Indholdsfortegnelse - Bilag

Transkript

1 Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Beslutningssag: Retningslinjer for digital infrastruktur...2 Bilag 1: Retningslinjer for digital infrastruktur Orienteringssag: Greater CoPENHAGEN Status...27 Bilag 1: Greater Copenhagen - Trafikcharter udkast Orienteringssag: Status for tværkommunale sekretariater...34 Bilag 1: Oversigt over tværkommunale samarbejder i øvrigt Orienteringssag: Østersøpartnerskabet - Vækstprogrm...37 Bilag 1: Østersøpartnerskabet - Vækstprogram Orienteringssag: Ændring af sygeplejerskeuddannelsen...70 Bilag 1: Kommunale interesser i ft. praktikken i sygeplejerskeuddannelsen...70

2 2.2 Beslutningssag: Retningslinjer for digital infrastruktur

3 Brevid Udkast til retningslinjer for digital infrastruktur Version april 2016 Til møde i K17 8. april 2016

4 1. INDLEDNING 2. FORMÅL 3. LOVGIVNING 4. KOMMUNE- OG LOKALPLANER 5. SAGSBEHANDLING 6. MASTEPOLITIK 7. GRAVEPOLITIK 8. PRINCIPPER FOR LEJE AF KOMMUNALT ELLER REGIONALT EJEDE AREALER OG BYGNINGER BILAG 1: BILAG 2: INDHOLD I ANSØGNING OM TILLADELSE KONTAKTOPLYSNINGER TIL KOMMUNERNE i REGION SJÆLLAND

5 1. INDLEDNING Over borgere og virksomheder i Region Sjælland er hver dag, døgnet rundt afhængige af, at der er en stabil og tilstrækkelig mobil- og bredbåndsdækning i hele regionen - uanset om de bor eller arbejder i et by- eller landområde. Den digitale infrastruktur er helt afgørende og derfor har de 17 kommuner og Region Sjælland en fælles målsætning om, at der skal være adgang til: 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i 2020 til alle husstande og virksomheder. Mobildækning alle steder i Region Sjælland i I dag er der store dele af Region Sjælland, hvor der er langt til at nå denne målsætning. Derfor er de 17 kommuner i regionen og Region Sjælland gået sammen om at have fælles retningslinjer for den digitale infrastruktur. Målsætningen er, at gøre det enklere og lettere at få udbygget den digitale infrastruktur i Region Sjælland. De fælles retningslinjer omfatter: Mastepolitik Gravepolitik De fælles retningslinjer vil ikke løse alle udfordringer med at få mobil- og bredbåndsdækning i hele Region Sjælland, men det er et af redskaberne til at løse udfordringen. Der er kommuner i Region Sjælland, der allerede har vedtaget en mastepolitik. Det er blandt andet Lejre Kommune (2010) og Sorø Kommune (2014). De fælles retningslinjer for digital infrastruktur bygger dels videre på de to kommuners mastepolitikker og dels på Fælleskommunale retningslinjer for masteopstilling i Byregion Fyn Derudover er der også hentet inspiration fra Energistyrelsens skabelon for mastepolitik fra november Der er således allerede gjort en del erfaringer med at udarbejde mastepolitikker, også fælles mastepolitikker, der dækker flere kommuner. Det har ikke været målet at udvikle en ny mastepolitik og de fælles retningslinjer for de 17 kommuner i regionen bygger videre på de eksisterende retningslinjer. De allerede vedtagne mastepolitikker er også blevet til i en dialog med branchen og der er derfor en bred accept af indholdet i mastepolitikkerne. I forhold til lejevilkår som gælder både mobilt- og kablet bredbånd - tages udgangspunkt Erhvervsstyrelsens Vejledning om markedsleje ved udlejning af arealer til brug for digital infrastruktur revideret juni Den bygger på den såkaldte Ringstedmodel. Derudover er der i forhold til mobilmaster bygget videre på Byregion Fyns principper for masteleje. En del master står på privatejet jord og retningslinjerne berører ikke disse arealer. De 17 kommuner i regionen og Region Sjælland [måned og årstal]

6 2. FORMÅL De fælles retningslinjer skal være med til at give en ensartet standard for sagsbehandling i forbindelse med at etablere bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland og bidrage til at sænke barriererne for at udrulle den digitale infrastruktur således, at der skabes de bedste og billigste rammer for udbygningen. De fælles retningslinjer vil være med til at gøre det klart tidligt i processen hvilke krav de enkelte leverandører kan forvente i forbindelse med etablering af digital infrastruktur. Der er en række hensyn, der skal tages i forbindelse med udbygningen af den digitale infrastruktur. En smidig og tidlig dialog skal være med til at sikre en bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland. Med de fælles retningslinjer vil kommunerne gerne være med så tidligt i forløbet om, hvordan den digitale infrastruktur kan udbygges. Retningslinjerne indeholder: Mastepolitik Gravepolitik Beregningsmodeller for leje af kommunalt ejet jord Beskrivelse af ansøgningsproceduren i forbindelse med etablering af mobilmaster, teknikhuse mm. De fælles retningslinjer vil fungere som en overordnet ramme for sagsbehandlingen. Der kan dog være særlige lokale forhold som gør det nødvendigt at afvige fra retningslinjerne. [Faktaboks Telekommunikation og digital infrastruktur] Telekommunikation og digital infrastruktur Telekommunikation er en fælles betegnelse for al data- og talekommunikation via kabler og radiosignaler, så det dækker både trådløse og kablede forbindelser. Digital infrastruktur dækker over den tekniske infrastruktur som kabler, teknik huse, master mm.

7 3. LOVGIVNING Der er som udgangspunkt fem love, der berører nyetablering, ud- eller ombygning af master. Det er: Byggeloven Planloven Masteloven Naturbeskyttelsesloven Vejloven Andre love der kan have betydning for kommunernes sagsbehandling om etablering af master, teknikhuse og nedgravning af kabler er: Bygningsfredningsloven Museumsloven Lov om jagt og vildtforvaltning Lov om miljøvurdering af planer og programmer Råstofloven Skovloven Vandløbsloven Vejloven Privatvejsloven

8 4. KOMMUNE- OG LOKALPLANER Kommuneplan De fælles retningslinjer vil blive indarbejdet i de enkelte kommuners kommuneplan ved førstkommende revision. Lokalplaner Lokalplaner bør indeholde bestemmelser som muliggør opstilling af master. Opstilling af en mast inden for et lokalplanlagt område skal være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. En evt. dispensation fra en lokalplan vil skulle søges samtidig med byggetilladelsen. Alle forslag til nye kommuneplaner og lokalplaner annonceres på plansystem.dk. Det er muligt at tilmelde sig en -liste så man bliver adviseret ved nye planforslag.

9 5. SAGSBEHANDLING Ansøgninger vedrørende master, antenner, teknikhuse og kabelbrønde samt ansøgning om gravetilladelser skal indsendes elektronisk til den relevante kommune, der behandler dem efter de fælles retningslinjer samt gældende lovgivning. Derefter gives de nødvendige tilladelser og eventuelle dispensationer. De enkelte kommuner i Region Sjælland vil tilstræbe, at sagsbehandlingen igangsættes hurtigt efter, at ansøgningen er modtaget, og at tidsforbruget mellem de enkelte delforløb i sagsbehandlingen minimeres. Sagsgangen er forskellig afhængig af zoneforhold: Nye master/teknikhuse i byområder og sommerhusområder kræver byggetilladelse. Nye master/teknikhuse i landzoner kræver både landzonetilladelse og byggetilladelse. Nye samt evt. fremtidige antenner på eksisterende master/konstruktioner skal anmeldes til kommunen. [Faktaboks] Indhold i ansøgning om tilladelse til opstilling af master I bilag 1 er kravene til indholdet i ansøgning om tilladelse til opstilling af master beskrevet. [Faktaboks] Kontaktoplysninger for kommunerne I bilag 2 er der en oversigt over kontaktoplysningerne i de relevante kommuner. Sagsbehandlingens varighed Som udgangspunkt vil et veldokumenteret ansøgningsmateriale være med til at give en kortere sagsbehandlingstid. Sagsbehandlingstiden vil variere og afhænge af, hvor kompleks sagen er, om der kræves høringer, andre tilladelser eller dispensation. Hvis sagen kræver politisk behandling kan det også have indflydelse på sagsbehandlingstiden. Ifølge loven skal kommunen foretage en partshøring af de naboejendomme, der ligger umiddelbart op til den berørte matrikel. Master vil ofte påvirke et større område end de umiddelbare naboer. Høringsfristen er to uger. Andre nærtliggende ejendomme orienteres også, hvis det vurderes, at de berøres i særlig grad. [Faktaboks] Tidlig kontakt til kommunen Ansøgere, der ønsker at opstille antennemaster opfordres til at tage kontakt til kommunen så tidligt som muligt med henblik på en afklaring af, hvor der er de bedste muligheder for at kunne opnå de nødvendige tilladelser. Kommunen vil i dialog med ansøger hjælpe med at finde den bedst egnede placering.

10 6. MASTEPOLITIK Det er en nødvendig forudsætning for at opnå god, stabil og tilstrækkelig mobildækning, at der opsættes mobilmaster med antenner, og at der etableres teknikhuse med teknisk udstyr. Teleselskaber har behov for løbende at udbygge mobilnettene for at opfylde behovet for mobildækning og sikre tilstrækkelig kapacitet i nettene. Samtidig skal der tages vide hensyn til landskabsværdier, herunder de kulturhistoriske værdier. Det er denne afvejning, der vil ligge til grund for kommunernes behandling af ansøgninger. Der er en række forhold, der skal afvejes, og der bør arbejdes for en balance mellem de krav der stilles til mobilmasternes udformning og ønsket om en god og tilstrækkelig mobildækning i hele regionen. Omfattende begrænsninger i arealanvendelsen og særlige krav til masterne kan fordyre opsætningen af master og kan resultere i dårligere eller ingen dækning. Nye master placeres ofte i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer. Ved placering af master i det åbne land skal de landskabs- og kulturhistoriske værdier så vidt muligt beskyttes. Kommunernes primære målsætning er at sikre en politik og administration på masteområdet, der skaber de bedst mulige rammer for sikring af en god mobildækning for borgere og erhvervsliv. Samtidig har kommunerne en målsætning om i administrationen på området, i videst muligt omfang at beskytte de landskabs- og kulturhistoriske værdier. Master og teknikhuse i det åbne land I det åbne land er der en række areal- og beskyttelsesinteresser, der som udgangspunkt forhindrer opstilling af antennemaster. Derudover er der en lang række af areal- og beskyttelsesinteresser, som skal afvejes i forbindelse med vurderingen af placeringsmulighederne for antennemaster. Det vil i hvert enkelt tilfælde afhænge af en konkret vurdering. Fredskov, fredede områder, Natura 2000-områder, 3-natur og strand-, kirke- og fortidsmindebeskyttelseslinjer er områder, hvor antennemaster som udgangspunkt ikke kan opstilles. Kommuneplanerne rummer også udpegninger, hvor opstilling som udgangspunkt ikke kan ske fx inden for særlige værdifulde og bevaringsværdige landskaber, indsigtskiler omkring kirkerne og arealreservationer for infrastrukturanlæg. Derudover er der lovgivning og kommunale udpegninger, hvor opstilling af antennemaster forudsætter en konkret vurdering. Her kan opstilling kun ske, hvis der er et dokumenteret behov, hvis alternative placeringer er undersøgt og der ikke i området er eksisterende brugbare strukturer, der kan anvendes til at opnå en rimelig dækning. Der er blandt andet tale om sø- og åbeskyttelseslinjer, skovbyggelinjer, kystnærhedszoner, kommunale retningslinjer for landskabsbeskyttelse, større sammenhængende landskaber, geologi, kulturmiljø, lavbundsarealer og naturbeskyttelse. [Faktaboks] Information om areal- og beskyttelsesinteresser Areal- og beskyttelsesinteresserne kan ses på Danmarks Miljøportal Arealinformation eller på de enkelte kommuners hjemmesider. En kortlægning der viser areal- og beskyttelsesinteresserne i hver enkelt kommune vil være et øjebliksbillede. Areal- og beskyttelsesinteresserne kan ændre sig i forbindelse med ændringer af kommuneplanen eller hvis der kommer ny lovgivning.

11 Antenner på eksisterende bygninger i det åbne land Hvor det er muligt i det åbne land, kan antenneanlæg installeres på eksisterende høje bygninger og anlæg, såsom skorstene, siloer, vindmøller og højspændingsmaster. Placeres antennesystemer på sådanne bygningsanlæg kan de tilpasses bygningsanlæggets farve, så de virker mindre fremtrædende. Kommunen kan i særlige tilfælde stille krav om, at der skal foretages en visualisering af det ansøgte, så indvirkningen på omgivelserne belyses bedst muligt. Såvel krav om tilpasning af farver på antenner som krav om visualiseringer kan i konkrete tilfælde være hensigtsmæssige. Der er dog samtidig tale om krav, der vil medføre øgede omkostninger, og som derfor vil kunne udgøre en barriere for udbygningen. Vilkår efter masteloven Kommunerne kan efter reglerne i masteloven, knytte bestemte vilkår om fx størrelse til tilladelsen til at opføre en ny mast. Det vil typisk ske for at sikre, at masten fremtidssikres, så den kan bruges til fælles udnyttelse senere. Altså vil det efter en konkret vurdering og proportionalitetsafvejning i konkrete tilfælde kunne kræves, at masten skal bygges større end ansøgeren umiddelbart selv har brug for. Teleselskaberne koordinerer i branchesamarbejdet dimensioneringen af hver enkelt mast for at sikre mulighederne for fællesudnyttelse. Kommunerne kan også stille vilkår om, at der skal etableres afskærmende beplantning omkring en mast eller teknikbygning. Opstilles flere teknikbygninger kan der efter en konkret vurdering stilles krav om, at disse opstilles sammenhængende og tilpasses omgivelserne. I landzonen er det praksis, at landzonetilladelse til antennemaster gives på vilkår om, at Antennemaster afskærmes med beplantning omkring nederste mastedel og kabine Ejeren af antennemaster, sendeanlæg og teknikhuse nedtager disse senest 1 år efter endt brug til det formål, der er givet tilladelse til. Mastedatabasen Mastedatabasen giver en oversigt over nuværende og fremtidige antennepositioner. Mastedatabasen er etableret for at skabe synlighed om, hvor teleoperatørerne har eksisterende antennepositioner og i hvilke områder, de planlægger at bygge nye. Via mastedatabasen kan alle interesserede få oplysninger om: Hvor eksisterende antennepositioner er placeret, Det område, hvor der påtænkes placeret nye antennepositioner, Den tjenesteydelse og teknologi antennepositionen anvendes til, Hvem der ejer den enkelte antenneposition. Udformning og valg af mastetyper Den rigtige type mast, placeret med omtanke, tiltrækker sig ikke væsentlig opmærksomhed, og det er kommunernes mål i alle sager. Afgørelser om, hvilken mastetype, der kan opstilles hvor, er derfor altid en balance mellem ønsket om at sikre den bedst mulige dækning overalt i Region Sjælland og så hensynet til, at master visuelt træder mindst muligt frem i landskabet. Ud fra et teknisk perspektiv afhænger valg af mastetype af forskellige faktorer som forsyningssikkerhed, omgivelser og økonomi. Masten skal kunne bære de fornødne

12 antenner, den skal indpasses i omgivelserne og være økonomisk attraktiv for mobilselskaberne. Forskellige typer af master har forskellige fordele og ulemper i forhold til dækning, placering, omkostning ved opførelse osv. De forskellige valgmuligheder vil typisk være. Gittermast Rørmast/teleskoprørsmast (begrænset funktionalitet og teknisk anvendelse) Flagstangsmast (begrænset funktionel og teknisk anvendelse) Arkitektegnet mast, der er designet til at passe ind i omgivelserne (forbundet med markant højere omkostninger) Endelig kan antenner placeres på allerede eksisterende strukturer. Generelt foretrækker branchen at sætte gittermaster op, da det er den mastetype, der har den bedste funktionalitet. Samtidig giver gittermaster den bedste mulighed for, at flere selskaber kan anvende den. Særlige krav til udformningen af masten kan fordyre og i nogle tilfælde forhindre opsætningen, og kommunerne bør derfor have en dialog med ansøger om kravene, inden de stilles.

13 Retningslinjer for placering af antenner og master Generelle principper Udgangspunktet er, at antennesystemer placeres på eksisterende master eller eksisterende konstruktioner. Hvis eksisterende master ikke kan anvendes, kan udskiftning af master tillades. Som udgangspunkt gives der tilladelse til udskiftning af eksisterende master. Nye master bør kun tillades, hvis eksisterende master eller konstruktioner ikke kan anvendes, og en udskiftning af en eksisterende mast ikke kan løse dækningsudfordringen. Hvis det er muligt placeres nye master enten i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer. Ved placering af master i det åbne land skal de landskabs- og kulturhistoriske værdier så vidt muligt beskyttes. Kommunernes primære målsætning er at sikre de bedst mulige rammer for at sikre en god mobildækning for borgere og erhvervsliv. Samtidig har kommunerne en målsætning om, i administrationen på området, i videst muligt omfang at beskytte de landskabs- og kulturhistoriske værdier. Ved fastsættelse af vilkår til en tilladelse skal kommunen sikre, at vilkårene er proportionale og rimelige. Retningslinjer 6.1 Antennesystemer skal søges opsat på eksisterende anlæg og konstruktioner som master, fritstående skorstene, vindmøller, bygninger på mere end to etager eller lignende. Hvis det ikke er muligt at finde en placering på eksisterende anlæg, kan der tillades opstillet en antennemast. 6.2 Master og antenner skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til dækningsbehovet og således, at antallet af nødvendige master bliver begrænset mest muligt. 6.3 Eksisterende og nye master skal så vidt muligt kunne udnyttes af flere operatører og til flere sendesystemer, jf. mastelovens regler herom. 6.4 Nye antenner og master skal som udgangspunkt placeres i tilknytning til byerne eller i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse. 6.5 Antenner og master skal så vidt muligt passe ind i omgivelserne. Der kan i enkelte tilfælde, efter omstændighederne, være tale om at camouflere masten som eksempelvis en flagstang. Dette giver dog en ringere funktionalitet, er forbundet med højere omkostninger og giver ikke mulighed for, at flere selskaber kan anvende den samme mast. Særkrav om masters udformning kan derved udgøre en barriere for at sikre god dækning. 6.6 Antenner må som udgangspunkt ikke placeres inden for afgrænsningen af en lokalplan med bygningsbevarende bestemmelser eller bestemmelser om bevaringsværdigt miljø. Hvis det for at opnå en tilfredsstillende dækningsgrad, er nødvendigt at placere en antenne inden for bevaringsområdet, skal en antenne placeres, så den er mindst mulig synlig fra gadeplan. Antenner kan tilpasses konstruktion og arkitektur ved det enkelte hus. Antennepositionen skal vurderes i forhold til husets bevaringsværdi.

14 6.7 Af hensyn til landskabet og naturen skal antallet af master i det åbne land begrænses. Sikring af dækning i det åbne land, vil dog kræve opstilling af master i det åbne land. 6.8 Master, antenner, tekniske bygningers visuelle påvirkning af omgivelserne skal så vidt muligt begrænses og de skal visuelt træde mindst muligt frem i landskabet. Der skal altid foretages en vurdering af mastens visuelle påvirkning. 6.9 Antennemaster må som udgangspunkt ikke opstilles inden for områderne: Fredskov og fredede områder (skovloven og naturbeskyttelsesloven) Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) Beskyttet natur (naturbeskyttelsesloven) Strandbeskyttelseslinjer, sø- og åbeskyttelseslinjer, skovbyggelinjer, kirkebyggelinjer og fortidsmindebeskyttelseslinjer (naturbeskyttelsesloven) Fortidsminder og beskyttede diger (museumsloven) Beskyttede, værdifulde / bevaringsværdige landskaber (planloven) Kirkeomgivelser, kirkeindsigtslinjer og zoner (planloven) Arealreservationer til infrastruktur (planloven) 6.10 Antennemaster kan på baggrund af en konkret vurdering opstilles inden for følgende områder, hvis der er et behov og hvis alternative placeringer er undersøgt, og der ikke ses at være andre brugbare strukturer i nærområdet til at sikre mobildækningen: Kystnærhedszoner (planloven) Beskyttelsesområder for geologi og kulturmiljøer (planloven) Øvrige kommunale retningslinjer for landskabsbeskyttelse (planloven) Større sammenhængende landskaber (planloven) Lavbundsarealer, potentielle vådområder (planloven) 6.11 Antennemaster må opstilles i det åbne land uden for områderne nævnt i retningslinjerne 6.9 og 6.10, hvis de generelle retningslinjer og øvrig lovgivning er overholdt Antennesystemer må som udgangspunkt ikke opsættes på bygninger og bebyggelser, der er registreret som værende bevaringsværdige i en lokalplan eller med bevaringskategori 1-4 i kommuneatlas eller kommuneplanen. a. Master, antenner og teknikhuse skal så vidt muligt etableres, så de harmonerer bedst muligt med omgivelserne. Valg af mastetype kan ske i samarbejde mellem kommune og ansøger med henblik på at vælge den mest hensigtsmæssige mastetype, farve osv. i forhold til funktion og omgivelser. b. Tekniske installationer i forbindelse med antenneanlæg skal så vidt muligt indbygges i den eksisterende bebyggelse. Hvor dette ikke er muligt, skal teknikbygninger placeres og evt. udformes og omgives med beplantning, så de ikke virker dominerende i nærmiljøet.

15 c. Antennemaster, sendeanlæg og teknikhuse skal være fjernet af ejeren af det tekniske udstyr senest 12 måneder efter, at de er taget ud af drift. Fjernelse af fundamenter aftales konkret med lodsejer.

16 7. GRAVEPOLITIK Gravearbejde er en stor del af udgiften i forbindelse med etablering af både mobil- og bredbåndsdækning. For kabelbaseret bredbånd tegner gravearbejdet sig ofte for % af de samlede omkostninger til etableringen af digital infrastruktur. Det kan således have en betydelig positiv effekt at reducere barrierer ved gravearbejdet således, at investeringerne til etablering af mobil- og bredbåndsdækningen rækker længst muligt, og dermed gavner flest mulige borgere og virksomheder i kommunerne. Størstedelen af gravearbejdet i kommunerne i dag, som vedrører bredbånd, er drevet af efterspørgsel fra borgere og virksomheder. I sådanne tilfælde kan der være tale om arbejde, der ofte blot tager få dage at udføre, og som ikke generer trafikafviklingen særligt meget. Det kan eksempelvis være, når borgere eller virksomheder skal tilsluttes en stikledning fra offentlig vej og ind til den private matrikel. Ved at lette på proceduren for graveansøgninger og -tilladelser, vil der kunne foretages en administrativ lettelse i både kommunerne og hos selskaberne, som etablerer bredbånd. Derudover kan en lettelse af proceduren for gravearbejde medføre reducerede omkostninger og ikke mindst medføre, at borgere og virksomheder kan blive koblet hurtigere på deres nye bredbåndsforbindelse. For at reducere kommunernes arbejde med tilladelser til gravearbejder og for at gøre det mere smidigt at udføre gravearbejde i forbindelse med nedgravning af kabler vil kommunerne arbejde med tilladelser, der er målrettet omfanget af gravearbejdet. Kommunale anlægsarbejder Kommunerne og Region Sjælland vil i forbindelse med egne større sammenhængende gravearbejder (særligt veje, gadebelysning og kloakering) tage kontakt til relevante leverandører af både mobiltelefoni og bredbånd. Kontakt tages så tidligt i forløbet som muligt, så der reelt kan være en dialog om mulighederne for samgravning. Det kan eksempelvis være gravearbejde i forbindelse med etablering af bl.a. nye kloakker eller fjernvarme. Kommunen er, som andre ledningsejere, forpligtet til at sikre koordination ved egne arbejder, så der kan sikres samgravning. I praksis forventes ledningsregisteret LER at blive udbygget til at være platform for netop denne koordination. Kommunerne og ledningsejerne bør derfor, så tidligt som muligt, anmelde deres gravearbejder i LER. I forbindelse med, at kommuner selv gennemfører gravearbejde, kan det overvejes om der skal etableres tomrør særligt på lange strækninger eller i områder, hvor gravearbejde ellers er bekosteligt, hvilket det ofte er inde på brostenslagte gågader eller lignende. Inden kommunerne påtager sig en ekstra udgift til etablering af tomrør vil kommunerne indgå i dialog med selskaberne for at afklare, om der inden for en rimelig tidshorisont vil være behov for at anvende tomrørene. Selskaberne vil endvidere indgå i dialog med kommunerne om, hvordan tomrørene skal placeres og dimensioneres for efterfølgende at kunne anvendes. Kommunale krav til retablering Selskaberne skal efter endt gravearbejde retablere fortove, veje mm. til den kvalitet, der var før gravearbejdet blev gennemført. For at sikre, at der sker reetablering til den kvalitet, der var inden gravearbejdet blev igangsat, skal selskaberne inden gravning sørge for at fotodokumentere den kvalitet, der var inden gravearbejdet blev igangsat.

17 Hvis kommunen eksempelvis ønsker en bedre og bredere asfaltering efter endt gravearbejde, udskiftning af fliser m.v. kan dette dog aftales nærmere med selskaberne. Det aftales på forhånd, hvad kommunen skal betale til selskabet, hvis der skal reetableres til en bedre kvalitet end der var før gravarbejdet. Kommunen kan stille krav om, at der anvendes samme type fliser, asfalt, kantsten m.m. som der var der inden gravearbejdet. Kommunen kan ikke stille krav om, at der til retableringen benyttes bestemte leverandører. Retablering skal som det også gælder for gravearbejdet ske efter DS 475 som er normen for at etablere ledningsanlæg i jord. Retablering af asfalt skal som udgangspunkt ske efter metoden færdig retablereret (M2), som både er billigst, og som også kun påvirker trafikafviklingen én gang. Ved M2 foretages retablering i én arbejdsgang. M2 anvendes til cykelstier og fortove. I veje skal der som udgangspunkt anvendes metoden M4 for at undgå sætninger. Ved M4 retableres i første omgang med GAB (bærelag) til overkant. Når det efter ca. ½ år har sat sig, skal der lægges asfalt på. Fælles servicemål for sagsbehandlingstid til gravetilladelser Kommunen skal have modtaget ansøgning om gravetilladelse senest 10 arbejdsdage inden gravearbejdet påbegyndes. Kommunerne bestræber sig på en sagsbehandlingstid på 10 arbejdsdage for gravetilladelser, såfremt graveansøgningen indeholder alle nødvendige oplysninger.

18 Retningslinjer for gravearbejde Retningslinjerne er et udtryk for, hvordan kommunerne vil arbejde med gravetilladelser for både at lette kommunernes arbejde og gøre det mere attraktivt for selskaber at etablere mobilog bredbåndsdækning. Ansøgninger om gravetilladelser følger de enkelte kommuners regler. Der henvises til de enkelte kommuners hjemmesider med oplysninger om kravene til den enkelte graveansøgning. Bagatelgrænse for graveansøgninger ved mindre gravearbejder. Kommunerne i Region Sjælland etablerer et ensartet servicemål ved graveansøgninger, så der ved mindre gravearbejder fra offentlig vej og ind til private grund, splidsehuller, midlertidige geotekniske boringer samt længdegravninger for kabler under 5 meter på villaveje og lignende ikke trafikerede veje, gives svar inden for 24 timer på almindelige hverdage. Såfremt servicemålet ikke opfyldes kan ansøger påbegynde arbejdet efter 48 timer fra ansøgningstidspunktet. Fleksibilitet ved mindre gravearbejde under 4 dages varighed For at gøre gravearbejdet mere fleksibelt arbejdes der med, at kommunerne kan give selskaberne en gravetilladelse, der kan udnyttes inden for et givet tidsrum. Der er tale om mindre gravearbejde af 2-4 dages varighed, som er over bagatelgrænsen for graveansøgninger. Gravearbejdet kræver en gravetilladelse, men for at gøre det mere smidigt for selskaberne gives der en periode på mindst 2 uger inden for hvilken gravearbejdet skal være gennemført. Gruppetilladelser ved gravearbejde i mindre geografiske områder Det kan i visse tilfælde lette sagsgangene at meddele gruppetilladelser. Det er er den enkelte kommune, der vurderer i hvilke tilfælde der kan gives en gruppetilladelse. Kommunale anlægsarbejder samgravning og etablering af tomrør Kommunerne og Region Sjælland vil i forbindelse med egne større sammenhængende gravearbejder (særligt veje, gadebelysning og kloakering) tage kontakt til relevante leverandører af både mobiltelefoni og bredbånd. Kommunen tager kontakt så tidligt i forløbet som muligt med henblik på at opnå koordinering. Kommunerne bør så tidligt som muligt, anmelde deres større gravearbejder i ledningsregistreret LER. Når kommuner selv planlægger at gennemføre større gravearbejder, særligt på lange strækninger eller i områder, hvor gravearbejde ellers er bekosteligt, tages der kontakt til de relevante leverandørerne for at afklare om der inden for en rimelig tidshorisont vil være behov for at anvende tomrørene. Selskaberne vil endvidere indgå i dialog med kommunerne om, hvordan tomrørene skal placeres og dimensioneres for efterfølgende at kunne anvendes. Kommunale krav til retablering Selskaberne skal efter endt gravearbejde retablere fortove, veje mm. til den kvalitet, der var før gravearbejdet blev gennemført. For at sikre, at der sker reetablering til den kvalitet, der var inden gravearbejdet kan selskaberne inden gravning sørge for at fotodokumentere den kvalitet der var inden gravearbejdet blev igangsat. Kommunen kan stille krav om, at der anvendes samme type fliser, asfalt, kantsten m.m. som der var der inden gravearbejdet. Kommunen kan ikke stille krav om, at der til retableringen benyttes bestemte leverandører.

19 Hvis kommunen eksempelvis ønsker en bedre og bredere asfaltering efter endt gravearbejde, udskiftning og bortskaffelse af fliser m.v. skal dette dog aftales nærmere med selskaberne. Det aftales på forhånd, hvad kommunen skal betale til selskabet, hvis der skal reetableres til en bedre kvalitet end der var før gravarbejdet. Retablering skal som det også gælder gravearbejdet ske efter DS 475 som er normen for etablering af ledningsanlæg i jord. Retablering af asfalt skal som udgangspunkt ske efter metoden færdig retablereret (M2), som både er billigst, og som også kun påvirker trafikafviklingen én gang. M2 anvendes til cykelstier og fortove. Ved M2 foretages retablering i én arbejdsgang. I veje skal der som udgangspunkt anvendes metoden M4 for at undgå sætninger. Ved M4 retableres i første omgang med GAB (bærelag) til overkant. Når det efter ca. ½ år har sat sig, skal der lægges asfalt på. Fælles servicemål for sagsbehandlingstid til gravetilladelser Kommunen skal have modtaget ansøgning om gravetilladelse senest 10 arbejdsdage inden gravearbejdet påbegyndes. Kommunerne bestræber sig på en sagsbehandlingstid på 10 arbejdsdage for gravetilladelser, såfremt graveansøgningen indeholder alle nødvendige oplysninger. [FAKTABOKS] Kommunerne tager derudover udgangspunkt i Vejdirektoratets Standardvilkår. Ved ansøgninger om gravetilladelser anvender en del kommuner de digitale ansøgningsskemaer på virk.dk

20 8. PRINCIPPER FOR LEJE AF KOMMUNALT ELLER REGIONALT EJEDE AREALER OG BYGNINGER TIL DIGITAL INFRASTRUKTUR Markedsværdi som udgangspunkt for leje Kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland er enige om, at indgåelse af lejeaftaler for offentligt ejede arealer og bygninger i forbindelse med opsætning af telemaster, antenner samt teknikhuse skal ske med udgangspunkt i markedsværdien af arealerne eller bygningerne. Det skal forstås sådan, at der i hvert tilfælde tages udgangspunkt i værdien af det udlejede areal, bygningen eller facilitet, hvis dette kan identificeres konkret eller der bør tages udgangspunkt i prisen for sammenlignelige arealer. For så vidt angår master, skal prisfastsættelsen ikke afhænge af, hvor mange teleselskaber, der anvender en mast, eller af hvor mange kunder masten kan forsyne, men alene afspejle det areal eller den bygning, der udlejes. Når selskaber skal opsætte antenneudstyr kan dette ske enten ved, at der opsættes en mast på et bart jordareal, eller ved at der opsættes antenner på eksisterende bygning. Det er således for disse to forskellige lejeforhold, der skal findes en model for fastsættelse af markedsværdien. Modellen for markedsleje skal også anvendes ved opstilling af teknikhuse eller andet udstyr, der er med til at forbedre mobil- og bredbåndsdækningen. Energistyrelsen har udarbejdet Vejledning om markedsleje ved udlejning af arealer til brug for digital infrastruktur. I denne vejledning bliver der opstillet tre ligestillede modeller, der kan anvendes til at fastsætte markedslejen. Markedslejen kan fastsættes ud fra: Den offentlige vurdering Professionelt fagligt skøn Sammenlignelige priser De tre metoder er beskrevet yderligere i vejledningen. Det anbefales, at der tages udgangspunkt i modellen baseret på den offentlige vurdering. Kommuner og region kan vælge at sætte lejen til nul kroner, hvis de efter en konkret vurdering skønner, at der alene kan opnås dækning ved at sætte lejen lavt eller til nul kroner. [Faktaboks; Energistyrelsens vejledning om markedsleje] Der henvises til Energistyrelsens information og vejledning om markedsleje: ed_udlejning_af_arealer_til_brug_for_digital_infrastruktur1.pdf n_2015.pdf

21 Markedslejen for arealer til opsætning af master og teknikhuse Størrelsen af det udlejede areal aftales mellem parterne i lejeforholdet. Ved arealets fastlæggelse skal der tages højde for adgangsveje til det lejede og anvendelse af eventuel spildplads rundt om mast og udstyr. I forbindelse med prisfastsættelse af jordarealer til opstilling af master eller teknikhuse vil det være et sagligt kriterium at tage udgangspunkt i objektive forhold i forbindelse med fastsættelsen af værdien af det areal, der skal udlejes. Som udgangspunkt er alle ejendomme og jordstykker i Danmark vurderet af Skat. Derfor vil det mest hensigtsmæssige objektive grundlag for fastsættelsen af værdien af et areal være den offentlige vurdering af den pågældende matrikel, hvor arealet er beliggende. I de sjældne situationer, hvor et areal ikke er selvstændigt vurderet eksempelvis i forbindelse med ud- eller frastykning af arealer eller ved nyopståede arealer vil værdien blive fastsat som en gennemsnitsværdi af den offentlige vurdering af de nærmest omliggende arealer. Den årlige markedsleje kan beregnes på baggrund af værdifastsættelsen af arealet ud fra den offentlige vurdering Markedslejen fastsættes lokalt med udgangspunkt i vejledningen. Beløb til administration af lejeaftalen fastsættes lokalt Beregningseksempel fra vejledningen Nyetableringsomkostninger til fx projektering, ombygning og sagsbehandling afholdes af lejer efter nærmere aftale. De årlige driftsomkostninger beregnes som summen af a, b og c: a. Areal- og pladsleje: Antal m2 x årlig m2- lejepris (udregnet på grundlag af Skats vurderingspris) b. Drift og vedligehold: Samlet antal m2 x skønnede udgifter til drift og vedligehold pr. m2 c. Beløb til administration af lejeaftalen, der fastsættes lokalt Lejen reguleres som udgangspunkt med nettoprisindekset dog med maksimalt 2,5 %. Markedslejen for placering af antenner på bygninger Ved leje til opsætning af antenner til telekommunikationsformål på bygninger vil der typisk være tale om placering af mobilantenner på bygningens tag eller på siden af bygningen. Når telekommunikationsudstyr placeres på en bygning, er der typisk tale om faciliteter, som i meget begrænset omfang har andre erhvervsmæssige anvendelsesmuligheder. Det gælder eksempelvis for tagkonstruktioner, gavle eller siderne på fx skorstene og vandtårne. Da opsætning af antenner altid vil indebære, at der også skal anvendes arealer til placering af det tekniske udstyr, fastsættes lejen alene på baggrund af det areal, der anvendes til placering af udstyret og et passende areal uden om udstyret, som lejeren vil kunne disponere over. Herudover skal der ved arealets fastlæggelse tages højde for adgangsveje til det lejede og anvendelse af eventuel spildplads rundt om udstyret. Lejen fastsættes på baggrund af dette areal uanset om udstyret placeres oven på bygningen, inden i bygningen eller i tilknytning til bygningen udendørs. Lejen fastsættes på

22 baggrund af den gennemsnitlige kvadratmeterprise for erhvervslejemål (lager, kælderlokaler, produktionslokaler eller lignende) i kommunen. Kvadratmeterprisen fastsættes på baggrund af en vurdering foretaget af en til to ejendomsmæglere med lokalkendskab. Vurderingen foretages hvert 5. år. Den årlige markedsleje beregnes herefter således: Kvadratmeterprisen for erhvervslejemål x arealets størrelse Beløb til administration af lejeaftalen fastsættes lokalt Lejen dækker forrentning af værdien af det udlejede, drift og vedligeholdelse m.v. i det omfang, der ikke særskilt indgås særlige aftaler herom se nedenfor. Lejen reguleres som udgangspunkt med nettoprisindekset dog med maksimalt 2,5 %. Aftaler om vedligeholdelse af arealer adgangsvej m.v. Aftaler indgås med udgangspunkt i TI-standardaftale mellem operatør og tredjemand. Aftalerne kan ses på Teleindustriens hjemmeside Der er to standardaftaler. Det er TI-2013 Lejeaftale for antenneposition og TI-2013 Generelle vilkår antenneposition Generelle forhold vedrørende adgangsveje, ombygninger og vedligehold er beskrevet nærmere i 8 og 9 i de generelle vilkår i standardaftalen. I forbindelse med indgåelse af de konkrete lejeaftaler kan der være faktiske forhold og omstændigheder, der skal tages specifikt stilling til i aftalen. Dette kan eksempelvis være: Ny adgangsvej Er der behov for en ny adgangsvej for, at lejer kan få adgang til sin mast/teknik bygning, bør der indgås aftale om afholdelsen af udgiften hertil og om den løbende vedligeholdelse. Udgangspunktet bør i dette tilfælde være, at lejer afholder udgifter til anlæg og vedligeholdelse/drift. Eksisterende adgangsvej Fordeling af udgifter til vedligeholdelse/drift af vejen bør ske i forhold til fordelingen mellem udlejer og lejer af anvendelsen af vejen, således at der sker en fordeling af udgifterne efter principperne i lov om private fællesveje. Vedligeholdelse af det lejede areal Udgangspunktet for vedligeholdelse og renholdelse af et lejet areal er, at dette skal ske på samme niveau, som gælder for udlejers øvrige omliggende areal. Det er lejers ansvar, at arealet vedligeholdes og renholdes. Der kan indgås konkret aftale om, at udlejer skal foretage vedligeholdelsen af det lejede areal. Skal udlejer stå for vedligeholdelsen, kan denne kræve de faktiske udgifter hertil betalt af lejer. Vedligeholdelse af bygninger Udgangspunktet for vedligeholdelse og renholdelse af et lejet areal i eller ved en bygning er, at dette skal ske på samme niveau, som gælder for udlejers øvrige del af bygningen og grunden. Det er lejers ansvar, at arealet vedligeholdes og renholdes. Der kan indgås

23 konkret aftale om ansvaret for den indvendige vedligeholdelse og rengøring. Der kan indgås konkret aftale om, at udlejer skal foretage vedligeholdelsen af det lejede areal. Skal udlejer stå for vedligeholdelsen, kan denne kræve de faktiske udgifter hertil betalt af lejer. Vilkår ved ombygning, renovering og lignende Ved indgåelse af lejeaftalen kan der konkret aftales vilkår i forbindelse med udlejers behov for at kunne ombygge, renovere, nedrive m.v. den lejede bygning.

24 BILAG 1 INDHOLD I ANSØGNING OM TILLADELSE TIL OPSTILLING AF MASTER [Afsnittet bygger på Erhvervsstyrelsens oplæg til mastepolitik og Sorø Kommunes mastepolitik. Der er suppleret med input fra Byregion Fyn] Kommunerne opfordrer til, at selskaberne tager kontakt til den relevante kommune så tidligt som muligt i forløbet for at afklare, om det påtænkte kræver en bygge-, grave- eller landzonetilladelse, eller om det kræver en anmeldelse. Ansøgning sendes digitalt til den pågældende kommune. Ved at henvende sig tidligt i forløbet kan der indledes en dialog om, hvor en mast kan placeres bedst muligt ud fra en helhedsvurdering. I forbindelse med gravetilladelser vil det ved henvendelser meget tidligt i forløbet være muligt at se på eventuelle muligheder for samgravning. Indholdet i en ansøgning om byggetilladelse/anmeldelse er som minimum: 1. Ansøger a. Angivelse af, hvem der ansøger og på hvis vegne. b. Angivelse af, om flere ansøger i fællesskab. c. Angivelse af kontaktperson hos ansøger for evt. anmodning af supplerende oplysninger. d. Fuldmagt fra ejendommens ejer og teleselskab såfremt, det er en tredjepart (rådgiver), der ansøger. 2. Beskrivelse af mast og antenner samt tilhørende teknik a. Beskrivelse af areal, højder, farve og beklædning af maste-/antennetype, kabine/teknikskab, teknisk løsning mv. Hvis selskabet har udarbejdet opstalt, der viser master m. antenner eller antenners placering på skorsten/bygning vedlægges den til ansøgningen. Der kan i forbindelse med sagsbehandlingen være behov for en opstalt, som ansøgeren skal levere. b. Tegninger og skitser, der illustrerer mast/antenne samt kabine/teknikskab. I særlige tilfælde kan der stilles krav om visualisering. c. Beskrivelse af planlagte antennekonstruktioner, som påmonteres på et senere tidspunkt, såfremt planer for fremtidige antenner er kendt på ansøgningstidspunktet. d. I ganske særlige tilfælde vil der blive forlangt visualiseringer af mastens placering med antenner i forhold til omgivelserne set fra flere retninger og afstande. Det aftales med sagsbehandleren i den relevante kommune. 3. Formål med byggeriet a. Beskrivelse af baggrunden for ansøgningen (fx anmodning fra kommune, erhvervsliv eller borgere), herunder hvilke behov der forventes løst med den valgte model (fx manglende dækning, øget kapacitet). b. I særlige tilfælde kan der stilles krav om, dækningskort før og efter opstilling af ny mast. 4. Valg af placering og udstyr a. Angivelse af adresse og geo-koordinater for placering af masten.

25 b. Situationsplan, der viser mastens placering samt eksisterende bygninger på matriklen. Teknikkabiner skal indtegnes inkl. disses afstand til skel og vej. Desuden angives nordpil, indkørsel og eventuelle byggelinjer. c. Beskrivelse af, hvilke overvejelser der ligger til grund for valg af placering og hvorfor andre placeringer i givet fald er fravalgt (fx ny/eksisterende mast, skorstene, hustage, topografi, fredet område osv.) d. Beskrivelse af valg af type mast, antenne og teknikhus (fx gittermast, rørmast, flagstang, indfarvning, beplantning osv.), og hvorfor andre typer er fravalgt. 5. Fremtidige planer og andre operatører a. Angivelse af om andre operatører har planer om at anvende masten. b. Dokumentation for, om en mobilmast er dimensioneret til andre operatørers fremtidige brug samt begrundelse for, hvorfor ikke, hvis dette er tilfældet. 6. Dispensationer a. Der indsendes en samlet ansøgning med oplysning om nødvendige dispensationer (fx højdebegrænsninger, beskyttelseslinjer, fredningsbestemmelser osv.) 7. Alternative placeringer a. I den indledende dialog mellem kommune og ansøger drøftes mulige placeringer. Hvis den ansøgte placering ikke kan imødekommes drøftes alternative placeringer. 8. Dokumentation a. Ansøgningen skal indeholde relevant dokumentation (fx styrkeberegninger for mastetyper og fundament, datablad for teknikhuse og antenner, kort over området inkl. angivelse af afstande til skel og nabobeboelse. Der kan i særlige tilfælde være behov for visualisering af mastens placering. Hvis illustrationsmaterialet allerede findes vedlægges det ansøgningen. b. Ansøgningen skal forholde sig til de gældende lokalplaner for området.

26 BILAG 2 KONTAKTOPLYSNINGER TIL KOMMUNERNE Revideret liste med kontaktoplysninger indsættes efterfølgende.

27 2.4 Orienteringssag: Greater CoPENHAGEN Status

28 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget økonomisk vækst og velfærd. Charteret er oplæg til en dialog med de statslige myndigheder på begge sider af Øresund. GREATER CoPENHAGEN & SKÅNE COMMITTEE

29 Et fælles trafikcharter Greater Copenhagen har meget at byde på. Der bor 3,9 mio. mennesker i regionen, og vi har høj livskvalitet og højtuddannede borgere. Vores erhvervsliv og vidensinstitutioner har mange styrker, som skal bringes i spil. Vi vil nedbryde grænserne mellem kommuner, regioner og lande og skabe et samarbejde, hvor vi trækker i samme retning, så der skabes vækst og flere job. Visionen er, at Greater Copenhagen i 2020 skal være et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Når vi står sammen og har en mere sammenhængende region med kortere rejsetid, udvider vi den kritiske masse, der giver regionen international bæredygtig gennemslags- og konkurrencekraft. Men den internationale konkurrence er benhård! Derfor er en målrettet indsats nødvendig for at forbedre rammevilkårene og vækstbetingelser. Velfungerende og robust transportinfrastruktur gør det lettere for borgere og virksomheder at komme til, fra og rundt i Greater Copenhagen. Mange virksomheder har brug for kvalificerede medarbejdere og internationalt højtuddannet arbejdskraft det skal derfor være nemt og attraktivt for virksomheder at etablere sig, og for medarbejderne at finde job og et godt sted at bo. Svensk og dansk infrastrukturplanlægning I Sverige arbejder lokale og regionale myndigheder sammen med den svenske stat om at realisere en samlet planlægning og udbygning af infrastrukturen. Infrastrukturplanlægningen i Danmark sker gennem konkrete anlægsprojekter og landspolitiske aftaler. Den langsigtede planlægning og koordinering mellem det lokale og statslige niveau er derfor en udfordring. GREATER COPENHAGEN er et samarbejde mellem Region Sjælland, Region Hovedstaden, Region Skåne og kommuner i regionerne, der under det fælles brand arbejder for at øge væksten og beskæftigelsen i metropolen. økonomiske vækst også nationalt. Der er i dag ikke en fælles planlægning af infrastrukturen på tværs af begge lande. Skal Greater Copenhagen sikre god mobilitet og kortere rejsetider er der også behov for at tænke tværnationalt, hvis infrastrukturen ikke skal blive en barriere for den 2

30 International tilgængelighed og regionalt samspil Københavns Lufthavn er Skandinaviens største lufthavn med 146 internationale destinationer. Der er dog et stigende pres fra andre europæiske lufthavne som fx Amsterdam og Berlin. Lufthavnens fortsatte udvikling afhænger af en udbygget hub-funktion og forbedret tilgængelighed lokalt, regionalt og internationalt. Mere end 60 % af alle lufthavnens passagerer bruger kollektiv trafik til og fra lufthavnen fra begge sider af Øresund. Med sin geografiske placering er Greater Copenhagen en gateway for person- og varetransport mellem Skandinavien og Europa. Transittrafikken skaber en række positive effekter i form af øget udbud og frekvens i fly- og færgeforbindelser og muligheder for havne, terminaler og logistikvirksomheder. Den omfattende og stigende transittrafik presser dog også miljøet og kapaciteten på veje og baner herunder jernbanen over Øresund. Femern Bælt-forbindelsen er under forberedelse og etablering, de sidste beslutninger tages i den kommende tid. Færgerne fra Skåne over Østersøen vil fortsat spille en betydelig rolle i fremtidens både person- og godstransport. Tilgængeligheden til de nærmeste storbyregioner, som Hamburg, Århus, Göteborg, Stockholm og Oslo, skal forbedres for at øge samspillet til fælles bedste. Dette vil medvirke til, at potentialerne i både Greater Copenhagen og den øvrige del af Sverige og Danmark udnyttes bedst muligt. Intern mobilitet Tilgængeligheden internt i Greater Copenhagen er en væsentlig konkurrencefordel. København udgør sammen med Malmø metropolens centrum. Men består også af et netværk af byer. I dag er der stor interaktion på tværs af metropolen og dens forskellige byer og områder. Udvikling og vækst er afhængigt af et stærkere samspil i dette netværk og forudsætter et velfungerende og robust infrastruktursystem for person- og varetrafik i Greater Copenhagen. Trængslen på vejene, især på indfaldsvejene rundt om København, men også på den skånske vestkyst mellem Helsingborg- Malmø og manglende vejopgraderinger sætter den interne mobilitet og fremkommelighed under pres. Motorvejene fra København mod Kalundborg og Frederikssund mangler finansiering til at blive færdiggjort med en sidste etape. Etableringen af den Sjællandske Tværforbindelse fra Kalundborg over Slagelse og Næstved til Sydmotorvejen sker langsomt, på delforbindelsen fra Næstved til Sydmotorvejen mangler ligeledes finansiering af den sidste etape. Arbejdet med at planlægge og etablere en forlængelse af Hillerødmotorvejen hele vejen til Hillerød er ikke kommet i gang. Der er samtidigt kapacitetsproblemer i jernbanesystemet i forhold til øgede behov for person- og godstransport. Grøn mobilitet Befolkningsudviklingen og ønsket om god tilgængelighed mellem by og opland betyder, at behovet for transport forventes at stige. Det er nødvendigt, at udviklingen af en fortsat høj mobilitet sker på en bæredygtig måde, gennem fx overflytning til mere miljøvenlige transportformer. Det kræver indsatser i form af attraktive tilbud for kollektiv transport, alternative drivmidler og ved bedre udnyttelse af jernbanen til godstransport. 3

31 Greater Copenhagen har stærke kompetencer inden for grønne mobilitetsløsninger. Disse skal udnyttes til at skabe nye innovative løsninger til gavn for både erhvervslivet og borgere i Greater Copenhagen. Indsatser Greater Copenhagen foreslår en række indsatser, som stiller krav om lokale, regionale og nationale prioriteringer og investeringer i både Danmark og Sverige. Københavns lufthavn Københavns Lufthavn er et fælles trafikalt knudepunkt for Danmark og Sydsverige. Adgangen til lufthavnen skaber attraktionskraft. Lufthavnen har i sin vækstplan en målsætning at fordoble passagertallet fra 20 mio. til 40 mio. passagerer i Man er i gang, og der er lige nu omkring 25 mio. passagerer om året. Væksten skal realiseres dels gennem udbygning af lufthavnens faciliteter, dels ved et større geografisk opland. Mål Vækstplanen for Københavns Lufthavn skal realiseres. Tilgængeligheden til lufthavnen skal øges og i særlig grad med den kollektive trafik fra hele Greater Copenhagen, Jylland og Fyn, Sydsverige og Nordtyskland. Femern Bælt-forbindelsen Femern Bælt-forbindelsen er det væsentligste nye infrastrukturprojekt for Greater Copenhagen i den nærmeste fremtid for både person og godstransport. Femern Bælt spiller også en stor rolle for Sveriges og Danmarks handel med de kontinentale markeder. Med forbindelsen bliver Greater Copenhagen koblet op på det europæiske højhastighedsnet i Hamborg. Jernbaneanlæggene på Sjælland og en ny Storstrømsbro er vigtige forudsætninger både for Femern Bælt-forbindelsen og for de interne forbindelser mod København og Malmø. Mål Femern Bælt-forbindelsen skal etableres så hurtigt som muligt, og arbejdet med de danske jernbaneanlæg og Storstrømsbroen skal påbegyndes nu. Målet er, at det maksimalt må tage 2½ time at komme fra København til Hamborg med de hurtigste togforbindelser. Arbejdet med at fastlægge den fremtidige banebetjening over Femern Bælt skal påbegyndes i et samarbejde mellem alle parter. Forbindelser over Øresund 4

32 Samarbejdet om Øresundsbroen fremstår i Europa som et eksempel på et vellykket grænseregionalt samarbejde. Men på sigt forventes der kapacitetsproblemer på Øresundsbroen. Der er også behov for en øget integration mellem Skåne og Sjælland for at sikre fortsat vækst. En fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg er en mulighed at sprede integrationen til et større område, og en Øresundmetro mellem København og Malmø er en mulighed for at styrke integrationen mellem de to storbyer. På længere sigt skal der på statslig niveau træffes beslutning om, hvordan forbindelserne skal udbygges. I Skåne er der enighed om, at en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg skal bygges først og påbegyndes så hurtigt som muligt, samt at Øresundsmetroen er koblet til udbygningen af Københavns metro, og kan bygges uafhængigt af om en HH-forbindelse er besluttet. Den danske del af Greater Copenhagen har ikke på samme måde taget stilling til etableringen af nye forbindelser. Mål Flaskehalsproblemer ved Øresundsbroen skal afhjælpes fx ved stationerne ved lufthavnen og Ørestad samt for kapaciteten på Øresundsbanen på begge sider af Øresund. På sigt er der behov for yderligere én eller flere faste forbindelserne over Øresund. En svensk-dansk national udredning af nye Øresundsforbindelser skal påbegyndes så hurtigt som muligt. Baner med høj hastighed Nettet af jernbaner med høj hastighed skal udbygges i alle retninger. Tilgængeligheden til Århus, Hamburg, Oslo, Göteborg og Stockholm skal forbedres gennem etablering af højhastighedstog og tog med høj hastighed. Nettet er vigtigt i sig selv, men er samtidigt også vigtigt i forhold til Københavns Lufthavn. En kommende højhastighedsbane fra Stockholm til Malmø skal via Øresundsbroen sørge for direkte opkobling til Københavns Lufthavn. Femern Bælt-forbindelsen skal med tilhørende baneopgraderinger sørge for koblingen til Europa. Der er også behov for at knytte Greater Copenhagen bedre sammen med Göteborg-Oslo området og det vestlige Danmark med hurtigere togforbindelser. På langt sigt vil en fast Kattegatforbindelse mellem Kalundborg og Århus med højhastighedstog fra København yderligere kunne styrke forbindelserne til Jylland. Denne undersøges i en statslig strategisk analyse. Højhastighedsbanen i Sverige skal besluttes i de kommende år i en forhandling mellem den svenske stat og regioner og kommuner, den såkaldte Sverigeförhandlingen. Mål Der skal bygges en højhastighedsbane mellem Malmø og Stockholm med en rejsetid på maksimalt 2½ time inden Bygningen af højhastighedsbanen Malmø og Stockholm skal starte i Skåne. 5

33 Eksisterende jernbaneforbindelser til Fyn og Jylland skal opgraderes til højere hastigheder. Forbindelserne skal have god tilgængelighed til Københavns Lufthavn. Et sammenhængende kollektivt trafiksystem En konkurrencedygtig og attraktiv europæisk metropol er kendetegnet ved en velfungerende kollektiv trafik. Det er vigtigt for virksomhederne, at de kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft med de rigtige kompetencer. Medarbejderne skal på en smidig måde kunne nå deres arbejdsplads inden for en rimelig tid. Greater Copenhagen skal være ét arbejdsmarked ét pendlingsområde. Den kollektive trafik skal fremstå som et sammenhængende hele for at være attraktiv. Harmonisering af takster og billetter, Parkér & Rejs faciliteter samt en organisering, der understøtter sammenhængen er vigtige elementer i dette. Et sammenhængende kollektivt trafiksystem er et mål for hele Greater Copenhagen på tværs af Øresund. Mål En sammenhængende kollektiv trafik i Greater Copenhagen skal fremmes. Det må maksimalt tage én time at komme til enten København eller Malmø med toget som det primære transportmiddel. Grøn mobilitet og fossilfri transport Transportsektoren har traditionelt et højt energiforbrug med markante udledninger af forurenende eller uønskede stoffer, blandt andet CO 2. Med ambitionen om at sikre høj mobilitet og tilgængelighed er det nødvendigt at udvikle effektive transportløsninger, som reducerer CO 2 udledninger fra transportsektoren og minimerer anvendelsen af fossile brændsler. Trods store investeringer i infrastruktur på baneområdet de kommende år i Skåne og på Sjælland vil vejtransport på lang sigt for både person- og godstransport være den primære transportform i Greater Copenhagen. Derfor er det nødvendigt med flere initiativer, som kan omstille energiforbruget i vejtransporten til fossilfrie drivmidler. Mål Overflytning af gods- og persontransport fra vejtransport til mindre miljøbelastende transportformer. Adgangsveje fra det overordnede vejnet til eksisterende og fremtidige intermodale jernbaneterminaler og erhvervshavne skal forbedres. Nye og mere miljøvenlige transportteknologier og drivmidler skal aktivt efterstræbes. Forsyningsanlæg til påfyldning af miljøvenlige drivmidler og el-ladestationer skal etableres langs det overordnede vejnet. 6

34 2.7 Orienteringssag: Status for tværkommunale sekretariater

35 NOTAT Oversigt over tværkommunale samarbejder i øvrigt Nedenfor opridses en række samarbejder, hvor hovedparten af de 17 kommuner efter eget valg deltager. Energiklynge Center Sjælland Energiklyngecenter Sjælland arbejder for at koordinere en grøn omstilling på tværs af kommunegrænser, og skabe en ny praksis, for at sikre størst mulige økonomiske og miljømæssige effekter af den strategiske energiplanlægning i Region Sjælland. Dato: 29. marts 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: [email protected] Direkte: Solrød Kommune Solrød Center Solrød Strand Side 1 af 2 Der arbejdes pt. med fusion med Gate 21 som led i arbejdet i Greater Cph. Medlemmerne er pt. følgende 15 kommuner fra region Sjælland: Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Stevns, Vordingborg. VIS Velfærdsinnovation Sjælland VIS er et samarbejdsprojekt mellem 14 kommuner i Region Sjælland omkring velfærdsinnovation. VIS blev etableret i Visionen er: At styrke udvikling, implementering og udbredelse af velfærdsteknologi og - services hos de deltagende kommuner i Region Sjælland. Med følgende mål: At skabe gevinstrealisering hos kommunerne, at forbedre services for borgere, at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejdere, at bidrage til at skabe vækst hos virksomheder. Følgende 14 kommuner deltager: Faxe, Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg. FUS FUS Fælles Udbud Sjælland er et indkøbssamarbejde for kommunerne i sjællandsregionen. Formål med indkøbssamarbejdet: At der på kort sigt gennem et mere systematisk samarbejde om udbud på forskellige varer og tjenesteydelser vil kunne opnås rationaliseringsgevinster i form af bedre priser og øvrige betingelser fra leverandørerne. At der på længere sigt gennem en specialiseret arbejdsdeling vil kunne opnås specialiseringsgevinster og gennemføres flere fælles udbud med heraf følgende stordriftsfordele, hvor de deltagende kommuner - udover at opnå bedre priser og aftalevilkår - i øvrigt sikres en fremtidig god kvalitet, nyere teknologi og effektivitet i forhold til den kommunale opgavevaretagelse. Herved kan indkøbsfunktionerne være med til at sikre det økonomiske råderum for de politiske prioriteringer, således at kommunerne også i fremtiden står som dynamiske og professionelle offentlige organisationer. Fokus på e-handel.

36 NOTAT Følgende 16 Kommuner deltager: Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø Stevns, Vordingborg Bruxelleskontoret Bruxelleskontoret - også kaldet ZealandDenmark EU office er et samarbejde mellem Region Sjælland, de 17 sjællandske kommuner og Vækstforum Sjælland. Kontoret skal bidrage til internationalisering af Sjælland, skaffe rettidig viden om de EU-beslutninger, der er under opsejling, markedsføre Sjællands mange aktører og deres interesser internationalt, samt sikre dem muligheden for at deltage i europæiske projekter, blandt andet ved at give bedre adgang til relevante netværk. Dato: 29. marts 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: [email protected] Direkte: Solrød Kommune Solrød Center Solrød Strand Side 2 af 2

37 2.8 Orienteringssag: Østersøpartnerskabet - Vækstprogrm

38 1 VÆKSTPROGRAM FOR ØSTERSØTuRISME SIGNATuROPLEVELSER

39 2 Forord Partnerskab for Østersøturisme er et projek t orienteret fællesskab for turismeaktørerne på de østvendte kyster, der strækker sig fra Jylland over Fyn til Sjælland, Østersøens mange små øer og Bornholm. Vores kyster er både skrænt og klint, havn og græsmark kyststrækninger, man ikke bare soler sig på, men som vores gæster aktivt bruger. Områdets attraktioner, feriesteder og destinationer har alle en tæt tilknytning til naturen, kysten, kulturarv og købstæderne. Det indbyder til et væld af aktive naturoplevelser, som vi i fællesskab skal identificere og udvikle. Signaturoplevelser er vækstprogrammets bud på, hvordan denne udviklingsproces skal sættes i gang. Visionen for signaturoplevelser er, at de tager afsæt i kysten og naturen og herfra spreder oplevelsen ud som ringe i den enkelte destination. Det gør vi gennem en kommercialisering, der med afsæt i den unikke kystoplevelse skaber værdikæder med et større geografisk og oplevelsesmæssigt omfang. Vækstprogrammet har stærkt fokus på kommerciel værdiskabelse for både erhverv og destinationer i arbejdet med signaturoplevelser. Vækstprogrammet er en invitation til at samarbejde om at indfri Østersøturismens vækstpotentiale. Partnerskab for Østersøturisme ser det som en af sine fornemmeste opgaver at udvikle stærke samarbejder mellem de erhvervsaktører, destinationer, kommuner og regioner, der kan og vil være med til at skabe en øget oplevelses- og markedsudvikling i Østersøregionen. Udviklingssamarbejdet åbner sig også mod turismens andre forretningsområder, filantropiske fonde og øvrige interessenter. Sammen skal vi skabe flere arbejds pladser, øget omsætning og stærke oplevelser, der er attraktive for de gæster, vi skal leve af i fremtiden, men også for de borgere og erhvervsdrivende, som er grundlag for turismen. Alle billederne, I ser i vækstprogrammet, er taget af gæster og viser vores steder og oplevelser set med gæsternes øjne. Det er dette blik, vi gerne vil fastholde i arbejdet med at skabe vækst i Østersøturismen. God læselyst. På vegne af Partnerskab for Østersøturisme Mogens Haugaard Nielsen Bestyrelsesformand, Borgmester Stevns Kommune

40 3.. Forord Indledning... 4 Samarbejde Vækstprogram med afsæt i Kyst- og Naturturismens handlingsplan... 5 Geografien er vores afsæt for stærke oplevelser Indsatsområder... 9 Handlingsplanens indsatsområder Vores indsatsområder Signaturoplevelser Signaturoplevelser som greb til at styrke fælles potentialer Projekter Værdiskabelse for destinationer og deres erhversaktører International Case Masterplan for destinationsudvikling Partnerskabets udførende rolle Indsatser Indholdsfortegnelse.. react og aktiv naturturisme Program for markedsføring og kompetenceudvikling Markedsføring og kommunikation Program for kompetenceudvikling i partnerskabet Bilag 1 - Handlingsplan for Kyst- og Naturturismen i Danmark Bilag 2 - Tilfredshedsundersøgelse Bilag 3 - Samling af potentielle signaturoplevelser Bilag 4 - Canada Signature Experience Foto: Mette Johnson Forside, side 15 Linn Grubbström Side 8, side 20 Claus Andersen Side 12 Sarah Lehmann Side 16 Jacob Bols Andersen Side 26

41 4 Indledning Vækstprogram for Østersøturisme giver vores bud på et udviklingsgreb, der sikrer turismens udvikling og vækst ved Østersøen. Det er en afgørende præmis for partnerskabets målopfyldelse, at de konkrete indsatser baseres på arbejdet i de eksisterende destinationsselskaber, deres strategier, indsatser og styrkepositioner. Dermed har destinationsselskaberne samtidig en afgørende rolle, som udførende operatører i forhold til partnerskabets projekter. Vækstprogrammet er rammen for Partnerskab for Østersøturismens arbejde i de kommende år, men programmet står ikke alene. Det er første del af processen for at udvikle Østersøens styrkepositioner. Partnerskab for Østersøturisme vil i den følgende periode udvikle projekter i tæt samarbejde med de eksisterende destinationer, der kan og vil. Projekterne tager udgangspunkt i de enkelte destinationers styrkepositioner samt prioriteringer. Det samlede projektkatalog er dermed konkretiseringen af vækstprogrammet, en konkretisering vi udvikler i tæt fællesskab med de destinationer, der kan og vil. Vores fælles udviklingsgreb er signaturoplevelser. Platformen for Partnerskab for Østersøturisme er Handlingsplan for kyst- og naturturismen i Danmark , og dets arbejde for at indfri potentialet, der ligger for turisme i Østersøregionen. Den samlede handlingsplan for kyst- og naturturisme i Danmark giver mulighed for et målrettet fokus på vækst samt en større skala i udviklings- og markedsføringsindsatser. Handlingsplan for kyst- og naturturismen i Danmark skal sammen med dette vækstprogram i de kommende år skabe fundamentet for at vende udviklingen i turismen til fremgang også i et langsigtet perspektiv. Formålet med vækstprogrammet er tredelt 1. At skabe en fælles retning og en fælles forståelse for indsatserne blandt alle aktører, der beskæftiger sig med udvikling af turisme i partnerskabets geografi. 2. At destinationerne udvikler en stærkere profil gennem signaturoplevelser. 3. Sikre at Partnerskab for Østersøturisme og Dansk Kyst- og Naturturisme i tæt samarbejde med andre aktører udfører de konkrete indsatser, som vækstprogrammet definerer de kommende år. Visionen er at udvikle stærke signaturoplevelser for at skabe stærke destinationer. Missionen er at udvikle oplevelser, der er reason-to-go for vores gæster. Oplevelser der er kommercielt forankret og tager afsæt i destinationernes styrkepositioner. For at indfri den vision er det nødvendigt at udvikle destinationerne via stærke signaturoplevelser for at skabe en stærk turisme i Østersøen, at skabe nye samarbejder og at øge trykket på markedsføring. Rammen for at indfri denne vision udgøres af Handlingsplan for kyst- og naturturismen i Danmark Østersøturismens særlige udfordringer og potentialer Processen med at skabe stærke signaturoplevelser SAMARBEJDE Udviklingen af Østersøturisme bygger videre på destinationsselskabernes og erhvervets egne prioriteringer i relation til deres udviklingsaktiviteter. Det kræver mod og vilje fra både offentlige aktører og private erhverv til individuelt og i fællesskab at løfte potentialet for turismen i den danske Østersø. Men det kræver også, at vi er innovative i vores tilgang til udvikling, og at den nødvendige investeringsevne udvises. Vækstprogrammet for Partnerskab for Østersøturisme er en invitation til samarbejde med turismens interessenter: Destinationer, erhvervsaktører, regioner, kommuner, filantropiske fonde og interesseorganisationer samt til turismens andre forretningsområder: Storby- og erhvervsturismen.

42 5 Vi arbejder med udgangspunkt i eksisterende destinationer og ser os selv som udviklingsplatform, der med viden, redskaber og finansiering styrker vores fælles mål for vækst og udvikling i Østersøens turisme. Det er ikke målet for Partnerskab for Østersøturisme at udvikle en samlet destination, men at være med til at udvikle stærke destinationer. Målet er, at vi gennem et tæt og langsigtet udviklingssamarbejde mellem destinationer, erhverv, kommuner og regioner skaber en øget oplevelses og markedsudvikling i Østersøregionen. Det udviklingsarbejde skal baseres på viden om stederne, vore gæsters behov og adfærd samt erhvervets og destinationernes erfaringer. VÆKSTPROGRAM MED AFSÆT I KYST- OG NATuRTuRISMENS HANDLINGSPLAN Vækstprogrammet tager afsæt i Handlingsplan for kyst og naturturismen i Danmark (Bilag 1), men vækstprogrammet udmøntes igennem en samlende proces, hvor der præsenteres konkrete indsatser, der indkredser Partnerskab for Østersøturismes rolle. Nedenstående figur illustrerer sammenhængen mellem den samlede handlingsplan og Vækstprogram for Østersøturisme. Således er den overordnede handlingsplan for kyst og naturturismen kernen i Vækstprogram for Østersøturisme, men den vil i partnerskabet blive suppleret af samlende udviklingsgreb, der giver yderligere mening i Østersøturismens kontekst jf. det følgende. INDlEDNING VÆKSTPROGRAM VESTKYSTTURISME VÆKSTPROGRAM ØSTERSØTURISME EVT. ØVRIGE VÆKSTPROGRAMMER Partnerskab for Vestkystturisme Partnerskab for Østersøturisme Handlingsplan for KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK Program for KOMPETENCEUDVIKLING Masterplan for DESTINATIONSUDVIKLING Destination Vestkysten Program for MARKEDSFØRING Signaturoplevelser

43 6 GEOGRAFIEN ER VORES AFSÆT FOR STÆRKE OPLEVELSER Østersøturismens oplevelser Partnerskab for Østersøturisme dækker over de Østersøvendte destinationer strækkende fra Jylland over Fyn, Sjælland, Østersøens mange små øer til Bornholm. Det er en langstrakt geografi, men den er vores fælles styrke. Det er her, vi nyder godt af nærheden til storbyer og de utallige muligheder, der er for at få pulsen op og sjælen i ro med aktiviteter i naturen og i relation til vandet. Områdets attraktioner, feriesteder og destinationer har alle en tæt tilknytning til naturen, kysten, kulturarv og købstæderne. Vi har autentiske attraktioner, som eksponerer naturpittoreske, hyggelige kulturmiljøer samt et kulturarvslandskab, som har formet hele Danmark. Konkret er det blandt andet oplevelser ved Dybbøl Mølle, på Kronborg, ved Roskilde Domkirke, i UNESCO-udpegede landskaber omkring Stevns Klint, Geoparken i Odsherred og dinosaurernes fodspor på Bornholm, vi har at arbejde med. Der er også et unikt stort potentielt marked i storbygæsterne, som er tættere på alle disse oplevelser, end de måske ved. Vi vil gøre det mere tilgængeligt og attraktivt at tage på oplevelser i det, vores land er formet af. Vi skal gøre vores aktiviteter, oplevelser og kulturhistorier nærværende og kommercielle. Østersøturismens udfordringer Selvom destinationerne kan byde på stærke oplevelser og feriesteder, har området oplevet udfordringer: Tilbagegang eller stagnation i besøgende, lavt døgnforbrug og få reasons-to-go af international karakter. I Tilfredsundersøgelsen fra 2015 fik flere af feriestederne i partnerskabet generelt den laveste tilfredshedsvurdering af gæsterne i hele Danmark (Bilag 2). Derfor vil Vækstprogram for Østersøturisme have et særligt fokus på udvikling af prioriterede feriesteder gennem en fælles koordineret indsats. De forskellige feriesteder markedsfører sig selv gennem ens billeder, samme ordlyd og identiske værdier og tilbud. Desværre medfører det, at vores gæster får fremvist enslydende destinationer, hvor det ikke er synligt, hvilken særlig identitet, oplevelsestilbud eller autenticitet, destinationerne individuelt byder på. Resultatet er, at destinationerne ikke supplerer hinanden, og gæsterne tilbydes en stor masse af det samme. Hermed er det svært at tiltrække nye målgrupper og gæster. I konkurrencen om turisterne kan attraktiv natur, kyststrækninger og en lang sandstrand ikke længere stå alene. Forretningsudvikling for aktiv naturturisme skal blandt andet ske igennem selektering af oplevelsesklynger, forretningsmodeller på tværs af gæstens kompetenceniveau, værdikædeinnovation og naturattraktioner. Derfor er destinationsudvikling med fokus på oplevelsesudvikling et centralt begreb i Vækstprogram for Østersøturisme. Her sætter vi blandt andet fokus på, hvordan oplevelser kan differentieres fra hinanden, så det bliver mere oplagt at kombinere og koble dem sammen på kryds og tværs til gavn for hele områdets mersalg og markedsføring.

44 7 VORES TILGANG Vækstprogrammets fundament ligger i Masterplan for Destinationsudvikling. Vores fokus er på at skabe vækst i erhvervet samt aktivere turistpotentialerne i de enkelte destinationer. Potentialet finder vi i koblingen af kyst, natur og hyggelige feriesteder og gennem udviklingen af nye og eksisterende signaturoplevelser. Den klassiske kystferie er et stærkt fundament, men kan ikke længere stå alene. For at forny fortællingen om kystturismens oplevelsesprodukt, skal der ovenpå bygges de særlige oplevelser, der kendetegner produktet set med gæstens øjne. Hermed fornyes og nuanceres kystturismens oplevelsesprodukt. Derfor arbejder vi 1) med destinationsudvikling gennem oplevelsesudvikling og 2) i tæt samarbejde med de destinationer og interessenter, der vil være med til at fremme kyst og naturturismen og 3) med signaturoplevelser som centralt udviklingsgreb. INDlEDNING SIGNATUROPLEVELSER Reason-to-go og stor betydning for den samlede oplevelse LOKALE OPLEVELSER Aktiviteter på kryds og tværs i destinationen, som tematisk kan kobles til signaturoplevelsen GRUNDELEMENT I KYST- OG NATURTURISMEN KLASSISK DANSK KYSTFERIE Afslapning, natur og samvær med familien

45 8

46 9 HANDLINGSPLANENS INDSATSOMRÅDER Partnerskabets udviklingsproces er tæt forbundet med de tre indsatsområder i Handlingsplan for kyst- og naturturismen i Danmark , og indsatserne skal ses i tæt relation til hinanden både i udvikling og eksekvering. Alle indsatser udvikles på baggrund af grundigt videns- og analysegrundlag og udmøntes i tre indsatsområder. PROGRAM FOR MARKEDSFØRING De overordnede tanker er, at vi arbejder for en øget fælles markedsføringsindsats med fokus på marked Danmark, marked Tyskland og marked Sverige. Vores målgrupper er børnefamilier og livsnydersegmentet. PROGRAM FOR KOMPETENCEUDVIKLING I relation til kompetenceløftet vil partnerskabet styrke viden om vores fælles potentialer til erhvervet og understøtte programmet, hvor vi kan. MASTERPLAN FOR DESTINATIONSUDVIKLING Masterplanen omhandler, hvordan Dansk Kyst- og Naturturisme i tæt samspil med bl.a. Partnerskab for Østersøturisme vil arbejde med destinationsudvikling gennem tiltrækning af investeringer, de særlige feriesteder, kapacitetsudvidelse, aktiv naturturisme og oplevelsesudvikling. Det er i Masterplan for Destinationsudvikling, at Partnerskab for Østersøturisme får sit største indsatsområde. VORES INDSATSOMRÅDER Arbejdet med signaturoplevelser er først og fremmest en udviklingsproces for partnerskabets destinationer og erhvervsaktører, der skal give resultater i form af vækst, udvikling af nye oplevelser og etablering af stærke samarbejder. Det kan dog ikke stå alene. Udviklingsprocessen sker i tæt samspil med en forbedring af de byggede miljøer i feriestederne, så vores gæster får en helhedsoplevelse af høj kvalitet. Processen har et langsigtet udviklingsperspektiv, men vi har i partnerskabet stærkt fokus på at skabe værdi for destinationer og erhvervet fra første færd. VÆKST Vi vil skabe vækst i Østersøregionens turisme. Det skal ske i tæt samspil med destinationer og erhvervsaktører med samme ambition. Vi skal indfri potentialet for turisme gennem en dynamisk proces, der kombinerer potentialevurdering, forretnings- og kompetenceudvikling og markedsføring. Her igennem arbejder vi fokuseret på at skabe de bedste vilkår for vækst og tiltrækning af investeringer. Investeringer der skal styrke de byggede miljøer, forlænge turistsæsonen og skabe nye lokalt forankrede oplevelsesprodukter. Indsatsområder

47 10 UDVIKLING AF NYE OPLEVELSER I tæt fællesskab med partnerne i destinationerne udvikler og skaber vi stærke signaturoplevelser, der er attraktive for gæster og har et klart kommercielt fundament. De nye signaturoplevelser skal desuden forbindes strategisk med eksisterende oplevelser på tværs af områdets geografi, og det er afgørende, at oplevelserne gøres overskuelige for gæster på forskellige måder. For at udnytte de potentialer, som nærheden til kyst, købstæder og kulturarv giver, kræves det, at gæsterne nemt kan kombinere oplevelser på kryds og tværs drevet af deres særlige interesser for eksempelvis Danmarkshistorie, smukke cykelruter eller lokale fødevarer. Vi skal gennem signaturoplevelserne gøre områdets aktiviteter, oplevelser og kulturhistorie nærværende og kommerciel. ETABLERING AF SAMARBEJDER OG NETVÆRK Eksekveringen af Vækstprogram for Østersøturisme er betinget af det stærke samarbejde mellem de stærke DMO er, kommuner, regioner, erhvervsaktører, filantropiske fonde og interessenter. Gennem en række konkrete indsatser, som eksempelvis netværk og tematiserede klynger, grundlægger vi et stærkt fælles samarbejde mellem partnerskabet, DMO er, erhverv og interessenter. I samarbejde udvælges en række kommercielle signaturoplevelser, der giver gæsterne en oplevelse af Danmark. Her arbejder vi med virksomhedsudvikling og udvikling af værdikæder samt øget intern kommunikation og stærke netværk, der styrker signaturoplevelserne. Både de enkelte og signaturoplevelserne i deres fælles helhed. Partnerskabet har stærk fokus på kommerciel værdiskabelse for både erhvervet og destinationerne i arbejdet med signaturoplevelser. Vi ser det som en central præmis, at der er en økonomisk gevinst, når der i destinationerne udvikles stærke signaturoplevelser. Både i direkte og afledte effekter til erhvervet, kommunerne og destinationerne. Som det følgende uddyber, skal signaturoplevelser sikre kommercielle samarbejder, der afgiver økonomiske effekter også til omkringliggende kommuner og erhvervsaktører.

48 11 KORT OVER DESTINATIONSSAMARBEJDER Den Danske riviera Visit Vestsjælland INDSATSOMråDEr Destination Bornholm Visit Sydsjælland Møn Visit lolland Falster Destination Fyn Destination lillebælt Destination Sønderjylland

49 12

50 13 SIGNATUROPLEVELSER SOM GREB TIL AT STYRKE FÆLLES POTENTIALER Partnerskab for Østersøturisme fremhæver og arbejder med de fælles potentialer, vi ser for Østersøturismen. Det gør vi gennem signaturoplevelser, der skal være gæsternes garant for høj kvalitet. Vi skal bruge signaturoplevelser som et greb til at styrke vores fælles potentialer. Gennem signaturoplevelser fremviser vi det særlige ved Østersøregionen inden for børne- og livsnyderoplevelser med et naturligt afsæt i naturen og kysten. Signaturoplevelserne skal have karakter af reason-to-go, så vores gæster inspireres til at tage på opdagelse. Det er et væsentligt kriterie for en signaturoplevelse, at det er en kommerciel oplevelse med et direkte afkast til de udførende erhvervsaktører samt afledte effekter til destinationen. En signaturoplevelse tager naturligt afsæt i destinationens egne prioriteringer og unikke styrkepositioner. I tæt samarbejde mellem destination, erhverv og partnerskab udvikler vi signaturoplevelsen gennem markedsbaseret viden, testning og værdikædeinnovation. En central præmis for signaturoplevelser er, at de har volumen i deres værdikæder til at sprede oplevelsen ud som ringe i både destinationen og omkringliggende kommuner. Fælles for signaturoplevelser inden for de to oplevelsestyper er, at vi forsøger at koble den ikoniske signaturoplevelse med lokalmiljøet ved at sikre værdikædesamarbejder mellem lokalområdets aktører. Vi arbejder ud fra en model, hvor signaturoplevelsernes evne til at koble oplevelser og skabe kommercielle samarbejder er afgørende for en helhedsorienteret destinationsudvikling, der både kan mærkes i oplevelsen og i væksten. Arbejdet med signaturoplevelser kan være første skridt i udviklingen af et bæredygtigt brand. Med den rette volumen kan det blive et stærkt brand for hele den østvendte danske turisme, men vi starter med at opbygge et indhold gennem udviklingen af signaturoplevelser, ikke med et fælles navn. VORES MÅL Gennem signaturoplevelser vil vi: Øge antallet af kommercielle overnatninger Tiltrække nye målgrupper og udvide eksisterende Øge forbruget pr. gæst via udbud af flere kommercielle oplevelser Skabe højere tilfredshed blandt gæsterne Arbejde med sæsonforlængelse Inspirere gæsterne til at tage på opdagelse Styrke destinationernes egen profil Ovenstående betinger, at vi i fællesskab arbejder med stærke kommercielle signaturoplevelser, stærke værdikædesamarbejder med kommercielt fokus og høj kvalitet i de stærke feriesteder. Partnerskab for Østersøturisme arbejder med en portefølje af indsatser, der understøtter, udvikler og realiserer visionen om stærke signaturoplevelser i Nordeuropa. Det er centralt at understrege, at indsatserne i vid udstrækning er i direkte relation til Handlingsplan for kyst- og naturturisme i Danmark Det vil sige, at partnerskabet kobler vækstprogrammets indsatser sammen med handlingsplanens indsatser for at kunne skabe så meget værdi som muligt for turismens aktører i Østersøregionen. Østersøproduktet har potentiale til at blive yderligere attraktivt for gæster ved at understøtte kombination af overnatning og signaturoplevelser i kyst- og naturområderne med storbyernes oplevelser og attraktioner. Derfor skal turismen i Østersøregionen i højere grad skabe kommercielle sammenhænge med København, Odense, Aarhus og Hamborg. I bilag 3 præsenterer vi en case samling af tre potentielle signaturoplevelser. SIGNATUROPLEVELSER

51 14 PROJEKTER Der udvikles et samlet koncept for signaturoplevelser i Partnerskab for Østersøturisme herunder: Fastlæggelse af fælles kriterier, der definerer hvad en signaturoplevelse er Kortlægning af oplevelser, der har kaliber til at blive potentielle signaturoplevelser og skabe netværk mellem disse Afdækning af værdikædesamarbejder med erhvervet, som kan koble mindre oplevelser op på signaturoplevelser Etablering af en kreativ tænketank for oplevelsespotentialer, der hjælper med udvikling og indspark til den kreative kommercialisering af eksisterende og nye signaturoplevelser Udover overstående indsatser udarbejder partnerskabet løbende projekter. Projekterne skal give mening i relation til destinationernes prioriterede indsatser samt partnerskabets indsatsområder, og derfor udvikles projekterne løbende fremfor defineres på forhånd. På baggrund af partnerskabets ønske om at udvikle relevante projekter i tæt relation med destinationsselskaber, erhverv og kommuner, så projekterne giver mening for dem, der kan og vil, går dette vækstprogram ikke i dybden med at beskrive projekter. De kommende projekter samles løbende i et projektkatalog. VÆRDISKABELSE FOR DESTINATIONER OG DERES ERHVERVSAKTØRER Samarbejdet omkring signaturoplevelser giver markedsføringsfordele, rådgivningsfordele, målrettet samarbejde med erhvervsaktører og er ikke mindst en kvalitetssikring. Partnerskabet vil også arbejde for, at erhvervsaktøren vil få løbende rådgivning for at skærpe signaturoplevelsen, styrke forretningen og få et stærkt netværk af andre signaturoplevelsesejere. For at realisere det igangsættes en række konkrete indsatser: VURDERING I forbindelse med løbende turistundersøgelser skal signaturoplevelserne vurderes med henblik på gæsteoplevelser for at højne serviceniveau, værtskab og oplevelseskvalitet. Dertil skal der udvikles retningslinjer, der gør det attraktivt for signaturoplevelserne fortsat at leve op til et bestemt niveau. SYNLIGHED På sigt skal der arbejdes på en samlet online synliggørelse af signaturoplevelser, som overskueliggør forskellige oplevelsesruter og ture, kobler det store og det små, og gør det nemt for gæsten at finde og kombinere oplevelser. I denne sammenhæng satser vi klart på mobile medier og tænker samlingen sammen med allerede eksisterende markedsføring hos Visit Denmark.

52 KATEGORIER I udvælgelsen af eksisterende og indkredsningen af nye signaturoplevelser retter vi os efter en ræk ke prioriterede kategorier. Kategorier i signaturo plevelserne for Østersøregionen kunne være: Aktiv naturturisme lokale fødevarer Kunst og kulturarv Overnatning og afslapning Naturattraktioner Events og festivaler Oplevelser for børn INTERNATIONAL CASE I Canada har de arbejdet målrettet med Canada Signature Experiences, der også arbejder med samling og selektering af kommercielle oplevel ser med afsæt i det lokale og personlige. Her er det især selekteringen og de høje fælles kvalitets standarder, der gør Canada Signature Experien ces til en inspirerende case for Partnerskab for Østersøturismes arbejde. Se bilag 4 for en kort gennemgang af casen. SIGNATUrOPlEVElSEr 15

53 16

54 17 Partnerskabets udførende rolle Vækstprogram for Østersøturisme er tæt forbundet med Masterplan for Destinationsudvikling, jf. Handlingsplan for kyst- og naturturismen i Danmark Masterplanen er et omfangsrigt program, der strækker sig langt ud over de tre år, som både vækstprogrammet og handlingsplanen dækker over. Men det er her, at det lange seje træk skal tages for at få væksten i turismebranchen op i gear. Partnerskab for Østersøturismes rolle er at være udførende på dele af masterplanens indsatser i partnerskabets geografi både i skitsering af udviklingsindsatser, implementering og eksekvering. Arbejdet vil ske i tæt dialog og samarbejde med DMO er, regioner, kommuner, erhvervsaktører, filantropiske fonde og interesseorganisationer. Partnerskab for Østersøturisme vil skabe destinationsudvikling gennem oplevelsesudvikling og opgradering af feriesteder. Det er derfor afgørende, at vi tager udgangspunkt i de særlige feriesteder, og at vi tør prioritere indsatsen mod områder med størst muligt vækstpotentiale. INDSATSER INDSATS 1: DESTINATIONER OG SÆRLIGE FERIESTEDER Hvis det skal lykkes at hæve den generelle kvalitet af partnerskabets kystferieoplevelse og sikre bedre oplevelser i nærmiljøet samt øge attraktivitet, kvalitet og fleksibilitet i destinationernes basisprodukt, er det vigtigt at holde et særligt fokus på feriesteder med størst forretningsmæssigt potentiale særlige feriesteder. I de særlige feriesteder i partnerskabets geografi koncentreres indsatsen. Herudover fokuserer vi på feriesteder, der fremadrettet kan få en stor tiltrækningskraft gennem en målrettet og forretningsorienteret indsats. Partnerskab for Østersøturisme vil: I tæt samarbejde med Dansk Kyst og Naturturisme og andre partnere arbejde med de særlige udvalgte feriesteder, projekter inden for forsøgsordningen samt andre projekter med stort vækstpotentiale. Vi har fokus på at understøtte udviklingen af stærke destinationer, så der opnås større gæstetilfredshed, udvikles flere kommercielle oplevelsesprodukter og på sigt sikres en sæsonforlængelse. Sammen med erhverv, kommuner og DMO er sikre at indsatsen for de særlige feriesteder går fra potentialeplan til eksekveringsplan. Masterplan for Destinationsudvikling

55 18 INDSATS 2: INVESTERINGSFREMME Handlingsplan for kyst- og naturturismen i Danmark påpeger, at der er behov for kommercielt fokus og nytænkning, hvis Danmark skal indhente tabte markedsandele og tiltrække manglende investeringer i kysturismen. I tæt samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme vil vi arbejde for at skabe et vækstmiljø i turismebranchen. Det vil vi gøre ved at understøtte DKNT i bestræbelserne på at etablere et netværk af investorer, operatører, developere o.a. Herunder vil vi synliggøre og tilvejebringe viden om Østersøregionens destinationer og erhvervsaktører. Derfor skal Partnerskab for Østersøturisme og aktørerne fokusere på at: I samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme og efter behov indgå et samarbejde med eksisterende projekter i partnerskabets geografi I samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme afdække nuværende og nye investeringspotentialer og løbende opdatere prospektkatalog I samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme udvikle investeringsrelevant vidensbank INDSATS 3: MARKEDSRELEVANT KAPACITET OG KVALITETSUDVIKLING Ændrede rejsemønstre og et stigende krav om kvalitet har medført et behov for øget kapacitet i højsæsonen og kvalitetsopgradering af nuværende det overnatningsprodukt. Partnerskabet vil aktivt deltage i og være udførende part i DKNT s indsats omkring kapacitets- og kvalitetsudvikling af feriehusproduktet. Det er nødvendigt at arbejde strategisk med at gøre overnatningskapacitet i den klassiske kystferie markedsrelevant ved nytænkning af forretningsmodeller og målgrupper i forhold til feriehuse. Herunder både udlejningshuse og feriehuse, der ikke er i kommerciel brug. I partnerskabet har vi fokus på campingpladserne, der udgør en betydelig del af overnatningsformen i området. Partnerskabet mener, at der, med udsigt til udvidet dispensationsordning, åbnes op for nye vækst og udviklingsmulighederne for campingpladserne. Partnerskab for Østersøturisme vil: Arbejde for at sikre en tættere sammenkobling af produkter med et stærkt sortiment af oplevelser fx gennem signaturoplevelser, aktiv natur oplevelser, fødevareoplevelser, forlystelses- og kulturattraktioner for at sikre, at feriehusområder får flere kommercielle oplevelser at tilbyde gæsterne. Arbejde sammen med destinationer og andre interessenter for at målrette indsatser, der kan være medvirkende til at højne produktudbuddet og kvaliteten i forhold til feriehusejernes oplevelsesprofil. Herunder vil vi sammen med DKNT analysere feriehusejernes økonomiske betydning i landliggerdominerede destinationer. I samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme undersøge mulighederne for en tiltrængt opgradering og fornyelse af campingproduktet i et nutidigt markedsperspektiv.

56 19 REACT OG AKTIV NATuRTuRISME react er et tværnationalt Interreg projekt med i alt tretten danske og tyske projektpartnere. Projektets formål er at skabe en crossborder destination i Østersøregionen, der tilbyder aktiv ferie i naturen. Projektet arbejder med at dele viden og skabe større samarbejde på tværs af destinationerne, tiltrække en kritisk masse af gæster og udvikle nye bæredygtige turismeprodukter. Sideløbende arbejdes der på at udvikle nye former for markedsføringstiltag på udvalgte markeder via nye kanaler. react arbejder med fem temaaktiviteter, hvor de nye produkter udvikles gennem værdikædesamarbejder og forretningsudvikling. Temaerne er: cykling, vanding, lystfiskeri, vandsport og strand. Partnerskab for Østersøturisme indgår som projektpartner i projektet. react er struktureret gennem fem arbejdspakker med forskelligt fokus og resultatkrav. Partnerskabet er hovedansvarlig for arbejdspakke 4: Forretningsudvikling og værdikædeinnovation. Vores fokus i react er at sikre en værdiskabelse for de deltagende erhvervsaktører og destinationer samt understøtte udvikling af kommercielle nye oplevelsesprodukter. Det gør vi ved at identificere og udvikle fælles metoder, værktøjer og workshops, der klæder destinationerne og erhvervsaktørerne på til at arbejde kommercielt med værdikædesamarbejde og løfte kompetenceniveauet inden for forretningsudvikling. Partnerskab for Østersøturisme bestræber sig på, at metoder, forretningsudviklingsgreb samt værdikædeinnovation bliver delt med turismens aktører i resten af landet. Således at react giver effekt for resten af landet gennem nye fælles værktøjer, der styrker samarbejder og kommercialisering. react projektet er til dels en implementering af indsatsen inden for aktiv naturturisme, som er en særlig indsats i Masterplan for Destinationsudvikling. Hvis vi skal skabe vækst i dansk turisme er det centralt, at vi udvikler forretningsmodeller og skaber stærke kommercielle oplevelser i naturen. react projektet genererer nye værktøjer og viden, der implementeres i aktiv naturturisme indsatsen. MASTErPlAN FOr DESTINATIONSUDVIKlING

57 20

58 21PROGRAM FOR MARKEDSFØRING MARKEDSFØRING OG KOMMUNIKATION Øget markedsføringstryk og bedre fælles kommunikation er en klar prioritering for Partnerskab for Østersøturisme. Partnerskabet udgøres af en række stærke destinationsselskaber som hver især, men også i konkurrence med hinanden, markedsfører sig på især det danske, svenske og til dels norske marked. Kun på det tyske marked foretages en samlet markedsføringsindsats via kampagnen Die Dänische Ostsee. Partnerskabets ambition er, at der med afsæt i og respekt for de fortællinger, de stærke destinationer allerede fortæller, skabes et fælles billede af, hvordan det er at være gæst i den danske Østersøregion. Baseret på nøgleord som tryghed, nærhed til kyst, købstæder, kulturarv og storby, krydret med signaturoplevelser, skal både nye og loyale gæster forstå, hvor mange oplevelser den danske østersøregion byder på. I dag deltager flere af de stærke destinationsselskaber allerede i en fælles kampagne målrettet tyske børnefamilier og par: Die Dänische Ostsee. Fælles kampagner styrker indsatsen, gør kagen større og øger markedstrykket. Kampagnens svaghed er, at den ikke udarbejdes som et samarbejde mellem destinationerne. Kampagnen består således af en række destinationer og feriesteder, som hver især markedsfører sig selv gennem billeder og tekst, men ikke udnytter det fælles potentiale og ikke får markedsført den danske Østersøregion som et rejsemål, men en række individuelle destinationer. Gennem et fælles markedsføringsnetværk ønsker partnerskabet at opbygge et samarbejde om fremtidige kampagner, tyske såvel som danske, dette vil give deltagende destinationer mulighed for at skærpe egen profil via et billede af Østersøregionen, som et område med fælles værdier baseret på en række interessante og differentierede destinationer. Netværket kan også samarbejde om kampagner/ markedsføringsfremstød på andre nærmarkeder, men det er i dag de danske gæster, der er vigtigst for turismen i Østersøregionen og partnerskabet vil aktivt søge at øge indsatsen på det tyske marked. Tyske gæsters døgnforbrug er ganske vist ikke så højt som eksempelvis norske gæsters, men tyskernes ferie afholdes fordelt ud over hele året og kan derved være afgørende i kampen for at udvikle helårsturisme i østersøregionen. PARTNERSKAB FOR ØSTERSØTURISME VIL Skabe et uformelt markedsførings netværk af områdets stærkeste destinationssamarbejder, for at skabe et fælles billede af ferielivet i Østersøregionen Tiltrække flere internationale gæster via fælles styrket markedsføringsindsats og markedstryk Arbejde for øget markedsføringstryk på det tys ke marked med henblik på at udvikle helårsturisme Sammen med Dansk Kyst- og Naturturisme arbejde for en fælles national markedsføringspulje PROGRAM FOR KOMPETENCEUDVIKLING I PARTNERSKABET Vækstprogram for kompetenceudvikling vil i samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme blive integreret som en naturlig del af partnerskabets aktiviteter. Det er partnerskabets ambition, at det overordnede kompetenceudviklingsforløb kan tilpasses udviklingen af signaturoplevelser. OG KOMPETENCEUDVIKLING En nærmere uddybning af program for kompetenceudvikling kan læses i Handlingsplan for kystog naturturismen i Danmark

59 22 BILAG 1 HANDlINGSPlAN FOr KYST OG NATUrTUrISMEN I DANMArK , KOrT FOrTAlT

60 23 Arbejdet med at udforme handlingsplan på baggrund af strategien blev påbegyndt i august 2015 og er nu på vej ind i sin afsluttende fase. En endelig handlingsplan forventes vedtaget i bestyrelsen primo Handlingsplanen vedtages med respekt for eventuelle behov for tilretninger som følge af den samlede strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum. Handlingsplanens overordnede vækstprogrammer, der er udvalgt med henblik på at skabe størst vækst i kyst og naturturismen i Danmark ses i nedenstående overblik: VÆKSTPROGRAMMER Masterplan for destinationsudvikling Destinations- og feriestedsudvikling Investeringsplan/investeringscases Markedsrelevant kapacitet og kvalitetsudvikling Oplevelsesudvikling inden for de tre oplevelsestyper - Herunder særligt fokus på aktiv naturturisme Program for markedsføring (særligt fokus på udvalgte markeder/målgrupper) Marked Tyskland Marked Danmark Andre markeder Program for kompetenceudvikling Vækstprogram for Vestkystturisme Vækstprogram for Østersøturisme realiseringen af handlingsplanen vil kræve et bredt samarbejde blandt kyst og naturturismens aktører, og nogle opgaver vil løftes direkte med Dansk Kyst og Naturturisme som tovholder, mens andre vil blive båret af andre aktører. De initiativer, som Dansk Kyst og Naturturisme vil løfte, vil være funderet i et samarbejde med de offentlige og private aktører, der kan og vil bidrage til at trække den nationale turismevækst. De enkelte vækstprogrammer skal ikke ses som isolerede siloer, der lever deres eget liv uafhængigt af hinanden. Masterplan for Destinationsudvikling er absolut afgørende for at realisere den ønskede vækst i kyst og naturturismen, og denne skal ses som et fundament for de øvrige programmer. Programmerne vil flette sig ind i hinanden og have en indbyrdes afhængighed. Særligt Vækstprogram for Østersøturisme og Vækstprogram for Vestkystturisme,vil fungere som integrerede elementer i de nationale programmer, og udførelsen i de to partnerskaber er helt afgørende for realiseringen af den nationale handlingsplan. BIlAG 1

61 24 BILAG 2 TIlFrEDSHEDSUNDErSØGElSE

62 25 BIlAG 2

63 26 BILAG 3 SAMlING AF POTENTIEllE SIGNATUrOPlEVElSEr

64 27 STEVNS KLINT MÅLGRuPPE FOR DENNE SIGNATuRCASE: Børnefamilier og livsnydere TEMA: UNESCO, særlige kyst og naturområder. Med UNESCO Verdensarv udnævnelsen er Stevns Klint en kystoplevelse med potentiale til at løfte hele den destination, den er en del af. Stevns Klint kan formidle geologi, koldkrigsfortællinger, kajakliv, kulturarv og aktivt kystliv. Derfor kan Stevns Klint være den signaturoplevelse ved kysten, som bliver udgangspunkt for at udvikle kommercielle værdikæder på tværs af kommu ner i hele destinationen. Stevns Klint er en signaturoplevelse, fordi den kan kobles på en række værdikæder, der er med til at sprede oplevelsen ud. Illustrationen viser vores fokus på de kommercielle oplevelser, der udspringer af kystoplevelsen. BIlAG 3 Feddet Camping Naturcenter Fiskehuset Dinosaurernes fodspor Børnekajak Gjorslev Slot Traktørstedet Rødvig Kro og Badehotel Koldkrigsmuséet Møns Klint Geocenter Møn

65 28 Bornholm Outdoor Målgruppe for denne signaturcase: Livsnydere Tema: Aktiv kyst- og naturturisme, særlige kyst- og naturområder, lokale fødevarer Bornholm byder på helt unik natur og kyster i dansk sammenhæng, her er klipper, søer, terræn og varieret landskab. Dette giver unikke muligheder for at dyrke aktiviteter i naturen og langs kysten, hvor klatring, MTB, trailløb og kajak blot er få blandt mange aktiviteter. Outdoor kan være den signaturoplevelse på Bornholm, der kan være afsæt for at udvikle kommercielle værdikæder mellem lokale fødevarer, outdoor aktører, overnatning, kulturinstitutioner for at styrke gæsternes oplevelse af Bornholm. Madkulturhus Feriehus Mountainbike i Vang granitbrud Dueodde Strand Shelters Havkajak Restaurant Brændesgårdshaven Hammershus Børnekajak Familiecamping

66 29 EGESKOV SLOT MÅLGRuPPE FOR DENNE SIGNATuRCASE: Børnefamilier TEMA: Kulturarv, Egeskovs mange muligheder for børn, Svendborg sund, HC Andersen, camping, plukke æbler Kun få steder som Fyn lægger op til ferie på to hjul og til vands. Her kan man inden for korte afstande og på rolige landeveje opleve den fynske natur og besøge øens attraktioner. Der er mulighed for øhop til Drejø og Skarø og en afstikker til fods ad Øhavsruten eller en sejltur med sundfærgen Helge. Man kan bo lige ved stranden i det sydfynske Øhav i gåafstand til den smukke gamle købstad Svendborg. Egeskov Slot med den prisbelønnede have, naturcampingplads og oplevelser til en hel dag for alle i familien kan være dén signaturoplevelse, som kan vise vejen for Fyns andre oplevelser og koble dem i kommercielle værdikæder. BIlAG 3 Odense Åfart Odense Zoo Børnemuséet Fyrtøjet H. C. Andersens hus Hotel Christiansminde Svendborg Sydfynsk Strand Øhop Naturcamping Egeskov legeplads Udstillinger Øhavsruten

67 30 BILAG 4 CANADA SIGNATUrE EXPErIENCE

68 31 Canada Signature Experience Signaturoplevelser i CSE er En samling af besøgsoplevelser, som er udvalgt og styret af Destination Canada i samarbejde med de lokale destinationer. Oplevelserne, som de dækker over, kan være store og små, landlige og urbane oplevelser til brede og snævre markeder. CSE promoverer ikke ét bestemt sted eller én bestemt oplevelsestype, men hele Canada. CSE er IKKE en marketingkampagne. Dog er det integreret i den årlige internationale markedsføringsindsats, og alle medlemmer kan bruge CSE s badge og på den måde promovere sig som en del af et hele. CSE er baseret på kommercielle besøgsoplevelser med stærk lokal forankring og personligt præg. De appellerer især til behovet for at gå sine egne veje, gå dybere ned i natur eller kulturmiljøer (underforstået end de gængse turister/turistoplevelser), lokal kultur og det personlige præg. Formål Ændre det internationale billede af Canada og udbrede billedet af Canada som destination Fælles standarder blandt forskellige turismeoperatører, så alle følger Destination Canadas strategi Fremhæve eksportklare rejseoplevelser Inspirere ny produktudvikling Hive små og mellemstore virksomheder op på internationalt niveau Kriterier 24 timers svartid i booking Budget og markedsføringsplan for inklusionen af international travel trade (fx rejsebureauer, turoperatører) Up to date billeder, videoer og tekst til overordnet markedsføring Website med ensartet information Kendskab til hinandens udbud Oplevelsesudbyderen skal kunne svare på en quiz med en række spørgsmål for at finde ud af, om man lever op til kriterierne Vurderinger For at blive medlem er der indirekte en række vurderinger, som kan inspirere en potentialeanalyse i iartnerskabet, blandt andet: Vurdering af international efterspørgsel for den givne oplevelse, og om hvorvidt den tilsvarer relevante målgrupper (jf. fx vores oplevelsestyper) Vurdering af oplevelsesudbyderens markedsføringsevne og indsats Vurdering af oplevelsernes evne til at indgå i internationale samarbejder med operatører Vurdering af medlemmer fornyes årligt BIlAG 4 Gode koncepter vigtige elementer til inspiration Selektering og kuratering udvælgelse og fælles standarder garanterer ikke bare kvaliteten, men gør også programmet attraktivt og eksklusivt. Det er afgørende for gæstens opfattelse af troværdighed, at det virker som et selekteret udvalg og ikke som en ren og skær samling med henblik på markedsføringsmæssige fordele. Redskaber til samarbejde De ligger vægt på, at der ikke er tale om et brand eller en markedsføringsstrategi. Men det indgår selvfølgelig i den overordnede markedsføring. Det er først og fremmest et system, der samler oplevelser og sørger for, at de alle lever op til nogle bestemte standarder for handel, booking, forsikring, synlighed og oplevelseskvalitet. Det er et redskab til samarbejde mellem den helt overordnede Destination Canada, de forskellige provinser/territorier og herunder de forskellige udbudte oplevelser. CSE er BÅDE brand alignment og forretningsudviklingsprogram

69 32 DigiGraf Tryk & Reklame Dansk Kyst- og Naturturisme Marienbergvej 132 DK-4760 Vordingborg

70 2.9 Orienteringssag: Ændring af sygeplejerskeuddannelsen

71 NOTAT Kommunale interesser i ft. praktikken i sygeplejerskeuddannelsen Nedenfor opridses med afsæt i input fra såvel KL som social/sundhedsdirektørkredsen v. Roskilde kommune samt Stevns kommune nogle kommunale pejlemærker/interesser i ft. praktikkens tilrettelæggelse og længde: KL peger på følgende overordnede kommunale interesser: Kommunerne har behov for flere sygeplejersker til de kommunale sundhedsopgaver. Derfor er der også en kommunal interesse i at en større del af praktikken ligger i kommunerne for at leve op til udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Dato: 6. april 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: [email protected] Direkte: Solrød Kommune Solrød Center Solrød Strand Side 1 af 2 Det er vigtigt at forpligte professionshøjskolerne på at udvikle uddannelsesmål i tværfagligt, tværsektorielt og sammenhængende samarbejde om borgeren/patienten på tværs af sygeplejerske, terapeut og sosu- assistentuddannelsen. Roskilde Kommune har følgende yderligere overvejelser: Kommunerne skal være praktiksted så tidligt og så mange gange som muligt igennem uddannelsen for at øge kendskab og bevidsthed om det nære sundhedsvæsen. Kommunerne kan undervise i den grundlæggende sygepleje, det vil øge viden om den tværfaglige indsats, om den tværsektorielle indsats og skabe grobund for det sammenhængende patient forløb. Pt har kommunerne studerende i modul 6 og få i 11 og 12. Med den nuværende kapacitet af kliniske vejledere vil der kunne modtages et antal studerende yderligere, såfremt de er fordelt over året. Fremadrettet foreslås også (hvad der svarer til nuværende) modul (socialpsykiatri) og 11 og 12. Dette forudsætter flere kliniske vejledere m.v. og fordeling af de studerende over året. Det er vigtigt for fremtidens sundhedsvæsen, at de sygeplejestuderende kommer mere i kommunerne, og som i dag også i kommuner, der ligger længere væk fra uddannelsesinstitutionerne. Og med afsæt i indspil fra Stevns Kommune i følgende: På grund af ændringer i sundhedsvæsenet - faldende liggetider i sygehusvæsenet og udviklingen af det nære sundhedsvæsen - giver det mening at drøfte om kommunerne også skal have studerende i kliniske perioder, hvor der er fokus på observationer, relationer, kommunikation, omsorg og pleje (f.eks. studerende i hvad der svarer til nuværende modul 4). Længere kliniske perioder i den kommunale sygepleje vil give gode læringsmuligheder i forhold til sygeplejerskens kernekompetencer. Der vil i den forbindelse være mulighed for at tænke i studieunits f.eks. på pleje-

72 NOTAT centrene, hvor flere SSH/SSA elever og studerende fra fysioterapi, ergoterapi og sygepleje kan have læringsfællesskab i praksis. Derved kan kommunerne centrere nogle vejledningsressourcer, så det ikke altid er èn til èn. Der kunne også være ekstra studerende fra modul 11 og 12, hvor der er fokus på f.eks. klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og sammenhængende patientforløb. Dette vil give kommunerne mulighed for at vise sig - som potentiel fremtidig arbejdsplads til studerende, der nærmer sig afslutningen af deres uddannelse. Dato: 6. april 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: [email protected] Direkte: Solrød Kommune Solrød Center Solrød Strand Side 2 af 2 Flere sygeplejestuderende vil betyde, at flere sygeplejersker skal uddannes til klinisk vejleder.