VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
|
|
- Oliver Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Det forebyggende Forfatter: Liv Grønnow, assistent på Center for Sund Aldring program 5, Københavns Universitet. 3. oktober 2011.
2 Artiklen er skrevet på baggrund af en rapport af etnolog Lise Lunding, Center For Sund Aldring, om forebyggende hjemmebesøg i en kommune i Storkøbenhavn. Rapporten ser nærmere på, hvad der konkret foregår i mødet mellem den ældre og sundhedsrådgiveren hvordan sundhed gøres eller performes i mødet. Artiklen er skrevet på baggrund af en rapport af etnolog Lise Lunding om forebyggende hjemmebesøg i en kommune i Storkøbenhavn og er en delundersøgelse under Center for Sund Aldrings program 5. Rapporten bygger på et kvalitativt etnologisk feltarbejde i kommunen fra perioden december 2010-marts Flere undersøgelser viser, at de forebyggende hjemmebesøg har en effekt på bevaringen af funktionsevnen hos de ældre. Rapporten antager en performativ tilgang og ser nærmere på, hvad der konkret foregår i mødet mellem den ældre og sundhedsrådgiveren den undersøger så at sige hvordan sundhed gøres eller performes i mødet. Der argumenters for, at de forebyggende hjemmebesøg viser en udvikling, hvor sundhed er gået fra at være behandling til i højere grad at være et spørgsmål om forhandling mellem borger og rådgiver. Det forebyggende arbejde og den sunde borger Tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg gives i pågældende kommune til alle på 75 år og derover. Besøgene er planlagt til at tage cirka 45 minutter, men kan udvides efter borgerens behov. Det overordnede indhold for de forebyggende hjemmebesøg er bestemt ved lov (L1117), men selve organiseringen og afviklingen af besøgene er mere frit for den enkelte kommune. For sundhedsrådgiverne gælder det, at de kun må rådgive og derfor ikke kan medicinere, diagnosticere og behandle, som stadig skal gå gennem borgerens egen læge. Ordningen med de forebyggende hjemmebesøg indgår altså i et sundhedslandskab som traditionelt har en mere evidensbaseret tilgang til sygdom end besøgene, som er et udtryk for et bredere sundhedsbegreb, der knytter sig til et humanistisk ideal om at møde borgerne på deres egne præmisser. Med hjemmebesøgene sættes den ældres ressourcer i fokus og der er derfor mindre fokus på problemer, som der måske i højere grad ville være ved lægen. De forebyggende hjemmebesøg afspejler den ældre borgers status som genstand for offentlig sundhedsfremme og sundhedsomsorg. I rapporten fremgår det, hvordan den offentlige sundhedsfremme rettede opmærksomheden mod nyfødte lang tid før ældre Værd at vide, Forebyggende Selvmonitorering 2
3 borgere. Det første tiltag indenfor forbedring af spædbørns sundhed kom allerede i 1921, mens det for den ældre del af befolkningen først kom i 1980'erne. Den øgede fokus på den ældre generations sundhed, hvilede på en forestilling om ældre som et problem, på grund af den demografiske udvikling, som på sigt ville koste samfundet dyrt. I dag findes i højere grad en forventning om at ældre kan og vil indgå som en aktiv del af befolkningen. Gennem hjemmebesøgene opmuntres de ældre til at realisere sig som sunde borgere og tage ansvar for deres egen sundhed. De indgår på denne måde som frie individer indenfor velfærdsstatens rammer. Det er altså en måde at give borgeren handlemuligheder på frem for at intervenere direkte i deres liv. Journalernes rolle i besøgene Rapporten omfatter foruden analysen af hjemmebesøgene et udpluk af de journaler der udfyldes under besøget. I rapporten analyseres 40 journaler fra årene som viser, hvordan fokus har skiftet fra borgeren som objekt for sundhedsrådgivning, til borgeren som en ekspert i sit eget liv, hvor en sundere hverdag bliver en forhandling mellem borger og sundhedsrådgiver med Annemarie Mols begreb shared doctoring. Journalerne fungerer som et vigtigt informationsredskab for rådgiverne som de orienterer sig i, og hvor de kan følge op på, hvorvidt borgeren har fået de anbefalede hjælpemidler osv. Journalen er baseret på rådgiverens vurdering af borgerens tilstand på baggrund af deres samtaler. I rapporten pointeres det, at der i journalskrivningen kan opstå misforståelser mellem den ældres opfattelse og rådgiverens tolkning af det der fortælles i mødet. Desuden påpeger rådgiverne problematikkerne ved at overgå til elektronisk journalføring, idet de mener, at det vil blive et mindre personligt og mere fremmedgørende møde, hvis rådgiveren skulle sidde bag en computer. Journalerne viser, at aktivitet vægtes meget positivt af rådgiverne. Desuden indgår begrebet motivation hyppigt: Det hentyder til, hvorvidt borgeren giver udtryk for at hun har lyst til at gøre nogle af de ting, som sundhedsrådgiveren foreslår, og som i øvrigt også indeholdes i en neoliberalistisk ide om den aktive, ressourcestærke borger, der tager ansvar for egen mental og fysisk sundhed og selv formår at vælge. (s.23). Af de ældre journaler fremgår det, hvordan borgeren opfattes som et sundhedsprojekt, der bedømmes på hygiejniske forhold. Til tider med moraliserende kommentarer i journalerne. De nyere er i højere grad holdt i neutralt sprog, hvor rådgiverne forsøger ikke at dømme borgerens livsstil. Interaktion i mødet Der er i alt blevet observeret ved 13 hjemmebesøg, som udspiller sig ret forskelligt, idet nogle minder mest om et familiebesøg, mens andre er mere formelle. Rapporten viser dog, at der er tale om to overordnede interaktionsformer i mødet; den ligeværdige og den moderlige. Det karakteristiske for den ligeværdige interaktionsform er at sundhedsrådgiveren undervejs giver borgeren mulighed for at styre forløbet, hvor borgeren fortæller om alt fra børnebørn til helbredet. Ofte er der fokus på de positive historier, og ved negative er sundhedsrådgiverens position at give sympati og ikke decideret trøst. Som et eksempel i rapporten ser vi mødet med Hr. Thomsen, som: ( ) bare gerne vil have en god hverdag så længe Værd at vide, Forebyggende Selvmonitorering 3
4 han nu lever (s.28). For ham er det ikke nødvendigvis et mål at leve længere. Dette møde er et eksempel på, hvordan sundhedsrådgiveren kan gå ind og støtte borgerens eget valg, men samtidig give gode råd. Den moderlige interaktionsform viser sig ved at sundhedsrådgiveren går ind og tager hånd om og påtager sig nogle opgaver for borgeren. Borgeren beklager sig ofte direkte over sygdom og problemer. I disse tilfælde viser rådgiveren ikke kun sin sympati, men vil forsøge at finde løsninger på problemerne, ofte stadig med et fokus på det der fungerer i borgerens hverdag. I rapporten identificeres latter som et redskab til at undgå konfrontation og til at sikre at mødet ikke går galt. Det lattermilde greb, inspireret af Mik Meyer (2004), bruges til at definere forholdet mellem sundhedsrådgiveren og borgeren. Som oftest bruges det til at få sundhedsrådgiveren tilbage i en rolle som gæst og rådgiver i situationer, hvor hun/han har moraliseret for meget og sat borgeren under pres. Et eksempel fra rapporten er ægteparret Jytte og Kurt, hvor sundhedsrådgiveren kommer på dybt vand da hun foreslå en anden morgenmad end Gammel Dansk: Nu afviser Jytte hende meget kontant; det er Jyttes og Kurts hyggelige morgenritual og en sund livsstil skal ikke ødelægge det. Sundhedsrådgiveren ler højt og hjerteligt, og hendes kropssprog viser tydeligt at hun er på retræte. Jytte smiler, men griner ikke med, og situationen er tilpas afvæbnende til, at samtalen kan fortsætte lidt endnu om andre emner, inden vi går (s.31). At indtænke sundhedsfremme i borgerens egen hverdag ved hjælp af små ændringer der tilpasses den daglige rutine, så den mening borgeren finder i hverdagen ikke forsvinder, knytter sig til Annemarie Mols begreb tinkering, eller stadige små ændringer. Det lattermilde greb i hjemmebesøget viser sig givtigt til at etablere en ligeværdig interaktionsform. Snarere end at borgeren får et vidensgrundlag fra det offentlige at handle ud fra (empowerment), viser det sig, at der i besøgene nærmere er tale om, at borgerens eksisterende ressourcer styrkes (reinforcement). Det der fungerer i borgerens liv forsøges ofte forstærket af sundhedsrådgiveren. I tilfældet med Jytte og Kurt ses dog, hvordan det mislykkes at tænke sundhedsfremme ind i de praksisser og den hverdag der giver mening for dem. Erfaringer fra feltarbejdet i (...) kommune peger på, at sundhedrådgiverne heller ikke i praksis lægger udtalt pres på borgerne for at vælge den sundhedsfremmende livsstil, der inkluderer social og fysisk aktivitet, om end borgerne muligvis kan opleve det sådan. Det understøtter argumentet om at en statslig sundhedsinstans ikke behøver at være repressiv men kan være en mulighed for at anerkendes og forstå sig selv som sundhedssubjekt, her en sund, ældre borger (s.24) Forhandling i stedet for behandling Med Annemarie Mols begreber tinkering og shared doctoring forstås den sundhedsfremmepraksis der finder sted i hjemmebesøget som en ny form for Værd at vide, Forebyggende Selvmonitorering 4
5 . I hjemmebesøget ses den ældre borger som eksperten i sit eget liv og den der ved bedst. Der er altså ikke tale om en én-vejs kommunikation, hvor borgeren pålægges at gøre bestemte ting sundhed forhandles, med andre ord, mellem rådgiveren og borgeren. Sundhedsforhandling indebærer et symmetrisk omsorgsrationale, som indbefatter at borgeren ikke bare vælger en sundhedspraksis frit for sig selv, men netop indgår i forhandling. Selvom dette ideal søges i besøgene, bliver det tydeligt i eksemplet med Jytte og Kurt, hvordan der alligevel er grænser for, hvor meget sundhedsrådgivere kan blande sig i borgernes hverdag og hvor meget de kan rådgive. Gennem blandt andet brugen af latter i besøget ses, hvordan grænsen viser sig og må overholdes for at sikre de små forbedringer som er tilpasset borgerens hverdag. Det vil også sige at den opfattelse af sundhed der forhandles i hjemmebesøgene kan rumme en adfærd der i princippet er usund. Sluttelig anbefales det i rapporten, at foretage flere undersøgelser af hjemmebesøget, med særlig fokus på det symmetriske omsorgsbegreb der viser sig i en og hvordan sundhedspraksisserne konkret tilpasses borgerens hverdag. Desuden vil det være givtigt at få både brugere og ikkebrugeres opfattelse af hjemmebesøgene og finde ud af, hvorfor nogle fravælger tilbuddet. Rapporten: Lunding, Lise: Forebyggende hjemmebesøg hos borgere på 75 år og ældre fra ( ) kommune Center for Sund Aldring, Københavns Universitet. Litteratur: Mik-Meyer, Nanna: Dømt til personlig udvikling. Identitetsarbejde i revalidering. Ph.d.-afhandling. Sociologisk Institut. Københavns Universitet Mol, Annemarie (2010):Care and its values. Good food in nursing home. I: Mol, Annemarie; Moser, Ingunn; Pols, Jeanette (red.): Care in Practice. On Tinkering in Clinics, Homes and Farms. Transcript Verlag. Bielefeld Mol, Annemarie (2008): The Logic of Care. Health and the Problem of Health Care. Routlegde. London og New York. Foto ovenfor og på første afsnit viser rapportens forside (kommunen anonymiseret). Fakta: Læs mere om Center For Sund Aldrings humanistiske forskning, samarbejder og aktiviteter på Værd at vide, Forebyggende Selvmonitorering 5
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Ældre som brugere af sociale og digitale medier Forfatter: Julie
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereSTRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING
STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereNår jeg bliver gammel
Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereRelationwise Oversigt Excelpræsentation NAVN Studieevaluering, PS forår 2013 PUBLICERET 26-05-2013 09:29:31 BESKRIVELSE. Påbegyndt 14 Afsluttede 14
Relationwise Oversigt Excelpræsentation NAVN Studieevaluering, PS forår 23 FORFATTER Erling Andersen PUBLICERET 26-5-23 9:29:3 BESKRIVELSE Påbegyndt 4 Afsluttede 4 Hvordan vil du karakterisere dit samlede
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted
Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereII. Herefter fortsætter delprøven som en samtale mellem de to prøvedeltagere.
Opgave A At lære dansk Eksaminatorark Eksaminator skal følge retningslinjer og input nedenfor. Hvis der vælges en friere sproglig formulering, skal instruktioner og spørgsmål indholdsmæssigt og sprogligt
Læs mereKonference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)
Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereMålret samtalen. sygefraværssamtaler med effekt. Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland
Målret samtalen sygefraværssamtaler med effekt Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland Resonans A/S Leder- talentudvikling, team- organisationsudvikling
Læs mere... afholdes kundebesøget
II!... afholdes kundebesøget Kære læser... Vi håber at du har fået så god inspiration og succes efter at have læst SÅDAN!... booker du dine møder, at du nu er klar til få succes med dine kundebesøg. Vi
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereKom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber
Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber 2016 Hvorfor en sundhedsuge med fokus på mænds sundhed og fællesskaber? Fordi Gode fællesskaber skaber sunde mænd Fællesskab giver mænd mental styrke
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereFigur 1. Er der i kommunen oprettet KRAM-tilbud specielt målrettet sindslidende?
Afrapportering fra monitorering af kommunernes implementering af Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark. Indledning Som en del
Læs mereÅbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereDit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.
~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereBolette Christensen. Sundhed på arbejdspladsen. 06. okt. 10. Hvem tager ansvaret?
Hvem har ansvaret? Hvem har ansvaret? Hvem tager ansvaret? Sundhedsfremme - Virksomhedens eller den enkeltes ansvar? 2 Kan vi motivere uden at stigmatisere? 3 Er sundhedsfremme en investering eller en
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
Læs mereVelkommen / Værd at vide...
Sæson 27 - nummer 1 Så er Cirkus Oølaiski starte på sin 27. sæson - og den er skudt rigtig godt igang. 19 'gamle' cirkusbørn holder stadig vil - og er meget aktive i cirkus, og dertil er der indtil nu
Læs mereForebyggende hjemmebesøg i Aalborg Kommune
Indledning Gennem de sidste 30 år er der i Danmark sket en rivende udvikling indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. I 1980 trådte loven om et forebyggelsesråd på nationalt niveau i kraft. Ideen var at
Læs merefotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.
Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på
Læs mereBørne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:
1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereTALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereHandleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder
Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereDialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen
Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mere} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder
Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014
Læs mereSelvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket
Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereOversigt over ældrekommissionens anbefalinger sammenholdt med indsatser på Hørsholms plejeboliger og plejehjem
Bilag 2/ Gennemgang af Ældrekommissionens anbefalinger og indsatser på ældreinstitutionerne i Hørsholm Kommune Oversigt over ældrekommissionens anbefalinger sammenholdt med indsatser på Hørsholms plejeboliger
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereEn feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget
En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget 7480 Ledelseskompetence til drift og forretningsudvikling Arbejdspakke 5 Forandringsledelse JOURNALNR.:14-0546959 SEGES P/S Agro
Læs mere3. rejsebrev fra Thailand: Så er praktikken for alvor gået i gang, og hver dag byder på nye indtryk
3. rejsebrev fra Thailand: Så er praktikken for alvor gået i gang, og hver dag byder på nye indtryk Af Camilla Jensen fra Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg, VIA University College Min første praktik er
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereOmkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Læs mereArtikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:
Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings
Læs mereInformation om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.
Oplysninger om eksemplet Kommune/organisation: Nordfyns Kommune Afdeling: Børn og Unge forvaltningen Hvad er praksis primært til gavn for: Andet: Forberede forældrene til forældrerollen. Hvordan gavner
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereVuggestuen Heimdalsvej
Velkommen til Vuggestuen Heimdalsvej Heimdalsvej 5 8230 Åbyhøj Tlf: 87 13 81 51 Kære. og forældre. Vi glæder os til, at du skal starte her hos os i vuggestuen Du skal gå på.. stue. De voksne på din stue
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereBehandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren
Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereVelkommen på Julemærkehjem
Velkommen på Julemærkehjem Hvad er et Julemærkehjem? Et Julemærkehjem er et tilbud til børn, der i løbet af et 10-ugers ophold får hjælp til at få styrket selvværdet, en sundere livsstil og muligheden
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereKvalitative metoder MPH 2014
Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereLægen & Terapeuten Foredrag, workshops og seminarer
Lægen & Terapeuten Foredrag, workshops og seminarer For alle med interesse for sundhed på- og uden for arbejdspladsen Lægen &Terapeuten Læge Claus Sønderskov og fysioterapeut og arbejdsmiljøkonsulent Søren
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereForskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse
Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk
Læs mereManual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere
1 Manual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere Muligheder på Rsiden.dk www.rsiden.dk er en side, der skal samle alle de relevante dokumenter, informationer og kurser til rygestoprådgivere på et sted. Det
Læs mereFolderen kan frit citeres med kildeangivelse.
Naturmedicin 1 Udgivet af ÆldreForum, februar 2008 Design: DanChristensenDesign Foto: Niels Nyholm Tegninger: Flora Danica, Det Kongelige Bibliotek Tryk: Tryk Team, Svendborg Folderen kan frit citeres
Læs mereModel for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads
Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereLang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?
Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,
Læs mereAt få fortællinger til at arbejde med børn
At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de
Læs mereForslag til ændring af IMCC s navn
Forslag til ændring af IMCC s navn 3 Navneændringsforslag og 1 udtalelse Forslag 1: Studerende For Sundhedsfremme Kap. 1, 1 stk. 1: Organisationens navn er Studerende For Sundhedsfremme Ændringen gennemføres
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereÅrsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a
Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereFuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.
Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereHverdagslivstema i Spirens vuggestue
Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs mere