Dansk Apopleksiregister

Transkript

1 Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2011 Endelig version 26. marts 2012

2 Dansk Apopleksiregister (Tidligere NIP-apopleksi) er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Sundhedsstyrelsen og finansieret af regionerne. Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (Vest) c/o shuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus N Telefon: (+45) [email protected] Web-adresse: ii

3 Revisionspåtegning Årsopgørelsen er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik (Nord) og klinisk auditeret i samarbejde med styregruppen. Rapporten lever samlet set op til basiskravene vedrørende rapportering fra kliniske kvalitetsdatabaser. Der henvises til de epidemiologiske og sundhedsfaglige kommentarer, konklusioner og anbefalinger i selve rapporten. Klinisk epidemiolog, forskningsoverlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik (Nord), Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. iii

4 Styregruppen for Dansk Apopleksiregister Formandskab Klinikchef, overlæge, dr.med. Palle Petersen, Rigshospitalet Klinisk oversygeplejerske MHSc (N) Susanne Zielke, Bispebjerg Hospital Øvrige indikatormedlemmer Specialeansvarlig fysioterapeut Anne Junker Alsted, Aarhus Universitetshospital Klinisk sygeplejespecialist, ph.d.- studerende Birgitte Blicher Pedersen, Aarhus Universitetshospital Overlæge Karsten Vestergaard, Aalborg Sygehus Ledende ergoterapeut Therese Vitthøfft Dahl, Glostrup Hospital Specialeansvarlig overlæge, Karsten Ellemann, Roskilde Sygehus Udviklingsterapeut, MI Tony Jæger Pedersen, Odense Universitetshospital, Svendborg Overlæge Niels Henrik Hansen, Sygehus Syd, Næstved og Nykøbing Overlæge, ph.d. Søren Bak, Odense Universitetshospital Overlæge, ph.d. Axel Brandes, Odense Universitetshospital Afdelingslæge, ph.d. Dorte Damgaard, Aarhus Universitetshospital Kontorchef Elin Kallestrup, Midtjylland Dokumentalist & klinisk epidemiolog Forskningsoverlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen, Aarhus Universitetshospital Sekretariatsfunktion Kvalitetskonsulent, cand.scient.san., ph.d. Annette Ingeman, Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (Vest) Kompetencecenterleder, MPH Birgitte Randrup Krog, Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (Vest) iv

5 Indholdsfortegnelse Revisionspåtegning... III Styregruppen for dansk apopleksiregister... IV Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Indledning Datagrundlag KOMPLETHED AF PATIENTREGISTRERING KOMPLETHED AF VARIABLE Indikatorværdier INDIKATOR 1: ANDEL AF PATIENTER DER INDLÆGGES I EN APOPLEKSIENHED INDIKATOR 2: ANDEL AF PATIENTER MED AKUT ISKÆMISK APOPLEKSI UDEN ATRIEFLIMREN DER SÆTTES I TROMBOCYTHÆMMENDE BEHANDLING INDIKATOR 3: ANDEL AF PATIENTER MED AKUT ISKÆMISK APOPLEKSI OG ATRIEFLIMREN DER SÆTTES I ANTIKOAGULANSBEHANDLING...38 INDIKATOR 4: ANDEL AF PATIENTER DER FÅR UDFØRT CT/MR SCANNING INDIKATOR 5: ANDEL AF PATIENTER DER VURDERES AF FYSIOTERAPEUT INDIKATOR 6: ANDEL AF PATIENTER DER VURDERES AF ERGOTERAPEUT INDIKATOR 7: ANDEL AF PATIENTER MED TIDLIG MOBILISERING INDIKATOR 8: ANDEL AF PATIENTER DER FÅR FORETAGET VURDERING AF ERNÆRINGSRISIKO INDIKATOR 9: ANDEL AF PATIENTER DER FÅR FORETAGET INDIREKTE SYNKETEST INDIKATOR 10: ANDEL AF PATIENTER DER FÅR FORETAGET DIREKTE SYNKETEST INDIKATOR 11: ANDEL AF PATIENTER DER FÅR FORETAGET ULTRALYDSSCANNING/CT-ANGIOGRAFI AF HALSKAR INDIKATOR 12: ANDEL AF PATIENTER DER VENTER 14 DAGE PÅ KAROTISENDARTEREKTOMI INDIKATOR 13A+B: ANDEL AF PATIENTER DER INDLÆGGES INDEN FOR HENHOLDSVIS 3 OG 4,5 TIMER EFTER SYMPTOMDEBUT INDIKATOR 14: ANDEL AF PATIENTER DER TROMBOLYSERES INDEN FOR 1 TIME INDIKATOR 15: ANDEL AF PATIENTER MED AKUT ISKÆMISK APOPLEKSI DER TROMBOLYSERES INDIKATOR 16: ANDEL AF PATIENTER DER DØR INDEN FOR 30 DAGE EFTER INDLÆGGELSE INDIKATOR 17: ANDEL AF PATIENTER DER DØR INDEN FOR 30 DAGE EFTER INDLÆGGELSE - ISKÆMISK + USPECIFIK INDIKATOR 18: ANDEL AF PATIENTER DER DØR INDEN FOR 30 DAGE EFTER INDLÆGGELSE - HÆMORRHAGISK Supplerende analyse Bilag Bilag

6 Forord Efter afviklingen af det Nationale Indikatorprojekt (NIP) per 1. januar 2012 videreføres NIP-apopleksi nu som en selvstændig landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase under navnet Dansk Apopleksiregister. Den aktuelle rapport udgør den første årsrapport som udkommer fra Dansk Apopleksiregister. På baggrund af 15 procesindikatorer og 3 resultatindikator skal denne rapport søge at belyse om: Kvaliteten af den danske behandling af patienter med apopleksi opfylder de fastlagte standarder Der er klinisk betydningsfuld regional variation i behandlingen mellem regioner og sygehuse i Danmark Dansk Apopleksiregister blev sat i landsdækkende drift i Der er siden registreret ca patientforløb i databasen, hvilket udgør en værdifuld datakilde til at belyse og udvikle kvaliteten af den tidlige diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med akut apopleksi i Danmark. I 2011 er der indført en række nye kvalitetsindikatorer og registreret over patientforløb. Kompletheden af patientregistreringen har været tilfredsstillende. Kompletheden af variabelregistreringen på den enkelte patient har derimod været udfordret p.g.a. en række ændringer og udvidelser af dataregistreringen, særligt vedrørende patienter som modtager trombolyse og/eller trombektomi. Dataregistreringen er et område, som vedvarende kræver stor opmærksomhed med henblik på at sikre valide data. Styregruppen vurderer på denne baggrund, at Dansk Apopleksiregister giver et retvisende billede af kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats på en række væsentlige områder hos patienter med apopleksi. Rapportens væsentligste resultater og anbefalinger omfatter følgende punkter: Der er for alle procesindikatorer sket en væsentlig fremgang siden indikatormonitoreringen blev påbegyndt. Denne udvikling er fastholdt og i det fleste tilfælde forsat i For en række procesindikatorer, herunder tidlig indlæggelse på et apopleksiafsnit, trombocythæmmende behandling til patienter med iskæmisk apopleksi uden atrieflimren, tidlig CT/MR scanning samt indirekte synketest er standarden opfyldt eller tæt ved at være opfyldt på både nationalt plan og i én eller flere regioner. Ligeledes er standarderne for de nyindførte trombolyserelaterede procesindikatorer opfyldt på landsplan og i næsten alle tilfælde også på regionalt niveau. For andre procesindikatorer er lands- såvel som det store flertal af regionsresultaterne endnu under de opsatte standarder. Dette gælder oral AK-behandling, tidlig vurdering ved fysio- og ergoterapeut, tidlig mobilisering, ernæringsrisikovurdering, direkte synketest, ultralydsscanning af halskar samt ventetid til karotisendarterektomi. For de fleste af disse indikatorer er der sket mærkbare fremskridt i alle eller i det mindste nogle regioner, men der er også en række tilfælde med stagnation. Sidstnævnte er selvsagt utilfredsstillende, dels i lyset af at en række af indikatorerne nu har været monitoreret uafbrudt siden 2003, og dels fordi der er tale om basale diagnostiske og rehabiliteringsmæssige tiltag, som bør være en naturlig del af den indsats som et moderne sundhedsvæsen tilbyder patienter med akut apopleksi. Der bør i forbindelse med den lokale audit være stærk fokus på disse områder og hurtigst muligt iværksættes lokale tiltag til at forbedre indsatsen og få opfyldt de fastsatte standarder. Det kan stærkt anbefales, at der i den forbindelse trækkes på erfaringer fra dataindberettende enheder, hvor det har været muligt at leve op til standarderne. Korttids-mortaliteten blandt patienter registreret i Dansk Apopleksiregister befinder sig i lighed med tidligere opgørelsesperioder fortsat på et tilfredsstillende niveau på nationalt plan. Der er dog tegn på regional/lokal variation, og årsagerne hertil bør afdækkes. 22. februar 2012 Palle Petersen Susanne Zielke Klinikchef, overlæge, dr.med. Klinisk oversygeplejerske Formandskab for styregruppen for Dansk Apopleksiregister 2

7 Indledning Hermed foreligger årsrapport fra Dansk Apopleksiregister. Rapporten dækker perioden: 1. januar december Der er i perioden i alt indberettet patientforløb. Bemærk venligst at rapporten dækker patienter udskrevet i perioden, samt at patienterne skal være indberettet til databasen inden den 20. januar Rapporten søger på basis af de opstillede indikatorer at belyse følgende: - Lever dansk behandling og pleje op til de fastlagte standarder? - Er der klinisk betydningsfuld variation i behandling og pleje mellem forskellige regioner i Danmark? I Dansk Apopleksiregister anvendes følgende indikatorer, standarder og tidsrammer: 1. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) indlægges på en apopleksienhed. Standard er 90% af patienterne. 2. Patienter med akut iskæmisk apopleksi og uden atrieflimren bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) sættes i trombocythæmmende behandling. Standard er 95% af patienterne. 3. Patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren bør sættes i oral antikoagulansbehandling senest 14 dage efter indlæggelse såfremt der ikke foreligger kontraindikationer. Standard er 95% af patienterne. 4. Patienter med symptomer på apopleksi bør hurtigst muligt (på indlæggelsesdagen) udredes med CT eller MR-scanning. Standard er 80% af patienterne. 5. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) vurderes af fysioterapeut med henblik på omfang og type af rehabilitering samt tidspunkt for påbegyndelse af fysioterapi. Standard er 90% af patienterne. 6. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) vurderes af ergoterapeut med henblik på omfang og type af rehabilitering samt tidspunkt for påbegyndelse af ergoterapi. Standard er 90% af patienterne. 7. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (på indlæggelsesdagen) mobiliseres. Standard er 80% af patienterne. 8. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) vurderes med henblik på ernæringsrisiko. Standard er 90% af patienterne. 9. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (på indlæggelsesdagen) og inden indtagelse af oral føde eller væske vurderes med indirekte synketest (vågenhed, evne til at hoste og synke) med henblik på synkefunktion og aspirationsrisiko. Standard er 80% af patienterne. 10. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (på indlæggelsesdagen) vurderes med direkte synketest (vandtest med og uden fortykkelsesmiddel samt fast føde) med henblik på synkefunktion og aspirationsrisiko. Standard er 80% af patienterne. 11. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 4. indlæggelsesdøgn) udredes med ultralydsscanning/ct-angiografi af halskar. Standard er 90% af patienterne. 12. Patienter med apopleksi og behov for karotisendarterektomi bør højest vente 14 dage fra indlæggelse til operation. Standard er 90% af patienterne. 13. Patienter med apopleksi bør indlægges akut (d.v.s. indenfor 3 eller max. 4.5 time efter symptomdebut). Standard er 30% af patienterne 14. Patienter med apopleksi, som behandles med trombolyse, bør påbegynde behandlingen umiddelbart efter indlæggelse (senest 1 time efter indlæggelse). Standard er 50% af patienterne. 15. Patienter med akut iskæmisk apopleksi bør så vidt muligt trombolyseres. Standard er 10% af patienterne. 3

8 16. Andelen af patienter med apopleksi som dør indenfor en måned efter indlæggelse må ikke være over 15%. 17. Andelen af patienter med iskæmisk eller uspecifik apopleksi som dør indenfor en måned efter indlæggelse må ikke være over 12%. 18. Andelen af patienter med hæmorrhagisk apopleksi som dør indenfor en måned efter indlæggelse må ikke være over 40%. Rapporten indeholder indikatorværdier for de enkelte afdelinger, regioner og for hele landet for perioden. Endvidere er angivet indikatorværdier for 2009 og 2010 samt en oversigt over datakompletheden. Endelig er andelen af patienter som får opfyldt alle relevante procesindikatorer præsenteret. Se venligst bilag 1 for en nærmere vejledning i fortolkning af resultaterne samt bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af reglerne vedrørende beregningen af de enkelte indikatorer i Dansk Apopleksiregister. Bilag 3 og 4 indeholder supplerende grafisk præsentation af indikatorværdierne. Der sker løbende sammenlægninger og omstruktureringer af afdelinger også på apopleksiområdet. I den aktuelle rapport er følgende afdelinger slået sammen i analyserne: Gentofte er lagt sammen med Herlev; Nykøbing Falster Medicinsk Afdeling er lagt sammen med Nykøbing Falster Geriatrisk Afdeling; Næstved Medicinsk Afdeling er lagt sammen med Næstved Neurologisk Afdeling; Haderslev er lagt sammen med Sønderborg. 4

9 1. Datagrundlag I forbindelse med gennemlæsning af rapporten og tolkningen af resultaterne er det af afgørende betydning at være opmærksom på en række begrænsninger vedr. de foreliggende data. Disse begrænsninger betyder, at der for nogle indikatorer bør udvises varsomhed ved tolkningen af resultaterne. 1.1 Komplethed af patientregistrering Komplethedsgraden af patientregistreringen i Dansk Apopleksiregister defineres som: antal patienter med apopleksi i databasen total antal patienter med apopleksi med sygehuskontakt og besvarer således spørgsmålet: Hvor stor en andel af alle patienter med apopleksi med sygehuskontakt findes reelt i databasen? Målet for Dansk Apopleksiregister er, at alle patienter med apopleksi (i henhold til de opstillede in- og eksklusionskriterier) inkluderes med henblik på at sikre, at databasen giver et retvisende billede af kvaliteten af behandling og pleje til apopleksipatienter i Danmark. Såfremt det er tilfældigt hvilke patienter, der ikke registreres, vil selv en relativ lav komplethedsgrad ikke nødvendigvis være en hindring for at databasen kan afspejle kvaliteten. Hvis der derimod er tale om, at særlige grupper af patienter, f.eks. patienter med en særlig god eller dårlig prognose, er mindre tilbøjelige til at blive registreret i databasen, vil der være introduceret en systematisk fejlkilde i registreringen (selektions bias), og tolkning af resultater fra databasen vanskeliggøres. Ofte er det i praksis svært at afgøre, i hvilket omfang manglende komplethed kan henføres til tilfældigheder eller selektions bias. Denne usikkerhed har i tolkningen af resultater fra Dansk Apopleksiregister primært betydning for indikatorerne vedr. henholdsvis andel af patienter, som indlægges i en apopleksienhed, og andel der dør. Disse indikatorer er særdeles følsomme for mulige selektionsbias og særlig varsomhed må påregnes ved tolkningen af disse indikatorer. De resterende indikatorer er mindre følsomme for selektionsbias, idet indikatorerne og de dertil hørende standarder bør være opfyldt uanset om særlige grupper af patienter ikke skulle være repræsenteret. I tabel 1 er angivet komplethedsgrad for Dansk Apopleksiregister databasen fordelt på de enkelte dataindberettende afdelinger og regioner. Som reference er anvendt Landspatientregisteret (LPR). Opgørelsen er lavet centralt af Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (Vest) i modsætning til tidligere årsrapporter fra NIP-apopleksi, hvor opgørelserne af kompletheden af patientregistreringen var baseret på selvrapporterede tal fra de involverede enheder. Opgørelsen er foretaget på individniveau, hvor afdelingerne løbende i løbet af hele året og ifm. afslutning af auditperioden - har haft mulighed for at melde tilbage vedrørende patienter som optræder i LPR, men som ikke skal inkluderes i databasen efter en faglig vurdering. Disse patienter er efterfølgende fjernet fra opgørelsen. Dermed er der således ikke tale om en ren LPR baseret opgørelse men en klinisk valideret central opgørelse med forbehold for, at der er dataindberettende enheder, der har valgt ikke at melde tilbage. Som supplement til den selvrapporterede komplethed, er incidensraten af apopleksi baseret på de indberettede apopleksitilfælde opgjort i tabel 2. Befolkningstallet er hentet fra Danmarks Statistik ( Følgende kan bemærkes vedr. kompletheden af patientregistreringen: Kompletheden af patientregistreringen synes at være høj, både på nationalt, regionalt og afdelingsniveau. Alle regioner har således en komplethed på 90% på de dataindberettende enheder (som helt overvejende er specialiserede apopleksiafsnit) og 85% på alle afdelinger. 5

10 Der er fortsat nogen variation i kompletheden, særligt på afdelingsniveau. En komplethed af patientregistreringen <90% må generelt anses som utilfredsstillende og bør medføre, at der tages konkrete initiativer til at forbedre registreringspraksis. Det er vigtigt der lokalt laves aftaler om praksis vedrørende indberetning af data for patienter med forløb som indebærer indlæggelse på flere afdelinger (sygehuse). Dette ses f.eks. ofte i forbindelse med trombolysebehandling og/eller trombektomi. Aftalerne skal klarlægge, hvem der har ansvaret for at foretage selve indberetningen til NIP uanset at dataregistreringen har fundet på flere afdelinger. Sådanne aftaler er afgørende for at sikre, at patienter med én apopleksi kun indberettes én gang til databasen uanset om flere afdelinger er involveret i behandlingen UDEN at informationer fra nogle af afdelingerne går tabt. Opgørelserne af komplethed er lavet på både afdelings- og sygehusniveau. Opgørelse på afdelingsniveau medtager ikke patienter, som i perioden var indlagt på samme sygehus med apopleksi, men ikke nødvendigvis indlagt på den dataindberettende enhed. Denne begrænsning medfører en risiko for at overvurdere den samlede komplethed af patientregistreringen idet en høj komplethed af patientregistrering på de specialiserede afdelinger, som primært udgør de dataindberettende enheder i Dansk Apopleksiregister, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at den samlede komplethedsgrad i Dansk Apopleksiregister er høj. Det er således positivt, at der for de fleste afdelinger og regioner kun er beskeden forskel mellem kompletheden af patientregistreringen på afdelings- og sygehusniveau, idet dette er udtryk for at de dataindberettende afdelinger vitterligt håndterer det store flertal af patienterne, og at det således er de korrekte afdelinger, som er blevet identificeret som dataindberettende enheder. Landpatientregisteret er ikke en perfekt reference for kompletheden af patientregistreringen, bl.a. på grund af fejlkodninger og varierende kodepraksis. Der er derfor nogen usikkerhed om det reelle antal af patienter, som indlægges med apopleksi i Danmark per år, og derfor også en vis usikkerhed omkring den præcise komplethed af patientregistreringen i Dansk Apopleksiregister. Den overordnede vurdering af, at kompletheden af patientregistreringen i Dansk Apopleksiregister er høj, understøttes dog af et nyligt valideringsstudie baseret på journalaudit, som er færdiggjort i I dette studie blev der også konsistent fundet en komplethed i patientregistreringen på 90%. Valideringsstudiet var et led i GAPS projektet, som var et projekt finansieret af Fonden for Anvendt Borgernær Teknologi (ABT Fonden) vedrørende genanvendelse af administrative patientdata til måling af sundhedsfaglig kvalitet. Baseret på de indberettede tilfælde varierer incidensraten af apopleksi tilsyneladende kun beskedent regionerne imellem. Dette underbygger indtrykket af, at kompletheden af indberetningen synes at være på et højt og homogent niveau. Anbefaling Det anbefales, at der afholdes regionale audits i lighed med tidligere år og at der i den forbindelse tages konkrete tiltag til at få rettet op på kompletheden for de dataindberettende enheder, som har en utilfredsstillende lav komplethed af patientregistreringen. Det er vigtigt lokalt at få etableret en registreringspraksis som er tilpasset de samlede patientforløb og ikke blot enkelt kontakter på forskellige afdelinger. Det kan stærkt anbefales, at der trækkes på praktiske erfaringer vedr. hensigtsmæssig registreringspraksis fra enheder, som vedvarende har formået at have en høj registreringskomplethed. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (Vest) udarbejder løbende opgørelser af databasekomplethed baseret på Landspatientregisteret. Disse opgørelser udsendes hver måned og muliggør således at der løbende kan følges op på indberetningerne til Dansk Apopleksiregister. 6

11 Tabel 1. Komplethed af patientregistrering i Dansk Apopleksiregister for perioden 1. januar 31. december 2011 Afdeling Patienter registreret i Dansk Apopleksiregister Patienter registreret i LPR Komplethed (%) Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Hospital Nordsjælland Rigshospitalet Hovedstaden samlet opgjort på afdelingsniveau (Ekskl. de ikke dataindberettende enheder) Ikke dataindberettende enheder, for Dansk Apopleksiregister Hovedstaden samlet opgjort på afdelingsniveau (Inkl. de ikke dataindberettende enheder) Afdeling Patienter registreret i Dansk Apopleksiregister Patienter registreret i LPR Komplethed (%) Aarhus, Med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus Sygehus, neurok. NKKN Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg Midtjylland samlet opgjort på afdelingsniveau (Ekskl. De ikke dataindberettende enheder) Ikke dataindberettende enheder, for Dansk Apopleksiregister Midtjylland samlet opgjort på afdelingsniveau (Inkl. de ikke dataindberettende enheder)

12 Afdeling Patienter registreret i Dansk Apopleksiregister Patienter registeret i LPR Komplethed (%) Aalborg Sygehus, DR med. center Aalborg Sygehus, neurokir Aalborg, neurol Farsø Frederikshavn Hobro Hjørring Thy-Mors Nordjylland samlet opgjort på afdelingsniveau (Ekskl. de ikke dataindberettende enheder) Ikke dataindberettende enheder, for Dansk Apopleksiregister Nordjylland samlet opgjort på afdelingsniveau (Inkl. de ikke data-indberettende enheder) Afdeling Patienter registreret i Dansk Apopleksiregister Patienter registeret i LPR Komplethed (%) Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F., geriatrisk Næstved, Neurol Roskilde Sjælland opgjort på afdelingsniveau (Ekskl. de ikke data-indberettende enheder) Ikke dataindberettende enheder, for Dansk Apopleksiregister Sjælland opgjort på afdelingsniveau (Inkl. de ikke data-indberettende enheder) Afdeling Patienter registreret i Dansk Apopleksiregister Patienter registeret i LPR Komplethed (%) Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg Vejle Syddanmark opgjort på afdelingsniveau (Ekskl. De ikke data-indberettende enheder) Ikke dataindberettende enheder, for Dansk Apopleksiregister

13 Afdeling Syddanmark opgjort på afdelingsniveau (Inkl. de ikke data-indberettende enheder) Patienter registreret i Dansk Apopleksiregister Patienter registeret i LPR Komplethed (%) Tabel 2. Incidens af apopleksi baseret på indberettede patienter til Dansk Apopleksiregister. Antal indberettede patienter til Dansk Apopleksiregister Befolkning ( 18 år) Incidens (antal tilfælde/1000 risikoår) Hovedstaden ,4 Midtjylland ,4 Nordjylland ,5 Sjælland ,0 Syddanmark ,7 Landsresultat ,6 1.2 Komplethed af variable Udover kompletheden af patientregistreringen er kompletheden af de registrerede data på den enkelte patient også af stor betydning for validiteten af resultater fra databasen. Tabel 3 og 4 angiver fordelingen af data blandt patientforløbene i Dansk Apopleksiregister for henholdsvis indikatorer samt prognostiske faktorer. Fordelingen af data for indikatorerne (Tabel 3) er kun angivet for de patientforløb, hvor den pågældende intervention kan komme på tale. Således omfatter fordelingen af data vedr. f.eks. indikator III kun patienter med atrieflimren og iskæmisk apopleksi eller apopleksi uden specifikation. Følgende kan bemærkes: For de fleste indikatorer og prognostiske faktorer er andelen af patienter, hvor der er svaret Uoplyst eller slet ikke svaret, moderat til lav, d.v.s. 10%. Andelen af patienter med manglende oplysninger vedrørende en række af de nye/ændrede indikatorer er endnu ikke tilfredsstillende. Det gælder bl.a. for indikatoren vedr. tidlig mobilisering. Erfaringsvist kan det tage noget tid at få indarbejdet en ny dataregistrering, men det må forventes at dette er bragt på plads i Andelen af patienter, hvor det ikke er muligt at bestemme tidsrummet fra debut til indlæggelse p.g.a. manglende angivelse af klokkeslæt for symptomdebut er fortsat utilfredsstillende høj. Problemet har været af næsten uændret størrelse igennem adskillige år til trods for at der er udarbejdet detaljerede retningslinjer for registreringen af symptomdebut. Kompletheden af registreringen af de prognostiske faktorer har siden etableringen af Dansk Apopleksiregister udviklet sig i positiv retning i gennem en række år. Der noteres fortsat et mønster med betydelig variation i andelen af patienter med manglende data for visse prognostiske faktorer. Det gælder f.eks. fortsat for Scandinavian Stroke Scale, hvor der mangler registreringer på op til hver anden patient på nogle store indberettende enheder, mens flertallet af enheder kun har en beskeden andel ( 10%) af patienter med manglende oplysninger. Det er skuffende, at andelen af patienter med manglende oplysninger om denne meget centrale prognostiske faktor fortsat er så høj og har været det igennem flere år på enkelte enheder. Der bør via de regionale audits aftales arbejdsgange lokalt, som sikrer en løbende prospektiv registrering af denne vigtige prognostiske faktor. Der blev henholdsvis primo januar og primo maj taget nye registreringsskemaer i brug, hvilket medførte en række omlægninger i registreringspraksis. I forhold til de prognostiske faktorer betød 9

14 det eksempelvis, at registreringen af claudicatio intermittens ophørte og i stedet erstattet af en variabel vedrørende perifer arteriel sygdom. Disse omlægninger betyder, at det ikke har været muligt at registre alle variable igennem hele året og andelen af patienter med manglende oplysninger vedr. caludicatio intermittens er af samme grund også meget høj i Det anbefales, at der regionalt og lokalt tages konkrete initiativer til at få forbedret registreringspraksis vedrørende tidspunkt for symptomdebut, idet informationen er helt afgørende i forhold til at kunne monitorere implementeringen af den tidlige indsats hos patienter med apopleksi, inklusiv implementeringen af trombolysebehandling. Vigtigheden af denne information understreges af, at der nu eksisterer et landsdækkende tilbud om trombolyse, og at monitoreringen af kvaliteten af dette tilbud fremover bliver foretaget med udgangspunkt i Dansk Apopleksiregister. Det skal understreges, at såfremt det præcise tidspunkt for symptomdebut ikke kendes, kan der anvendes et skøn. I tilfælde, hvor apopleksien er opstået om natten, men først erkendt om morgenen, anvendes sidste tidspunkt, hvor patienten med sikkerhed ikke havde udviklet apopleksi. Tabel 3. Fordeling af data vedr. indikatorer i Dansk Apopleksiregister for perioden 1. januar december Indikator Oplyst Ikke fagligt relevant/ kontraindiceret Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal 1. Apopleksienhed Trombocythæmmende behandling Antikoagulans behandling CT/MR scanning Fysioterapeut Ergoterapeut Tidlig mobilisering Ernæringsrisiko Indirekte synketest Direkte synketest Ultralyd af halskar Operation af karotisstenose a. Indlæggelse indenfor 3 timer b. Indlæggelse indenfor 4.5 timer Trombolyse indenfor 1 time Trombolyse af patienter med iskæmisk apopleksi Indikator Ikke valide cpr-nr. / udenlandske / emigrerede patienter Alle oplysninger I alt Antal % Antal % Antal 16. Mortalitet

15 Tabel 4. Fordeling af data vedr. prognostiske faktorer i Dansk Apopleksiregister for perioden 1. januar december Oplysning om symptomtidspunkt Ja Nej I alt Antal % Antal % Antal Landsresultat Hovedstaden sresultat Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet Midtjylland sresultat Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg Nordjylland sresultat Aalborg, DR med. center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Farsø Frederikshavn Hobro Hjørring Thy-Mors Sjælland sresultat Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde Syddanmark sresultat Kolding OUH Svendborg

16 Oplysning om symptomtidspunkt Ja Nej I alt Antal % Antal % Antal Sydvestjysk Sønderborg Vejle Prognostisk faktor - Alder (år) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst Antal Landsresultat Hovedstaden sresultat Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet Midtjylland sresultat Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg Nordjylland sresultat Aalborg, DR med. center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Farsø Frederikshavn Hobro Hjørring Thy-Mors Sjælland sresultat Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde

17 Prognostisk faktor - Alder (år) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maximum Uoplyst Antal Syddanmark sresultat Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg Vejle

18 Prognostisk faktor Køn Mand Kvinde I alt Antal % Antal % Antal Landsresultat Hovedstaden sresultat Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet Midtjylland sresultat Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg Nordjylland sresultat Aalborg, DR med. Center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Farsø Frederikshavn Hobro Hjørring Thy-Mors

19 Prognostisk faktor Køn Mand Kvinde I alt Antal % Antal % Antal Sjælland sresultat Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde Syddanmark sresultat Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg Vejle

20 Prognostisk faktor Alkohol Færre end 14/21 genstande pr. uge 16 Over 14/21 genstande pr. uge Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal Landsresultat Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark sresultat Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet sresultat Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg sresultat Aalborg, DR med. Center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Farsø Frederikshavn Hobro Hjørring Thy-Mors sresultat Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde sresultat Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk

21 Prognostisk faktor Alkohol Færre end 14/21 genstande pr. uge Over 14/21 genstande pr. uge Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal Sønderborg Vejle Prognostisk faktor - Rygerstatus Ryger Eks-ryger Aldrig ryger Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Landsresultat Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland sresultat Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet sresultat Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg sresultat Aalborg, DR med. center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Farsø Frederikshavn Hobro Hjørring Thy-Mors sresultat Holbæk Nyk. F., akut afd

22 Prognostisk faktor - Rygerstatus Syddanmark Ryger Eks-ryger Aldrig ryger Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde sresultat Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg Vejle Prognostisk faktor - Boligform Egen bolig Plejebolig Andet Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Landsresultat Hovedstaden Midtjylland Nordjylland sresultat Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet sresultat Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg sresultat Aalborg, DR med. center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol

23 Prognostisk faktor - Boligform Sjælland Syddanmark Egen bolig Plejebolig Andet Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Farsø Frederikshavn Hobro Hjørring Thy-Mors sresultat Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde sresultat Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg Vejle

24 Prognostisk faktor Hypertension Ja Nej Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal Landsresultat Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg Aalborg, DR med. center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Farsø Frederikshavn Hobro Hjørring Thy-Mors Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg

25 Prognostisk faktor Diabetes Ja Nej Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal Vejle Landsresultat Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg Aalborg, DR med. center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Farsø Frederikshavn Hobro Hjørring Thy-Mors Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg

26 Prognostisk faktor Ja Nej Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal Vejle

27 Prognostisk faktor Atrieflimren Ja Nej Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal Landsresultat Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg Aalborg, DR med. center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Farsø Frederikshavn Hobro Hjørring Thy-Mors Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg Vejle

28 Prognostisk faktor Tidligere Apopleksi Ja Nej Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal Landsresultat Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg Aalborg, DR med. center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Farsø Frederikshavn Hobro Hjørring Thy-Mors Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg Vejle

29 Prognostisk faktor Tidligere AMI Ja Nej Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal Landsresultat Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg Aalborg, DR med. center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Farsø Frederikshavn Hobro Hjørring Thy-Mors Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg Vejle

30 Prognostisk faktor Perifer arteriel sygdom Ja Nej Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal Landsresultat Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg Aalborg, DR med. center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Frederikshavn Hobro Hjørring Thy-Mors Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg Vejle

31 Prognostisk faktor Claudicatio Intermittens Ja Nej Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal Landsresultat Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg Aalborg, DR med. center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Farsø Frederikshavn Hobro Hjørring Thy-Mors Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk

32 Sønderborg Vejle Prognostisk faktor - Trombolyse Ja Ikke indiceret Nej/anden årsag Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Landsresultat Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland sresultat Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet sresultat Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg sresultat Aalborg, DR med. center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Farsø Frederikshavn Hobro Hjørring Thy-Mors sresultat Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol

33 Prognostisk faktor - Trombolyse Syddanmark Ja Ikke indiceret Nej/anden årsag Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Roskilde sresultat Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg Vejle Prognostisk faktor - Scandinavian Stroke Scale score Oplyst Uoplyst Median Minimum Maximum Antal % Antal % Landsresultat Hovedstaden sresultat Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet Midtjylland sresultat Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg Nordjylland sresultat Aalborg, DR med. center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Farsø Frederikshavn Hobro Hjørring Thy-Mors Sjælland sresultat Holbæk

34 Prognostisk faktor - Scandinavian Stroke Scale score Oplyst Uoplyst Median Minimum Maximum Antal % Antal % Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde Syddanmark sresultat Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg Vejle Udskrivningsdiagnose Iskæmisk Hæmorrhagisk Uspecifik I alt Antal % Antal % Antal % Antal Landsresultat Hovedstaden sresultat Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet Midtjylland sresultat Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg Nordjylland sresultat Aalborg, DR med. center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Farsø Frederikshavn Hobro Hjørring

35 Udskrivningsdiagnose Sjælland Syddanmark Iskæmisk Hæmorrhagisk Uspecifik I alt Antal % Antal % Antal % Antal Thy-Mors sresultat Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde sresultat Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg Vejle

36 2. Indikatorværdier Indikator 1: Andel af patienter der indlægges i en apopleksienhed På landsplan blev i alt 94% af patienterne indlagt i en apopleksienhed senest 2. indlæggelsesdøgn, hvilket var en stigning på 1% procentpoint i forhold til I løbet af hele indlæggelsesforløbet blev 98% af patienterne indlagt i en apopleksienhed. Variationen mellem de enkelte regioner var beskeden og indikatorværdien var for alle regioner 89%. Samtlige regioner gik enten frem eller lå uændret i forhold til Der var dog fortsat betydelig variation mellem de enkelte kliniske enheder, hvor bl.a. Kolding, Silkeborg, Randers og Thy-Mors skiller sig negativt ud. De neurokirurgiske afdelinger har p.g.a. den særlige patientpopulation en særlig udfordring med at opfylde indikatoren. Resultaterne skal som i tidligere opgørelsesperioder tages med et forbehold, idet størstedelen af de dataindberettende afdelinger er apopleksienheder. Patienter, der ikke på noget tidspunkt i deres indlæggelsesforløb blev indlagt i en apopleksienhed, var derfor mindre tilbøjelige til at blive registreret. Som det fremgår af de indberettede data vedr. kompletheden af patientregistreringen (Tabel 1) synes det dog kun at være et mindre antal patienter på landsplan, som ikke er blevet registreret i Dansk Apopleksiregister. Det er vigtigt at være opmærksom på at standarden for denne indikator er sat ved 90% og ikke 100%, idet der vil være patienter med alvorlige konkurrerende sygdomme, f.eks. akut myokardieinfarkt, som har behov for behandling på en anden relevant afdeling inden de evt. overflyttes til et specialiseret apopleksiafsnit. Det vil således aldrig blive en målsætning, at samtlige patienter med apopleksi indlægges direkte på at apopleksiafsnit. Et apopleksiafsnit er i Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi defineret som en sygehusafdeling, der udelukkende eller næsten udelukkende beskæftiger sig med udredning og behandling af patienter med apopleksi, og som er karakteriseret ved tværfaglige team, et personale med særlig interesse og kompetence for apopleksi, medinddragelse af pårørende og stadig kompetenceudvikling af personalet. Det er afgørende for relevansen af indikatoren, at betegnelsen apopleksiafsnit kun anvendes til afsnit, som reelt opfylder disse krav. Betegnelsen bør således ikke anvendes af f.eks. uspecifikke akutte modtage- eller visitationsafsnit. Det kan konkluderes, at udviklingen vedrørende denne indikator har udviklet sig positivt. Standarden for første gang opfyldt på både lands- og regionsplan, men der er fortsat problemer på enkelte kliniske enheder. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling Det anbefales, at alle regioner sikrer, at patienter med formodet apopleksi indlægges direkte på et reelt apopleksiafsnit. Endvidere er der behov for en vedvarende indsats for at få inkluderet patienter i Dansk Apopleksiregister, som ikke på noget tidspunkt i deres sygeforløb indlægges i en apopleksienhed, således at indikatoren giver et retvisende billede af patienternes adgang til specialiseret diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering i den akutte fase. De neurokirurgiske afdelinger repræsenterer den specialiserede akutte behandling for en mindre andel af patienterne med apopleksi og det er derfor væsentlig, at alle de neurokirurgiske afdelinger også indberetter til Dansk Apopleksiregister, hvilket ikke aktuelt er tilfældet. 32

37 Standard 90% Antal patientforløb Antal indlagt i apopleksienhed (senest 2. indlæggelsesdøgn) 33 Andel 2011 (senest 2. indlæggelsedøgn) Andel 2011 (under indlæggelse) Andel 2010 Andel 2009 Landsresultat ( 94; 95) 98 ( 97; 98) 93 ( 92; 93) 91 ( 90; 91) Hovedstaden ( 95; 96) 99 ( 98; 99) 93 ( 92; 94) 90 ( 88; 91) Amager ( 83; 93) 100 ( 98;100) 86 ( 80; 90) 86 ( 79; 91) Bispebjerg ( 92; 96) 98 ( 97; 99) 90 ( 87; 93) 89 ( 85; 92) Bornholm ( 89; 99) 98 ( 92;100) 88 ( 79; 94) 92 ( 86; 96) Frederiksberg ( 93; 99) 100 ( 98;100) 90 ( 84; 94) 75 ( 69; 79) Glostrup ( 92; 96) 98 ( 97; 99) 94 ( 93; 96) 86 ( 83; 88) Herlev ( 96; 99) 99 ( 98;100) 95 ( 94; 97) 95 ( 93; 96) Nordsjælland ( 95; 98) 98 ( 97; 99) 93 ( 92; 95) 94 ( 92; 95) Rigshospitalet ( 92;100) 100 ( 92;100) 99 ( 95;100) 94 ( 88; 97) Midtjylland ( 90; 92) 96 ( 95; 97) 88 ( 86; 89) 85 ( 83; 86) Aarhus, Neurok. NK ( 22; 59) 50 ( 31; 69) 21 ( 5; 51) 28 ( 10; 53) Aarhus, Neurol. F ( 97; 99) 100 ( 99;100) 94 ( 92; 96) 97 ( 95; 98) Aarhus, med. M ( 48;100) 100 ( 48;100) 93 ( 76; 99) 86 ( 68; 96) Holstebro ( 92; 96) 98 ( 97; 99) 90 ( 87; 92) 90 ( 87; 92) Horsens ( 84; 93) 96 ( 93; 98) 88 ( 83; 92) 86 ( 81; 90) Randers ( 70; 80) 89 ( 86; 93) 67 ( 61; 72) 45 ( 40; 51) Silkeborg ( 43; 75) 65 ( 48; 79) 88 ( 80; 94) 83 ( 76; 88) Viborg ( 93; 98) 99 ( 97;100) 94 ( 91; 97) 96 ( 93; 98) Nordjylland ( 87; 91) 93 ( 91; 94) 85 ( 83; 87) 83 ( 81; 86) Aalborg, DR med. center ( 71; 86) 86 ( 79; 92) 74 ( 67; 81) 74 ( 67; 80) Aalborg, neurokir ( 0; 27) 6 ( 0; 27) 17 ( 5; 37) 14 ( 4; 32) Aalborg, neurol ( 91; 96) 99 ( 97;100) 99 ( 97;100) 99 ( 98;100) Farsø ( 3;100) 100 ( 3;100) 48 ( 29; 68) 69 ( 54; 81) Frederikshavn ( 88;100) 100 ( 88;100) 99 ( 94;100) 87 ( 79; 93) Hjørring ( 96; 99) 98 ( 96; 99) 94 ( 91; 97) 96 ( 92; 98) Hobro ( 78; 90) 87 ( 80; 92) 82 ( 75; 87) 74 ( 64; 82) Thy-Mors ( 69; 83) 88 ( 81; 92) 67 ( 59; 75) 70 ( 63; 77) Sjælland ( 98; 99) 100 ( 99;100) 99 ( 98; 99) 99 ( 98; 99) Holbæk ( 98;100) 99 ( 98;100) 99 ( 98;100) 100 ( 99;100) Nyk. F. geriatrisk ( 92; 98) 100 ( 98;100) 96 ( 93; 98) 94 ( 91; 97) Nyk. F., akut afd ( 96;100) 100 ( 96;100) 100 ( 97;100) 99 ( 92;100) Næstved, neurol ( 97;100) 99 ( 98;100) 99 ( 97;100) 100 ( 99;100) Roskilde ( 98; 99) 100 ( 99;100) 99 ( 98;100) 98 ( 97; 99) Syddanmark ( 93; 95) 99 ( 98; 99) 95 ( 94; 95) 94 ( 93; 95) Kolding ( 39; 79) 96 ( 80;100) 80 ( 69; 89) 92 ( 88; 95) OUH ( 93; 96) 100 ( 99;100) 96 ( 94; 97) 98 ( 97; 99) Svendborg ( 92; 97) 99 ( 97;100) 94 ( 91; 96) 93 ( 90; 95) Sydvestjysk ( 88; 94) 97 ( 95; 99) 94 ( 91; 96) 95 ( 92; 97)

38 Standard 90% Antal patientforløb Antal indlagt i apopleksienhed (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (senest 2. indlæggelsedøgn) Andel 2011 (under indlæggelse) Andel 2010 Andel 2009 Sønderborg ( 89; 94) 97 ( 95; 99) 91 ( 88; 93) 89 ( 86; 92) Vejle ( 96; 99) 100 ( 98;100) 99 ( 98;100) 97 ( 94; 99) 34

39 Indikator 2: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi uden atrieflimren der sættes i trombocythæmmende behandling I alt var 93% af patienterne med akut iskæmisk apopleksi uden atrieflimren i trombocythæmmende behandling senest 2. indlæggelsesdøgn, hvilket var 2 procentpoint højere end i I løbet af hele indlæggelsesforløbet blev 99% af patienterne sat i behandling. Hovedstaden opfyldte standarden på 95%, mens Sjælland ikke adskilte sig statistisk signifikant fra standarden. Der er endvidere sket fremgang i Midtjylland og Syddanmark, mens der omvendt har været en skuffende udvikling i Nordjylland. På afdelingsniveau er der adskillige eksempler på standardopfyldelse. Trombocythæmmende behandling er en simpel og effektiv behandling og den positive udvikling i denne indikator på landsplan og for en række regioner er derfor glædelig. Det er dog omvendt også første gang siden monitoreringen blev påbegyndt i 2003, at standarden for denne indikator er opfyldt på regionsplan og tempoet i udviklingen af denne indikator har således været utilfredsstillende. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling Det anbefales, at der lokalt overvejes instrukser, som vedvarende sikrer, at håndteringen af antitrombotisk behandling hos patienter med akut apopleksi standardiseres, d.v.s. at alle patienter som udgangspunkt udredes billeddiagnostisk umiddelbart efter indlæggelse, og at alle patienter med iskæmisk apopleksi herefter påbegynder trombocythæmmende behandling med mindre der foreligger oplagte kontraindikationer. Endvidere er forsat opmærksomhed på at sikre korrekte registreringer til Dansk Apopleksiregister nødvendig bl.a. via behørig instruktion af relevant personale. Der kan med fordel søges inspiration til tilrettelæggelse af en hensigtsmæssig praksis samt instruktion af personale via de skriftlige behandlingsvejledninger som er udarbejdet/anvendes på enheder, som opfylder standarden. Standard 95% Antal patientforløb Antal i behandling (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (senest 2. indlæggelsedøgn) Andel 2011 (under indlæggelse) Andel 2010 Andel 2009 Landsresultat ( 92; 94) 99 ( 99; 99) 91 ( 90; 91) 88 ( 87; 89) Hovedstaden ( 94; 96) 99 ( 99;100) 93 ( 92; 94) 88 ( 86; 89) Amager ( 86; 97) 98 ( 94;100) 83 ( 76; 89) 79 ( 70; 87) Bispebjerg ( 90; 96) 99 ( 98;100) 97 ( 94; 99) 90 ( 86; 94) Bornholm ( 73; 94) 96 ( 87;100) 90 ( 78; 97) 70 ( 59; 80) Frederiksberg ( 93; 99) 100 ( 97;100) 95 ( 89; 98) 86 ( 81; 91) Glostrup ( 94; 97) 100 ( 99;100) 93 ( 91; 95) 92 ( 90; 94) Herlev ( 95; 99) 99 ( 97;100) 93 ( 90; 95) 87 ( 83; 90) Nordsjælland ( 94; 98) 100 ( 98;100) 93 ( 90; 95) 87 ( 84; 90) Rigshospitalet ( 73; 99) 96 ( 79;100) 95 ( 87; 98) 89 ( 80; 94) Midtjylland ( 92; 94) 99 ( 99;100) 89 ( 88; 91) 89 ( 87; 90) Aarhus, Neurok. NK ( 1; 99) 100 ( 16;100) 100 ( 16;100) 0 ( 0; 98) Aarhus, Neurol. F ( 95; 98) 100 ( 99;100) 96 ( 93; 97) 96 ( 93; 97) 35

40 Standard 95% Antal patientforløb Antal i behandling (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (senest 2. indlæggelsedøgn) Andel 2011 (under indlæggelse) Andel 2010 Andel 2009 Aarhus, med. M ( 3;100) 100 ( 3;100) 75 ( 43; 95) 70 ( 35; 93) Holstebro ( 87; 93) 100 ( 99;100) 82 ( 78; 86) 82 ( 78; 86) Horsens ( 86; 96) 99 ( 96;100) 88 ( 82; 93) 81 ( 75; 87) Randers ( 81; 91) 96 ( 92; 98) 89 ( 84; 93) 84 ( 77; 89) Silkeborg ( 88;100) 100 ( 88;100) 90 ( 80; 96) 93 ( 87; 97) Viborg ( 93; 99) 99 ( 97;100) 94 ( 89; 97) 96 ( 93; 98) Nordjylland ( 82; 88) 98 ( 97; 99) 91 ( 89; 93) 91 ( 88; 92) Aalborg, DR med. center ( 74; 92) 96 ( 89; 99) 82 ( 73; 89) 86 ( 79; 92) Aalborg, neurokir ( 0; 84) 0 ( 0; 84) 100 ( 3;100) 0 ( 0; 52) Aalborg, neurol ( 76; 86) 100 ( 98;100) 96 ( 93; 98) 95 ( 91; 97) Farsø ( 3;100) 100 ( 3;100) 79 ( 54; 94) 89 ( 73; 97) Frederikshavn ( 80;100) 100 ( 80;100) 96 ( 87; 99) 85 ( 74; 92) Hjørring ( 89; 96) 99 ( 96;100) 95 ( 91; 98) 95 ( 90; 98) Hobro ( 67; 86) 98 ( 92;100) 88 ( 80; 93) 86 ( 76; 93) Thy-Mors ( 74; 90) 98 ( 93;100) 84 ( 76; 90) 91 ( 85; 95) Sjælland ( 93; 95) 99 ( 99;100) 93 ( 91; 94) 88 ( 86; 90) Holbæk ( 95; 98) 99 ( 98;100) 96 ( 94; 98) 96 ( 94; 97) Nyk. F. geriatrisk ( 88; 97) 100 ( 98;100) 88 ( 82; 93) 81 ( 74; 87) Nyk. F., akut afd ( 95;100) 100 ( 95;100) 98 ( 92;100) 91 ( 80; 97) Næstved, neurol ( 95; 99) 100 ( 98;100) 92 ( 87; 95) 83 ( 77; 89) Roskilde ( 85; 91) 100 ( 98;100) 90 ( 87; 92) 83 ( 79; 87) Syddanmark ( 91; 94) 99 ( 98; 99) 88 ( 86; 89) 86 ( 84; 87) Kolding ( 63;100) 100 ( 63;100) 93 ( 80; 98) 97 ( 93; 99) OUH ( 93; 97) 100 ( 99;100) 87 ( 84; 90) 80 ( 76; 83) Svendborg ( 85; 93) 98 ( 96; 99) 83 ( 78; 87) 81 ( 75; 85) Sydvestjysk ( 78; 88) 96 ( 93; 98) 84 ( 79; 87) 78 ( 73; 82) Sønderborg ( 89; 95) 98 ( 95; 99) 90 ( 87; 93) 94 ( 91; 96) Vejle ( 96; 99) 100 ( 99;100) 94 ( 91; 96) 95 ( 91; 98) 36

41 37

42 Indikator 3: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren der sættes i antikoagulansbehandling I alt blev 85% af patienterne med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren uden kontraindikationer sat i antikoagulansbehandling indenfor 14 dage. Dette er en forbedring i forhold til 2010 på 6 procentpoint. Variationen mellem de enkelte regioner aftog i 2011, idet indikatorværdierne varierede mellem 81-89%. Størst fremgang kunne noteres i Syddanmark, mens de øvrige regioner kun har flyttet sig i et mere beskedent omfang. Det kan konkluderes, at udviklingen i denne indikator på landsplan også i 2011 har været positiv om end standarden endnu ikke er opfyldt på hverken lands- eller regionsplan. Standarden var dog opfyldt for en række dataindberettende enheder, hvilket indikerer, at det også på regionalt og landsplan bør være muligt at opfylde standarden. En betydelig andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren vil have kontraindikationer mod antikoagulansbehandling, f.eks. i form af demens eller faldtendens. Den regionale variation i andelen af patienter, hvor behandlingen klassificeres som Kontraindiceret har tidligere været betydelig, men var i 2011 begrænset. For langt de fleste patienter, hvor oral AK-behandling blev vurderet til at være kontraindiceret, var der angivet én eller flere specifikke kontraindikationer. Samlet tegner dette et billede af en homogen registreringspraksis. Den generelt faldende indlæggelsestid for patienter med apopleksi udgør dog et logistisk problem for denne indikator, idet patienterne typisk er udskrevet inden tidsrammen på 14 dage, hvilket styregruppen er opmærksom på. Det er muligt, at lægge en plan for antikoagulansbehandlingen i medicinmodulet i de regionale/lokale EPJer, d.v.s. at der lægges faste rammer for behandlingen også selv om patienten ikke nødvendigvis længere befinder sig på apopleksiafsnittet når behandlingen påbegyndes. Medicinmodulerne er derfor meget brugbare både i forhold til det daglige kliniske arbejde og i forhold til indsamlingen af data til Dansk Apopleksiregister. Det kræver dog stadig en manuel proces at overføre data herfra til Dansk Apopleksiregister og der arbejdes derfor på at finde et brugbart alternativ til den nuværende dataregistrering vedr. tidspunkt for påbegyndelse af antikoagulansbehandlingen. Dette kunne f.eks. være kobling til Fælles Medicinkort. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling Det anbefales, at regionerne overvejer tiltag som i højere grad sikrer, at håndteringen af antitrombotisk behandling, herunder oral AK-behandling, hos patienter med akut apopleksi standardiseres således, at relevante patienter sættes i behandling uden unødig forsinkelse. Det er endvidere særligt vigtigt, at der løbende på afdelingerne er opmærksomhed på korrekt dataregistrering vedrørende denne indikator. 38

43 Standard 95% Antal patientforløb Antal i behandling (senest 14 dage efter indlæggelse) 39 Andel 2011 (senest 14 dage efter indlæggelse) Andel 2011 (under indlæggelse) Andel 2010 Andel 2009 Landsresultat ( 82; 87) 91 ( 89; 93) 79 ( 77; 82) 72 ( 69; 75) Hovedstaden ( 81; 90) 90 ( 86; 94) 84 ( 79; 88) 67 ( 61; 73) Amager ( 51; 88) 72 ( 51; 88) 58 ( 37; 78) 61 ( 39; 80) Bispebjerg ( 66; 91) 90 ( 77; 97) 97 ( 83;100) 89 ( 67; 99) Bornholm ( 39; 94) 73 ( 39; 94) 38 ( 14; 68) 75 ( 35; 97) Frederiksberg ( 59;100) 100 ( 72;100) 92 ( 64;100) 62 ( 38; 82) Glostrup ( 70; 90) 88 ( 78; 95) 94 ( 82; 99) 73 ( 59; 84) Herlev ( 85; 98) 95 ( 87; 99) 73 ( 58; 84) 61 ( 48; 72) Nordsjælland ( 85; 99) 98 ( 90;100) 97 ( 88;100) 71 ( 60; 81) Rigshospitalet ( 19; 99) 75 ( 19; 99) 89 ( 52;100) 38 ( 14; 68) Midtjylland ( 80; 91) 94 ( 89; 97) 78 ( 71; 84) 74 ( 67; 80) Aarhus, Neurok. NK Aarhus, Neurol. F ( 82; 99) 98 ( 88;100) 92 ( 81; 98) 95 ( 83; 99) Aarhus, med. M ( 0; 84) 20 ( 1; 72) Holstebro ( 71; 95) 94 ( 81; 99) 78 ( 65; 89) 80 ( 67; 90) Horsens ( 65; 97) 95 ( 77;100) 74 ( 49; 91) 65 ( 41; 85) Randers ( 61; 89) 87 ( 73; 96) 61 ( 43; 77) 43 ( 27; 59) Silkeborg ( 40;100) 100 ( 40;100) 100 ( 16;100) 88 ( 64; 99) Viborg ( 69; 95) 94 ( 80; 99) 82 ( 60; 95) 88 ( 68; 97) Nordjylland ( 80; 94) 94 ( 87; 98) 82 ( 73; 89) 83 ( 74; 89) Aalborg, DR med. center ( 10; 82) 100 ( 59;100) 71 ( 44; 90) 63 ( 35; 85) Aalborg, neurokir Aalborg, neurol ( 80; 99) 94 ( 80; 99) 100 ( 83;100) 76 ( 53; 92) Farsø ( 48;100) Frederikshavn ( 48;100) 100 ( 48;100) 100 ( 40;100) 100 ( 77;100) Hjørring ( 62; 97) 90 ( 68; 99) 84 ( 64; 95) 88 ( 68; 97) Hobro ( 62; 98) 88 ( 62; 98) 69 ( 41; 89) 83 ( 52; 98) Thy-Mors ( 78;100) 100 ( 78;100) 80 ( 52; 96) 82 ( 57; 96) Sjælland ( 78; 90) 95 ( 90; 97) 89 ( 82; 93) 76 ( 69; 83) Holbæk ( 77; 92) 94 ( 87; 98) 93 ( 83; 98) 82 ( 72; 90) Nyk. F. geriatrisk ( 80;100) 100 ( 80;100) 67 ( 35; 90) 76 ( 53; 92) Nyk. F., akut afd ( 40;100) 100 ( 40;100) 100 ( 16;100) 50 ( 1; 99) Næstved, neurol ( 61; 95) 87 ( 66; 97) 92 ( 62;100) 65 ( 38; 86) Roskilde ( 57; 88) 97 ( 85;100) 88 ( 76; 95) 67 ( 46; 83) Syddanmark ( 75; 85) 87 ( 82; 91) 67 ( 60; 74) 69 ( 62; 76) Kolding ( 19; 99) 75 ( 19; 99) 100 ( 59;100) 82 ( 48; 98)

44 Standard 95% Antal patientforløb Antal i behandling (senest 14 dage efter indlæggelse) Andel 2011 (senest 14 dage efter indlæggelse) Andel 2011 (under indlæggelse) Andel 2010 Andel 2009 OUH ( 86; 99) 98 ( 91;100) 84 ( 64; 95) 71 ( 54; 84) Svendborg ( 57; 82) 83 ( 71; 91) 76 ( 60; 88) 76 ( 55; 91) Sydvestjysk ( 45; 75) 70 ( 54; 82) 37 ( 25; 50) 48 ( 32; 64) Sønderborg ( 66; 93) 83 ( 66; 93) 59 ( 41; 76) 69 ( 53; 82) Vejle ( 82; 99) 100 ( 92;100) 100 ( 90;100) 94 ( 73;100) Kontraindikation for AKbehandling Demens/alkoholisme Andet Aspirinbehandling Nylig kirugi/blødning Antal % Antal % Antal % Antal % Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Landsresultat Kontraindikation for AKbehandling Manglende patientaccept Ukontrolleret hypertension Ingen oplysninger I alt* Antal % Antal % Antal % Antal Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Landsresultat * Total antal kontraindikationer hos patienter med atrieflimren, hvor der er svaret "Nej", kontraindiceret til oral AK-behandling. Patienterne kan have mere end én kontraindikation. 40

45 41

46 Indikator 4: Andel af patienter der får udført CT/MR scanning I alt blev 85% af alle patienter undersøgt med CT/MR scanning på indlæggelsesdagen, hvilket er en fremgang på 6 procent point i forhold til I løbet af hele indlæggelsesforløbet blev praktisk taget alle relevante patienter undersøgt. På landsplan var standarden på 80% således opfyldt for denne indikator, hvilket er meget tilfredsstillende. Standarden var opfyldt i alle regioner (dog i Nordjylland kun ud fra en betragtning om at indikatorværdien ikke var statistisk signifikant lavere end standarden). Der har generelt siden påbegyndelsen af monitoreringen af denne indikator i 2003 været en stærk stigning i andelen af patienter, som tilbydes en tidlig scanning. Det har siden etablering af Dansk Apopleksiregister været et udbredt ønske, at registreringen af tidspunkt for CT/MR scanning burde være mere præcis end blot på datoniveau. Tidligere pilotundersøgelser har vist, at det ikke er muligt at skaffe valide manuelt indsamlede data vedr. klokkeslæt. Det undersøges aktuelt om den tidsregistrering der foreligger i LPR er et brugbart alternativ, således at den manuelle registrering til Dansk Apopleksiregister vedrørende denne indikator kan reduceres eller evt. helt afskaffes. Det besluttes, at fastholde indikatoren, idet det efter styregruppens opfattelse er rimeligt at forvente, at der som led i en moderne diagnostisk udredning hos patienter med formodet apopleksi gennemføres en hurtig CT/MR scanning. De logistiske muligheder for at leve op til standarden er givetvis også blevet forbedrede betydeligt i de seneste år i forbindelsen med den landsdækkende implementering af et trombolyseberedskab. Anbefaling Det anbefales, at regionerne fortsat er opmærksomme på at få implementeret tiltag, der sikrer at patienter med apopleksi tilbydes scanning umiddelbart efter indlæggelse. Standard 80% Antal patientforløb Antal med CT/MR scanning (senest 1. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (senest 1. indlæggelsesdøgn) 42 Andel 2011 (under indlæggelse) Andel 2010 Andel 2009 Landsresultat ( 84; 86) 100 (100;100) 79 ( 78; 80) 70 ( 70; 71) Hovedstaden ( 83; 86) 100 (100;100) 76 ( 75; 78) 64 ( 63; 66) Amager ( 76; 89) 99 ( 95;100) 67 ( 60; 73) 49 ( 41; 57) Bispebjerg ( 74; 82) 100 ( 99;100) 66 ( 61; 70) 66 ( 61; 71) Bornholm ( 76; 91) 100 ( 96;100) 82 ( 72; 89) 66 ( 57; 74) Frederiksberg ( 81; 92) 100 ( 98;100) 79 ( 72; 85) 55 ( 50; 61) Glostrup ( 87; 91) 100 (100;100) 78 ( 75; 81) 60 ( 57; 64) Herlev ( 75; 81) 100 ( 99;100) 77 ( 73; 80) 70 ( 67; 74) Nordsjælland ( 88; 92) 100 ( 99;100) 81 ( 78; 83) 65 ( 62; 68) Rigshospitalet ( 75; 96) 100 ( 92;100) 84 ( 76; 91) 81 ( 73; 88) Midtjylland ( 87; 90) 100 (100;100) 84 ( 82; 86) 82 ( 80; 83) Aarhus, Neurok. NK ( 69; 96) 100 ( 88;100) 100 ( 85;100) 90 ( 70; 99) Aarhus, Neurol. F ( 92; 95) 100 ( 99;100) 90 ( 88; 93) 92 ( 90; 94) Aarhus, med. M ( 48;100) 100 ( 48;100) 75 ( 55; 89) 69 ( 49; 85) Holstebro ( 83; 89) 100 ( 99;100) 80 ( 76; 83) 75 ( 71; 78)

47 Standard 80% Antal patientforløb Antal med CT/MR scanning (senest 1. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (senest 1. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (under indlæggelse) Andel 2010 Andel 2009 Horsens ( 83; 92) 100 ( 98;100) 88 ( 83; 92) 79 ( 73; 84) Randers ( 70; 80) 100 ( 99;100) 76 ( 71; 80) 69 ( 64; 74) Silkeborg ( 88;100) 100 ( 92;100) 88 ( 80; 94) 93 ( 88; 96) Viborg ( 90; 96) 100 ( 99;100) 85 ( 80; 89) 83 ( 79; 87) Nordjylland ( 77; 82) 99 ( 99;100) 79 ( 77; 82) 75 ( 72; 77) Aalborg, DR med. center ( 51; 68) 97 ( 92; 99) 64 ( 57; 72) 52 ( 45; 59) Aalborg, neurokir ( 68; 99) 100 ( 83;100) 86 ( 68; 96) 84 ( 66; 95) Aalborg, neurol ( 85; 92) 100 ( 99;100) 94 ( 90; 96) 94 ( 91; 96) Farsø ( 3;100) 100 ( 3;100) 62 ( 41; 80) 79 ( 66; 89) Frederikshavn ( 68; 96) 100 ( 88;100) 79 ( 69; 87) 71 ( 61; 80) Hjørring ( 80; 88) 100 ( 98;100) 77 ( 71; 82) 68 ( 61; 75) Hobro ( 54; 71) 99 ( 96;100) 82 ( 76; 88) 66 ( 57; 75) Thy-Mors ( 69; 83) 100 ( 98;100) 69 ( 62; 76) 74 ( 67; 80) Sjælland ( 84; 87) 100 (100;100) 75 ( 73; 77) 69 ( 67; 71) Holbæk ( 91; 95) 100 ( 99;100) 93 ( 90; 95) 88 ( 85; 90) Nyk. F. geriatrisk ( 71; 82) 100 ( 98;100) 63 ( 56; 70) 52 ( 45; 58) Nyk. F., akut afd ( 65; 83) 100 ( 96;100) 67 ( 57; 75) 63 ( 51; 75) Næstved, neurol ( 82; 90) 100 ( 99;100) 73 ( 68; 78) 68 ( 63; 73) Roskilde ( 79; 85) 100 ( 99;100) 64 ( 61; 68) 52 ( 48; 56) Syddanmark ( 83; 85) 100 (100;100) 81 ( 80; 83) 68 ( 66; 70) Kolding ( 45; 81) 100 ( 89;100) 81 ( 71; 89) 74 ( 69; 80) OUH ( 84; 89) 100 ( 99;100) 87 ( 84; 89) 57 ( 53; 60) Svendborg ( 79; 86) 100 ( 99;100) 69 ( 65; 74) 58 ( 52; 63) Sydvestjysk ( 78; 86) 100 ( 99;100) 84 ( 80; 87) 81 ( 77; 84) Sønderborg ( 78; 86) 99 ( 98;100) 80 ( 76; 84) 77 ( 73; 81) Vejle ( 82; 89) 100 ( 99;100) 81 ( 77; 84) 66 ( 60; 72) 43

48 44

49 Indikator 5: Andel af patienter der vurderes af fysioterapeut I alt blev 86% af alle patienter vurderet af en fysioterapeut indenfor de første 2 indlæggelsesdøgn. Dette var en stigning på 5 procentpoint i forhold til 2010, men altså fortsat under den fastlagte standard på 90%. Også for denne indikator var der tale om en fortsættelse af en positiv udvikling, som har strakt sig over flere år. Sjælland opfyldte i lighed med 2010 som den eneste region standarden. Indikatoren udviklede sig positivt for alle regioner i I løbet af indlæggelsesforløbet blev 99% af patienterne vurderet. Det kan konkluderes, at indikatoren udviser fremgang om end den manglende opfyldelse af den fastlagte standard i fire ud af fem regioner efter 8 års monitorering er utilfredsstillende. Som demonstreret af Sjælland og en række dataindberettende enheder i de øvrige regioner er opfyldelse af standarden muligt i den kliniske hverdag. Der har igennem flere år været opmærksomhed lokalt på at få tilpasset lokale arbejdsgange, f.eks. ved anvendelse af rammeordinationer, således at unødige forsinkelser undgås. Lokale audits flere steder i landet har påvist at disse tiltag mange steder er fuldt implementeret. To forhold kan dog fortsat hindre opfyldelse af standarden: Manglende weekend- og helligdagsbemanding i terapeutgruppen Forsinkelser i patientforløbet p.g.a. af manglende diagnostisk afklaring, d.v.s. en del patienter får først relativt sent i forløbet afklaret at diagnosen er akut apopleksi og indlægges derfor med forsinkelse på et akut apopleksiafsnit. Problematikken vedr. manglende weekend- og helligdagsbemanding er på mange afdelinger den afgørende forklaring på den manglende standardopfyldelse. En række andre forhold kan også forhindre at patienterne tilbydes hurtig fysioterapeutisk vurdering, f.eks. hvis anden behandling i den akutte fase prioriteres højere. Det kan f.eks. være tilfældet for patienter som bliver trombolyseret eller modtager endovaskulær behandling. I så fald er det dog muligt at angive, at vurderingen af fysioterapeut ikke har været relevant. Andelen af patienter, hvor en fysioterapeutisk indsats i den tidlige fase er vurderet til at være ikke relevant varierer generelt mellem de indberettende afdelinger, som det fremgår af nedenstående supplerende tabel. Dette er i et vist omfang forventeligt bl.a. fordi ikke alle afdelinger varetager trombolyse- og endovaskulær behandling. Sammenlignelige enheder må dog over tid forventes at have en sammenlignelig andel af patienter, hvor hurtig fysioterapeutisk vurdering er relevant, såfremt der anvendes de samme kriterier i dataregistreringen. Der er videnskabelig evidens for, at patienter med apopleksi bør påbegynde rehabilitering/genoptræning hurtigst muligt efter symptomdebut. Det er styregruppens vurdering, at det er en forudsætning for tidlig rehabilitering og træning at patienterne forinden er blevet fagligt vurderet med henblik på at afklare omfanget og typen af rehabilitering, samt tidspunkt for påbegyndelse af rehabilitering. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling Den markante positive udvikling, der er sket over årene vedrørende denne indikator, må anerkendes, men hastigheden, hvormed denne udvikling er sket, har ikke været tilfredsstillende. Opfyldelse af standarden er mulig, og det kan stærkt anbefales at trække på erfaringer fra de enheder, som har demonstreret dette. Det må understreges, at den fysioterapeutiske vurdering også skal omfatte en plan for den efterfølgende fysioterapeutiske indsats, herunder omfang, type og tidspunkt for påbegyndelse af rehabilitering. 45

50 Standard 90% Antal patientforløb Antal vurderet af fysioterapeut (senest 2. indlæggelsesdøgn) 46 Andel 2011 (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (under indlæggelse) Andel 2010 Andel 2009 Landsresultat ( 85; 86) 99 ( 99;100) 81 ( 80; 81) 74 ( 74; 75) Hovedstaden ( 84; 87) 100 ( 99;100) 78 ( 76; 79) 68 ( 66; 70) Amager ( 76; 89) 99 ( 95;100) 70 ( 62; 76) 63 ( 54; 70) Bispebjerg ( 74; 83) 99 ( 98;100) 73 ( 67; 78) 66 ( 60; 72) Bornholm ( 73; 90) 100 ( 96;100) 85 ( 75; 93) 74 ( 65; 82) Frederiksberg ( 70; 83) 100 ( 98;100) 59 ( 51; 66) 40 ( 33; 46) Glostrup ( 85; 91) 100 ( 99;100) 79 ( 75; 82) 68 ( 63; 71) Herlev ( 85; 92) 100 ( 99;100) 84 ( 81; 88) 73 ( 69; 77) Nordsjælland ( 86; 92) 100 ( 99;100) 81 ( 77; 84) 77 ( 74; 80) Rigshospitalet ( 57; 96) 100 ( 80;100) 86 ( 76; 93) 54 ( 43; 65) Midtjylland ( 85; 88) 100 (100;100) 83 ( 81; 84) 77 ( 76; 79) Aarhus, Neurok. NK ( 26; 88) 100 ( 69;100) 33 ( 4; 78) 11 ( 0; 48) Aarhus, Neurol. F ( 83; 89) 100 ( 99;100) 81 ( 77; 84) 74 ( 70; 77) Aarhus, med. M ( 40;100) 100 ( 40;100) 67 ( 46; 83) 48 ( 29; 68) Holstebro ( 89; 94) 100 ( 99;100) 87 ( 84; 90) 85 ( 82; 88) Horsens ( 82; 91) 100 ( 98;100) 88 ( 83; 92) 81 ( 75; 86) Randers ( 76; 85) 100 ( 99;100) 75 ( 70; 80) 62 ( 56; 68) Silkeborg ( 72; 95) 100 ( 92;100) 85 ( 76; 92) 87 ( 81; 92) Viborg ( 83; 91) 100 ( 99;100) 83 ( 78; 88) 84 ( 79; 88) Nordjylland ( 70; 75) 98 ( 97; 99) 67 ( 64; 70) 69 ( 66; 71) Aalborg, DR med. center ( 47; 66) 90 ( 83; 95) 47 ( 39; 55) 60 ( 52; 67) Aalborg, neurokir ( 2; 48) 67 ( 35; 90) 6 ( 0; 29) 0 ( 0; 21) Aalborg, neurol ( 67; 77) 100 ( 99;100) 67 ( 61; 72) 68 ( 62; 73) Farsø ( 3;100) 100 ( 3;100) 45 ( 23; 68) 67 ( 52; 80) Frederikshavn ( 73; 98) 100 ( 88;100) 75 ( 64; 84) 57 ( 46; 67) Hjørring ( 75; 85) 100 ( 99;100) 76 ( 70; 81) 79 ( 72; 84) Hobro ( 59; 75) 99 ( 96;100) 73 ( 65; 79) 70 ( 61; 79) Thy-Mors ( 69; 83) 100 ( 97;100) 74 ( 66; 81) 79 ( 73; 85) Sjælland ( 90; 93) 99 ( 99;100) 90 ( 88; 91) 83 ( 82; 85) Holbæk ( 92; 96) 99 ( 98;100) 91 ( 89; 94) 91 ( 89; 93) Nyk. F. geriatrisk ( 83; 93) 100 ( 98;100) 89 ( 84; 93) 78 ( 72; 83) Nyk. F., akut afd ( 87;100) 100 ( 93;100) 95 ( 87; 99) 89 ( 78; 96) Næstved, neurol ( 75; 86) 98 ( 95; 99) 74 ( 67; 80) 72 ( 66; 78) Roskilde ( 92; 97) 100 ( 99;100) 95 ( 92; 96) 79 ( 74; 83) Syddanmark ( 85; 88) 99 ( 99;100) 82 ( 80; 84) 76 ( 75; 78) Kolding ( 47;100) 100 ( 63;100) 72 ( 55; 85) 75 ( 67; 82) OUH ( 88; 93) 100 ( 99;100) 90 ( 87; 92) 90 ( 88; 93) Svendborg ( 84; 91) 99 ( 98;100) 79 ( 74; 83) 88 ( 84; 91)

51 Standard 90% Antal patientforløb Antal vurderet af fysioterapeut (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (under indlæggelse) Andel 2010 Andel 2009 Sydvestjysk ( 66; 76) 97 ( 94; 98) 62 ( 57; 67) 45 ( 40; 51) Sønderborg ( 84; 91) 99 ( 98;100) 83 ( 79; 87) 68 ( 63; 72) Vejle ( 90; 96) 100 ( 99;100) 96 ( 94; 98) 92 ( 87; 96) Fysioterapi 47 Ikke relevant I alt Antal % Antal Landsresultat Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland sresultat Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet sresultat Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg sresultat Aalborg, DR med. center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Farsø.. 1 Frederikshavn.. 29 Hobro Hjørring Thy-Mors sresultat Holbæk

52 Fysioterapi Syddanmark Ikke relevant I alt Antal % Antal Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde sresultat Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg Vejle

53 49

54 Indikator 6: Andel af patienter der vurderes af ergoterapeut I alt blev 83 % af alle patienter vurderet af en ergoterapeut indenfor de første 2 indlæggelsesdøgn. Dette var en stigning på 5 procentpoint i forhold til 2010 og dermed en fortsættelse af den positive, men også meget langsomme, udvikling, som er observeret siden Resultatet var dog stadig under den fastlagte standard på 90%. Under hele indlæggelsesforløbet blev 99% af de relevante patienter vurderet. Det kan konkluderes, at indikatoren i lighed med indikator 5 kun opfyldes i begrænset omfang, hvilket er utilfredsstillende. Ingen af regionerne opfylder standarden, men der er en række eksempler på dataindberettende enheder, som enten opfylder eller er meget tæt på at opfylde standarden. Opfyldelse af standarden er således mulig. I lighed med situationen vedrørende den fysioterapeutiske vurdering, har der også igennem flere år været opmærksomhed lokalt på at få tilpasset lokale arbejdsgange vedr. ergoterapeutisk vurdering. Lokale audits flere steder i landet har påvist at diverse tiltag til at optimere arbejdsgangen mange steder er fuldt implementeret. To forhold kan dog fortsat hindre opfyldelse af standarden: Manglende weekend- og helligdagsbemanding i terapeutgruppen Forsinkelser i patientforløbet p.g.a. af manglende diagnostisk afklaring, d.v.s. en del patienter får først relativt sent i forløbet afklaret at diagnosen er akut apopleksi og indlægges derfor med forsinkelse på et akut apopleksiafsnit. Problematikken vedr. manglende weekend- og helligdagsbemanding er på mange afdelinger den afgørende forklaring på den manglende standardopfyldelse. En række andre forhold kan også forhindre at patienterne tilbydes hurtig eroterapeutisk vurdering, f.eks. hvis anden behandling i den akutte fase prioriteres højere. Det kan f.eks. være tilfældet for patienter som bliver trombolyseret eller modtager endovaskulær behandling. I så fald er det dog muligt at angive, at vurderingen af ergoterapeut ikke har været relevant. Andelen af patienter, hvor en ergoterapeutisk indsats i den tidlige fase er vurderet til at være ikke relevant varierer generelt mellem de indberettende afdelinger, som det fremgår af nedenstående supplerende tabel. Dette er i et vist omfang forventeligt bl.a. fordi ikke alle afdelinger varetager trombolyse- og endovaskulær behandling. Sammenlignelige enheder må dog over tid forventes at have en sammenlignelig andel af patienter, hvor hurtig ergoterapeutisk vurdering er relevant, såfremt der anvendes de samme kriterier i dataregistreringen. Der er videnskabelig evidens for, at patienter med apopleksi bør påbegynde rehabilitering/genoptræning hurtigst muligt efter symptomdebut. Det er styregruppens vurdering, at det er en forudsætning for tidlig rehabilitering og træning at patienterne forinden er blevet fagligt vurderet med henblik på at afklare omfanget og typen af rehabilitering, samt tidspunkt for påbegyndelse af rehabilitering. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling Den markante positive udvikling der er sket over årerne vedr. denne indikator, må anerkendes men hastigheden hvormed denne udvikling er sket er ikke tilfredsstillende. Der fortsat behov for at optimere arbejdsgange, men særligt manglende weekend- og helligdagsbemanding udgør en væsentlig begrænsning. Opfyldelse af standarden er mulig, og det kan stærkt anbefales at trække på erfaringer fra de enheder, som har demonstreret dette eller er tæt på målopfyldelse. Det må understreges, at den ergoterapeutiske vurdering også skal omfatte en plan for den efterfølgende ergoterapeutiske indsats, herunder omfang, type og tidspunkt for påbegyndelse af rehabilitering. 50

55 Standard 90% Antal patientforløb Antal vurderet af ergoterapeut (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (under indlæggelse) Andel 2010 Andel 2009 Landsresultat ( 82; 84) 99 ( 99; 99) 78 ( 77; 79) 72 ( 71; 73) Hovedstaden ( 84; 87) 100 ( 99;100) 78 ( 76; 79) 67 ( 65; 69) Amager ( 74; 87) 96 ( 91; 98) 68 ( 60; 75) 58 ( 50; 66) Bispebjerg ( 67; 76) 99 ( 98;100) 68 ( 63; 74) 63 ( 57; 69) Bornholm ( 88; 99) 100 ( 96;100) 81 ( 71; 89) 78 ( 70; 86) Frederiksberg ( 73; 86) 100 ( 98;100) 56 ( 48; 63) 36 ( 30; 43) Glostrup ( 85; 90) 100 ( 99;100) 80 ( 76; 83) 65 ( 61; 69) Herlev ( 86; 92) 100 ( 99;100) 85 ( 81; 88) 71 ( 67; 76) Nordsjælland ( 88; 93) 100 ( 99;100) 83 ( 80; 85) 80 ( 76; 82) Rigshospitalet ( 52; 96) 100 ( 78;100) 80 ( 68; 88) 40 ( 29; 52) Midtjylland ( 84; 87) 100 ( 99;100) 83 ( 81; 85) 73 ( 71; 75) Aarhus, Neurok. NK ( 3; 65) 100 ( 63;100) 38 ( 9; 76) 13 ( 0; 53) Aarhus, Neurol. F ( 83; 89) 99 ( 98;100) 82 ( 78; 85) 73 ( 69; 77) Aarhus, med. M ( 29;100) 100 ( 29;100) 76 ( 55; 91) 46 ( 26; 67) Holstebro ( 87; 93) 100 ( 99;100) 87 ( 84; 90) 86 ( 82; 89) Horsens ( 81; 91) 100 ( 98;100) 87 ( 82; 91) 79 ( 73; 84) Randers ( 74; 83) 100 ( 99;100) 78 ( 73; 82) 59 ( 53; 65) Silkeborg ( 69; 93) 100 ( 92;100) 85 ( 76; 91) 79 ( 72; 85) Viborg ( 83; 91) 100 ( 99;100) 80 ( 75; 85) 64 ( 59; 70) Nordjylland ( 67; 73) 98 ( 97; 99) 66 ( 63; 68) 67 ( 64; 69) Aalborg, DR med. center ( 47; 66) 90 ( 83; 95) 51 ( 43; 60) 60 ( 52; 67) Aalborg, neurokir ( 2; 48) 67 ( 35; 90) 12 ( 1; 36) 0 ( 0; 20) Aalborg, neurol ( 66; 76) 100 ( 99;100) 67 ( 61; 72) 68 ( 62; 73) Farsø ( 3;100) 100 ( 3;100) 45 ( 23; 68) 67 ( 52; 80) Frederikshavn ( 73; 98) 100 ( 88;100) 71 ( 61; 81) 57 ( 47; 67) Hjørring ( 76; 86) 100 ( 99;100) 76 ( 70; 81) 79 ( 72; 84) Hobro ( 57; 74) 99 ( 95;100) 71 ( 63; 78) 73 ( 64; 81) Thy-Mors ( 52; 69) 100 ( 97;100) 60 ( 52; 68) 65 ( 57; 72) Sjælland ( 79; 83) 99 ( 98; 99) 78 ( 76; 80) 76 ( 74; 78) Holbæk ( 81; 86) 99 ( 98;100) 83 ( 80; 85) 83 ( 80; 86) Nyk. F. geriatrisk ( 63; 76) 100 ( 98;100) 73 ( 66; 79) 67 ( 60; 73) Nyk. F., akut afd ( 61; 85) 86 ( 75; 94) 72 ( 61; 81) 85 ( 72; 93) Næstved, neurol ( 65; 77) 99 ( 97;100) 64 ( 57; 71) 66 ( 59; 72) Roskilde ( 85; 91) 99 ( 98;100) 83 ( 78; 86) 75 ( 70; 80) Syddanmark ( 84; 87) 99 ( 98; 99) 81 ( 79; 82) 75 ( 73; 77) Kolding ( 16; 84) 88 ( 47;100) 68 ( 51; 82) 71 ( 63; 78) OUH ( 88; 93) 100 ( 99;100) 89 ( 86; 91) 90 ( 87; 92) 51

56 Standard 90% Antal patientforløb Antal vurderet af ergoterapeut (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (under indlæggelse) Andel 2010 Andel 2009 Svendborg ( 84; 90) 99 ( 97; 99) 79 ( 75; 83) 88 ( 84; 91) Sydvestjysk ( 67; 77) 96 ( 93; 98) 64 ( 59; 68) 45 ( 40; 50) Sønderborg ( 84; 91) 99 ( 98;100) 83 ( 79; 86) 67 ( 63; 71) Vejle ( 85; 92) 100 ( 99;100) 89 ( 85; 92) 84 ( 77; 89) Ergoterapi 52 Ikke relevant I alt Antal % Antal Landsresultat Hovedstaden Midtjylland Nordjylland sresultat Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet sresultat Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg sresultat Aalborg, DR med. center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Farsø.. 1 Frederikshavn.. 29 Hobro Hjørring Thy-Mors

57 Ergoterapi Sjælland Syddanmark Ikke relevant I alt Antal % Antal sresultat Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde sresultat Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg Vejle

58 54

59 Indikator 7: Andel af patienter med tidlig mobilisering Monitorering af denne indikator er påbegyndt per 1.maj Nedenstående indikatorværdier omfatter udelukkende relevante patienter indlagt efter at indikatoren er indført. I alt blev 74% af alle patienter mobiliseret på indlæggelsesdagen. Indikatorværdien for de enkelte regioner varierede fra 64-77%. Hverken på landsplan eller regionalt var standarden opfyldt, men der var flere enheder, som havde indikatorværdier på >80%. Under hele indlæggelsesforløbet blev 97% af de relevante patienter mobiliseret. Det kan konkluderes, at indikatoren ikke er opfyldt, men en række enheder ligger dog flot og demonstrerer, at opfyldelse af standarden er mulig. Det bør på lokalt ledelsesniveau overvejes, hvorledes det kan sikres, at en endnu højere andel af patienterne bliver mobiliseret tidligt i indlæggelsesforløbet. I lighed med andre indikatorer kan det også i dette tilfælde være relevant at inddrage de gode erfaringer, som en række enheder har haft med anvendelse af rammeordinationer og andre lokale tiltag, som kan smidiggøre arbejdsgangen. Tidlig mobilisering defineres i Dansk Apopleksiregister som mobilisering på indlæggelsesdagen hvor patienten enten selvstændigt eller assisteret er ude af sengen til siddende stilling, stående stilling eller gang afhængigt af patientens almen tilstand. Ved ude af sengen til siddende stilling forstås mobilisering til stol. Mobilisering til siddende stilling på sengekanten er således ikke tilstrækkeligt. Vurderingen skal være dokumenteret i patientjournalen. Den betydelige variation i andelen af patienter, hvor tidlig mobilisering vurderes at være ikke relevant, kunne tyde på et behov for lokalt at være mere opmærksom på datadefinitionerne vedrørende denne indikator. Der er videnskabelig evidens, bl.a. fra studier baseret på data fra Dansk Apopleksiregister, for at patienter med apopleksi bør påbegynde mobiliseres hurtigt efter indlæggelse, idet dette er associeret med en lavere risiko for medicinske komplikationer, kortere indlæggelsestid og lavere mortalitet. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling Det anbefales, at der lokalt nøje arbejdes med at få optimeret interne arbejdsgange. Opfyldelse af standarden er mulig, og det kan stærkt anbefales at trække på erfaringer fra de enheder, som har demonstreret dette eller er tæt på målopfyldelse. 55

60 Standard 80% Antal patientforløb 56 Antal med tidlig mobilisering (senest 1. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (95% CI) (senest 1. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (under indlæggelse) Landsresultat ( 72; 75) 98 ( 97; 98) Hovedstaden ( 71; 76) 100 ( 99;100) Amager ( 48; 70) 97 ( 92; 99) Bispebjerg ( 60; 73) 100 ( 99;100) Bornholm ( 52; 83) 100 ( 91;100) Frederiksberg ( 37; 58) 100 ( 98;100) Glostrup ( 79; 87) 100 ( 99;100) Herlev ( 52; 64) 99 ( 97;100) Nordsjælland ( 89; 96) 100 ( 99;100) Rigshospitalet ( 26; 88) 100 ( 81;100) Midtjylland ( 75; 79) 98 ( 97; 98) Aarhus, Neurok. NK ( 7; 93) 50 ( 12; 88) Aarhus, Neurol. F ( 80; 87) 100 ( 99;100) Aarhus, med. M ( 40;100) Holstebro ( 73; 83) 97 ( 95; 99) Horsens ( 47; 65) 90 ( 83; 95) Randers ( 58; 72) 99 ( 97;100) Silkeborg ( 72; 98) 98 ( 87;100) Viborg ( 80; 92) 96 ( 92; 98) Nordjylland ( 60; 68) 95 ( 92; 96) Aalborg, DR med. Center ( 54; 75) 91 ( 82; 96) Aalborg, neurokir ( 1; 81) 33 ( 4; 78) Aalborg, neurol ( 60; 74) 96 ( 92; 98) Farsø Frederikshavn ( 23; 77) 100 ( 78;100) Hjørring ( 56; 71) 95 ( 90; 98) Hobro ( 55; 76) 99 ( 94;100) Thy-Mors ( 49; 70) 94 ( 87; 98) Sjælland ( 72; 77) 97 ( 96; 98) Holbæk ( 73; 81) 95 ( 92; 97) Nyk. F. geriatrisk ( 51; 71) 97 ( 92; 99) Nyk. F., akut afd ( 69; 97) 100 ( 86;100) Næstved, neurol ( 71; 84) 100 ( 97;100) Roskilde ( 67; 77) 98 ( 96; 99) Syddanmark ( 73; 78) 97 ( 96; 98) Kolding ( 63;100) 89 ( 52;100)

61 Standard 80% Antal patientforløb Antal med tidlig mobilisering (senest 1. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (95% CI) (senest 1. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (under indlæggelse) OUH ( 89; 95) 99 ( 97;100) Svendborg ( 52; 65) 97 ( 94; 99) Sydvestjysk ( 32; 50) 87 ( 81; 92) Sønderborg ( 74; 85) 96 ( 93; 98) Vejle ( 75; 85) 100 ( 98;100) Ikke relevant Tidlig mobilisering Antal % Landsresultat Hovedstaden sresultat Rigshospitalet Bispebjerg Amager Frederiksberg 9 5 Glostrup Herlev Nordsjælland Bornholm Sjælland sresultat Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde Syddanmark sresultat OUH Svendborg Sønderborg Sydvestjysk Kolding Vejle 31 9 Midtjylland sresultat Horsens Aarhus, med. M 1 20 Aarhus, Neurok. NK Aarhus, Neurol. F Holstebro Silkeborg

62 Tidlig mobilisering Nordjylland Ikke relevant Antal % Randers Viborg sresultat Thy-Mors Aalborg, neurol Aalborg, neurokir Aalborg, DR med. center 10 9 Hjørring Frederikshavn 2 10 Hobro

63 Indikator 8: Andel af patienter der får foretaget vurdering af ernæringsrisiko I alt fik 85% af patienterne foretaget vurdering af deres ernæringsrisiko indenfor de første 2 indlæggelsesdøgn, hvilket var en markant fremgang på 6 procentpoint i forhold til Alle regioner med undtagelse af Sjælland fortsatte den positive udvikling, som også blev observeret i Indikatorværdien var fortsat under den fastlagte standard på både lands- og regionalt plan, men det bemærkes dog at 4 ud af 5 regioner har en indikatorværdi >80% samt at flere indberettende enheder lever op til standarden. I løbet af hele indlæggelsesforløbet fik 97% af patienterne foretaget vurderingen. Det kan konkluderes, at vurdering af ernæringsrisiko fortsat ikke gennemføres i et fuldt tilfredsstillende omfang hos patienter med apopleksi til trods for, at indikatoren har været monitoreret siden Der har dog overordnet set været en betydelig fremgang vedr. denne indikator i den periode, hvor monitoreringen har stået på, hvilket kan tages som udtryk for, at det via en målrettet indsats faktisk er muligt at gennemføre en vurdering tidligt i forløbet på en stor del af patienterne. Der bør på lokalt ledelsesniveau tages konkrete skrid til at ændre holdninger og arbejdstilrettelæggelse på de enheder, som endnu ikke opfylder standarden således, at en højere andel af patienterne vurderes tidligt i indlæggelsesforløbet. Der foreligger omfattende evidens for, at underernæring er hyppig blandt patienter med apopleksi, og underernæringen er associeret med en dårligere prognose. Det er derfor væsentligt, at patienter i risiko for underernæring identificeres hurtigst muligt, og at der lægges en individuel ernæringsplan. Vurdering af ernæringsrisiko indgår også som element i Den Danske Kvalitetsmodel, hvilket afspejler, at vurderingen generelt er af stor vigtighed uanset diagnose og indlæggelsessted, og det bør sikres, at den gennemføres tidligt i forløbet hos alle relevante patienter. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling En vedvarende manglende opfyldelse af indikatoren er uacceptabel, idet afklaringen af patienternes ernæringsmæssige behov er en essentiel kliniske kerneydelse. Det anbefales, at alle regioner som led i den lokale audit er opmærksom på årsagerne samt iværksætter konkrete tiltag, der kan ændre praksis og fastholde effektive arbejdsgange. Der bør i dette arbejde trækkes på erfaringer fra enheder, som opfylder eller er tæt på at opfylde standarden. 59

64 Standard 90% Antal patientforløb Antal med vurderet ernæringsrisiko (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (under indlæggelse) Andel 2010 Andel 2009 Landsresultat ( 84; 85) 97 ( 96; 97) 79 ( 78; 80) 69 ( 68; 70) Hovedstaden ( 81; 84) 95 ( 94; 96) 72 ( 70; 74) 61 ( 59; 63) Amager ( 81; 93) 91 ( 85; 95) 59 ( 50; 66) 51 ( 43; 60) Bispebjerg ( 70; 79) 96 ( 94; 98) 62 ( 56; 67) 52 ( 45; 58) Bornholm ( 75; 91) 99 ( 93;100) 83 ( 72; 91) 73 ( 64; 80) Frederiksberg ( 72; 85) 100 ( 98;100) 61 ( 54; 69) 31 ( 25; 38) Glostrup ( 87; 91) 99 ( 98;100) 85 ( 82; 88) 78 ( 75; 82) Herlev ( 77; 86) 93 ( 89; 95) 61 ( 56; 65) 51 ( 46; 56) Nordsjælland ( 73; 80) 86 ( 83; 89) 72 ( 69; 76) 65 ( 61; 68) Rigshospitalet ( 81;100) 100 ( 81;100) 90 ( 81; 95) 51 ( 40; 61) Midtjylland ( 87; 89) 98 ( 97; 98) 82 ( 80; 84) 74 ( 72; 76) Aarhus, Neurok. NK ( 27; 79) 87 ( 60; 98) 33 ( 4; 78) 11 ( 0; 48) Aarhus, Neurol. F ( 88; 92) 96 ( 94; 97) 90 ( 87; 92) 88 ( 85; 90) Aarhus, med. M ( 3;100) 100 ( 3;100) 64 ( 41; 83) 76 ( 53; 92) Holstebro ( 79; 86) 97 ( 95; 98) 81 ( 78; 84) 74 ( 69; 78) Horsens ( 77; 88) 98 ( 95; 99) 68 ( 61; 74) 64 ( 57; 70) Randers ( 85; 92) 100 ( 98;100) 74 ( 68; 79) 39 ( 32; 46) Silkeborg ( 76; 97) 97 ( 87;100) 78 ( 68; 86) 81 ( 74; 87) Viborg ( 94; 98) 100 ( 99;100) 91 ( 87; 95) 76 ( 71; 81) Nordjylland ( 72; 77) 97 ( 95; 98) 70 ( 67; 72) 62 ( 59; 65) Aalborg, DR med. center ( 63; 82) 93 ( 86; 97) 54 ( 44; 63) 46 ( 37; 56) Aalborg, neurokir ( 19; 81) 70 ( 35; 93) 33 ( 13; 59) 15 ( 3; 38) Aalborg, neurol ( 78; 86) 99 ( 97;100) 90 ( 86; 93) 83 ( 78; 87) Farsø ( 0; 98) 0 ( 0; 98) 22 ( 3; 60) 61 ( 42; 77) Frederikshavn ( 69; 97) 100 ( 86;100) 82 ( 72; 90) 65 ( 54; 76) Hjørring ( 81; 90) 97 ( 94; 99) 83 ( 78; 88) 76 ( 69; 82) Hobro ( 49; 67) 98 ( 94;100) 72 ( 64; 79) 71 ( 60; 80) Thy-Mors ( 42; 60) 93 ( 87; 97) 16 ( 11; 23) 21 ( 15; 28) Sjælland ( 85; 88) 99 ( 98; 99) 88 ( 86; 89) 77 ( 75; 79) Holbæk ( 94; 97) 100 ( 99;100) 97 ( 96; 99) 96 ( 94; 97) Nyk. F. geriatrisk ( 61; 74) 100 ( 98;100) 74 ( 68; 80) 49 ( 42; 56) Nyk. F., akut afd ( 66; 93) 83 ( 66; 93) 98 ( 91;100) 66 ( 47; 81) Næstved, neurol ( 68; 79) 100 ( 98;100) 59 ( 52; 65) 54 ( 48; 60) Roskilde ( 87; 92) 98 ( 97; 99) 91 ( 89; 94) 76 ( 72; 80) Syddanmark ( 85; 88) 96 ( 96; 97) 82 ( 81; 84) 69 ( 67; 71) Kolding ( 33; 82) 94 ( 71;100) 60 ( 45; 74) 55 ( 48; 63) OUH ( 89; 93) 96 ( 94; 97) 91 ( 89; 93) 80 ( 77; 83) 60

65 Standard 90% Antal patientforløb Antal med vurderet ernæringsrisiko (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (under indlæggelse) Andel 2010 Andel 2009 Svendborg ( 78; 85) 94 ( 91; 96) 82 ( 78; 86) 68 ( 63; 73) Sydvestjysk ( 51; 65) 91 ( 86; 94) 51 ( 46; 57) 42 ( 36; 47) Sønderborg ( 85; 92) 99 ( 98;100) 85 ( 81; 88) 68 ( 64; 72) Vejle ( 94; 98) 100 ( 99;100) 96 ( 93; 97) 92 ( 87; 95) 61

66 Indikator 9: Andel af patienter der får foretaget indirekte synketest Med virkning fra 1. maj 2011 blev monitoreringen af dysfagiscreening omlagt således, at der nu anvendes 2 indikatorer vedrørende brugen af henholdsvis indirekte og direkte synketest. Førstnævnte omfatter en dokumenteret faglig vurdering af patientens vågenhed, evne til at hoste og synke umiddelbart efter indlæggelse og før patienten er tilbudt mad og drikke. Sidstnævnte omfatter gennemførsel af en vandtest med og uden fortykkelsesmiddel samt fast føde. I alt fik 81% af patienterne foretaget en indirekte vandtest på indlæggelsesdagen. I de enkelte regioner varierede indikatorværdien fra 71-83%. Standarden på 80% var således opfyldt på landsplan og i 4 ud af 5 regioner. I løbet af hele indlæggelsesforløbet fik 98% af patienterne foretaget vurderingen. Det kan konkluderes, at indirekte vandtest på landsplan og i de fleste regioner anvendes i tilfredsstillende omfang. Der er dog en betydelig intraregional variation mellem de dataindberettende enheder. Afdækning af patienternes eventuelle problemer med at synke væske og mad er afgørende i forhold til at sikre patienterne en tilstrækkelig ernæring og undgå alvorlige komplikationer i forbindelse med fejlsynkning herunder pneumoni. Gennemførelse af en indirekte vandtest er en simpel klinisk procedure, som bør ske hurtigst muligt i forbindelse med indlæggelse. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling Det anbefales, at regionerne iværksætter konkrete tiltag, der kan sikre, at alle relevante patienter indlægges direkte på et apopleksiafsnit samt at det prioriteres, at der gennemføres en indirekte synketest umiddelbart efter indlæggelse, idet identifikation og håndtering af dysfagiproblemer er en kerneydelse i håndteringen af patienter med apopleksi. Dette kan med fordel ske ved hjælp af erfaringer fra enheder, som har dokumenteret at være i stand til at gennemføre en hurtig vurdering hos en høj andel af patienterne. 62

67 Standard 80% Antal patientforløb Antal med indirekte synketest (senest 1. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (95% CI) (senest 1. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (under indlæggelse) Landsresultat ( 80; 82) 98 ( 98; 98) Hovedstaden ( 79; 83) 99 ( 99;100) Amager ( 58; 78) 94 ( 87; 98) Bispebjerg ( 69; 80) 99 ( 97;100) Bornholm ( 62; 89) 100 ( 92;100) Frederiksberg ( 52; 73) 100 ( 96;100) Glostrup ( 74; 82) 99 ( 98;100) Herlev ( 82; 90) 100 ( 98;100) Nordsjælland ( 88; 94) 100 ( 98;100) Rigshospitalet ( 35; 90) 100 ( 74;100) Midtjylland ( 81; 85) 96 ( 95; 97) Aarhus, Neurok. NK ( 5; 85) 60 ( 15; 95) Aarhus, Neurol. F ( 84; 91) 96 ( 93; 97) Aarhus, med. M Holstebro ( 77; 86) 98 ( 96; 99) Horsens ( 57; 74) 91 ( 84; 95) Randers ( 69; 82) 98 ( 96;100) Silkeborg ( 63; 94) 89 ( 72; 98) Viborg ( 87; 95) 100 ( 97;100) Nordjylland ( 68; 75) 96 ( 94; 97) Aalborg, DR med. center ( 61; 82) 93 ( 85; 97) Aalborg, neurokir ( 0; 60) 25 ( 1; 81) Aalborg, neurol ( 67; 79) 100 ( 98;100) Farsø Frederikshavn ( 35; 87) 100 ( 77;100) Hjørring ( 70; 84) 98 ( 94; 99) Hobro ( 54; 76) 97 ( 90;100) Thy-Mors ( 53; 74) 88 ( 80; 94) Sjælland ( 80; 85) 99 ( 99;100) Holbæk ( 85; 91) 99 ( 98;100) Nyk. F. geriatrisk ( 80; 93) 99 ( 95;100) Nyk. F., akut afd ( 79; 98) 100 ( 92;100) Næstved, neurol ( 62; 77) 100 ( 98;100) Roskilde ( 74; 83) 99 ( 97;100) Syddanmark ( 81; 85) 98 ( 98; 99) Kolding ( 29;100) 100 ( 29;100) OUH ( 94; 98) 100 ( 99;100) 63

68 Standard 80% Antal patientforløb Antal med indirekte synketest (senest 1. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (95% CI) (senest 1. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (under indlæggelse) Svendborg ( 65; 76) 98 ( 96;100) Sydvestjysk ( 42; 60) 88 ( 81; 93) Sønderborg ( 76; 86) 100 ( 98;100) Vejle ( 86; 94) 100 ( 99;100) 64

69 Indikator 10: Andel af patienter der får foretaget direkte synketest I alt fik 77% af patienterne foretaget en direkte synketest på indlæggelsesdagen. I de enkelte regioner varierede indikatorværdien fra 66-81%. Standarden på 80% var således ikke opfyldt på landsplan, men 4 ud af 5 regioner havde indikatorværdier på 70% og i Sjælland og Midtjylland var standarden opfyldt. Der var også for den indikator på tværs af regionerne flere eksempler på dataindberettende enheder, hvor standarden var opfyldt. Dette kan til dels hænge sammen med den omtalte omlægning af registreringen af indikatoren. Der skal derfor udvises nogen varsomhed i den direkte sammenligning med indikatorværdierne fra tidligere år. I nedenstående tabel er indikatoren i år 2009 og 2010 således monitoreret som Vurdering med vandtest. Det kan konkluderes, at anvendelse af direkte synketest endnu ikke anvendes i fuldt tilfredsstillende omfang på landsplan og i flere regioner. Der er dog eksempler på regioner og dataindberettende enheder, som er meget tæt på at opfylde standarden. Afdækning af patienternes eventuelle problemer med at synke væske og mad er afgørende i forhold til at sikre patienterne en tilstrækkelig ernæring og undgå alvorlige komplikationer i forbindelse med fejlsynkning herunder pneumoni. Gennemførelse af en direkte synketest hurtigst muligt i forbindelse med indlæggelse bør derfor prioriteres meget højt lokalt. Det bør i forbindelse med lokal audit overvejes, hvorledes det kan sikres, at der er til stadighed er personale tilstede, som er uddannet i at foretage testen. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling Det anbefales, at regionerne iværksætter konkrete tiltag, der kan ændre praksis, herunder sikrer, at patienterne indlægges direkte på et apopleksiafsnit samt at personalet er uddannet til at gennemføre testen, da identifikation og håndtering af dysfagiproblemer er en kerneydelse i håndteringen af patienter med apopleksi. Dette kan med fordel ske ved hjælp af erfaringer fra enheder, som har dokumenteret at være i stand til at gennemføre en hurtig vurdering hos en høj andel af patienterne. 65

70 Standard 80% Antal patientforløb Antal med direkte synketes (senest 1. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (senest 1. indlæggelsesdøgn) 66 Andel 2011 (under indlæggelse) Andel 2010 Andel 2009 Landsresultat ( 76; 78) 97 ( 97; 98) 73 ( 72; 74) 61 ( 60; 62) Hovedstaden ( 72; 76) 99 ( 98; 99) 62 ( 60; 64) 43 ( 41; 45) Amager ( 44; 64) 92 ( 85; 97) 53 ( 45; 61) 31 ( 24; 39) Bispebjerg ( 66; 76) 99 ( 98;100) 54 ( 48; 60) 37 ( 31; 44) Bornholm ( 69; 91) 100 ( 94;100) 73 ( 61; 82) 42 ( 32; 51) Frederiksberg ( 45; 62) 100 ( 97;100) 47 ( 39; 54) 36 ( 31; 43) Glostrup ( 70; 78) 97 ( 95; 98) 71 ( 67; 74) 53 ( 49; 57) Herlev ( 59; 70) 100 ( 99;100) 34 ( 29; 39) 20 ( 16; 24) Nordsjælland ( 87; 93) 100 ( 99;100) 74 ( 70; 77) 53 ( 49; 56) Rigshospitalet ( 12; 88) 100 ( 54;100) 80 ( 68; 89) 29 ( 17; 44) Midtjylland ( 79; 83) 95 ( 94; 96) 77 ( 75; 79) 71 ( 69; 73) Aarhus, Neurok. NK ( 0; 52) 20 ( 1; 72) 0 ( 0; 60) 0 ( 0; 34) Aarhus, Neurol. F ( 83; 89) 94 ( 92; 96) 85 ( 82; 88) 82 ( 79; 85) Aarhus, med. M ( 0; 98) 100 ( 3;100) 58 ( 37; 78) 58 ( 37; 77) Holstebro ( 78; 86) 98 ( 95; 99) 77 ( 73; 81) 70 ( 66; 74) Horsens ( 58; 74) 88 ( 82; 93) 70 ( 63; 76) 63 ( 57; 69) Randers ( 67; 78) 98 ( 96;100) 64 ( 58; 69) 34 ( 28; 40) Silkeborg ( 52; 84) 86 ( 71; 95) 81 ( 71; 88) 82 ( 75; 88) Viborg ( 84; 94) 98 ( 96;100) 88 ( 82; 92) 85 ( 81; 89) Nordjylland ( 62; 70) 92 ( 90; 94) 62 ( 59; 65) 57 ( 54; 60) Aalborg, DR med. center ( 60; 79) 88 ( 80; 94) 26 ( 18; 34) 25 ( 18; 33) Aalborg, neurokir ( 0; 52) 20 ( 1; 72) 7 ( 0; 32) 0 ( 0; 15) Aalborg, neurol ( 64; 77) 100 ( 98;100) 90 ( 86; 93) 79 ( 74; 83) Farsø ( 6; 48) 20 ( 9; 35) Frederikshavn ( 47; 87) 100 ( 85;100) 70 ( 58; 80) 58 ( 46; 69) Hjørring ( 71; 84) 96 ( 92; 99) 72 ( 65; 78) 80 ( 73; 86) Hobro ( 48; 69) 94 ( 87; 98) 52 ( 44; 60) 42 ( 31; 53) Thy-Mors ( 31; 51) 75 ( 65; 83) 31 ( 23; 41) 44 ( 36; 52) Sjælland ( 79; 83) 99 ( 98;100) 87 ( 86; 89) 75 ( 73; 77) Holbæk ( 82; 88) 99 ( 98;100) 94 ( 92; 96) 86 ( 83; 88) Nyk. F. geriatrisk ( 80; 91) 100 ( 98;100) 81 ( 75; 87) 71 ( 64; 77) Nyk. F., akut afd ( 69; 96) 100 ( 88;100) 88 ( 80; 93) 60 ( 44; 74) Næstved, neurol ( 64; 77) 100 ( 98;100) 77 ( 71; 82) 66 ( 60; 72) Roskilde ( 75; 83) 98 ( 97; 99) 86 ( 83; 89) 68 ( 63; 72) Syddanmark ( 77; 81) 98 ( 97; 99) 75 ( 73; 77) 64 ( 62; 66) Kolding ( 1; 99) 100 ( 16;100) 68 ( 52; 81) 71 ( 63; 78) OUH ( 87; 93) 100 ( 99;100) 82 ( 79; 85) 65 ( 61; 68)

71 Standard 80% Antal patientforløb Antal med direkte synketes (senest 1. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (senest 1. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (under indlæggelse) Andel 2010 Andel 2009 Svendborg ( 65; 76) 99 ( 97;100) 73 ( 68; 78) 50 ( 45; 56) Sydvestjysk ( 38; 55) 82 ( 74; 88) 52 ( 46; 58) 49 ( 43; 55) Sønderborg ( 72; 82) 100 ( 98;100) 73 ( 68; 77) 70 ( 66; 74) Vejle ( 86; 93) 100 ( 99;100) 87 ( 83; 91) 84 ( 77; 89) 67

72 Indikator 11: Andel af patienter der får foretaget ultralydsscanning/ct-angiografi af halskar I alt fik 80% af patienterne foretaget ultralydsundersøgelse/ct-angiografi inden for de første 4 indlæggelsesdøgn, hvilket er en fremgang på 8 procentpoint i forhold til i forhold til 2010 og 28 procentpoint i forhold til Der var fortsat betydelig regional variation (57-89%). Der bemærkes en positiv udvikling i denne indikator i alle regioner. Alle regioner på nær Hovedstaden var dog fortsat statistisk signifikant under den fastsatte standard. I løbet af hele indlæggelsesforløbet fik 96% af alle relevante patienter foretaget vurderingen. Det kan konkluderes, at ultralydsscanning/ct-angiografi endnu ikke på landsplan eller i de fleste regioner opfylder standarden. Standarden er dog opfyldt på en række enheder. Det bør i regionerne overvejes, hvorledes den positive udvikling kan fastholdes og visse steder yderligere styrkes således, at en højere andel af patienterne kan tilbydes ultralydsscanning/ct-angiografi tidligt i indlæggelsesforløbet. Der bør særligt arbejdes med at få afdækket og optimeret interne arbejdsgange, herunder henvisningsveje og mulighed for at få undersøgelsen gennemført. Der er for nylig gennemført en journalaudit i Nordjylland, som påviste en række forskellige årsager til manglende indikatoropfyldelse, inklusiv fejl i dataregistreringen, forsinkede henvisninger og flaskehalsproblematik på afdelingen som står for undersøgelserne. I afdelinger, hvor patienten hurtigt forventes overflyttet til anden afdeling, kan det endvidere forekomme, at man afventer ordination af undersøgelsen, indtil patienten er overflyttet. Der eksisterer solid videnskabelig evidens for, at patienter med apopleksi forårsaget af udtalt stenose i halskarene er i stor risiko for at blive ramt af en ny apopleksi samt at denne risiko kan reduceres betydeligt ved rettidig operation. For at opnå gevinsten ved en operation er det dog en forudsætning, at patienterne meget hurtigt identificeres og opereres, idet risikoen for ny apopleksi er særlig stor i perioden umiddelbart efter den primære apopleksi. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling Det anbefales, at regionerne lokalt diskuterer årsagerne til den manglende standardopfyldelse samt iværksætter tiltag, der kan sikre at patienterne hurtigere tilbydes undersøgelse. Der kan med fordel tages udgangspunkt i de problematikker, som er påvist i den gennemførte journalaudit i Nordjylland. 68

73 Standard 90% Antal patientforløb Antal med ultralydsundersøgelse (senest 4. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (senest 4. indlæggelsesdøgn) 69 Andel 2011 (under indlæggelse) Andel 2010 Andel 2009 Landsresultat ( 79; 81) 97 ( 96; 97) 72 ( 71; 73) 52 ( 51; 53) Hovedstaden ( 88; 90) 98 ( 97; 99) 82 ( 80; 84) 63 ( 61; 65) Amager ( 74; 87) 85 ( 78; 91) 60 ( 52; 68) 13 ( 7; 20) Bispebjerg ( 84; 91) 97 ( 94; 98) 83 ( 78; 87) 77 ( 71; 82) Bornholm ( 47; 76) 96 ( 86; 99) 33 ( 20; 49) 34 ( 23; 47) Frederiksberg ( 92;100) 100 ( 96;100) 86 ( 79; 92) 58 ( 49; 67) Glostrup ( 92; 95) 100 ( 99;100) 89 ( 87; 92) 76 ( 71; 79) Herlev ( 85; 92) 100 ( 98;100) 83 ( 79; 87) 49 ( 43; 54) Nordsjælland ( 84; 91) 100 ( 98;100) 82 ( 78; 85) 70 ( 66; 73) Rigshospitalet ( 62; 97) 90 ( 68; 99) 76 ( 64; 85) 47 ( 35; 60) Midtjylland ( 77; 82) 99 ( 98; 99) 72 ( 70; 75) 69 ( 66; 71) Aarhus, Neurok. NK ( 4; 71) 29 ( 4; 71) 20 ( 3; 56) 0 ( 0; 31) Aarhus, Neurol. F ( 85; 90) 99 ( 98;100) 86 ( 82; 89) 83 ( 79; 87) Aarhus, med. M ( 3;100) 100 ( 3;100) 71 ( 29; 96) 56 ( 21; 86) Holstebro ( 59; 70) 98 ( 96; 99) 63 ( 57; 69) 54 ( 47; 61) Horsens ( 45; 65) 98 ( 93;100) 64 ( 56; 73) 65 ( 57; 73) Randers ( 73; 84) 100 ( 98;100) 51 ( 43; 59) 46 ( 37; 54) Silkeborg ( 86;100) 100 ( 91;100) 70 ( 57; 80) 70 ( 62; 78) Viborg ( 84; 93) 100 ( 98;100) 84 ( 78; 89) 78 ( 72; 83) Nordjylland ( 53; 61) 87 ( 84; 90) 49 ( 45; 53) 43 ( 39; 46) Aalborg, DR med. center ( 28; 52) 77 ( 66; 87) 31 ( 22; 42) 25 ( 18; 34) Aalborg, neurokir ( 0; 20) 0 ( 0; 20) 0 ( 0; 19) 0 ( 0; 14) Aalborg, neurol ( 67; 78) 94 ( 90; 97) 86 ( 80; 90) 82 ( 76; 87) Farsø ( 0; 98) 0 ( 0; 98) 0 ( 0; 17) 2 ( 0; 12) Frederikshavn ( 33; 82) 100 ( 80;100) 40 ( 26; 54) 42 ( 28; 57) Hjørring ( 67; 81) 91 ( 85; 95) 51 ( 43; 59) 41 ( 32; 50) Hobro ( 20; 39) 80 ( 70; 88) 34 ( 24; 45) 30 ( 15; 49) Thy-Mors ( 18; 39) 90 ( 81; 96) 8 ( 3; 17) 14 ( 8; 24) Sjælland ( 73; 78) 99 ( 98; 99) 66 ( 63; 68) 25 ( 23; 28) Holbæk ( 77; 84) 98 ( 96; 99) 50 ( 45; 55) 13 ( 11; 17) Nyk. F. geriatrisk ( 61; 78) 100 ( 97;100) 65 ( 57; 73) 26 ( 20; 34) Nyk. F., akut afd ( 74; 92) 100 ( 94;100) 71 ( 61; 80) 54 ( 39; 68) Næstved, neurol ( 33; 48) 100 ( 98;100) 42 ( 35; 50) 17 ( 13; 22) Roskilde ( 81; 88) 100 ( 98;100) 88 ( 84; 91) 44 ( 39; 50) Syddanmark ( 77; 81) 94 ( 93; 95) 74 ( 71; 76) 51 ( 48; 53) Kolding ( 15; 95) 100 ( 48;100) 68 ( 46; 85) 67 ( 57; 76) OUH ( 87; 93) 99 ( 97;100) 84 ( 79; 88) 56 ( 51; 61)

74 Standard 90% Antal patientforløb Antal med ultralydsundersøgelse (senest 4. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (senest 4. indlæggelsesdøgn) Andel 2011 (under indlæggelse) Andel 2010 Andel 2009 Svendborg ( 69; 80) 95 ( 91; 97) 60 ( 53; 66) 25 ( 20; 31) Sydvestjysk ( 63; 74) 88 ( 84; 92) 64 ( 59; 69) 42 ( 36; 48) Sønderborg ( 53; 66) 87 ( 82; 91) 65 ( 57; 71) 43 ( 36; 49) Vejle ( 92; 97) 100 ( 98;100) 91 ( 87; 94) 91 ( 85; 95) 70

75 Indikator 12: Andel af patienter der venter 14 dage på karotisendarterektomi I alt fik 49% af patienterne henvist til karotisendarterektomi foretaget operationen inden for 14 dage efter indlæggelse med apopleksi. Dette er en fremgang på 2 procentpoint i forhold til 2010, men stadig betydeligt under den fastsatte standard på 90%. Der var meget betydelig inter- og intraregional variation vedrørende denne indikator. På regionalt plan varierede indikatorværdien fra 27% ( Nordjylland) til 76% ( Hovedstaden). På afdelingsniveau varierede andelen af patienter med kort ventetid fra 0-100%. Det skal bemærkes, at indikatoren omfatter et langt mindre antal patienter end de øvrige indikatorer og den statistiske præcision som følge heraf, særligt på afdelingsniveau, i flere tilfælde er begrænset. I beregningen af alle karotisendartektomioperationer foretaget i 2011 og indberettet til Landspatientregisteret jævnfør retningslinjer fra Karbase ved udgangen af januar 2012, som er den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for karkirurgi. Der vil være tilfælde af patienter med større apopleksier eller med konkurrerende sygdomme som kræver behandling, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at opererer indenfor 14 dage. Der er dog tale om få patienter. I 2011 var der også betydelig interregional variation selv når analyserne blev afgrænset til patienterne med mindre apopleksier, hvor det som oftest vil være muligt at handle hurtigt. Styregruppen finder derfor ikke grundlag for at ændre den nuværende standard på 90%. Det kan konkluderes, at ventetid til karotisendarterektomi endnu ikke på landsplan eller regionalt opfylder standarden. Standarden er dog opfyldt på en række enheder. Der bør i regionerne foretages konkrete tiltag til at sikre, at de relevante patienter uden unødig forsinkelse får gennemført karotisendarterektomi. Effekten af operation aftager markant jo længere tid der går efter en apopleksiperiode. Der kan være eksempler på patienter, som ikke er operable i den tidlige fase efter apopleksi, men dette kan ikke alene forklare den meget betydelige variation mellem regioner og enkelt afdelinger i andelen af patienter som tilbydes hurtig operation. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling Det anbefales, at regionerne som led i den lokale audit nøje diskuterer årsagerne til den betydelige variation og manglende standardopfyldelse samt iværksætter tiltag, der kan sikre at relevante patienter hurtigere bliver opereret. 71

76 Standard 90% Antal patientforløb Antal med karotisendarterektomi (senest 14 dage efter indlæggelse)) 72 Andel 2011 Andel 2010 Andel 2009 Landsresultat ( 41; 56) 47 ( 40; 54) 39 ( 32; 46) Hovedstaden ( 60; 89) 94 ( 83; 99) 72 ( 56; 85) Amager ( 3;100).. Bispebjerg ( 54;100) 100 ( 40;100) 67 ( 9; 99) Bornholm ( 0; 71) Frederiksberg ( 0; 98) Glostrup ( 48; 98) 89 ( 67; 99) 70 ( 35; 93) Herlev ( 4; 78) 89 ( 52;100) 50 ( 12; 88) Nordsjælland ( 55; 98) 100 ( 77;100) 100 ( 81;100) Rigshospitalet ( 0; 98) 100 ( 16;100) 50 ( 1; 99) Midtjylland ( 41; 73) 60 ( 45; 74) 46 ( 34; 59) Aarhus, Neurok. NK Aarhus, Neurol. F ( 62;100) 83 ( 59; 96) 89 ( 67; 99) Aarhus, med. M Holstebro ( 0; 45) 50 ( 12; 88) 17 ( 2; 48) Horsens ( 0; 98) 40 ( 5; 85) 13 ( 0; 53) Randers ( 1; 91) 33 ( 4; 78) 25 ( 1; 81) Silkeborg ( 9; 99) 67 ( 9; 99) 47 ( 21; 73) Viborg ( 39; 94) 50 ( 21; 79) 33 ( 7; 70) Nordjylland ( 11; 50) 19 ( 7; 36) 20 ( 8; 39) Aalborg, DR med. center ( 0; 71) 25 ( 1; 81) 25 ( 1; 81) Aalborg, neurokir Aalborg, neurol ( 14; 79) 30 ( 7; 65) 36 ( 13; 65) Farsø ( 0; 98) Frederikshavn ( 1; 91) 0 ( 0; 71) Hjørring ( 0; 60) 0 ( 0; 46) 0 ( 0; 71) Hobro ( 7; 93) 20 ( 1; 72) 0 ( 0; 71) Thy-Mors ( 0; 84) 0 ( 0; 60) 0 ( 0; 84) Sjælland ( 14; 48) 24 ( 9; 45) 31 ( 9; 61) Holbæk ( 19; 81) 0 ( 0; 52) 0 ( 0; 71) Nyk. F. geriatrisk ( 0; 84) 50 ( 1; 99) 0 ( 0; 84) Nyk. F., akut afd ( 0; 98) 0 ( 0; 84) 100 ( 3;100) Næstved, neurol ( 0; 52) 0 ( 0; 60) 0 ( 0; 84) Roskilde ( 9; 61) 42 ( 15; 72) 60 ( 15; 95) Syddanmark ( 28; 58) 18 ( 8; 31) 12 ( 5; 25) Kolding ( 3;100) 67 ( 9; 99) 14 ( 0; 58)

77 Standard 90% Antal patientforløb Antal med karotisendarterektomi (senest 14 dage efter indlæggelse)) Andel 2011 Andel 2010 Andel 2009 OUH ( 29; 71) 27 ( 8; 55) 10 ( 0; 45) Svendborg ( 0; 84) 17 ( 0; 64) 0 ( 0; 41) Sydvestjysk ( 4; 71) 10 ( 0; 45) 0 ( 0; 52) Sønderborg ( 7; 93) 0 ( 0; 60) 0 ( 0; 26) Vejle ( 4; 71) 8 ( 0; 36) 50 ( 16; 84) 73

78 Indikator 13a+b: Andel af patienter der indlægges inden for henholdsvis 3 og 4,5 timer efter symptomdebut I alt blev 43% og 54% af patienterne indlagt inden for henholdsvis 3 og 4,5 timer efter symptomdebut. Andelen har ikke flyttet sig systematisk igennem flere år og udviste kun moderat interregional variation. Både på landsplan og regionalt var andelen af patienter, som blev indlagt hurtigt, tilsyneladende over den fastsatte standard på 30%. Indikatoren afspejler en kombination af hastigheden, hvormed patienter og pårørende alarmerer sundhedsvæsenet, samt det samlede sundhedsvæsens evne til at reagere adækvat. Sundhedsvæsenet omfatter i denne sammenhæng både det præhospitale beredskab (inkl. for en del patienter egen læge) samt hospitalerne. Det giver derfor kun begrænset mening at opgøre denne indikator på afdelingsniveau, hvorfor den som den eneste i rapporten er præsenteret på regionsniveau. De aktuelle indikatorværdier er dog vanskelige at fortolke, idet det ikke var muligt at bestemme tidsrummet fra debut til indlæggelse på mere end ca. hver anden patient på landplan. Dette skyldes manglende angivelse af klokkeslæt for symptomdebut. Se venligst afsnit vedr. datagrundlag for en nærmere beskrivelse af dataregistreringen af denne variabel på lands-, regions- og afdelingsniveau. Tidsrummet fra symptomdebut til indlæggelse er af stor betydning eftersom trombolysebehandling kun kan tilbydes patienter, hvor behandlingen kan iværksættes indenfor maksimalt 4,5 time efter symptomdebut. Det gælder således fortsat, at sen ankomst til sygehus er en meget vigtig begrænsende faktor i forhold til at kunne tilbyde trombolysebehandling til et større antal patienter. Det anbefales, at der tages konkrete initiativer til at få forbedret registreringspraksis vedrørende tidspunkt for symptomdebut, idet informationen er meget vigtig i forhold til at kunne monitorere og optimere implementeringen af trombolysebehandling. Det skal understreges, at såfremt det præcise tidspunkt for symptomdebut ikke kendes, kan der anvendes et skøn. I tilfælde, hvor apopleksien er opstået om natten, men først erkendt om morgenen, anvendes sidste tidspunkt, hvor patienten med sikkerhed ikke havde udviklet apopleksi. Det kan konkluderes, at det ikke aktuelt er muligt at udtale sig konklusivt om andelen af patienter, som indlægges hurtigt efter symptomdebut. Det bør i regionerne foretages konkrete tiltag til dels at sikre en komplet dataregistrering og dels til at sikre, at patienter med symptomer på apopleksi indlægges akut og uden forsinkelse på et specialiseret apopleksiafsnit. Det besluttes at fastholde indikatoren. Standarden for 3 timer fastholdes på 30%. Standarden for 4,5 time ændres til 40%. Anbefaling Det anbefales, at regionerne nøje lokalt diskuterer årsagerne til den mangelfulde registrering af tidspunkt for symptomdebut samt overvejer tiltag der yderligere kan øge andelen af patienter, som indlægges hurtigt. 74

79 Standard 30% Antal patientforløb Antal indlagt indenfor 3 timer Andel 2011 Andel 2010 Andel 2009 Landsresultat ( 42; 45) 46 ( 45; 48) 43 ( 41; 44) Hovedstaden ( 46; 52) 46 ( 43; 49) 45 ( 42; 48) Midtjylland ( 43; 48) 52 ( 49; 55) 48 ( 45; 51) Nordjylland ( 42; 50) 40 ( 36; 44) 40 ( 37; 44) Sjælland ( 37; 43) 46 ( 43; 49) 42 ( 38; 45) Syddanmark ( 35; 40) 45 ( 42; 48) 38 ( 35; 40) 75

80 Standard 30% Antal patientforløb Antal indlagt indenfor 4.5 timer Andel 2011 Andel 2010 Andel 2009 Landsresultat ( 53; 56) 59 ( 57; 60) 55 ( 53; 56) Hovedstaden ( 58; 63) 57 ( 55; 60) 57 ( 54; 60) Midtjylland ( 53; 58) 64 ( 61; 67) 60 ( 57; 63) Nordjylland ( 51; 59) 51 ( 47; 55) 50 ( 46; 54) Sjælland ( 47; 53) 59 ( 56; 62) 54 ( 50; 57) Syddanmark ( 48; 53) 60 ( 57; 62) 52 ( 49; 54) 76

81 Indikator 14: Andel af patienter der trombolyseres inden for 1 time I alt blev 61% af de trombolyserede patienter behandlet indenfor 1 time efter indlæggelse. Næsten alle afdelinger lå over den fastsatte standard på 50%. Der var nogen variation afdelingerne i mellem, men det skal tages i betragtning, at enkelte afdelinger kun var repræsenteret ved få patienter, og den statistiske præcision for disse afdelinger var ringe. Den mediane tid til behandling efter indlæggelse var 56 minutter på landsplan og varierede mellem 45 minutter ( Sjælland) og 70 minutter ( Nordjylland). I.v. trombolyse har været et nationalt behandlingstilbud siden 2004, og det tilfredsstillende at bemærke, at behandlingen i 2011 dels har været anvendt til et substantielt antal patienter og dels at behandlingen i Danmark ser ud til med en pæn margin at leve op til ét af de centrale krav vedr. denne form for behandling, nemlig at behandlingen skal kunne leveres hurtigt. Tiden fra indlæggelse til påbegyndelse af trombolysebehandlingen ( door to needle time ) giver en klar afspejling af effektiviteten af det lokale tværfaglige trombolyseberedskab, idet det kræver et meget velorganiseret set-up at kunne gennemføre den nødvendige diagnostiske afklaring indenfor 1 time. Det skal bemærkes, at data vedrørende trombolysebehandling er blevet registreret igennem hele Registreringen af detaljerede data vedr. trombolyse er tidligere sket via den internationale SITS database. Der er derfor sket en betydelig omlægning i registreringspraksis for trombolyseafdelingerne, og det har også været nødvendigt at tilpasse registreringen i løbet af 2011 med henblik på at få datalogistikken til at hænge sammen har været et indkøringsår for registreringen af trombolysedata, hvilket der også er indikationer af i de indberettede data. Enkelte patienter er således ikke blevet indberettet af en trombolyseafdeling, men derimod af den afdeling de efterfølgende er blevet overflyttet til (patienter fra Silkeborg og Hjørring). Endvidere er en del patienter kun blevet delvist indberettet til databasen. Det kan konkluderes, at andelen af trombolyserede patienter som behandles inden for 1 time efter indlæggelse i 2011 tilsyneladende levede op til den fastsatte standard både på landsplan og med en enkelt undtagelse også på afdelingsniveau. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling Det anbefales, at regionerne overvejer yderligere organisatoriske tiltag som kan øge andelen af patienter som behandles hurtigt, herunder at der trækkes på erfaringerne fra de afdelinger som kan fremvise særligt gode resultater. 77

82 Standard 50% Antal patientforløb Antal behandlet med trombolyse indenfor 1 time efter indlæggelse Andel 2011 Landsresultat ( 58; 65) Hovedstaden ( 61; 74) Amager ( 38; 88) Bispebjerg ( 39; 73) Bornholm ( 29; 96) Frederiksberg ( 1; 99) Glostrup ( 52; 76) Herlev ( 49; 87) Nordsjælland ( 64; 88) Rigshospitalet ( 48; 98) Midtjylland ( 52; 64) Aarhus, Neurol. F ( 50; 63) Holstebro ( 51; 82) Nordjylland ( 23; 45) Aalborg, neurol ( 23; 45) Hjørring ( 0; 98) Sjælland ( 71; 85) Roskilde ( 71; 85) Syddanmark ( 38; 59) OUH ( 34; 66) Svendborg ( 20; 67) Sydvestjysk ( 3;100) Sønderborg ( 29; 82) Vejle ( 22; 69) 78

83 Supplerende tabel vedr. tid fra indlæggelse på trombolyseafsnit til trombolysebehandling. Tid til trombolyse (minutter) 25 percentil Median 75 percentil Landsresultat Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Antal sresultat Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet sresultat Aarhus, Neurol. F Holstebro sresultat Aalborg, neurol Hjørring sresultat Roskilde sresultat OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg Vejle

84 80

85 Indikator 15: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi der trombolyseres I alt blev 13% af patienterne med akut iskæmisk apopleksi (inklusiv patienter registreret med uspecifik apopleksi) behandlet med trombolyse. alt varierede andelen mellem 7-19%. Andelen af patienter som trombolyseres er ikke betinget af en række forhold, som de dataindberettende enheder ikke nødvendigvis har indflydelse på. Tiden fra symptomdebut til indlæggelse er en afgørende faktor (se indikator 13), som bl.a. er afhængig af at patienter og pårørende straks søger kontakt med sundhedsvæsenet efter symptomdebut samt at det præhospitale beredskab hurtigt får bragt patienten til en afdeling, som tilbyder trombolysebehandling. Effektiviteten af det hospitale trombolyseberedskab er ligeledes centralt (se indikator 14). Andelen af patienter som trombolyseres er således et kvalitetsmål, som integrerer en række forskellige processer. Det gælder for denne indikator, som for indikator 14, at dataregistreringen i 2011 har været problematisk. Det kan konkluderes, at andelen af patienter med iskæmisk apopleksi, der trombolyseres tilsyneladende levede op til den fastsatte standard både på landsplan og i flere regioner. Andelen af patienter som får trombolysebehandling i Danmark er også i et internationalt perspektiv flot og indikerer at implementeringen af denne behandling som et nationalt behandlingstilbud har været vellykket. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling Det anbefales, at regionerne som led i den lokale audit overvejer yderligere organisatoriske tiltag som kan øge andelen af patienter som kan tilbydes trombolysebehandling. Tiltagene kan med fordel også omfatte det præhospitale beredskab og offentligheden. 81

86 Standard 10% Antal patientforløb 82 Antal med akut iskæmisk apopleksi der trombolyseres Andel 2011 Landsresultat ( 12; 14) Hovedstaden ( 15; 18) Amager ( 13; 33) Bispebjerg ( 80; 98) Bornholm ( 6; 26) Frederiksberg ( 7; 93) Glostrup ( 19; 26) Herlev ( 4; 8) Nordsjælland ( 9; 15) Rigshospitalet ( 25; 57) Midtjylland ( 17; 21) Aarhus, Neurol. F ( 38; 46) Aarhus, Neurok. NK ( 0; 60) Holstebro ( 11; 19) Horsens ( 0; 3) Randers ( 0; 1) Silkeborg ( 0; 15) Viborg ( 0; 3) Nordjylland ( 7; 11) Aalborg, DR med. center ( 0; 6) Aalborg, neurokir ( 0; 98) Aalborg, neurol ( 20; 29) Frederikshavn ( 0; 18) Hobro ( 0; 5) Hjørring ( 0; 2) Thy-Mors ( 0; 3) Sjælland ( 10; 13) Holbæk ( 0; 1) Nyk. F., akut afd ( 0; 6) Nyk. F. geriatrisk ( 0; 2) Næstved, neurol ( 0; 2) Roskilde ( 26; 34) Syddanmark ( 6; 9) Kolding ( 0; 20) OUH ( 9; 15) Svendborg ( 5; 11) Sydvestjysk ( 1; 5) Sønderborg ( 4; 11) Vejle ( 4; 10)

87 83

88 Indikator 16: Andel af patienter der dør inden for 30 dage efter indlæggelse Indikator 17: Andel af patienter der dør inden for 30 dage efter indlæggelse - Iskæmisk + Uspecifik. Indikator 18: Andel af patienter der dør inden for 30 dage efter indlæggelse - Hæmorrhagisk. I alt døde 11% af patienterne inden for 30 dage efter indlæggelse, hvilket er sammenligneligt med tidligere år. Både på lands- og regionalt plan var standarden tilsyneladende opfyldt. I den efterfølgende tabel er den enkelte region sammenlignet med landsresultatet for at give et indtryk af de relative forskelle i mortalitet. Sammenligningerne er præsenteret som odds ratioer (OR). En OR på f.eks. 2,00 angiver således, at mortaliteten i det pågældende region tilsyneladende var dobbelt så høj som i resten af landet. I tabellen er både angivet rå OR, d.v.s. sammenligningen er foretaget uden, at der er taget højde for forskelle i patientsammensætningen, og justeret OR, d.v.s., at der ved sammenligningen er taget højde for en række forskelle i patientsammensætningen, hvorved det sikres, at patientgrundlaget til en vis udstrækning er sammenligneligt mellem de forskellige regioner. Se endvidere Bilag 1 for vejledning i tolkning af resultaterne. Ud fra tabellen ses, at der i lighed med de foregående år tilsyneladende var nogen regional forskel i mortaliteten. De justerede OR værdier varierer mellem 0,64 og 1,47. Variationens størrelse var uændret fra tidligere opgørelsesperioder. Mortaliteten syntes at være statistisk signifikant forhøjet blandt patienter fra Syddanmark. Omvendt var mortaliteten tilsyneladende statistisk signifikant lavere blandt patienter i Sjælland og grænsesignifikant lavere i Midtjylland. Der var tilsyneladende også lokal variation mellem de dataindberettende enheder. Her skiller Rigshospitalet sig ud med en markant højere dødelighed end resten af landet. Dette skyldes dog utvivlsomt at Rigshospitalet varetager en række højtspecialiserede funktioner - herunder modtagelse at patienter til endovaskulær behandling, patienter med malignt mediainfarkt til vurdering med henblik på evt. kraniectomi samt patienter med basilaristrombose.disse patientgrupper har en særdeles dårlig prognose, hvilket det ikke er muligt at korrigere for i de statistiske analyser. Det er derfor forventeligt, at dødeligheden er højere på Rigshospitalet og der er er heller ikke med udgangspunkt i de registrerede procesindikatorer noget grundlag for at tro at behandling og pleje skulle være ringere på Rigshospitalet end på andre enheder. Der er også gennemført en analyse stratificeret på type af apopleksi, d.v.s. hæmorrhagisk/nonhæmorrhagisk. Baggrunden er, at patologien og prognosen er markant forskellig i de to grupper. Analysen viser som ventet en langt højere mortalitet blandt patienter med hæmorrhagi sammenlignet med patienter med iskæmisk eller uspecifik apopleksi (33% versus 9%). Analyserne viser endvidere, at den forøgede mortalitet i Syddanmark både gør sig gældende for patienter med iskæmisk og hæmorrhagisk apopleksi. I rapporten er endvidere inkluderet kontrolkort af CUSUM typen. Disse kort beskriver, hvorledes mortaliteten har udviklet sig i løbet af 2011 i de enkelte regioner. CUSUM kort er særlig velegnet til at monitorere 30 dages mortalitet, idet metoden er tilstrækkelig sensitiv til at fange selv en lille, men vedvarende ændring i dødeligheden i en region eller på en afdeling. Metoden kan endvidere tage højde for forskelle i patientsammensætningen, svarende til de sammen prognostiske faktorer, som der er kontrolleret for i de multivariable analyser. Kurverne skal derfor ses som et supplement og en mere sensitiv måde at identificere udsving i 30 dages mortaliteten på. Se venligst Bilag 1 for en nærmere vejledning i tolkningen af kontrolkort. Nedenfor er optegnet CUSUM kort for 2011 for hver af de fem regioner. Den horisontale linje angiver en 30 dages mortalitet, som er 1,5 gange højere end det samlede landsresultat. Hvis kurven krydser denne linje, er det altså sandsynligt, at mortaliteten i den pågældende region er mere end 50% forøget i forhold til hele landet, selv efter at der er kontrolleret for forskelle i patientsammensætningen. Et sådant fund bør udløse en journalaudit. Ingen af regionerne har i 2010 krydset grænsen. 84

89 Oplysningerne vedrørende vitalstatus (død/levende) er indhentet via kobling med CPR-registeret og har derfor stor validitet for de patienter, som er registreret i Dansk Apopleksiregister. Mortaliteten fremstår som i tidligere opgørelser fra Dansk Apopleksiregister relativ lav, når der sammenlignes med historiske internationale og danske opgørelser. Dette kan indikere, at overlevelse for patienter med apopleksi reelt er bedre i dag end i de ældre undersøgelser. Det kan dog også i et vist omfang være udtryk for, at en del patienter med svær apopleksi forsat ikke bliver registreret i NIP- apopleksi. Dette vil betyde, at mortaliteten blandt patienter med apopleksi undervurderes. Hvis der er regionale forskelle i andelen af patienter med dårlig prognose, som ikke er blevet registreret til Dansk Apopleksiregister vil mulighederne for at lave sammenligninger mellem de enkelte regioner også være berørt. Det er dog bemærkelsesværdigt, at mortaliteten stabilt har ligget på det aktuelle niveau i hele den periode Dansk Apopleksiregister har eksisteret. Det besluttes at fastholde indikatorerne og standarderne. Anbefaling Det bør i forbindelse med den lokale audit overvejes, hvorledes det kan sikres, at alle patienter med apopleksi, herunder også patienter med en særlig dårlig prognose registreres i Dansk Apopleksiregister. Der bør endvidere i forbindelse med audit foretages en nærmere vurdering af omfanget og årsagerne til regional og lokal variation i mortaliteten. 85

90 Standard <= 15% Antal patientforløb Antal døde indenfor 30 dage 86 Andel døde indenfor 30 dage, 2011 Andel 2010 Andel 2009 Landsresultat ( 10; 12) 12 ( 11; 12) 11 ( 11; 12) Hovedstaden ( 10; 12) 12 ( 11; 13) 10 ( 9; 12) Amager ( 1; 8) 8 ( 5; 13) 9 ( 5; 15) Bispebjerg ( 10; 16) 18 ( 15; 22) 11 ( 8; 15) Bornholm ( 10; 26) 21 ( 13; 31) 14 ( 8; 21) Frederiksberg ( 6; 15) 8 ( 4; 12) 13 ( 10; 18) Glostrup ( 7; 11) 11 ( 9; 13) 12 ( 10; 14) Herlev ( 9; 14) 11 ( 9; 14) 7 ( 5; 10) Nordsjælland ( 10; 14) 13 ( 10; 15) 9 ( 8; 11) Rigshospitalet ( 25; 56) 9 ( 4; 17) 14 ( 8; 21) Midtjylland ( 10; 12) 11 ( 10; 12) 12 ( 10; 13) Aarhus, Neurok. NK ( 15; 51) 39 ( 20; 61) 48 ( 26; 70) Aarhus, Neurol. F ( 6; 10) 9 ( 7; 11) 9 ( 7; 12) Aarhus, med. M ( 5; 85) 18 ( 6; 37) 17 ( 6; 36) Holstebro ( 9; 14) 10 ( 8; 13) 12 ( 9; 15) Horsens ( 9; 18) 9 ( 6; 14) 14 ( 10; 19) Randers ( 8; 15) 12 ( 9; 16) 10 ( 7; 14) Silkeborg ( 5; 26) 12 ( 6; 20) 14 ( 9; 20) Viborg ( 9; 16) 14 ( 10; 19) 13 ( 9; 17) Nordjylland ( 9; 13) 11 ( 9; 13) 10 ( 8; 12) Aalborg, DR med. center ( 8; 21) 18 ( 13; 25) 12 ( 8; 18) Aalborg, neurokir ( 6; 46) 33 ( 17; 54) 25 ( 11; 43) Aalborg, neurol ( 5; 11) 9 ( 6; 12) 7 ( 5; 11) Farsø ( 0; 98) 19 ( 6; 38) 15 ( 7; 28) Frederikshavn ( 0; 12) 3 ( 1; 10) 8 ( 4; 15) Hjørring ( 11; 19) 10 ( 7; 15) 7 ( 4; 11) Hobro ( 2; 11) 10 ( 5; 15) 8 ( 4; 15) Thy-Mors ( 12; 23) 12 ( 7; 18) 12 ( 8; 17) Sjælland ( 8; 10) 12 ( 11; 13) 10 ( 9; 12) Holbæk ( 6; 11) 12 ( 9; 14) 12 ( 10; 15) Nyk.F ( 5; 11) 12 ( 9; 16) 8 ( 5; 12) Næstved, neurol ( 8; 15) 13 ( 9; 17) 11 ( 8; 15) Roskilde ( 7; 11) 12 ( 9; 14) 9 ( 7; 12) Syddanmark ( 11; 14) 12 ( 10; 13) 13 ( 12; 14) Kolding ( 19; 55) 19 ( 11; 29) 15 ( 11; 20) OUH ( 10; 15) 13 ( 10; 15) 13 ( 11; 16) Svendborg ( 7; 13) 10 ( 7; 13) 12 ( 9; 16)

91 Standard <= 15% Antal patientforløb Antal døde indenfor 30 dage Andel døde indenfor 30 dage, 2011 Andel 2010 Andel 2009 Sydvestjysk ( 10; 16) 10 ( 8; 13) 11 ( 8; 14) Sønderborg ( 10; 17) 15 ( 12; 19) 16 ( 13; 19) Vejle ( 9; 15) 9 ( 7; 12) 11 ( 7; 16) 87

92 Justeret analyse af 30-dages mortalitet 30-dages mortalitet Antal patientforløb Rå OR Justeret OR * Landsresultat varierende Hovedstaden ( 0.97; 1.09) 1.11 ( 0.95; 1.30) Amager ( 0.22; 0.46) 0.23 ( 0.10; 0.55) Bispebjerg ( 1.09; 1.38) 0.79 ( 0.58; 1.08) Bornholm ( 1.25; 2.06) 1.73 ( 0.88; 3.42) Frederiksberg ( 0.70; 1.10) 0.89 ( 0.51; 1.56) Glostrup ( 0.70; 0.87) 1.03 ( 0.77; 1.37) Herlev ( 0.93; 1.16) 1.10 ( 0.82; 1.48) Nordsjælland ( 0.98; 1.21) 1.59 ( 1.19; 2.11) Rigshospitalet ( 4.07; 7.06) 6.95 ( 3.28; 14.6) Midtjylland ( 0.91; 1.04) 0.81 ( 0.68; 0.96) Aarhus, med. M ( 2.44; 12.1) 1.07 ( 0.13; 8.48) Aarhus, Neurol. F ( 0.60; 0.76) 0.71 ( 0.51; 0.97) Aarhus, Neurok. NK ( 2.58; 5.22) 2.04 ( 0.82; 5.07) Holstebro ( 0.90; 1.15) 1.23 ( 0.89; 1.70) Horsens ( 1.04; 1.47) 0.60 ( 0.39; 0.94) Randers ( 0.90; 1.21) 0.75 ( 0.50; 1.13) Silkeborg ( 0.80; 1.74) 0.55 ( 0.20; 1.49) Viborg ( 0.93; 1.27) 0.86 ( 0.57; 1.31) Nordjylland ( 0.92; 1.10) 1.08 ( 0.85; 1.36) Aalborg, DR med. center ( 1.00; 1.59) 0.94 ( 0.50; 1.75) Aalborg, neurokir ( 1.32; 3.55) 0.36 ( 0.10; 1.25) Aalborg, neurol ( 0.53; 0.76) 0.82 ( 0.52; 1.28) Farsø 1.. Frederikshavn 29.. Hobro ( 0.35; 0.67) 0.64 ( 0.28; 1.49) Hjørring ( 1.18; 1.60) 1.43 ( 0.93; 2.18) Thy-Mors ( 1.38; 1.99) 2.35 ( 1.39; 3.98) Sjælland ( 0.70; 0.81) 0.63 ( 0.51; 0.77) Holbæk ( 0.64; 0.82) 1.56 ( 1.11; 2.19) Nyk.F ( 0.55; 0.81) 0.63 ( 0.39; 1.02) Næstved, neurol ( 0.86; 1.17) 1.42 ( 0.91; 2.22) Roskilde ( 0.69; 0.88) 0.30 ( 0.22; 0.41) Syddanmark ( 1.13; 1.27) 1.48 ( 1.25; 1.75) Kolding ( 3.23; 6.25) 2.61 ( 1.05; 6.45) OUH ( 1.06; 1.30) 1.46 ( 1.10; 1.94) Svendborg ( 0.74; 0.99) 0.67 ( 0.46; 0.97) Sydvestjysk ( 1.04; 1.36) 1.42 ( 1.00; 2.04) Sønderborg ( 1.13; 1.47) 2.32 ( 1.60; 3.37) 88

93 30-dages mortalitet Antal patientforløb Rå OR Justeret OR * Vejle ( 0.99; 1.28) 1.42 ( 1.00; 2.01) *I analyserne er der kontrolleret for alder, køn, civilstand, tidligere apopleksi, hypertension, diabetes, atrieflimren, rygning, alkoholindtag, Scandinavian Stroke Scale score og type af apopleksi. Indikator 17: Andel af patienter der dør inden for 30 dage efter indlæggelse - Iskæmisk + Uspecifik. Standard <= 12 Antal patientforløb Antal døde indenfor 30 dage med diagnose I63 eller I64 89 Andel døde indenfor 30 dage, 2011 Andel 2010 Andel 2009 Landsresultat ( 8; 9) 9 ( 8; 9) 8 ( 8; 9) Hovedstaden ( 8; 10) 9 ( 8; 10) 8 ( 7; 9) Amager ( 2; 9) 7 ( 4; 12) 7 ( 4; 13) Bispebjerg ( 7; 12) 13 ( 10; 17) 9 ( 6; 13) Bornholm ( 5; 20) 12 ( 5; 22) 10 ( 5; 17) Frederiksberg ( 5; 15) 7 ( 4; 12) 12 ( 9; 17) Glostrup ( 5; 9) 7 ( 6; 10) 9 ( 7; 11) Herlev ( 7; 12) 10 ( 8; 13) 6 ( 4; 8) Nordsjælland ( 8; 13) 9 ( 7; 11) 7 ( 6; 9) Rigshospitalet ( 21; 53) 6 ( 2; 13) 12 ( 7; 20) Midtjylland ( 7; 10) 8 ( 7; 9) 9 ( 8; 10) Aarhus, Neurok. NK ( 1; 91) 0 ( 0; 60) 0 ( 0; 84) Aarhus, Neurol. F ( 4; 8) 6 ( 4; 9) 8 ( 5; 10) Aarhus, med. M ( 1; 99) 17 ( 5; 37) 18 ( 5; 40) Holstebro ( 6; 12) 8 ( 6; 11) 10 ( 7; 13) Horsens ( 7; 16) 7 ( 4; 11) 10 ( 6; 14) Randers ( 6; 12) 9 ( 6; 13) 7 ( 5; 11) Silkeborg ( 2; 20) 9 ( 4; 18) 11 ( 7; 17) Viborg ( 7; 14) 10 ( 6; 14) 10 ( 6; 14) Nordjylland ( 7; 10) 8 ( 7; 10) 7 ( 5; 8) Aalborg, DR med. center ( 3; 14) 14 ( 9; 21) 6 ( 3; 10) Aalborg, neurokir ( 0; 84) 0 ( 0; 52) 13 ( 0; 53) Aalborg, neurol ( 3; 9) 8 ( 5; 12) 6 ( 4; 10) Farsø ( 0; 98) 15 ( 4; 35) 13 ( 5; 25) Frederikshavn ( 0; 13) 3 ( 0; 9) 7 ( 2; 14) Hjørring ( 8; 16) 7 ( 4; 12) 5 ( 3; 9) Hobro ( 2; 10) 6 ( 2; 11) 5 ( 2; 12) Thy-Mors ( 9; 21) 9 ( 5; 15) 9 ( 5; 14) Sjælland ( 6; 8) 10 ( 8; 11) 8 ( 7; 9) Holbæk ( 5; 9) 10 ( 8; 12) 10 ( 8; 13) Nyk.F ( 4; 11) 10 ( 7; 14) 7 ( 4; 10) Næstved, neurol ( 6; 13) 9 ( 6; 13) 6 ( 4; 10)

94 Standard <= 12 Antal patientforløb Antal døde indenfor 30 dage med diagnose I63 eller I64 Andel døde indenfor 30 dage, 2011 Andel 2010 Andel 2009 Roskilde ( 5; 9) 9 ( 7; 12) 7 ( 5; 9) Syddanmark ( 8; 10) 9 ( 7; 10) 9 ( 8; 10) Kolding ( 11; 52) 10 ( 4; 21) 11 ( 7; 16) OUH ( 6; 10) 8 ( 6; 10) 9 ( 7; 12) Svendborg ( 5; 11) 8 ( 5; 11) 8 ( 5; 12) Sydvestjysk ( 6; 13) 8 ( 6; 11) 8 ( 5; 11) Sønderborg ( 8; 14) 12 ( 9; 16) 10 ( 7; 13) Vejle ( 8; 14) 8 ( 5; 10) 9 ( 5; 13) Justeret analyse af 30 dages mortalitet - Iskæmisk + Uspecifik. 30 dages mortalitet Antal patientforløb Rå OR Justeret OR * Landsresultat varierende Hovedstaden ( 1.02; 1.17) 1.08 ( 0.90; 1.28) Amager ( 0.31; 0.66) 0.28 ( 0.11; 0.66) Bispebjerg ( 0.94; 1.26) 0.69 ( 0.47; 0.99) Bornholm ( 0.93; 1.80) 1.34 ( 0.58; 3.08) Frederiksberg ( 0.88; 1.42) 0.93 ( 0.52; 1.65) Glostrup ( 0.70; 0.90) 0.93 ( 0.68; 1.29) Herlev ( 1.03; 1.32) 1.22 ( 0.88; 1.69) Nordsjælland ( 1.07; 1.36) 1.57 ( 1.14; 2.15) Rigshospitalet ( 4.59; 8.27) 7.69 ( 3.54; 16.7) Midtjylland ( 0.88; 1.04) 0.90 ( 0.73; 1.10) Aarhus, med. M ( 3.14; 37.5) 2.04 ( 0.12; 33.7) Aarhus, Neurol. F ( 0.56; 0.75) 0.72 ( 0.49; 1.04) Aarhus, Neurok. NK ( 1.85; 15.8) 3.73 ( 0.21; 65.5) Holstebro ( 0.91; 1.21) 1.25 ( 0.87; 1.80) Horsens ( 1.05; 1.60) 0.85 ( 0.50; 1.46) Randers ( 0.84; 1.22) 0.73 ( 0.45; 1.17) Silkeborg ( 0.51; 1.48) 0.58 ( 0.16; 2.10) Viborg ( 1.05; 1.49) 1.15 ( 0.73; 1.80) Nordjylland ( 0.86; 1.07) 1.06 ( 0.81; 1.40) Aalborg, DR med. center ( 0.63; 1.22) 0.73 ( 0.32; 1.66) Aalborg, neurokir. 2.. Aalborg, neurol ( 0.50; 0.77) 0.78 ( 0.46; 1.32) Farsø 1.. Frederikshavn 26.. Hobro ( 0.36; 0.76) 0.62 ( 0.24; 1.58) Hjørring ( 1.15; 1.64) 1.39 ( 0.87; 2.22) 90

95 30 dages mortalitet Antal patientforløb Rå OR Justeret OR * Thy-Mors ( 1.46; 2.21) 2.23 ( 1.25; 3.99) Sjælland ( 0.72; 0.86) 0.64 ( 0.51; 0.81) Holbæk ( 0.67; 0.90) 1.57 ( 1.08; 2.27) Nyk.F ( 0.67; 1.00) 0.61 ( 0.37; 1.01) Næstved, neurol ( 0.86; 1.24) 1.41 ( 0.86; 2.33) Roskilde ( 0.62; 0.85) 0.31 ( 0.21; 0.45) Syddanmark ( 1.04; 1.21) 1.40 ( 1.15; 1.70) Kolding ( 2.85; 6.67) 2.06 ( 0.67; 6.28) OUH ( 0.82; 1.07) 1.25 ( 0.89; 1.76) Svendborg ( 0.73; 1.03) 0.69 ( 0.45; 1.07) Sydvestjysk ( 0.93; 1.29) 1.34 ( 0.88; 2.04) Sønderborg ( 1.11; 1.51) 2.42 ( 1.59; 3.69) Vejle ( 1.10; 1.48) 1.48 ( 1.00; 2.17) * I analyserne er der kontrolleret for alder, køn, civilstand, tidligere apopleksi, diabetes, atrieflimren, rygning, alkoholindtag, Scandinavian Stroke Scale score og hypertension. 91

96 92

97 Indikator 18: Andel af patienter der dør inden for 30 dage efter indlæggelse - Hæmorrhagisk Standard <= 40% Antal patientforløb Antal døde indenfor 30 dage med diagnose I61 93 Andel døde indenfor 30 dage, 2011 Andel 2010 Andel 2009 Landsresultat ( 28; 34) 33 ( 31; 36) 33 ( 30; 35) Hovedstaden ( 25; 35) 37 ( 32; 43) 28 ( 24; 33) Amager ( 0; 34) 18 ( 4; 43) 20 ( 7; 41) Bispebjerg ( 30; 56) 48 ( 36; 61) 27 ( 15; 43) Bornholm ( 20; 70) 56 ( 31; 78) 41 ( 18; 67) Frederiksberg ( 2; 45) 13 ( 2; 40) 32 ( 13; 57) Glostrup ( 21; 44) 46 ( 35; 58) 39 ( 29; 50) Herlev ( 15; 32) 21 ( 12; 33) 20 ( 11; 34) Nordsjælland ( 19; 41) 38 ( 29; 49) 23 ( 16; 31) Rigshospitalet ( 19; 99) 33 ( 10; 65) 25 ( 7; 52) Midtjylland ( 22; 32) 30 ( 25; 36) 32 ( 27; 38) Aarhus, Neurok. NK ( 14; 52) 47 ( 24; 71) 53 ( 29; 76) Aarhus, Neurol. F ( 15; 33) 27 ( 17; 39) 21 ( 13; 33) Aarhus, med. M ( 1; 91) 25 ( 1; 81) 14 ( 0; 58) Holstebro ( 21; 44) 23 ( 14; 34) 28 ( 17; 42) Horsens ( 12; 38) 24 ( 11; 41) 47 ( 28; 66) Randers ( 17; 45) 32 ( 18; 48) 29 ( 16; 45) Silkeborg ( 10; 82) 38 ( 9; 76) 50 ( 23; 77) Viborg ( 12; 39) 52 ( 33; 71) 39 ( 23; 58) Nordjylland ( 25; 42) 31 ( 24; 39) 33 ( 25; 41) Aalborg, DR med. center ( 23; 68) 43 ( 23; 66) 50 ( 31; 69) Aalborg, neurokir ( 7; 50) 41 ( 21; 64) 29 ( 13; 51) Aalborg, neurol ( 12; 43) 12 ( 4; 26) 16 ( 5; 34) Farsø ( 3;100) 50 ( 7; 93) Frederikshavn ( 0; 71) 22 ( 3; 60) 20 ( 3; 56) Hjørring ( 27; 67) 42 ( 20; 67) 36 ( 11; 69) Hobro ( 2; 45) 47 ( 21; 73) 33 ( 10; 65) Thy-Mors ( 18; 67) 26 ( 11; 46) 41 ( 18; 67) Sjælland ( 23; 38) 33 ( 27; 40) 33 ( 26; 40) Holbæk ( 16; 43) 31 ( 20; 44) 31 ( 20; 43) Nyk.F ( 4; 48) 32 ( 15; 54) 29 ( 11; 52) Næstved, neurol ( 19; 56) 38 ( 22; 55) 47 ( 31; 62) Roskilde ( 22; 46) 33 ( 22; 45) 27 ( 16; 40) Syddanmark ( 31; 41) 32 ( 27; 37) 38 ( 33; 43) Kolding ( 19; 81) 47 ( 23; 72) 41 ( 25; 59) OUH ( 35; 56) 38 ( 29; 48) 33 ( 25; 41) Svendborg ( 14; 38) 26 ( 14; 42) 39 ( 25; 55) Sydvestjysk ( 24; 50) 22 ( 12; 33) 31 ( 20; 44)

98 Standard <= 40% Antal patientforløb Antal døde indenfor 30 dage med diagnose I61 Andel døde indenfor 30 dage, 2011 Andel 2010 Andel 2009 Sønderborg ( 22; 51) 34 ( 23; 46) 60 ( 47; 72) Vejle ( 16; 42) 31 ( 17; 48) 28 ( 13; 47) 94

99 Justeret analyse af 30 dages mortalitet Hæmorrhagisk 30 dages mortalitet Antal patientforløb Rå OR Justeret OR * Landsresultat varierende Hovedstaden ( 0.83; 1.06) 1.22 ( 0.86; 1.73) Amager 9.. Bispebjerg ( 1.34; 2.14) 1.14 ( 0.59; 2.20) Bornholm ( 1.11; 2.71) 3.44 ( 0.80; 14.7) Frederiksberg ( 0.20; 0.78) 0.65 ( 0.10; 4.24) Glostrup ( 0.80; 1.28) 1.72 ( 0.88; 3.39) Herlev ( 0.50; 0.78) 0.77 ( 0.40; 1.48) Nordsjælland ( 0.70; 1.12) 1.41 ( 0.72; 2.76) Rigshospitalet ( 2.43; 18.4) 6.19 ( 0.35; 10.9) Midtjylland ( 0.67; 0.86) 0.61 ( 0.43; 0.87) Aarhus, med. M ( 0.38; 3.26) 0.52 ( 0.03; 8.57) Aarhus, Neurol. F ( 0.51; 0.81) 0.71 ( 0.38; 1.31) Aarhus, Neurok. NK ( 0.67; 1.43) 1.59 ( 0.57; 4.43) Holstebro ( 0.80; 1.28) 1.58 ( 0.79; 3.14) Horsens ( 0.49; 0.91) 0.30 ( 0.14; 0.65) Randers ( 0.70; 1.25) 0.90 ( 0.40; 2.03) Silkeborg ( 0.85; 3.27) 0.36 ( 0.07; 1.79) Viborg ( 0.48; 0.91) 0.33 ( 0.14; 0.77) Nordjylland ( 0.92; 1.30) 0.97 ( 0.60; 1.55) Aalborg, DR med. center ( 1.23; 2.73) 1.58 ( 0.51; 4.85) Aalborg, neurokir ( 0.41; 1.12) 0.28 ( 0.08; 1.00) Aalborg, neurol ( 0.54; 1.07) 0.82 ( 0.33; 2.02) Farsø 0.. Frederikshavn 3.. Hobro ( 0.20; 0.78) 0.60 ( 0.08; 4.37) Hjørring ( 1.36; 2.74) 1.55 ( 0.58; 4.15) Thy-Mors ( 1.01; 2.42) 1.92 ( 0.52; 7.10) Sjælland ( 0.82; 1.14) 0.65 ( 0.42; 1.02) Holbæk ( 0.63; 1.13) 1.50 ( 0.63; 3.58) Nyk.F ( 0.31; 0.97) 0.84 ( 0.16; 4.33) Næstved, neurol ( 0.87; 1.76) 1.20 ( 0.44; 3.26) Roskilde ( 0.85; 1.38) 0.38 ( 0.21; 0.70) Syddanmark ( 1.18; 1.51) 1.79 ( 1.26; 2.55) Kolding ( 1.28; 3.90) 4.87 ( 0.79; 30.0) OUH ( 1.62; 2.38) 2.15 ( 1.23; 3.78) Svendborg ( 0.55; 0.96) 0.62 ( 0.29; 1.32) Sydvestjysk ( 0.99; 1.65) 1.75 ( 0.84; 3.64) Sønderborg ( 0.93; 1.61) 2.15 ( 0.97; 4.75) 95

100 30 dages mortalitet Antal patientforløb Rå OR Justeret OR * Vejle ( 0.63; 1.10) 1.24 ( 0.57; 2.67) * I analyserne er der kontrolleret for alder, køn, civilstand, tidligere apopleksi, diabetes, atrieflimren, rygning, alkoholindtag, Scandinavian Stroke Scale score og hypertension. 96

101 CUSUM kurver 97

102 98

103 99

104 100

105 101

106 Supplerende analyse Andelen af patienter som får opfyldt alle relevante procesindikatorer I opgørelsen af All or none indikatoren er der fokus på den samlede behandlingspakke, som den enkelte patient modtager. Indikatoren beregnes på følgende vis: Først opgøres procentdelen af relevante indikatorer, som opfyldes for den enkelte patient. Hvis der i et patientforløb f.eks. er givet følgende behandlingspakke: Indlagt på apopleksiafsnit indenfor tidsramme Ikke modtaget trombocythæmmende behandling indenfor tidsramme Antikoagulansbehandling vurderet kontraindiceret. CT/MR scanning gennemført indenfor tidsramme Vurdering ved fysioterapeut gennemført indenfor tidsramme Vurdering ved ergoterapeut gennemført indenfor tidsramme Vurdering af ernæringsrisiko gennemført indenfor tidsramme Vandtest gennemført indenfor tidsramme Ultralydsscanning/CT-angiografi vurderet ikke relevant vil den opgjorte andel af relevante indikatorer opfyldt for dette patientforløb være 86% (6 ud af 7 relevante indikatorer er blevet opfyldt). Herefter beregnes indikatoren som procentdel af patientforløb, der får den komplette behandlingspakke, d.v.s. den procentdel af patientforløbene, som får opfyldt alle relevante procesindikatorer. I forlængelse heraf følger, at patienten i ovenstående eksempel ikke vil have opfyldt indikatoren. I beregningerne inkluderes kun patienter, hvor den relevante behandlingspakke består af mindst 3 indikatorer. En mere omfattende beskrivelse af baggrunden for anvendelsen samt beregningen af All or none indikatoren kan findes på følgende adresse: I 2011 er der tilkommet en række nye procesindikatorer. All or none analysen præsenteres derfor i 2 udgaver: dels på baggrund af de 9 procesindikatorer, som har været i brug i en række år og derfor tillader direkte sammenligning med tidligere år og dels med inklusion af de nye procesindikatorer (i alt 13 procesindikatorer, idet indikator 13a, 14 og 15 ikke medregnes). Denne opgørelse kan give et nemt forståeligt samlet mål for kvaliteten af den sundhedsfaglig indsats og har derfor en betydelig værdi når resultaterne fra Dansk Apopleksiregister skal formidles. Styregruppen har derfor besluttet at opgørelsen fremadrettet vil være en fast og integreret del af rapporterne fra registeret og en supplerende analyse. 102

107 All-Or-None indikator (100% opfyldelse af relevante indikatorer) (9 indikatorer) Antal patientforløb Antal alle relevante indikatorer opfyldt indenfor tidsrammen 103 Andel 2011 Andel 2010 Andel 2009 Landsresultat ( 52; 54) 41 ( 40; 42) 25 ( 24; 26) Hovedstaden ( 53; 56) 37 ( 36; 39) 19 ( 18; 21) Amager ( 32; 48) 21 ( 16; 28) 3 ( 1; 7) Bispebjerg ( 35; 44) 24 ( 19; 28) 13 ( 10; 17) Bornholm ( 34; 56) 25 ( 16; 36) 11 ( 6; 17) Frederiksberg ( 34; 50) 19 ( 14; 26) 8 ( 5; 12) Glostrup ( 62; 69) 50 ( 46; 53) 24 ( 21; 27) Herlev ( 50; 58) 32 ( 28; 35) 18 ( 15; 22) Nordsjælland ( 57; 64) 44 ( 41; 48) 25 ( 23; 28) Rigshospitalet ( 43; 77) 43 ( 33; 54) 19 ( 13; 28) Midtjylland ( 55; 59) 48 ( 46; 50) 36 ( 34; 39) Aarhus, Neurok. NK ( 0; 18) 8 ( 0; 38) 0 ( 0; 22) Aarhus, Neurol. F ( 63; 70) 63 ( 59; 66) 54 ( 50; 58) Aarhus, med. M ( 19; 99) 44 ( 25; 65) 34 ( 18; 54) Holstebro ( 49; 57) 45 ( 41; 49) 34 ( 30; 39) Horsens ( 41; 54) 39 ( 32; 45) 30 ( 25; 37) Randers ( 34; 45) 23 ( 19; 28) 8 ( 5; 12) Silkeborg ( 32; 63) 49 ( 39; 60) 43 ( 35; 51) Viborg ( 69; 79) 61 ( 55; 67) 38 ( 32; 44) Nordjylland ( 31; 37) 27 ( 24; 30) 24 ( 21; 26) Aalborg, DR med. center ( 13; 28) 8 ( 4; 13) 5 ( 3; 10) Aalborg, neurokir ( 0; 19) 0 ( 0; 15) 0 ( 0; 12) Aalborg, neurol ( 38; 49) 55 ( 50; 61) 52 ( 46; 57) Farsø ( 0; 98) 0 ( 0; 14) 4 ( 0; 13) Frederikshavn ( 29; 67) 28 ( 19; 38) 20 ( 13; 29) Hjørring ( 46; 58) 32 ( 26; 38) 27 ( 21; 34) Hobro ( 7; 18) 13 ( 9; 20) 18 ( 11; 26) Thy-Mors ( 9; 20) 3 ( 1; 6) 6 ( 3; 11) Sjælland ( 45; 50) 41 ( 39; 44) 18 ( 16; 20) Holbæk ( 52; 59) 49 ( 45; 53) 24 ( 21; 27) Nyk. F. geriatrisk ( 30; 43) 31 ( 25; 38) 12 ( 9; 17) Nyk. F., akut afd ( 38; 60) 39 ( 30; 49) 30 ( 20; 43) Næstved, neurol ( 26; 37) 23 ( 19; 29) 9 ( 7; 13) Roskilde ( 47; 55) 45 ( 41; 49) 17 ( 14; 20) Syddanmark ( 56; 60) 47 ( 45; 49) 28 ( 26; 30)

108 Antal patientforløb Antal alle relevante indikatorer opfyldt indenfor tidsrammen Andel 2011 Andel 2010 Andel 2009 Kolding ( 12; 54) 36 ( 24; 49) 34 ( 28; 41) OUH ( 69; 76) 61 ( 58; 65) 31 ( 27; 34) Svendborg ( 42; 52) 36 ( 31; 40) 15 ( 12; 19) Sydvestjysk ( 29; 39) 23 ( 20; 27) 15 ( 12; 19) Sønderborg ( 50; 60) 48 ( 44; 53) 30 ( 26; 34) Vejle ( 67; 76) 63 ( 58; 67) 52 ( 45; 58) 104

109 105 'All or none' beregning 75% 100% 50% 25% 0% Mindre end tre indikatorer relevante % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Landsresultat Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Antal i alt Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg Aalborg, DR med. center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Farsø Frederikshavn Hobro Hjørring Thy-Mors Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg Vejle

110 All-Or-None indikator (100% opfyldelse af relevante indikatorer) (13 indikatorer) Antal patientforløb 106 Antal alle relevante indikatorer opfyldt indenfor tidsrammen Andel 2011 Landsresultat ( 35; 37) Hovedstaden ( 39; 43) Amager ( 14; 27) Bispebjerg ( 28; 37) Bornholm ( 17; 37) Frederiksberg ( 24; 39) Glostrup ( 41; 48) Herlev ( 35; 43) Nordsjælland ( 49; 57) Rigshospitalet ( 32; 66) Midtjylland ( 37; 41) Aarhus, Neurok. NK ( 3; 36) Aarhus, Neurol. F ( 44; 51) Aarhus, med. M ( 29;100) Holstebro ( 33; 41) Horsens ( 23; 35) Randers ( 17; 27) Silkeborg ( 22; 53) Viborg ( 42; 53) Nordjylland ( 20; 25) Aalborg, DR med. center ( 7; 19) Aalborg, neurokir ( 0; 20) Aalborg, neurol ( 25; 35) Farsø ( 0; 98) Frederikshavn ( 11; 45) Hjørring ( 29; 40) Hobro ( 2; 10) Thy-Mors ( 5; 15) Sjælland ( 29; 33) Holbæk ( 23; 29) Nyk. F. geriatrisk ( 18; 30) Nyk. F., akut afd ( 37; 58) Næstved, neurol ( 14; 23) Roskilde ( 38; 46) Syddanmark ( 34; 38) Kolding ( 9; 49) OUH ( 36; 43) Svendborg ( 24; 32)

111 Antal patientforløb Antal alle relevante indikatorer opfyldt indenfor tidsrammen Andel 2011 Sydvestjysk ( 21; 30) Sønderborg ( 30; 40) Vejle ( 45; 55) 107

112 108 'All or none' beregning 75% 100% 50% 25% 0%. Mindre end tre indikatorer relevante % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Landsresultat Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Antal i alt Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Glostrup Herlev Nordsjælland Rigshospitalet Aarhus, med. M Aarhus, Neurol. F Aarhus, Neurok. NK Holstebro Horsens Randers Silkeborg Viborg Aalborg, DR med. center Aalborg, neurokir Aalborg, neurol Farsø Frederikshavn Hobro Hjørring Thy-Mors Holbæk Nyk. F., akut afd Nyk. F. geriatrisk Næstved, neurol Roskilde Kolding OUH Svendborg Sydvestjysk Sønderborg

113 'All or none' beregning 75% 100% 50% 25% 0%. Mindre end tre indikatorer relevante % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Antal i alt Vejle

114 Bilag 1 Vejledning i fortolkning af resultater Nedenstående vejledning giver en beskrivelse af, hvorledes resultaterne i årsrapporten kan læses. For de enkelte indikatorer er data opgjort på både afdelings-, regions- og landsniveau. Data præsenteres som eksemplificeret herunder med indikatoren vedr. mortalitet: Standard < 15% Antal døde indenfor 30 dage Andel døde indenfor 30 dage Antal patientforløb Andel 2010 Andel 2009 Afdeling A ( 8; 14) 16 (13; 20) 15 (12; 19) Afdeling B ( 1; 12) 8 ( 3; 17) 4 ( 1; 11) Afdeling C ( 6; 10) 10 ( 8; 13) 11 ( 9; 13) Afdeling X (20; 56) 71 (42; 92) 34 (18; 54) Afdeling Y (18; 32) 22 (17; 28) 14 ( 8; 20) Afdeling Z ( 8; 14) 9 ( 7; 13) 10 ( 7; 14) X samlet ( 9; 12) 13 (12; 15) 12 (10; 14) Landsresultat (10; 11) 11 (11; 12) 11 (10; 12) Antal patientforløb: Angiver det samlede antal patientforløb, som indgår i beregningen af den pågældende indikatorværdi. For alle indikatorer gælder det, at patienterne ikke indgår i beregningen af indikatoren såfremt der for den relevante variabel i registreringsskemaet er angivet uoplyst eller at data helt mangler. Ligeledes ekskluderes patienter, hvor den pågældende intervention er bedømt ikke relevant eller at patienterne på anden vis ikke opfylder kriterierne for den pågældende indikator, f.eks. indgår patienter uden atrieflimren ikke i beregningen af indikatorværdien for antikoagulansbehandling (Indikator 3). Der vil derfor være forskel i antallet af patientforløb, som indgår i beregningen af de enkelte indikatorer. I ovenviste eksempel vedr. mortalitet indgår f.eks. kun patientforløb med et cpr-nummer (hvilket muliggør opfølgning i CPR-registeret) samt oplysninger om dato for indlæggelse. Antal døde inden for 30 dage: Angiver antal patienter, som er døde indenfor 30 dage efter datoen for indlæggelse. For de øvrige indikatorer er i stedet anført antal patienter, som opfylder den specifikke standard f.eks. antal indlagt i apopleksienhed senest 2. indlæggelsesdøgn, antal vurderet af fysioterapeut senest 2. indlæggelsesdøgn etc. Andel : Angiver indikatorværdi inkl. 95% sikkerhedsintervaller for henholdsvis afdelingen, regionen og hele landet. For indikatoren vedr. mortalitet angives andelen af patienter, som er døde indenfor 30 dage efter datoen for indlæggelsen. For de øvrige indikatorer angives andelen af patienter, som opfylder den specifikke standard f.eks. andel patienter indlagt i apopleksienhed senest 2. indlæggelsesdøgn, andel patienter vurderet af fysioterapeut senest 2. indlæggelsesdøgn etc. For de øvrige indikatorer er der endvidere også i en ekstra søjle angivet andelen af patienter som blot opfylder indikatoren i løbet indlæggelsen (altså ikke nødvendigvis indenfor den opstillede tidsgrænse f.eks. senest 2. indlæggelsesdøgn). For at få et indtryk af den statistiske sikkerhed (præcision) af indikatorværdien er der anført et 95% sikkerhedsinterval. Dette interval angiver i hvilket omfang tilfældig variation kan forklare den målte indikatorværdi og hænger nøje sammen med antallet af patienter fra den pågældende afdeling, som er registreret i databasen. Et bredt sikkerhedsinterval indikerer, at der er betydelig usikkerhed omkring den reelle indikatorværdi, mens et smalt interval omvendt indikerer, at indikatorværdien ikke kan udlægges som et resultat af tilfældig variation. 110

115 Såfremt de anførte 95% CI for indikatorværdien ikke omfatter standardgrænseværdien, kan det konkluderes, at afdelingen ligger enten over eller under den opstillede standard, og at forskellen i forhold til standarden ikke kan forklares ved tilfældig variation. Der foreligger med andre ord en statistisk signifikant forskel. Omfatter 95% CI derimod standardgrænseværdien, er det ikke muligt at afgøre om indikatorværdien med sikkerhed adskiller sig fra den opstillede standard. Andel 2010 og 2009: Angiver indikatorværdi i forrige opgørelsesperioder, d.v.s og Figur: Resultaterne i tabellerne er også præsenteret grafisk. Figurerne angiver andelen af patienter i de enkelte regioner samt landet som helhed, som opfylder den pågældende indikator. Med henblik på at give et enkelt visuelt indtryk af, hvorledes indikatorværdien har udviklet sig over tid i de enkelte regioner/enheder, er der angivet indikatorværdi for 2011, 2010 samt Vedr. justerede analyser for mortalitet Bagest i rapporten er inkluderet en analyse af risikoen for død på den enkelte afdeling/region sammenlignet med landets øvrige afdelinger. Disse analyser skal ses som et supplement til præsentationen af den absolutte mortalitet på afdelings-, regions- og landsplan. Resultaterne af denne analyse er præsenteret på flg. vis: 30 dages mortalitet Antal patientforløb Rå OR Justeret OR* Landsresultat Varierende X samlet ( 0.85; 1.28) 0.74 ( 0.50; 0.95) Afdeling A ( 0.71; 1.82) 0.86 ( 0.29; 2.54) Afdeling B ( 0.54; 2.38) 0.36 ( 0.10; 1.30) Afdeling C ( 0.43; 1.16) 0.93 ( 0.41; 2.08) Afdeling D ( 0.80; 1.57) ( 1.06; 1.85) Afdeling E ( 0.79; 1.59) 0.88 ( 0.46; 1.65) * I analyserne er der kontrolleret for alder, køn, civilstand, tidligere apopleksi, diabetes, atrieflimren, hypertension, rygning, alkoholindtag, Scandinavian Stroke Scale score og type af apopleksi. Antal patientforløb: Se ovenfor. Rå OR : Angiver den ujusterede Odds Ratio (OR) for 30 dages mortalitet, idet resten af landet anvendes som reference. En OR på 1.14 som i ovennævnte eksempel indikerer således, at mortaliteten på den pågældende afdeling relativt set er 14% højere end på landets øvrige afdelinger, når der ikke er taget højde for forskellig patientsammensætning mellem afdelingerne. Det relativt brede 95% CI angiver, at analysen er præget af statistisk usikkerhed. Justeret OR : Angiver den justerede OR for 30 dages mortaliteten, idet landets øvrige afdelinger anvendes som reference. Analysen er foretaget v.h.a. multivariabel logistisk regression som muliggør, at der kan tages højde for en række forskelle i patientsammensætningen mellem forskellige afdelinger. I den aktuelle analyse er der justeret for alder, køn, civilstatus, tidligere apopleksi, diabetes, atrieflimren, hypertension, rygning, alkoholindtag, Scandinavian Stroke Scale score og type af apopleksi. Der er i Dansk Apopleksiregister registreret en række andre faktorer, som også er relateret til risikoen for død hos patienter med apopleksi, men som ikke er medtaget i den aktuelle analyse bl.a. tidl. akut myokardieinfarkt, claudicatio intermittens og alkoholindtag. Den prognostiske betydning af ovennævnte faktorer er ikke ensbetydende med, at de nødvendigvis bør inddrages i de multivariate analyser. 111

116 For at dette er relevant skal følgende krav være opfyldt: Faktoren skal være skævt fordelt mellem afdelingerne. Faktorens betydning for analysen må afvejes i forhold til de øvrige faktorer, idet der findes en øvre grænse for antallet af faktorer der kan håndteres i den multivariate analyse, når en del afdelinger har et forholdsvis begrænset antal registrerede patientforløb. Herudover vil patienter, hvor der mangler oplysninger om en eller flere prognostiske faktorer udgøre et potentielt problem. Denne problemstilling kan dog i mange sammenhænge håndteres i de statistiske analyser ved hjælp af imputation. Med denne fremgangsmåde kan den mest sandsynlige værdi for en given prognostisk faktor beregnes baseret på viden fra de data, som er til rådighed i datasættet som helhed og for den enkelte patient. Fremgangsmåden er også anvendt i den aktuelle rapport, hvor den har særlig værdi i forhold til de prognostiske faktorer, hvor der mangler oplysninger fra en substantiel del af patienterne (d.v.s. rygning, alkoholindtag og Scandinavian Stroke Scale score). En justeret OR på 0,86 som i ovennævnte eksempel indikerer således at mortaliteten på den pågældende afdeling relativt set er 14% lavere end på landets øvrige afdelinger, når der er taget højde for en række væsentlige forskelligheder i patientsammensætningen mellem afdelingerne. Det bemærkes endvidere at 95% CI inkluderer 1,0, hvilket indikerer, at der ikke er statistisk signifikant forskel på mortaliteten på den pågældende afdeling sammenlignet med landets øvrige afdelinger. Der er med andre ord ingen stærk grund til at antage, at mortaliteten på den pågældende afdeling adskiller sig markant fra mortaliteten i resten af landet. Afdelinger/regioner som har en justeret OR der ligger statistisk signifikant over landsresultatet er markeret med grå baggrund, mens afdelinger/regioner med en justeret OR under landsresultatet er markeret med sort. Statistisk proces styring (CUSUM kort) Baggrund Når man gentagne gange måler den samme parameter som fx 30 dages mortalitet, vil man ofte få lidt forskellige resultater, også selv om der ikke er sket nogen fundamental ændring. Denne naturlige variabilitet skyldes faktorer, som tilfældig variation i de biologiske processer samt mindre forskelle i sundhedsvæsenets indsats. Det er dog væsentligt at kunne skelne udsving i mortaliteten, som skyldes tilfældigheder, fra udsving som skyldes en reelle ændringer. En metode til at håndtere dette er at anvende en kontrolkortsmetode. Kontrolkort Allerede i 1920'erne konstruerede Walter A. Shewhart de første kontrolkort som et grafisk redskab til at overvåge og forbedre processer. Kontrolkort er grafer, som afbilder data over tid, hvor én eller flere kontrolgrænser er indtegnet. Hvis en kontrolgrænse krydses rejses en alarm, og det er sandsynligt, at den proces, som monitoreres, er ude af kontrol. Der er udviklet mange forskellige typer, som dog stort set fortolkes efter samme principper. Valget af typen af kontrolkort afhænger af den indikator, der skal analyseres. Af forskellige årsager er et kumuleret sumkort (CUSUM kort) velegnet til at monitorere 30 dages mortalitet: 1) ved monitorering af 30-dages mortalitet er målet at være i stand til at fange selv en lille, men vedvarende ændring i dødeligheden i en region eller på en afdeling. Her er CUSUM kortet stærkt. 2) I sammenligningerne af mortalitet mellem regioner, enheder og over tid justeres der for forskelle i patientsammensætningen (fx køn, alder, komorbiditet osv.) dette kan håndteres i et CUSUM kort. 112

117 Metode Princippet i et CUSUM kort er, at man for hver enhed ( eller dataindberettende enhed) har to hypotetiske situationer: 1) enheden har en dødelighed, der svarer til landsgennemsnittet og 2) enheden har en dødelighed, der er 50% højere end landsgennemsnittets. For hver uge måler man enhedens observerede og forventede 30-dages mortalitet. På den måde indsamles ugentlig viden om enhedens mortalitet, og det beregnes, om situation 2) er mere sandsynlig end situation 1) eller omvendt. Hvis det er mere sandsynligt, at enhedens mortalitet er 50% højere end landsgennemsnittets mortalitet, bevæger enhedens CUSUM kort sig opad. Hvis det derimod er mere sandsynligt, at enhedens mortalitet svarer til landsgennemsnittets, bevæger kortet sig nedad. Når man har samlet tilstrækkelig evidens for, at enhedens mortalitet dødelighed er 50% højere end landsgennemsnittets, vil kortets kontrolgrænse krydses. Dvs. at kortet alarmerer, og en yderligere undersøgelse af kvaliteten kan gå i gang. Der bliver ikke slået alarm, hvis der er evidens for, at enhedens mortalitet svarer til landsgennemsnittets. Kortet kan aldrig bevæge sig under værdien 0. På den måde kan man ikke på en enhed opbygge en kredit, som gør, at man senere kan få en dårlig kvalitet uden, at dette vil give udslag på kortet. Nedenfor ses et eksempel på CUSUM kort fra et hospital. Med denne form for løbende monitorering vil det før eller siden ske, at kontrolgrænsen krydses uden, at der reelt har været et skred i kvalitet en falsk alarm. Den gennemsnitlige tid der går, før dette sker betegnes som den gennemsnitlige serielængde ved kontrol. Denne ønskes at være lang, så der ikke kommer hyppige falske alarmer. Omvendt er det ønskværdigt, at kontrolgrænsen hurtigt krydses, når der virkelig er sket et skred i kvalitet. Den gennemsnitlige tid der går, fra der sker et skred i kvaliteten til kortet alarmerer betegnes som den gennemsnitlige serielængde ved manglende kontrol. Det ideelle kort har en lang gennemsnitlig serielængde ved kontrol samt en kort gennemsnitlig serielængde ved manglende kontrol. Der vil dog altid være en afvejning imellem disse to størrelser, idet forøgelse af den ene også vil føre til forøgelse af den anden og visa versa. I Dansk Apopleksiregister er vægtningen og grænserne valgt, således at gennemsnitlig serielængde ved kontrol er omkring 25 år, mens den gennemsnitlige serielængde ved manglende kontrol er ca. 3 uger. De 113

118 aktuelle kontrolgrænser fundet ved simulationer ud fra alle registrerede patientforløb til Dansk Apopleksiregister i

119 Bilag 2 Indikatorberegning for Dansk Apopleksiregister INDIKATOR 1: Andel patienter, der indlægges i en apopleksienhed (senest 2. indlæggelsesdag) (Standard 90%) 2: Andel patienter med akut iskæmisk apopleksi uden atrieflimren, der sættes i trombocythæmmerbehandling (senest 2. indlæggelsesdag) (Standard 95%) ANTAL PATIENTFORLØB (NÆVNER) Patientforløb, hvor der er en registrering af indlæggelsesdato og type af afdeling ( Apopleksiafsnit : Ja eller Nej ). Patientforløb med akut iskæmisk apopleksi ( Udskrivelsesdiagnose : Hjerneinfarkt (I63) eller Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt (I64) ) uden atrieflimren ( Atrieflimren : Nej ) og med oplysninger vedr. start af trombocythæmmerbehandling ( Trombocythæmmende behandling : Ja eller Nej ) samt behandlingsdato. TÆLLER Patientforløb der indgår i nævner, hvor der er sket indlæggelse på apopleksiafsnit senest 2. indlæggelsesdag. Patientforløb der indgår i nævner, hvor trombocythæmmerbehandling er iværksat ( Trombocythæmmende behandling : Ja ) senest 2. indlæggelsesdag. EKSKLUDEREDE PATIENTER Patientforløb med manglende dato for indlæggelse eller data for type af afdeling ( Apopleksiafsnit : missing eller Uoplyst ). Patientforløb som afsluttes senest 2. indlæggelsesdag p.g.a. udskrivelse eller død uden indlæggelse på apopleksiafsnit. Patientforløb med manglende angivelse af trombocythæmmerbehandling. Patientforløb med trombocythæmmerbehandling men uden behandlingsdato. Patientforløb, hvor trombocythæmmerbehandling er kontraindiceret. DATAKOMPLETHED VURDERES PÅ Antal patientforløb med manglende data vedr. type af afdeling ( Apopleksiafsnit: missing eller Uoplyst ) / Alle patientforløb med indlæggelsesdato. Antal patientforløb med manglende data vedr. trombocythæmmerbehandling ( Trombocyt-hæmmende behandling : missing, Uoplyst eller manglende dato) / Alle patientforløb med iskæmisk apopleksi uden atrieflimren. 115

120 INDIKATOR 3: Andel patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren, der sættes i antikoagulansbehandling (senest 14 dage efter indlæggelse) (Standard 95%) 4: Andel patienter, der får udført CT / MR scanning (på indlæggelsesdagen) (Standard 80%) 5: Andel patienter, der af fysioterapeut vurderes med henblik på rehabilitering (senest 2. indlæggelsesdag) (Standard 90%) ANTAL PATIENTFORLØB (NÆVNER) Patientforløb med akut iskæmisk apopleksi ( Udskrivelsesdiagnose : Hjerneinfarkt (I63) eller Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt (I64) ) og atrieflimren ( Atrieflimren : Ja ) og med oplysninger vedr. start af oral antikoagulansbehandling ( Oral antikoagulansbehandling : Ja eller Nej ) samt behandlingsdato. Patientforløb med oplysninger vedr. CT/MR scanning ( Undersøgt med CT/MR scanning : Ja eller Nej ) samt undersøgelsesdato. Patientforløb med oplysninger vedr. vurdering af fysioterapeut ( Vurdering ved en fysioterapeut : Ja eller Nej ) samt vurderingsdato. TÆLLER Patientforløb der indgår i nævner, hvor oral antikoagulansbehandling er iværksat ( Oral antikoagulansbehandling : Ja ) senest 14 dage efter indlæggelse. Patientforløb der indgår i nævner, hvor der er udført CT/MR scanning ( Undersøgt med CT/MR scanning : Ja ) på indlæggelsesdagen. Patientforløb der indgår i nævner, hvor der er udført vurdering af en fysioterapeut ( Vurdering ved en fysioterapeut : Ja ) senest 2. indlæggelsesdag. EKSKLUDEREDE PATIENTER Patientforløb med manglende angivelse af oral antikoagulansbehandling. Patientforløb med oral antikoagulansbehandling men uden behandlingsdato. Patientforløb, hvor oral antikoagulansbehandling er kontraindiceret. Patientforløb med manglende angivelse af CT/MR scanning. Patientforløb med CT/MR scanning men uden undersøgelsesdato. Patientforløb, hvor CT/MR scanning ikke er faglig relevant. Patientforløb med manglende angivelse af vurdering af fysioterapeut. Patientforløb med vurdering af fysioterapeut men uden vurderingsdato. Patientforløb, hvor vurdering af fysioterapeut ikke er faglig relevant. DATAKOMPLETHED VURDERES PÅ Antal patientforløb med manglende data vedr. oral antikoagulansbehandling ( Oral antikoagulansbehandling : missing, Uoplyst eller manglende dato) / Alle patientforløb med iskæmisk apopleksi og atrieflimren. Antal patientforløb med manglende data vedr. CT/MR scanning ( Undersøgt med CT/MR scanning : missing, Uoplyst eller manglende dato) / Alle patientforløb Antal patientforløb med manglende data vedr. vurdering af fysioterapeut ( Vurdering ved en fysioterapeut : missing, Uoplyst eller manglende dato) / Alle patientforløb 116

121 INDIKATOR 6: Andel af patienter, der af ergoterapeut vurderes med henblik på rehabilitering (senest 2. indlæggelsesdag) (Standard 90%) 7: Andel af patienter, der mobiliseres (på indlæggelsesdagen) (Standard 80%) 8: Andel af patienter, der får vurderet ernæringsrisiko (senest 2. indlæggelsesdag (Standard 90%) ANTAL PATIENTFORLØB (NÆVNER) Patientforløb med oplysninger vedr. vurdering af ergoterapeut ( Vurdering ved en ergoterapeut : Ja eller Nej ) samt vurderingsdato. Patientforløb med oplysninger vedr. tidlig mobilisering ( Tidlig mobilisering : Ja eller Nej ) samt mobiliseringsdato. Patientforløb med oplysninger vedr. vurdering af ernæringsrisiko ( Vurdering af ernæringsrisiko : Ja eller Nej ) samt vurderingsdato. TÆLLER Patientforløb der indgår i nævner, hvor der er udført vurdering af en ergoterapeut ( Vurdering ved en ergoterapeut : Ja ) senest 2. indlæggelsesdag. Patientforløb der indgår i nævner, hvor der er udført tidlig mobilisering ( Tidlig mobilisering : Ja ) på indlæggelsesdagen. Patientforløb der indgår i nævner, hvor der er udført vurdering af ernæringsrisiko ( Vurdering af ernæringsrisiko : Ja ) senest 2. indlæggelsesdag. EKSKLUDEREDE PATIENTER Patientforløb med manglende angivelse af vurdering af ergoterapeut. Patientforløb med vurdering af ergoterapeut men uden vurderingsdato. Patientforløb, hvor vurdering af ergoterapeut ikke er faglig relevant. Patientforløb med manglende angivelse af tidlig mobilisering. Patientforløb med tidlig mobilisering men uden mobiliseringsdato. Patientforløb, hvor tidlig mobilisering ikke er faglig relevant. Patientforløb med manglende angivelse af vurdering af ernæringsrisiko. Patientforløb med vurdering af ernæringsrisiko men uden vurderingsdato. Patientforløb, hvor vurdering af ernæringsrisiko ikke er faglig relevant. DATAKOMPLETHED VURDERES PÅ Antal patientforløb med manglende data vedr. vurdering af ergoterapeut ( Vurdering ved en ergoterapeut : missing, Uoplyst eller manglende dato) / Alle patientforløb Antal patientforløb med manglende data vedr. tidlig mobilisering ( Tidlig mobilisering : missing, Uoplyst eller manglende dato ) / Alle patientforløb Antal patientforløb med manglende data vedr. vurdering af ernæringsrisiko ( Vurdering af ernæringsrisiko : missing, Uoplyst eller manglende dato ) / Alle patientforløb 117

122 INDIKATOR 9: Andel af patienter, der vurderes med indirekte synketest (vågenhed, evne til at hoste og synke) inden indtagelse af oral føde eller væske på indlæggelsesdagen med henblik på afdækning af synkefunktion og aspirationsrisiko. ANTAL PATIENTFORLØB (NÆVNER) Patientforløb med oplysninger vedr. indirekte synketest ( indirekte synketest : Ja eller Nej ) samt vurderingsdato. TÆLLER Patientforløb der indgår i nævner, hvor der er udført indirekte synketest ( indirekte synketest : Ja ) på indlæggelsesdagen. EKSKLUDEREDE PATIENTER Patientforløb med manglende angivelse af indirekte synketest. Patienter med indirekte synketest men uden vurderingsdato. Patientforløb, hvor vurdering med vandtest ikke er faglig relevant. DATAKOMPLETHED VURDERES PÅ Antal patientforløb med manglende data indirekte synketest ( indirekte synketest : missing, Uoplyst eller manglende dato ) / Alle patientforløb (Standard 80%) 10: Andel af patienter, der vurderes med direkte synketest (vandtest med og uden fortykkelsesmiddel samt fast føde) på indlæggelsesdagen. (Standard 80%) 11: Andel patienter, der får foretaget ultralyd/ct/mrangiografi af halskar (senest 4. indlæggelsesdag (Standard 90%) Patientforløb med oplysninger vedr. direkte synketest ( direkte synketest : Ja eller Nej ) samt vurderingsdato. Patientforløb med oplysninger vedr. undersøgelse med ultralyd/ct/ MR-angiografi af halskar ( Undersøgt med ultralyd/ CT/ MR-angiografi af halskar : Ja eller Nej ) samt undersøgelsesdato. Patientforløb der indgår i nævner, hvor der er udført direkte synketest ( direkte synketest : Ja ) på indlæggelsesdagen. Patientforløb der indgår i nævner, hvor der er udført undersøgelse med ultralyd/ CT/ MRangiografi af halskar ( Undersøgt med ultralyd/ CT/ MR-angiografi af halskar : Ja ) senest 4. indlæggelsesdag. Patientforløb med manglende angivelse af direkte synketest. Patientforløb med direkte synketest men uden vurderingsdato. Patientforløb, hvor vurdering med vandtest ikke er faglig relevant. Patientforløb med manglende angivelse af undersøgelse med ultralyd/ct/ MRangiografi af halskar. Patientforløb med ultralyd/ct/ MR-angiografi af halskar men uden undersøgelsesdato. Patientforløb, hvor undersøgelse med ultralyd/ct/ MR-angiografi af halskar ikke er faglig relevant. Antal patientforløb med manglende data direkte synketest ( direkte synketest : missing, Uoplyst eller manglende dato ) / Alle patientforløb Antal patientforløb med manglende data vedr. undersøgelse med ultralyd/ct/ MR-angiografi af halskar ( Undersøgt med ultralyd/ct/ MR-angiografi af halskar : missing, Uoplyst eller manglende dato) / Alle patientforløb 118

123 INDIKATOR 12: Andel af patienter, som får gennemført karotisendarterektomi, hvor tiden fra indlæggelse til operation er højest 14 dage (Standard 90%) ANTAL PATIENTFORLØB (NÆVNER) Patientforløb med oplysninger om operation af symptomgivende karotisstenose i form af første registrerede operationsdato (efter apopleksi) og indlæggelsesdato for apopleksi. TÆLLER Patientforløb der indgår i nævner hvor der er udført operation af symptomgivende karotisstenose (først registrerede operationsdato) 14 dage efter dato for indlæggelse EKSKLUDEREDE PATIENTER Patientforløb med manglende angivelse af dato for operation af symptomgivende karotisstenose eller dato for indlæggelse med apopleksi. DATAKOMPLETHED VURDERES PÅ Antal patientforløb med manglende data for operation af symptomgivende karotisstenose (operationsdato eller indlæggelsesdato for apopleksi missing)/ Alle patientforløb 13: Andel af alle patienter med apopleksi som indlægges indenfor henholdsvis 3 timer og 4,5 timer efter symptomdebut. (Standard 30%) Patientforløb med oplysninger om tidspunkt for symptomdebut og indlæggelse (dato og klokkeslæt). Patientforløb der indgår i nævner, hvor patienten er indlagt indenfor henholdsvis 3 timer og 4,5 timer efter symptomdebut. Patientforløb med manglende angivelse af tidspunkt for symptomdebut eller indlæggelse. Antal patientforløb med manglende data vedr. tidspunkt for symptomdebut eller indlæggelse/ Alle patientforløb. 14: Andel af patienter som bliver behandlet med trombolyse, hvor behandlingen er påbegyndt indenfor 1 time efter indlæggelse. (Standard 50%) Patientforløb hvor der er anvendt trombolyse ( trombolyse : Ja ) og med oplysninger om behandlingstidspunkt og indlæggelsestidspunkt (dato og klokkeslæt). Patientforløb der indgår i nævner, hvor der er anvendt trombolyse ( trombolyse : Ja ) senest 1 time efter indlæggelse med apopleksi. Patientforløb hvor der ikke er anvendt trombolyse eller med manglende angivelse af trombolyse( trombolyse : Nej, Ikke indiceret, Uoplyst, missing). Patientforløb med trombolyse men med manglende angivelse af behandlingstidspunkt eller indlæggelsestidspunkt. Antal patientforløb med manglende data vedr. trombolyse (( trombolyse : Uoplyst, missing), behandlingstidspunkt eller indlæggelsestidspunkt/ Alle patientforløb 119

124 INDIKATOR 15: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi, der trombolyseres (Standard 10%) 16: Andel patienter, der dør indenfor 30 dage efter indlæggelse med apopleksi (Standard 15%) ANTAL PATIENTFORLØB (NÆVNER) Patientforløb med akut iskæmisk apopleksi ( Udskrivelsesdiagnose : Hjerneinfarkt (I63) eller Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt (I64) ) og oplysninger om trombolyse ( trombolyse : Ja, Nej og Ikke indiceret) Patientforløb med oplysninger om indlæggelsesdato og vitalstatus efter 30 dage. TÆLLER Patientforløb der indgår i nævner, hvor der er anvendt trombolyse ( trombolyse : Ja ) Patientforløb der indgår i nævner, hvor patienten er død indenfor 30 dage efter indlæggelse. EKSKLUDEREDE PATIENTER Patientforløb med manglende angivelse af trombolyse. Patientforløb med manglende angivelse af indlæggelsesdato eller manglende vitalstatus efter 30 dage. DATAKOMPLETHED VURDERES PÅ Antal patientforløb med manglende data vedr. trombolyse (( trombolyse : Uoplyst, missing), / Alle patientforløb med iskæmisk apopleksi Antal patientforløb med manglende data vedr. indlæggelsesdato/ Alle patientforløb. 17: Andel af patienter med akut iskæmisk (+ uspecifik) apopleksi, der dør inden for 30 dage efter indlæggelse med apopleksi. (Standard 12%) Patientforløb med udskrivelsesdiagnosen Hjerneinfarkt (I63), eller Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt (I64) med oplysninger om indlæggelsesdato og vitalstatus efter 30 dage. Patientforløb der indgår i nævner, hvor patienten er død indenfor 30 dage efter indlæggelse. Patientforløb med manglende angivelse af udskrivelsesdiagnose, indlæggelsesdato eller manglende vitalstatus efter 30 dage. Antal patientforløb med manglende data vedr. diagnose og indlæggelsesdato/ Alle patientforløb. 18: Andel af patienter med akut hæmorrhagisk apopleksi, der dør inden for 30 dage efter indlæggelse med apopleksi (Standard 40%) Patientforløb med udskrivelsesdiagnosen Hjerneblødning(I61) med oplysninger om indlæggelsesdato og vitalstatus efter 30 dage. Patientforløb der indgår i nævner, hvor patienten er død indenfor 30 dage efter indlæggelse. Patientforløb med manglende angivelse af udskrivelsesdiagnose, indlæggelsesdato eller manglende vitalstatus efter 30 dage. Antal patientforløb med manglende data vedr. diagnose og indlæggelsesdato/ Alle patientforløb. 120