skal være begrænset tidsmæssigt og ressourcemæssigt. e. Brugeren skal genvisiteres, hvis der er fortsat behov for undervisning. Dette skal ske ved brug af evalueringen af, om der har fundet målopfyldelse sted i det hidtidige forløb. f. Undervisningen skal være planlagt, det vil sige overvejet i forhold til behov. g. Undervisningsplanen skal fungere som en kontrakt mellem myndighed og institution samt mellem myndighed og undervisningsdeltagere. De formelle krav i undervisningsplanen skal tydeliggøre, hvad det konkrete problem afledt af funktionsnedsættelsen er, og som undervisningen derfor retter sig imod at afhjælpe eller begrænse virkningen af. Kravet om funktionsevne- og behovsvurdering (basismålingen) bevirker, at formålet beskrives operationelt og kan evalueres 79. Undervisningsplanen kan fungere som en kontrakt mellem deltager og myndighed, samt som kontraktgrundlag mellem myndighed og leverandør (institutionen der leverer specialundervisning). Dette indebærer, at myndighederne forpligtes på bestemte mål i undervisningen, og det dokumenteres, hvad der er indholdet i undervisningen. Denne kontraktmodel kendes også fra Lov om social service i udarbejdelsen af 111-handleplaner handleplanen fungerer endvidere som det individuelle aftalegrundlag mellem kommune og amtskommune i grundtakstbetaling mellem de to instanser. Hensigtsmæssigheden af denne model kunne overvejes i den nye struktur og i de tilfælde, hvor kommunen skal finansiere ydelser leveret af en ekstern leverandør. Med andre ord kan undervisningsplanen fungere som et redskab for kontraktstyring på individniveau Et konkret mål kunne eksempelvis være for en person, der stammer, hvor det defineres som et mål, at brugeren kan ringe op til nummeroplysning flere gange og bede om et bestemt nummer. Udgangspunktet kan være, at brugeren ikke kan bede om et nummer på nummeroplysningen, men at brugeren efter et undervisningsforløb skal kunne bede om et nummer 10 gange. 79 Det kunne endvidere overvejes at sætte en max. grænse for undervisningstilbuddet. En sådan model kendes fra Viborg Amt, hvor der er defineret en max. grænse på 120 timer. Argumentet er, at hvis der anvendes mere end 120 timer, og målet ikke er nået, kan det diskuteres, om brugeren har behov for den undervisning, eller om et andet tilbud kunne være lige så dækkende i henhold til brugerens behov. 80 Handleplanerne bliver efter kommunalreformens ikrafttræden til 141-handleplan ifølge Lov om social service, LBK nr. 573 af 24/06/ Charlotte Ringsmose påpeger også i sin artikel Evaluering af specialundervisning for voksne, at der ikke er tradition for evaluering på specialundervisningsområdet, og at undervisningsplanerne i højere grad kan fungere som et styringsredskab i specialundervisningen for voksne. Evaluering af specialundervisning for voksne, Charlotte Ringsmose IN: Specialpædagogik 2, 2002, s

88 Det kunne endvidere overvejes at prædefinere typiske undervisningsforløb eventuelt afgrænset med et bestemt antal timer. Dette vil kræve en afgrænsning på ydelseskategorier og definition af standardforløb, hvor der er afsat et bestemt antal ressourcer. 82 Eksempler på sådanne ydelser kunne være IKT-forløb for bestemte brugere afgrænset som en standardydelse på et fastsat antal timer, eller undervisning i brugen af høreapparater, som ligeledes defineres som en standardydelse på et bestemt antal timer. Det skal her overvejes, hvor specifik indholdsstyring der skal anvendes for sådanne standardydelser. Uanset hvilken model, der vælges, skal formålet være at understøtte lokale myndigheder og leverandører i at blive i stand til at tilrettelægge ydelser hensigtsmæssigt og målrettet, samt vurdere om der er sammenhæng mellem problemets karakter, og de tilbud som gives Konsekvensvurdering En afgrænsning af indhold i ydelser efter Lov om specialundervisning for voksne, som foreslået ovenfor, skal naturligvis ses i sammenhæng med afgrænsningen for præcisering af loven, som foreslået i afsnit Præcisering af indhold vil kunne styrke myndigheders og leverandørers indsats, herunder myndighedens styring af leverandører. Afgrænsningen vil kunne fungere som styringsredskab ved følgende forhold: Integreret visitation i kommunerne i forhold til visitation af andre ydelser til målgruppen (eksempelvis til ældre: hjemmehjælp, genoptræning mv.). Definition af klare læringsmål, der er evaluerbare, med etablering af basismåling. Overvejelse af indhold i metoder, herunder reflekteret brug af de mest målrettede metoder for den enkelte bruger og dennes behov. Overvejelse om tids- og ressourceallokering for den enkelte ydelse, herunder løbende stop-op-vurderinger af eventuelt behov for revisitation og ophør af tilbuddet til den pågældende bruger. Sikring af planlagte og overvejede forløb. Kontrakt mellem bruger og myndighed for pligter og rettigheder, samt kontraktgrundlag for myndighedens aftale med leverandør. En afgrænsning som den foreslåede præcisering af krav til indhold i ydelser vil betyde, at nogle ydelser til visse brugergrupper ikke vil kunne gives under Lov om specialundervisning for voksne. Eksempelvis vil træffetid, opfølgende instruktion (fx i forhold til instruktion i brug af høreapparat), og motorisk vedligeholdelsestræning ikke i strikt forstand kunne defineres som specialundervisning. Som det fremgår af kortlægningens kapitel 2, udbydes disse typer af ydelser i dag som en del af specialundervisningen for voksne. Træffetid og opfølgende instruktion i brug af høreapparat kan dog ikke siges at være afgrænset tidsligt, og ydelsen er ikke planlagt. Endvidere kan det være vanskeligt at definere et evaluerbart mål for vedligeholdelsestræning, der ikke har et mål om at forbedre funktionsevnen eller afhjælpe de direkte følgevirkninger af en funktionsnedsættelse. 82 Rambøll Management vurderer, at dette er muligt vha. casestudier, som kortlægger ressourceforbruget i ca. 10 sager pr. ydelsestype. 85

89 En afgrænsning af specialundervisningen for voksne i forhold til indhold vil betyde, at de tilbud, der afgrænses, vil skulle tilbydes i andet regi med hjemmel i anden lovgivning. Nogle tilbud vil kunne varetages af samme aktører, men under anden lovgivning. Træffetid og instruktion vil eksempelvis fortsat kunne foregå på høreinstitutter, men i det omfang, at disse ydelser hidtil har været givet i henhold til Lov om specialundervisning for voksne, og fremover afgrænses fra denne lov, vil de skulle gives i henhold til anden lovgivning. Tilbud med et mere socialt eller alment dannende formål vil eksempelvis kunne varetages af folkeoplysningsforbundene eller kommunerne med hjemmel i Folkeoplysningsloven eller Lov om social service 83. Vedligeholdelse og træning vil eksempelvis kunne leveres som primær forebyggelse i kommunalt regi eller i regi af oplysningsforbundene. Vi har ikke som led i nærværende kortlægning analyseret anden lovgivning, og det specificeres derfor ikke her, hvilke konkrete bestemmelser i anden lovgivning, specifikke ydelser vil skulle defineres under, og i hvilket omfang anden lovgivning vil skulle ændres væsentligt for at kunne omfatte specifikke ydelser henhørende under den eksisterende Lov om specialundervisning for voksne. En afgrænsning af specialundervisningen for voksne som den her foreslåede vil have den fordel, at tilbuddet bliver mindre flertydigt i forhold til, hvad der forstås ved specialundervisning. Nogle af de ydelser, der bevæger sig i gråzonen mellem undervisning, vedligeholdelse, tilbud med et mere socialt samværs formål mv., og som i praksis giver snitfladeproblemer, vil blive afgrænset fra specialundervisningen. Hertil kommer, at en skærpelse af kravene til undervisningen og en større og bedre brug af undervisningsplanen kan medvirke til at gøre undervisningstilbuddet mere målrettet, dokumenteret og afgrænset. En ulempe ved en sådan afgrænsning kan være, at fleksibiliteten og indretningen af tilbuddet i forhold til brugernes samlede behov kan blive vanskeliggjort. Den klare afgrænsning kan betyde, at brugerne skal have andre tilbud i andet regi, hvilket kan betyde, at det sammenhængende tilbud kan være vanskeligere at tilrettelægge. Dette kan endvidere medføre, at den eksisterende specialundervisningsekspertise bliver spredt. Omvendt vil underviserne ved en omlægning af organiseringen og ansvaret for visse ydelser, der i dag er omfattet af Lov om specialundervisning for voksne, etableres i nye kontekster, der vil kunne sikre større integration med andre tilbud, der gives til samme målgruppe. Kommunalreformen medfører, at der alligevel vil ske en omlægning og overflytning af medarbejdere, hvorfor muligheden kan benyttes til at sikre en organisering med integration af flere typer af ydelser til målgrupperne. En omlægning kan endvidere foranledige et behov for klare samarbejdsaftaler mellem relevante myndigheder og leverandører, samt også samarbejdspartnere med henblik på at sikre, at et relevant og hensigtsmæssigt tilbud stilles til rådighed. Endelig er der en risiko for, at udarbejdelsen af standardforløb med et standardindhold for afgrænselige ydelser og tilbud kan medføre, at kommunerne eller andre ansvarlige myndigheder søger at minimere indsatsen ved at se bort fra individuelle behov ved den enkelte bruger, der går ud over den definerede standardydelse. Dette skulle dog blive elimineret i visitationsprocedu- 83 Efter kommunalreformens ikrafttræden bliver de gamle 87-aktivitetstilbud til 104-tilbud ifølge Lov om social service, LBK nr. 573 af 24/06/2005. Lov om Folkeoplysning, LBK nr. 535, af 14/06/2004, 4. 86

90 rens krav til en individuel vurdering. Det bør præciseres, at normeringen af en standardydelse ikke er ensbetydende med, at et undervisningsforløb skal se netop sådan ud i alle tilfælde, men beskrivelsen af et normalt undervisningsforløb kan være med til at dimensionere indsatsen og fungere som inspiration for indholdet i en given type undervisningsforløb. 87