Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011
|
|
|
- Torben Clemmensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvor blev den ITunderstøttende kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft Enhed for Klinisk Kvalitet 14. Januar 2011
2 Klinisk forskning Patient inddragelse Opdateret evidensbaseret viden Grundlag for igangsættelse af en klinisk kontrolleret undersøgelse, metaanalyse etc? Søgen efter forbedrings muligheder Ideer til bedre procedurer og behandlingsformer? Klinisk audit Forløbsprogrammer Sammenhængende IT infrastruktur Er der betydelige afvigelser fra standarden? Behov for at opdatere eksisterende vejledninger o.l.? Hvordan implementeres evidens bedst i den kliniske praksis? Klinisk praksis Opfylder klinisk praksis gældende standarder? Klinisk ledelsesinformation Løbende kvalitets- og effektivitetsforbedring Ledelse
3 Tonsvis af patientdata genereres dagligt
4 Petabytes af patientdata gemmes dagligt
5 Anvendelse af patientdata Primær brug Sekundær brug (=genbrug)
6 IT understøttelse i en kvalitetsudviklingskontekst Inddata Uddata Rapporter Inddateringssystemer Databaser Standard- og interaktive rapporter
7 EKKs IT-udviklingsstadier H:S sundhedsfaglig kvalitet Klinisk MåleSystem - inddata Analyseportalen - uddata Genbrug CPR LPR PA S Dødsdato Datakvalitet, Supplerende data Kliniske Indikator rapporter Samlet indtastningsaktivitet KMS Antal skemaer oprettet per md Antal skemaer oprettet per md Antal aktive indtastere Antal aktive indtastere år.md
8 EKK s IT-udviklingsstadier H:S sundhedsfaglig kvalitet Klinisk MåleSystem - inddata Analyseportalen - uddata Regioner Udfordringer Forskellige PAS Kliniske Indikator Rapporter på PAS data til hele regionen Registrering og administrationsbyrden for afdelingerne Arbejdsbyrden for EKK
9 EKK s IT-udviklingsstadier H:S sundhedsfaglig kvalitet Klinisk MåleSystem - inddata Analyseportalen - uddata Regioner De sundhedsfaglige ressourcer er knappe og skal anvendes bedst muligt: Dokumentationsbyrden skal reduceres Afdelingernes arbejdsbyrde KCØ s arbejdsbyrde reduceres
10 EKK s IT-udviklingsstadier H:S sundhedsfaglig kvalitet Klinisk MåleSystem - inddata Analyseportalen - uddata Regioner Inddata Uddata Klinisk LPR MåleSystem Analyseportalen Rapporter KMS LPR
11 EKK s IT-udviklingsstadier H:S sundhedsfaglig kvalitet Klinisk MåleSystem - inddata Analyseportalen - uddata Regioner Strategi Genbrug eksisterende datakilder LPR (somatisk, psykiatrisk), CPR, Dødsårsag, Patobank osv WEB service
12 EKK s IT-udviklingsstadier H:S sundhedsfaglig kvalitet Klinisk MåleSystem - inddata Analyseportalen - uddata Regioner MIS kræft Landsdækkende Kliniske Indikatorrapporter for alle typer kræft baseret på LPR data
13 EKK s IT-udviklingsstadier H:S sundhedsfaglig kvalitet Klinisk MåleSystem - inddata Analyseportalen - uddata Regioner MIS kræft ABT - GAPS
14 Genanvendelse af administra/ve pa/entdata /l måling af den sundhedsfaglige kvalitet GAPS
15 Modelprojekt Enstrenget patientdataregistrering Reducere/eliminere dobbeltregistreringer Patientadministrative patientdata udgør rygraden Herudover suppleres i nødvendigt omfang med kliniske data inden for forskellige (sygdoms)områder Der fokuseres kun på datafangst og datakvalitet Det forudsætter patientkompletheden i PAS data er høj Det forudsætter effektiv IT-understøttelse Det forudsætter en effektiv implementering
16 GAPS konsortiet Enhed for Klinisk Kvalitet, Region Hovedstaden SAS Institute Ålborg Universitet, Institut for udvikling og planlægning Århus Universitetshospital, epidemiologisk forskningsenhed Finansiel støtte fra ABT fonden
17 GAPS sygdomsområder Afprøver genbrugspotentialet indenfor: NIP apoplexi NIP akut mavetarmkirurgi (blødende ulcus) Involverer otte pilotafdelinger: Apoplexi: Århus Universitetshospital, Bispebjerg Hospital, Hillerød Hospital, Roskilde Sygehus Blødende Ulcus: Århus Universitetshospital, Bispebjerg Hospital, Hillerød Hospital, Køge Sygehus
18 Registreringsarbejdsgange NIP NIP skemaer indtastes i KMS Der sammenlig nes evt. med PAS Efterregistreringer? Rapportering Classic NIP KMS data NIP patient i kontakt med sghafd. Patienten behandles på sygehuset Journal NIP skema NIP patient forlader sghafd. Patient færdigregistreres i PAS Udfyldte NIP skemaer /relevante journaler samles PAS data overføres til LPR som overføres til AP NIP- LPR data GAPS Patient vælges fra NIP-patientliste i AP NIP LPR supplerings skema indtastes Efterregistreringer? NIP LPR
19 Registreringsarbejdsgange NIP NIP skemaer indtastes i KMS Der sammenlig nes evt. med PAS Efterregistreringer? Rapportering Classic NIP KMS data NIP patient i kontakt med sghafd. Patienten behandles på sygehuset Journal NIP skema NIP patient forlader sghafd. Patient færdigregistreres i PAS Udfyldte NIP Evaluering skemaer af ABT /relevante effekter journaler samles Klinisk validering PAS data overføres til LPR som overføres til AP NIP- LPR data GAPS Patient vælges fra NIP-patientliste i AP NIP LPR supplerings skema indtastes Efterregistreringer? Rapportering NIP LPR
20 Variable Efter Datadefinitioner for NIP-apopleksi. Gældende fra Datasæt 1. juli 2009 Indikator nummer *PF AN Cpr.nr Fornavn(e)? Efternavn? Symptomdebut? Akut indlagt? Apopleksiafsnit Overflyttet til anden afdeling? Civilstand Boligform? Alkohol? Rygning Diabetes mellitus Atrieflimren AMI? Hypertension Tidligere apopleksi Claudicatio intermittens? Scandinavian Stroke Scale Undersøgt med CT / MR -scanning Vurdering ved en ergoterapeut Vurdering ved en fysioterapeut Vurdering af ernæringsrisiko ved indlæggelsen Vurdering med vandtest ved indlæggelsen Undersøgt med ultralyd/ct-angiografi af halskar Trombocythæmmende behandling Oral antikoagulansbehandling Behandlet med trombolyse*? Udskrivelse? Status ved udskrivelsen? Udskrivningsdiagnose AN - variabel der bruges til andet end indikatorspecifikation eller som prognostisk faktor
21 Variable Efter Datadefinitioner for NIP-apopleksi. Gældende fra Datasæt 1. juli 2009 Indikator nummer *PF AN Cpr.nr Fornavn(e)? Efternavn? Symptomdebut? Akut indlagt? Apopleksiafsnit Overflyttet til anden afdeling? Civilstand Boligform? Alkohol? Rygning Diabetes mellitus Atrieflimren AMI? Hypertension Tidligere apopleksi Claudicatio intermittens? Scandinavian Stroke Scale Undersøgt med CT / MR -scanning Vurdering ved en ergoterapeut Vurdering ved en fysioterapeut Vurdering af ernæringsrisiko ved indlæggelsen Vurdering med vandtest ved indlæggelsen Undersøgt med ultralyd/ct-angiografi af halskar Trombocythæmmende behandling Oral antikoagulansbehandling Behandlet med trombolyse*? Udskrivelse? Status ved udskrivelsen? Udskrivningsdiagnose AN - variabel der bruges til andet end indikatorspecifikation eller som prognostisk faktor
22 GAPS patientlisten
23 GAPS suppleringsskema apoplexi
24 GAPS suppleringsskema bl. ulcus
25 Foreløbige personlige erfaringer Besparelsespotentialet på indtastning er 30-50% MEN Indtastningsarbejdet er ikke det reelle problem Det reelle problem er: Lettelse af indsamling af data i udvælgelsesfasen Sikring af patientkomplethed og datakvalitet Udvidede registreringer i PAS er ikke ukompliceret Forskellige sygdomsområders egnethed til at identificere patienter fra LPR varierer det kræver forskellige strategier
26 Foreløbige personlige anbefalinger Genbrug af data er generelt den rigtige strategi, men realiseringen af gevinstpotentialet varierer mellem sygsomsområderne Indberettende enheder skal have gode værktøjer til: Samstille data fra forskellige systemer (nationale, regionale og lokale) mhp. at sikre høj patientkomplethed og datakvalitet Suppleringsskemaer i det omfang eksisterende data ikke rækker
27 Foreløbige personlige anbefalinger Når principperne for genbrug af data er fastlagte anlægges (i videst muligt omfang) fælles standarder vedr. (system)indberetningsflade og datawarehouse til automatiseret validering, rapportering mm. Projektet er ikke færdigt endnu!
28
29 ? Sekundær brug af sundhedsdata: Benefits og ricisi Ejerskab til sundhedsdata og retten til at tilgå data Informeret samtykke Individuelle rettigheder og alvorlige trusler Teknologier som muliggør let spredning Upassende eller uønsket udnyttelse Gældende love og administrative procedurer utilstrækkelige
30 Fund og anbefalinger 4 Der er ikke enighed om hvorvidt det er teknisk muligt at anonymisere data eller hvilke metoder der bør anvendes til identitetsstyring. Behov for konsensus om definition af sekundære data indeholde potentielle påvirkning fra EPJ systemer. Lav en taksonomi for sekundære sundhedsdata
31 IT-understøttende kvalitetsudvikling kommer IKKE af sig selv Der er behov for, at DSKS - gerne i samarbejde med andre selskaber - træder i karakter Kvalitetsudvikling og sundheds-it kan blive det perfekte makkerpar i sundhedsvæsenet
GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010
ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet GAPS E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 Enhed for klinisk kvalitet (EKK) En del at kompetancecenter
REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende
REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende Apopleksi; Side 1 af 6 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder: Hjerneblødning
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)
Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi(symptomdebut indenfor
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)
Apopleksi; Side 1 af 8 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA
Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S
Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S Johan Kjærgaard Ledende overlæge, dr.med. Enhed for Klinisk Kvalitet Hovedstadens Sygehusfællesskab [email protected]
BILAG A. Evaluering af ABT projektet. Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet
BILAG A Evaluering af ABT projektet Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet Christian Nøhr Anna Marie Høstgaard, Institut for Planlægning samfundsudvikling
Dansk Apopleksiregister
Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2011 Endelig version 26. marts 2012 Dansk Apopleksiregister (Tidligere NIP-apopleksi) er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Sundhedsstyrelsen og
Datakvalitet i kliniske kvalitetsdatabaser SHI Karen Marie Lyng, Gitte Banner-Voigt, Helle B.S Olsen, Charlotte Hedels
Datakvalitet i kliniske kvalitetsdatabaser SHI 2005 Karen Marie Lyng, Gitte Banner-Voigt, Helle B.S Olsen, Charlotte Hedels Hvem slukker branden hos en brandmands datter, når en brandmand går og slukker
Pilotprojektet. Formål. Hvorfor DNKK? National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013
Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Muligheder og barrierer i genbrug af data Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013 Hvorfor DNKK? Dobbeltregistrering
Program orienteringsmøder ADHD database
Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation
Status på opfyldelse af kvalitetsmål
Status på opfyldelse af kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren
DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Marts 2012 Pr. 1. januar 2012 overgik Det Nationale Indikatorprojekt til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). RKKP præsenterer en styrket organisation
Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014
Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra
DANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING
DANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING Indhold: INDLEDNING... 2 PRINCIPPER FOR INDTASTNING AF PATIENTER... 3 HVORDAN KOMMER MAN TIL INDTASTNING?... 4 LOGIN... 6 FELTER... 9 UDFYLDELSE
DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner April 2014 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Statens Serum Institut (SSI). Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk
Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser
Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Projektleder Lasse Nørgaard Nationalt kompetencecenter for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, region øst (KCØ) E-mail: [email protected]
Hvilke datakilder har vi? Søren Paaske Johnsen
Hvilke datakilder har vi? Søren Paaske Johnsen Indhold Datakilder Dansk Apopleksiregister Præhospitalsdatabasen Database for Atrieflimren Dataflow Tidsplan Dansk Apopleksiregister 16 procesindikatorer,
RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013
RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger Version 5. juni 2013 Der er en stigende efterspørgsel efter kvalitet og online kvalitetsdata i det danske sundhedsvæsen. Efterspørgslen kommer fra klinikere
Dansk Apopleksiregister
Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2014 1. januar - 31. december 2014 Endelig udgave 15. maj 2015 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Dansk Apopleksiregister
Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2013 1. januar 31. december 2013 Endelig udgave 28. april 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter
National anvendelse af PRO i Danmark
National anvendelse af PRO i Danmark Søren Overgaard Bestyrelsesmedlem, LVS Professor, Overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital LVS- bestyrelsesmedlem; Ansvarlig for resort-området:
Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering
Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering Sundhedsfaglig gruppe: Hvordan videreudvikles datasættet til at være et aktivt værktøj for patient og sundhedsfaglige,
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Den na&onale kvalitetsdatabase for aku3e pa&entkontakter. Annmarie Lassen Fælles akutmodtagelse Odense Universitetshospital
Den na&onale kvalitetsdatabase for aku3e pa&entkontakter Annmarie Lassen Fælles akutmodtagelse Odense Universitetshospital Fælles Akutdatabase Præhospitale kontakter Erika Frischknecht Christensen In
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens
Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital.
Aarhus Universitetshospital Januar 2012 MidtEPJ Rul 4 WANTED Årsafslutning Uddata og forskning Ledelsesinfo Sygehussystemet og PDOK Ny funktionalitet: RM8 Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev
Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter
Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter EPJ-Observatoriets årskonference 2008 Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen Baggrund Oktober 2007 indgik Regeringen g og regionerne aftale om akut handling
Dansk Apopleksiregister. Årsrapport 2012. Revideret udkast
Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2012 Revideret udkast 13. marts 2013 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og
(journal)audit. Audit:
(journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag
Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation
O K T O B E R 2 0 1 0 E L E K T R O N I S K P A T I E N T J O U R N A L Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation Anders Goul Nielsen, Vice President, Healthcare Systematic Niels
Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri
Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri Barrierer og fordele Af navn eller af gavn? Bjørn Hesselbo Dagens belæring Præsentation af mig Definitioner Indikatorer Database Hvad har vi
RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase
RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info kan anvendes til at se indikatorresultater, mangellister med komplethed, samt trække afdelings data for Den Ortopædiske Fællesdatabase, herunder
Organisering. kompetencecentrene og den regionale organisering. Anne Nakano kvalitetskonsulent og kontaktperson for
Organisering kompetencecentrene og den regionale organisering Anne Nakano kvalitetskonsulent og kontaktperson for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Indikatorer Overvåger centrale aspekter af sundhedsfaglige
Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation
Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation Version 02.03.2017 På Læringsseminaret for LKT-Palliation kom der mange spørgsmål om de praktiske omstændigheder ved udfyldelse af bl.a.
NOTAT. Redegørelse for apopleksibehandlingen i Region Sjælland
NOTAT Redegørelse for apopleksibehandlingen i Region Sjælland Indledning I uge 18 og 19 har medierne omtalt apopleksibehandlingen på sygehusene i Region Sjælland. Anledningen var blandt andet, at en overlæge
DANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING
DANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING Indhold: INDLEDNING... 2 PRINCIPPER FOR INDTASTNING AF PATIENTER... 3 HVORDAN KOMMER MAN TIL INDTASTNING?... 4 LOGIN... 6 FELTER... 9 UDFYLDELSE
REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Den Danske Akutdatabase og indikatorer for kvalitet
Den Danske Akutdatabase og indikatorer for kvalitet 19 november 2014 Annmarie Lassen Professor i Akut Medicin SDU Overlæge Fælles Akutmodtagelse OUH Fælles Akutdatabase, RKKP Fælles Akutdatabase Præhospitale
Den ambulante Diabetes konsultation
EBJ-observatoriets årskonference 11. Oktober 2007 Den ambulante Diabetes konsultation Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Jørgen Hangaard medicinsk afdeling, SHF Den ambulante Diabetes konsultation FDDB,
Metoder til kvalitetsovervågning på SLB
Kvalitetsovervågning, specielt journalaudit Metoder til kvalitetsovervågning på SLB Hvor det er muligt og meningsfuldt baseres overvågning på nationalt genererede data eks. LUP, RKKP Journalaudit / automatisk
Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Temadag om kliniske kvalitetsdatabaser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram RKKP Kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG
Temadag om kliniske kvalitetsdatabaser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram RKKP Kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG Tirsdag d. 8. oktober 2013 Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker
EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark
EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17
Køn Variablen er hentet fra Danmarks Statistiks populationsregister. Opgørelsestidspunkt: 1. januar 2010 Værdier: 1. Mænd og 2.
Bilag 5 Variable i analyserne Køn Variablen er hentet fra Danmarks Statistiks populationsregister. Opgørelsestidspunkt: 1. januar 2010 Værdier: 1. Mænd og 2. kvinder Alder Variablen er hentet fra Danmarks
Center for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Rammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Rammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland (Godkendt Sundhedsstyregruppen,
Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?
Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan
Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb
Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation
EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef
EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef Regionsrådet Region Midt 21.1.2009 Besluttede at fortsætte med Århus EPJ og indlede udrulning af den samlede EPJ på det
Velkommen patient- eller pårørenderepræsentanter i RKKP
Velkommen patient- eller pårørenderepræsentanter i RKKP Tegning: Lars Andersen Introduktion Som patient eller pårørende har du et andet og vigtigt perspektiv på både dit eget og andres behandlingsforløb
Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet
Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger
National Klinisk Kvalitetsdatabase for Demensudredning Peter Johannsen Formand for Styregruppen for databasen
National Klinisk Kvalitetsdatabase for Demensudredning Peter Johannsen Formand for Styregruppen for databasen Overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens [email protected]
Sundheds it under sundhedsaftalen
Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.
National klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
IKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 [email protected] Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
