Sundhed og Omsorg. Fag- og personprofil Social- og sundhedsassistent
|
|
|
- Lærke Kristiansen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhed og Omsorg Fag- og personprofil Social- og sundhedsassistent
2 I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er missionen: Sundhed og Omsorg for et bedre liv Arbejdet i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg bygger på værdierne Troværdighed, Respekt og Engagement. Alle ansatte arbejder for, at borgerne får mulighed for at klare sig selv længst muligt, og at borgerne, når der er brug for hjælp, får størst mulig indflydelse på hjælpen. Arbejdet udføres med høj kvalitet ved hjælp af medarbejdere med de rette kompetencer til de opgaver, der skal udføres. Mission og værdier understøttes af 4 ledetråde til et bedre liv i Strategien for Sundhed og Omsorg : Vi holder borgerne væk - Al magt til borgerne Slip medarbejderne fri og Vi er sammen med borgerne. 2 Social- og sundhedsassistent
3 Indledning til fag- og personprofilen Denne pjece omfatter fag- og personprofilen for social- og sundhedsassistenter samt en beskrivelse af de kernebegreber, som profilen skal forstås ud fra. Baggrund Fag- og personprofilen er blevet til i samarbejde mellem Afdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) og Fag og Arbejde (FOA). Formål Profilerne : Beskriver de opgaver og ansvarsområder, som social- og sundhedsassistenten skal varetage i MSO Beskriver hvad social- og sundhedsassistenten bidrager med i et tværfagligt perspektiv i forhold til borgeren Synliggør arbejdet som social- og sundhedsassistent i rekrutteringsøjemed, som et job i Sundhed og Omsorg med attraktive udviklingsmuligheder Indgår som en del af Medarbejder Udviklingssamtalen (MUS) i MSO Profilens opbygning Profilen er udarbejdet efter skabelon for job- og personprofiler i MSO. Her bruges den for første gang til at beskrive ansvarsområder og opgaver i forhold til basisstillinger. For at tydeliggøre dette fokusskift kaldes profilerne derfor Fagog personprofiler. Profilbeskrivelsen er inspireret af de 5 overordnede kompetenceområder i bekendtgørelsen inden for Social- og Sundhedsuddannelserne. Det synliggør bredden af de opgaver og ansvarsområder, som social- og sundhedsassistenten arbejder inden for i forhold til Lov om Social Service og Sundhedsloven. Profilen udfoldes inden for det gældende serviceniveau i MSO og er udarbejdet inden for gældende lovgivninger på det sundheds-og socialfaglige område, MSO s ledelses- og værdigrundlag, de 4 ledetråde, relevante politikker samt strategier. I profilerne henvises i fodnoter til instrukser, vejledninger og andet materiale, der konkret definerer de kompetencer, som forskellige faggrupper har inden for pågældende opgaveområde. Profilen er således ikke en kompetenceeller delegationsbeskrivelse. Det er den enkelte medarbejders aktuelle kompetencer, der afgør hvilke konkrete indsatser, der skal til for at varetage opgaverne i profilen. Profilen kan derfor anvendes, uanset om det er en nyuddannet eller en erfaren medarbejder. Social- og sundhedsassistent 3
4 4 Social- og sundhedsassistent
5 Fagprofil Ansættelsesområde Social- og sundhedsassistenten er ansat i Århus Kommune, indtil videre med ansættelse i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Reference Social- og sundhedsassistenten refererer til nærmeste leder og har informationspligt overfor denne om forhold, der har eller skønnes at få betydning for opgaveløsningen og det daglige samarbejde. Social- og sundhedsassistenten deltager hvert år i en medarbejderudviklingssamtale (MUS) med nærmeste leder. Opgaver og ansvarsområder Social- og sundhedsassistenten løser opgaver inden for eget kompetenceområde og med inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Pleje og praktisk hjælp varetager indkøb og rengøring hos borger, når indsatsen har et aktiverende og pædagogisk sigte varetager borgers personlig pleje vurderer løbende om den givne indsats svarer til borgers aktuelle behov og handler på ændringer i disse Sygepleje identificerer og vurderer borgers behov for sygepleje i samarbejde med andre autoriserede sundhedspersoner, iværksætter handlinger samt dokumenterer og evaluerer resultater vurderer, handler på og dokumenterer ændringer i borgers sundheds- og sygdomsmæssige tilstand varetager medicinhåndtering, observation og dokumentation af virkning og bivirkninger strukturerer og håndterer den social- og sundhedsfaglige indsats hos borgere med psykiatriske- og/eller misbrugsproblemer Genoptræning og vedligeholdende træning deltager i og understøtter genoptræning med borger efter sygdomsperiode deltager i og understøtter vedligeholdende træning med borger Social- og sundhedsassistent 5
6 Koordination, vejledning og undervisning Relateret til borger fungerer som kontaktperson for borger, pårørende/nærmeste sociale netværk inddrager socialfaglige og sundhedsfaglige samarbejdspartnere er ansvarlig for at sikre borger et sammenhængende forløb på tværs af sektorgrænser Relateret til teamfunktion underviser og vejleder social- og sundhedshjælpere og medhjælpere i teamet introducerer, vejleder og underviser nyansatte, studerende og elever planlægger og koordinerer eget arbejde med teamets øvrige opgaver er ansvarlig i implementering af ændringer og udvikling på arbejdspladsen er ansvarlig for videndeling, et udviklende samarbejde og godt arbejdsmiljø i teamet giver plads til og inddrager aktivt teammedlemmers kompetencer Relateret til dokumentation dokumenterer selvstændigt observationer, mål, handlinger og evaluerer resultater i omsorgsjournalen hjælper og vejleder social- og sundhedshjælpere, medhjælpere og vikarer med dokumentation anvender selvstændigt relevante IT-systemer på arbejdspladsen Sundhedsfremme udvikler, iværksætter og evaluerer sociale og kreative aktiviteter med en enkelt borger og grupper af borgere inddrager borgers erindringer i det nuværende hverdagsliv (Reminiscens) integrerer sundhedsfremmende aktiviteter i den daglige pleje og omsorg hos borger er opmærksom på om borgers oplevelse af mestring i hverdagslivet er så høj som muligt og handler ud fra dette Forebyggelse oplyser og vejleder borger om sygdomsforebyggelse inddrager sygdomsforebyggende aktivitet i forbindelse med daglig pleje og omsorg hos borger 6 Social- og sundhedsassistent
7 identificerer fysiske, psykiske og sociale risikofaktorer hos den enkelte borger og i dennes hjem identificerer væsentlige ændringer i borgers funktionsevne og handler på dette anvender selvstændigt hjælpemidler hensigtsmæssigt hos borger og af hensyn til eget arbejdsmiljø Personprofil Uddannelse Stillingen kræver uddannelse og autorisation som social- og sundhedsassistent. Der er mulighed for at uddanne og specialisere sig inden for faglige og ledelsesmæssige områder samt deltage i fagligt relevante udviklings- og forskningsprojekter lokalt og nationalt. Personlige egenskaber skelner mellem personlig og professionel adfærd i dialogen med borgere, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere bevarer nærvær og overblik i pressede situationer optræder situationsbestemt er villig til at påtage sig ansvar og er bevidst om at anvende egne kompetencer er opsøgende i forhold til at udvikle sig fagligt omsætter ny viden til praksis reflekterer over samt analyserer på egen praksis og handler på dette Erfaring Profilen anvendes både når medarbejderen er nyuddannet og erfaren. Det er den enkeltes erfaring og kompetencer, der er afgørende for, hvilke konkrete indsatser der skal til med henblik på at kunne varetage de beskrevne opgaver i profilen. Social- og sundhedsassistent 7
8 Kernebegreber anvendt i profilerne Der findes forskellige definitioner på begreberne tværfaglighed, rehabilitering, træning, sundhedsfremme, forebyggelse samt sygepleje. Nedenstående definitioner skal derfor betragtes som fælles platform til at forstå det samme ved de begreber, som indgår i profilerne. Definitionerne tager afsæt i, hvordan de bruges i MSO nu samt nationale definitioner, hvor det er muligt. Tværfaglighed I MSO findes ikke på nuværende tidspunkt en fælles definition på tværfaglighed, men i praksis arbejdes ud fra, at tværfaglighed er en helhedsorienteret tilgang til borgeren. Fagpersoner skal i fællesskab analysere, vurdere og handle udfra borgers mål og opfattelse, behov og problemer, når vedkommende har brug for en indsats inden for MSO s rammer. Tværfaglighed kan medvirke til at sikre fagligt differentierede synsvinkler. Medarbejderne er således hinandens forudsætninger ved at rette deres specifikke faglige blik mod problemløsning og fælles mål sammen med borger. Rehabilitering Tværfaglige indsats hos borger Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammen-hængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborgcenteret, 2004 Social- og sundhedsassistent Den tværfaglige tankegang udfoldes desuden i faglige netværk på tværs i organisationen. Sundhedsfremme er en Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence. Terminologi, forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, Social- og sundhedsassistent
9 Forebyggelse er en Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forebygge opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden. Terminologi, forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, 2005 Sammenfattende kan siges, at rehabiliteringsbegrebet i en bred forståelse omfatter borgers hele livssituation og beslutninger. Sundhedsstyrelsen anvender en mere snæver patientrettet definition på rehabilitering. I MSO tages afsæt i det brede rehabiliteringsbegreb og er sammen med MSO`s værdier og de 4 ledetråde, en bagvedliggende måde at tænke på i forhold til de opgaver, som social- og sundhedsassistenten udfører. I profilerne beskrives sundhedsfremmende og forebyggende opgaver hver for sig for at nuancere forskelle i opgaver og faglige metoder. I praksis vil sundhedsfremmende og forebyggende opgaver ofte tage hinanden i hånden, da den samlede indsats over for borger har elementer af begge dele. Genoptræning og vedligeholdende træning I profilerne indgår begreberne genoptræning og vedligeholdende træning, der refererer til opgaver inden for Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86 og Sygepleje Begrebet Sygepleje dækker et bredt spektrum af opgaver, der kan varetages af flere forskellige faggrupper. I profilerne beskrives sygeplejeopgaver inden for Sundhedslovens rammer og Profil for hjemmesygeplejen i Århus Kommune. Heri defineres grundlæggende sygeplejeopgaver som stabile, forudsigelige og hos borgere med et stabilt og forudsigeligt plejeforløb. Forløbet ændrer sig langsomt og som forventet. Komplekse sygeplejeopgaver er bl.a., når en borger har flere sygeplejefaglige problemområder, der griber ind i hinanden - eller ved et uforudsigeligt, ustabilt plejeforløb, der er kompliceret af flere sygdomsdiagnoser hos samme borger. Social- og sundhedsassistent 9
10 Afslutning Når kompleksiteten øges i borgers behov for en sundheds-og socialfaglig indsats, øges også kravet til nødvendige kompetencer for at varetage disse opgaver. Det er derfor vigtigt, at teamet omkring borgeren vedvarende og tværfagligt identificerer borgers sundheds-og socialfaglige problemer, mål og handlinger og dernæst afgør, hvem der er kompetent til at løse opgaven. Det er et ledelsesmæssigt ansvar, at personale der udfører sundheds-og socialfaglige opgaver, har teoretisk viden og praktisk kunnen til at udføre opgaven forsvarligt hos borger. Det er en kontinuerlig proces, idet personalesammensætning, kompleksitet i opgaver og borgers sundhedstilstand hurtigt kan ændres. I hverdagen stiller denne foranderlighed krav til både den enkelte medarbejders situationsbestemte selvledelse og ansvarlighed og til det overordnede ledelsesmæssige ansvar. Styregruppe Sundheds og omsorgschef Kirstine Markvorsen, MSO (formand) Formand for FOA Århus Kirsten Normann Udviklingskonsulent og projektleder Sussi Egelund Schmidt, Sundheds- og omsorgsstaben Sektorformand i FOA Jette Ohlsen Områdechef Hanne Juul-Madsen Områdechef Marianne Resbo Fællestillidsrepræsentant Britta Lund Sørensen Fællestillidsrepræsentant Jytte Dylmer Arbejdsgruppe Social - og sundhedsass. Inger Marie Nielsen, tillidsrepræsentant på Lokalcenter Vest Social - og sundhedsass. Tove Bak Lassen fra Lokalcenter Sydvest Social-og sundhedsass. Annie Schacht, formand i social- og sundhedsassistentklubben Leder af plejen i Frit Valg Aase Grundal, Lokalcentrene Syd Teamleder Conny F. Christiansen, Lokalcentrene Nord Udviklingskonsulent og ergoterapeut Line Foldsgaard Petersen, Sundhedsog Omsorgsstaben 10 Social- og sundhedsassistent
11 Referencer 1. Terminologi, forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, juni 2005, 2. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborgcenteret, 2004, www. marselisborgcenteret.dk 3. Social- og sundhedsassistent en profil i bevægelse rapport fra Arbejdsliv, Teknologisk Institut, juni Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik. BEK nr. 163 af 07/03/ Kompetenceudvikling i praksis af Christian H. Brosulat og Andres Thorup, Jyllandspostens Erhvervsbogklub, Læring på jobbet. Udarbejdet for KL og KTO af Henrik Holt Larsen m.fl., sept For meget forlangt?, Rapport for ældreområdet, DSR/FOA nov Lokal undervisningsplan, Social-og sundhedsuddannelsen trin 1 og 2, SOSU-skolen, Århus, jan Tværfagligt samarbejde implikationer for klinisk praksis af Bente Hoeck og Mette Stylvig, print fra 8.jan. 2010, Serviceloven - LBKG nr Sundhedsloven - LBKG nr I fag- og personprofilen er desuden henvist til følgende materiale udarbejdet i MSO. Det indgår som en del af den fælles reference-ramme som alle sundhedsog socialfaglige medarbejdere i MSO arbejder udfra. Vejledning til Medarbejder UdviklingsSamtale (MUS), MSO`s intranet portal under Personaleudvikling => Værktøj Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune, 2008 Teamledelse og Teamorganisering, udgivelsesår ukendt Ledelsesgrundlag, udgivelsesår ukendt Sundhedsfaglige instrukser udarbejdet i MSO Sundhed og Omsorgs Omsorgspolitik Omsorg for et bedre liv, Virksomhedsplan Luft under vingerne , Århus kommune Århus Kommunes sundhedspolitik Vi vil give Århus et KRAM Ledetråde til et bedre liv Strategi for Sundhed og Omsorg, Sundhedsaftalerne i Region Midtjylland - Det somatiske område. Social- og sundhedsassistent 11
12 Forsideillustrationen er lavet af Jens Kristian Bredholt, Sundhed og Omsorg, juni 2010 Revideres ultimo 2011
Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3
HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...
Sundhed og Omsorg. Fag- og personprofil Social- og sundhedshjælper
Sundhed og Omsorg Fag- og personprofil Social- og sundhedshjælper I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er missionen: Sundhed og Omsorg for et bedre liv Arbejdet i Magistratsafdelingen for Sundhed
Fagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
SOSU-ernes kompetencer nu mere synlige
29.04.2010 Seniorer i syvkamp Rejseholdet besøger Århus To verdner mødes - fokus på frivilligområdet First Movers SOSU-ernes kompetencer nu mere synlige Kvalitetsbesøg giver bedre pleje mobning - et banebrydende
Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.
Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Profil af ernæringsassistenten
Profil af ernæringsassistenten Indholdsfortegnelse Indledning Faglige kompetencer Rådgivning, vejledning og samarbejde Personlige kompetencer Indledning Formålet med profilen er at beskrive de ansvarsområder,
Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje
Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.
assistent Om formål, temaer og mål
Om formål, temaer og mål Formålet med praktikuddannelsen er, at eleven tilegner sig erhvervsfaglige kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab ved at udføre og reflektere over daglige arbejdsopgaver
KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL
KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig
Fagprofil social- og sundhedshjælper.
Odder Kommune. Fagprofil social- og sundhedshjælper. For social- og sundhedshjælpere ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune
Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Ly n g by-ta a r bæ k Ko m m u n e Forord Dette er en pixiudgave af Lyngby-Taarbæk Kommunes Sygeplejeskeprofil Sygeplejerskeprofilen
Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens
Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.
Uddannelsesordning 2012. Trin 2 Social- og sundhedsassistent
Uddannelsesordning 2012 Trin 2 Social- og sundhedsassistent Områdefag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 3 uger Sygepleje 5 uger Somatisk sygdomslære og farmakologi 4 uger Psykiatrisk sygdomslære
Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling
Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller
Sygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Social- og sundhedshjælperprofil
Social- og sundhedshjælperprofil for social- og sundhedshjælpere ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Uddrag - Virginia Henderson, 1897-1996 Social og sundhedshjælperprofilen er udarbejdet
Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter
Ansvars og kompetenceområde for social- og sundhedsassistenter Ældreområdet Guldborgsund Kommune Januar 2013 1 Faglig kompetenceprofil: Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedsassistenter arbejder
Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.
Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012
Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.
1 Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139
Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild
Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,
Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
HÆMATOLOGISK AFDELING R
Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
I tilknytning til lokalcentrene findes Aarhus Kommunes pleje og ældreboliger.
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering har 37 lokalcentre, organiseret i 9 geografiske områder under Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO)., dækker
Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget
6. Social- og sundhedsassistent
6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og
Rehabilitering på ældreområdet
Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering
DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N
IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N FOAs kommentarer til høringen af 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel på standardpakkerne på sygepleje og træning Akkrediteringsstandarder
Instruks for kompetencer, ansvar, opgavefordeling og delegation
Instruks for kompetencer, ansvar, opgavefordeling og delegation Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ad hoc arbejdsgruppe
Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven
Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 [email protected] www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene
Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)
Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl. I december
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Strategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens
Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Inspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Medvirken til pleje af borger med KOL 40121 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU-skolen - Nykøbing Falster SOSU-skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal
INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2
HÅNDBOG Rehabilitering eller hje SIDE 13 INDHOLDSFORTEGNEL Indledning SIDE 4 Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6 Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 SE Forløb SIDE 30 Organisering og implementering SIDE 36
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
SYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Palliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark
Område: Psykiatri- og Socialstaben Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben E-mail: [email protected] Journal nr.: Telefon: 7663 1483 Dato: foråret 2014 Temanotat
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis
Projektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg
Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN
Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Social og Sundhedsskolen Fredericia - Horsens
Undervisningsplan for Hovedforløbet Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social og Sundhedsskolen Fredericia - Horsens A4 arkiv 610 uddannelsesplan tilrettet version 11.01.2010
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune
Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev
Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december
Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 21. januar 2016 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: [email protected] Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune
Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov
Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne
Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 25.04.2016
Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 25.04.2016 v. Janne Bryde Laugesen, teamleder, Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg Status på Bekendtgørelsen Bekendtgørelsen er pt. i
Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune
Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference
DEMENSPOLITIK 2016-17
DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-
Praktik 3 - Det sammenhængende sundhedsvæsen
Praktik 3 - Det sammenhængende sundhedsvæsen Målopfyldelse og afvikling i 3. praktik 3. praktik - Det sammenhængende sundhedsvæsen er en 40 ugers praktik, hvoraf de 12 uger er placeret i sygehusregi. De
Sundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Ældrecenterlederen refererer til Centerchefen for Pleje og Omsorg.
1 - Funktionsbeskrivelse Center Pleje og Omsorg for Ældrecenterleder Funktionsbeskrivelse Funktion Nærmeste overordnede Linjefunktion Ansvarsområde Ældrecenterleder Ældrecenterlederen refererer til Centerchefen
Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever
Praktikstedsbeskrivelse for Social-og sundhedsassistentelever Neurorehabiliteringen Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9400 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af Neurorehabiliteringen 2. 2. Ledelse
ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2 3.3 Levering af indsatsen...
Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården
Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:
Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,
sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent
Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE
7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
