NF inspirationskatalog, 1. udgave. Egedal Gymnasium & HF

Transkript

1 1. FORORD Naturvidenskabelig Faggruppe (NF) samler tre store fagområder og favner dermed også over ret forskellige faglige traditioner, metoder, materialer, kernestofområder og lærergrupper. På Egedal Gymnasium & HF har den faglige diversitet både være en stor gave og en udfordring at håndtere, og vi synes indtil videre at have lært meget af processen. På den positive side har det nemlig resulteret i fællesfaglig udvikling og øget sammenhængskraft på tværs af faggrupper og hold. Hos os, ligesom mange andre steder, har håndteringen af NF-undervisningen undergået en betydelig udvikling og forandring, som vi synes er værd at dele med andre kollegaer og uddannelser. Vi har forsøgt at skrive nogle af erfaringerne ind i dette inspirationshæfte. Hæftet består af eksempler på undervisningsplaner, materialeoversigter, elevvejledninger og refleksioner mv., som vi anvender i undervisningen på Egedal Gymnasium & HF, og som er sammenskrevet i anledning af NF-inspirationsdagen i Fredericia d. 23/ Det er vores indtryk, at NF er under udvikling i alle dele af landet, men at der er stor forskel i vægtningen af fagenes samspil, det anvendelsesorienterede element og det eksperimentelle arbejde og at vi derfor til stadighed kan lære meget af hinanden. På vegne af NF-gruppen Søren Dahlin Larsen, Katrine Elmgreen og Thomas Birk 1

2 Indhold 1. FORORD 2. FÆLLESFAGLIGT SAMARBEJDE 3. FORLØBSPLANLÆGNING 4. MATERIALER OG PENSUM 5. PROJEKTARBEJDE 6. SKRIFTLIGT ARBEJDE Skriftlighed i fællesfaglige forløb Skriftlighed i de enkelte fag 7. EVALUERINGSOPGAVEN Eksempler på forslag til problemstillinger: Evalueringsopgaven - Sådan gør du! 8. EKSAMEN Eksempler på eksperimenter som kan trækkes til eksamen Eksamenskogebog Selve eksamen 2

3 2. FÆLLESFAGLIGT SAMARBEJDE På Egedal Gymnasium & HF har vi gennem de sidste mange år arbejdet på at udvikle og fremme det fællesfaglige samarbejde. Det er en kæphest for os, at NF i læreplanen står som ét fag, og derfor også for kursister skal fremstå som en helhed. Derfor har vi i løbet af de sidste år gradvist uddrevet alle enkeltfaglige forløb. Vi tager i særdeleshed udgangspunkt i disse tre citater fra læreplanens identitet, formål og didaktiske principper: - Faggruppen har en anvendelsesorienteret dimension og inddrager biologisk, geografisk og kemisk viden til at skabe en sammenhængende indsigt i problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold. - Gennem arbejdet med fællesfaglige emner skal kursisterne blive i stand til at se helheder og sammenhænge mellem fagene og få forståelse for relationerne mellem naturvidenskab, teknologi og samfund. Kursisterne får herved baggrund for en nuanceret og kompleks omverdensforståelse, således at de kan forstå betydningen af bæredygtig udvikling som princip og kan deltage i den demokratiske debat på baggrund af opnåede naturvidenskabelige kompetencer. - Der lægges i undervisningen vægt på, at de faglige mål nås som et resultat af det fællesfaglige arbejde. Vi arbejder derfor udelukkende med, at hvert fag bidrager til den fællesfaglige forståelse, og det enkelte fags kernestof bliver introduceret som en del af fællesfaglige projekter. Vi arbejder med problembaseret undervisning. Hvert forløb har en fællesfaglig problemstilling som titel, og alle forløbene slutter med et projekt, hvor kursisterne trænes i at arbejde selvstændigt med fagligt at forholde sig til problemstillingen. Hvert modul inden for det givne forløb har en eller flere problemstillinger, som vi besvarer ved brug af faglige hjælpemidler. Vi bestræber os desuden på, at der i alle forløbene er indbygget en ekskursion. Disse underbygger både kursisternes omverdensforståelse og har en motiverende effekt. At forstå NF som ét fag med det medfølgende tætte fællesfaglige samarbejde, har også været meget udviklende for os som undervisere. Det er spændende at se, hvor meget ens eget fag kan bidrage med til en fællesfaglig forståelse. 3

4 3. FORLØBSPLANLÆGNING Fællesfaglig forløbsplanlægning er ikke nemt. De enkelte fag skal både kunne se sin egen faglighed og kernestof samt give plads til de andre fag. Dette har vi, ligesom mange andre, kæmpet med, siden NF kom på banen. I forbindelse med at vi i omlagde NF-undervisningen til problembaseret undervisning, udviklede vi et simpelt værktøj, der viste sig at være en stor hjælp for os i den fællesfaglige planlægning: Vi har inddelt året med udgangspunkt i seks fællesfaglige projekter (med emnet Bæredygtighed som fælles overskrift). Til hvert emne har vi startet planlægningen med at udfylde en forløbsoversigt. Denne oversigt udfyldes med de problemstillinger, hvert fag kan bidrage med til emnet. På den måde får vi både et planlægningsværktøj og en forløbsoversigt, som vi kan bruge sammen med kursisterne. Hvert forløb arbejder hen imod et fællesfagligt projekt med tilhørende eksperimenter og eventuel ekskursion. Som eksempel ses her oversigten for et fællesfagligt forløb om regnskoven, som tager afsæt i problemstillingen: Hvorfor skal vi passe på regnskoven? Kemi Biologi Geografi 1. uge Carbonkredsløb: Hvor finder jeg carbon (kulstof). Er det i mig? Kan det forsvinde? Er det farligt? Er der forskel på den skov du kender i DK og en regnskov? Hvad er en regnskov, og hvor finder vi dem? Er der sammenhæng mellem regnskov og bæredygtighed? 2. uge Hvad er en kemisk reaktion? Sker det i mig? Hvad er opløselighed? Hvem lever i og af regnskoven? Hvorfor regner det? Hvad er vandets kredsløb? 3. uge Kan man skille stoffer ad? Uddrivelse af CO 2 fra Na 2CO 3 Hvorfor er planter så meget sejere end os? Hvorfor regner det mere i en Amazonas regnskov end i Danmark? 4. uge Hvorfor er carbon så vigtigt for regnskoven, for mig og for den verden jeg lever i? Hvad rager regnskoven dig? Skal den overhovedet bevares? Og i så fald hvordan? Hvorfor fælder man regnskoven? Har du indflydelse på det? Hvad rager regnskoven egentlig dig? 5. uge Ekskursion til Zoologisk Have og projekt 4

5 Når vi har forløbsoversigten på plads, laver vi en moduloversigt for de enkelte moduler. Her sikrer vi os, at eleverne bliver klædt på til at svare på de i forløbsplanen stillede spørgsmål. I modulplanen indskrives også muligt materiale, arbejdsark og (demo)forsøg: KEMI Problemer Konklusioner Materiale og evt. demoforsøg Modul 1 Stofbevaring og kredsløb Hvad er et kredsløb? Hvad er kulstof/carbon? Og hvor finder vi det i naturen? Hvad betyder kulstof for mig? Atomer kan ikke opstå eller forsvinde. I stedet optræder de på forskellige former. I naturen kan de indtræde i forskellige korte eller lange kredsløb. Kulstof (C) er grundstof nummer 6. Det danner grundlag for den organiske kemi og indgår i alt liv. Vigtige former for kulstof i naturen: CO 2, C 6H 12O 6, fedt, protein, kul, olie Arbejdsark med formler og billeder af forskellige kulstofforbindelser. Demoforsøg: Afbrænding af CH 4 og benzin. Vis stykker af kul og molekylemodeller for kul og CO 2 Modul 2 Reaktioner Hvordan kan vi beskrive naturen i klasselokalet? Hvad er et næringsstof? Hvordan optages C som næringsstof i planterne? En kemisk reaktion er omdannelse. Vi kan skrive reaktioner ved hjælp af reaktionsligninger. Stof kan ikke opstå eller forsvinde. Det betyder, at reaktioner kan afstemmes. Arbejdsark om afstemning af reaktioner. Det periodiske system. Arbejdsark om næringsstoffer Demoforsøg: Cambells Blue bottle (som model for respirationen) Modul 3 Eksperimentelt arbejde Kan man se og måle en kemisk reaktion? Hvordan arbejder vi selv i laboratoriet? Vi kigger på at selv gasser har en masse. Det kan dog være svært at se, reaktionen forløbe. Vi arbejder selvstændigt i laboratoriet. Grundlæggende regler for laboratorieadfærd. Vi samler op på øvelsen sammen, og regner os frem til et resultat Elevforsøg med uddrivelse af CO 2 fra Na 2CO 3. Se øvelsesvejledning. Modul 4 Er der andre vigtige næringsstoffer? Hvad er omsætning? Er der forskel på en regnskovs omsætning og en dansk skov Nitrogen indgår også som et makronærringsstof. Vi kigger (overfladisk og foreløbigt) på nitrogenkredsløbet. Vi kigger på respirationen og nedbrydning. Arbejdsark med nitrogens kredsløb. Arbejdsark med respiration og nedbrydning. Demoforsøg: Vi måler på respirationen i jord. 5

6 Modul 5 Zoologisk Have Kan vi måle en forskel i omsætningen i en regnskov og en dansk skov. Vi måler forskellen på respirationshastigheden ved en CO 2-måler over jorden. Det er vores første felttur. Elevforsøg med måling af omsætning i Zoologisk Have. Projektarbejde og projekt -fremlæggelse Hvad fik vi ud af vores tur til Zoologisk Have? Beregninger og resultater skal samles i en fremlæggelse, der lægger vægt på det faglige indhold. GEOGRAFI Problemer Konklusioner Materiale og evt. demoforsøg Modul 1 Hvad er en tropisk regnskov? Hvor finder vi regnskoven? Kan en regnskov være bæredygtig og hvad betyder bæredygtighed? Tropisk regnskov findes på steder i den tropiske klimazone, hvor det er varmt og regner meget hele året. Mest regnskov ligger tæt ved ækvator, f.eks. i Brasilien og Sydøstasien. Det er ikke bæredygtigt at fælde store dele af regnskoven, da det bl.a. går ud over dyreliv, lokalbefolkning og det globale klima (pga. CO 2 udledning). Uddrag fra kapitel om hhv Regnskov og bæredygtighed i bogen Vores Verden Tekstnære arbejdsspørgsmål Modul 2 Hvorfor regner det, og hvor bliver regnen af? Hvad er vandets kredsløb? Solens varme får vand til at fordampe og stige til vejrs. Vanddampen afkøles og fortættes indtil den når dugpunktet og falder som regn. Herefter kan regnvandet enten fordampe, løbe ned i søer og åer, eller trænge ned til grundvandet. Kredsløb: Når regnvandet løber via åer ud i havet, kan den igen fordampe og derved indgå i vandets kredsløb igen Uddrag fra kapitel om Nedbør i bogen Vores Verden Demoforsøg med luftballon, elkedel og skydannelse fra plastflaske Modul 3 Hvorfor regner det mere i regnskoven end i Danmark Det regner 4-8 gange mere i regnskoven end i Danmark. Dette skyldes bl.a. tropernes høje temperaturer hele året og dermed store fordampning og nedbør Forsøg med hhv. konvektion og luftfugtighed Vendespil med faglige begreber 6

7 Modul 4 Hvorfor fælder man regnskoven? Og hvad sker der når man gør det? Man bruger regnskovens træ til tømmer og møbler, samtidig med at skoven bliver ryddet for at gøre plads til landbrug, byer og veje. Fældning af regnskov betyder færre levesteder for mange dyrearter og lokale folk. Det medfører også udledning af CO 2 og dermed øget global opvarmning Uddrag fra kapitel om Regnskov fra Vores Verden Øvelse med kort over udbredelse af regnskov fra globalis.dk Evt. forsøg med CO 2 Modul 5 Zoologisk Have Kan vi måle forskel på temperatur og luftfugtighed i regnskovsklima og dansk klima Vi måler temperaturen og luftfugtighed udenfor og indenfor (forskellige højder). Vi beregner hvor meget vanddamp, der er i luften, og hvor meget temperaturen skal falde, før vi når dugpunktet. Vejledning medfølger Projektarbejde og projektfremlæg gelse Hvad fik vi ud af vores tur til Zoologisk Have? Beregninger og resultater skal samles i en fremlæggelse, der lægger vægt på det faglige indhold. BIOLOGI Problemer Konklusioner Materiale og evt. demoforsøg Modul 1 Introduktion til regnskov Hvad er en regnskov? Hvordan ser der ud i en regnskov? Hvad er biodiversitet? Skovområder liggende omkring ækvator. Grundet klimaet er der mange forskellige planter og dyr. Tæt bevoksning. Der er kamp om lyset, hvilket resulterer i en form for niveauforskelle, når det kommer til højden på træerne. Næsten intet lys når bunden. Mange epifytter. Mange plante- og dyrearter - > stor artsrigdom = høj biodiversitet. Tekst/artikel om regnskoven og dens opbygning. Forholdsvis letlæseligt da den skal fungere som introtekst (evt. Det Globale Miljø s ). 7

8 Modul 2 Hvordan adskiller en dansk skov sig fra en regnskov? Hvem lever i og af regnskoven? Forskel i træhøjde, træernes rødder/placering af næringsstoffer (jordlag), omsætningshastighed i jorden, årstider, regnmængde, temperatur, biodiversitet. Evt. film om regnskoven for at give eleverne noget visuelt. BBC s Vores Planet afsnit 8 Regnskoven. Modul 3 Eksperimentelt arbejde Hvorfor er planter så meget sejere end os? Hvad har vi tilfælles med planterne? De er autotrofe. I den forbindelse præsenteres og gennemgås fotosyntesen. Vi laver begge respiration. Respirationsprocessen præsenteres og gennemgås. Forsøg om fotosyntese/respiration i vandpest opstartes. Tekst om fotosyntese og respiration. Øvelsesvejledning. Modul 4 Hvad rager det mig at kigge på fotosyntese og respiration? Og hvad rager regnskoven så mig? Carbonkredsløbet præsenteres. Regnskovens rolle i dette diskuteres og sættes i sammenhæng med udledning af CO 2. Regnskovens betydning for mennesker diskuteres. I den forbindelse tales der også bæredygtig udnyttelse af regnskoven (f.eks. FSC). Forsøg om fotosyntese/respiration i vandpest afsluttes. Arbejdsark med carbonkredsløb. Modul 5 Zoologisk Have Hvordan kan man være tilpasset livet i regnskoven? Hvorfor lever der f.eks. ikke isbjørne i regnskoven? Ud fra fremvisning af forskellige dyrearter diskuteres det, hvordan arterne enten er, eller ikke er, tilpasset livet i regnskoven. Projektarbejde og projektfremlæg gelse Hvad fik vi ud af vores tur til Zoologisk Have? Diskussioner, overvejelser og resultater skal samles i en fremlæggelse, der lægger vægt på det faglige indhold. 8

9 4. MATERIALER OG PENSUM Som udgangspunkt har vi indtil nu ikke gjort brug af en egentlig lærebog som materiale til NF. Dette skyldes, at vi endnu ikke har fundet en bog, der dækker alle de forløb, som vi synes er fornuftige og interessante at have med i undervisningen. Derudover lægger vi også i høj grad vægt på aktualitet i undervisningen. Forløb og dertilhørende materialer er derfor en dynamisk størrelse, hvilket ikke harmonerer med brugen af en enkelt lærebog. De materialer, vi gør brug af, er derfor en sammensætning af udvalgte elementer fra diverse lærebøger samt artikler og selvskrevet materiale. Vi har desuden måtte inddrage endnu et aspekt i vores valg af materialer. Fra og med skoleåret bliver de nye kursister på HF inddelt i klasser efter niveau. Dvs. at der tages udgangspunkt i kursisternes faglige niveau og kompetencer, når det bestemmes, hvilken klasse den enkelte kursist skal placeres i. Dermed skal der nu også indgå en tilpasning af materiale efter niveau, når materialet skal udvælges/udarbejdes, men stadig med det i mente at alle kursisterne naturligvis stadig skal opnå en tilstrækkelig forståelse af kernestoffet - uanset deres faglige niveau. Vi er klar over, at denne sammensætning af uddrag af lærebøger, arbejdsark og noter er problematisk, når kursisterne skal læse til eksamen. Vi arbejder derfor med at samle materialerne til et kompendium for hvert forløb. Disse kompendier vil samlet kunne virke som et dækkende pensum for kursisterne, som tydeliggør fagstoffet fra det enkelte fag og samtidig giver et fællesfagligt overblik. 9

10 5. PROJEKTARBEJDE Her er et eksempel på et fællesfagligt projekt, som afslutter et fællesfagligt undervisningsforløb, der tager afsæt i problemstillingen Hvorfor skal vi passe på regnskoven?. Kursisterne får udleveret lignende vejledninger i alle projekter, hvor forsiden angiver projektets fokus og produktkrav, mens de følgende sider indeholder vejledninger til dataindsamling og bearbejdning. Regnskovsprojekt Som et led i det første NF-projekt skal vi en tur i Zoologisk Have. I bliver delt i grupper, som hver skal udføre nogle eksperimenter og løse en række opgaver. På baggrund af turen skal I forberede et oplæg for de andre i klassen, hvor I præsenterer jeres resultater. Præsentation skal indeholde følgende punkter: Regnskovens klima Regnskovens kulstofkredsløb Regnskovens planter og dyr Hvorfor fælder man regnskoven? Hvorfor skal vi passe på regnskoven? Skriftligt produktkrav: I skal aflevere en journal i ét eksemplar pr. gruppe på Lectio under opgaver. Det er resultaterne i denne journal, som skal indgå i jeres præsentation. Jeres journal skal indeholde: Alle resultater Svar på alle spørgsmål Figurer og tabeller I præsentationen kan I enten gennemgå jeres journal (vha. projektor), eller I kan kopiere de centrale figurer og resultater ind i en PowerPoint. Det vigtige er at vise resultaterne og svare på spørgsmålene, samt beskrive hvordan I er kommet frem til jeres resultater. Vejledning til de forskellige projekter er beskrevet på de næste sider. 10

11 Opgave 1: Regnskovens klima I denne del af projektet skal vi sammenligne klimaet i regnskoven og i Danmark. Derfor laver vi en række målinger af temperatur og fugtighed indenfor (i Tropezoo) og udenfor. Teori: Luften kan indeholde vanddamp. Når en mængde luft opvarmes kan den indeholde mere vanddamp, og når den afkøles kan den indeholde mindre vanddamp. Luftfugtighed er et mål for, hvor meget vanddamp luften indeholder. Den absolutte luftfugtighed måles i antal gram vanddamp pr. m 3 luft. Den relative luftfugtighed er det aktuelle indhold af vanddamp set i forhold til det maksimale indhold af vanddamp, som luftmassen kan indeholde ved en bestemt temperatur. Hvis man f.eks. har en luft med temperaturen 15 C (kan maksimalt indeholde 13 g/m 3 ) og den aktuelt har 8 g vanddamp pr. m 3, så kan den relative fugtighed udregnes sådan: 8 g/m 3 13 g/m 3 100% = 62% Man kan omregne fra relativ til aktuel fugtighed: 62% 13 g/m 3 = 8 g/m 3 En luftmasse kaldes umættet, når dens relative fugtighed er under 100%, og mættet, når dens relative fugtighed er 100%. 1. Mål temperatur og luftfugtighed på tre forskellige steder i Regnskoven (Tropezoo) og tre forskellige steder udenfor. Mål i ca. 1 meters højde I skal bruge den mobile vejrstation (se billede) Målinger: 1) Sted: Temperatur: Luftfugtighed: 2) Sted: Temperatur: Luftfugtighed: 3) Sted: Temperatur: Luftfugtighed: 4) Sted: Temperatur: Luftfugtighed: 5) Sted: Temperatur: Luftfugtighed: 6) Sted: Temperatur: Luftfugtighed: 11

12 2. Når I har udført målingerne, kan du svare på følgende spørgsmål: Hvor meget skal temperaturen falde de forskellige steder, før det vil regne? Brug dugpunktskurven Passer dine målinger med de oplysninger, du har fået om regnskovens klima i løbet af undervisningen? Forklar hvorfor / hvorfor ikke? Temperaturfald før regner Sted 1: Temperaturfald: Sted 2: Temperaturfald: Sted 3: Temperaturfald: Sted 4: Temperaturfald: Sted 5: Temperaturfald: Sted 6: Temperaturfald: Opgave 2: Regnskovens kulstofkredsløb I denne del af projektet skal I sammenligne nedbrydningshastigheden i en dansk skov og i en regnskov. I kan måle, hvor hurtigt nedbrydningen sker ved at måle på respirationen for de nedbrydere, der er i jorden. Nedbryderne omdanner organisk materiale til CO2 og H2O ved respirationen. I kan måle, hvor hurtig denne omdannelse sker, ved at måle på CO2-indholdet. Derfor skal I lave to målinger, hvor I måler på CO2-indholdet i en beholder, der lukker tæt hen over et stykke jord. Denne beholder kalder vi biokammeret (se billede) Den ene måling skal ske i Tropezoo, ved en temperatur der er ligesom i regnskoven. Den anden måling skal foregå udenfor, hvor det er koldere. Når I foretager målingen, skal i sætte biokammeret på et stykke bart jord. Det er vigtigt, at der ikke er noget græs eller nogle grønne blade, der hvor I sætter det. Herefter venter I nogle minutter, og så starter I målingen. I skal måle i 10 minutter, hvor I noterer CO2-indholdet, hvert halve minut. I skal notere jeres målinger i nedenstående skema: Måling 1. Denne måling skal ske i drivhuset (regnskoven) Tid (sekunder) CO 2 (ppm) Tid CO 2 (ppm)

13 Måling 2. Denne måling skal ske uden for (dansk skov) Tid CO 2 (ppm) Tid CO 2 (ppm) (sekunder) Når I har udført målingerne, kan I løse følgende opgaver: Opskriv respirationen som reaktionsskema. For begge af jeres forsøg skal I tegne en graf, hvor I har tiden ud af x-aksen og CO2- indholdet ud af y-aksen. (på millimeterpapir) Forklar ud fra respirationen, hvad I forventer vil ske med CO2- og O2-indholdet under jeres måling. Hvordan passer resultaterne med, hvad I forventede? Prøv at I forklare noget om sammenhængen mellem temperaturen og jeres to målinger Forklar hvorfor det er vigtigt at måle på et stykke med bart jord, hvor der ikke er noget grønt. Hvad kan dette forsøg fortælle jer om jorden og næringsstoffer i regnskoven? Opgave 3: Regnskovens planter og dyr I denne del af projektet skal I finde ud af, hvilke forskelle der er på en regnskov og på en dansk skov, når det kommer til plante- og dyreliv, og hvorfor det er sådan. A. Gå gennem Tropezoo. Kig jer godt om undervejs. Hvordan ser planterne ud sammenlignet med en dansk skov? Kig f.eks. på antallet af blade, tætheden af blade, størrelsen på bladene osv. Skriv jeres svar her: B. Gå nu hen til jeres biologilærer. Dyrene, som I kommer til at se her, er alle arter, der kan findes i regnskoven. I skal diskutere i gruppen, hvordan dyrene er tilpasset livet i regnskoven. Det vil sige, hvorfor ser de ud som de gør, og hvad er det, der gør, at de er så godt tilpasset til at bo i lige netop regnskoven? 13

14 Skriv jeres svar her: Hvad er det, der gør, at dyr, der lever i en dansk skov, ikke ser sådan ud? Skriv jeres svar her: Opgave 4: Undersøgelse af dyrs tilpasninger på egen hånd I skal nu gå rundt i Haven og kigge på, hvordan dyr, der lever i danske/nordiske skove er tilpasset livet dér. Find ulvene. Tag et billede med jeres telefoner af anlægget/ulvene. Dette billede kan I evt. have med i jeres præsentation. o Hvordan ser der ud i ulvenes anlæg? o Kig på ulvene. Hvordan er ulve tilpasset livet i skovene i Danmark og andre nordiske lande? Find anlægget med de brune bjørne. Tag et billede med jeres telefoner af anlægget/bjørnene. Dette billede kan I evt. have med i jeres præsentation. o Hvordan ser der ud i bjørnenes anlæg? o Kig på bjørnene. Hvordan er bjørne tilpasset livet i de nordiske skove? I skal nu selv finde et dyreanlæg. Tag et billede af anlægget/dyret. o Beskriv hvordan arten enten er eller ikke er tilpasset til at kunne leve i regnskoven. o Hvordan er arten derudover tilpasset til at kunne leve i dens naturlige miljø? Ud fra det I har lært om regnskoven på forhånd, og det I har lært i zoo, kan I besvare følgende spørgsmål, som skal indgå i jeres præsentation. Hvilken betydning har temperaturen for planters vækst? Hvilken forskel er der på den måde træernes rødder er placeret i regnskoven og i en dansk skov? Og hvorfor er det sådan? Hvorfor er antallet af dyre- og plantearter så forskelligt i de to skove? I hvilken type skov findes den højeste biomasse og hvorfor? Hvilken type skov har den højeste bruttoprimærproduktion (BPP) og hvorfor? Vælg en dyreart fra en dansk skov og en fra regnskoven. Hvordan er de to dyr tilpasset livet i de to forskelliger typer af skov? 14

15 Kort over Zoologisk have 15

16 6. SKRIFTLIGT ARBEJDE I undervisningsministeriets læreplan er det angivet at skriftlighed i faggruppen skal omfatte arbejde med genrerne: journaler over eksperimentelt arbejde og feltarbejde rapporter udarbejdet på baggrund af journaler andre opgavetyper bl.a. med henblik på træning af faglige elementer andre produkter, herunder evalueringsopgaven. Skriftlighed i fællesfaglige forløb På Egedal har vi valgt at afslutte hver af de 5-6 fællesfaglige forløb med et gruppebaseret projektarbejde, hvor produktkravet både er et skriftligt produkt og et mundtligt oplæg. Det skriftlige produkt kan have skiftende format (journal, rappport mv.) afhængigt af projektets omfang og fokus - og det kan være svært at skelne mellem de traditionelle genrer, når eleverne arbejder fællesfagligt. I projekteksemplet angivet ovenfor (pkt. 5) skal kursisterne aflevere en opgave, hvor de præsenterer deres empiri fra et feltarbejde/ekskursion og svarer på en række spørgsmål. I den skriftlige aflevering er der ikke krav om, at de skriver et teoriafsnit eller en konklusion, så her minder formatet mest om en journal. Projektet skal præsenteres for nogle af de andre elever fra klassen med et mundtligt oplæg. Dette giver kursisterne mulighed for at træne mundtlighed, men samtidig også en anden vigtig form for skriftlighed - både i deres disponering af den visuelle del (fx. powerpoint) og den mundtlige del (talepapir). Vi har ofte lagt vægt på, at kursisterne hjælpes ad med udarbejdelsen af et talepapir, dels for at træne dem i den skriftlige disponering af fremlæggelsen, men også for at blive bekendt med den type af skriftlighed, som kan anvendes i evalueringsopgaven - hvor der i læreplanen lægges op til en besvarelse i punktform: Kursistens besvarelse af evalueringsopgaven kan sidestilles med en udvidet begrundet disposition til brug ved den mundtlige prøve. Ud fra problemstillingen udarbejder kursisten en disposition for, hvordan han eller hun vil belyse problemstillingen med inddragelse af viden fra alle tre fag. (uddrag fra NF-bekendtgørelsens pkt 3.2) Skriftlighed i de enkelte fag For at sikre en vis grad af fleksibilitet og progression i tilrettelæggelsen af det skriftlige arbejde hos den enkelte lærer, arbejder vi også med skriftlighed i de enkelte fag. Kursisterne har, udover de fællesfaglige projekter, skriftlige afleveringer i hver af de tre fag. Dette sker oftest i forbindelse med enkeltfaglige forsøg, øvelser og ekskursioner, hvor kursisterne laver en journal, rapport eller andre opgavetyper. Det er dog stadig sådan, at de enkeltfaglige eksperimenter, øvelser og dertilhørende skriftlige opgaver tilrettelægges i direkte relation til det fællesfaglige forløb, således at kursisterne kan se sammenhængen. I eksamenssammenhæng opgiver vi derfor både eksperimenter/øvelser fra de fællesfaglige projekter, samt fra det enkelte fags undervisning. Eksempler herpå kan ses i afsnit 8. 16

17 7. EVALUERINGSOPGAVEN Når kursisterne skal påbegynde arbejdet med evalueringsopgaven, har vi på forhånd samlet en række forslag til problemstillinger, de får udleveret. Forslagene består dels af en overordnet problemstilling og en række stikord i form af fagudtryk/fagbegreber, som kursisterne kan tage udgangspunkt i, når de skal skrive opgaven. De angivne problemstillinger tager afsæt i de 5-6 fællesfagligeforløb, vi har arbejdet med i løbet af året. Derudover får kursisterne udleveret en Evalueringsopgave - sådan gør du vejledning (se side 19), som beskriver hvad evalueringsopgaven skal indeholde, og hvilke rammer der er for den. Eksempler på forslag til problemstillinger: 1. Hvilken betydning har vand for mennesket? Stikord: Vands fysiske og kemiske egenskaber Osmose Transportformer - f.eks. over en cellemembran Grundvand / forurening af grundvand Vandforbrug / Forbrugsmønster Drikkevand 2. Hvorfor skal vi passe på vores drikkevand? Stikord: Regionale forskelle Drikkevand Vands hårdhed Rensning (biologisk og kemisk) Næringsstofforurening 3. Er det et problem, at mennesket ændrer på Jordens carbonkredsløb? Stikord: Carbonkredsløbet Strålingsbalance Drivhusgasser UV-stråling DNA Klimaændringer Havstrømme Forsuring Ozonlaget 4. Hvor får vi energi fra og hvilke konsekvenser har vores energiforbrug? Stikord: Forbrænding Carbonkredsløbet Forsuring Fossile brændstoffer Vedvarende energiformer / CO2-neutrale energiformer Drivhuseffekt Energi-forsyning, -forbrug og udvikling 17

18 5. Hvad er det gode liv og hvordan får man adgang til det? Stikord: Ernæring Næringsstoffer og fedtstoffer Energiprocesser Forbrænding Kondition Middellevealder Fotosyntese og respiration 6. Hvorfor er der forskel på sundhed og levevilkår i Danmark? Stikord: Ernæring/fejlernæring Fedt Fordøjelse Sundhed Fedme Dødelighed og middellevetid Uddannelse og indkomst Erhvervsudvikling 7. Hvorfor er der forskel på sundhed og levevilkår i Danmark og Ghana? Stikord: Ernæring/fejlernæring Sundhed Dødelighed og middellevetid Uddannelse og indkomst Erhvervsudvikling Naturgrundlag (klima, jordbund, næringsstoffer og vand) Gødning og grøn revolution Bæredygtighed 8. Er landbruget i Danmark bæredygtig? Stikord: Landbrugets udvikling Naturgrundlag (klima, jordbund og næringsstoffer) Miljø (grundvand, vandløb, dyreliv) Økologisk og konventionelt landbrug Gødning og pesticider Planteproduktion og husdyrproduktion Genmodificering 9. Hvorfor skal vi passe på regnskoven? Stikord: Klima og jordbund Geografisk udbredelse Opbygning og nedbrydning af organiske stoffer Fotosyntese og respiration Salte, opløselighed og fældning Bæredygtighed 18

19 Evalueringsopgaven - Sådan gør du! Vigtige informationer i forhold til jeres arbejde med evalueringsopgaven: Evalueringsopgaven udarbejdes enkeltvis eller i mindre grupper. Lærerne anbefaler, at I udarbejder opgaven i grupper på højst 2. Navnene på alle gruppens medlemmer skal stå på den færdige opgave. Selvom man laver opgaven i grupper, skal man op til en individuel eksamen. Du skal derfor have styr på hele evalueringsopgaven. Så lad være med at fordele opgaven mellem jer! Teksten kan være punktopstillet på samme måde som i et talepapir. Skriv så din lærer kan forstå, hvad du mener. Teksten må max fylde 5 sider inkl. bilag (uanset om det er en gruppeopgave eller en individuel opgave). Evalueringsopgaven udarbejdes hjemme og i NF-lektionerne i ugerne xx, xx og xx, hvor en lærer vil være til stede som vejleder. I kan altså bruge samtlige NF-moduler i denne periode til at lave opgaven. Det drejer sig om 7-9 lektioner, og de vil fremgå af skemaet. Hver elev har en hovedvejleder, som kan komme med gode råd og anbefalinger i skriveprocessen, samt til hvordan du kan forberede dig til den mundtlige prøve. Evalueringsopgaven afleveres d. xx mellem klokken xx og xx på kontoret. Opgaven skal være underskrevet og i 4 eksemplarer. NB: Hvis opgaven ikke afleveres til tiden, kan du ikke gå til eksamen i denne termin. Derfor kræves lægeerklæring, hvis ikke du afleverer opgaven til tiden. Selve opgaven I evalueringsopgaven skal du vise, at du har brugt din viden fra alle de tre fag til at svare på din problemformulering. Nøglen til den gode opgave er altså en god problemformulering og en række underspørgsmål, som sikrer, at du får alle tre fagområder med. NF-lærerne har udarbejdet nogle emner og forslag til problemformuleringer, som evalueringsopgaven kan tage udgangspunkt i. Du skal ikke nødvendigvis benytte disse forslag, men det kan gøre dit arbejde nemmere og sikre at alle fagområder kommer med. Du må gerne inddrage eksperimentelt arbejde eller feltarbejde i din besvarelse. Men det vigtigste er, at du får besvaret din problemformulering og dine tilhørende problemstillinger. Du må gerne skrive opgaven på punktform. Opgaven bedømmes først til eksamen, hvor du selv præsenterer indholdet. Du kan selvfølgelig også skrive evalueringsopgaven som andre opgaver og dernæst lave et talepapir med stikord, du kan bruge til eksamen. Vi anbefaler kraftigt, at du inddrager figurer, tabeller, reaktionsligninger i opgaven, som kan bruges ved eksamenen. Det er en god idé at vælge to pr. fag, så du har noget materiale der dækker alle 3 fagområder. ELLERS risikerer du, at lærerne finder nogle figurer frem til eksamen, som VI gerne vil høre mere om! 19

20 8. EKSAMEN Eksamen i NF har som bekendt en A- og B-del. I eksamens A-delen skal kursisten præsentere evalueringsopgaven, mens de i B-delen skal gennemgå et eksperiment/øvelse/projekt. Nedenfor kan findes en oversigt over de eksperimenter, som kunne trækkes ved eksamen i NF (B-delen) sommeren For hvert eksperiment fremgår det også, hvilket undervisningsforløb (fed skrift) det indgår under. På næste side er vedlagt den eksamenskogebog, som kursisterne får udleveret forud for eksamen. I den står nogle af de væsentligste eksamensrelaterede informationer. Eksempler på eksperimenter som kan trækkes til eksamen Eks. nr Projekt/forsøgs titel Fag Fælles forløb 1 Stenløse Å projekt (kemi-biologi-geografi) Vand 2 Energiprojekt (kemi-biologi-geografi) Energi 3 Landbrugsprojekt (kemi-biologi-geografi) Landbrug 4 Regnskov (kemi-biologi-geografi) Regnskov 5 Havstrømme (kemi-geografi) Havet 6 Påvisning af fotosyntese (biologi) Regnskov 7 Kostundersøgelse (biologi) Det gode liv 8 Osmoseforsøget (biologi) Det gode liv 9 Saltes opløselighed (kemi) Havet 10 Fedt i madvarer (kemi) Det gode liv 11 Bestemmelse af vands hårdhed (kemi) Vand 12 Permeabilitet og porøsitet (geografi) Landbrug / Vand 13 Konvektion/termisk lavtryk (geografi) Regnskov 14 Kyst & fastlandsklima (geografi) Havet 16 Stenløse Å projekt (kemi-biologi-geografi) Vand 17 Energiprojekt (kemi-biologi-geografi) Energi 18 Landbrugsprojekt (kemi-biologi-geografi) Landbrug 19 Regnskov (kemi-biologi-geografi) Regnskov 20 Påvisning af fotosyntese (biologi) Regnskov 21 Kostundersøgelse (biologi) Det gode liv 22 Osmoseforsøget (biologi) Det gode liv 23 Fedt i madvarer (kemi) Det gode liv 24 Bestemmelse af vands hårdhed (kemi) Vand 25 Permeabilitet og porøsitet (geografi) Landbrug / Vand 26 Konvektion/termisk lavtryk (geografi) Regnskov 27 Stenløse Å projekt (kemi-biologi-geografi) Vand 28 Landbrugsprojekt (kemi-biologi-geografi) Landbrug 20

21 Eksamenskogebog Inden eksamen Du er selv ansvarlig for at have din evalueringsopgave og projektdokumenter (journaler, rapporter, præsentationer) med til eksamen! Derfor er det sidste, du gør inden eksaminationsdagen, at tjekke at ALLE de nødvendige papirer ligger i din taske sammen med din evalueringsopgave. Hvad skal jeg lave i min læseferie? Lav en plan for det du skal læse indenfor de forskellige fagområder. HUSK at NF er ét fag, men at det indeholder tre meget forskellige fagområder, og du skal selv sørge for at læse op på dem alle. Karakteren fra NF-eksamen tæller 1½ på dit eksamensbevis. Det er en god idé at lave en detaljeret plan for hver dag i din læseferie, så du ved præcis, hvad du skal nå hver dag og hold så fri derefter! Sørg for at forberede dig lige grundigt på alle eksperimenter, forløb og fagområder du skal være forberedt på, at komme op i det du mindst ønsker. Det er bare så ærgerligt, at have sjoflet noget af stoffet! Resultatet af eksamen bliver bedre, hvis du er godt forberedt! Hvad kan jeg blive eksamineret i? Det fremgår af undervisningsbeskrivelsen på Lectio, hvad du kan blive eksamineret i. Du kan derfor gå ind under dit hold og læse: 1. Studieplan undervisningsbeskrivelse. Her ligger den samlede officielle liste, over det I har læst. 2. Lektioner. Her kan du finde en mere kronologisk oversigt, over det I har læst. 3. Dokumenter. Her ligger de generelle dokumenter, og går du videre under lektioner, finder du langt de fleste af de dokumenter, der er udleveret under de enkelte lektioner. 4. Opgaver. Her kan du finde langt de fleste af de opgaver, som du/i har afleveret, og som du også vil kunne trække til B-delen. Hvis opgaven er rettet elektronisk, ligger den rettede opgave også her. Der vil dog være journaler som ikke er med i listen over opgaver, da det ofte er nogen, som du har lavet i den almindelige undervisning. Du vil derfor kunne finde vejledninger til dem under de enkelte lektioner. Hvad var det nu, jeg skulle huske? 1/ Sørg for at du har styr på din evalueringsopgave inden eksamen og HELE det tilhørende fællesfaglige stofområde. Du skal forberede dig på, hvordan du vil præsentere din evalueringsopgave, så du ikke skal bruge tid på dette, når du er til eksamen her har du kun 40 min. forberedelse. 2/ Sørg for at du kender og forstår ALLE de relevante eksperimenter/øvelser, som du kan trække til eksamen. Du skal ikke kun vide, hvad eksperimentet/øvelsen går ud på, men også hvad du kan bruge denne viden til hvad kan du forklare / perspektivere til vha. eksperimentet. Sørg også for at du har orden i dine noter og papirer det er vigtigt, at du ikke skal bruge tid på at lede efter de rigtige opgaver i forberedelsestiden. 21

22 Selve eksamen Forberedelse: 40 minutter Inden du går ind i forberedelseslokalet trækker du ét af de ca. 20 eksperimenter, som du har lavet rapport eller journal til igennem året. Det er meningen, at du skal bruge forberedelsen på at gøre dig klar til at beskrive og forklare det udtrukne eksperiment. Du vil få de relevante materialer/apparatur med i forberedelseslokalet og i eksaminationslokalet du skal dog ikke udføre et eksperiment, men forklare hvordan du gjorde. I forberedelseslokalet bør du også bruge 5-10 minutter på at få et sidste overblik over din præsentation af evalueringsopgaven. Eksaminationen: 40 minutter Alle tre NF-lærere + én censor vil være til stede til eksamen. Eksamen består af 2 dele: A-delen (ca. 20 minutter): Her skal du først præsentere din evalueringsopgave. Du kan vælge at lægge vægt på udvalgte områder i opgaven og de vigtigste konklusioner. Husk at gøre brug af figurer, eksperimenter o. lign. Det skal være en fremlæggelse og IKKE en oplæsning! Husk, du kan ikke bestå, hvis du bare læser op fra din evalueringsopgave. MEN du må gerne lavet et talepapir eller talekort med stikord, som du kan tage udgangspunkt i. Efter din præsentation vil lærerne (og censor) stille en række uddybende spørgsmål til både evalueringsopgaven og det fællesfaglige emne, du har skrevet om. Her vil alle tre fag blive inddraget. B-delen (ca. 15 minutter): Her skal du redegøre for det projekt/eksperiment/øvelse, du har trukket. Dette kan være enten et fællesfagligt projekt (dvs. hvor alle tre fag indgår) eller et enkeltfagligt eksperiment. Hvis det er et enkeltfagligt eksperiment, vil der blive lagt mest vægt på ét af fagområderne kemi, biologi eller geografi. MEN vi vil gerne have, at du når at perspektivere til de øvrige fag. Til eksamen skal du ikke gennemføre selve eksperimentet/øvelsen, men du skal være i stand til at beskrive, hvordan det udføres, og hvilke resultater du kom frem til, samt eventuelle fejlkilder. Du skal også kunne forklare, hvordan forsøget/øvelsen kan hjælpe til at forstå aktuelle problemstillinger i den omverden, du lever i. Det apparatur du har brugt vil være sat frem (i det omfang det er muligt), men de indsamlede data som du har brugt i din opgave, er du selv ansvarlig for at medbringe. Du skal med andre ord sikre dig, at du har alle de journaler og projekter, som du har lavet gennem året. Generelt for eksamen gælder at: fagudtryk skal kunne udtales korrekt, defineres og forklares. Bedømmelsen Af læreplanen fremgår det, at vi skal holde øje med følgende: Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation. Der lægges vægt på, om eksaminanden: udtrykker sig klart, præcist og forståeligt i et korrekt fagligt sprog kan analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller kan beskrive og strukturere informationer kan beskrive eksperimenter og feltundersøgelser samt præsentere data og vurdere resultater kan forklare enkle sammenhænge mellem teori og praksis. Eksamination og votering varer samlet 40 min 22