Inklusion i Folkeskolen
|
|
- Merete Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at skulle inkludere børn med forskellige vanskeligheder i den almindelige skole. Jeg har derfor besøgt Løgstrup skole, en almindelig folkeskole med 500 elever der har arbejdet med inklusion på helt usædvanlige måder. Min interesse for skolen er kommet gennem mit kendskab til, at man her blandt mange tiltag, tilbyder psykoterapi og sandplay på skolen. Jeg havde aftalt et møde med Majbrith Annesen som er skolens pædagogiske leder. Hun er desuden uddannet Integreret NLP Psykoterapeut og Sandplay terapeut. I det følgende vil jeg beskrive hvordan en ganske almindelig folkeskole med 500 elever, har taget udfordringer om at arbejde med inklusion op og udviklet en levende moderne skole. Skolens bygninger Igennem de sidste år har Løgstrup Skole været igennem en del fysiske forandringer, der har søgt at gøre skolen tidsvarende og fremtidssikret. Det seneste projekt var en helt ny tilbygning til mellemskolen. Her har skolens elever deltaget i og været medbestemmende i indretning og arkitektur. Forud for dette, havde eleverne fået undervisning af fagfolk i arkitektur, farvelære, og andet relevant for aktivt og realistisk at kunne bidrage med deres ønsker for en god skole. Rummene står nu klar med mange farver, sjove detaljer i byggeriet som alt i alt skal tilgodese et inspirerende og godt læringsmiljø. Eksempelvis er vindueskarme indrettet som siddepladser; der er rum med forskellige niveauer og plateauer; der er arbejdspladser fordelt i fællesarealet i form af forskellige afskærmninger og niveauer. Foruden den nye bygning har man ombygget den gamle gymnastiksal til musikkreative fag. Gymnastiksalens gamle toilet er 1
2 blevet et skønt musikrum; bade- og omklædningsrum er blevet til natur og teknik lokale. Overalt har kreative og visionære sjæle sat deres præg på de fysiske rammer. Som noget helt unik, har Majbrith et særligt rum i skolens centrum. I dette rum findes mulighed for at hjælpe børnene på skolen gennem hendes virke som Integreret NLP Psykoterapeut. Dette specielle rum er indrettet med 4 reoler, hvorpå der er fyldt med symboler- andre ville kalde det legetøjsfigurer; et bord og 2 sandkasser. Rammerne for at hjælpe børn med vanskeligheder er flyttet ind i skolen og er en del af en integreret skole i udvikling. Ved siden af skolen er den gamle inspektørbolig. Denne bolig er blevet taget i brug i løbet af det sidste år. I dagligt tale hedder boligen Cockpittet og rummer mulighed for at integrere børn med specielle behov. Historien om Cockpittet En far hvis 2. søn stod for at skulle på specialskole skulle vise sig at blive inspirationskilden til tilblivelsen af det, der i dag er en væsentlig brik i arbejdet med integration på Løgstrup skole - Cockpittet. Hans oplevelser med den 1. søn der gik på specialskole, havde ikke været positiv. Derfor bad han skolens ledelse om at finde en anden løsning for hans 2. søn. De tog udfordringen op og fandt ressourcer og midlertidige rum på skolen, så de kunne beholde drengen og give ham den støtte han havde brug for. Løsningen var at etablere et andet og fleksibelt tilbud til drengen hvor han blev undervist alene nogle timer og fulgte sin klasse andre timer. Nu hvor muligheden var skabt kom der hurtigt flere børn til. For ca. 1 år siden, rykkede man ind i den gamle inspektørbolig og Cockpittet fungere i dag som tilbud for alle elever, der har brug for ekstra støtte eller ro. Der kommer i løbet af ugen ca. 30 elever i alle aldersgrupper. Nogle elever har de fleste af deres skoletimer i Cockpittet, nogle elever søger derhen i enkelte timer mens andre igen kun tilbringer deres frikvarter i disse rolige omgivelser. Det er muligt for alle elever på skolen at komme i Cockpittet. En del af eleverne har diagnoser men kan være en del af skolen vha. disse tiltag. Andre elever er børn uden diagnoser, der kan have faglige udfordringer i et enkelt eller flere fag eller sociale problemer i særlige fag hvor de udfordres for voldsomt i klasse sammenhæng. Hvad kan Cockpittet? Jeg talte med 2 elever fra overbygningen der var i Cockpittet denne dag. De havde begge oplevelsen af at de bedre kunne koncentrere sig om deres skolearbejde når de var her. Den ene var fuldtidselev for en kort periode, den anden havde nogle enkelte timer her. Begge gav udtryk for at de følte en form for beskyttelse og trykhed ved at være her. Deres vanskeligheder ved et fag blev ikke udstillet og de behøvede ikke at leve op til hvad de andre kunne på samme måde. Tilmed gav de begge udtryk for at lære meget mere her end de før havde gjort i nogen klassesammenhæng. Cockpittet har ansat en pædagog på fuld tid og 2 lærer på deltid. De samarbejder med elevens klasselærer og tilrettelægger skolearbejdet for eleven så han/hun så vidt muligt følger klassens arbejde. På den måde kan eleven lettere komme tilbage i klassen på lige fod med de andre, når han eller hun er klar. I Cockpittet kan man det særlige at rumme den enkelte. Ideen er at eleven får lov til at lære og udvikle sig i sit eget tempo. Klassens lærere og personalet i Cockpittet udarbejder kursustilbud der tilrettelægges til barnet ud fra netop dette barns behov. 2
3 Udfordringer for Cockpittet I Cockpittet arbejder man på at styrke det enkelte barn fagligt, personligt og socialt. Hensigten er, som der ligger i navnet at den enkelte elev etablerer styringen i eget liv og oplever succes. Arbejdet foregår i tæt samarbejde mellem elev, forældre, klasselærer og PPR. Dette kræver at personalet har en solid faglig baggrund og personlige ressourcer. Dette tages alvorligt af skolens ledelse som tilbyder uddannelse og personlig supervision eller terapi. Cockpittet og elever uden tilknytning dertil. Ideen er at hjælpe den enkelte i det nære miljø. Der er ofte lang vej fra at en elev tumler med problemer og til at der egentlig iværksættes hjælp. Dette er søgt imødekommet på skolen, idet man tilbyder eleverne terapi ved en uddannet psykoterapeut. Normalt vil børn der har brug for denne type hjælp få den udenfor skolesystemet. Dette betyder en længere vej til hjælp. Det vigtigste parameter for om et barn føler sig inkluderet er, at barnet oplever sig som en del af fællesskabet, det gælder både fællesskabet i barnets klasse og fællesskabet i Cockpittet. De løsninger der findes frem til for at støtte det enkelte barn, skal altid tage udgangspunkt i netop dette barns behov, og derfor er der ikke to inklusionsforløb der er ens. Cockpittet må aldrig blive oplevet som et udskilningssted. Derfor inviteres andre klassekammerater til på skift at følge undervisningen i Cockpittet. Der lægges vægt på at barnet, der har timer i Cockpittet oplever, at det rykker fagligt, så det kan være stolt, af det vedkommende har lavet i Cockpittet. Man kan ikke blive sendt i Cockpittet som en straf, men alle der har forbindelse med Cockpittet er velkommen der, hvis der er brug for det, af den ene eller anden grund. Det kræver dog en accept fra den lærer, barnet skulle have haft i klassen, hvis der er behov for at barnet trækker sig tilbage til Cockpittet, udenfor de timer der er aftalt. Psykoterapi med bl.a. Sandplay Foruden Cockpittets særlige rammer har skolen etableret et terapeutisk rum. Det er her muligt for skolens elever at komme i terapi ved Majbrith som er uddannet Integreret NLP Psykoterapeut. Der kommer elever både fra Man er således ofte på forkant med en evt. negativ udvikling og kan sætte i værk hvor der er behov for en ekstra indsats nu og her. Det kan være børn hvis forældre har vanskeligheder, børn der oplever dødsfald eller sygdom i familien eller børn der af en eller anden grund har svært ved at takle hverdagen. Alle der deltager i et terapeutisk forløb har naturligvis forældrenes tilladelse og en stor del af arbejdet foregår ligeledes i samarbejde med PPR. Det terapeutiske arbejde er i dag en del af det daglige liv på skolen. Det betyder at den 3
4 enkelte og skolen som helhed tager vanskeligheder som udfordringer. Dette mod til nye initiativer kendetegner skolen. Pædagogisk udvikling Hverdagsbillede I løbet af dagen bliver jeg vidne til hvordan Majbrith som er pædagogisk leder, bliver inddraget i hverdagens udfordringer. Et par drenge har været ude af kurs. Personalet har taget hånd om situationen, men får lejlighed til at få supervision på deres arbejde, idet Majbrith møder dem. Under supervisionen laves aftaler for hvordan man fremover kan hjælpe eleverne og forebygge en lignende situation. Majbrith indbyder de 2 drenge til en samtale. Her er personalet også tilstede, og kan ved Majbriths eksempel udvikle metoder til konfliktløsning og den gode samtale med børn i praksis. Majbrith fortæller at det er det arbejde hun laver jeg er altid i gang med at løse problematikker og videreudvikle sammen med personalet. De mange tiltag for at integrere alle i skolen kræver ikke kun fysiske rammer, men også et personale der vil udviklingen. Integrering af de svage elever er ikke noget en almindelig lærer eller pædagog nødvendigvis har ønsket sig da de søgte stillingen på skolen eller i øvrigt er uddannet til. Men i dagens Danmark er det de vilkår der stilles. Skolen skal stille relevant tilbud for alle. Der er derfor opstået et stort behov og interesse for at tilegne sig praktiske redskaber til, at manurere i hverdagen for at kunne magte dagens opgave. På Løgstrup Skole tilbyder man derfor personalet efteruddannelse indenfor områder de selv har følt behov for at udvikle. Et naturligt valg for skolen har derfor været at kontakte Nordisk NLP Akademi. Her har skolens pædagogisk leder, Majbrith Annesen uddannet sig til psykoterapeut. Med kendskab til Akademiet, uddannelses metoder og uddannelsesniveauet fandt ledelsen for Løgstrup skole det naturligt, at vælge en praksis orienteret undervisning. 4
5 Forventningerne til efteruddannelsen er, at personalet får redskaber de kan bruge i det daglige. Der er fokus på den enkeltes kommunikations evne og udvikling; samtaler med børn og unge; samt hvordan personalet indbyrdes støtter og hjælper hinanden gennem kollegial sparring i hverdagen. Nordisk NLP Akademi tilbyder uddannelser og kurser indenfor kommunikation, pædagogik og ledelse med baggrund bl.a. i Neuro Lingvistisk Programmering. NLP er metoder der benytter psykologiske og pædagogiske teorier anvendt i praktisk kundskab lige det mange leder efter, og som man derfor har tilbudt personalet på Løgstrup Skole. Med udfordringer følger udvikling. Løgstrup Skole har taget opgaverne alvorligt og til inspiration for andre, har de i dag en skole der har mod til at gå nye veje. Det har man vist med de nye tiltag i form af fysiske rammer, der inddrager elevernes ideer og medansvarlighed, etablering af Cockpittet en rummelig skole; psykoterapeutisk behandling på skolen som kan betyde at man er på forkanten af personlige nederlag og med den fortløbende efteruddannelse af personalet. Inklusion har for Løgstup Skole også vækket ildsjæle og kreativitet for at skabe de rammer der skal til for at løfte opgaven. Uden dem havde det hele ikke kunnet lade sig gøre. Opgaverne er blevet et springbræt for nytænkning en skole der vil og kan rumme elever og personale med deres forskelligheder. Nordisk NLP Akademi Nordisk NLP Akademi udbyder kvalificeret uddannelse indenfor: Kommunikation kreativitet forandring og udvikling med basis i NLP - Neuro Lingvistisk Programmering, Analytisk Psykoterapi, Spædbørnsterapi og Sand-play Metoderne bruges i forbindelse med kommunikation, samarbejde, ledelse, personlig udvikling, terapi, coaching og i alle sammenhænge, hvor mennesker ønsker at opnå resultater og forbedre deres måde at fungere på. NLP bruges i dag bl.a. indenfor pædagogik, ledelse og i sundhedssektoren. NLP indeholder viden om det menneskelige sind - hvilke ubevidste sindsprocesser, der ligger til grund for en lang række menneskelige evner og kvaliteter. Ved hjælp af NLP kan vi opbygge nye valgmuligheder i det indre univers. Vores opfattelse af virkeligheden udvides hvorved vi kan blive mere fleksible og få lettere ved at opnå det vi ønsker for os selv og i vores relationer. Måden vi bruger sindet på er afgørende for hvor talentfulde og ressourcefyldte vi er. NLP en har sin force i at skabe resultater i det kongitive og adfærdsmæssige samt psykosomatiske område. Den analytiske Psykologi og symbolisering giver et kreativt rum til at udtrykke det ubevidste indhold,her kan følelserne komme til udtryk. Terapeuten er et kærligt vidne til en kreativ proces der giver rum til vækst og healing. Inge Grethe Henriksen. Nygade 31,1, 8800 Silkeborg, telefon:
Efteruddannelse i inklusion
Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2018-2019 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereMålet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereLær at bruge dig selv på en ny måde
Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereMindful. Børnehave. Vi lærer jer at gøre det selv
Mindful Børnehave Vi lærer jer at gøre det selv Hos Room for Reflection er vi af den overbevisning, at mindful pædagoger giver mindful børn. Holdet bag Room for Reflection har et brændende ønske om, at
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereEn certificering i bæredygtig skærmpolitik Til skoler og institutioner
En certificering i bæredygtig skærmpolitik Til skoler og institutioner Dabeco tror på, at et liv med afbalanceret skærmforbrug, er den bedste kilde til et liv i trivsel Dabeco tilbyder institutioner, at
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereVelkommen på Skjern Kristne Friskole
Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereEn lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013
En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling
Læs mereN Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN
Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen
Læs mereGILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14
GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereBørnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe
Ressourcer Indsats Indikatorer Effektmål Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi holder samling
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereEt liv med Turners Syndrom
Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereLæring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereBrumbassens - Pædagogiske læreplaner
Brumbassens - Pædagogiske læreplaner 2016/2017 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læringsmål for 2016/2017... 3 Mindfulnessen s læringsmiljø... 4 - Mål... 4 Udelivets læringsmiljø... 5 - Mål... 5 Det anerkendende
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 37 70 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereBrønderslev Gymnasium og HF. Ansøgning & Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF
Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og - Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis På Brønderslev
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereHF Et aktivt valg! 1
HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis VELKOMMEN TIL BRØNDERSLEV GYMNASIUM OG HF Brønderslev Gymnasium og HF lægger vægt på at flytte den enkelte elev mest muligt, skabe
Læs mereByplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt
Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt PLC Forskellighed er det normale Vision for PLC Byplanvejens Skole 2020 RES TRIVSEL Bibliotek DSA Rette
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne
Læs mereEmne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave
Eltang Skole og Børnehave Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave Dato 1. september 2016 Sagsbehandler Karin Eriksen Direkte telefon 79 79 78 96 E-mail erka@kolding Salamancaerklæringen fra
Læs mereForældremøde. Velkommen til forældremøde i Tikøb Dagtilbud. Helsingør Kommune Tikøb Dagtilbud og Skole
Forældremøde Velkommen til forældremøde i Tikøb Dagtilbud Udgangspunkt Vi er det eneste kommunale dagtilbud i Tikøb distrikt. Der er en positiv udvikling i antallet af børnefamilier og dermed i antallet
Læs mereAKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereDen usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereKreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet
Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.
Læs mereNOTAT. Modtagere: Liste med modtagere
NOTAT Modtagere: Liste med modtagere Bornholms Regionskommune Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 7. juni 2017 J. nr. XXX Ressourceteam på skoleområdet 1. Baggrund for forslaget
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereE klasserne på Vildbjerg Skole
VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever
Læs mereHvidovre Gymnasium & HF
Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereGruppeordning på Gadstrup Skole
Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereBaggrund: Fællesskaber. Helhedssyn Trivsel Udvikling Læring. Inklusion. Indre/ydre styring. Sundhed
Baggrund: Politikerne i Skanderborg kommune har valgt at sætte en undersøgelsesrække i gang omkring det pædagogiske fritidstilbud til børn og unge i kommunen. I den forbindelse, har kommunens SFO og klubledere
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereFerslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereBørnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan
Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....
Læs mereMINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ
MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær
Læs mereBotilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD
Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Velkommen til Haugegaard! Eleverne Vi er et botilbud for unge mellem 18-35 år med lettere
Læs mereKREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis
KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på
Læs mereLærende fællesskaber
Forældreinformation om skolens undervisning - og struktur Lærende fællesskaber Lærende fællesskaber Siden skoleåret 2012-13 har vi praktiseret Aldersintegreret undervisning på Glyngøre Skole. Det indebærer
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereModtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17
Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Kære forældre Velkommen til Silkeborg Kommune. Jeres barn skal nu til at gå i dansk folkeskole. I dette lille hæfte er beskrevet nogle af de områder, hvor I
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereDelebørn hele børn. børnegruppen.dk
Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der
Læs mereVurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?
Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereForældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning
Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereAnders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:
Anders Matzen Barn i 2.b og 0. klasse Jeg er super optaget af, at Hareskov Skole fastholder og udvikler sit fokus på et stærkt fagligt miljø. Det er afgørende for at skolen kan forsætte med at være byens
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mere