Greenpeace høringssvar Den danske havstrategi. Den marine strategi er ment som et værktøj til at genoprette tilstanden i de europæiske havområder.

Transkript

1 København 27. august 2012 Greenpeace høringssvar Den danske havstrategi. Af: Hanne Lyng Winter, havbiolog Den marine strategi er ment som et værktøj til at genoprette tilstanden i de europæiske havområder. Direktivet var ment som et ambitiøst direktiv, og i forhold til vandramme direktivet samt habitatdirektivet dækker havstrategidirektivet de samlede økosystemer. Det har til hensigt, at økosystemerne er fuldt funktionelle, at faldet i biodiversitet stoppes og tilførsler til det marine miljø ikke forurener. Der er gode takter i det danske oplæg. Især støtter Greenpeace målsætningen om at udpege beskyttede områder for at beskytte og genoprette biodiversiteten, og det er glædeligt at se, at man med havstrategien forsøger at inddrage habitater, der ikke har været dækket af andre direktiver. Dog er miljømålsætningerne ofte ikke klare nok eller ikke ambitiøse nok. Dette kan i værste fald betyde, at Danmark når sine målsætninger på de valgte indikatorer, men at naturen og livet i havet ikke har fået det ret meget bedre eller dårligere end hvad tilfældet er i dag. Der er derfor brug for mere ambitiøse miljømål og flere indikatorer for, at den danske havstrategi leverer det den er sat i verden for. Nemlig at opnå en god miljøtilstand i de danske havområder inden Høringsvaret er bygget sådan op, at der først er kommentarer til basisanalysen og dernæst til miljømålsrapporten. Det er forsøgt at gøre det systematisk så kommentarerne følger opbygningen i de to dokumenter

2 Kommentarer til Basisanalysen Side 8: Det fremgår, at da sæler og marsvin udgør det øverste led i fødekæden er de gode indikatorer for f.eks. miljøfarlige stoffer og at marsvinet påvirkes af mængden og kvaliteten af de fisk, den lever af. Det er ifølge Beredskabsplanen for havpattedyr fra marts 2012 planlagt at indsamle: indtil 25 marsvin om året. Dyrene tilstræbes indsamlet fordelt på fra Vadehavet-Nordsø- Skagerrak, fra de indre danske farvande til overvågning for sygdomme, sundhedstilstand og generel biologi Hvis obduktionerne af dyrene skal bruges som indikator for eksempelvis miljøfarlige stoffer og andre indikatorer i havstrategidirektivet, bør dette også fremgå af beredskabsplanen. Desuden bør det undersøges om 25 dyr er tilstrækkeligt til at opnå signifikante resultater til brug for fremtidig overvågning af miljøfremmede stoffer. side 42: Det bør tillige undersøges, om der ud over de nævnte lokaliteter for hestemusling ikke yderligere har været identificeret modilus i Øresund fasthæftet til koks-blokke. side 52: Torsken har også et gydeområde i det sydøstlige Kattegat. Jf. den lukning af områder i det sydøstlige Kattegat gennemført af Danmark og Sverige gældende fra side 53: Det fremgår af basisanalysen, at: I henhold til den fælles fiskeripolitik forvaltes fiskerierne således, at fiske- og skaldyrsbestande senest i 2015 er på et niveau, der kan producere det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). Dette er ikke helt i tråd med den faktiske tekst der foreligger pt. I den foreløbige kompromistekst for EU s fiskeripolitik er målet at opnå MSY hvor muligt i 2015 og ellers i Desuden er målet om opnåelse kun for signifikante bestande. Hvad en signifikant bestand er, er ikke er yderligere defineret. 2 side 54-55: Her beskrives fiskebestandenes udvikling. Det er dog et kritikpunkt at udelukkende de kommercielt udnyttede arter er med, idet de kun udgører en brøkdel af de arter, der findes i danske farvande. Da der ikke er en bestandsvurdering af dem, er dette dog forståeligt, men det undrer, at de oplysninger der er tilgængelige fra ICES ikke tages med. Fx. følgende udsagn: The fish community in the Kattegat has changed profoundly over the last 100 years. Due to fishing, some species such as halibut, haddock, ling and pollack are no longer present or 1 Pressemeddelelse fra fødevareministeriet , Dansk Svensk plan skal redde torsken i Kattegat. 2 Council of the European Union, Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council on the Common Fisheries Policy - General approach. Brussels, 13 june 2012, Interinstitutional File: 2011/0195 (COD)

3 are now extremely rare, and the size composition of species such as cod, and plaice have all decreased during the 20th century 3 Man kunne også ønske at der var en målsætning om på sigt at overvåge andre bestande end de kommercielle. Deskriptoren i dette afsnit retter sig imod de kommercielle bestande, men arter, der er væk som følge af intensivt fiskeri bør under havstrategidirektivet indsatser adresseres, i forhold til at genoprette biodiversiteten, og det bliver de ikke, hvis de ikke er nævnt i basisanalysen, og derfor bør de informationer der er tilgængelige om fiskebestande indgå i basisanalysen. Side 77 Basisanalyse Råstofindvinding herunder stenfiskeri Råstofindvinding bør ikke ses som en enkeltstående trussel imod vores havområder. Der bør laves en samlet vurdering af de kumulative virkninger råstofudvinding har sammen med de øvrige presfaktorer, der er imod de danske kystnære områder. Eksempelvis klapning og eutrofiering. Dette dikterer artikel 8 i direktivet: Artikel 8 1. Medlemsstaterne foretager for hver havregion eller subregion og under hensyn til eventuelle eksisterende data en indledende vurdering af deres havområder, der omfatter følgende: b. en analyse af de væsentlige belastninger og påvirkninger, herunder fra menneskelige aktiviteter, af disse vandområders miljøtilstand, der ii) omfatter de vigtigste kumulative og synergistiske virkninger, og Selvom miljøfremmede stoffer i høj grad dækkes af vandrammedirektivet, så bør der som led i en analyse af de danske havområder laves en vurdering af de kummulerede effekter af eksempelvis klapningsaktiviteter, udledning af spildevand mm. Det fremgår eksempelvis af basisanalysen fig. 3.1, at klapning foregår kystnært. 3 ICES advice 2012, Book 6. Advice for 2013, Cod in Division IIIa East (Kattegat)

4 I de senere år er der kommet udmeldinger fra fiskerne om, at fiskene forsvinder fra kystområderne 4. Desuden fremgår det på side 55 i basisanalysen, at Generelt har alle områder i danske farvande betydning for gennemførelse af forskellige fiskearters livscyklus. Særlig kystzonen er et højproduktivt område, og omkring 75 % af alle fiskearter - med kommerciel eller rekreativ interesse - er på mindst et tidspunkt i løbet af livscyklen associeret med kystzonen. Selvom det samlede havbundsareal, der er dækket af klappladser er 62,3 km2, rækker påvirkningen langt ud over dette areal. Man kunne overveje at inddrage klapning fra andre områder, eksempelvis fra havne på den svenske vestkyst (for eksempel de planlagte dumpninger fra Falkenberg Havn). Side 74 Det fremgår, at der med udledning af boremateriale samtidig sker en udledning af tungmetaller, oliestoffer samt kemikalier. Det fremgår ydermere på side 13, at oliemængden er kvantificeret, mens udledningen af kemikalier ikke er kvantificeret på stofniveau. Det må være muligt at kvantificere mængden af udledte kemikalier, eller i hvert fald at kvantificere de og den mængde af kemikalier som produktionsplatformene i Nordsøen får tilført, for at få et kvalitativt skøn over mængden og typerne af brugte kemikalier. Side 86 Det fremgår at registreringen af mikroplastik ikke har fundet sted i Danmark. I Sverige har man dog lavet sådanne undersøgelser, der viser en ikke ubetydelig forurening med mikropartikler i blandt andet Kattegat 5. Som en naturlig konsekvens af havstrategien bør NOVANA fremadrettet også registrerer og overvåge marint affald. Side 95 Det fremgår, at udledning af olie med produceret vand fra off-shore industri i de senere år er kvantificeret og nedbragt betydeligt. Der er dog produktionsplatforme i Nordsøen, der ikke har levet op til udledningskravene 6, og det har desuden været fremme at de officielle målinger på olie vand forhold på visse produktionsplatforme 7 ikke har været retvisende. 4 Se bilag 1 5 Naturvårdsverket i samarbete med havsmiljöinstitutet Havet om miljötillståndet i svenska havsområden Politiken. 8. december Mærsk leder giftigt olie ud i Nordsøen

5 Kommentar til miljømålsrapport At havstrategidirektivet dækker de samlede økosystemer og dækker langt bredere end andre direktiver betyder også, at overvågningen må tilrettelægges herefter. Dette er desværre ikke tilstrækkelig afspejlet i miljømålsrapporten, idet der i høj grad lægges vægt på arter og/eller habitater, der allerede i dag overvåges enten via forpligtigelser i andre direktiver eller i forbindelse med forvaltningen af kommercielle fiskebestande. Det fremgår således af miljømålsrapporten, at der i vidt omfang er valgt indikatorer, der allerede indgår i de danske overvågningsprogrammer, eller hvor der allerede foreligger data fra andre overvågningsprogrammer. Dette er begrundet med, at dette gør det muligt at belyse udviklingen over tid. Det er et forståeligt argument, men det er vigtig, at der tilføjes indikatorer, sådan at nye tidsserier kan udvikles på vigtige komponenter i økosystemerne, der ikke dækkes af det nuværende overvågningsprogram. Hvis ikke det kan lade sig gøre i den første periode, så i det mindste som en tilkendegivelse af, at det er noget, der vil bliver undersøgt i forbindelse med den efterfølgende periode. Samtidig fremgår det af miljømålsrapporten, at der i vid udstrækning er valgt almindeligt forekommende organismer frem for sjældne arter. Det er dog vigtigt, at både sjældne og ikke sjældne arter overvåges. Sjældne arter er sjældne fordi de er sårbare eller stiller store krav til det omgivende miljø, og hvis disse ikke også overvåges og dermed er en del af miljømålene er der risiko for, at disse forsvinder fra vores havområder, der dermed bliver mere artsfattige. Valg af marsvin og sæl som indikator-art for biodiversitet. Det fremgår af Commission Decision of 1 September 2010 on criteria and methodological standards on good environmental status of marine waters i afsnittet om biodiversitet og arter, at: For each region, sub-region or subdivision, taking into account the different species and communities (e.g. for phyto plankton and zooplankton) contained in the indicative list in Table 1 of Annex III to Directive 2008/56/EC, it is necessary to draw up a set of relevant species and functional groups At der ikke vælges eksempelvis flere rovfisk til at repræsentere den marine biodiversitet på arts niveau gør beskrivelsen meget begrænset. En opnåelse af GES som følge af, at marsvin og sæler har det godt, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at andre dyrearter og dermed den samlede biodiversitet - har det godt. Truslerne imod marsvin og sæler er nogle helt andre end andre dyr oplever i økosystemet. Målene for de to arter er desuden sammenfaldende med

6 forpligtigelser Danmark allerede har. Det ville være oplagt at udvide med flere indikatorarter, der beskriver udviklingen i dele af havet der er dårligt belyst. Fx ville det være værd at undersøge om ikke hajer og rokker ville være en lige så oplagt indikator til at belyse disse udviklinger samtidig med, at der er andre trusler som hajer lider under som marsvin ikke gør og omvendt. Fx er truslen fra bifangster i fiskeri for marsvins vedkommende primært fra det stormaskede garnfiskeri, hvor det for hajers vedkommende er andre fiskerier der er problemet. Fx det demersale trawlfiskeri. 8 In addition, the shrimp survey indicates that deep-sea species such as argentines, roundnose grenadier, rabbitfish, and sharks are frequently caught in shrimp trawls in the deeper parts of Skagerrak and the Norwegian Deep 9 Hajer er i tilbagegang, og de er ikke som fx marsvin og sæler omfattet af miljødirektiver, dog har EU en handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer, 1 der i høj grad tager afsæt i at indsamle mere viden om hajer Biodiversitet på habitater: Det fremgår, at for habitattyperne stenrev og boblerev er der ikke fastlagt miljømål og indikatorer, idet disse beskyttes af habitatdirektivet. Dette er i teorien korrekt, men den reelle beskyttelse der foreligger, er enten ikke eksisterende eller mangelfuld. For Natura 2000-områderne i Nordsøen og i østlige Østersø, foreligger der endnu ingen planer. Heller ikke handlepligten (artikel 6.2) er blevet overhold i fx relation til bundslæbende fiskeri. For de øvrige områder planlægges der en bufferzone på 240 meter rundt om revene. Det planlægges således, at de i forvejen ganske små beskyttede områder Natura 2000-områderne inddeles yderligere i små kasser, hvor der ikke må fiskes med bundtrawl. Denne tilgang vil måske beskytte stenrevene imod direkte ødelæggelse, men da et habitat er karakteriseret ved de fysisk-kemiske kendetegn og de tilknyttede biologiske samfund vil den planlagte indsats med 240 meter bufferzone, hvor der ikke må trawles, ikke gavne det tilknyttede biologiske samfund. Hvis målet i sig selv blot er at beskytte revet kan tilgangen være god nok, men ifølge direktivet både habitatdirektivet og havstrategidirektivet er begge møntet på det tilknyttede biologiske samfund så derfor er den danske tilgang med bufferzoner ikke tilstrækkelig. Og derfor er det ikke korrekt at skrive, at stenrev og boblerev beskyttes af habitatdirektivet. 8 Meddelelse fra Kommissionen til Europa Parlamentet og Rådet om en EF-handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer. Bruxelles, den KOM(2009) 40 endelig 9 ICES Advice 2011, Northern shrimp (Pandalus borealis) in Divisions IIIa and IVa East (Skagerrak and Norwegian Deep)

7 Dernæst gælder forpligtigelsen om at opnå god miljøtilstand hele det danske havområde. Det betyder altså også stenrev, der ikke er udpeget til Natura 2000 områder. Som minimum må havstrategien dække de stenrev der ikke er dækket af habitatdirektivet samt evt. bruges som løftestang til en ordentlig beskyttelse og genopretning af de stenrev der er dækket af habitatdirektivet Habitatudbredelse og omfang Miljømålene for habitaterne haploops og hestemusling er at forekomster ikke forringes. For haploops fremgår det af basisanalysen, at haploopssamfundet i starten af 1900-tallet dækkede ca. en fjerdedel af havbunden i Kattegat på dybder større end 20 meter, mens der i dag i Kattegat kun er tre kendte positioner, hvor haploopssamfundet findes. På to positioner øst for Læsø, samt i et område nord for Ven i Øresund. Den gode miljøtilstand er overordnet defineret ved, at habitater af særlig økologisk interesse bibeholder deres funktion i økosystemet. Hvis haploops samfundet er reduceret fra at dække 25 % af Kattegat de steder der er dybere end 20 meter, så kan tre mindre lokaliteter med tilstedeværelsen af disse samfund højest sandsynligt ikke udfylde haploops samfundets funktion i Kattegats økosystem. Derfor må miljømålene justeres sådan, at målet bliver at andelen af dette habitat forøges. Ifølge basisanalysen er hestemusling et habitat, der danner rammerne for et stort antal arter. Dermed må man antage, at en genopbygning og ikke blot en bibeholdelse af status quo vil sikre at habitatets funktion i økosystemet, jf. argumentation brugt ovenfor. Muslingebanker og haploops samfund er vigtige habitater, og derfor må man som mål have at disse habitater stiger i udbredelse. Der mangler en analyse af, hvor store de enkelte habitater skal være for at disse kan bidrage til et funktionelt økosystem. Derfor må dette bestemmes med kvantitative mål, der bestemmes ud fra grundige analyser og evt. modelleringer. Der mangler desuden miljømål for andre vigtige habitater. Det gælder eksempelvis østers og sabellaria samfund Habitattilstand Miljømål for søfjer: 10 Notat til naturstyrelsen fra Aarhus universitet. Karakterisering af fremherskende og særlige habitattyper i havbund og vandsøjle i de danske farvande

8 Det fremgår af basisanalysen, at videoundersøgelser viser, at tætheden i dag er langt mindre, og at der kun er sporadiske forekomster af de to arter. Det er sjældent at finde en tæthed på blot én pr. kvadratmeter Med en så spredt forekomst af søfjer er det svært at se, hvorfor man kun vil beskytte udvalgte forekomster. Når tætheden er så lav som det fremgår af basisanalysen, bør det præciseres, hvad der menes med forekomst. Miljømålet må være at beskytte og genoprette søfjer samfund. Ikke kun at beskytte udvalgte forekomster. Derfor bør miljømålet for søfjer være: Udvalgte Alle selv mindre forekomster af søfjersamfund i Kattegat friholdes for menneskeskabt forstyrrelse, og større områder hvor kolonisering af søfjerssamfund er mulig holdes tillige frie for menneskelig forstyrrelser Også for søfjer mangler der en kvantificering af, hvor stor udbredelsen skal være. Derfor er det her, ligesom tilfældet var for hestemusling og haploops, at sætte kvantitative mål for udbredelse med målet bestemt ud fra analyser og modeleringer. Det fremgår af basisanalysen, at: I den centrale del af Nordsøen er de to arter af søfjer sandsynligvis også udbredt over store områder af den bløde bund, men der findes ingen data for den danske del af dette havområde Derfor bør endnu et miljømål være at kortlægge og beskytte eventuelle forekomster af søfjer i den danske del af Nordsøen samt på sigt at dette habitat sprede sig. Dernæst kan det undre at man i miljømålet for artsantal, dækningsgrad og dybdeudbredelse ikke har nogle Nordsø-lokaliteter med, dette må der selvfølgelig være Biodiversitet i Økosystemer Greenpeace er helt enig i, at beskyttede områder er et essentielt værktøj til at beskytte og genoprette biodiversitet. Det er dog særdeles vigtigt at disse områder også indeholder en reel beskyttelse, at områderne er store nok, og der er en mulighed for de danske myndigheder til at gribe ind overfor ødelæggende aktiviteter. Udformningen af den nuværende fælles fiskeripolitik der gør det besværligt for medlemsstaterne at indføre restriktioner for fiskeriet. Danmark bør derfor i forbindelse med reformen af den fælles fiskeripolitik arbejde for, at det bliver muligt for medlemsstaterne at indføre fiskerirestriktioner og oprette beskyttede områder. Dette kunne eksempelvis gøres i

9 artikel 7 11 typer af bevaringsforanstaltninger. Her kunne Danmark arbejde for, at det at oprette beskyttede områder gøres til en obligatorisk del af bevaringsforanstaltninger for fiskebestande og ikke som det er nu; en mulighed. Desuden kunne man arbejde for, at medlemsstater kunne oprette marint beskyttede områder i egne farvande, uden at disse skulle igennem den gældende procedure 12 Det er samtidig klart i den nuværende implementering af eksempelvis habitatdirektivet, at den danske metode med sektorimplementering ikke fungerer optimalt. Der er i havstrategidirektivet brug for at naturstyrelsen tager ansvar for at ånden i direktivet oversætters til meningsfuld implementering i sektorministerierne sådan at det er de bedste værktøjer der tages i brug til opnåelse af GES. Fastsættelse af miljømål for kriterium D1.7.1: Kvaliteten af habitater og antallet af karakteristiske arter forbedres Der mangler en definition af, hvad karakteristiske arter er, og hvilke arter der sættes mål op for, og kvalitative mål for disse. Man kunne i dette miljømål evt. medtage indikatorer, der ikke er med i de øvrige miljømål. Eksempelvis ikke kommercielle fiskearter eller sjældne arter Havets fødenet: At vælge biomassen af vandlopper som et miljømål sikre ikke nødvendigvis, at fødenettet fungerer, i det det er tilstedeværelsen af bestemte arter, størrelser på arterne og på specifikke tidspunkter, der kan være afgørende for om planktonet eksempelvis gavner fiskebestandene og dermed bidrager til fødenettet 13. Desuden er det i høj grad North Atlantic Oscillation (NAO) samt klimaforandringerne, 14 der er skyld i de ændringer der observeres i plankton, og derfor kan de opsatte miljømål være vanskelige at nå selv med ambitiøse indsatser. Miljømål for fisk er længden for fisk i toppen af fødekæden. Her er valgt torsk og sej. Miljømålet er, at den gennemsnitlige længde er stabilt eller stigende. I dag er torsk i Nordsøen meget 11 Meddelelse fra Kommissionen til Europa Parlamentet og Rådet om en EF-handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer. Bruxelles, den KOM(2009) 40 endelig 12 EU-Kommissionen. Fisheries measures for marine Natura 2000 sites. A consistent approach to request for fisheries management measures under the Common Fisheries Policy. 13 Beaugrand, Plankton effect on cod recruitment in the North Sea. NATURE,VOL 426, 11 December Brander. ICES. Is climate change moving the goalposts for fisheries management?

10 små 15. Sej i Kattegat er stort set forsvundet grundet fiskeri og torsk er på vej samme vej. Overfiskede bestande består af små individer og bestanden er afhængig af nye årgange. Derfor vil en opnåelse af miljømålet om en gennemsnitlige længde der er stabilt eller stigende, opnås blot ved at bibeholde status quo. Dette er efter Greenpeace mening ikke ensbetydende med en god miljøtilstand. Derfor bør miljømålet sættes kvantitativt, og højere end den nuværende længde observeret i de enkelte havområder. I basisanalysen fremgår det, at torsken kan bliver ca. 1,5 m lang og veje 40 kg. Et mål kunne være, at en vis procentdel af bestanden var på eller tæt på denne længde. Det bør også undersøges, om sej er en passende indikator for den østlige del af Østersøen. Desuden bør det overvejes, om ikke andre arter top-predatore i økosystemet ville være oplagte, dette kunne eksempelvis være hajer og rokker. 2.5 Havbundens integritet: Kriterium D6.2.4 Her fremgår det at målet er, at artsantal og biomasse i den bløde bund er stabilt eller stigende. Med dette miljømål vil en bibeholdelse af nuværende dårlige tilstand betyde, at den gode miljøtilstand er nået. Dette er efter Greenpeace mening, ikke nok, og et meget uambitiøst mål. Det er nødvendigt at forbedre tilstanden. Desuden kunne det overvejes, om der ikke burde medtages et mål om den funktionelle biodiversitet. 3.3 Påvirkninger af havets fødenet Her er der atter fokus på marsvin. Truslerne imod marsvin er ikke de samme som andre vigtige komponenter af havets fødenet, eksempelvis hajer. Det er vigtigt, at de indikatore der vælges for pres på fødenettet afspejler de trusler der er, og de forskellige trusler der kan være imod forskellige dele af fødenettet. Med intensivt fiskeri værende en af de største trusler, er marsvin alene ikke en god indikator, da truslerne imod disse er det stormaskede garnfiskeri og ikke eksempelvis trawlfiskeriet. 3.5 Påvirkning af havbundens integritet Det fremgår af basisanalysen, at især stenfiskeri har ændret havbunden markant. Integritet er havbundens fysiske struktur. Da målet er at opnå god miljøtilstand bør det fremgå, at de irreversible skader som stenfiskeri har påført må genoprettes. 15 Neuheimer, A. B. and Grønkjær, P. (2012), Climate effects on size-at-age: growth in warming waters compensates for earlier maturity in an exploited marine fish. Global Change Biology, 18:

11 Det fremgår desuden af basisanalysen, at bundslæbende redskaber er en af de vigtigste grunde til, at der ikke er god miljøtilstand i de danske havområder i dag. Derfor bør miljømålet ikke kun være, at den samlede påvirkning af havbunden er stabil eller faldende. Den bør være faldende for at gøre tilstanden bedre end den er i dag. Desuden er Stabil en gennemsnitsbetragtning, det er den samlede ligeså. Idet det første trawltræk er det mest skadelige, er der grund til at lave dette mål om til at være mere kvalitativt. Når der indføres lukkede områder som en del af indsatsplanerne, er der en risiko for at fiskeriet flytter andre steder hen. Dette kunne være til områder, der ikke før har været fisket, eller hvor der ikke har været fisket længe. Overordnet set kunne det godt se ud som om at påvirkningen var stabil eller faldende, men kvalitativt ville der kunne ske utrolig meget skade idet hidtil uberørte områder pludselig blev fisket. I forhold til råstofindvinding vil der løbende blive ansøgt om at efterforske og evt. udnytte nye områder som indholdet af de ønskede materialer slipper op på de nuværende områder. Dermed er påvirkningen måske nok stabil som miljømålet er, men der påvirkes samtidig nye områder, der ikke før har været udnyttet, og dermed stiger det faktiske areal af påvirket havbund, selvom der samlet set ikke er sket en stigning. Påvirkning fra marint affald kriterium D Det er vigtigt at kortlægge hvor affaldet er, men i langt højere grad vigtigt at kortlægge, hvor det kommer fra for at minimere tilgangen af affald Kontakt: Hanne Lyng Winter, biolog Greenpeace Bredgade 20, baghuset 4. sal, 1260 København K Tlf.: hanne.winter@greenpeace.org

12 Bilag 1: Hvorfor forsvinder fisken fra kystområderne Det er meget frustrerende for fiskerne, da det snart er helt umuligt at fange fisken tæt på lan længere. Danmarks Fiskeriforening har derfor taget initiativ og kontakt til DTU Aqua for om de to kan gå sammen om et projekt, hvor det skal opklares, hvorfor fisken forsvinder langs kysterne. Danmarks Fiskeriforening har kontaktet lokalforeninger såvel som medlemmer, for at høre deres mening om problemet og deres tanker om årsagerne. Her af fremgår det, at der er enighed om blandt fiskerne at problemet er kommet snigende over de seneste 20 år på den jyske østkyst, mens man på vestkysten har set den samme tendens med et stigende omfang gennem de sidste 10 år. Fra de indre farvande er meldingerne de samme og samlet er der enighed om, at manglen på fisk i de kystnære områder nu er et reelt og et mærkbart problem. Jeg oplever, at mange fiskere er tæt på at give op, fordi de ikke længere kan fange fisk tæt på kysten, siger formanden for Danske Fiskeres PO, Kurt Madsen, fra Thyborøn. Danmarks Fiskeriforening vil indkalde til møde med DTU Aqua snarest og her fremlægge et konkret forslag om et fælles projekt, så gåden om de forsvundne fisk langs kysterne kan blive afklaret. Fra fiskerforum, Link: