Undervisningsvejledning Innovation C, september Undervisningsvejledning. Innovation C - Valgfag

Transkript

1 Undervisningsvejledning Innovation C - Valgfag 1

2 Forord Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. I denne udgave beskrives mulighederne for forretningsplanen/projektet nærmere, ligesom der er tilføjet et afsnit om at lave forretningsplaner for innovationer i allerede eksisterende virksomheder - intrapreneurship. Citater fra læreplanen er anført i kursiv og med citationstegn. Undervisningsministeriet, september

3 Forord Identitet og formål Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Tilrettelæggelse generelt Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag Evaluering Løbende evaluering Prøveform Bedømmelseskriterier Paradigmatiske eksempler Forretningsplanen (eksamensprojekt htx) Forretningsplanen (eksamensprojekt hhx) Innovation og virksomheders konkurrenceevne Idegenerering Integreret produktudvikling Idégrundlag og hjemmeside Stage Gate Modellen og innovation i virksomheden Idebokse

4 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I læreplanen til faget står der: Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Faget giver viden om idéudvikling og kommercialisering samt innovations betydning på såvel mikro- som makroniveau. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring og projektforløb eller forretningsplan. Det er generelt accepteret indenfor samfundsvidenskab, især blandt økonomer, at nye produkter og processer er en hovedkilde til dynamik i samfundet. Det gælder folk som Adam Smith og Karl Marx, som har vist en betydelig interesse for sammenhængen mellem forskning, teknisk fornyelse og markedet. For fagområdet innovation og entrepreneurship er Joseph A. Schumpeter en central skikkelse fra det 20. århundrede. Det er Schumpeter, som har foreslået en skelnen mellem invention, innovation og diffusion. Denne tredeling har vist sig at være frugtbar som udgangspunkt for en inddeling af forskellige aktiviteter i forhold til innovation. For Schumpeter er det innovationen, og ikke inventionen, der er den centrale forandringsfaktor: Innovation is possible without anything we should identify as invention, and invention does not necessarily induce innovation, but produces of itself no economically relevant effect at all. 1 Forenklet udtrykt er invention en opfindelse - ofte i form af en ide. Innovation er at omsætte en ide til et kommercielt produkt eller serviceydelse, som kan afsættes på et marked og dermed dækker et behov. Når et produkt eller en serviceydelse er gjort færdig til salg på et marked, og første enhed er solgt, er innovationen slut. Diffusion er den spredning af produktet eller serviceydelsen på et marked, som sker, efter at innovationen er afsluttet. Man kan tale om, at en udviklingsfase er afløst af en driftsfase. Schumpeter tildeler i starten af sit forfatterskab entreprenøren en central rolle i forandringer i økonomien. Senere, parallelt med en stigende samfundsmæssig betydning af store virksomheders forsknings- og udviklingsafdelinger, lægger Schumpeter mere vægt på koncern-modellen i sin forklaring af, hvad der skaber forandring. En lignende sondring findes hos Sundbo (1994) 2, som skelner mellem tre grundlæggende paradigmer indenfor innovation set ud fra et historisk perspektiv. Entrepreneur-paradigmet fra slutningen af 1800 tallet til begyndelsen af det tyvende århundrede Det teknologi-økonomiske paradigme fra 1930 erne til 1960 erne Det markedsrettede strategiske paradigme fra omkring og fremefter Hos Sundbo er de tre paradigmer udtryk for tre typer af forklaringer på fænomenet innovation, og selvom de hver har deres storhedstid, kan alle paradigmeforståelser (eller elementer heraf) 1 Schumpeter, Business Cycles, Jon Sundbo: Tre grundopfattelser i innovationsteorien,

5 findes i den forståelse af innovation, som afspejles i forskningspublikationer, virksomheders innovative strategier og det offentliges innovationspolitik. Der har været personer både før og efter Schumpeter, som har beskæftiget sig med entrepreneurship. Det har bl.a. Landström 3 beskrevet i sin bog om de teoretiske rødder til entrepreneurship. Et fælles træk ved entrepreneurshipområdet er, at der er en betydelig diskussion af, hvad entrepreneurship er som fagområde og forskningsfelt. Schumpeter har en økonomisk tilgang til entrepreneurship. Der findes en række andre faglige tilgange til entrepreneurship. Samlet må entrepreneurshipfeltet betegnes som uden en fælles definition, som der er bred enighed om, men med en række bud på, hvordan entrepreneurship defineres. Dog har der været nogle forsøg på at samle feltet og en af de fremtrædende definitioner vil kort blive refereret her. we define the field of entrepreneurship as the scholarly examination of how, by whom, and with what effects opportunities to create future goods and services are discovered, evaluated, and exploited Consequently, the field involves the study of sources of opportunities; the processes of discovery, evaluation, and exploitation of opportunities; and the set of individuals who discover, evaluate, and exploit them. Shane & Venkataraman (2000) 4 Det gymnasiale fag Innovation dækker fagområdet innovation og entrepreneurship bredt, og tager således ikke udgangspunkt i et bestemt af de ovennævnte paradigmer eller definitioner. 1.2 Formål I læreplanen til faget står der om fagets formål: Formålet med undervisningen er at fremme elevernes evne til at arbejde systematisk med idéudvikling. Endvidere er det formålet, at eleverne udvikler kommerciel handlekraft og evne til risikohåndtering gennem anvendelse af metoder til gennemførelse af innovative projekter og opstart af nye virksomheder i en international økonomi. Endelig er det formålet, at eleverne skal udvikle deres evne til at kunne arbejde med viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Det fremgår endvidere af de gymnasiale uddannelsers formål, at uddannelserne skal medvirke til at eleverne udvikler selvstændighed og evne til ræsonnement, analyse, generalisering og abstraktion samt innovation og kreativitet. Dette formål kan undervisningen i innovation støtte op om primært gennem selve fagets kernestof, som bygger på de faglige områder invention, innovation og diffusion. Implicit i disse fagområder ligger kreativiteten ingen innovation uden forudgående systematisk arbejde med kreativitet. Derudover kan anvendelsen af en innovativ og entreprenant pædagogik medvirke til at udvikle elevernes selvstændighed og kommercielle handlekraft, bl.a. gennem hyppig inddragelse af virkelighedsnære problemstillinger i undervisningen. Indlæring af kreativitet og håndtering af usikkerhed kræver anvendelse af alternative undervisningsformer. Her tænkes specielt på pro- 3 Landström, Hans: Entreprenörskapets rötter, Studentlitteratur. (2000) 4 Scott, Shane & Venkataraman, S. (2000). The promise of entrepreneurship as a field of research. Academy of Management Review, 25/1:

6 blemorienteret og procesorienteret undervisning. Disse tanker uddybes i afsnit 3. I innovation er valg af undervisningsform således et meget vigtigt element til opnåelse af fagets mål. Endelig skal det nævnes at faget af natur er tværfagligt, da det er opstået i krydsfeltet mellem bl.a. teknologi og nationaløkonomi og erhvervsøkonomi. Faget er derfor også meget velegnet til samarbejde på tværs af gymnasiale uddannelser, hvor elever fra forskellige gymnasiale retninger kan bidrage med hver sin faglighed i et innovativt projekt. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Fagets mål og faglige indhold kan beskrives under overskrifterne: Innovation og samfundsudviklingen, virksomheders konkurrenceevne, invention og idegenerering, innovation, diffusion samt projektforløb/forretningsplan. Faget er konstrueret under hensyn til, at faget skal kunne skabe sammenhænge til uddannelsens andre fag samt give eleverne en forståelse af virksomheden som en helhed. Innovation og samfundsudviklingen Her er målet, at eleverne skal kunne redegøre for innovationers betydning for samfundsudviklingen, og hvordan samfunds vilkår har betydning for innovationsaktiviteter. Det betyder, at eleverne skal kunne redegøre for sammenhængen mellem et lands innovationsniveau og den økonomiske vækst i landet. Det kræver en grundlæggende begrebsafklaring på området, hvor eleverne skal kunne skelne mellem innovation, iværksætteri, entrepreneurship og intrapreneurship. Desuden kræver det viden om betingelser for et lands konkurrenceevne, herunder specielt betydningen af forskning og udvikling. Derudover betyder det også, at eleverne skal kunne redegøre for, hvordan forskellige faktorer i samfundet kan have indflydelse på graden af innovation i et land. Dette kræver viden om såvel det enkelte lands iværksætterkultur samt den private og offentlige sektors roller, efterspørgselsforholdene samt konkurrencevilkårene i landet. Eleverne skal endvidere kunne inddrage viden om konkrete innovationers betydning for udviklingen i Danmark, herunder hvilke faktorer, der har været af afgørende betydning for innovationens fremkomst og vækst. Innovation og virksomheders konkurrenceevne Her er målet, at eleverne skal kunne redegøre for innovations betydning for virksomheders konkurrenceevne og organisationers udvikling. Det betyder, at eleverne skal kunne forklare, hvordan en innovation kan påvirke virksomhedens konkurrenceevne eller en organisations udvikling. Dette kræver viden om såvel virksomhedens/organisationens værdikæde samt forskellige typer af innovationer. Eleverne skal endvidere kunne inddrage viden om virksomhedens konkurrencestrategi samt sætte denne i relation til virksomhedens innovationsstrategi. Desuden skal eleverne kunne redegøre for forskellen mellem markedsdreven og teknologidreven innovation. 6

7 Invention og idegenerering Her er målet, at eleverne skal kunne redegøre for invention og kunne anvende metoder til generering af nye ideer. Det betyder, at eleverne skal kunne forklare hvilke kilder, der er til innovative ideer, samt hvordan virksomheden bruger disse kilder i idegenereringsprocessen. Dette kræver viden om metoder til generering af nye ideer. Eleverne skal endvidere kunne anvende en idegenereringsmetode til udarbejdelse af en konkret ide. Eleverne skal i den forbindelse have kendskab til metoder til screening af ideer med henblik på at vælge ideer med et kommercielt potentiale eller som har en betydelig nytteværdi. Faserne i innovationsprocessen Her er målet, at eleverne skal kunne anvende viden om faserne i innovationsprocessen til at diskutere og vurdere konkrete problemstillinger. Det betyder, at eleverne skal kunne sætte forskellige synspunkter og argumenter op over for hinanden samt kunne tage stilling til virksomhedens innovationsproces. Dette kræver viden om innovationsprocessens faser: problemidentifikation, -afgrænsning og analyse samt, hvordan man kan integrere risikohåndtering i beslutningerne. Der lægges vægt på, at eleverne får en forståelse af, at innovationsprocessen er en iterativ arbejds- og screeningsproces, som kan gennemløbes flere gange. Desuden skal eleverne kunne forstå og håndtere usikkerhed gennem et projektforløb. Diffusion Her er målet, at eleverne skal kunne redegøre for diffusion på virksomheds-, branche og internationalt niveau. Det betyder, at eleverne skal kunne forklare, hvordan nye ideer til produkter og serviceydelser spredes indenfor en branche, mellem brancher indenfor et land og internationalt. Dette kræver viden om diffussionsprocesser samt om, hvilke faktorer, der hæmmer eller fremmer spredningen af produktet. Eleverne skal desuden have en grundlæggende forståelse af forskellen mellem betydningen af dominerende eller konkurrerende design i en branche. Projektforløb/forretningsplan Her er målet, at eleverne skal kunne anvende viden om relevante metoder til at udarbejde og vurdere et projektforløb eller en forretningsplan i forbindelse med innovation. Det betyder, at eleverne skal have kendskab til og viden om en forretningsplans eller et projektforløbs formål, opbygning og indhold, herunder idegrundlaget, markedsmæssige, økonomiske, organisatoriske og juridiske aspekter samt afdækning af risikofaktorer. Endvidere skal eleverne have viden om, hvordan man anvender forretningsplanen eller projektplanen som et styrings- og kontrolredskab til at udarbejde et kommercielt projekt. Med udgangspunkt i denne viden skal eleverne kunne udarbejde en forretningsplan eller et projektforløb på baggrund af en konkret ide. 7

8 2.2 Kernestof Fagets kernestof er innovation og samfundsudvikling, innovation og virksomheders konkurrenceevne, invention og idegenerering, innovationsprocessen, diffusion og forretningsplan/ projektforløb. Et fags kernestof kan beskrives ved de genstandsfelter (fænomener) og de problemstillinger eleverne beskæftiger sig med i undervisningen. I afsnit 2.1 er de problemstillinger, eleverne skal beskæftige sig med, opstillet. I nedenstående tabel er fagets kernestof (genstandsfelter) beskrevet som essentielle emner og sammenstillet med fagets mål. Mål Kernestof Essentielle emner redegøre for innovationers betydning for samfundsudviklingen, og hvordan samfunds vilkår har betydning for innovationsaktiviteter - innovation og samfundsudvikling - Innovation, iværksætteri, entrepreneurship og intrapreneurship - Landes konkurrenceevne - Kulturens betydning - Offentlig og privat sektors betydning redegøre for innovations betydning for virksomheders konkurrenceevne og organisationers udvikling - innovation og virksomheders konkurrenceevne - Værdikæde - Generisk strategi og innovation - Innovationstyper - Udviklingsspor - Innovationsstrategi redegøre for invention og kunne anvende metoder til generering af nye ideer - invention og idegenerering - Invention og innovation - Forretningsområde - Kilder til innovation - Idegenereringsmetoder - Screening af ideer anvende viden om faserne i innovationsprocessen til at diskutere og vurdere konkrete problemstillinger - innovationsprocessen - Faseopdelt innovationsmodel - integreret produktudvikling - Produktlivscykluskurven - Risiko og håndtering af usikkerhed redegøre for diffusion på virksomheds-, branche- og internationalt niveau - diffusion - Produktlivscykluskurven - Gæringsmodel - Dominerende design - Innovation og imitation anvende viden om relevante metoder til at udarbejde og vurdere et projektforløb eller en forretningsplan i forbindelse med innovation. - forretningsplan/projektforløb. - Forretningsplan/ projektforløbsplan Forretningside/projektide Ledelesesteam og organisation Strategi og markedsføring Budgettering og finansiering Risikohåndtering 8

9 Innovation og samfundsudvikling Der arbejdes med en afklaring af fagets centrale terminologi. Forskelle og ligheder mellem innovation, iværksætteri, entrepreneurship og intrapreneurship præciseres. Der kan arbejdes med en overordnet model til forklaring af landes konkurrenceevne, herunder betydningen af den offentlige og private sektor samt efterspørgslen og konkurrencen på hjemmemarkedet. Eleverne præsenteres for, hvilke faktorer, der har indflydelse på graden af innovationsaktiviteter, f.eks. hvor mange penge en stat bruger på innovative aktiviteter og hvilke strategier enkeltvirksomheder eller grupper af virksomheder følger. Dette har betydning for omfang og type af innovationsaktiviteter i et land. Den internationale dimension inddrages, hvor der ses på forskelle mellem de enkelte landes udgifter til forskning og udvikling, samt forskelle på iværksætter- og innovationsaktiviteten imellem lande. Til forklaring af forskellene inddrages bl.a. landenes iværksætterkultur samt den offentlige sektors rolle. Innovation og virksomheders konkurrenceevne Virksomhedens værdikæde præsenteres som udgangspunkt for diskussionen af en virksomheds konkurrenceevne. Innovation inddrages i diskussionen af virksomhedens konkurrenceevne, og der skelnes mellem produkt-, proces- og serviceinnovationer. I et værdikædeperspektiv kan innovation ses som et middel til at skabe en større værdi for kunden ved at investere i bestemte dele af virksomhedens værdikæde. Innovationer kan inddeles efter deres grad af fornyelse, eksempelvis inkrementelle og radikale og revolutionerende innovationer, ligesom distinktionen mellem enkeltstående og systemiske innovationer inddrages i undervisningen. Der arbejdes endvidere med forskellen på teknologidrevne og markedsdrevne innovationsprocesser, hvor nogle virksomheder hovedsageligt baserer deres konkurrencestrategi på udvikling af nye eller forbedrede produktegenskaber og serviceydelser, mens andre virksomheder i hovedsagen baserer deres konkurrencestrategi på at kunne konkurrere på prisen. Virksomheder kan ikke blot inddeles efter deres konkurrencestrategi, men også efter hvilke teknologiske udviklingsspor de følger. Virksomheder kan følge forskellige udviklingsspor mht. hvilke parametre de konkurrerer på, hvilke teknologiske kilder de benytter til fornyelse af virksomheden og hvilke dele af virksomhedens aktiviteter, de især innoverer. Virksomhedens valg af innovationsstrategi inddrages og forskellen på teknologiledere og teknologi-followers præciseres. Virksomheder kan beskytte deres investeringer i innovation, og betydningen af patenter, lead time, kompleksitet i produkt/ serviceydelse og lærekurvefordele inddrages til forståelse heraf. Invention og idegenerering Der arbejdes med kilder til innovation, hvor der er fokus på identifikation af nye innovationsmuligheder. Centralt i dette stofområde er afklaringen af forskellen og sammenhængen mellem begreberne invention og innovation som udgangspunkt for idegenereringsprocessen. Der arbejdes i såvel teori som i praksis med en idegenereringsmetode, og der lægges vægt på idegenere- 9

10 ringsprocessen som en screeningsproces, hvor hver enkelt ide vurderes efter udvalgte kriterier. Vigtigheden af at have mange ideer ved starten af screeningsprocessen præciseres, og ideers kommercielle potentiale diskuteres og vurderes. Man kan inddrage modeller, som definerer en virksomheds forretningsområde i forbindelse med screeningsprocessen. Innovationsprocessen Produktlivscyklus-kurvens faser relateres til innovationsprocessen. Ved alle innovationsprocesser står virksomheden over for et planlægningsdilemma: Vigtige beslutninger skal tages på et tidspunkt, hvor den nødvendige viden ikke er til stede. Betydningen af at kunne arbejde med en høj grad af risiko og forskellige muligheder for håndtering af usikkerhed inddrages i diskussionen af planlægningsdilemmaet. Der kan arbejdes med en struktureret innovationsmodel med faser og beslutningspunkter, som beskriver innovationsprocessen fra idegenerering og produktudvikling til markedslancering fra såvel en teknologisk som en markedsorienteret vinkel. Principmodellen for integreret produktudvikling kan inddrages til belysning af emnet. Der arbejdes separat med de enkelte faser i innovationsprocessen, hvor målgruppen, brugssituationen, markedet, myndighedskrav, produktets funktion og produktion analyseres og fastlægges. Diffusion Diffussionen, eller spredningen af et produkt eller en serviceydelse diskuteres og sættes i relation til produktlivscykluskurver. Der kan arbejdes med forskudte PLC-kurver til belysning af innovationscyklusser på brancheniveau, og begrebet dominerende design introduceres som en vigtig faktor i diffussionsprocessen. Teori om substitution af teknologier inddrages i relation til PLCkurven, ligesom de forskellige perioder i en teknologisk cyklus behandles. Forretningsplan/projektforløb Forretningsplanen som en konceptbeskrivelse og et styringsredskab for den nye virksomhed introduceres for eleverne. Forretningsplanens formål, opbygning og indhold gennemgås, ligesom de enkelte elementer i forretningsplanen behandles. Elementerne kan være: Sammendrag, personprofil, virksomhedsprofil, idegrundlag, markeds- og kundebeskrivelse, målsætninger, markedsføring, budgetter, finansiering og handlingsplan. Forudsætningen for en god forretningsplan er, at der i den indledende fase er mange ideer, som via en screeningproces vurderes i forhold til: Behov, kundemålgruppe, teknologi og en samlet vurdering af det kommercielle potentiale. Afhængig af den sammenhæng faget indgår i, kan der lægges mere eller mindre vægt på de forskellige faser i forretningsplanen. Man kan evt. erstatte dele af stoffet om forretningsplanen med en tilsvarende behandling af projektforløbsplanen, som er et mere velegnet styringsredskab i non-profit projekter og projekter i den offentlige sektor. 2.3 Supplerende stof Det supplerende stof er beskrevet i læreplanen på følgende måde: Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 25 % af den samlede uddannelsestid og skal udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til udvikling af de faglige mål. Det suppleren- 10

11 de stof skal endvidere udvælges, så det understøtter elevernes opfattelse af, at arbejdet med innovative processer kræver anvendelse af viden og metoder fra forskellige fagområder. Endelig skal det supplerende stof perspektivere områder fra kernestoffet og udbygge de faglige mål, der er erhvervet herfra. Supplerende stof defineres i innovation ved enten at tilføre nye genstandfelter til eksisterende stof eller ved at tilføre nye problemstillinger til eksisterende stof. Bevæger eleverne sig samtidig ud i nye genstandsfelter og nye problemstillinger er der tale om helt nye stofområder. Det supplerende stof i innovation vil ofte have enten en merkantil eller en teknologisk/kreativ dimension. Som valgfag på hhx, hvor faget vil optræde sammen med obligatoriske merkantile fag, vil der være behov for, at det supplerende stof indeholder elementer af teknologisk, kreativ eller filosofisk karakter. På stx og htx vil der derimod være et behov for at inddrage merkantile stofområder specielt i forbindelse med arbejdet med forretningsplanen eller projektforløbsplanen. Et samspil mellem fag vil ofte i sig selv tilføre faget supplerende stof i krydsfeltet mellem de to fag. Dette er en konsekvens af, at fagene rejser hver deres problemstillinger, eller at fagene bidrager med hver deres metoder og modeller til håndtering af problemstillingerne. Supplerende stof kan også tilføres undervisningen ved at anvende nyhedsstof eller baggrundsstof i sammenhæng med en behandling af givne emner i undervisningen. I innovation vil det specielt være relevant at anvende nyhedsstof i forbindelse med begivenheder, der har sit udspring i fremkomst og vækst af nye, konkrete virksomheder. Anvendelsen af nyhedsstof som materiale for en dialog med eleverne giver gode muligheder for, at eleverne opnår færdigheder i at strukturere og formidle fagligt stof samt formulere faglig argumentation. Endvidere viser erfaringerne, at anvendelsen af fagets stof på autentiske problemstillinger virker motiverende og inspirerende for elevernes arbejde med faget. Nedenstående ses en oversigt over supplerende stof, som kunne være relevante at inddrage i undervisningen. Listen er ikke udtømmende, men skal opfattes som en inspiration til udvikling af faget. Kernestof Innovation og samfundsudvikling Innovation og virksomheders konkurrenceevne Invention og idegenerering Innovationsprocessen Diffusion Supplerende stof Innovation og økonomisk udvikling Kultur Erhvervspolitik Virksomhedsstrategi International arbejdsdeling Design og mode Forskning og udvikling Samfundsudvikling Kreativitet Teknologisk kreativitet og invention Designmæssig kreativitet og invention Kulturel kreativitet og invention Projektstyring Teamarbejde og gruppeprocesser Markedsføring af nyt produkt Historiske eksempler på teknologispredning International arbejdsdeling Patent lovgivning og anden lovgivning af betydning for innovative aktiviteter Vurdering af konsekvenser af ny teknologi 11

12 Forretningsplan/projektforløb. Vægt på teknologiske elementer i forretningsplanen Vægt på kommercielle elementer i forretningsplanen Hjemmeside for nystartet virksomhed Personlig udvikling og effektivitet Teamwork og gruppeprocesser Beslutningsteori. Eksempler på undervisningsforløb, som inddrager det supplerende stof, kan ses i afsnit Tilrettelæggelse generelt Nogle elever har givetvis arbejdet med iværksætteri i forbindelse med et projekt i folkeskolen, og har således lidt erfaring med fagområdet. Det er imidlertid meget vigtigt, at eleverne tidligt i forløbet får en opfattelse af, at faget innovation er andet og mere end iværksætteri forstået som opstart af en virksomhed eller iværksættelse af et projekt. Der skal således ved introduktionen til faget være meget fokus på fagets stofområder og formål, og der arbejdes bevidst med sondringen mellem iværksætteri og innovation. Derudover skal der ved planlægningen af undervisnings- og arbejdsformerne i faget tages hensyn til, på hvilket år af uddannelsen faget udbydes. Faget er et C-niveau-fag, hvilket kompetencemålene er afstemt efter, og det er således ikke i selve fagets stof, at der skal være en progression i forhold til uddannelsen. Det skal der derimod i forhold til arbejds- og undervisningsformerne, som skal tilrettelægges i samarbejde med de øvrige fags lærere og afspejle niveauet og progressionen i den øvrige undervisning på klassen. Når Innovation c optræder som 3. studieretningsfag er det ofte i studieretninger med afsætning A og Virksomhedsøkonomi A på hhx og sammen med teknologi A på htx. Ved at placere innovation c på andet år får man dannet en basisviden inden for faget blandt eleverne, som de kan arbejde videre med på tredje år. Hermed er der bedre muligheder for at tone studieretningen, da man kan arbejde videre med c-fagets kernestof i A-fagene i studieretningen på tredje år. Hvis man omvendt først starter undervisningen i innovation C på tredje år, kan man risikere at toningen af studieretningen de først to år, bliver meget svag, idet eleverne ikke har den rette forståelse for innovation, og dermed kan have svært ved at arbejde med det i de øvrige fag. 3.1 Didaktiske principper De didaktiske principper for faget er beskrevet i læreplanen på følgende måde: Innovation har grundlag i aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges problemorienteret og projektorganiseret med inddragelse af cases til belysning af fagets teori. I forbindelse med case-undervisningen inddrages eksterne samarbejdspartnere i form af virksomhedsrepræsentanter eller iværksættere. Endvidere tilrettelægges undervisningen med vægt på, at elevens kommercielle handlekraft og risikovillighed udvikles. 12

13 Ydermere er det nævnt under fagets formål i denne vejledning, at anvendelsen af en innovativ og entreprenant pædagogik kan medvirke til at udvikle elevernes selvstændighed og kommercielle handlekraft, bl.a. gennem hyppig inddragelse af virkelighedsnære problemer i undervisningen. Undervisning ud fra et problemorienteret princip 5 karakteriseres ved at være tilrettelagt med udgangspunkt i de faglige problemstillinger, som optræder i virkeligheden. Endvidere karakteriseres undervisningen ved, at eleverne inddrages i formuleringerne af de faglige problemstillinger, og at behovet for undervisning i stoffet - teorierne - opstår i forbindelse med ønsket om at løse de formulerede problemer. Case-forløb og projektforløb er eksempler på undervisning, hvor det problemorienterede undervisningsprincip er integreret i forløbene. Overordnet skal undervisningen tilrettelægges således, at der foregår en veksling mellem den deduktive undervisningsmetode, hvor læreren strukturerer stoffet og gennemgår fagets grundlæggende sammenhænge, og den induktive metode, hvor eleverne ud fra virkelighedsnære eksempler og cases forklarer problemerne i disse og følgerne heraf. Ved tilrettelæggelse af læringsaktiviteten skal der desuden tages hensyn til elevernes individuelle læringsstile. I forbindelse med de virkelighedsnære eksempler og case-undervisningen kan eksterne samarbejdspartnere inddrages i form af virksomhedsrepræsentanter eller iværksættere, så elevernes nysgerrighed og lyst til at lære fremmes gennem en praksisnær tilgang til stoffet. Gennem brug af virkelighedsnære eksempler, samarbejde med erhvervslivet, virksomhedsbesøg og evt. arbejde med egen virksomhed skal elevens risikovillighed og kommercielle handlekraft styrkes. Der lægges således i faget op til et integreret samarbejde med andre elever, andre fag og eksterne samarbejdspartnere og evt. også andre uddannelser. Kolbs læringscirkel I arbejdet med at fremme elevernes kreativitet og selvstændighed kan man lade sig inspirere af den amerikanske psykolog og læringsteoretiker Professor David Kolb 6, som har beskrevet læring som en cirkulær proces. Kolbs definition af læring er: "Læring er den proces, hvorved erkendelse udvikles gennem omdannelse (transformation) af oplevelser". Når vi lærer noget, gør vi det igennem forskellige aktiviteter. Processen består i adaption eller indbygning af nye erfaringer i de allerede eksisterende erfaringer. Når konkrete erfaringer omdannes til en begrebslig forståelse, og når den overordnede forståelse bliver operationel, så er det læring, der foregår. Vi indhenter viden gennem oplevelser eller ved at blive præsenteret for forskellige begreber og modeller, og vi omdanner denne viden ved at tænke over den eller ved at prøve den i forhold til vores omverden. Læreprocessen kan bestå af flere delelementer og kan have tyngder liggende i hvert af modellens fire delområder. Konkrete oplevelser Refleksion/eftertanke og observation 5 ProblemBaseret Læring en anden måde at tænke uddannelse på, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Verner Larsen, Ole Dibbern Andersen, 6 Kolb, David A: Experiential learning, Englewood Cliffs, Prentice Hall,

14 Abstrakt begrebsliggørelse Aktiv afprøvning/eksperimenteren Den overordnede tankegang i Kolbs læringscirkel harmonerer godt med intentionen om den entreprenante pædagogik som det bærende didaktiske princip i undervisningen i innovation. Konkret Oplevelse Aktiv Eksperimenteren Reflekterende Observation Abstrakt begrebsliggørelse Kolbs Læringscirkel Kilde: Oversat fra : Kolb, David A: Experiential learning, 1984 Ud fra modellen forstås læring som den til stadighed pågående proces, hvorved eleven tilpasser sig og tilpasser den sociale omverden. Læring involverer således en integration af tænkning, følelser, opfattelser og adfærd. Læringen forbinder således enhver erfaring med resultatet af tidligere erfaringer og har betydning for efterfølgende erfaringer. Men forvent ikke en konstant fremadskridende proces, det ville være overvældende, der skal også være rum for usikkerhed og tilbagetrækning. Den personlige udvikling og faglige læring forstås ud fra ovenstående som nøje forbundne. Ud fra Kolbs læringscirkel bliver det vigtigt hele tiden at tilrettelægge undervisningen og stoffet, så det så vidt muligt kan behandles såvel praktisk som teoretisk. Derudover medfører læringsbegrebet følgende initiativer: En stor grad af deltagerstyring Undervisningsdifferentiering Personlig lærestil, dvs. den enkelte gives mulighed for at lære på egen måde Erfaringsbasering, at elevens/deltagerens egne erfaringer inddrages i vid udstrækning i undervisningen Problemorientering, der arbejdes i undervisningen med virkelighedsnære problemstillinger 14

15 Helhedsorientering, stoffet tilrettelægges så eleven får mulighed for at opleve elementernes indre sammenhæng. 3.2 Arbejdsformer God undervisning betyder i forlængelse af dette læringssyn, at elevaktiverende gøremål får en meget fremtrædende plads. Følgende fire forhold bør overvejes ved valg af undervisnings- og arbejdsform: Valg af undervisnings- og arbejdsform skal tilgodese, at stoffet så vidt muligt behandles såvel praktisk som teoretisk Valg af undervisnings- og arbejdsform, der bygger på selvstændighed i arbejdet med stoffet Forskellige arbejdsrelationer mellem eleverne Variation i metoder, således at elevernes forskellige måder at lære på tilgodeses. Arbejdsformerne for faget er beskrevet i læreplanen på følgende måde: Undervisningen tilrettelægges med varierende arbejdsformer, herunder kritiske refleksioner over valg af arbejdsmetoder, og der skal være en vekselvirkning mellem det individuelle arbejde og gruppearbejde. Valg af arbejdsformer sker under hensyntagen til udvikling af elevernes kreativitet. Undervisningen tilrettelægges med mindst en længere sammenhængende periode, svarende til mindst 10 % af den samlede uddannelsestid. I forløbet udarbejder eleverne et eksamensprojekt, der behandler væsentlige faglige områder inden for såvel kernestof som supplerende stof. Projektet har form af en forretningsplan eller en projektrapport. Der skal være progression i undervisningens tilrettelæggelse, så eleverne går fra at modtage undervisning til at være problemløsere. Gennem forløbet arbejdes der med kritiske refleksioner over valg af arbejdsmetoder. Desuden skal progressionen i valg af undervisningsmetoder være afstemt med den overordnede progression på uddannelsen, sådan at der tages hensyn til, på hvilket år af uddannelsen faget læses. Elevernes faglige nysgerrighed skal fremmes, så der bliver gjort op med vanetænkning, rutiner og automatikløsninger. Eleverne skal motiveres til at undres, stille spørgsmål og bruge deres intuition og kreativitet i løsninger, således at elevernes selvstændighed bliver større. Der skal således gennem hele forløbet være fokus på at skabe rammer for, at eleverne kan arbejde med at udvikle selvstændighed og kreativitet. Dette kan bl.a. ske ved at bryde med de sædvanlige undervisningsmetoder og -situationer, da vante omgivelser kan blokere for nytænkning. Det er vigtigt at være opmærksom på det faktum, at kreativitet og det at stille spørgsmål til det bestående, er en meget anderledes opfattelse af læreprocessen end den gængse, hvor eleven er vant til at stille spørgsmål, som underviseren har det rigtige svar på. Det kræver derfor ekstra opmærksomhed fra såvel underviseren som eleverne, at arbejde med disse undervisningsformer. I nedenstående oversigt er nogle af forskellene på de normalt anvendte undervisningsformer og de entreprenelle undervisningsformer, som fremmer kreativitet, oplistet. 15

16 Normalt anvendte undervisningsformer Entreprenelle undervisningsformer Fokus på indhold Fokus på processen Overvejende lærerstyret Eleverne føler ejerskab for læringen Læreren giver viden Læreren som facilitator Der lægges vægt på Know-what Der lægges vægt på know-how og Know-who Eleverne modtager passivt viden Eleverne genererer viden Lektionerne er nøje planlagt Lektionerne er fleksible, planlægges efter behovet for viden Fejl er ikke accepterede Man kan lære af sine fejl Vægt på teori Vægt på praksis Kilde: David A. Kirby: Entrepreneurship, Mc Graw Hill, 2003 Som det fremgår af ovennævnte, skal der i mange tilfælde gøres op med vante undervisningsformer for at sætte de optimale rammer for en undervisning, som fremmer elevernes kreativitet. Det drejer sig om såvel planlægningen af den daglige undervisning, som gennemførelsen af de enkelte lektioner, hvor eleverne er mere aktive og har et medansvar for gennemførelsen af undervisningen. Young Enterprise og European Business Games I forbindelse med den virkelighedsnære undervisning kan eksempelvis inddrages koncepter som Young Enterprise eller European Business Games, hvor eleverne enten opretter deres eget firma eller simulerer en virksomhed, som anvendes som case i undervisningen. I Young Enterprise Company Programme etablerer og driver eleverne selv små rigtige virksomheder ud fra en velovervejet idé. Company Programme varer 8-10 måneder og igennem forløbet deltager eleverne i nationale og ofte også internationale salgsarrangementer, konkurrencer m.m.. Eleverne bliver gennem hele forløbet knyttet til en eller flere rådgivere fra erhvervslivet og trænes i præsentationsteknik, personligt salg, samarbejde etc. Endvidere har eleverne muligheden for at gå op til Cambridge University Young Enterprise Examination, der tilbydes alle deltagere i Europa som deltager i Young Enterprise Company Programme. Ud over Company Programme tilbyder Young Entreprise en række andre koncepter af kortere varighed inden for innovation og iværksætteri. Læs mere om Young Enterprise på eller på I European Business Game etablerer eleverne en fiktiv virksomhed, som vurderes af banker og det øvrige erhvervsliv. Forløbet strækker sig næsten over et helt skoleår og afsluttes med en landsdækkende konkurrence. Eleverne får rådgivning fra erhvervsliv og trænes som ved YE i fremlæggelse, samarbejde etc. Læs mere om European Business Game på For at elevernes virksomheder skal kunne fungere, er det vigtigt at sætte fokus på såvel gruppedannelsen som teamsamarbejdet. Det er af stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen, at de bevidstgøres om vigtigheden af den rette gruppesammensætning, og hvilke grundlæggende regler, der gælder for et godt teamsamarbejde. Undervisningsplan Det fremgår af undervisningsbekendtgørelsen 64, at når undervisningen starter i et nyt fag eller på et nyt niveau, skal eleverne have forelagt en plan for undervisningen eller medvirke ved udar- 16

17 bejdelsen af en sådan. For de senere forløb planlægger elever og lærere undervisningen i fællesskab. Undervisningsplanen skal, ud over at være et planlægningsværktøj, give eleverne mulighed for at få indflydelse på undervisningen og motivere eleverne gennem de mål, der hermed sættes for undervisningen. Eksamensprojektet Der er krav om, at undervisningen skal tilrettelægges med en længere sammenhængende periode, svarende til mindst 10 % af den samlede undervisningstid. Det betyder, at der på et eller andet tidspunkt i løbet af undervisningsperioden skal tilrettelægges et forløb på mindst 7,5 timer i sammenhæng. Det kan anbefales at lægge den sammenhængende periode i slutningen af skoleåret, da eleverne herved får mulighed for at arbejde mere intenst med eksamensprojektet umiddelbart inden afleveringen. Gennem hele fagets forløb udarbejder eleverne i grupper af 2 4 elever et eksamensprojekt, der behandler væsentlige faglige områder inden for såvel kernestof som det supplerende stof. Det anbefales at integrere projektforløbet i den almindelige undervisning, da elevernes motivation for at lære fagets stof, vil være påvirket af behovet for viden om de enkelte teorier og modeller i forbindelse med ønsket om at løse de opståede problemer. (Jfr. Kolb, se afsnit 3.1). Det forekommer således naturligt at arbejde med idegenerering i forhold til såvel stofområdet som projektarbejdet i umiddelbar forlængelse af hinanden. (Se eksempel på et sådant undervisningsforløb i afsnit 5). Projektet har form af en forretningsplan eller en projektrapport. Projektet udarbejdes på baggrund af en forretningside, som eleverne i fællesskab har fået gennem undervisningen i stofområdet invention og idegenerering, eller gennem virksomhedsbesøg. Under udarbejdelsen af forretningsplanen eller projektrapporten kan flere fag inddrages i et tværfagligt samarbejde, ligesom samarbejde med eksterne partnere og sparring med mentorer fra erhvervslivet også kan gøre processen med udarbejdelse af forretningsplanen eller projektrapporten mere realistisk. I stedet for at udarbejde en forretningsplan for en nystartet virksomhed kan man vælge at tage udgangspunkt i en allerede eksisterende virksomhed, og se på denne med innovative briller. Eleverne kan arbejde selvstændigt i grupper med udgangspunkt i et besøg på små/mellemstore lokale virksomheder. Arbejdet vil da typisk handle om intrapreneurship, altså hvordan man kan tænke innovation i en allerede eksisterende virksomhed. Det kan f.eks. bestå i at introducerer nye processer i virksomheden, nye forretningsområder eller f.eks. nye måder at distribuere på. Forretningsplanen vil i denne sammenhæng bestå af elevernes undersøgelser af de foreslåede ændringer/nye tiltag for virksomheden, herunder budgetter for forslagene. Se eksempler på arbejdet med eksamensprojektet i afsnit 5. I projektperioden skal læreren være aktivt vejledende uden dog at få direkte indflydelse på den endelige udformning af projektet. For at opøve eleverne i præsentationsteknik og for at styrke dem i argumentationen for deres ide, kan der evt. på et tidligt tidspunkt i forløbet indlægges en præsentation af forretnings-idéen for klassen. Ved præsentationen af forretnings-idéen kan der evt. inviteres en ekstern repræsentant, som kan medvirke ved bedømmelsen af ideens bæredygtighed. 17

18 Det er vigtigt at forholde sig til, at forretningsplanen/projektet kun er et eksamensgrundlag, og således ikke indgår i bedømmelsen af eleven til den mundtlige eksamen. Derfor er der vide rammer for, hvad et projekt kan/skal indeholde; det kommer helt an på konteksten. Det er således lærerens valg, hvordan forretningsplanen skal udarbejdes, og hvad der lægges vægt på. Det kan bl.a afhænge af, om klassen samtidig med undervisningen i innovation arbejder med YE eller EBG. Uanset indholdet af forretningsplanen/projektet skal man holde sig for øje, at man til eksamen eksaminerer eleverne bredt i fagets stof med udgangspunkt i projektets ide, som det fremgpr af fagets mål og bedømmelseskriterier. Projekter skal være sider ekskl. bilag uanset antal elever i gruppen. Forretningsplanen eller projektrapporten danner udgangspunkt for eksaminationen. For en nærmere beskrivelse af eksamen se afsnit It Inddragelse af it er beskrevet i læreplanen på følgende måde: Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at it indgår som værktøj. I forbindelse med case-arbejde og længere sammenhængende forløb, tilrettelægges undervisningen under hensyn til, at eleverne skal have adgang til elektroniske kommunikationsplatforme og internettet. It er således et naturligt arbejdsredskab i alle faser af faget. Projektrapport eller forretningsplan bør udarbejdes i elektronisk form, og der anvendes regneark til opstilling af budgetter mm. I forbindelse med præsentationen af forretningsideen kan der arbejdes med præsentationsprogrammer. I processen med projektforløbet eller forretningsplanen kan det anbefales at lærer og elever anvender en elektronisk kommunikationsplatform. Projektarbejde med it en lærervejledning for de gymnasiale uddannelser er et koncept for, hvordan man anvender læringssystemer/samarbejdssystemer og andre it-redskaber i forbindelse med projektarbejde. Internettet er også i forbindelse med innovation en uudtømmelig kilde til inspiration. Der findes en del iværksætterportaler, se f.eks. og på EMU en er der også en speciel side for innovation og iværksætteri; Se endvidere kildeoversigten i afsnit Samspil med andre fag Det fremgår af læreplanen at Når faget indgår som studieretningsfag, har det et samspil med andre fag omkring kreative processer og idéudvikling og med samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og teknologiske fag om udarbejdelse af projektforløb eller forretningsplaner. Ved samspil med andre fag flyttes fokus fra fagene mod en fælles problemstilling eller et fælles genstandsfelt, som man ønsker at fordybe sig i. Fagene indgår med deres teori i den grad, de egner sig til at formulere løsninger på problemstillingerne, eller i den grad fagets teori egner sig til at forklare de fænomener, eleverne skal beskrive. Samarbejdet med andre fag vil ofte tage udgangspunkt i det supplerende stof, som kan være fælles for to eller flere fagområder. Innovation kan på mange måder være med til i et samspil med andre fag at forbedre kvaliteten og effektiviteten i undervisningen, og da faget som før nævnt er 18

19 opstået i krydsfeltet mellem nationaløkonomi og erhvervsøkonomi og teknologi, er der mange muligheder for tværfagligt samarbejde. På hhx er de helt naturlige samarbejdspartnere afsætning og virksomhedsøkonomi, som kan bidrage med såvel teori som metode til arbejdet med forretningsplanen. Også international økonomi og samtidshistorie vil være oplagte fag at arbejde sammen med i forbindelse med den internationale og samfundsøkonomiske vinkel på innovation. På htx vil det først og fremmest være samarbejdet med teknologi som kan bidrage med teori og metode til projektarbejdet, mens fag som design, teknologihistorie og samfundsfag også kan indgå. På stx vil innovation C kunne arbejde sammen med alle de naturvidenskabelige fag. Her bidrager disse fag med naturvidenskabelige opfindelser og ideer, mens innovation har fokus på den overordnedes sammenhæng mellem opfindelsen og kommercialiseringen af denne. I nedenstående oversigt kan der ses eksempler på emner og forskellige samarbejdspartnere. For flere og mere konkrete eksempler henvises til afsnit 5. Kernestof Supplerende stof Eksempler på samarbejdspartnere Innovation og samfundsudvikling Innovation og virksomheders konkurrenceevne Invention og idegenerering Innovation og økonomisk udvikling Kultur Erhvervspolitik Virksomhedsstrategi International arbejdsdeling Design og mode Forskning og udvikling Samfundsudvikling Kreativitet Teknologisk kreativitet og invention Designmæssig kreativitet og invention Kulturel kreativitet og invention International økonomi Virksomhedsøkonomi Samfundsfag Teknologi Samtidshistorie Teknologihistorie Historie Design IT Sprogfag Organisation Virksomhedsøkonomi International økonomi Erhvervsøkonomi Afsætning Organisation Teknologi Teknologihistorie Samfundsfag Fysik Biologi Matematik Psykologi Design Billedkunst Afsætning Teknologi Teknologihistorie Kulturforståelse Filosofi Fysik Biologi Design og produktion Proces og levnedsmiddel Byggeri og energi 19

20 Innovationsprocessen Diffusion Historiske eksempler på teknologispredning International arbejdsdeling Patent lovgivning og anden lovgivning af betydning for innovative aktiviteter Vurdering af konsekvenser af ny teknologi Forretningsplan/projektforløb. Projektstyring Teamarbejde og gruppeprocesser Markedsføring af nyt produkt Vægt på teknologiske elementer i forretningsplanen Vægt på kommercielle elementer i forretningsplanen Hjemmeside for nystartet virksomhed Personlig udvikling og effektivitet Teamwork og gruppeprocesser Beslutningsteori. Teknologi Organisation Virksomhedsøkonomi Erhvervsøkonomi Afsætning Psykologi International økonomi Afsætning Samfundsfag Teknologihistorie Historie Teknologi Erhvervsret Filosofi Erhvervsøkonomi Afsætning Virksomhedsøkonomi Organisation IT Teknologi Kommunikation og IT Psykologi Markedskommunikation 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering I læreplanen står der om den løbende evaluering: Gennem individuel vejledning og brug af evaluering opnår eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder inddrages aktiviteter som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Det fremgår af læreplanen, at undervisningen løbende skal evalueres. Elever, lærere og skolens ledelse skal ligeledes løbende informeres om udbyttet af undervisningen i de enkelte fag. Det fremgår endvidere, at den løbende evaluering skal sikre, at den enkelte elev får et klart billede af egne styrker, svagheder og fremskridt og give grundlag for at justere undervisningen. Ligeledes fremgår det, at evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev med hensyn til både faglig udvikling og udvikling af arbejdsmetoder. Den løbende evaluering skal dels måle elevens kompetencer i forhold til de faglige mål og dels forbedre undervisningen. Den har således både et bagudrettet og et fremadrettet element. Den bagudrettede evaluering opsummerer elevens udbytte i forhold til de fastlagte mål. Den fremadrettede evaluering skal indvirke på den daglige undervisning og styrke elevens læring. Den skal forholde sig generelt til elevens læringssituation, arbejdsindsatsen, arbejdsbyrden, undervisningens tilrettelæggelse, elevernes indflydelse, holdets arbejdsmåder og lærerens indsats. Der lægges i faget op til løbende evaluering af elevernes arbejde i såvel projektforløbet som i den daglige undervisning. Elevernes arbejde i projektforløbet evalueres gennem fremlæggelse af projektideen, elevernes logbøger, samt en midtvejsevaluering af projektet. Ved fremlæggelse af pro- 20

21 jektide, midtvejsevaluering og ved den endelige aflevering af projektet kan eleven udfylde en selvevaluering og en evaluering af gruppearbejdsprocessen. Ved evaluering af den daglige undervisning kan skriftlige prøver og test inddrages. De har primært det sigte at evaluere elevernes faglige udbytte af undervisningen. De fælles diskussioner på holdet og eventuelt individuelle samtaler sigter primært på en fælles refleksion over undervisningen med henblik på tilpasning af den fremtidige undervisning. 4.2 Prøveform Det fremgår af læreplanen i valgfagsbekendtgørelsen, at der afholdes mundtlig prøve i faget. Den mundtlige prøve er ikke obligatorisk, men foregår ved udtrækning. I læreplanen står der endvidere om den mundtlige prøve: Mundtlig prøve på grundlag af et projekt. Projekterne sendes til censor til gennemsyn forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der er ingen forberedelse. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af sit projekt suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Det er alene den mundtlige præstation, der bedømmes. Eleverne afleverer i god tid inden eksamen deres projekt i tre eksemplarer. Projekterne sendes sammen med undervisningsbeskrivelsen til censor senest 5 arbejdsdage før prøvens afholdelse. Censor sætter sig forud for eksamen ind i projekternes problemstillinger, mens eksaminator forbereder eksamensspørgsmål med udgangspunkt i elevernes projekter. For at stille alle elever så lige som muligt ved den mundtlige eksamination i projektet, bør læreren ikke give den enkelte elev/gruppe en evaluering af det færdige projekt før den mundtlige eksamination. Til gengæld kan det anbefales, at lærer og elever på forhånd aftaler en dag efter eksamen, hvor eleverne kan få en kvalitativ vurdering af deres projekt. Dette bør også være tilfældet, hvis eleverne ikke skal til eksamen i faget. Ved prøven vil det være hensigtsmæssigt at eksaminere et projekt færdigt ad gangen, således at de enkelte gruppemedlemmer kommer til eksamen umiddelbart efter hinanden. Eksaminationens varighed er 30 minutter inkl. votering. Eksaminationen er individuel og tager udgangspunkt i en 7-10 minutters elevfremlæggelse, og former sig efterfølgende som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, men censor kan inddrages. Under eksaminationen må eleven gerne støtte sig til sine notater. Det er vigtigt, at eksaminationen breder sig ud til alle fagets stofområder, og ikke kun beskæftiger sig med projektet. Det skal således understreges, at der ikke skal ske en grundig eksamination i selve projektet, men at eksaminationen skal tage udgangspunkt i de problemstillinger, der rejses i projektet, og herefter perspektiveres til fagets øvrige kernestof og supplerende stof. Karakteren fastsættes af censor og lærer i forening i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Karakteren meddeles efterfølgende eleven, gerne med en kort begrundelse. Undervisningsbeskrivelser 21